Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK"

Transkript

1 Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 214

2 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Tal og kort. Her finder du energistatistikken i en langt mere detaljeret udgave end den her publicerede. Den samlede energistatistik med tabeller og tidsserier om energiforbrug, emissioner og beregningsforudsætninger for perioden findes også under Tal og kort og er lige til at downloade. Desuden findes der beskrivelser af metoder og foretagne revisioner. Talgrundlaget for samtlige Naturgas I opgørelsen over naturgas indgår bionaturgas generelt med,35%. Dog undtaget produktion, import, eksport, forbrug på platforme og emissionsopgørelsen. I produktion af naturgas indgår bionaturgas og biogas med,2%. I opgørelsen over bygas indgår desuden biogas med 8%. Dette gælder kun for 214. Produktion af primær energi Vedvarende energi El og fjernvarme Forbrugsoversigt 214 Bruttoenergiforbrug og endeligt energiforbrug Transport Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Husholdninger Emissioner af CO 2 og andre drivhusgasser Energi og økonomi Energipriser Internationale forhold Begreber og definitioner Nøgletal og energistatistikkens forudsætninger Energistatistik 214 Udgivet i november 215 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Tlf.: , Fax , Internet Design og produktion: Energistyrelsen. Forsidefoto: NGF Nature Energy. ISBN www ISSN Spørgsmål angående metode og beregning kan rettes til Energistyrelsen, Statistiksektionen, tlf.: eller Energistyrelsen er en institution under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Publikationen kan citeres med kildeangivelse. Adgang til statistikken eller dele af statistikken før udgivelsesdag Nedenstående organisationer har adgang efter særlig aftale. Danmarks Statistik DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Energistyrelsen, relevante medarbejdere i fremskrivningsteamet 2

3 HURTIGT OVERBLIK Over halvdelen af elforsyningen kom fra vedvarende energi. Det korrigerede bruttoenergiforbrug faldt i 214 Elforsyningen dækkes nu hovedsageligt af VE Produktionen af el baseret på vedvarende energi udgjorde i ,4% af den indenlandske elforsyning. Heraf bidrog vindkraft med 38,8%. Biomasse udgjorde 11,4% og solenergi, vand og biogas de resterende 3,2%. Energiproduktionen og selvforsyningsgraden faldt Den danske produktion af råolie, naturgas og vedvarende energi m.m. faldt 3,6% i 214 til 68. Produktionen af råolie og naturgas faldt med henholdsvis 6,4% og 3,1%. Danmarks selvforsyningsgrad for energi faldt igen i 214 og var 9% mod 92% året før. Det betyder, at energiproduktionen i 214 var 1% lavere end energiforbruget. Det faktiske energiforbrug faldt 5,3% Det faktiske energiforbrug faldt 5,3% fra 759 i 213 til 719 i 214. Faldet i forbruget skal ses i lyset af, at 214 var et varmere år og at Danmark havde en større nettoimport af elektricitet i 214 end i 213. Det har betydet, at brændselsforbruget til elproduktion er faldet med 11,6%. Udviklingen dækker over et fald i forbrug af kul, olie og naturgas på samlet 25,%. Vedvarende energi steg med 9,5%. Det korrigerede bruttoenergiforbrug faldt 1,1% Energistyrelsen opgør udover det faktiske energiforbrug et korrigeret bruttoenergiforbrug, hvor der korrigeres for brændsel knyttet til udenrigshandel med el og klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. Formålet med den korrigerede opgørelse er at få et billede af de underliggende tendenser i udviklingen. Det korrigerede bruttoenergiforbrug var i 214 på 755, hvilket er 1,1% mindre end i 213. Sammenholdt med en stigning i den økonomiske aktivitet målt ved bruttonationalproduktet (BNP, 21-priser, kædede værdier) på 1,1% indebærer det en forbedring af energieffektiviteten i 214 på 2,1%. I forhold til 199 er det korrigerede bruttoenergiforbrug faldet 7,8%. I samme periode er BNP vokset 41%. Dermed krævede hver BNP-enhed i ,6% mindre energi end i 199. Stigning i forbruget af vedvarende energi Forbruget af vedvarende energi voksede fra 187 i 213 til 192 i 214, svarende til en stigning på 2,8%. Udviklingen kan forklares ved stigninger i forbruget af træpiller og vind med henholdsvis 5,9% og 17,6%. Dette modsvares dog især af fald i brændeforbruget på 16%. Opgjort efter EU s beregningsmetode udgjorde vedvarende energi i 214 ca. 28,5% af energiforbruget mod 27,2% i 213. Fald i udledning af CO 2 De faktiske CO 2-udledninger fra energiforbrug faldt i 214 med 9,3% til 37,7 mio. ton. Korrigeret for brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el og klimaudsving faldt CO 2-udledningerne 2,7%. Siden 199 er de korrigerede CO 2-udledninger faldet 32,6%. Fald i udledning af drivhusgasser for året 214 En foreløbig opgørelse af Danmarks samlede faktiske udledninger af drivhusgasser viser et fald fra 199 til 214 på 27,4%. Et fald i de faktiske emissioner på 7,% fra 213 til 214 kan primært finde sin forklaring i en større nettoelimport i 214. Energiforbruget på de enkelte forbrugsområder Energiforbrug til transport var i 214 2,5% højere end året før. Energiforbruget til vejtransport steg med 2,%, mens forbruget til udenrigsluftfart steg 8,4%. Produktionserhvervenes samlede klimakorrigerede energiforbrug var i 213 1,8% lavere end året før. I fremstillingsvirksomhed faldt energiforbruget 1,1%. I handels- og serviceerhverv og husholdninger var det klimakorrigerede energiforbrug i 214 henholdsvis 2,% og,1% lavere end i 213. Eksport af energiteknologi Eksporten af energiteknologi og -udstyr var i 214 DKK 74,4 mia. mod DKK 67,2 mia. i 213. Eksporten af energiprodukter og -udstyr, udgør dermed 12% af andelen af Danmarks samlede vareeksport. Den tilsvarende andel i 213 var ca. 11%.

