ABI som undersøgelsesværktøj

Transkript

1 ABI som undersøgelsesværktøj Baggrund for projektet Demokratisk dannelse og udvikling af medborgerskab tager udgangspunkt i det basale pædagogiske spørgsmål: Hvordan lære at leve sammen? I højere grad end tidligere er det at etablere og opretholde fællesskaber blevet afhængig af evnen til at lære at leve sammen. Selv om fællesskaber sikkert altid har bygget på et element af læring, synes læringsdimension at få større betydning i en verden under konstant forandring. Det er baggrunden for, at bl.a. sociologen Zygmunt Bauman henviser til citizenship education 1, som netop det, der skal til for at holde sammen på et fællesskab i en verden under konstant forandring. Det, der skal skabe fællesskabet, er ikke en kulturel eller national ensartethed, men derimod en indsigt i demokratiets værdier og spilleregler, som kan rumme og anerkende forskelligheden og dermed bidrage til oplevelsen af fællesskab. Eller sagt på en anden måde; det der skal binde os sammen er evnen og viljen til at nå til enighed samt anerkendelse af uenighed kombineret med evnen til konstruktiv konfliktløsning. Medborgerskab handler om at tage aktiv del i og ansvar for det samfund og de fællesskaber, vi lever i. Ifølge Dr.pæd. Ove Korsgaard er der ingen grund til at tro, at demokrati og medborgerskab er noget, der opstår spontant, når folk mødes. Demokrati og medborgerskab bygger på normer, som skal udbredes. De er der ikke på forhånd, men skal implementeres og læres. At implementere og opretholde demokratiets normative grundlag kræver en bevidst indsats indenfor dagtilbudsområdet. Som et led i et udviklings-og forsøgsarbejde om børn som medborgere i to dagtilbud i vestbyen i Hjørring, vil vi udarbejde et pilotprojekt, hvor vi vil undersøge muligheden af, at inddrage metoder fra Art-based Innovation (ABI) Vores problemstilling i forhold til ABI-projektet er følgende spørgsmål: Hvordan kan æstetiske erkendelsesprocesser og kunstneriske udtryksformer indgå i forundersøgelsen til et udviklingsarbejde om medborgerskab i forskellige typer dagtilbud? Som det overordnede og teoretisk udgangspunkt har vi valgt Scharmers U-teori. Design og struktur for forundersøgelsen vil derfor være tænkt ud fra U-modellens faser.

2 Den konkrete plan Vi vil mødes med personalegrupper fra de to dagtilbud og arbejder med personalets forforståelser af centrale begreber i forhold til projektet. Formålet med mødet er, at vi sammen undersøger forståelser og opfattelser af medborgerskab. At vi ved hjælp af bl.a. æstetiske erkendelsesprocesser søger at komme frem til de grundantagelser og dogmer, som kan være styrende for det videre arbejde med medborgerprojektet. På et møde med hver af de to grupper vil programmet for mødet se nogenlunde sådan ud: Møderne afholdes den og i værkstedslokaler på Skolegangen Ankomst og spisning og introduktion af arbejdsformen Kort oplæg om Æstetik - hvad er det? Oplæg og arbejde med individuel refleksion over spørgsmålet: Hvad opfatter jeg som medborgerskab? Hver enkelt medarbejder laver et rivebilled over temaet. Billedet hænges efterfølgende op og der gives æstetisk respons. Der spørges til den enkelte medarbejderes refleksioner ud fra billedet Kort oplæg om Hvad er dogmer? Derefter arbejde gruppevis refleksion over spørgsmålet: Hvilke dogmer er der indeholdt i medborgerskab. Hver gruppe (4 grupper)maler et fælles maleri samt forsøger at formulere dogmer Opsamling på gruppearbejdet. Der gives æstetisk respons og refleksionerne undersøges i en fælles dialog Afslutning. Møderne optages på film, foto og diktafon. Endvidere vil vi notere centrale pointer og udsagn. Vi vil efterfølgende lave opsamling b.la på et møde med ledelsespersoner i dagtilbuddene. Burning man Vi vil afprøve mulighederne i tankerne fra den amerikanske kunst- og kulturfestival Burning Man som hvert år afholdes i Nevadaørkenen. Festivalen er bygget op omkring 10 principper eller dogmer (se bilag), som man kan transformer om til et fundament for gode innovative processer.

3 Idéer som radical inclusion og Civic Responsibility kan med formentlig give involverede parter en oplevelse af, at idéerne på Burning Man måske har sin berettigelse andre steder end i Nevadaørkenen. Det er aftalt at vi sammen med personalet i de to dagtilbud arrangere en Burning Man. Deltagerne i festivalen er personale, børn, forældre og andre pårørende med tilknytning til dagtilbuddene. Arrangementet løber af stablen fredag den 04. oktober. Programmet og aktivitetsindholdet for arrangementet bliver udarbejdet i samarbejde med personale fra de to dagtilbud. Vores opgave ved arrangementet vil dels være som inspiratorer og indpiskere og dels dokumentere processen ved hjælp af video og fotos. Vi vil notere iagttagelser og evt. lave interviews med enkelte deltagere. Opsamling Som afslutning vil vi forsøge at afklare behov og ønsker hos personalet. Vi vil forsøge identificering af evt. ny problemopfattelse hos personalegruppen i forhold til interesse- /genstandsfeltet for projektet. Dette tænkes gjort ved fokusgruppeinterviews eller mindre workshops.

