Nørrevangsskolen. Aftale

Transkript

1 Nørrevangsskolen Aftale

2 1. Formål med aftalen: Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byråd til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger, koble den økonomiske styring med de politiske mål og dermed øge mulighederne for strategisk planlægning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå. Aftalens indgås indenfor rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne 2-årige aftale gælder fra 1. august 2008, og aftalen er indgået mellem Nørrevangsskolen og Randers Byråd. Der vil træde en ny aftale i kraft 1. august Politiske visioner, mål og krav: Lovgrundlag Folkeskolerne drives i henhold til folkeskolelovens 2. Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte skoles udviklingsmål er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Børn og Unge politikken Helhedsplanen for folkeskolerne i Randers Kommune. I børn og Unge politikken optræder følgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med børn og unge i Randers Kommune. Relationer Læring og Uddannelse Sundhed, kost og motion Børn og unge med særlige behov Som en del af budgetforliget 2007 blev det besluttet, at der skal udarbejdes en helhedsplan for skoleområdet. Helhedsplanen består af tre dele - herunder bl.a. en plan for udvikling, der omhandler det pædagogiske arbejde i folkeskolerne. Der er i planen for udvikling fremsat følgende temaer: Læsning IT Læringsmiljø Samarbejde mellem lærere og pædagoger. 2

3 3. Præsentation af Nørrevangsskolen Nørrevangsskolen ligger i den nordlige del af Randers by. Elever Nørrevangsskolen har i grundskolen 307 elever pr 1. marts 2008 og i Center-Linie elever pr. 1/ Skolen har ikke SFO, men et tæt samarbejde med Fritidshjemmet Glentevej, Jennumparkens fritidshjem, KFUM s fritidshjem og Solgården. Udover dette har Nørrevangsskolen mindst 4 årlige møder med de børnehaver, der leverer de fleste elever til skolen. Organisering Nørrevangsskolen tilbyder klasse. Skolen er to-sporet i grundskolen bortset fra 8. og 3. klasse. På skolen er der et 10. klassecenter, som optager elever fra hele Randers kommune. I dette skoleår tilbydes der 8 forskellige linier i 10. klassecentret: Ung nu Krea Boglig Fodbold Musical Idræt og friluftsliv Håndværker Medie 10. klasse centeret har et tæt samarbejde med Randers Ungdomsskole, som også er placeret på Nørrevangsskolen. Skolen er bygget til at være en afdelingsopdelt skole og har været afdelingsopdelt siden Lærerne underviser for langt de flestes vedkommende kun i én afdeling, men hvis der er gode faglige og sociale argumenter for det, kan lærerne undervise i 2 afdelinger. I dette skoleår er der 2 lærere, der underviser i 2 forskellige afdelinger. På Nørrevangsskolen er der fem afdelinger: Afdeling B: Indskoling klasse. Afdeling C: Mellemtrin klasse. Afdeling D: Udskoling klasse. Afdeling E: Center-Linie10. Afdeling F: Center-Linie10 og Randers Ungdomsskole. Fysiske rammer Skolen blev bygget i , som en afdelingsopdelt skole med 5 afdelinger plus en idrætsafdeling med idrætshal, gymnastiksal og svømmehal. I midten af skolen er der et bibliotek, et stort personaleværelse, administrationen og alle de øvrige faglokaler. Skolen er byens nyeste og er stadig yderst tidssvarende. Personale Der er ansat 37 lærere, 2 børnehaveklasseledere, 4 modersmålslærere, 1 sproggruppepædagog, 1 pædagogisk medhjælper (i flexjob), 2 sekretærer (heraf en halvtids), en flexjobber i administrationen, 1,5 servicemedarbejder og 2 i ledelsen. Rengøringen er udliciteret. 3

4 Pædagogisk Det faglige indhold har naturligvis en stor betydning i Nørrevangsskolens virke, og der er på skolen gjort store fremskridt med at bruge elevplanen som et aktivt redskab i forhold til aftaler om den faglige udvikling i samarbejde mellem skole og hjem. Yderligere har det pædagogiske personale stor kompetence og forståelse for at rumme skolens elever. Der er en velfungerende AKT enhed, ligesom skolen vil indføre en familieklasse til næste skoleår. Skolen har tanker om at gøre brug af LP modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) i forhold til det fremtidige arbejde med at udvikle pædagogisk praksis og læring. Hver onsdag fra kl er der mødetid. Det kan være Pædagogisk Råds møder, møder med et pædagogisk tema eller afdelingsmøder. Afdelingsmøderne er grundstenen i teamenes samarbejde. På disse møder drøftes såvel faglige som sociale emner, og der gøres meget ud af at klasserne i afdelingen er et fælles ansvar. 4

5 4. Udviklingsmål for Nørrevangsskolen Udviklingsmål 1: Etablering af en familieklasse på Nørrevangsskolen Målet er, at der etableres en familieklasse på Nørrevangsskolen. Formålet med klassen er, at eleven kan rummes og fungere bedst muligt i den almindelige undervisning. Familieklassen ventes at kunne medvirke til, at relationerne mellem elever, forældre og skolen forbedres, at forældrene i forældregruppen kan støtte hinanden, samt at eleverne efter en periode i familieklassen bliver bedre til at gå i skole. Baggrund En del af Nørrevangsskolens elever er truet på deres trivsel og deres faglige udvikling. Nørrevangsskolens skoledistrikt er ud fra en socioøkonomisk betragtning kendetegnet ved at være blandt de svagest stillede. I forhold til karaktergennemsnit og nationale test ligger vores elever også i den svage ende. (Det skal dog retfærdigvis siges, at når karaktererne justeres for de socioøkonomiske vilkår, der er gældende i området, ligger Nørrevangsskolen lidt bedre.) Der er desværre også nogle elever, der har en del fravær. I den sammenhæng sker det desværre for ofte, at det gode arbejde, der lægges for dagen for at fastholde og udvide elevens skolegang på Nørrevangsskolen svækkes, fordi forældrene vælger en anden skole midt i skoleforløbet. Formålet med at etablere en familieklasse på Nørrevangsskolen er at sikre en mere rummelig skole, hvor elevens forældre kan inddrages og udøve et medansvar for barnets undervisning og tilgang til skolen. En af de væsentligste pointer er, at det sker uden brug af løftede pegefingre og med et mål, der sikrer hjemmets og skolens integritet. Familieklassen skal understøtte forældrenes autoritet og børnenes rolle som elever. Man kan som forældre deltage i familieklassen, uanset om man får støtte eller vejledningen fra andre i hjælpesystemet. Familieklassen kan maksimalt rumme 6-8 elever på en gang. Klassen får to undervisere, en lærer og en pædagog. I familieklassen kan man kun komme sammen med en forælder, eller en betydningsfuld voksen i barnets liv. Eleven og forældrene vil på Nørrevangsskolen være i familieklassen 2 gange om ugen. I den øvrige tid er eleven i sin egen klasse. Eleven skal arbejde med det samme faglige stof, som den øvrige klasse arbejder med, men eleven vil blive undervist (her ment som en slags lektiehjælp) af egne forældre. Lærerne yder naturligvis teknisk hjælp, men blander sig ellers ikke. En elev vil typisk være i familieklassen i en periode på 12 uger. Hver anden uge er der forældregruppe. Her kan forældrene sammen, men uden børnene, tage de emner og episoder op, de måtte ønske. Samtaleleder er en af de to ansatte i familieklassen. Her skabes mulighed for at dele viden og erfaring, men her kan også stilles kritiske spørgsmål forældrene imellem. Målgruppen er elever, der ikke udnytter deres potentiale og kompetencer fuldt ud og som går i klasse på Nørrevangsskolen. Det vil sige, at intet er i vejen for at udadreagerende såvel som meget stille elever kan være i klassen. Der er løbende optagelse i klassen, og elevernes problemstillinger må meget gerne være forskellige. Som nævnt er tilbuddet begrænset til 12 uger. Det er undervisning og ikke et socialpædagogisk projekt. Hvis en forælder er forhindret i at komme en dag, kan eleven ikke deltage i familieklassen denne dag, med mindre en anden betydningsfuld voksen er med. Derfor kan et forløb i familieklassen godt komme til at tage mere end 12 uger. Initiativer Etablering 5

6 Der skal fra start af skoleåret 08/09 skaffes uddannet personale og fysiske rammer. Familieklasserne skal understøttes af et tæt samarbejde mellem skole og fritidshjem. Såvel personale fra fritidshjemmene, som skolen får således uddannelse til at arbejde i familieklassen. Herefter tilbydes deltagelse i familieklassen til elever og forældre som kunne have gavn af tilbuddet. Information Det er vigtigt, at der skabes en positiv opfattelse af familieklassen, så klassen får en god start. Der skal arbejdes med at udbrede kendskabet til familieklassen blandt forældrene, lærerne og pædagoger med tilknytningen til Nørrevangsskolen. Der afholdes et fælles pædagogisk møde for at redegøre for familieklassens virke. Forældresamarbejdet Forældrene vil være meget på skolen i det tidsrum deres barn er i familieklassen. Der skal arbejdes på at udvikle gode relationer. Der afholdes forældregruppemøde hver 14. dag for de forældre, der har elever i familieklassen. Effektmåling Vi vil måle effekten af opholdet i familieklassen, såvel fagligt(test) som socialt(interview), umiddelbart efter opholdet i familieklasse, og så igen 3 måneder efter man er tilbage på fuld tid i sin stamklasse. Succeskriterier At der bliver etableret en familieklasse. At familieklassen bliver brugt af elever og forældre. At elever, der har været i familieklassen får en forbedret skolegang, samt at der sker en forbedring på de mål, som er sat for den enkelte elev At lærere og forældre oplever at skole-hjemsamarbejdet udvikles og styrkes. At forældregruppemøderne i familieklasserne bliver udbytterige for forældrene At lærere og pædagoger har kendskab til de aftaler, der er i forbindelse med en periode i familieklassen, ligesom lærere og pædagoger bakker op omkring disse aftaler. 6

7 Udviklingsmål 2: Bedre overgange og overlevering mellem skolens afdelinger Målet er at finde en metode for succesfuld overlevering mellem skolens afdelinger, så der skabes rammer, der betyder, at eleverne oplever et trygt undervisningsmiljø, hvor der fortsat er faglig progression. Endvidere skal overleveringen sikre en fortsættelse af det etablerede skolehjemsamarbejde og det sociale arbejde i klassen. Baggrund Nørrevangsskolen er afdelingsopdelt efter en klassisk lagkagemodel med en indskoling, mellemtrin, udskoling og et 10. klassecenter. Afdelingerne har deres egne selvstændige bygninger (huse), hvor klasseværelserne er placeret rundt om et stort fællesrum. Den fysiske forbindelse mellem afdelingerne er en lang gang. Der er stort set vandtætte skodder mellem afdelingerne. Vi har oplevet, at er der er særlige udfordringer ved, at klasser skifter afdeling. Selvom vi har haft en oplevelse af, at arbejdet var gjort godt og grundigt har vores 4. og 7. klasse voldt os nogle udfordringer. Erfaringen viser, at der er problemer forbundet ved overgangen fra afdeling til afdeling, og det har været frustrerende for elever og lærere at opleve, at meget solidt og godt arbejde med en klasse, kan synes forsvundet efter overgang til en ny afdeling. Eleverne laver et kontekstspring, når de skifter afdeling. Vi vil sikre, at de på bedst mulig måde socialiseres ind i den nye afdeling. Vi vil forholde os til de faktorer, der spiller ind, når elever forlader et kendt fysisk sted og skal begynde at arbejde sammen med de nye kammerater, et nyt sted med nye voksne og i en anden kultur. Det skal sikres at eleverne trives og socialiseres ind i de nye afdelinger, og at ældre elever inddrages i modtagelsen af de nye klasser i afdelingen. Initiativer Arbejdet med at skabe gode og trygge overgange for eleverne vil indebære igangsættelse af en række initiativer. Nogle af de initiativer, der er påtænkt er følgende: Få skabt et fælles værdigrundlag for hvad der skal til for at der er en god overgang fra afdelingen til afdeling. Bruge LP metoden (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) som fælles værktøj til at forbedre overgangen. Få skabt en procedure og køreplan for, hvad der er en god overgang på Nørrevangsskolen. Aktivt brug af elevplaner. Samme faglige test slut 3./6. klasse og medio 4./7. klasse. Succeskriterier At der udvikles faste rammer og procedurer for den gode overgang/ overlevering mellem afdelingerne At der fortsat sker en naturlig faglig progression i forbindelse med overgange mellem afdelinger At der foregår en systematisk forberedelse af eleverne inden og efter overgangen til en ny afdeling At der er opbygget spillerregler og rammer i den enkelte afdeling for den gode modtagelse af nye klasser At lærere, der modtager nye klasser i en afdeling har kendskab til elevernes faglige kunnen og klassens sociale samspil Et fortsat godt forældresamarbejde i den nye afdeling, som ligger i naturlig forlængelse af det tidligere skole-hjemsamarbejde i den gamle afdeling. 7

8 5. Evaluering Der vil blive fortaget en midtvejsevaluering af udviklingsmålene i april 2009 og en slutevaluering af den samlede aftale i april Målene vil blive evalueret i forhold til nedenstående spørgsmål: Hvilke tegn ser I på, at målene er opfyldt? Hvordan oplever I sammenhængen mellem resultater, initiativer og succeskriterier? Hvad har I lært af de initiativer, I har iværksat? Hvilke behov er der for at videreudvikle indsatsen? Hvilke overvejelser har udviklingsarbejdet givet anledning til? Der vil foreligge skabeloner til udarbejdelse af midtvejs- og slutevalueringer. Tidshorisont: aftale træder i kraft midtvejsevaluering slutevaluering ny aftale træder i kraft 1. august arpil april august

9 6. Økonomi Tabel over indtægter og udgifter Nørrevangsskolen Overførselsberettigede Ikke-overførselsberettigede Alt i alt 1000 kr./2008- priser Udgifter Indtægter Netto Udgifter Indtægter Netto Netto Undervisningsdel Lønsum samt lønrefusioner Driftsudgifter i øvrigt Indtægter I alt Total Tabellen viser budgettet baseret på skoleåret 2007/2008 opdelt i overførselsberettigede udgifter/indtægter og ikke-overførselsberettigede udgifter/indtægter. Lønsum samt lønrefusioner er overførselsberettiget i henhold til regler vedr. lønsumsstyring. 7. Gensidige aftaleforhold Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 9