4 ENERGIBALANCE 214 Energibalance 214 I alt Råolie og halvfabrikata Olieprodukter Naturgas Affald, Kul og ikke bionedbrydeligt koks Vedvarende energi El Fjernvarme Bygas Direkte energiindhold [TJ] Energiforbrug i alt Primær produktion Genbrug Import Eksport Grænsehandel Udenrigsbunkring Lagertræk Statistisk difference, tilgang ved blanding Energisektor Udvinding og forgasning Raffinaderiproduktion Forbrug ved raffinaderiprod Forbrug ved distribution Konverteringssektor Centrale anlæg Vindmøller og vandkraftsanlæg Decentrale anlæg Fjernvarmeanlæg Sekundære producenter Bygasværker Egetforbrug ved produktion Distributionstab m.m Endeligt energiforbrug Ikke energiformål Transport Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Husholdninger Anm. Energibalancen giver et samlet overblik over forsyning, konvertering og forbrug af energi. En mere detaljeret opgørelse af tilgang (sorte tal) og afgang (røde tal) af de enkelte energivarer findes i tabellen Energiforsyning og forbrug 214 på side Selvforsyningsgrad 25% 2% 15% 1% 5% % 199 '95 ' '5 '1 '14 Energi i alt Olie Selvforsyningsgraden er opgjort som produktion af primær energi sat i forhold til klimakorrigeret bruttoenergiforbrug. Selvforsyningen med olie opgøres som produktion af råolie sat i forhold til den del af bruttoenergiforbruget, der udgøres af olie. I 1997 producerede vi i Danmark for første gang mere energi, end vi forbrugte. Selvforsyningsgraden var i % og toppede i 24 med 155%. Danmark var i 213 for første gang siden 1996 nettoimportør af energi. I 214 var selvforsyningsgraden 9% mod 92% i 213. Danmark har siden 1993 været mere end selvforsynende med olie, hvilket giver sig udslag i en årlig nettoeksport. I 214 var selvforsyningsgraden for olie 127% mod 134% året før. Selvforsyningsgraden for olie toppede i 24 og er siden faldet. 4

5 PRODUKTION AF PRIMÆR ENERGI Produktion af primær energi Direkte energiindhold [TJ] Ændring '9-'14 Produktion i alt ,2% Råolie ,6% Naturgas ,7% Vedvarende energi % Affald, ikkebionedbrydeligt % Produktion og forbrug af vedvarende energi Direkte energiindhold [TJ] Produktion af vedvarende energi Ændring '9-' % Solenergi % Vindkraft % Vandkraft ,1% Geotermi % Biomasse ,8% - Halm ,5% - Skovflis % - Brænde ,5% - Træpiller ,9% - Træaffald ,9% - Affald, bionedbrydeligt % - Biodiesel *) Bioolie ,6% Biogas % Varmepumper % Import af vedvarende energi Brænde Skovflis Træpiller Bioethanol Biodiesel Eksport af vedvarende energi Biodiesel Lagertræk, stat. difference m.m Forbrug af vedvarende % energi *) Produktion af biodiesel indgår under import af biodiesel. 5

6 PRODUKTION AF PRIMÆR ENERGI Primær energiproduktion '95 ' '5 '1 '14 Råolie Naturgas Vedvarende energi m.m. Ved primær energi forstås råolie, naturgas, vedvarende energi (herunder bionedbrydeligt affald) og ikke-bionedbrydeligt affald. Energiproduktion var i mod 75 i 213, hvilket svarer til et fald på 3,6%. Den primære energiproduktion toppede i 25 med Råolieproduktionen og naturgasproduktionen har været jævnt stigende indtil 24 henholdsvis 25, hvorefter produktionen har været aftagende. I 214 faldt produktionen af råolie og naturgas henholdsvis 6,4% og 3,1%, mens produktionen af vedvarende energi m.m. steg 2,8%. Olie- og gasreserver/ressourcer Reserverne af olie og gas er indtil ultimo 29 opgjort som de mængder, der inden for en overordnet økonomisk ramme kan indvindes med kendt teknologi fra kendte felter og fund. Reserverne er løbende revurderet på grund af nye fund og ændringer i beregningsforudsætningerne. Energistyrelsen har ultimo 29 ændret klassifikationssystemet for olie- og gasreserver og introduceret kategorien betingede ressourcer. For og 213 er angivet summen af reserver og betingede ressourcer for at muliggøre sammenligning med tidligere opgørelser '95 ' '5 '7 '9 '11 '13 Råolie, mio. m3 Gas, mia. Nm3 Summen af reserver og betingede ressourcer er ultimo 213 opgjort til 167 mio. m 3 olie og 9 mia. Nm 3 gas. Fra og med 211 opgøres Danmarks olie- og gasreserver hvert andet år. Kilde: Danmarks olie- og gasproduktion 213. Naturgasforbrug og flaring på platforme i Nordsøen Udvindingen af råolie og naturgas er ledsaget af et forbrug af naturgas til produktion og ilandføring. I 214 var forbruget 22,9 på platformene svarende til 19,2% af det samlede naturgasforbrug i Danmark. I 213 var forbruget 23,3. Ved produktionen i Nordsøfelterne foregår der tillige flaring (afbrænding) af naturgas. Flaring medregnes ikke i energiforbruget, men indgår i Danmarks internationale opgørelse af drivhusgasser og er CO 2-kvoteomfattet. Flaring af naturgas blev i 214 opgjort til 3,4 mod 3,8 i '95 ' '5 '1 '14 Energiforbrug Flaring 6

