LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME"

Transkript

1 LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME TELEFONUNDERSØGELSE I DANSKE KYSTFERIEOMRÅDER

2 LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME Undersøgelsen er del af projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme ERDFK og er udarbejdet af MEGAFON for Videncenter for Kystturisme. Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON. Forsidefoto: Østdansk Turisme Videncenter for Kystturisme Bredgade 5 DK-6960 Hvide Sande Februar 2014

3 Indhold Opsummering og hovedkonklusioner Introduktion Læsevejledning Undersøgelsens resultater Lokalbefolkningens generelle holdning til turisme Turismens betydning for lokalområdet Gener ved turismen Den offentlige turismeindsats og de lokales indflydelse Holdninger til antallet af turister Respondentprofil Værd at vide om undersøgelsen Undersøgelsesmetode og teknik Gennemførelsen af undersøgelsen Statistiske usikkerheder Stratificering og vægtning af datamaterialet LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 3

4 Opsummering og hovedkonklusioner Denne undersøgelse tegner et billede af lokalsamfund, som i overvejende grad er positivt indstillet over for turismen i deres lokalområde, som er bevidste om de positive konsekvenser og den betydning, turismen har for deres område, og som kun i lav grad oplever gener ved turisternes tilstedeværelse. Samtidig antyder undersøgelsen dog en vis splittelse i befolkningen i forhold til antallet af turister samt hvorvidt indsatsen for at tiltrække turister til områderne bør styrkes eller ej. Knap halvdelen af respondenterne synes således at føle en vis mætning, hvad angår antallet af turister, mens 56 % udviser afholdenhed i forhold til at øge den offentlige indsats for at tiltrække flere turister. En relativ stor del af respondenterne giver altså udtryk for, at turisme er godt men at det også er godt nok, som det er. Derudover præsenterer rapporten en række feriesteder, hvor befolkningens holdning til turismen på visse parametre adskiller sig fra hinanden. Mens turismens betydning vurderes særligt høj i koncentrerede ferieområder som Blokhus, Hvide Sande/Søndervig, Lønstrup og Fanø, angiver respondenterne i Billund, Svendborg og Sønderborg betydningen af turismen til at være betragteligt lavere. De føler sig samtidig mindre generet af turisterne og udtrykker da også et ønske om stigning i antallet såvel i høj- som i lavsæson. Modsat giver respondenterne i Blåvand, Rørvig og Skagen indtryk af, at generne i disse byer er større, og flertallet mener da også, at antallet af turister er tilpas og ikke bør øges særligt ikke i højsæsonen. Sidst skiller Fanø, Rømø og Svendborg sig ud, idet en større andel af respondenter er utilfreds med både omfanget og kvaliteten af det offentliges indsats for at tiltrække turister. Overordnet indstilling til turismen Næsten 9 ud af 10 (89 %) af undersøgelsens respondenter svarer, at de oplever det som noget positivt/meget positivt for dem at have turisme tæt på, hvor de bor. Kun 1 % svarer, at det er negativt, og ingen svarer, at det er meget negativt. Dette vidner om en generel tilfredshed i lokalbefolkningen med at have turisme i nærområdet for de 20 udvalgte feriesteder. Turismens betydning for lokalområdet Generelt er respondenterne i høj grad enige med undersøgelsens udsagn om de positive følger af turismen for lokalområdet. Særligt synes der meget høj enighed i, at turismen sikrer, at der er butikker, restauranter og caféer i lokalområdet, at turismen er en vigtig indtægtskilde for lokalsamfundet, og at turismen er med til at skabe jobs. Der er derimod lidt færre, der udtrykker helt enighed i, at turisme er med til at skabe et kulturliv og aktivitetstilbud, og at det er årsag til vedligeholdelse og forskønnelse af bygninger. Lokalbefolkningen synes altså i høj grad at være bevidste om turismens forretnings- og indtægtsmæssige betydning, mens de ikke i samme grad vurderer turismen som en medvirkende faktor til at skabe et kulturliv og aktiviteter i området samt vedligeholdelse og forskønnelse af områdets bygninger. Mange respondenter nævner imidlertid også, at turismen er med til at skabe mere liv og stemning i byen og/eller området, herunder også mere aktivitet, samt at det giver mulighed for at skabe sociale relationer på tværs af kulturer. Gener ved turismen Med hensyn til generne ved at have turister i lokalområdet, er der blandt respondenterne overvejende tendens til, at de kun i lav grad føler sig generet. Således opleves generelt kun meget begrænsede gener med mængden af affald, slid på naturen, støj, overdreven skiltning, flag mv., forstyrrelse af dyrelivet og trængsel på offentlige arealer. Dog viser respondenternes kommentarer, at støj og trængsel i butikkerne i nogle lokalområder udgør en vis gene for lokalbefolkningen. Tendensen til lave gener synes også afspejlet i, LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 4

5 at kun få føler sig generet af turisternes adfærd generelt. Igen indikerer de øvrige kommentarer fra respondenterne dog visse problematikker, idet flere giver udtryk for, at turisterne udviser stor arrogance og hensynsløshed over for de lokale. De aspekter som medfører mest gene vedrører parkeringsproblemer og trafikmængden. Således angiver 19 % af respondenterne, at de oplever stor gene vedrørende parkering, mens 14 % svarer dette i forhold til mængden af trafik. For disse aspekter ses forskelle mellem lokalområderne, men undersøgelsen angiver, at lokalbefolkningen på flere af feriestederne mener, at de infrastrukturelle forhold med fordel kan forbedres, hvilket også fremgår af de åbne kommentarer. Den offentlige indsats og de lokales indflydelse Over halvdelen (56 %) af respondenterne svarer, at det offentliges indsats for at tiltrække turister til deres område er passende, og giver dermed på sin vis udtryk for en afholdenhed i forhold til at øge antallet af turister. Modsat mener 35 %, at der gøres for lidt/alt for lidt mens enkelte områder skiller sig ud, idet omkring halvdelen svarer, at der gøres for lidt/alt for lidt fra offentlig side. På landsplan svarer over halvdelen af respondenterne endvidere, at kvaliteten af den offentlige indsats er god/meget god (52 %). Samtidig giver 18 % dog udtryk for, at de synes indsatsen er dårlig/meget dårlig og i to lokalområder ses en endnu større andel, der er utilfredse med indsatsen, idet henholdsvis 44 % og 35 % her svarer, at kvaliteten er dårlig/meget dårlig. Til trods for at flertallet er tilfredse med den indsats der gøres, ses altså en splittelse. I nogle lokalområder synes således at eksistere en konservativ holdning i forhold til turismeindsatsen, idet man mener det er godt nok, som det er. Samtidig ses i andre lokalområder et udpræget ønske om forbedring og styrkelse, idet en forholdsvis stor andel mener at både omfanget og kvaliteten af det offentliges indsats for at tiltrække turister til feriestederne er for dårlig. En række indsatser kræver at der tages konkrete beslutninger omkring turismen i de enkelte lokalområder. Derfor er respondenterne blevet spurgt, hvorvidt de mener at have indflydelse på de beslutningerne, der tages i relation til turismen i deres lokalområder. Undersøgelsen viser, at 40 % af respondenterne på landsplan mener, at de slet ingen mulighed har for at påvirke beslutninger omkring turisme, hvilket kan formodes i visse tilfælde at influere på borgernes ejerskabsfølelse og engagement i forhold til den lokale turismeudvikling. Antallet af turister Lidt mere end halvdelen (55 %) af respondenterne ville foretrække, at antallet af turister i deres område steg/steg meget, mens 42 % foretrækker, at det forbliver det samme som i dag. Der er kun meget få (2 %), der foretrækker et decideret fald i antallet af turister. Samlet set kan dette ses som et udtryk for en positiv indstilling over for turismen men tegner samtidig et billede af, at en splittelse i lokalbefolkningen. En splittelse mellem et lille flertal, som foretrækker, at der kommer flere turister, og en relativ stor del af borgere, som føler en vis mætning i antallet af turister, som allerede kommer i området. Dette synes også at afspejle sig i respondenternes holdning til en stigning i antallet af turister, set i forhold til høj- og lavsæson. Her angiver 60 %, at de ville foretrække, at en eventuel stigning ville ske lige meget inden for og uden for sæsonen, mens knap en tredjedel (29 %) samtidig ville foretrække, at en stigning primært/udelukkende sker uden for sæsonen. Dette indikerer igen, at man i nogle områder kan have nået sin smertegrænse i forhold til, hvor mange turister man kan klare i den absolutte højsæson, hvorfor indsatsen her med fordel kan fokuseres på sæsonudvidelse samt på at afhjælpe eventuelle trængselsproblemer i højsæsonen. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 5

6 1. Introduktion Undersøgelsen Lokalbefolkningens holdning til turisme er del af projekt Oplevelsesbaseret Kystturisme (www.oplevelsesbaseret-kystturisme.dk), finansieret af EU regionalfond. Som led i projektet har Videncenter for Kystturisme udvalgt 20 særlige feriesteder i Danmark med det formål bidrage til udviklingen af stærke og unikke destinationer af høj kvalitet og gennemfører i den forbindelse en række analyser/processer. Formålet med undersøgelsen er at belyse lokalbefolkningens holdning til en række forhold forbundet med turisme i lokalområderne for de 20 særlige feriesteder. En undersøgelse af lokalbefolkningens holdning til turismen og turismens udvikling i deres lokalområde udgør et element i denne analytiske proces, da en forståelse af de lokales holdning til og engagement i turismen samt involvering af lokalbefolkningen er væsentlig for at skabe en bæredygtig plan for den lokale turismeudvikling. Rapporten bygger på resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse, gennemført af MEGAFON som telefoninterviews med borgere i alderen 18+ år bosiddende i lokalområderne for de udvalgte feriesteder. Undersøgelsen er således foretaget i følgende områder: Allinge-Sandvig, Billund, Blokhus, Blåvand, Henne, Ebeltoft, Fanø, Gilleleje, Hvide Sande/Søndervig, Klitmøller/Vorupør, Løkken, Lønstrup, Marielyst, Møn, Rømø, Rørvig, Skagen, Svendborg og Sønderborg. Afgrænsning af lokalområderne er sket med afsæt i postnumre og sogneopdeling. Antallet af respondenter i de respektive områder er blevet fordelt på baggrund af indbyggertal med hensyntagen til et mindste antal interviews i hvert område og samtidig med gennemførelse af flest interviews i områder med størst befolkning. I de mindste områder er der således gennemført ca. 50 interviews, i de mellemstore (hovedparten) af områderne er der gennemført ca. 100 interviews, mens de største områder er blevet tildelt interviews. Det reelle antal respondenter fremgår af de efterfølgende diagrammer. Grundet en begrænset subpopulation i Søndervig (n=28) er dette lokalområde i denne undersøgelse slået sammen med Hvide Sande. Denne sammenlægning giver et mere validt sammenligningsgrundlag med de øvrige områder og finder endvidere belæg i de to feriesteders fælles kommunale tilhørsforhold og geografiske nærhed. I alt er der således gennemført interviews i perioden 23. september til 16. oktober For en undersøgelse af denne art vurderer MEGAFON, at 2000 interview udgør et passende antal til at give tilstrækkelig statistisk sikkerhed for de opnåede resultater. Rapporten præsenterer lokalbefolkningens holdning til turisme med afsæt i to delanalyser. En samlet landsanalyse opstiller besvarelser på tværs af alle områder på baggrund af et datamateriale, der er vægtet efter befolkningstal i de respektive områder i forhold til det samlede landsresultat for at gøre resultaterne så repræsentativt som muligt i forhold til den samlede population. Herudover indgår resultater fra en lokalanalyse, som beskriver forskelle mellem de ovenstående geografiske lokalområder. Datamaterialet i den lokale analyse er uvægtet og stratificeret efter område, således at respondentmassen udgør det ønskede udsnit af målgruppen for undersøgelsen. Det er således vigtigt at være opmærksom på, at totalerne mellem de to undersøgelser afviger, da den ene er vægtet, og den anden ikke er. Endvidere er resultaterne i de enkelte lokalområder forbundet med en vis statistisk usikkerhed, grundet det begrænsede antal respondenter, og disse bør derfor ikke anses som et repræsentativt billede af lokalbefolkningens holdning. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 6

7 1.1. Læsevejledning Resultaterne præsenteres i fem overordnede afsnit. Først belyses den generelle holdning til at have turisme i sit lokalområde, efterfulgt af respondenternes holdninger i forhold til en række determinerede udsagn omkring turismens betydning for lokalområdet. Dette følges op af et indblik i, hvorvidt lokalbefolkningen føler sig generet af en række forhold ved turismen, deres holdning til det offentliges indsats i relation til turismeudvikling og deres oplevelse af egen indflydelse på turismerelaterede beslutninger, og sidst en gennemgang af holdningen til antallet af turister i området henholdsvis i sommerhøjsæson og uden for sæsonen. Hvert af de fem overordnede afsnit indledes af nogle generelle tendenser hentet fra den samlede landsanalyse, efterfulgt af resultater fra de 20 lokalområder. Hovedparten af diagrammerne bygger på besvarelser på en 5-skala, hvor 1 gennemgående er udtryk for den negative holdning mens 5 er udtryk for den mest positive holdning til det konkrete udsagn. Dette skaber et bedre sammenligningsgrundlag på tværs af de opstillede kategorier/emner uanset om udsagnet har et positivt (fx turismens betydning) eller negativt perspektiv (fx gener som følge af turisme). LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 7

8 2. Undersøgelsens resultater 2.1. Lokalbefolkningens generelle holdning til turisme Er det generelt positivt eller negativt for dig at have turisme tæt på dig, der hvor du bor? Total 3 50% 0% 40% 60% 80% 100% Meget positivt Positivt Hverken/eller Negativt Meget negativt Ved ikke Kilde: MEGAFON, Samlet landsanalyse (vægtede data) Generelt finder respondenterne det i høj grad positivt at have turisme tæt på, hvor de bor. Således angiver hele 89 %, at det generelt er meget positivt (39 %) eller positivt (50 %) for dem at have turisme tæt på, hvor de bor. Derimod svarer kun 1 %, at det er negativt, mens ingen giver udtryk for, at det er meget negativt. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 8

9 Er det generelt positivt eller negativt for dig at have turisme tæt på dig, der hvor du bor? (I forhold til hustandens afhængighed af indtægter fra turisme) Kilde: MEGAFON, Samlet landsanalyse (vægtede data) Ikke overraskende viser de generelle tendenser en sammenhæng mellem, i hvor høj grad respondentens husstand er afhængig af indtægter fra turisme, og hvor positivt de mener, det er at have turisme tæt på deres bopæl. Således svarer 88 % af dem, som vurderer, at de slet ikke er afhængige af indtægter fra turisme, at det er positivt/meget positivt, mens det samme gør sig gældende for hele 97 % og 96 % af dem, der har svaret at de er afhængige/meget afhængige af turismeindtægter. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 9

10 Er det generelt positivt eller negativt for dig at have turisme tæt på dig, der hvor du bor? Allinge-Sandvig 47% 50% Billund Blokhus 5 3 Blåvand 37% Henne 40% 47% 53 Ebeltoft 37% 47% 1 Fanø 4 40% Gilleleje 37% 50% Hvide Sande/Søndervig 47% Klitmøller/Vorupør 4 4 Løkken 50% 3 Lønstrup Marielyst 3 5 Møn 5 3 7% Rømø 37% Rørvig 3 5 Skagen 4 4 Svendborg 3 50% Sønderborg 3 5 0% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget positivt Positivt Hverken/eller Negativt Meget negativt Ved ikke Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) Kigger man på de forskellige feriesteder i undersøgelsen skiller især Allinge-Sandvig og Billund sig ud ved, at endnu flere svarer, at det er positivt eller meget positivt, at have turisme tæt på, hvor de bor (henholdsvis 97 % og 94 %). Også Lønstrup udmærker sig ved, at hele 58 % af de adspurgte borgere anser det som meget positivt at have turismen tæt på. Modsat fremstår andelen af meget positive respondenter at være markant lavere i henholdsvis Marielyst (32 %), Sønderborg (32 %) og Rørvig (34 %), mens en større procentdel af respondenterne i Blåvand, Rømø og til dels Blokhus anser det som negativt/meget negativt. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 10

11 2.2. Turismens betydning for lokalområdet På en skala fra 1 til 5, hvor enig er du i at Gns. Turismen sikrer, at der er butikker, restauranter og caféer i området 6 4,44 Turismen er med til at skabe et kulturliv og aktivitetstilbud ,06 Turismen er årsag til vedligeholdelse og forskønnelse af bygninger ,54 Turismen er en vigtig indtægtskilde for lokalsamfundet 6 4,49 Turismen skaber job i området 1 60% 4,39 0% 40% 60% 80% 100% 1 - helt uenig helt enig Ved ikke/ ikke relevant Kilde: MEGAFON, Samlet landsanalyse (vægtede data) Generelt udtrykker respondenterne i høj grad enighed med undersøgelsens specifikke udsagn omkring positive følger af turismen for lokalområdet. Således er over 80 % af respondenterne helt enige/enige i at turismens positive betydning på tre ud af fem parametre. Især giver respondenterne udtryk for at være helt enige (5) i, at turismen er en vigtig indtægtskilde (65 %), at turismen sikrer et udbud af butikker, restauranter og caféer (63 %) samt skaber jobs i området (60 %). Modsat er der færre, der udtrykker helt enighed i, at turisme er med til at skabe et kulturliv og aktivitetstilbud (44 %), samt at den er årsag til vedligeholdelse og forskønnelse af bygninger (27 %). Sammenlignes dette med baggrundsvariable (jf. respondentprofil, kap. 3) er de respondenter, der har angivet, at deres husstand er afhængig af indtægter fra turisme, ikke overraskende mere positivt indstillet over for turisme og dermed generelt mere enige i det opstillede udsagn om de positive følger af turismen end de øvrige respondenter. Kigger man på respondenternes svar i de enkelte lokalområder, skiller nogle af byerne sig ud overordnet i forhold til deres holdning til turismens betydning. Således fremstår Billund, Svendborg og Sønderborg generelt med en smule lavere enighedsprocenter end de øvrige og synes dermed at tegne et billede af byer, hvor respondenterne mener at lokalsamfundet er mindre afhængigt af turismen. Modsat fremstår Blokhus, Hvide Sande/Søndervig, Lønstrup og Fanø, ifølge respondenterne, som de lokalområder hvor betydningen af turismen er størst. På de efterfølgende sider gennemgås de lokale fordelinger af besvarelserne på hvert af de fem opstillede udsagn. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 11

12 Turismen sikrer, at der er butikker, restauranter og caféer i området Gns. Allinge-Sandvig 2 7 4,68 Billund 2 3 3, Blokhus 1 8 4,72 Blåvand 8 4,67 52 Henne 8 4,7 53 Ebeltoft 1 77% 4,7 Fanø 1 8 4,77 Gilleleje ,36 Hvide Sande/Søndervig 1 8 4, Klitmøller/Vorupør 1 7 4,54 Løkken 1 7 4,74 Lønstrup 1 8 4,76 55 Marielyst 1 8 4,69 Møn ,54 Rømø 2 7 4,67 54 Rørvig 7% 1 7 4,61 Skagen 77% 4,67 Svendborg 1 30% 5 4, Sønderborg 1 30% 5 4,27 0% 40% 60% 80% 100% 1 - helt uenig helt enig Ved ikke/ ikke relevant Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) Når respondenterne bedes angive, hvor enige de er på en skala fra 1-5 i, at turismen sikrer, at der er butikker, caféer og butikker i området, angiver 86 % på landsplan enten 5 (helt enig; 63 %) eller 4 (23 %). En række lokalområder skiller sig ud ved at have en højere enighedsscore end landsgennemsnittet. Dette gælder Blokhus (4,72), Ebeltoft (4,70), Fanø (4,77), Hvide Sande/Søndervig (4,77), Løkken (4,74) og Lønstrup (4,76). Derimod er der en større andel af respondenter i Billund, der er helt uenige eller uenige (21 %) i, at turismen er med til at skabe butikker, restauranter og cafeer i området. Dette kan muligvis skyldes, at mange turister benytter Billund som til kortere ophold i forbindelse med besøg i Legoland eller Lalandia, hvorfor respondenterne ikke mener, at detailbutikker og restauranterne sikres gennem turismen. Også Svendborg (4,29), Sønderborg (4,27) og til dels Gilleleje (4,36) opnår lavere enighedsscorer end gennemsnittet. For Svendborg og Sønderborg er byernes størrelse og karakter som helårlige provinsbyer sandsynligvis årsagen til den lavere vurdering af turismens betydning for butikker, restauranter og cafeer i området. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 12

13 Turismen er med til at skabe et kulturliv og aktivitetstilbud Gns. Allinge-Sandvig ,27 Billund 3 3, Blokhus 1 7 4,5 Blåvand 1 40% 3,71 52 Henne 2 3 3,72 53 Ebeltoft 2 4 4,23 Fanø ,05 Gilleleje Hvide Sande/Søndervig , Klitmøller/Vorupør 7% 1 30% 4 4,12 Løkken 2 5 4,26 Lønstrup ,2 55 Marielyst 1 50% 4,21 Møn ,96 Rømø % 3,75 54 Rørvig 4 4,12 Skagen 2 5 4,13 Svendborg 1 30% 40% Sønderborg 2 4 4,01 0% 40% 60% 80% 100% 1 - helt uenig helt enig Ved ikke/ ikke relevant Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) Til spørgsmålet om, hvorvidt turismen er med til at skabe kulturliv og aktivitetstilbud i lokalområdet angiver 73 % af respondenterne enten 5 (helt enig; 44 %) og 4 (29 %) (jf. ovenstående tabel fra landsanalysen). Blot 8 % angiver 2 (5 %) eller 1 (helt uenig; 3 %). Dog når andelen af helt enige ikke samme høje procenter som de tre udsagn, som opnår de højeste scorer i forhold til turismens betydning for lokalområdet. Blokhus udmærker sig dog, idet hele 71 % af respondenterne er helt enige i, at turismen er med til at skabe et kulturliv og aktivitetstilbud. Også Hvide Sande/Søndervig (4,28) og Allinge-Sandvig opnår en højere enighedsscore end landsgennemsnittet. Modsat angiver de adspurgte borgere i Billund (3,72), Blåvand (3,71), Henne (3,72) og på Rømø (3,75) en lavere score for enighed med udsagnet. Områderne med laveste scorer afspejler dog stadig en vis grad af enighed og undersøgelsen giver da heller ikke svar på, hvad årsagen til den lavere score måtte være. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 13

14 Turismen er årsag til vedligeholdelse og forskønnelse af bygninger Gns. Allinge-Sandvig ,71 Billund , Blokhus ,24 Blåvand ,51 52 Henne 30% 2 3,36 53 Ebeltoft 7% 2 30% 30% 3,68 Fanø ,56 Gilleleje 1 30% 2 1 3,16 Hvide Sande/Søndervig 3 3, Klitmøller/Vorupør 3,58 Løkken % 3,91 Lønstrup 2 4 3,95 55 Marielyst ,84 Møn 7% 7% 3 30% 3,64 Rømø ,12 54 Rørvig 3,53 Skagen % 4,12 Svendborg Sønderborg ,32 3, % 40% 60% 80% 100% 1 - helt uenig helt enig Ved ikke/ ikke relevant Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) Til udsagnet om, at turismen er årsag til vedligeholdelse og forskønnelse af bygninger svarer godt halvdelen (51 %) enten 5 (helt enig; 27 %) eller 4 (24 %), mens 18 % af respondenter angiver 1 (helt uenig; 6 %) eller 2 (12 %) (jf. tabel fra landsanalysen). Der altså en vis enighed i, at turismen er årsag til vedligeholdelse og forskønnelse af bygninger, om end dette udsagn scorer lavere enighed end de øvrige udsagn omkring turismens betydning. Fire nordjyske lokalområder skiller sig imidlertid ud, idet respondenterne her er mere enige end gennemsnittet. Således er 55 % af de adspurgte borgere i Blokhus helt enige i, at turisme er årsag til vedligeholdelse og forskønnelse af bygningerne, mens det samme gør sig gældende for henholdsvis 50 % i Skagen, 45 % i Lønstrup og 40 % i Løkken. Derimod afgives der lavere enighedsscorer på Rømø (3,12), i Gilleleje (3,16) og i Svendborg (3,32), hvor hhv. 9 %, 16 % og 20 % er helt enige. Endvidere svarer 12 % i Blåvand og 11 % på Rømø at de er helt uenige i, at turismen er årsag til forskønnelse og vedligeholdelse. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 14

15 Turismen er en vigtig indtægtskilde for lokalsamfundet Gns. Allinge-Sandvig Billund % 6 4,75 4, Blokhus 8 4,75 Blåvand 87% 4,77 52 Henne 1 7 4,57 53 Ebeltoft 1 80% 4,74 Fanø 9 4,87 Gilleleje 7% 6 4,51 Hvide Sande/Søndervig 1 8 4, Klitmøller/Vorupør 6 4,48 Løkken 1 80% 4,75 Lønstrup 1 8 4,85 55 Marielyst 7 4,65 Møn 80% 4,73 Rømø 7 4,65 54 Rørvig 8 4,72 Skagen 1 7 4,7 Svendborg 3 4 4,2 151 Sønderborg 37% 47% 4,25 0% 40% 60% 80% 100% 1 - helt uenig helt enig Ved ikke/ ikke relevant Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) Når respondenterne bedes angive, hvor enige de er i, at turismen er en vigtig indtægtskilde for deres lokalsamfund, angiver hele 88 % enten 5 (helt enig; 65 %) eller 4 (23 %). Kun 3 % svarer 1 (helt uenig; 1 %) eller 2 (2 %) (jf. tabel fra landsanalysen). Samlet set synes der således at være en meget høj enighed hos lokalbefolkningen i det pågældende udsagn. En række områder afviger dog fra gennemsnittet ved at have en endnu højere enighedsscore. På Fanø svarer hele 91 %, at de er helt enige i, at turismen er en vigtig indtægtskilde og opnår dermed et gennemsnit på 4,87. Tilsvarende høje enighedsscorer gør sig gældende i Lønstrup (4,85), Hvide Sande/Søndervig (4,83) og Ebeltoft (4,74). Derimod har Billund, Klitmøller/Vorupør, Svendborg og Sønderborg en lavere score, omend der også her udtrykkes en høj grad af enighed i, at turismen er en vigtig indtægtskilde for lokalsamfundet. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 15

16 Turismen skaber job i området Gns. Allinge-Sandvig 1 7 4,68 Billund 1 7 4, Blokhus 8 4,81 Blåvand 87% 4,71 52 Henne Ebeltoft 1 Fanø ,79 4,63 4,74 53 Gilleleje ,25 Hvide Sande/Søndervig 8 4, Klitmøller/Vorupør 7% 1 50% 4,17 Løkken 1 77% 4,59 Lønstrup 7 4,6 55 Marielyst 1 6 4,57 Møn 2 5 4,26 Rømø 7 4,62 54 Rørvig 6 4,52 Skagen 7% 1 7 4,55 Svendborg , Sønderborg 1 5 4,29 0% 40% 60% 80% 100% 1 - helt uenig helt enig Ved ikke/ ikke relevant Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) I relation til turismens betydning for jobskabelse i de områder, der indgår i undersøgelsen, angiver 83 % af respondenterne på landsplan (jf. tabel fra landsanalysen), at de er enige/helt enige i (5=helt enig; 60 % eller 4; 23 %). Kun 4 % svarer enten 1 (helt uenig; 2 %) eller 2 (2 %). Samlet afgives dermed en score på 4,50 og der synes altså overvejende stor enighed med udsagnet. En række områder skiller sig igen ud ved, at respondenterne udtrykker endnu større enighed. Dette gælder især for Blåvand, Blokhus og Hvide Sande Søndervig, hvor mere end 80 % er helt enige i, at turisme skaber job i området. Men også i Allinge-Sandvig (4,68), Henne (4,79) og på Fanø (4,74) angives højere enighedsscore end gennemsnittet. Omvendt ses en lavere score for Svendborg (4,08), Klitmøller/Vorupør (4,17), Gilleleje (4,25), Møn (4,26), og Sønderborg (4,29), om end det også her må konkluderes, at der er en høj grad af enighed i, at turismen skaber job i området. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 16

17 Andre positive effekter af turisme Foruden de opstillede udsagn vedrørende turismens betydning, er respondenterne også blevet spurgt, om de oplever andre positive effekter af turismen (åbne svar). Dette har resulteret i 626 kommentarer. Nedenfor præsenteres kategoriseret de hyppigste svar på tværs af lokalområderne. Langt størstedelen af kommentarerne tegner et billede af, at turismen er med til at skabe mere liv, aktivitet og god stemning, og derfor i høj grad anses for at have en positiv afsmitning på byen og lokalområdet. Herudover fremhæver flere respondenter, at turismen giver mulighed for at opbygge sociale relationer på tværs af kulturer, udvikle sprogkundskaber og skabe øget bosætning i lokalområdet. Turismen nævnes også som en faktor, der er med til at sikre vedligeholdelse af offentlige naturområder og infrastruktur samt tilføre byen bedre handlemuligheder grundet et større udbud af butikker. Sidst, men ikke mindst, understreger nogle respondenter atter turismens økonomiske betydning i kraft af øget beskæftigelse, hvor enkelte endda påpeger, at turismen udgør lokalsamfundets eksistensgrundlag. Aktivitet, liv og stemning Der er liv og stemning Turisterne skaber liv i området Liv og dynamik i byen Det glade byliv - for turister er oftest glade og tilfredse og det kan vi kun være fornøjede med Skaber liv Flere aktiviteter og muligheder Kulturudveksling og sociale relationer Kulturmøde og mangfoldighed, mødet med andre mennesker og kulturer Møder mange forskellige mennesker. Det udvider horisonten Økonomi og beskæftigelse God for økonomien /beskæftigelsen Holder liv i området. Eksistensberettigelse Vedligeholdelse og infrastruktur Vejene bliver vedligeholdt Naturen, bliver vedligeholdt via vandrestier og cykelstier Bedre busforbindelser Bedre og flere butikker Sprogkundskaber Bosætning Lange åbningstider Bedre forretninger og bedre tilbud Sprog, man snakker med folk fra andre lande. Dejligt at gå ned i Brugsen og høre, at der er en masse tosprogede. Liv, i området som skaber tilflyttere Tilflyttere, mange vil gerne bo på øerne LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 17

18 2.3. Gener ved turismen I hvilken grad generer følgende forhold dig Gns. Parkeringsproblemer ,07 Mængden af trafik ,21 Mængden af affald ,69 Slid på naturen 3 3,84 Støj ,10 Overdreven skiltning, flag, m.v ,19 Forstyrrelse af dyrelivet ,03 Trængsel på offentlige arealer 4 3,88 Turisternes adfærd generelt % 4,15 0% 40% 60% 80% 100% 1 - meget stor gene ingen gene Ved ikke/ Ikke relevant Kilde: MEGAFON, Samlet landsanalyse (vægtede data) Med hensyn til eventuelle gener ved at have turister i lokalområdet, er der blandt respondenterne overvejende tendens til, at de kun i lav grad føler sig generet. De ting, hvor respondenterne i højeste grad angiver at være generet, vedrører parkeringsproblemer og mængden af trafik, som henholdsvis 37 % og 30 % af respondenterne angiver som en gene (4) eller meget stor gene (5) ved turismen. Dog kan det siges, at selv på disse områder, føler respondenterne sig generelt kun generet i nogen grad. For disse aspekter ses også relativt store forskelle lokalområderne imellem. Således angiver respondenterne i Svendborg, Sønderborg og Billund at de er mindre generet af trafik og parkeringsproblemer, mens de adspurgte borgere i Blåvand, Rørvig og Skagen føler sig mest generet. På de efterfølgende sider gennemgås de lokale besvarelser i forhold til gener relateret til infrastruktur (parkering og trafik), bymiljøer (affald, støj, skiltning, trængsel), brug af naturen (slid og forstyrrelse) og turisternes adfærd generelt Gener ved infrastrukturen: Parkering og trafik Af den samlede landsanalyse fremgår det, at 37 % af respondenterne svarer enten 1 (meget stor gene; 19 %) eller 2 (18 %) og dermed føler sig generet af parkeringsproblemer i området på grund af turisme. Samti- LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 18

19 dig er andelen af respondenter, der ikke føler sig generet, tilsvarende høj, idet 40 % svarer enten 4 (16 %) eller 5 (ingen gene; 24 %) til samme spørgsmål. Der ses altså en relativ stor spredning i svarafgivelserne. Set i forhold til respondenternes afhængighed af indtægter fra turisme, ses en tendens til, at de respondenter, der er angiver at være meget afhængige, føler sig mere generet af parkeringsproblemerne. Her svarer 27 %, at dette udgør en meget stor gene. I hvilken grad generer følgende forhold dig: Parkeringsproblemer Gns. Allinge-Sandvig 3 2 3,05 Billund 7% 1 3 3, Blokhus 1 3 3,48 Blåvand ,75 52 Henne 2 1 3,11 53 Ebeltoft 2 2 2,86 Fanø ,89 Gilleleje 37% ,42 Hvide Sande/Søndervig 1 3, Klitmøller/Vorupør ,04 Løkken 1 1 3,22 Lønstrup ,47 55 Marielyst ,14 Møn 1 30% 1 30% 3,44 Rømø 2 4 4,06 54 Rørvig 40% 1 1 2,35 Skagen ,52 Svendborg , Sønderborg 7% 2 3,36 0% 40% 60% 80% 100% 1 - meget stor gene ingen gene Ved ikke/ Ikke relevant Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) Ser man på de lokale besvarelser fremgår det, at respondenterne i flere områder synes mindre generede af parkeringsproblemer end landsgennemsnittet antyder. Særligt på Rømø synes de lokale at være mindre generet af parkeringsforholdene, idet hele 72 % svarer enten 4 eller 5 (=ingen gene). Også i andre lokalområder angiver en større andel at parkering ikke udgør en gene; det gælder for Billund (52 %), Blokhus (53 %), Møn (46 %), Svendborg (51 %) og Sønderborg (44 %). Andelen af respondenter, der føler sig meget generet af parkeringsproblemer, er samtidig meget lav i tre af disse områder: henholdsvis Rømø (4 %) samt i Billund og Sønderborg (begge 7 %). LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 19

20 Modsat udtrykker flere respondenterne end gennemsnittet, at parkeringsproblemer udgør en gene eller meget stor gene i Gilleleje (58 %), Lønstrup 60 %), Rørvig (63 %)og Skagen (56 %). I hvilken grad generer følgende forhold dig: Mængden af trafik Allinge-Sandvig 7% Billund 7% Blokhus Blåvand Henne Ebeltoft Fanø Gilleleje Hvide Sande/Søndervig Klitmøller/Vorupør Løkken Lønstrup Marielyst Møn Rømø % Rørvig Skagen Svendborg 1 Sønderborg % Gns. 3,31 3,28 2,75 2,6 2,92 2,66 3,06 2,57 2,50 3,3 3,12 2,62 2,96 3,3 3,21 2,42 2,65 3,68 3, % 40% 60% 80% 100% 1 - meget stor gene ingen gene Ved ikke/ Ikke relevant Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) I forhold til gener ved mængden af trafik viser den samlede landsanalyse, som ved parkeringsproblemer, en relativ stor spredning af positive/negative besvarelser, idet 30 % svarer enten 1 (meget stor gene; 14 %) eller 2 (16 %), mens 42 % svarer 4 (19 %) eller 5 (ingen gene; 23 %). Dog synes der at være en tendens til at respondenterne i flere lokalområder føler sig generet af trafikmængden. De største gener ved trafikmængden oplever respondenterne i Blokhus, Blåvand, Henne, Ebeltoft, Gilleleje, Hvide Sande/Søndervig, Lønstrup, Rørvig og Skagen, hvor % af respondenterne giver udtryk for gene eller meget stor gene. Omvendt angiver respondenterne i Allinge-Sandvig, Billund, Klitmøller/Vorupør, Møn, Svendborg og Sønderborg i gennemsnit mindre gene som følge af trafikmængden. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 20

21 Gener i bymiljøet: Affald, støj, skiltning og trængsel Foruden de infrastrukturelle aspekter, opstiller undersøgelsen fire øvrige parametre, der primært relaterer sig til lokalområdernes bymiljø: mængden af affald, støj, overdreven skiltning og trængsel på offentlige arealer. I hvilken grad generer følgende forhold dig: Mængden af affald Gns. Allinge-Sandvig ,89 Billund Blokhus 1 3 3,78 Blåvand ,29 52 Henne ,81 53 Ebeltoft 2 3,55 Fanø 2 4 3,96 Gilleleje 7% 2 3,41 Hvide Sande/Søndervig 1 4 3, Klitmøller/Vorupør ,83 Løkken 30% 3,54 Lønstrup 1 3 3,78 55 Marielyst % 3,47 Møn 2 3 3,89 Rømø 7% ,36 54 Rørvig ,46 Skagen ,43 Svendborg 1 4 3, Sønderborg ,7 0% 40% 60% 80% 100% 1 - meget stor gene ingen gene Ved ikke/ Ikke relevant Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) Over halvdelen (56 %) af respondenterne på landsplan angiver enten 5 (ingen gene; 35 %) eller 4 (21 %) i forhold til gener ved mængden af affald (jf. ovenstående tabel fra landsanalysen). Modsat vurderer 18 % generne til 1 (meget stor gene; 6 %) eller 2 (12 %). det samlede landsresultat hælder dermed mod, at mængden af affald kun i mindre grad udgør en gene for lokalbefolkningen. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 21

22 For en række områder gælder det, synes respondenterne mindre generet af mængden af affald. Dette gælder for Billund, Fanø og Hvide Sande/Søndervig, hvor hhv. 72 %, 66 % og 62 % svarer engen 5 (=ingen gene) eller 4. Til gengæld fremstår respondenterne i Blåvand, Gilleleje, Rømø, Rørvig og Skagen mere generet på grund af mængden af affald i lokalområdet. I hvilken grad generer følgende forhold dig: Støj Gns. Allinge-Sandvig 7% 1 4 4,03 Billund 1 4 4,1 104 Blokhus 4 4 Blåvand 1 3 3,56 52 Henne 1 5 4,02 53 Ebeltoft 7% 2 37% 3,84 Fanø 1 6 4,43 Gilleleje ,87 Hvide Sande/Søndervig 1 4 4, Klitmøller/Vorupør 5 4,22 Løkken 2 4 4,01 Lønstrup ,22 55 Marielyst 7% 2 4 3,93 Møn 7% 1 6 4,25 Rømø 7% ,87 54 Rørvig 3 3,83 Skagen 1 3 3,55 Svendborg Sønderborg , ,32 0% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 1 - meget stor gene ingen gene Ved ikke/ Ikke relevant Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) Til spørgsmålet om hvor generet respondenterne er af støj, angiver hele 73 % i den samlede landsanalyse enten 5 (ingen gene; 52 %) eller 4 (21 %), mens kun 11 % svarer 1 (meget stor gene; 5 %) eller 2 (6 %) (jf. ovenstående tabel fra landsanalysen). I gennemsnit synes respondenterne dog kun i lav grad generet af støj på grund af turisme. Blandt dem med erhvervsmæssig tilknytning til turisme (jf. respondentprofil) oplever de respondenter, hvor mindst én i husstanden arbejder på restaurant, café, iskiosk eller lignende, samt dem der arbejder inden for håndværksfag, mere gene ved støj. Således angiver de i gennemsnit scorer på henholdsvis 3,83 og 3,75. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 22

23 Sammenlignes de forskellige lokalområder ses en mindre grad af gene på grund af støj i følgende lokalområder: Fanø, Møn, Svendborg og Sønderborg. Derimod synes respondenterne i Blåvand, Ebeltoft, Rørvig og Skagen at være mere generet af støj end landsgennemsnittet. Overordnet set angiver de dog også kun støjgener i meget begrænset omfang. I hvilken grad generer følgende forhold dig: Overdreven skiltning, flag, m.v. Gns. Allinge-Sandvig 2 4 4,08 Billund 60% 4, Blokhus 1 4 3,89 Blåvand 1 3 3,77 52 Henne 2 5 4,19 53 Ebeltoft 1 4 3,95 Fanø 2 5 4,25 Gilleleje 1 5 4,18 Hvide Sande/Søndervig , Klitmøller/Vorupør ,01 Løkken ,15 Lønstrup 4 4,05 55 Marielyst 2 4 3,95 Møn 1 57% 4,21 Rømø 7% 1 5 4,19 54 Rørvig ,03 Skagen 7% 47% 3,89 Svendborg Sønderborg ,32 4, % 40% 60% 80% 100% 1 - meget stor gene ingen gene Ved ikke/ Ikke relevant Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) Over halvdelen af respondenterne (54 %) i den samlede landsanalyse (jf. tidligere tabel) angiver, at de slet ikke er generet af overdreven skiltning, flag mv. Yderligere 21 % angiver 4 på en skala fra 1-5 for, hvor generede de er af dette, hvorimod kun 9 % angiver 1 (meget stor gene; 3 %) eller 2 (6 %). Samlet set kan respondenterne dermed siges kun i mindre grad at være generet af overdreven skiltning, flag mv. Svendborg og Sønderborg skiller sig ud blandt lokalområderne i kraft af, at respondenterne her i endnu mindre grad syner at være generet af overdreven skiltning, flag mv. Dette bør igen ses i lyset af byernes størrelse og karakter som helårsbyer i modsætning til de udprægede feriebyer i undersøgelsen. Derimod synes generne ved skiltning større i henholdsvis Blokhus, Blåvand og Skagen, hvor en lidt større andel af LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 23

24 respondenterne angiver 1 (=meget stor gene) eller 2 samtidig med at færre svarer angiver at dette ikke udgør en gene (4 eller 5). Igen skal det understreges at lokalbefolkningen også disse områder kun i lav grad synes generet af overdreven skiltning, flag mv. I hvilken grad generer følgende forhold dig: Trængsel på offentlige arealer Gns. Allinge-Sandvig ,14 Billund 1 4 4, Blokhus 3 3,75 Blåvand 2 3 3,5 52 Henne ,08 53 Ebeltoft 1 1 3,46 Fanø ,7 Gilleleje % 3,53 Hvide Sande/Søndervig , Klitmøller/Vorupør 2 3 3,82 Løkken 2 40% 3,81 Lønstrup ,58 55 Marielyst ,66 Møn 1 4 3,89 Rømø 1 4 3,7 54 Rørvig ,41 Skagen 1 30% 2 3,48 Svendborg 7% , Sønderborg 1 5 4,19 0% 40% 60% 80% 100% 1 - meget stor gene ingen gene Ved ikke/ Ikke relevant Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) I forhold til spørgsmålet omkring eventuelle gener grundet trængsel på offentlige arealer som følge af turisternes tilstedeværelse, angiver 65 % i den samlede landsanalyse (jf. tidligere tabel) enten 5 (ingen gene; 42 %) eller 4 (23 %). Modsat er der 14 %, som angiver 1 (meget stor gene; 6 %) eller 2 (9 %). Undersøgelsen indikerer dermed at lokalbefolkningen kun i mindre grad føler gene i forbindelse med trængsel på offentlige arealer. Når områderne sammenlignes fremgår det, at enkelte områder er endnu mindre generet af trængsel end landsgennemsnittet. Dette gælder især Svendborg og Sønderborg men også i Allinge-Sandvig og Billund synes trængsel at udgøre en mindre gene end på i de øvrige lokalområder. Derimod synes respondenterne LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 24

25 på nogle af lokalområder i højere grad at være generet. Det gælder Blåvand, Ebeltoft, Gilleleje, Hvide Sande/Søndervig, Rørvig og Skagen, men da gennemsnitscoren for dem alle ligger væsentligt over 3, kan også de siges kun i mindre grad at være generet af trængsel Gener i forhold til brug af naturen: Slid og forstyrrelse af dyrelivet I hvilken grad generer følgende forhold dig: Slid på naturen Gns. Allinge-Sandvig 2 3 3,79 Billund 1 4 4, Blokhus ,74 Blåvand ,2 52 Henne ,71 53 Ebeltoft 7% 3 3 3,74 Fanø 2 30% 3,69 Gilleleje ,76 Hvide Sande/Søndervig , Klitmøller/Vorupør 3 2 3,67 Løkken 1 37% 3,66 Lønstrup 3 3,67 55 Marielyst 3 3 3,83 Møn 3 3,87 Rømø 3,25 54 Rørvig 3 3,62 Skagen ,59 Svendborg 2 4 4, Sønderborg 7% 4 3,96 0% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 1 - meget stor gene ingen gene Ved ikke/ Ikke relevant Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) Til spørgsmålet om hvorvidt respondenterne er generet af slid på naturen, svarer 61 % enten 5 (ingen gene; 38 %) eller 4 (23 %) (jf. ovenstående tabel fra landsanalysen). Blot 13 % svarer 1 (meget stor gene; 4 %) eller 2 (9 %). Overordnet set føler respondenterne altså kun i mindre grad generet af slid på naturen. I Billund, Svendborg og Sønderborg angiver respondenterne at være endnu mindre generet af slid på naturen. Derimod antyder besvarelserne fra især Blåvand, Hvide Sande/Søndervig, Rømø og til dels Skagen, at lokalbefolkningen her er mere generet af slid på naturen, idet en større andel end gennemsnittet angiver 1 (meget stor gene) eller 2. Dog er spredningen i besvarelserne på disse områder stor og en stor procentdel LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 25

26 svarer at de ingen gene føler. Derfor synes slid på naturen også disse områder kun i mindre grad at medføre gene hos lokalbefolkningen. I hvilken grad generer følgende forhold dig: Forstyrrelse af dyrelivet Gns. Allinge-Sandvig 1 4 4,06 Billund 60% 4, Blokhus 2 4 3,98 Blåvand % 3,55 52 Henne 2 4 3,86 53 Ebeltoft 2 3 3,83 Fanø 7% 2 3 3,86 Gilleleje 47% 4,07 Hvide Sande/Søndervig 1 4 3, Klitmøller/Vorupør 3 40% 4,07 Løkken ,97 Lønstrup 7% Marielyst 7% 3 3,82 Møn ,83 Rømø ,25 54 Rørvig 3 3 3,65 Skagen 7% ,93 Svendborg 7% , Sønderborg 1 5 4,2 0% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 1 - meget stor gene ingen gene Ved ikke/ Ikke relevant Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) I forhold til gener på grund af turisternes forstyrrelse af dyrelivet, angiver 67 % af de adspurgte borgere på tværs af lokalområderne enten, at de slet ikke er generet (5; 46 %) eller 4 (21 %) (jf. tabel fra landsanalysen). Modsat svarer 10 % enten 1 (meget stor gene, 4 %) eller 2 (6 %). Samlet set må respondenterne derfor betegnes kun i lav grad at være generet i forhold til forstyrrelse af dyrelivet. Sammenlignes de forskellige lokalområder ses det, at respondenterne fra Billund, Svendborg og Sønderborg igen har angivet en lavere grad af gene, og de er således i endnu mindre grad generet på begge de opstillede spørgsmål om gener relateret til turisternes brug af naturen. Omvendt synes en større del af respondenterne i Blåvand og på Rømø at føle sig generet eller meget generet på grund af forstyrrelser af dyrelivet. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 26

27 Gener ved turisternes adfærd generelt I hvilken grad generer følgende forhold dig: Turisternes adfærd generelt Gns. Allinge-Sandvig 2 4 4,05 Billund Blokhus 1 Blåvand Henne Ebeltoft % 30% 2 50% ,24 4,24 3,79 4,26 4, Fanø 2 4 4,04 Gilleleje 1 40% 3,91 Hvide Sande/Søndervig Klitmøller/Vorupør ,07 4, Løkken % 4,29 Lønstrup 3 5 4,38 55 Marielyst ,06 Møn 1 5 4,31 Rømø 3 37% 2 3,74 54 Rørvig 1 3 3,68 Skagen 1 3 3,61 Svendborg 7% 6 4, Sønderborg 3 5 4,31 0% 40% 60% 80% 100% 1 - meget stor gene ingen gene Ved ikke/ Ikke relevant Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) Når respondenterne spørges til, i hvilken grad de føler sig generet af turisternes adfærd generelt, svarer hele 76 % enten 5 (ingen gene; 47 %) eller 4 (29 %) (jf. tabel fra landsanalysen). Omvendt svarer kun 7 % enten 1 (meget stor gene; 2 %) eller 2 (5 %). Respondenterne i den samlede landsanalyse føler sig dermed kun i lav grad generet af turisternes adfærd generelt, hvilket også understøttes af ovenstående resultater af specifikke turismerelaterede gener. Ses der på besvarelserne fra de enkelte lokalområder, fremgår det, at respondenterne i fem områder i endnu mindre grad føler sig generet af turisternes adfærd generelt. Dette gælder Løkken, Lønstrup, Møn, Svendborg og Sønderborg. Der er ligeledes fem områder, som opnår lavere gennemsnitsscorer og dermed kan siges at være mere generet af turisternes adfærd end landsgennemsnittet. Dette gælder Blåvand, Gilleleje, Rømø, Rørvig og Skagen. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 27

28 Andre gener som følge af turisme Foruden de lukkede svarkategorier, er respondenterne også blevet spurgt, om de oplever andre turismerelaterede gener (åbne svar). Dette har frembragt i alt 197 supplerende kommentarer. Nedenfor præsenteres de kategoriske gener som nævnes hyppigst på tværs af lokalområderne. Til trods for de positive tendenser påvist i ovenstående besvarelser angiver flere respondenter, at de oplever en række gener som følge af turisternes generelle adfærd. Særligt fremstår turisternes følelse af ejerskab for stedet og hensynsløse opførsel som et problem hos flere af de adspurgte borgere. Også trafikale problemer toner frem som et gennemgående tema for kommentarerne, hvor manglende infrastruktur, trængsel på vejene og turisternes trafikale adfærd nævnes som de hyppigste årsager. Flere respondenter oplever derudover gener i forbindelse med indkøb, grundet trængsel (kø) eller mangelfuldt vareudbud i højsæsonen samt problemer som følge af de hunde, turisterne har med på ferie. Foruden de opstillede kategorier angiver enkelte respondenter, at de føler sig generet på grund af trængsel på offentlige steder (fx stranden), den sæsonbetonede turisme (fx alt er lukket om vinteren), turisternes manglende sprogkundskaber (kan ikke tale engelsk), manglende vedligeholdelse samt larm på grund turistrundflyvninger i helikopter. Turisternes adfærd Ejerforhold, tyskerne føler at de ejer stranden Festlarm om natten, især druk og især blandt unge Turisterne er arrogante Adfærd, slagsmål, smadret glas flasker, general provokerende adfærd især unge turister Nordmænd er frække i butikkerne, har ingen manerer og masser sig frem alle steder - og giver heller ingen drikkepenge Privatejendom, problem at folk, går ind, hvor der står 'privat' og tisser i ens potteplanter Trafik: infrastruktur og turistadfærd Infrastruktur, trafikale flaskehalse på vejene i området indenfor sæsonen Færgekøen, alt for lang i sæsonen Smalle veje som bliver brugt af turistbusser Fart, turister kører stærkt Turister overholder ikke færdselsregler (reglerne synes ikke at gælde dem) Butikker: trængsel og overbelastning For lange køer i butikkerne Mangel på dagligvarer i højsæsonen Handler i nabobyen om sommeren da der er enorme køer i selve Ebeltoft. Hunde Problemer med løsgående hunde og deres affald (selv hundeposer med lort i smides bagefter bare fra sig) Nogle tyske turister kan ikke forstå at hunden skal være i snor Alt for mange hunde LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 28

29 2.4. Den offentlige turismeindsats og de lokales indflydelse Synes du, at der i dag gøres for meget, tilpas eller for lidt fra offentlig side for at tiltrække turister til [område]? Total % 40% 60% 80% 100% Alt for meget For meget Tilpas For lidt Alt for lidt Ved ikke Kilde: MEGAFON, Samlet landsanalyse (vægtede data) Foruden betydningen af turismen samt genere relateret til turisternes tilstedeværelse kigger undersøgelsen også på lokalbefolkningens holdning til det offentliges indsats for at tiltrække turister til områder samt hvorvidt de føler de har indflydelse på de beslutninger som træffes omkring turisme. Over halvdelen af respondenterne (56 %) angiver, at der gøres en tilpas indsats fra offentlig side for at tiltrække turister til lokalområderne. Dog synes 35 % samtidig at der enten gøres for lidt (27 %) eller alt for lidt (8 %), mens kun 4 % svarer, at der gøres for meget (3 %) eller alt for meget (1 %). De respondenter, der svarer, at deres husstande er meget afhængige af indtægter fra turismen, angiver i højere grad (46 %) end gennemsnittet, at der gøres for lidt eller alt for lidt for at tiltrække turister til deres område. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 29

30 Synes du, at der i dag gøres for meget, tilpas eller for lidt fra offentlig side for at tiltrække turister til [område]? Allinge-Sandvig 4 4 7% Billund Blokhus 6 Blåvand 5 52 Henne 60% 53 Ebeltoft 5 2 7% Fanø 3 40% 1 Gilleleje 60% Hvide Sande/Søndervig 60% Klitmøller/Vorupør 6 Løkken 50% 2 1 Lønstrup Marielyst 50% 1 Møn 5 3 Rømø % 54 Rørvig 6 1 Skagen 6 7% Svendborg 47% Sønderborg 5 0% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Alt for meget For meget Tilpas For lidt Alt for lidt Ved ikke Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) Allinge-Sandvig, Fanø, Rømø og Svendborg adskiller sig fra de øvrige lokalområder, idet flere svarer, at der gøres for lidt/alt for lidt (hhv. 53 %, 58 %, 48 % og 48 %). Modsat giver en lidt større andel af respondenter i Blåvand, Henne, Hvide Sande/Søndervig, Marielyst og Skagen udtryk for at der gøres for meget/alt for meget for at tiltrække turister til området. I Billund, Blokhus, Rørvig og Skagen er der flere end gennemsnittet, der mener at den offentlige indsats er tilpas, idet % af respondenter svarer dette. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 30

31 Synes du, at kvaliteten af den indsats, der fra offentlig side gøres for at tiltrække turister til [område] er god eller dårlig? Total 4 1 7% % 40% 60% 80% 100% Meget god God Hverken/eller Dårlig Meget dårlig Ved ikke Kilde: MEGAFON, Samlet landsanalyse (vægtede data) Over halvdelen (52 %) af respondenterne synes, at kvaliteten af den indsats, der fra offentlig side gøres for at tiltrække turister til deres område er enten god (43 %) eller meget god (9 %). Omvendt svarer 17 %, at de mener indsatsen er dårlig (14 %) eller sågar meget dårlig (3 %). Blandt dem, hvis husstand er meget afhængige af indtægter fra turisme, angiver hele 27 %, at indsatsen er dårlig/meget dårlig, hvilket synes at understøtte ovennævnte resultater, der viser, at disse respondenter mener, der gøres for lidt fra offentlig side. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 31

32 Synes du, at kvaliteten af den indsats, der fra offentlig side gøres for at tiltrække turister til [område] er god eller dårlig? Allinge-Sandvig Billund Blokhus % Blåvand Henne Ebeltoft 3 1 Fanø 3 Gilleleje 3 Hvide Sande/Søndervig Klitmøller/Vorupør Løkken 1 50% 1 Lønstrup Marielyst 3 1 Møn % Rømø 1 54 Rørvig 47% Skagen 50% 1 Svendborg 3 3 7% 151 Sønderborg 7% 50% 2 0% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget god God Hverken/eller Dårlig Meget dårlig Ved ikke Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) For en række områder gælder det, at en endnu større andel af respondenterne svarer at den offentlige turismeindsats er god/meget god. Dette gælder Billund (64 %), Blokhus (63 %), Hvide Sande/Søndervig (66 %) og Skagen (72 %). Omvendt er der en række områder, hvor flere end gennemsnittet svarer, at kvaliteten af det offentliges indsats for at tiltrække turister er dårlig eller meget dårlig. På Fanø svarer 44 % af respondenter således, at den offentlige indsats er dårlig/meget dårlig, mens 35 % på Rømø og 26 % i Svendborg svarer dette. Det bør umiddelbart ses i relation til, at respondenterne i de samme tre byer i højere grad end gennemsnittet ønsker en større indsats, som det fremgik af foregående lokalopdelte diagram. I Hvide Sande/Søndervig og LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 32

33 Rørvig er der derimod færre end gennemsnittet, der anser indsatsen som dårlig/meget dårlig (hhv. 7 % og 12 %) mens Skagen viser samme tendens, idet 73 % betegner den offentlige indsats som god / meget god. Synes du, at du i dag har stor eller lille mulighed for at påvirke beslutninger omkring turismen i [område]? Gns. Total 40% 2 2, % 40% 60% 80% 100% 1 - ingen mulighed meget stor mulighed Ved ikke Kilde: MEGAFON, Samlet landsanalyse (vægtede data) Til spørgsmålet omkring medindflydelse på beslutninger omkring turismen svarer kun 4 % i den samlede landsanalyse, at de har meget stor mulighed for at påvirke beslutningerne i deres område (5), hvorimod hele 40 % svarer, at de ingen mulighed har (1). Respondenterne giver således udtryk for, at de kun i lav grad har mulighed for at påvirke disse beslutninger. De husstande, der angiver at være meget afhængige af indtægter fra turisme, synes i højere grad at have mulighed for at påvirke turismerelaterede beslutninger. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 33

34 Synes du, at du i dag har stor eller lille mulighed for at påvirke beslutninger omkring turismen i [område]? Gns. Allinge-Sandvig 40% 2 1 2,04 Billund 3 3 1, Blokhus 2 2,5 Blåvand 50% 2 1,8 52 Henne 4 1 1,77 53 Ebeltoft 40% 2 1,97 Fanø ,32 Gilleleje % 1,98 Hvide Sande/Søndervig , Klitmøller/Vorupør ,71 Løkken 2 2 7% 2,39 Lønstrup ,34 55 Marielyst 3 1 2,29 Møn 2,33 Rømø 4 2 1,94 54 Rørvig 4 1 1,97 Skagen ,09 Svendborg , Sønderborg 50% 1,82 0% 40% 60% 80% 100% 1 - ingen mulighed meget stor mulighed Ved ikke Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) I en række lokalområder angiver respondenterne en lavere score end landsgennemsnittet. Dermed synes lokalbefolkningen i disse områder tilsyneladende, at de i endnu mindre grad har mulighed for at påvirke beslutningerne omkring turisme. Dette gælder for Billund, Blåvand, Henne og Sønderborg, hvor hhv. 72 %, 71 %, 69 % og 67 % svarer 1 (=ingen mulighed) eller 2 på spørgsmålet. Omvendt skiller Blokhus (2,50), Klitmøller/Vorupør (2,71) og Løkken (2,39) sig ud ved, at respondenterne i højere grad synes, de har mulighed for at påvirke beslutninger. Dog er der forholdsvis mange respondenter, der svarer 1 (ingen mulighed) eller 2, hvilket antyder, at der også her er en opfattelse blandt flere af de lokale borgere af, at de kun har forholdsvis lav indflydelse. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 34

35 2.5. Holdninger til antallet af turister Ville du foretrække, at antallet af turister i [område] steg, faldt eller forblev det samme? Total % 40% 60% 80% 100% Steg meget Steg Forblev det samme Faldt Faldt meget Ved ikke Kilde: MEGAFON, Samlet landsanalyse (vægtede data) Over halvdelen af respondenterne (55 %) på tværs af lokalområderne ville foretrække, at antallet af turisterne i deres område enten steg (38 %) eller steg meget (17 %). Dog er der samtidig 42 %, der foretrækker, at antallet forbliver det samme som i dag, hvorimod kun 3 % gerne så, at antallet faldt (2 %) eller faldt meget (1 %). Undersøgelsen kunne således indikere en splittelse mellem et lille flertal i lokalbefolkningen, som foretrækker, at der kommer flere turister, og den relative store del af borgere, som måske føler en vis mætning i antallet, idet de giver udtryk for at være tilfredse med det antal turister, som allerede kommer i området. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 35

36 Ville du foretrække, at antallet af turister i [område] steg, faldt eller forblev det samme? Allinge-Sandvig 4 2 Billund 2 47% 104 Blokhus 3 50% Blåvand 6 52 Henne Ebeltoft 3 50% Fanø Gilleleje 3 4 Hvide Sande/Søndervig % 131 Klitmøller/Vorupør 1 47% 3 Løkken % Lønstrup Marielyst Møn 3 40% Rømø Rørvig Skagen Svendborg Sønderborg % 67% % 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Steg meget Steg Forblev det samme Faldt Faldt meget Ved ikke Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) Ud fra de lokale besvarelser fremgår det, at en større andel af respondenterne i Allinge-Sandvig, Billund, Klitmøller/Vorupør, Svendborg og Sønderborg foretrækker at antallet af turister steg eller steg meget (hhv. 70 %, 71 %, 62 %, 71 % og 65 %). Omvendt er der færre i Blåvand, Henne, Lønstrup, Rørvig og Skagen, der svarer dette (hhv. 25 %, 34 %, 33 %, 27 % og 25 %). For dem alle gælder det dog, at de lavere andele skyldes, at flere foretrækker, at antallet af turister forbliver det samme (hhv. 62 %, 58 %, 64 %, 67 % og 67 %). I Blåvand skiller sig endvidere ud ved at 14 % af respondenter ønsker, at antallet af turister i området faldt eller faldt meget. Man kan derfor muligvis tale om, at der i disse ferieområder er en følelse af mætning i forhold til antallet af turister. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 36

37 Hvis antallet af turister i [område] steg, ville du så foretrække, at denne stigning kom inden for sommersæsonen, uden for sommersæsonen eller lige meget inden og uden for sæsonen? Total 7% 60% % 40% 60% 80% 100% Udelukkende inden for sæsonen Lige meget inden for og uden for sæsonen Udelukkende uden for sæsonen Primært inden for sæsonen Primært uden for sæsonen Ved ikke Kilde: MEGAFON, Samlet landsanalyse (vægtede data) Såfremt antallet af turister skulle stige svarer 60 %, at de foretrækker, at stigningen sker lige meget inden for og uden for sæsonen. Dog er der 29 %, som foretrækker, at en eventuel stigning primært (21 %) eller udelukkende (8 %) sker uden for sæsonen, mens 10 % svarer, at de helst ser en stigning enten primært (7 %) eller udelukkende (3 %) inden for sommersæsonen, LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 37

38 Hvis antallet af turister i [område] steg, ville du så foretrække, at denne stigning kom inden for sommersæsonen, uden for sommersæsonen eller lige meget inden og uden for sæsonen? Allinge-Sandvig Billund Blokhus Blåvand 1 Henne Ebeltoft Fanø Gilleleje 7% 1 Hvide Sande/Søndervig Klitmøller/Vorupør Løkken Lønstrup Marielyst 7% Møn 1 Rømø 7% Rørvig 7% Skagen Svendborg % % % 7% Sønderborg 77% 0% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Udelukkende inden for sæsonen Lige meget inden for og uden for sæsonen Udelukkende uden for sæsonen Primært inden for sæsonen Primært uden for sæsonen Ved ikke Kilde: MEGAFON, Lokalanalyse (uvægtede data) Særligt i Allinge-Sandvig, Ebeltoft, Rømø, Rørvig og Skagen er der flere, som primært eller udelukkende foretrækker, at en stigning i turister sker uden for sommersæsonen (ml. 48 % og 59 %). Så specielt i disse områder kan der muligvis være en tendens til at lokalbefolkningen føler en mætning i forbindelse med antallet af turister i den absolutte højsæson. Modsat er der færre i Marielyst, Møn, Svendborg og Sønderborg, der foretrækker, at en stigning primært eller udelukkende sker uden for sæsonen (hhv. 23 %, 24 %, 18 % og 11 %). For alle fire kan disse lavere andele dog tilskrives, at flere foretrækker en eventuel stigning lige meget inden for og uden for sæsonen (hhv. 65 %, 64 %, 72 % og 77 %). I Gilleleje er der flere (18 %) end gennemsnittet, der primært eller udelukkende foretrækker en stigning inden for sommersæsonen. LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 38

39 3. Respondentprofil Af de følgende tabeller fremgår en række baggrundsvariabler omkring de respondenter, som har deltaget i undersøgelsen på tværs af de 20 lokalområder. Generelt er der en mindre overrepræsentation af kvindelige respondenter i undersøgelsen, men samlet set fremstår kun mindre eller ingen signifikante forskelle på besvarelser fordelt på køn. Derudover er 68 % af respondenterne over 50 år og dermed klart overrepræsenteret i undersøgelsens datasæt. Dette kommer tillige til udtryk i, at 58 % af respondenterne har boet i deres lokalområde mere end 20 år. Som baggrundsvariabel er der også spurgt ind til respondenternes beskæftigelse, hvor en række specifikke erhverv med direkte/indirekte relation til turisme nævnes. I denne undersøgelse er også håndværksfag og detailhandel/butik blevet betragtet som turismerelaterede erhverv; i førstnævnte tilfælde antages der at blive generet job i forbindelse med turismerelateret byggeri/renoveringer (fx sommerhuse) og i sidstnævnte antages omsætningen delvist at afhænge af indtægter fra turisterne. Dog ses en klar overrepræsentation i antallet af respondenter, som ikke er beskæftiget inden for de nævnte fag. Dette kommer ligeledes til udtryk ved at 69 % af respondenterne angiver, at deres husstand slet ikke er afhængig af indtægter fra turismen, hvorimod kun 6 % svarer, at de er meget afhængige. Ser man på dette i relation til aldersfordelingen, må der formodes at være en betydelig andel af efterlønnere og/eller pensionister blandt respondenterne. Det konkrete antal fremgår dog ikke af datasættet. Kønsfordeling Total 5 4 0% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kvinde Mand Kvinde: 1178 respondenter Mand: 834 respondenter Total: 2012 respondenter LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 39

40 Aldersfordeling Spørgsmålet lød: Må jeg spørge om din alder? Bopæl i området Total 2 5 0% 40% 60% 80% 100% 10 år eller derunder år Mere end 20 år Spørgsmålet lød: Hvor længe har du boet i [område]? LOKALBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL TURISME SIDE 40

Resultater af turistinterview, juli og august 2013. Kystturisters tilfredshed med feriesteder i Danmark

Resultater af turistinterview, juli og august 2013. Kystturisters tilfredshed med feriesteder i Danmark Resultater af turistinterview, juli og august 2013 Kystturisters tilfredshed med feriesteder i Danmark Kystturisters tilfredshed med feriesteder i Danmark - Resultater af turistinterview, juli og august

Læs mere

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Februar 2009 Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation FRA FRITID TIL JOB FRA FRITID

Læs mere

Koldings attraktivitet som bosætningssted. Kommunal attraktivitets- og bosætningsanalyse udarbejdet af DAMVAD til Kolding Kommune

Koldings attraktivitet som bosætningssted. Kommunal attraktivitets- og bosætningsanalyse udarbejdet af DAMVAD til Kolding Kommune Koldings attraktivitet som bosætningssted Kommunal attraktivitets- og bosætningsanalyse udarbejdet af DAMVAD til Kolding Kommune November 2011 For information on obtaining additional copies, permission

Læs mere

Politireformen år to

Politireformen år to Politireformen år to Befolkningens og samarbejdspartnernes syn på politiet i november/december 2008 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen April 2009 Københavns Universitet / Rigspolitiet

Læs mere

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN Til Formandskabet for Rådet for Børns Læring Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Regeringen lægger afgørende vægt på, at dansk erhvervsliv udviser samfundsansvar

Læs mere

HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK

HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK HVORFOR GRØNLÆNDERE BOSÆTTER SIG I DANMARK The North Atlantic Group in the Danish Parliament Norðuratlantsbólkurin á Fólkatingi Atlantikup Avannaani Suleqatigiit DEL 2: SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE APRIL 2011

Læs mere

Danskernes brug af naturen - og omfanget af generende oplevelser i mødet med andre brugere

Danskernes brug af naturen - og omfanget af generende oplevelser i mødet med andre brugere Danskernes brug af naturen - og omfanget af generende oplevelser i mødet med andre brugere Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resumé af analyseresultaterne... 4 1. Hvor meget bruger danskerne

Læs mere

Hvem får en uddannelse?

Hvem får en uddannelse? HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Hvem får en uddannelse? - En undersøgelse af de forhold, der er bestemmende for unges påbegyndelse og gennemførelse af uddannelser Undersøgelsen

Læs mere

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 5 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Rapporten er udarbejdet af: Katja Krabbe, cand.scient.soc Louise Dam, stud.comm Nikolaj Stagis, mdd, stud.md AnneMarie Herold

Læs mere

Nogle er mere syge end andre. Et konkret grundlag for viden, læring og handling i Region Syddanmark. September 2012

Nogle er mere syge end andre. Et konkret grundlag for viden, læring og handling i Region Syddanmark. September 2012 Foto: Jørgen Diswal Nogle er mere syge end andre Et konkret grundlag for viden, læring og handling i Region Syddanmark September 2012 Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Anette Hansen

Læs mere

Niende klasse og hvad så?

Niende klasse og hvad så? Mette Pless og Noemi Katznelson Niende klasse og hvad så? - en midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Center for Ungdomsforskning 2005 Forord

Læs mere

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier (CUR) November 2011 1 Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din Tro, min tro,

Læs mere

Fremtidens Biblioteker

Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker i et målgruppeperspektiv målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Fremtidens biblioteker -målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Udarbejdet af

Læs mere

UNGE OG FRITIDSAKTIVITETER

UNGE OG FRITIDSAKTIVITETER UNGE OG FRITIDSAKTIVITETER CASA Oktober 2012 Marianne Malmgren, Karl Vogt Nielsen, Henning Hansen & Carina Børgesen 1 Forord CASA har initieret og gennemført denne undersøgelse af unges brug og barrierer

Læs mere

projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom

projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom Indhold 1 INTRODUKTION... 2 2 MATERIALE OG METODER... 4 2.1 SPØRGESKEMABESVARELSER... 5 2.2 INTERVIEWS MED INSTRUKTØRER... 6 3 UNDERSØGELSENS RESULTATER...

Læs mere

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald 2013 Frafald på læreruddannelsen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

KOMMUNIKATION WWW.BJERGK.DK KONTAKT@BJERGK.DK. Befolkningsundersøgelse: danskernes spil om penge 2014

KOMMUNIKATION WWW.BJERGK.DK KONTAKT@BJERGK.DK. Befolkningsundersøgelse: danskernes spil om penge 2014 BJERG BJERG KOMMUNIKATION KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET FLÆSKETORVET 68, 68, 1. 1. DK-1711 DK-1711 KØBENHAVN KØBENHAVN V T : +45 +45 33 33 25 25 33 33 27 27 W: W: E : KONTAKT@BJERGK.DK KONTAKT@BJERGK.DK Befolkningsundersøgelse:

Læs mere

Telefon Ad hoc undersøgelse blandt virksomheder Smiley-ordninge ns effekt Fødevarestyrelsen

Telefon Ad hoc undersøgelse blandt virksomheder Smiley-ordninge ns effekt Fødevarestyrelsen 21. december 2004 Telefon Ad hoc undersøgelse blandt virksomheder Smiley-ordninge ns effekt Fødevarestyrelsen Udarbejdet af: Anne Stürup og Pia Kirkeskov Pedersen Indholdsfortegnelse Hovedresultater......2

Læs mere

BRUG FOR ALLE KVALITATIV EVALUE- RING

BRUG FOR ALLE KVALITATIV EVALUE- RING Til Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering Dokumenttype Evalueringsrapport Dato Februar 2014 BRUG FOR ALLE KVALITATIV EVALUE- RING BRUG FOR ALLE KVALITATIV EVALUERING Revision 1 Dato Udarbejdet af

Læs mere

Erfaringer med det nye socialtilsyn

Erfaringer med det nye socialtilsyn Pernille Hjarsbech og Ulf Hjelmar Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet hkjh Erfaringer med det nye socialtilsyn En undersøgelse blandt behandlingstilbud

Læs mere

Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner

Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner September 2012 Ældre og ensomhed - hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed hos ældre i 25 kommuner Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? 2 Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og

Læs mere

En tværfaglig udfordring. Undersøgelse af kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug

En tværfaglig udfordring. Undersøgelse af kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug En tværfaglig udfordring Undersøgelse af kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug Socialt Udviklingscenter SUS 2011 En tværfaglig udfordring - Undersøgelse af kommunernes indsats for

Læs mere

Notat om unge med god trivsel

Notat om unge med god trivsel Notat om unge med god trivsel MIPI - Videnscenter om børn og unge Paarisa - Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Inger Dahl-Petersen Cecilia Petrine Pedersen Peter Bjerregaard Indholdfortegnelse

Læs mere

Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012. Udarbejdet for Ministeriet for Ligestilling og Kirke, juni 2013

Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012. Udarbejdet for Ministeriet for Ligestilling og Kirke, juni 2013 Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Ligestilling og Kirke, juni 2013 Forfatter: sbr Sidst gemt: 11-06-2013 13:17:00 Sidst udskrevet: 11-06-2013 13:17:00

Læs mere

Hvordan og hvor meget?

Hvordan og hvor meget? Hvordan og hvor meget? - En kvantitativ undersøgelse af handleplansarbejdet i Kriminalforsorgen Af Anita Rönneling, Nadja Lund-Sørensen og Pernille Christel Bak Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret,

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af samarbejde mellem produktionsskoler og tekniske skoler Udarbejdet af SFI-Survey Bilag Sammenhænge mellem

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere