Energimærke. Adresse: Vejlesøparken 1 Postnr./by:

Transkript

1 SIDE 1 AF 19 Adresse: Vejlesøparken 1 Postnr./by: 2840 Holte BBR-nr.: Energikonsulent: Karsten Mehlsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: ,00 GJ Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G D Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Genforhandling af kontrakt ,55 GJ ,58 GJ kr kr. 0,1 år 2 Kælder blok 1: Udskiftning af glødepærer til sparepærer eller LED lyskilder 3 Undercentral 1-5: Isolering af uisolerede pumper med isoleringskapper til pumpehuse og flanger, ventiler og uisolerede rør svarende til gældende krav 4 Efterisolering af etageadskillelse fra vaskeri mod uopvarmet kælder kwh el kr kr. 0,2 år 81,58 GJ kr kr. 1,1 år 24,53 GJ kr kr. 6,6 år

2 SIDE 2 AF 19 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 5 Efterisolering af tagkonstruktion med 200 mm isolering 1.208,38 GJ kr kr. 6,9 år 6 P-kældre - Montering af powerlight T5 adaptorer, på armaturer med 36 W og almindelige spoler 7 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning kwh el kr kr. 1,9 år 10,90 GJ kr kr. 3,1 år 8 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning i kældre 9 Udskiftning af 1 skyls toiletter til vandbesparende toiletter med 2 skyl(10 stk.) 260,14 GJ 64,00 m³ koldt brugsvand kr kr. 3,1 år kr kr. 5,5 år 10 Lodrette teknikskakte : Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 72,77 GJ kr kr. 5,2 år 11 Montering af forsatsrude(2 lags energirude) på indgangspartier med 1 lag glas 185,22 GJ kr kr. 11,8 år 12 Indvendig isolering af skillevægge i kælder med 100 mm 79,93 GJ kr kr. 29,7 år 13 Efterisolering af varmefordelingsrør i kælder 14 Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant 15 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 110,72 GJ 1.983,24 GJ 327,34 GJ kr kr. 7,5 år kr kr. 16,9 år kr kr. 36,5 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres.

3 SIDE 3 AF 19 Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering:

4 SIDE 4 AF 19 Forslag til forbedring 16 Udskiftning af 2 lags termoruder i altandøre til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant 17 Udvendig efterisolering af ydervægge (sandwichelementer) op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 Årlig besparelse i energienheder 341,69 GJ 594,86 GJ Årlig besparelse i kr. inkl. moms kr kr. 18 Udskiftning af ovenlys med 2 lags termorude 8,09 GJ kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Energimærket omfatter Vejlesøparken 1-35 beliggende i 2840 Holte. Ejendommen består af 5 boligblokke med 26 opgange og 476 boligenheder. I blok nr. 1 er den primære del af stueetagen udnyttet til erhverv. Erhvervsarealet er indrettet til daginstitution, vaskeri, selskabslokaler og kontorer. Det opvarmede erhvervsareal i blok 1 udgør 829 m². Blok 1,4 og 5 er bygget som almindelige etageboliger, mens blok 2 og 3 er terrasseejendomme. Blok 1(Vejlesøparken 1): 9 etager, 2 erhverv, fælleslokale, fællesvaskeri, 206 boliger. Blok 2 (Vejlesøparken 2-8): 5 etager, 40 boliger, parkeringsanlæg i kælder. Blok 3 (Vejlesøparken 10-16): 5 etager, 40 boliger, parkeringsanlæg i kælder. Blok 4 (Vejlesøparken 17-35): 4 etager, 120 boliger. Blok 5 (Vejlesøparken 3-15): 5 etager, 70 boliger. Udover de 5 boligblokke er der en selvstændig kedelcentral beliggende syd for parkeringsplads til blok 1 i nærheden af Grønnevej. I bygningen er placeret et kraftvarmeværk med ekstern ejer samt 2 gaskedler tilhørende ejendommen. Bygningen er antaget uopvarmet. I BBR-meddelelse er anført et større erhvervsareal i kældre. Erhvervsarealer i kældre er uopvarmede og indgår ikke beregningsmæssigt i energimærket. Byggeriet er opført i Boligerne opvarmes primært med. I spidsbelastningsperidoder produceres en mindre del af varmen fra gaskedler. Vi vurderer, at der ikke er nogen rentable muligheder for at forsyne bebyggelsen med vedvarende energi. Der er ikke udleveret ejeroplysningsskema til energikonsulenten.

5 SIDE 5 AF 19 Ved besigtigelsen blev følgende lejligheder gennemgået: -Vejlesøparken 29, 1. tv. -Vejlesøparken 1, lejl. 520 Ved gennemgangen har følgende tegninger været til rådighed: - Planer (blok 1-5) - Snit (blok 1-5) - Facader (blok 1-5) -Varmefordelingsdiagram (blok 1-5) -Diagrammer over varmecentraler (blok 1-5) Energimærket er udført med følgende bemanding: - - Assistent: Morten Hornemann Nielsen - Generel kvalitetsansvarlig for energimærkning i FORCE Technology: Karsten Mehlsen Mærket er kvalitetssikret den af Flemming C. Petri. Task nr Der er følgende antal bygninger på ejendommen: 5 For flerfamiliehuse og handel, service og offentlige bygninger er ejeren i henhold til energimærkningsbekendtgørelsen forpligtet til at føre driftsjournal og udlevere den til konsulenten. Energikonsulenten har ikke bemærkninger til driftsjournalen. Det er oplyst at der ikke er varmtvandsmålere i de enkelte lejligheder. Hvis der ikke er nogen varmtvandsmåler, er konsulenten forpligtet til at anbefale at der monteres varmtvandsmåler, og at denne aflæses og registreres på driftjournalen. For ejendommen er der indhentet følgende varmtvandsforbrug fra energistyring: 9717 m³/år svarende til 205 m³/ m² pr. år Vi har fået følgende oplysninger fra ejer: - kopi af årsopgørelse for det seneste års energi- og vandforbrug og omkostninger til forbruget (dvs. pris for variabelt forbrug og fast afgift). Det beregnede varmeforbrug stemmer overens med det faktiske energiforbrug.

6 SIDE 6 AF 19 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Tagkonstruktionen er udført som 180 mm huldæk med overliggende trægitterkonstruktion. Trækonstruktionen er udvendig beklædt med tagpap. Hulrummet mellem betondæk og trækonstruktion er isoleret med ca 50 mm effektiv mineraluldsisolering på huldæk. Isoleringen er flere steder ødelagt og ujævnt fordelt. Frihøjden i hulrummet varierer fra ca cm. Det er oplyst at taget for nylig er renoveret i form af ny tagpap. I forbindelse med renovering blev taget ikke efterisoleret. I blok 2 og 3 indskrænkes etagearealet opefter for hver etage. Dette medfører at en mindre del af gulvet på altaner ligger over underliggende lejligheder. Etageadskillelsen mellem altaner og lejligheder er iflg. tegningsmaterialet opbygget som konstruktion bestående af 180 mm huldæk med 80 mm overliggende foamglas. Gulvet er afsluttet med tagpap og trælister. Vi har udregnet at konstruktionen har en U-værdi på 0,43 W/m²K. Forslag 5: Efterisolering af tagkonstruktion med 200 mm. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal tillægges overslagsprisen. Ydervægge Arbejdstilsynet kræver at der skal være min. ca. 80 cm højde for at man må arbejde i lukkede rum. Dette skal man tage højde for når man skal gennemføre arbejderne. Vi vurderer dog at det må være muligt at efterisolere disse rum - evt. udefra. Ydervægge er udført som sandwichelementer i gavle og lette ydervægge i facader. Sandwichelementer er opbygget som 240 mm mur isoleret med mm isolering. Sandwichelementer er placeret i gavle samt i østfacader i blok 2-5. Lette ydervægge på facaderne er udført med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med ca. 100 mm mineraluld. Indgangspartier i kælderniveau er udført som glaspartier med trærammer.