4 Program for Burning man KL Bh. Månestuen: Penselstrøj UCN Hjørring Stud. : Tusch Tanken Kilden: Totempæl Vuggestuen (BUH Lunderg): Maler på træ og papir Stjernestuen (BUH Lunderg): Rumraketter og Blomster Kilden: Bål og cowboymad Solstuen (BUH Lunderg): Sæbebobler og balloner Skoven (BUH Lunderg): Træsnitning Kilden: Musik workshop KL Middagspause og spisning KL Minigruppen (BUH Lunderg): Drengene synger Klub-FO (BUH Lunderg): Ildperler og sang Kilden: Totempæl Kilden: Smykke workshop Stjernestuen (BUH Lunderg): Rumraketter og Blomster Kilden: Bål og cowboymad Solstuen (BUH Lunderg): Sæbebobler og balloner Skoven (BUH Lunderg): Træsnitning KL Eftermiddagspause og spisning KL Bh. Månestuen: Penselstrøj UCN Hjørring Stud.: Tusch Tanken

5 Kilden: Totempæl Vuggestuen (BUH Lunderg): Maler på træ og papir Stjernestuen (BUH Lunderg): Rumraketter og Blomster Kilden: Bål og cowboymad Solstuen (BUH Lunderg): Sæbebobler og balloner Skoven (BUH Lunderg): Træsnitning Klub-FO (BUH Lunderg): Sang Kilden: Ansigtsmaling Klub-FO (BUH Lunderg): Dunkelmænd

6 10 Dogmer Radikal Inklusion Enhver kan være en del af Burning Man. Vi glæder os over og respekterer fremmede. Der eksisterer ingen forudsætninger for deltagelse i vores fællesskab. Gavegivning Værdien af en gave er ubetinget. Gavegivningen omhandler ikke at modtageren forventes at vende tilbage med noget, eller bytte med noget af samme værdi. Kommercialisering At bevare ånden i burning man; at skabe fællesskab og sociale miljøer, der er upåvirket af kommercielle sponsorater, transaktioner eller reklamevirksomhed. Vi står klar til at beskytte vores kultur fra en sådan udnyttelse. Vi substituerer forbrug til deltagelse og oplevelse. Hjæpe sig selv, sørge for, og se sig selv Burning Man tilskynder den enkelte til at opdage sig selv mentalt og fysisk, og stole på, og opdage hans eller hendes ressourcer. Æstetisk virksomhed Selvudfoldelse stammer fra de unikke gaver hos den enkelte. Ingen andre end den enkelte eller en samarbejdende gruppe kan bestemme indholdet. Det tilbydes som en gave til andre. I denne ånd bør giveren respektere rettigheder og friheder hos modtageren. Fælles Indsats Vores fællesskab værdsætter kreativt samarbejde og samarbejde iøvrigt. Vi stræber efter at fremstille, fremme og beskytte sociale netværk, offentlige rum, kunstværker og metoder for kommunikation, der understøtter en sådan interaktion.

7 Medborgerskab og ansvarlighed Vi værdsætter det civile samfund. Borgere der organiserer begivenheder bør påtage sig ansvaret for den offentlige velfærd og bestræbe sig på at kommunikere borgerligt ansvar til deltagerne. De skal også påtage sig ansvaret egen og andres deltagelse, i overensstemmelse med lokale, statslige og føderale love. Efterlade spor Vores samfund respekterer miljøet. Vi er forpligtet til, ikke at efterlade fysiske spor af vores aktiviteter, hvor vi samles. Vi rydder op efter os selv og forsøger, så vidt muligt, at efterlade steder i en bedre tilstand end da vi fandt dem. Deltagelse Vores fællesskab er forpligtet til en radikalt participatorisk etik 2. Vi mener, at transformativ forandring 3, enten i den enkelte eller i samfundet, kun kan ske gennem dyb personlig deltagelse. Vi opnår at blive, ved at gøre. Alle er inviteret til at arbejde. Alle er inviteret til at lege. Vi gør verden virkelige gennem handlinger, der åbner hjertet. Umiddelbarhed Umiddelbare oplevelser er på mange måder det vigtigste af værdi i vores kultur. Vi søger at overvinde de barrierer, der står mellem os og en anerkendelse af vores indre selv 4, virkeligheden for mennesker omkring os, deltagelse i samfundet og i kontakten til en verden der overgår menneskelige kræfter. Ingen idé kan erstatte denne oplevelse. 2 Det er svært at oversætte begrebet, men det drejer sig dybest set om, til en vis grad, at tilsidesætte sig selv og sine behov til fordel for fællesskabet, og så endda tage udgangspunkt i sine egne behov og forventninger, og projicere dem på fællesskabet for at give helhed. Vel nok en form for næstekærlighed nærmest hippie. 3 Refererer til radikalt participatorisk etik, og er virkningen af dette. Det kan diskuteres om der er tale om redundans i begrebet. 4 Æstetiske læreprocesser

8