7 VEDVARENDE ENERGI Produktion af vedvarende energi fordelt på energivarer '95 ' '5 '1 '14 Vindkraft Træ Affald, bionedbrydeligt Halm Biogas Øvrige Under vedvarende energi medtages vindkraft, træ, halm, biogas, bionedbrydeligt affald og øvrige (vandkraft, geotermi, solenergi og varmepumper). Produktionen af vedvarende energi er i 214 opgjort til 139, hvilket er en stigning på 2,8% i forhold til 213. Set over perioden er produktionen af vedvarende energi steget 26%. Produktionen af vindkraft var i ,1, hvilket er en stigning på 17,6% i forhold til 213. Produktionen af halm, træ og bionedbrydeligt affald var i 214 hhv. 18,4, 35,5 og 21,3. I forhold til 213 er produktionen af de tre brændsler samlet faldet 5,7%. Forbrug af affald '95 ' '5 '1 '14 Forbruget af affald til produktion af el og fjernvarme er vokset betydeligt over tiden. Det samlede forbrug af affald steg 3,3% i 214 i forhold til 213. I forhold til 199 er forbruget af affald til energiformål steget 15%. I energi- og CO 2-emissionsstatistik fordeles affald i to komponenter: Bionedbrydeligt affald og ikkebionedbrydeligt affald. Ifølge internationale konventioner medregnes den bionedbrydelige del af affald under vedvarende energi. I energistatistikken antages, at 55,% af forbruget af affald er bionedbrydeligt. Det betyder, at affald giver et betydeligt bidrag til det samlede forbrug af vedvarende energi. Affald, bionedbrydeligt Affald, ikke-bionedbrydeligt Forbrug af vedvarende energi Produktion af vedvarende energi er vokset stærkt siden 199. Hertil kommer en stigende nettoimport. I 214 var nettoimporten (inkl. lagertræk m.m.) af vedvarende energi 52,8. I 214 var forbruget af vedvarende energi 191,8, hvilket er 2,8% mere end året før. Det faktiske forbrug af vedvarende energi var i ,5. Øget anvendelse af vedvarende energi giver et væsentligt bidrag til at reducere de danske CO 2- emissioner. 199 '95 ' '5 '1 '14 Nettoimport m.m. af vedvarende energi Produktion af vedvarende energi 7

8 VEDVARENDE ENERGI Vedvarende energi - forbrug fordelt på energivarer Forbruget af vedvarende energi steg fra 186,6 i 213 til 191,8 i 214. Forbruget af biomasse faldt fra 131,9 i 213 til 129, i 214, mens vindkraft steg fra 4, til 47,1. Siden 2 er forbruget af biomasse lidt mere end fordoblet, primært båret af et øget forbrug af skovflis, træpiller og brænde. I perioden 2 til 214 er stigningen således på henholdsvis 439%, 626%, og 48,1% '95 ' '5 '1 '14 Vind Biomasse Biogas Andet Anvendelse af vedvarende energi i El og fjernvarme Endeligt forbrug Vindkraft Halm Træ Biogas Affald, bionedbrydeligt Anden VE I 214 var det samlede forbrug af vedvarende energi (produktion plus nettoimport) 192, hvoraf 133, blev anvendt til produktion af el og fjernvarme. I el- og fjernvarmeproduktionen var vindkraft, træpiller og bionedbrydeligt affald dominerende med henholdsvis 47,1, 23,6 og 2,1. Forbruget af træ i øvrigt, halm og biogas udgjorde henholdsvis 2,4, 13,6 og 4,5. 59,1 vedvarende energi indgik i det endelige energiforbrug, dvs. til procesforbrug og opvarmning i produktionserhverv og handels- og serviceerhverv samt opvarmning i husholdninger og til transport. I det endelige forbrug vejer træ, især brænde, tungest. Vedvarende energi - andel af samlet energiforbrug % Det faktiske energiforbrug angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår. I 214 dækkede vedvarende energi 26,7% af det samlede faktiske energiforbrug mod 24,6% året før. I 199 var andelen 6,%. Det korrigerede bruttoenergiforbrug fremkommer ved at korrigere det faktiske energiforbrug for brændselsforbrug tilknyttet udenrigshandel med el og klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. I 214 var vedvarende energis andel af det korrigerede bruttoenergiforbrug 26,% mod 24,4% året før. I 199 var andelen 5,8%. 199 '95 ' '5 '1 '14 Andel af faktisk bruttoenergiforbrug Andel af korrigeret bruttoenergiforbrug 8

9 VEDVARENDE ENERGI Andel af vedvarende energi iflg. EU-opgørelse % '95 ' '5 '1 '14 Andel af vedvarende energi iflg. EU-opgørelse I henhold til EU s direktiv om vedvarende energi opgøres andelen af vedvarende energi på en anden måde end ovenfor. Ved EU s beregning tages udgangspunkt i det endelige energiforbrug, som udtrykker energiforbruget hos slutbrugerne, ekskl. grænsehandel og forbrug til ikke-energiformål. Til det endelige energiforbrug lægges distributionstab og egetforbrug ved el- og fjernvarmeproduktion. Vedvarende energi er i EU-opgørelse defineret som slutforbruget af vedvarende energi samt el- og fjernvarmeproduktion baseret på vedvarende energi. I 214 var andelen af vedvarende energi ifølge EUopgørelsen 28,5% mod 27,2% året før. Det er 1,8 procentpoint højere end når andelen af vedvarende energi opgøres som andel af det samlede faktiske bruttoenergiforbrug (s. 8). Kilder: Eurostat og 214 Energistyrelsens beregning. Vindkraftkapacitet og vindkraftens andel af indenlandsk elforsyning MW ,% 35,% 3,% 25,% 2,% 15,% 1,% 5,%,% 199 '95 ' '5 '1 '14 Kapacitet, havvindmøller [MW] Kapacitet, landvindmøller [MW] Vindkraft i pct. af indenlandsk elforsyning I 214 svarede produktionen af vindkraft til 38,8% af den indenlandske elforsyning mod 32,5% i 213 og kun 1,9% i 199. Vindkraftkapaciteten var i MW mod 482 MW året før. Land- og havvindmøllernes kapacitet var i 214 henholdsvis 3616 MW og 1271 MW. I 199 var der kun landvindmøller, de udgjorde en vindkraftkapacitet på 326 MW. Udviklingen i vindkraftanlæggenes kapacitet og produktion følges ikke altid ad, idet produktionen af vindkraft i de enkelte år i høj grad afhænger af vindforholdene, som kan være svingende. Når kapaciteten forøges, afspejles det endvidere først fuldt ud i produktion i det følgende år, da produktion fra ny kapacitet naturligvis begrænser sig til den del af året, hvor anlæggene er i drift. Vindkraft på land fordelt på kommuner Vindkraftproduktionen var i 214 på 47,1. Heraf stod anlæg på land for 6,5% og anlæg på havet for 39,5%. Vindkraftproduktionen fra anlæg på land er ikke jævnt fordelt over Danmark. Særligt i kommuner med vestvendte kyste er der opstillet mange vindkraftanlæg, og gunstige vindforhold bidrager til en høj produktion fra disse. Anlæggene opstillet i de otte kommuner med den største vindkraftproduktion tegnede sig således i 214 for en samlet produktion på 11,8 eller 41,4% af den samlede vindkraftproduktion fra landbaserede anlæg. 9

10 VEDVARENDE ENERGI Vindkraft - antal anlæg og kapacitet fordelt på størrelse Land Land Land Hav I alt Land Hav I alt Land Hav I alt Antal anlæg i alt kw kw kw kw Vindkraftkapacitet i alt [MW] kw kw kw kw Vindkapacitet efter anlægsstørrelse MW 6 Det samlede antal vindkraftanlæg steg med 49 vindkraftanlæg fra 213 til 214, og den samlede installerede vindkraftkapacitet voksede med 68 MW kw kw kw 2 - kw Udviklingen har i en årrække gået mod færre, men større vindkraftanlæg. Således var der i færre vindkraftanlæg end i 2, hvilket dækker over et fald i antallet af anlæg op til 499 kw på 2195 og en stigning i antallet af større anlæg på Tilsvarende stod vindkraftanlæg med en kapacitet mindre end 5 kw i 214 for blot 4,7% af den samlede kapacitet, mens andelen i 2 var 22,5%. Vindkraftproduktion efter anlægsstørrelse TJ kw kw kw 2 - kw Udviklingen mod større anlæg slår endnu kraftigere igennem på vindkraftproduktionen. Hvor anlæg større end 2 MW således tegnede sig for 51,3% af den installerede vindkraftkapacitet, producerede disse anlæg i ,1% af den samlede energi fra vindkraftanlæg. Tilsvarende stod vindkraftanlæg med en kapacitet mindre end 5 kw i 214 for blot 3,2% af den samlede produktion. Den væsentligste årsag hertil er, at den overvejende del af anlæggene etableret på havet er anlæg større end 2 MW, og at vindkraftanlæg på havet har en højere produktion, målt i forhold til deres kapacitet, end vindkraftanlæg placeret på land. 1

11 EL OG FJERNVARME Elproduktion fordelt efter produktionsanlæg Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9 -'14 Elproduktion i alt (brutto) ,9% Centrale elprod. anlæg ,9% Centrale kraftvarmeanlæg ,4% - heraf separat elproduktion ,1% Decentrale kraftvarmeanlæg % Sekundære producenter % - Elproducerende anlæg 1) Kraftvarmeanlæg 1) % Vindkraftanlæg 1) % Vandkraftanlæg 1) ,1% Solceller 1) Egetforbrug ved produktion ,4% Centrale elprod. anlæg ,1% Centrale kraftvarmeanlæg ,2% Decentrale kraftvarmeanlæg % Elproduktion i alt (netto) ,9% Nettoelimport ,5% Indenlandsk elforsyning ,5% Forbrug ved konvertering Distributionstab m.m. 2) ,5% Indenlandsk elforbrug ,4% Forbrug i energisektoren ,5% Endeligt elforbrug ,9% 1) Brutto- og nettoproduktionen er pr. definition identiske. 2) Bestemmes som forskellen mellem forsyning og forbrug. Elproduktion fordelt efter produktionsform '95 ' '5 '1 '14 Centrale anlæg, separat produktion Centrale anlæg, kraftvarmeproduktion Decentrale kraftvarmeanlæg Sekundære producenter Vind- og vandkraftanlæg Elproduktionen var i ,9, hvilket er et fald på 7,4% i forhold til 213. Baggrunden er primært, at Danmark havde en væsentlig større nettoimport af el i 214 end i 213, idet den indenlandske elforsyning kun udviser et mindre fald. Produktionen af el foregår på centrale anlæg, decentrale kraftvarmeanlæg, vindkraftanlæg og hos sekundære producenter (dvs. producenter, hvor hovedproduktet ikke er energi). På centrale anlæg sker elproduktionen som separat elproduktion eller som kombineret el- og varmeproduktion. Af den samlede elproduktion på 115,9 kom 52,2 (45%) fra centrale anlæg heraf 24,5 som separat produktion. Den separate elproduktion varierer meget fra år til år som følge af udsving i udenrigshandelen med el. Elproduktionen fra decentrale anlæg og sekundære producenter var hhv. 7,1 og 7,2. Vindkraftanlæg producerede 47, el, en stigning på 17,6% i forhold til

