Indholdsfortegnelse Introduktion Metode Resultat Hans arkitekturretning Det arkitektoniske udtryk...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Metode... 1 Resultat... 1 Hans arkitekturretning... 1 Det arkitektoniske udtryk... 2 Das Glashaus... 3 Konstruktionen... 4 Analyse... 4 Diskussion... 4 Litteraturliste... 4

2 Introduktion Metode Metoden er givet af underviser og taget fra undervisningsmaterialet. Via litteraturstudier, arbejde med model og analyse af statisk system opnås viden om et udvalgt arkitekturværk og dets skaber set i en teknisk, såvel som kulturel/historisk kontekst. Resultat Hvem er arkitekten Den 4. maj 1880 blev Bruno Julius Florian Taut født i Königsberg, Tyskland. Han uddannede sig i Berlin og arbejdede i nogen tid sammen med Theodor Fischer 1, før han i 1910 startede sit eget etablissement. For at få noget inspiration og viden om hvad der foregik på arkitekturfronten rundt om i verdenen, blev han foreslået at tage en tur til England, for at forstå det nye Garden city - koncept. De såkaldte havebyer, skulle være en sammensmeltning af by, industri og den skønne natur på landet. Taut hjembragte disse havebys idealer, og opførte i to beboelsesprojekter i Magdeburg, der var stærkt inspireret af denne nye byplanlægningsform. Tauts eget firma var fuldt beskæftiget, succesen blev dog afbrudt af Første Verdenskrig, men han kom igen senere til at beskæftige sig med Magdeburg da han blev hyret som byens by-arkitekt fra I slutningen af 1920 erne blev Taut anderkendt som anfører for arkitekturens nye objektive synspunkter. Han udgav en blandt andet en bog om modernistisk arkitektur i Tauts glasfyldte og meget farverige arkitektur var et modsvar til Første Verdenskrigs dystre dagligdag. Han lavede flere malerier af fantastiske bygninger placeret på bjergtoppe, nogle kun tilgængelige ved hjælp af fly, og ens for alle hans bygningsværker og billeder, var lyset og de varme farver. Taut selv, var med til at bygge en masse boligkomplekser efter krigens ødelæggelse, specielt med henblik på arbejderklassen. Der blev stiftet mange foreninger der sørgede for disse genopbygninger, og en af dem var GEHAG, som i 1924 fik Taut til at være deres chefarkitekt. Hans arkitekturretning Bruno Taut var ekspressionist og modernist. Ekspressionismen havde hovedsæde i Tyskland og Østrig fra ca til Hans ekspressionistiske holdninger kom bl.a. til udtryk ved hans malerier og bygningsværker, der sprænger grænserne for det normale. Første Verdenskrig har en del af æren for hans overdimensionerede glas- og farvebrug, da målet med 1 Theodor Fischer, tysk arkitekt og lærermester. 1

3 Das Glasshause Bruno Taut Fælles Arkitekturhistorie rapport Casper Haugaard s103522, Helle Vedø Jeppesen s103536, Thorbjørn Jørgensen s103537, hans stilart var at bryde den grå og triste dagligdag der konstant raserede pga. krigen. Taut ønskede at alle skulle leve i symfoni med hinanden, at der ikke fandtes krig, det lyder meget sukkersødt, men det var disse tanker og ønsker der drev ham til at tegne tegninger af bygningsværker som Alpine Architecture, med flere krystal- og farveinspirerede værker. Taut ønskede at se kunst der forenede verden. Han udgav flere bøger med hans arkitektoniske ideer, nogle af værkerne var udtænkt så man kun kunne få adgang til dem fra luften, bl.a. fordi de lå på bjergtoppe, og på den måde var et samlingspunkt og smukt syn for byen rundt om bjerget. Han nævnte selv at realiseringen af disse Alpine Architecture værker ville være en meget udfordrende opgave, bl.a. fordi de skulle bygges på bjergtoppe hvor underlaget er meget ujævnt og svært at arbejde med. Dog sagde han også at det ikke ville være en umulighed, blot meget krævende. Tauts tankegang var meget spirituel, han blandede fiction og arkitektur sammen så han til sidst ikke kunne se den ene uden den andens tilstedeværelse. Det arkitektoniske udtryk Bruno Tauts ideer og ekspressionistiske udtryk, var rimelig klare i hans opbygning af Glashaus. Bruno Taut var ekspressionist og meget opslugt af lys, former og friheden til at rive sig løs fra normerne og historien, hvilket han i sine ekspressionistisk inspirerede byggerier, brugte til at skabe nogle helt enestående og guddommelige byggerier. Bruno Taut lige som mange andre ekspressionister, var meget opslugte af former og især kurver og bløde konstruktioner, hvilket gjorde at flere benyttede sig af kuppelformen, som Taut også brugte på hans Glaspavillon. Desuden valgte han også at bygge et næsten rundt byggeri, der kunne forveksles med en mindre kirke i sin fremtoning. Materialerne var noget ekspressionisterne gik meget op i og gennemgående var det vigtigt for dem. De prøvede ofte af forene materialerne som et udtryk for deres poetiske budskab. I årene op til at Glashaus blev bygget, havde Taut, meget kontakt med en forfatter ved navn Paul Scheerbart, der ligesom Taut var meget optaget af det guddommelige paradis og en bedre verden. Disse tanker førte til Glashaus, som Paul Scheerbart og Taut samarbejdede om. Taut og Scheerbart prøvede igennem deres glasarkitektur at ryste sig løs fra de mange problemer der var i Tyskland. De prøvede at gøre dette ved at bryde alle traditioner for former og farver, og byggede en utrolig farverig og anderledes bygning, af materialer der sammen med de mange farver og anderledes former, skulle symbolisere Bruno Taut og Paul Scheerbarts Utopia og deres tankegang, en tankegang og måde at bygge på der 2

4 skulle repræsentere en lysere fremtid. Coloured glass destroys hatred","without a glass palace life is a burden","glass brings us a new era, building in brick only does us harm"- Paul Scheerbart, indgraveret i Glas pavillonen. 2 Sjovt nok selvom Bruno Taut, var medlem af werkbund og gik meget op i at forbedre levestandarterne, i form af praktiske og behagelige boliger i tyskland, havde hans glas pavillon, som bygning ingen af disse elementer, samtidig indeholdte den heller ikke som sådan en af de kvaliteter som der blev sat højt i hans og Paul Scheerbart glasarkitektur, hvor det galt om at leve i åbnende boliger hvor man kom hinanden nært. I Bruno Tauts glaspavillon kunne man dog ikke kigge ud af bygningen på noget tidspunkt og se hvad der lå om bygningen på grund af det farvede glas, var det kun farvet lys der kunne trænge igennem. Som bygning beskrev mange oplevelsen som en farverig labyrint, med små passager og igen praktiske udgange. For at komme ned til den nederste etage ved vandfaldet skulle man først op i domen, for derefter at gå ned til etagen. Selvom dette modsagde nogen af de ideologier Bruno Taut stod for, opfyldte den stadig formålet som med denne bygning var at illustrer det smukke og paradis, som Paul Scheerbart og Bruno Taut havde beskrevet i deres tidligere artikler. Det var et glas hus fyldt af glas og lys. Das Glashaus The Glashaus hos no function other than to be beautiful l 3 Glashaus var bygget og fremvist ved Werkbunds præsentation ved Cologne i The glashaus var en perfekt kombination af smukke, tekniske og kommercielle elementer. Bygningen bestod næsten udelukket af farvet glas og beton, hvilket betød at bygningen gav en utrolig farverig og anderledes oplevelse når man opholdte sig i den. Bygningen blev anset for at være et udtryk for Bruno Tauts ekspressioniske side. Ideen til the Glasshaus, stammer fra Das Sturm, Das Sturm (stormen) var et tysk tidsskrift, for ekspressionister der indeholdte illustrationer og artikler der forklarede den nye æstetik, og Paul Scheerbart. Paul scheerbart blev dømt den første ekspressionist, efter han i en længere årrække havde publiceret flere fantasy noveller, hvor i han beskrev et såkaldt jordisk paradis hvilket var bygget på en ide om en ny arkitektur, der indeholdte bygninger af farvet glas. Selvom Paul Scheerbart tidligere have haft kontakt med en arkitekt ved navn Walden, var det først da gruppen bag Das sturm blev samlet, at Scheerbart fandt en arkitekt med samme tanke gang, denne arkitekt var Bruno Taut. Bruno Taut og Scheerbart, publicerede begge flere artikler i Das Sturm, hvor de beskrev det såkaldte jordiske paradis. Scheerbart skrev artiklen Das Ozeansanatorium fü Heukranke, hvori han beskrev en flydende glas ø, hvorpå der lå glas pavilloner af farvet glas, øen var således også slæbt af slæbebåde at den samme side af øen altid vendte mod solen. Det ar dog først i en senere udgave af Das Sturm, der virkelig skete noget, efter at Bruno Taut skrev: Citat: Bruno Taut and the architecture of activism by Iain Boyd Whyte s.38 l.16 3

5 Let us work together on a magnificent building! On a building which will not simpley be arkitekture, but in which everything painting, sculpture will once again fuse with the other arts. The architecture here will be simultaneously both freame and content 4 Efter Scheerbart havde læst denne artikel, skrev han med det samme til Bruno Taut og foreslog de købte en grund med det samme og gik i gang med at byggeriet, dog selvom denne ide aldrig rigtig blev til noget, arbejdede de to ekspressionister sammen om The glasshause til Werbunds fremvisning i Nogen år tidligere havde Bruno Taut bygget en pavillon for stålindustrien, men til Werkbunds fremvisning i 1914, havde han fået lov til at bygge, en pavillon for glasindustrien, hvilket blev til The Glashause. The Glasshause blev bygget på rekord tid umilddelbart før fremvisning skulle åbne, dog blev denne bygning en af de helt store succeser ved cologne. Konstruktionen The Glashause var bygget på en sokkel af cement hvorpå der stod 14 piller, af cement, hvilke var placeret i en cirkel, nogen vil beskrive stykket mellem sokkelen og kuplen, som en tromme form, hvor der mellem de 14 piller, er farvet glassten. Oven på denne så kaldte tromme af cement og glas, havde Bruno Taut, placeret en stor kuppel af farvet glas. De mange glasruder, var understøttet af en cement konstruktion, der fungerede ribbenene mellem de mange dobbelt lagede glasruder. Den flotte bygning af glas, var dog også noget af en oplevelse at opholde sig i. Den nederste etage var bygget op som et vandfald, med trapper ned langs siden. Alle væggene dækket med glasmosaik mens ende væggen, var lavet af farvede glassten. Forneden af dette vandfald havde Bruno Taut, sat en projektor der fremviste de glas sponsorere, der havde været med til at sponsorere byggeriet. Første salen, oppe i domen, var der satset hårdt på effekten af farvet glas of lys. Der var hægt en stor prisme, der sammen med det inderste lag af farvet glas i domen, skulle skabe en masse forskellige dynamiker ved hjælp af solens naturlige lys, dog havde Bruno valgt at benytte sig af endnu et element for at skabe en ekstra oplevelse i bygningen. Bruno havde sat et mekanisk kalejdoskop 5, der var bygget ind i den bagerste ende af pavillonen. Analyse Diskussion Litteraturliste 4 Citat: Bruno Taut, artikel: Eine Notwendigkeit, i the architecture of activism by Iain Boyd Whyte s.33 l.11 5 Et kalejdoskop, er et stykke legetøj der når man kigger igennem det, og drejer på det skifter farverne i røret. 4