7 SIDE 7 AF 19 Forslag 17: Der foreslås en udvendig isolering af sandwichelementerne, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Facadernes udseende ændres markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Vinduer, døre og ovenlys Den primære del af vinduerne er fra opførelsen og udført som henholdsvis faste og oplukkelige 1 fags vinduer monteret med 2 lags termoruder. Vinduerne er udført med trærammer og trækarme. Vinduer mod øst i blok 2-5 er udskiftet til oplukketlige vinduer i træ med 2 lags energiruder. Indgangspartier til opgange i kælder mod øst er udført i trærammer monteret med 1 lag glas. I blok 1 er hoveddøre udført som automatiske skydedøre med 1 lag glas. Yderdøre mod altaner er udført i træ og med 1 rude. Dørene er monteret med 2 lags termoruder. Ovenlys er monteret med 2 lags termorude/acryl. Vi har for at simplificere beregningerne brugt data for solindfald og skyggeforhold på vinduer svarende til åbent land. Forslag 11: Montering af forsatsruder af 2 lags energiruder i trærammer på indgangspartier med 1 lag glas. Forslag 14: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 16: Udskiftning af 2 lags termoruder i altandøre til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 18: Udskiftning af ovenlys med 2 lags termoruder til nye ovenlys monteret med 2 lags energiruder/acryl. Gulve og terrændæk Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består iflg. tegningsmaterialet af 20 cm jernbeton med strøgulve. Mellem strøer er isoleret med 50 mm mineraluld.

8 SIDE 8 AF 19 En mindre del af etageadskillelsen mod uopvarmet kælder er udført som 20 cm jernbetondæk med 60 mm opklæbet polystyrol uden inddækning. Dette er primært under badeværelser hvor der er klinker på gulvet og der derfor ikke kan isoleres imellem strøer. Polystyrol skal iflg. gældende lovgivning inddækkes med et klasse-a materiale for at overholde brandkrav. Den nuværende isoleringsform er således efter vores vurdering ikke lovlig. En mindre del af gulv- og ydervægskonstruktionen i blok 1 er udført i beton med 75 mm udvendig letbeton. Konstruktionen forefindes i samling mellem stueetage og 1.sal. Ydervæggen i stueetagen er tilbagetrukket hvilket medfører et spring i facaden mellem de to etager. Etageadskillelse i blok 1 i vaskeri mellem stue og kælder er iflg. tegningsmaterialet udført som 20 cm jernbeton og 13 cm letbeton afsluttet med klinker. Konstruktionen har en u- værdi på 1,2 W/m²K. Forslag 4 og 15: Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse med 100 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Kælder Ejendommens kældre er indrettet til parkeringsanlæg, pulterrum og varmecentraler. I blok 5 er en mindre del af kælderen benyttet til ejendomskontor. Beregningsmæssigt indgår kun opvarmede arealer i kælderen i energimærket. Kældergulv i ejendomskontor er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er iflg tegningsmaterialet isoleret med ca. 150 mm letklinker under betonen. Indvendige kælderskillevægge mellem opvarmede og uopvarmede arealer er udført som 15 cm betonvægge. Kælderskillevægge er ikke isoleret. Forslag 12: Montering af indvendig isoleringsvæg på kælderskillevægge med 100 mm mineraluld, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det skal iøvrigt undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen.

9 SIDE 9 AF 19 Ventilation Ventilation I blok 1 er monteret et ældre mekanisk udsugningsanlæg der ventilerer hele bygningen. Anlægget er udført som kontrolventilation i de enkelte rum gennem lodrette bygningskanaler og pladejernskanaler i loftsetagen. De to ventilatorer er placeret i selvstændigt tagrum. Luften udsuges med 2 stk. ventilatorer af fab. Exhausto type BESB31541MGE. Motoreffekt ved 1400 o/m er 0,42 kw. I blok 2-5 er der monteret behovsstyrede tagventilatorer af fabrikat Fläkt Woods type STEF Der er 1 tagventilator pr. opgang. I alt 25 stk. tagventilatorer. Motor: FW IEC 80 F165 med en effekt på 0,55 kw. Automatikken sørger for at opretholde et konstant tryk i kanalsystemet. Der er naturlig ventilation i trappeopgange og på gangarealer i form af oplukkelige vinduer og døre. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Ejendommen opvarmes primært med fra lokalt kraftvarmeværk ejet af EON. I kolde perioder med spidsbelastning på varmeanlæg anvendes en supplerende gaskedel til produktion af centralvarme. Den seneste varmeforbrugsopgørelse viser at ca. 3 % af varmen blev produceret via gaskedeler. Der er to supplerende gaskedler placeret i særskilt bygning sammen med kraftvarmeværket. Kedel nr. 1: Gaskedelen er af fabrikat Viessmann, Paromat - Duplex type P Kedelen er fra 1993 og ikke kondenserende. Gaskedelen har et output på 1725 kw. Kedel nr. 2: Gaskedelen er af fabrikat DSV type VRB. Kedelen er fra 1969 og ikke kondenserende. Kedel nr. 2 er sjældent i drift, og den primære varmeproduktion fra gaskedler sker derfor i gaskedel nr. 1.

10 SIDE 10 AF 19 I praksis regner vi ikke med energiforsyningen fra gaskedlerne, men alene energiforsyningen fra kraftvarmeanlægget. Varmeprisen for kraftvarmen fra EON er omkring dobbelt så høj som varme fra almindelige gaskedler. Der er supplerende varmeforsyning i form af åben pejs. Pejs er placeret i dagligstue i blok 2 og 3. Ovnen indgår ikke i beregning af energiforbruget i henhold til Energistyrelsens beregningsregler. Forslag 1: Vi anbefaler at man får genforhandlet kontrakten. Varmt vand Vi kender andre tilsvarende sager med hvor det er EON som er ejer af kraftvarmeværket. De generelle erfaringer er at man har nogle meget høje priser, fordi man tager udgangspunkt i en formel for udregning af varmeprisen som giver nogle meget høje stigningstakster. De høje stigningstakster kommer fordi man i kontrakterne regner med stigninger på prisen for energi eksklusive energiafgiften. I flere tilfælde er disse prisfremskrivninger blevet underkendt af Energitilsynet. Vi kender ikke den konkrete kontrakt, men den ekstremt høje pris tyder på at det er præcis det samme problem som er gældende i denne sag. Vi antager at man ved forhandling kan få nedsat varmeprisen fra 300 kr/gj til 200 kr./gj. Varmt brugsvand produceres i varmtvandsbeholdere placeret i de enkelte varmecentraler i kældrene. Det varme brugsvand opvarmes med direkte ladekredsvekslere. Ladekredsvekslere (5-benet): Blok 1: Pladeveksler af fabrikat Kähler & Breum med PUR isolering og alubeklædning. Blok 2: Pladeveksler af ukendt fabrikat med PUR isolering og alubeklædning. Blok 3: Pladeveksler af ukendt fabrikat med PUR isolering og alubeklædning. Blok 4: Pladeveksler af fabrikat Kähler & Breum med PUR isolering og alubeklædning. Blok 5: Pladeveksler af fabrikat Kähler & Breum med PUR isolering og alubeklædning. Det varme brugsvand lagres i varmtvandsbeholdere: Blok 1: Varmtvandsbeholder er af fabrikat Ajva type F0 fra Varmtvandsbeholderen er på 3000 l og isoleret med 100 mm mineraluld, pap og lærred. Mandehul var uisoleret ved gennemgang.

11 SIDE 11 AF 19 Blok 2-3: Varmtvandsbeholder er af fabrikat Kähler & Breum type FORRÅD fra Varmtvandsbeholderen er på 2000 l og isoleret med 100 mm mineraluld, pap og lærred. Ved gennemgangen er den øvre temperatur i beholderen 61 C. I blok 3 var mandehul uisoleret ved gennemgang. Blok 4: Varmtvandsbeholder er af fabrikat Kähler & Breum type FORRÅD fra Varmtvandsbeholderen er på 5000 l og isoleret med 100 mm mineraluld, pap og lærred. Ved gennemgangen er den øvre temperatur i beholderen 60 C. Blok 5: Varmtvandsbeholder er af fabrikat Kähler & Breum type FORRÅD fra Varmtvandsbeholderen er på 3200 l og isoleret med 100 mm mineraluld, pap og lærred. Ved gennemgangen er den øvre temperatur i beholderen 59 C. Mandehul var uisoleret ved gennemgang. Det varme brugsvand cirkuleres med følgende pumpetyper: Blok 1: På varmtvandsrør og cirkulationsledninger i blok 1 er monteret en 3 trins pumpe med en effekt på W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type UPS F. Pumpen er uisoleret. Blok 2: På varmtvandsrør og cirkulationsledninger er monteret en nyere automatisk modulerende pumpe med en effekt på W. Pumpen er af fabrikat Grundfos Magna type N. Pumpen var ved gennemgangen i drift på trin 9/9. Pumpen er uisoleret. Blok 3: På varmtvandsrør og cirkulationsledning i blok 3 er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type Magna Ved gennemgangen var pumpen i drift på indstillingsværdi 7/9. Pumpen er uisoleret. Blok 4: På varmtvandsrør og cirkulationsledninger i blok 4 er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type UPC Indstillingsværdi kunne ikke aflæses. Pumpen er uisoleret. Blok 5: På varmtvandsrør og cirkulationsledninger i blok 5 er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type UPS F. Pumpen er uisoleret. Mellem ladekredsvekslere og varmtvandsbeholdere er monteret følgende ladekredspumper:

12 SIDE 12 AF 19 På veksler til varmtvandsbeholder i blok 1 er monteret en 3-trins ladekredspumpe med en effekt på W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type UPS F. Pumpen er uisoleret. På veksler til varmtvandsbeholder i blok 2 er monteret en 3-trins ladekredspumpe med en effekt på W. Ladekredspumpen er af fabrikat Grundfos type UPS Ved gennemgangen var pumpen i drift på trin 3/3. Pumpen er uisoleret. På veksler til varmtvandsbeholder i blok 3 er monteret en ladekredspumpe med en effekt på W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type UPS Pumpen er uisoleret. På veksler til varmtvandsbeholder i blok 4 er monteret en automatisk modulerende ladekredspumpe med en effekt på W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type Magna F. Ved gennemgangen var pumpen i drift på indstillingsværdi 9/9. Pumpen er uisoleret. Brugsvandsrør og cirkulationsledning i varmecentraler er gennemsnitligt udført som 2" stålrør. Rørene er isoleret med mm isolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 2" stålrør. Rørene er isoleret med ca. 50 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning i kældergange er gennemsnitligt udført som 2" stålrør. Rørene er isoleret med ca. 30 mm isolering. Lodrette brugsvandsrør og cirkulationsledninger i teknikskakte er gennemsnitligt udført som 1 1/4" galvaniserede stålrør. Rørene er isoleret med ca. 10 mm isolering. I lejligheder er brugsvandsrør udført som kobberrør. Forslag 7: Forslag 8: Forslag 10: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med isogenapack. Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning i kældre med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med isogenapack. Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 50 mm mineraluldsmåtte i teknikskakte afsluttet med isogenapack. Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg med nedre fordeling.

13 SIDE 13 AF 19 Hovedpumper fra kraftvarmeværk består af 2 stk. trykregulerende pumper af fab. Grundfos type TPE /2 A-F-A-BUBE med en effekt på 2,2 kw. Pumpen er elektronisk styret. På varmeanlægget er følgende pumpetyper monteret: Blok 1: På varmefordelingsanlægget er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type UPE Ved gennemgangen var pumpen i drift på indstillingsværdi 6/10. Pumpen er uisoleret. Blok 1: På varmefordelingsanlægget er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type UPE Ved gennemgangen var pumpen i drift på indstillingsværdi 5/10. Pumpen er uisoleret. Det er oplyst at pumpen er reserve for den anden pumpe på varmeanlægget i blok 1, og kun sjældent anvendes. Blok 2: På varmefordelingsanlægget er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type Magna UPE F. Ved gennemgangen var pumpen i drift på indstillingsværdi 3/10. Pumpen er uisoleret. Blok 3: På varmefordelingsanlægget er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type Magna F. Ved gennemgangen var pumpen i drift på indstillingsværdi 3/9. Pumpen er uisoleret. Blok 4: På varmefordelingsanlægget er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type UPE Ved gennemgangen var pumpen i drift på indstillingsværdi 7/10. Pumpen er uisoleret. Blok 5: På varmefordelingsanlægget er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type UPE Ved gennemgangen var pumpen i drift på indstillingsværdi 5/10. Pumpen er uisoleret. Varmefordelingsrør i jord fra lokalt kraftvarmeværk til de 5 undercentraler er udført som præisolerede stålrør. Rørene er antaget udført som gennemsnitligt DN 80 rør. Varmefordelingsrør i de 5 varmecentraler er gennemsnitligt udført som 2" stålrør. Rørene er isoleret med mm isolering. Varmefordelingsrør i kælder er gennemsnitligt udført som 2" stålrør. Rørene er isoleret med ca. 30 mm isolering. I varmecentraler er følgende komponenter uisolerede:

14 SIDE 14 AF 19 I varmecentral i blok 1 er 4 pumper og 12 afspærringsventiler uisoleret. I varmecentral i blok 2 er 3 pumper,6 sæt flanger og 2 afspærringsventiler uisoleret. I varmecentral i blok 3 er 3 pumper, 2 motorventiler og 6 afspærringsventiler uisoleret. I varmecentral i blok 4 er 3 pumper og 7 afspærringsventiler uisoleret. I varmecentral i blok 5 er 2 pumper og 6 sæt flanger uisoleret. Forslag 3: Forslag 13: Isolering af uisolerede pumper med isoleringskapper til pumpehuse samt teknisk isolering af afspærringsventiler, motorventiler, flanger og uisolerede rør i undercentral svarende til gældende krav. Efterisolering af varmefordelingsrør i kælder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med isogenapack. Automatik I de besigtigede lejligheder er der termostatventiler, og det er oplyst at der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. I varmecentraler i kældre er monteret automatik til styring af fremløbstemperatur i forhold til udetemperatur. Automatik: Blok 1: 2 stk. Sigmagyr type RVL 46. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Den ene automatik styrer udelukkende børnehave. Blok 2-4: Landis & Staefa type RVL 470. Blok 5: Sigmagyr RVL 55. Der er monteret ur for natsænkning af rumtemperatur. El Belysning Kælderbelysning i blok 1 består primært af armaturer med glødepærer. Enkelte rum i kælder er med lysrør og on/off kontakter. Der regnet med en installeret effekt på 4 W/m². Belysning i blok 1 på indvendige gange består af armaturer med PL-rør. Belysningen brænder konstant. Hver 2. armatur er frakoblet. I parkeringskældre i blok 2 og 3 består belysning af lysrør i lukkede armaturer. I hovedparten af armaturerne er kun 1 lysrør. Belysningen brænder konstant. Der er regnet med en installeret effekt på 1,47 W/m².

15 SIDE 15 AF 19 Belysningen i trappeopgangene består af armaturer med kompaktlysrør. Lyset er tændt konstant. Ved hoveddøre i kælderniveau er monteret "sommerfuglerør". Udendørsbelysning består af parklamper med 50 W natriumpærer styret med skumringsrelæ. Forslag 2: Forslag 6: Udskiftning af glødepærer til sparepærerlyskilder i kælder i blok 1. Det er antaget at samtlige lyskilder i kælder er med glødepærer. Montering af powerlight T5 adaptorer i p-kældre på armaturer med 36 W og almindelige spoler. I beregningerne er der taget udgangspunkt i en pris på 364 kr. pr. armatur inkl. montage. Andre elinstallationer Powerlight T5 er en adapter, der kan monteres i de eksisterende T8 og T12 armaturer, hvorefter nye energibesparende T5 rør kan anvendes. Ved udskiftning til T5 rør fås en "flimmerfri" belysning samt en øget levetid i forhold til de eksisterende lysrør. Se evt. Vi har regnet med en elbesparelse på 31%. I blok 1 er der installeret 2 stk. elevatorer. Elevatorerne er udskiftet mellem Der er elevatorer i alle opgange i blok 2-5. I vaskeri i blok 1 er der installeret 14 vaskemaskiner og 6 tørretumblere. Vand Toiletter Forslag 9: Det er oplyst, at hovedparten af toiletterne er udskiftet til 2-skyl toiletter. Det er antaget at ca. 10 toiletter stadig er udført som 1 skyls toilet. Toiletter med 1-skyl udskiftes til vandbesparende toiletter med 2-skyl.

16 SIDE 16 AF 19 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1973 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Pejs Boligareal ifølge BBR: m² Erhvervsareal ifølge BBR: 7078 m² Opvarmet areal: m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: BBR-udskriften anfører, at der er: - et bebygget areal på 9139 m². - et kælderareal på m². - et boligareal på m² og erhvervsareal på 7078 m². Vi har opgjort det opvarmede areal til: m². Vi har udregnet det opvarmede areal ved opmåling efter tegningerne for bygningen. Den store afvigelse fra BBR-meddelelsen i forhold til det opvarmede areal i energimærket, skyldes at erhvervsarealet i kældrene er uopvarmede og derfor beregningsmæssigt ikke indgår i energimærkningen. Det er ejerens ansvar, at oplysningerne i BBR stemmer med de faktiske forhold. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: Fjernvarme: 300,00 kr. pr. GJ 200,00 kr. pr. GJ Koldt brugsvand: 45,73 kr. pr. m³ El: Fast afgift: 2,00 kr. pr. kwh ,00 kr. pr. år

17 SIDE 17 AF 19 Sådan opgøres varmeregningen Varmeregnskabet udarbejdes af Brunata. Der er individuelle målere på radiatorer. Koldt og varmt brugsvand afregnes via fælles målere. De samlede varmeudgifter fordeles med: Ca. 49 % til varme efter forbrug målt med elektroniske målere. Ca. 30 % til varmt vand efter boligareal. Ca. 21 % til varme efter areal. I varmeregnskabet tages der højde for lejligheder med termisk udsat beliggenhed. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Ejendomskontor i kælder blok 5 (46 m²) kr. Standard bolig med eget køkken og bad (50-59 m²) kr. Standard bolig med eget køkken og bad (60-69 m²) kr. Standard bolig med eget køkken og bad (70-79 m²) kr. Standard bolig med eget køkken og bad (80-85 m²) kr. Standard bolig med eget køkken og bad ( m²) kr. Standard bolig med eget køkken og bad ( m²) kr. Standard bolig med eget køkken og bad ( m²) kr. Standard bolig med eget køkken og bad ( m²) kr. Standard bolig/erhverv med eget køkken og bad ( m²) kr. Standard bolig med eget køkken og bad ( m²) kr. Ervherv (220 m²) kr. Erhverv (320 m²) kr.

18 SIDE 18 AF 19 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Sekretariatet for Energieffektive Bygninger (SEEB, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af personligt beskikkede energikonsulenter i deres egenskab af personligt beskikkede energikonsulenter behandles af Energistyrelsen. Klagen skal være modtaget i Energistyrelsen senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Klagen skal indgives på et skema, som udarbejdes af Energistyrelsen. Reglerne fremgår af 49, stk. 1 og stk. 2 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008 om energimærkning af bygninger. Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Læs mere

19 SIDE 19 AF 19 Energikonsulent Firma: FORCE Technology Adresse: Hjortekærsvej Lyngby Telefon: dkdep201- Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.