12 EL OG FJERNVARME Elproduktion fordelt efter anvendt brændsel Ændring Direkte energiindhold [TJ] '94 - '14 Elproduktion i alt (brutto) ,9% Olie ,1% - heraf orimulsion Naturgas ,1% Kul ,8% Overskudsvarme Affald, ikke-bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Solenergi Vindkraft % Vandkraft ,7% Biomasse % - Halm % - Træ % - Affald, bionedbrydeligt % Biogas % El fra vedvarende energi: Andel af indenlandsk elforsyning Ændring [%] '94 - '14 Vedvarende energi 5,3 15,9 27,4 34,8 43,1 46,7 53,4 913% Solenergi,,,,,3 1,5 1,8 Vindkraft 3,4 12,1 18,5 21,9 29,8 32,5 38,8 129% Vandkraft,1,1,1,1,1,, -54,5% Biomasse 1,5 3,1 8,1 11,9 11,8 11,5 11,4 679% - Halm,2,5 2,4 3,1 1,8 2,1 1,9 669% - Træ,4,7 2,9 6,2 7,4 6,8 6,9 181% - Affald, bionedbrydeligt,9 1,9 2,8 2,6 2,6 2,6 2,6 26% Biogas,3,6,8 1, 1,1 1,1 1,3 396% Elproduktion fordelt efter anvendt brændsel ' '5 '1 '14 Anden vedvarende energi m.m. Vindkraft Naturgas Olie Kul I 214 blev 39,8 eller 34,4% af den samlede elproduktion produceret ved brug af kul. Naturgas tegnede sig for 7,5 eller 6,5% af elproduktionen. Olie og ikke-bionedbrydeligt affald tegnede sig for hhv. 1,1 (1,%) og 2,6 (2,3%) af elproduktionen. Elproduktionen baseret på vedvarende energi var i 214 på 64,7. Det er 12,5 % mere end produktionen i 213. Elproduktionen baseret på biomasse bidrog med 13,8, hvilket er 2,6 % mindre end i 213. Vindkraftanlæg gav med 47,1 det største bidrag til den del af elproduktionen, der er baseret på vedvarende energi og bidrog for første gang med en større andel end produktion baseret på kul. 12

13 EL OG FJERNVARME Brændselsforbrug til elproduktion Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9- '14 Brændselsforbrug i alt ,1% Olie ,% - heraf orimulsion Naturgas % Kul ,8% Affald, ikke-bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Solenergi Vindkraft % Vandkraft ,1% Biomasse % - Halm % - Træ % - Affald, bionedbrydeligt % Biogas % Andre brændsler end kul til elproduktion 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 199 '95 ' '5 '1 '14 Olie Naturgas Vedvarende energi m.m. I begyndelsen af 199 erne var kul det helt dominerende brændsel ved produktion af el. I 199 udgjorde andre brændsler end kul således kun 8,7% af det samlede brændselsforbrug. Andelen af andre brændsler end kul steg op gennem 199 erne og udgjorde i perioden fra 2 til 21 ca. 4-53%. De seneste år har andelen ligget over 5% og i 214 udgjorde olie, naturgas og vedvarende energi m.m. således tilsammen 57,5% af brændselsforbruget til elproduktion. Andelen af andre brændsler end kul er steget i forhold til 213. Dette dækker dels over, at kulanvendelsen har været mindre i 214 end i 213 pga. større elimport, men er også en konsekvens af, at en stigende vindkraftproduktion har kunnet mere end udbalancere et fald i andelen af naturgas. Nettoeksport af el fordelt på lande '95 ' '5 '1 '14 I alt Tyskland Norge Sverige Danmarks udenrigshandel med el varierer meget fra år til år. Udenrigshandlen påvirkes kraftigt af prisudviklingen på den nordiske elbørs Nordpool, som igen er under væsentlig indflydelse af de varierende nedbørsforhold i Norge og Sverige, hvor elproduktionen er domineret af vandkraft. I 214 havde Danmark en samlet nettoimport af el på 1,3. Dette var resultatet af en nettoimport fra Norge og Sverige på henholdsvis 9,6 og 3,6 og nettoeksport til Tyskland på 3. 13

14 EL OG FJERNVARME Elkapacitet, ultimo året Ændring [MW] '94- '14 Total ,8% Centrale anlæg ,6% - Elproducerende ,5% - El- og varmeproducerende ,1% Decentrale anlæg % Sekundære producenter ,4% Solenergi % Vindkraft % Vandkraft ,8% Elkapacitet MW '95 ' '5 '1 '14 Centrale anlæg Decentrale anlæg Sekundære producenter Vindkraft Elproduktionskapaciteten var frem til begyndelsen af 199 erne domineret af centrale anlæg. Op gennem 199 erne voksede elkapaciteten på decentrale anlæg og sekundære anlæg, og den svarede ved årtusindskiftet til en fjerdedel af kapaciteten på de centrale anlæg. En række anlæg på de centrale værker, som i en årrække reelt har været taget ud af drift, er de senere år blevet skrottet, og kapaciteten på de centrale værker er derfor væsentlig reduceret. Kapaciteten på decentrale anlæg har været svagt stigende og har de seneste år ligget på et ret konstant niveau. Kapaciteten på decentrale og sekundære anlæg svarer nu til en tredjedel af kapaciteten på de termiske anlæg. Vindkraftkapaciteten er ligeledes vokset og udgjorde i MW, svarende til en stigning på 68 MW eller 1,4% i forhold til 213. Kraftvarmeandel af termisk el- og fjernvarmeproduktion 1% 8% 6% 4% 2% % 199 '95 ' '5 '1 '14 Ved at samproducere el og fjernvarme er det muligt at udnytte den store mængde varme, der fremkommer ved termisk elproduktion. I 214 blev 61,1% af den termiske elproduktion (dvs. produktionen i alt ekskl. vind-, sol- og vandkraft) produceret sammen med varme. Dette er uændret i forhold til 213. I 214 blev 68,9% af fjernvarmen produceret sammen med el. Dette er 3,8 procentpoint mindre end i 213 og er udtryk for, at den del af fjernvarmen, der produceres på kraftvarmeanlæg, er faldende, mens fjernvarmeproduktionen på anlæg uden samtidig produktion af el er stigende. Fjernvarme El 14

15 EL OG FJERNVARME Varmeproducerende anlæg opdelt på aktører, 214 Antal Elkapacitet Varmekapacitet Andel af samlet varmelevering [MW] [MJ/s] [%] Total Centrale kraftvarmeanlæg ,6 Decentrale kraftvarmeanlæg ,3 Fjernvarmeanlæg ,6 Sekundære producenter - kraftvarmeanlæg ,9 - varmeproducerende anlæg ,7 Varmeproducerende anlæg opdelt på anlæggenes primære brændsel, 214 El- og varmeproducerende anlæg Varmeproducerende anlæg Antal Elkapacitet Varmekapacitet Andel af samlet varmelevering Antal Varmekapacitet Andel af samlet varmelevering Anlæggenes primærbrændsel [MW] [MJ/s] [%] [MJ/s] [%] Total , ,3 Kul ,4 2 1,1 Naturgas , ,6 Olie , ,4 Affald , , Biogas ,9 29 6,3 Biomasse , ,1 Bioolie ,6 Overskudsvarme ,4 Solvarme ,5 Varmepumper og elkedler ,4 Ingen produktion i Varmelevering opdelt på anlæggenes primære brændsel, 214 % Forsyning af fjernvarme sker dels fra kraftvarmeanlæg dels fra anlæg, der alene producerer fjernvarme. Kraftvarmeanlæg leverede 68,7%, hvoraf de centrale kraftvarmeanlæg bidrog med 4,6%, de decentrale kraftvarmeanlæg med 12,3% og kraftvarmeanlæg hos sekundære producenter med 15,9% Kraftvarmeanlæg Fjernvarmeanlæg Kul Naturgas Affald Biomasse Andet På en del kraftvarme- og fjernvarmeanlæg benyttes flere brændsler. Inddeles anlæggene efter hvilket brændsel, der i 214 var det primære, ses, at kraftvarmeanlæg med kul som det primære brændsel stod for 21,4% af varmeleveringen, mens anlæg, hvor det primære brændsel var naturgas, affald eller biomasse stod for henholdsvis 7,1%, 2,8% og 18,3% af den samlede fjernvarmelevering. For anlæg, der alene producerer fjernvarme, bidrog anlæg der primært fyrer med biomasse med 13,1% og naturgasanlæg med 11,6% af den samlede fjernvarmelevering. 15

16 EL OG FJERNVARME Fjernvarmeproduktion fordelt efter produktionsanlæg Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9 - '14 Produktion i alt (brutto) ,5% Centrale kraftvarmeanlæg ,1% Decentrale kraftvarmeanlæg % Fjernvarmeanlæg ,1% Sekundære producenter - Kraftvarmeanlæg 1) % - Varmeproducerende anlæg 1) ,8% Forbrug ved produktion Centrale kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Fjernvarmeanlæg Produktion i alt (netto) ,2% Nettoimport ,7% Indenlandsk forsyning ,2% Forbrug på raffinaderier ,% Distributionstab ,2% Endeligt forbrug ,2% 1) Brutto- og nettoproduktion er pr. definition identiske. Fjernvarmeproduktion fordelt efter produktionsanlæg '95 ' '5 '1 '14 Sekundære producenter, varmeproducerende Sekundære producenter, kraftvarmeanlæg Fjernvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Centrale kraftvarmeanlæg Produktionen af fjernvarme foregår på store centrale kraftvarmeanlæg, på decentrale kraftvarmeanlæg, fjernvarmeanlæg og på anlæg hos sekundære producenter som fx industrivirksomheder, gartnerier og affaldsbehandlingsvirksomheder. Det største bidrag til fjernvarmeproduktionen kommer fra centrale kraftvarmeanlæg. Op gennem 199 erne voksede den andel, der produceres på decentrale kraftvarmeanlæg, og hos sekundære producenter som fx kraftvarmeanlæg på affaldsanlæg, i industrien og på gartnerier mv. De senere år er produktionen på decentrale kraftvarmeanlæg dog faldet og produktionen på fjernvarmeanlæg atter steget. Den samlede fjernvarmeproduktion var i 214 på 121,5, et fald på 1% i forhold til 213. I forhold til 2 er produktionen af fjernvarme vokset 1% og i forhold til 199 er stigningen på 31%. 16

17 EL OG FJERNVARME Fjernvarmeproduktion fordelt efter anvendt brændsel Ændring Direkte energiindhold [TJ] '94 - '14 Produktion i alt (brutto) ,4% Olie ,8% - heraf orimulsion Naturgas ,5% Kul ,8% Overskudsvarme ,8% El, ekskl. varmepumper El, varmepumper ,9% Affald, ikke-bionedbrydeligt ,3% Vedvarende energi % Solenergi % Geotermi % Biomasse % - Halm % - Træ % - Bioolie % - Affald, bionedbrydeligt ,3% Biogas % Varmepumper % Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion Ændring Direkte energiindhold [TJ] '9 - '14 Brændselsforbrug i alt ,1% Olie ,7% - heraf orimulsion Naturgas ,1% Kul ,1% El Affald, ikke-bionedbrydeligt ,5% Vedvarende energi % Solenergi % Geotermi % Biomasse % - Halm % - Træ % - Bioolie ,6% - Affald, bionedbrydeligt ,5% Biogas % Varmepumper Brændselsforbrug til fjernvarmeproduktion 1% 5% % 199 '95 ' '5 '1 '14 El (varmepumper, elkedler mm) Vedvarende energi Affald, ikke-bionedbrydeligt Kul Naturgas Olie Øverste tabel viser output, hvor meget fjernvarme der er produceret og på basis af hvilke brændsler. Der er fx i 214 produceret i alt 121,5 fjernvarme. I nederste tabel vises input, hvor meget brændsel der er medgået til at producere fjernvarmen. Der er fx i 214 i alt anvendt 81,8 brændsel. Input kan godt være mindre end output. Dette skyldes, at virkningsgraden, hvormed forskellige brændsler konverteres til fjernvarme varierer og særligt, at visse brændsler i højere grad benyttes i kraftvarmeanlæg, som i energistatistikken antages at producere varme med en varmevirkningsgrad på 2%. Dette er baggrunden for, at et forbrug på 12,6 kul (nederste tabel) resulterer i en fjernvarmeproduktion på 24,6 (øverste tabel). Fra 199 erne til i dag er der sket en betydelig brændselsomlægning i produktionen af fjernvarme. Produktionen af fjernvarme baseret på kul er faldet fra omkring 5% til i dag 2%. Tilsvarende er andelen baseret på vedvarende energi primært biomasse steget fra omkring 15% til i dag at dække knapt halvdelen af fjernvarmeproduktionen. 17

18 FORBRUGSOVERSIGT 214 Energiforsyning og -forbrug 214 Direkte energiindhold [TJ] I alt Råolie LPG JP1 Fuelolie Halvfabrikata Raffinaderigas Flybenzin Motorbenzin Petroleum Gas- /dieselolie Spildolie Petroleumskoks Terpentin, smøreolie og bitumen Energiforsyning - Primær produktion Genbrug Import Eksport Grænsehandel Udenrigs bunkring Tilgang ved blanding Lagertræk Statistisk difference Udvinding og forgasning Raffinaderier - Råvareforbrug og produktion Forbrug ved produktion Forbrug ved distribution Centrale elproducerende anlæg - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion Centrale el- og varmeprod. anlæg - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion VE-anlæg, udvalgte - Vind Vand Decentrale kraftvarmeanlæg - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion Fjernvarmeværker - Brændselsforbrug og produktion Egetforbrug ved produktion Sekundære producenter - Elproducerende anlæg Kraftvarmeanlæg Varmeproducerende anlæg Bygasværker Distributionstab m.m Endeligt forbrug - Ikke energiformål Vejtransport Banetransport Søtransport, indenrigs Udenrigsluftfart Indenrigsluftfart Forsvarets transport Landbrug, skovbrug og gartneri Fiskeri Fremstillingsvirksomhed Byggeri- og anlægsvirksomhed Engroshandel Detailhandel Privat service Offentlig service Enfamiliehuse Etageboliger

19 FORBRUGSOVERSIGT 214 Naturgas Stenkul Koks m.m. Solenergi Vindkraft Vandkraft Geotermi Halm Skovflis Brænde Træpiller Træaffald Biogas Affald Bioolie og - diesel m.m. Varmepumper El Fjernvarme Bygas

20 BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG ENERGIFORB Bruttoenergiforbrug Ændring '9-'14 Korrigeret bruttoenergiforbrug i alt. Brændselsækvivalent [] ,8% Fordelt på brændsler ,8% Olie ,2% Naturgas ,7% Kul og koks ,1% Affald, ikke-bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Fordelt på energivarer ,8% Olie ,2% Naturgas ,5% Kul og koks ,4% Affald, ikke-bionedbrydeligt % Vedvarende energi % El ,% Fjernvarme ,7% Bygas ,5% Fordelt på anvendelser ,8% Energisektoren ,8% Ikke energiformål ,9% Transport ,1% Produktionserhverv ,2% Handels- og serviceerhverv ,5% Husholdninger ,6% Faktisk energiforbrug i alt [] ,4% Olie ,5% Naturgas ,7% Kul og koks ,8% Affald, ikke-bionedbrydeligt % Vedvarende energi % Udenrigshandel med el, nettoimport ,5% Udenrigshandel med fjernvarme, nettoimport - 15,7% Faktisk energiforbrug og korrigeret bruttoenergiforbrug '95 ' '5 '1 '14 Faktisk forbrug Korrigeret forbrug Det faktiske energiforbrug angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår. Bruttoenergiforbruget fremkommer ved at korrigere det faktiske energiforbrug for brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el. Det korrigerede bruttoenergiforbrug er desuden korrigeret for klimaudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år. Formålet hermed er at få et klarere billede af udviklingen i det indenlandske energiforbrug. Det korrigerede bruttoenergiforbrug var i , hvilket er 1,1% mindre end i 213. I forhold til 199 er forbruget faldet 7,8%. Det faktiske energiforbrug var i , hvilket er 5,3% lavere end i 213. Faldet kan til dels forklares ved en højere nettoelimport, et varmere vejr og en øget vindkraftproduktion. Målt i forhold til 199 er det faktiske energiforbrug 4,4% lavere. Dette skal ses på baggrund af en stor nettoimport af el i 199, hvilket i 199 førte til et lavt brændselsforbrug til elproduktion. 2

21 BRUTTOENERGIFORBRUG OG ENDELIGT ENERGIFORBRUG Bruttoenergiforbrug fordelt på brændsler Korrigeret '95 ' '5 '1 '14 Olie Naturgas Kul og koks Vedvarende energi m.m. Bruttoenergiforbrug fordelt på energivarer efter konvertering Korrigeret '95 ' '5 '1 '14 Olie Naturgas Kul og koks Vedvarende energi m.m. El Fjernvarme Bygas Det korrigerede bruttoenergiforbrug var 7,8% lavere i 214 i forhold til 199. Forbruget af de enkelte brændsler har udviklet sig meget forskelligt. Forbruget af olie faldt frem til 1993, hvorefter det steg igen og stabiliserede sig omkring først 38 og siden 35. Herefter er der igen indtrådt et fald. Fra 199 til 214 er olieforbruget faldet 22,2%. Forbruget af kul, som især foregår på kraftvarmeværkerne, er siden 199 faldet 58,1%. Forbruget af naturgas og vedvarende energi m.m. (dvs. vedvarende energi og ikke-bionedbrydeligt affald) er fra 199 til 214 vokset henholdsvis 55,7% og 287%. I 214 faldt forbruget af olie, naturgas og kul henholdsvis,8%, 7,9% og 4,5% i forhold til 213. Vedvarende energi m.m. voksede i 214 5,7% i forhold til året før. Bruttoenergiforbrug fordelt på energivarer angiver bruttoenergiforbruget, efter at en del af brændslerne er omformet til el, fjernvarme og bygas. Dvs. at forbruget af olie, naturgas, kul og vedvarende energi m.m. her angiver, hvad der er anvendt af disse brændsler uden for konverteringssektoren. Brændselsforbruget til elproduktion var i , hvilket er 4,1% mindre end i 213. I forhold til 199 er brændselsforbruget faldet 2,% pga. en mere effektiv elproduktion og en voksende andel vindkraft. Brændselsforbruget til fjernvarme var i 214 9, hvilket er 2,9% højere end i 213. I forhold til 199 er brændselsforbruget vokset 16,7%. Også her er produktionen blevet mere effektiv, idet fjernvarmeproduktionen siden 199 er vokset 31,5%. Bruttoenergiforbrug fordelt på anvendelser Korrigeret '95 ' '5 '1 '14 Husholdninger Handels- og serviceerhverv Produktionserhverv Transport Ikke energiformål Energisektoren Ved fordeling af bruttoenergiforbruget på anvendelser skal man være opmærksom på, at el, fjernvarme og bygas indgår med deres tilknyttede brændselsforbrug. Bruttoenergiforbruget til transport var i 214 2,5% højere end året før, mens det i produktionserhverv faldt 3,1%. I handels- og serviceerhverv og husholdninger faldt bruttoenergiforbruget henholdsvis 3,3% og,6%. I energisektoren (platforme i Nordsøen og olieraffinaderier) faldt bruttoenergiforbruget 4,1%. Sammenlignet med 199 er bruttoenergiforbruget til transport vokset 22,1%. I produktionserhverv er bruttoenergiforbruget faldet 28,2%, mens det i handels- og serviceerhverv og husholdninger er faldet henholdsvis 11,5% og 12,6%. Udviklingen fra 199 til 214 er påvirket af, at det har været muligt at producere el og fjernvarme med et stadigt mindre brændselsforbrug. 21

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 213 INDHOLD - Hurtigt overblik 3 Energibalance 213 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 212 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 212 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 215 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 215 4 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens webside for statistik og data: www.ens.dk/talogkort.

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 216 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 216 4 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens webside for statistik og data: www.ens.dk/talogkort.

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens Energistatistik29 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 29 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010 Energistatistik21 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 28 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du energistatistikken

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens Energistatistik27 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 27 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 212 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 212 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside

Læs mere

www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort

www.ens.dk Har du brug for flere data? 2006 Energistatistik 2006 Data Kort Gråt felt = foto Energistatistik 26 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 26 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og

Læs mere

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010 Energistatistik21 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Skive Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Energi 6. december Grønlands energiforbrug 2015

Energi 6. december Grønlands energiforbrug 2015 Energi 6. december 2016 Grønlands energiforbrug 2015 Indholdsfortegnelse 1. Et hurtigt overblik... 3 2. Faktisk energiforbrug... 4 3. Offentlig el- og varmeforsyning fra Nukissiorfiit... 7 3.1 Elproduktion...

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Opdaterede indikatorer i energistatistikken 2015

Opdaterede indikatorer i energistatistikken 2015 Opdaterede indikatorer i energistatistikken 215 Kontor/afdeling SEG Dato 28. marts 217 / I november 216 publicerede Danmarks Statistik reviderede nationalregnskabstal. Statistikker om bruttoværditilvækst,

Læs mere

Dansk Energistatistik

Dansk Energistatistik Dansk Energistatistik 1990-2012 Dette afsnit indeholder et koncentrat af Energistyrelsens meget detaillerede statistikker for dansk energiproduktion- og forbrug. Kilderne er: ENS.dk som MS Excel-fil Grunddata_2012xls

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO 2 -udledning for perioden

Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO 2 -udledning for perioden 2015 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO 2 -udledning for perioden 2007 2015 1. Konklusion - 2015 Monitoreringsrapporten i overblik I 2015 er Sønderborg-områdets

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Miljø og energi. Landbrug. Miljø og energi

Miljø og energi. Landbrug. Miljø og energi Miljø og energi Figur 1 Forsyning med kvælstof i husdyr- og handelsgødning 300 275 250 225 200 Tusinde tons Husdyrgødning Handelsgødning 175 98 00 02 04 06 08 10 www.statistikbanken.dk/kvael2 og kvael3

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

-udledning 2013 Skanderborg Kommune som helhed. Energiregnskab og CO 2. Vedvarende energi CO 2. -udledning

-udledning 2013 Skanderborg Kommune som helhed. Energiregnskab og CO 2. Vedvarende energi CO 2. -udledning Energiregnskab og -udledning 213 for Kommune som helhed Vedvarende energi Figur 1. Andel vedvarende energi - global Figur 2. Andel vedvarende energi - lokal 1, 1, 9, 9, 8, 7, Region Midtjylland 8, 7, Region

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016

Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016 Miljørapport 2017 Miljørapport for dansk el og kraftvarme for statusåret 2016 Miljørapport 2017 2/10 Indhold Elforbrug og -produktion 2016... 3 Elforbrug og -produktion 1990-2026... 4 Brændselsforbrug

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2010 2011-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2010 2011-01 Energi 2011-01 Grønlands energiforbrug 2010 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu i en ny version med tal for perioden 2006-2010. Tallene

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

VE til proces tilskudsordningen

VE til proces tilskudsordningen VE til proces tilskudsordningen DGF Gastekniske Dage 2016 Billund 3. maj 2016 Nikolaj Ladegaard 2. maj 2016 Side 1 VE til Proces teamet Carl-Christian Munk-Nielsen (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Kuijers

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 29. februar 2008 VIH/CFN Status for 2007 I 2007 har en række begivenheder påvirket elmarkedet og muligheden for at handle el. Det påvirker

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2009 2010-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2009 2010-01 Energi 2010-01 Grønlands energiforbrug 2009 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu i en ny version med tal for perioden 2005-2009. Tallene

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere