Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek

Transkript

1 Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Energirenoveringer indeholder mange udfordringer. Succesfulde helhedsrenoveringer kræver ekstra meget omtanke og derfor kan man drage fordel af procesværktøjer. Det er vigtigt at foretage de rette valg fra starten, fordi en gennemført renovering gør, at der går lang tid inden der foretages yderligere tiltag. Den byggetekniske faglighed er imidlertid ikke tilstrækkelig, for at få et vellykket renoveringsprojekt. Processen, innovationen og formidlingen er mindst lige så vigtige faktorer. Siden opstarten har E+ AS investeret betydeligt i mange udviklingsprojekter. De tre samarbejdspartnere Ronby.dk, Ekolab og Krydsrum Arkitekter er derfor efterhånden nået dertil, hvor konceptet skal sælges til bygningsejerne. Der skal kommercialiseres og skabes et marked for helhedsorienterede energirenoveringer, som både er kloge og bæredygtige indenfor økonomi, miljø og socialt. For E+ AS er missionen, at få så meget som muligt med, når man alligevel er i gang og har stilladset oppe. Det er æstetikken, komforten, energien og det er bæredygtighed generelt, som skal optimeres. Resultatet af udviklingsprojekterne er bl.a., at der er udviklet en værktøjskasse med procesværktøjer, analyseværtøjer og detailløsninger. Energibesparelsen sælger sjældent sig selv. Det handler om at skabe forventninger til bo-oplevelse og efterfølgende at indfri en oprigtig oplevet merværdi. Det handler også om æstetik og rumoplevelse, og om at give folk oplevelsen af, at de får en bedre lejlighed. Man er nødt til at sælge helhedsrenoveringerne på værdier for både ejer og lejer samt evt. administrator. For lejeren handler det om komfortforbedring, for ejeren om værdiforøgelse på ejendommen og for administratoren en forbedret situation for drift og vedligehold. E+ AS har erkendt, at hvis de ikke kommer til interessenterne med noget konkret via analyser, visualiseringer og fremvisninger, så går processen i cirkler. Der tilstræbes jo at gennemføre en ombygning i bygningsmæssig forstand, men inden skal der faktisk også igangsættes en mental ombygning hos interessenterne. Derfor er man nødt til at vise muligheder og konsekvenser og dermed få skabt flest mulige erkendelser. Og dette skal af hensyn til alle interessenter ske så tidligt i processen, som muligt. Gør man ikke det, så skabes der ikke særligt ambitiøse løsninger, erfarer E+AS. Alle parter er interesserede i en kort proces, og hele øvelsen består således i at nå frem til de rigtige erkendelser, så hurtigt som muligt. E+ AS har derfor udviklet et beregningsprogram ERT, som i den indledende dialog kan indikere hvad projektet koster, hvor stor energiforbedring der er tale om, hvor meget CO2 der spares, og hvor meget indeklimaet forbedres. Det stimulere opstartsfasen, men det er samtidig afgørende at fastholde fokus på formidlingen under hele processen. I efterfølgende artikler, og værktøjer fremvist på kan man søge yderligere viden. Værktøjet ERT- indledende analyse til EnergiRenoveringsTjek Energirenoveringer indeholder mange muligheder og det er vigtigt at foretage de rette valg fra starten. Ekolab aps har derfor i E+ AS regi udviklet screeningsprogrammet ERT. Et stort antal kombinationer af energisparertiltag kan med værktøjet gennemgås på kort tid for interessenterne. Analysen kan derfor tilbydes til en meget lav pris ved de indledende afklaringer. ERT kommer med en prisindikation på valgte kombinationer af energisparertiltag og beregner hvor stor den årlige energibesparelse vil være. Dermed kan totaløkonomi og husleje beregnes for at finde bedste kombina- Side 1 af 6

2 tion af tiltag. Totaløkonomien beregnes med en NU-værdi, som samler alle udgifter og besparelse til en værdi i dag. Der er alternativt en Energisparepris som udtrykker hvad det koster at spare en kwh, og denne sammenlignes med dagens energipriser og skønnede fremtidige priser. Der vises miljøpåvirkningen set over 20 år ved de valgte tiltag, under hensyntagen til at varme og el ikke tæller ens i miljøberegning. Der tages ligeledes hensyn til indlejrede energi i nye materialer, som reducerer den reelle energi- og miljøforbedring. En meget vigtig ting at have for øje ved en energirenovering, er påvirkning af den oplevede komfort i lejlighederne. Dette indikeres derfor også med et pointsystem, som sætter kvaliteten på enkelttiltag og kombination af disse tiltag. I sammenhæng med dette kan der vurderes på en såkaldt komfortsats, som er huslejestigningen fratrukket energibesparelsen. Endelig beregnes ændringen af energimærke for ejendommen, fordi det i stigende grad indregnes i ejendommens værdiforøgelse ved energirenovering. Figur 1: Resultatark et i ERT Screendump som viser økonomiberegninger, energi- og miljøberegninger og beregning af komfortfaktoren (passer til case nedenfor i situation 5) Figur 2: Energimærkning Viser et skøn på den oprindelig bygnings energimærke og ændring på energimærke efter gennemførelse af energisparetiltag (passer til case nedenfor i situation 5) Side 2 af 6

3 Figur 3: Simpel energisparepris Viser energisparepris ved en samlet renoveringspakke (passer til case nedenfor i situation 5). Det ses at der er fornuftig energi i tiltagene for el er der en lavere pris på at spare end at købe en kwh allerede ved de nuværende priser og for varme med fremtidig energipris Case - eksempelberegning på helhedsrenovering Nedenfor ses eksempler på resultaterne af forskellige niveauer af renovering. Casen har taget udgangspunkt i en ejendom i Aarhus, Mønsgade 16. Ejendommen indgik sammen med andre ejendomme i et udviklingsprojekt (støttet af markedsmodningsfonden) om helhedsrenoveringer. Der er konkret i april gennemført en renovering med fællestiltag omhandlende ny højisoleret tagkonstruktion med integreret solceller, nye lavenergivinduer og udvendig facadeisolering på gårdsiden. Der kan af lejerne suppleres med individuelle tiltag i form af decentral mekanisk ventilation og indvendig facadeisolering mod gadesiden. Der er valgt følgende kombinationer af tiltag i et spænd fra det typiske til den mere omfattende energirenovering: Med ERT kan der beregnes en lang række kombinationer af tiltag og vurderes på konsekvenserne ved sammenstilling af resultaterne efter eget ønske. Der er nedenfor vist energibesparelsen i kombination med ændring på energimærket, energireduktionen inkl. fradrag for nye materialers bunden energi i kombination med CO2 reduktionen - og endelig husleje fratrukket energibesparelsen i kombination med pointgivning af komfortforbedringen. Formålet med kurverne er at vise sammenhæng i en helhedsrenovering mellem økonomi, energibesparelser, miljøforbedring og komfortforbedring. Spring og hældning af kurverne er selvfølgelig afhængig af de valgte kombinationer. Kurverne er ikke et direkte output af ERT, men resultaterne er hentet fra en kørsel af de forskellige kombinationer i ERT. Side 3 af 6

4 Figur 4a : Sammenhæng energiforbrug, energimærke og husleje Viser forskellige konsekvenser ved forskellige niveauer af energirenovering. Afhængig af kombinationerne vil kurverne have varierende forløb og i dette tilfælde ses at husleje kan holdes uændret ved yderligere tiltag (pga. øget energibesparelse). Energimærke ændring fra D til tæt på BR10 ses også. Figur 4b: Sammenhæng energiforbrug og CO2 set over 20 år Fuldt optrukne kurver viser resultatet når ERT har indregnet den bundne energi og miljøbelastning i de anvendte materialer til renoveringen. Som det ses så begrænses CO2 reduktionen mere end energibesparelsen. Årsagen er at der indregnes omlægning af energiforsyningen og forskel i CO2 belastningen ved el og varme Figur 4c: Sammenhæng komfortsats og komfortforbedring Kurven for komfortsatsen (blå) er huslejestigningen ved forbedringer fratrukket energibesparelsen. Komfortforbedringen er et pointtal beregnet ud fra kombinationen af tiltag. Som det ses i dette tilfælde følges sats og forbedring indtil de ambitiøse renoveringer indtræder. Ved disse opnås en uændret forbedring ved lavere sats Side 4 af 6

5 Detaljeret justering af økonomiske forudsætninger ERT er bygget op omkring et bagvedliggende beregningsark, der giver mulighed for at gå i dybden med forskellige dele. Nedenfor ses fx økonomiberegningen, hvor der kan ske en fordeling af anlægsomkostninger mellem ejer og lejer. Bygningsmæssige forbedringer som ikke energimæssige tiltag, som fx nyt køkken eller badeværelse eller altan, kan tilføjes. Derved tages alt det ønskede med i den samlede projektøkonomi, og der opdelt mellem vedligeholdelse og forbedringer. Der kan indledningsvist laves en hurtig beregning, som viser det økonomiske potentiale ved energirenovering ud fra aktuel husleje og den potentielle husleje baseret på erfaringer for område og bygningstyper. Endelig kan der beregnes, hvad der kan opnås af tilskud ved salg af energibesparelser til energiselskaber. Programmet har i øvrigt en række supplerende ark, som beskriver de enkelte renoveringstiltag og materialer dybere. Disse bringes kun i anvendelse efter behov til at uddybe de forskellige løsninger. Figur 5 Økonomiske forudsætninger. Der ses af screendump en potentialeberegning for investeringen og økonomien for den valgte kombination af energisparetiltag (fra case) i sammenhæng med de valgte lånebetingelser. Ved beregningen kan der justeres på fordelingen af udgifter mellem ejer og lejer. Side 5 af 6

6 Hurtig tilpasning til den aktuelle case ERT beregneren er opbygget på en standardbygning, men kan i en vis udstrækning tilpasses de aktuelle forhold. Der er gennemført en meget grundig kontrol af energibesparelsesberegninger ved sammenligning med BE10 ved forskellige bygningstyper og energimæssig stand. Der er løbende foretaget tilpasninger af resultaterne, således der kan håndteres relativ stor variation, men udgangspunktet er ældre etageejendomme med en typisk dårlig stand mht. energi og komfort. Figur 6 ERT standardbygning. Der er anvendt en bygning på 5 etager og 5 opgange som udgangspunkt for beregningerne. Nogle energisparetiltag er ikke påvirket af beregning på en bygning med afvigende forhold, mens andre tiltag vil få mere eller mindre betydning. Den aktuelle bygning kan derfor indtastes se fig. 7 Indledningsvist er behovet for inddata meget begrænset, og gør det derfor hurtigt at komme i gang med beregningerne. Etageareal, antal opgange og antal etager sammen med energipriser og huslejeforhold er basisoplysninger, som kan tilpasses. Ud over dette kan der anføres oplysninger om byggepladsudgifter, rente og belåningsperiode. Endelig kan der anvendes fremskrivninger på energiprisstigninger. Figur 4: Inddata Ændring af de vigtigste forudsætninger kan ske en relativ hurtig tilpasning af aktuelle forudsætninger indenfor bygningsform, økonomi og energipriser Side 6 af 6