Elev Fokuseret Selvevaluering

Transkript

1 Elev Fokuseret Selvevaluering BUSINESS FORUM Udvikling af elever Processer i undervisning Medarbejdere Mål og strategi Udvikling og forbedring Samarbejde Bevis for afholdelse Frisør og Kosmetiker uddannelserne (EUD) ved Randers Tekniske skole har den januar 2008 gennemført en helhedsorienteret selvevaluering efter modellen for Elevfokuseret Selvevaluering. Medarbejdere fra de to områder og leder deltog i forløbet. I selvevalueringsforløbet indgik følgende elementer: 1. Der er udarbejdet et fælles dokument, der beskrivelser den måde, uddannelsen arbejder på og de resultater, som der er opnået 2. Der er etableret et fælles overblik over, hvad der gøres godt, og hvor der kan skabes forbedringer 3. Forbedringsaktiviteter er blevet prioriteret ud fra et fælles sæt udvælgelseskriterier 4. Der er udarbejdet udkast til løsninger for udvalgte forbedringsaktiviteter Afdelingen/uddannelsen har prioriteret at arbejde med følgende forbedringsområder: A1 Hvordan er uddannelsens/afdelingens mål og strategi blevet fastlagt? B2 Hvordan fastlægges skemaerne? B11 Hvordan tiltrækkes nye elever og kursister til uddannelsen? C1 Hvordan ledes og organiseres uddannelsen, så den til stadighed kan levere de forventede resultater? C2 Hvordan arbejder uddannelsen systematisk med forbedringer? C3 Hvordan ser uddannelsens processer for brug af evaluering og måling ud? D5 Hvordan er lærernes og de enkelte teams/afdelingers ansvar og beføjelser dokumenteret? D7 Hvordan sikres god intern dialog og information (koordinatorrollen)? Jacob Buhl Jensen (direktør) Business Forum Lone Egstrup (Inspektør) Randers Tekniske Skole BUSINESS FORUM CVR Morelgangen 5 DK-3460 Birkerød info@bforum.dk

2 Indhold Side Kort introduktion til forløbet 1 Spørgerammen 2 Uddannelsens arbejdsdokument 3-11 Yderligere information om selvevaluering og spørgeramme fås hos direktør Jacob Buhl Jensen Business Forum Morelgangen Birkerød info@bforum.dk Kort introduktion til forløbet Uddannelsen har gennemført et forløb med selvevaluering, som omfatter 5 trin: 5. Forbedre Gennemføre planer og vise resultater 4. Planlægge Styre forbedringer 1. Beskrive status Sådan arbejder vi i dag 2. Vurdere Styrker og forbedringsområder 3. Prioritere Udvælge blandt forbedringsområderne 1. Beskrive status Deltagerne svarede på 35 konkrete spørgsmål om uddannelsens arbejde, mens en proceskonsulent skrev svarene ind på pc med storskærm. Eksempler på spørgsmål B5 Hvordan sikrer uddannelsen den bedst mulige rådgivning og vejledning af eleverne? C2 Hvordan arbejder uddannelsen systematisk med forbedringer? D5 Hvordan sikrer uddannelsen det gode samarbejde i teams og på tværs af uddannelsen? Spørgsmål og svar fremgår af de næste sider. Udbytte for uddannelsen: Udveksling af erfaringer. Processen dokumenteres. Fælles syn på uddannelsen. 2. Vurdere status Vurderingen skaber fælles erkendelse af, hvad uddannelsen gør godt, og hvor der kan forbedres. Deltagerne vurderede statusbeskrivelsen ud fra tre vurderingskategorier: Vurderingskategorier MET Metode. Den måde, som tingene gøres på. Det vurderes i hvilken udstrækning der er en fastlagt en (fælles) proces, arbejdsgang eller fremgangsmåde, der understøtter eller arbejdet Metodens anvendelse. Det vurderes i hvilken udstrækning metoden anvendes i praksis, der hvor det er relevant. Evaluering. Det vurderes i hvilken udstrækning metoden er blevet forbedret og om der sker der en formel eller systematisk opsamling på, om den valgte metode er tilstrækkelig effektiv. Der blev anvendt en skala fra 0-2, hvor: 0= Intet/ingenting. Der bør gøres noget, 1= OK. Der bør ikke gøres noget og 2= Fremragende. Andre kan lære af os. Der blev arbejdet på storskærm, så deltagerne kunne følge processen og diskutere de konkrete vendinger fra statusbeskrivelsen og den fælles bedømmelse. Udbytte for uddannelsen: Fælles erkendelse af styrker og svagheder 3. Prioritere og udvælge Efter vurderingen udvalgte deltagerne centrale områder, der skal forbedres. Forbedringsområderne blev kvalificeret ved at holde dem op mod et sæt udvælgelseskriterier, som deltagerne var blevet enige om. Forbedringsområder (eksempler) Prioriteringskriterier (eksempel) Øget lærertilfredshed Øget elevtilfredshed Fælles proces for skemalægning skaber: Formalisering af fraværssamtaler skaber: 1 Bedre arbejdsgange Udbytte for uddannelsen: Fælles erkendelse af uddannelsens udviklingsområder. Fælles prioritering af forbedringsområder. Ejerskab til forbedringerne forankres bredt. Fælles erkendelse af styrker og svagheder. 4. Planlægge forbedringer De forbedringer, der slap gennem nåleøjet, blev uddybet i en aktivitetsskabelon, der gør det muligt at gennemføre dem og følge op på resultatet. Udbytte for uddannelsen: Forbedringsaktiviteter fastholdes i konkrete planer med indbygget opfølgning på mål. 5. Forbedre Afdelingschefen gennemfører endelig prioritering af forbedringsaktiviteterne over tid. Uddannelsen gennemfører de konkrete forbedringsaktiviteter inden for den planlagte tidshorisont. Efter en aftalt periode følges der op på de opnåede resultater. Udbytte for uddannelsen: Resultatet af de konkrete forbedringer kan synliggøres for organisationen. Ved at blive holdt til ilden hele vejen med selvevaluering, øges chancen for succes Business Forum EUD, Frisør+Kosmetiker, Randers Tekniske Skole Side: 1

3 Spørgerammen A Uddannelsens mål og strategi ( handleplan for de næste 1-3 år) A1 Hvordan er uddannelsens/afdelingens mål og strategi blevet fastlagt? A2 Hvordan opnår uddannelsen sammenhæng mellem mål og strategi og budget? A3 Hvordan får medarbejderne kendskab til uddannelsens/afdelingens mål og strategi? A4 Hvordan bliver uddannelsens strategi omsat til konkrete aktiviteter? A5 Hvilke målepunkter kan fortælle, om aktiviteterne inden for A1-A4 giver gode resultater? B Processer i undervisning Det er ønskeligt, at besvarelsen af B1-B10 understøttes af egne processer/procedure/ flow som eksemplet her: B1 Hvordan fastlægges den lokale undervisningsplan og bedømmelsesplan? B2 Hvordan fastlægges skemaerne? B3 Hvordan arbejder man med at flytte eleverne fremad progression i løbet af uddannelsen? B4 Hvordan sikrer uddannelsen den bedst mulige undervisning? B5 Hvordan sikrer uddannelsen, at undervisning og praktikforløb understøtter hinanden? B6 Hvordan gennemføres eksamen og prøver hensigtsmæssigt? B7 Hvordan sikres den bedst mulige rådgivning og vejledning af eleverne? B8 Hvordan sikres et socialt skole/undervisningsmiljø? B9 Hvordan spottes og arbejdes der fremadrettet (proaktivt) med at de frafaldstruede elever? B10 Hvordan gøres det let for eleverne at finde information fra uddannelsen og komme i dialog med uddannelsen? B11 Hvordan tiltrækkes nye elever og kursister til uddannelsen? B12 Hvilke konkrete mål og resultater understøtter besvarelsen af B1-B12? C Udvikling og forbedring af uddannelsen C1 Hvordan ledes og organiseres uddannelsen, så den til stadighed kan levere de forventede resultater? C2 Hvordan arbejder uddannelsen systematisk med forbedringer? C3 Hvordan ser uddannelsens processer (se eks. til 1. Fastlæg 2. Afhold 3. Analyser højre) for brug af evaluering og måling ud? spørgsmål fokusgruppe resultater C4 Hvilke målepunkter kan fortælle, om aktiviteterne inden for C1-C3 giver gode resultater? D D1 D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 E E1 E2 E3 E4 E5 START 1. Planlægge undervisning 2. Gennemføre undervisning 3. Evaluere undervisning 4. Forbedre undervisning Medarbejdere Hvordan afdækkes læreres ønsker til fag og funktioner i passende tid? Hvordan sikres det, at de rigtige kompetencer (faglige og pædagogiske) er til stede i forhold til undervisningen og til strategiske projekter? Hvordan fastholdes den viden og information, der er nødvendig for uddannelsens succes? Hvordan holdes man opdateret med udviklingstendenser inden for fag og pædagogik? Hvordan er lærernes og de enkelte teams/afdelingers ansvar og beføjelser dokumenteret? Hvordan sikres det gode samarbejde i teamet/afdelingen og på tværs af uddannelsen/skolen? Hvordan sikres god intern dialog og information? Hvordan anvendes belønning og anerkendelse af medarbejderne til at udvikle uddannelsen? Hvilke målepunkter kan fortælle, om aktiviteterne inden for D1-D8 giver gode resultater? Samarbejde Hvordan sikres og udvikles de faglige relationer med relevante samarbejdspartnere? Hvordan sikres og udvikles relationerne til afsendere (folkeskole) og aftagere (virksomheder og uddannelser) af elever? Hvordan sikres det, at skolens fællesfunktioner (IT, Bygninger, Økonomi, HR, Kantine, Indkøb, reception m.m.) understøtter uddannelsens arbejde bedst muligt? Hvordan udvælges leverandører og, hvordan fastholdes og forbedres leverancerne? Hvilke målepunkter kan fortælle, om aktiviteterne inden for E1-E4 giver gode resultater? START SLUT 4. Forbedre SLUT 2008 Business Forum EUD, Frisør+Kosmetiker, Randers Tekniske Skole, Side: 2

4 Uddannelsens arbejdsdokument Nedenfor ses den beskrivelse af status, som deltagerne kom frem til. Rød tekst er proceskonsulenten tilføjelser Status blev bedømt på skala fra 0 til 2 Forbedringsområder blev kvalificeret via fælles prioriteringskriterier 1= bidrager positivt til kriteriet MET A A1 a1 A2 a2 A3 a3 A4 a4 A5 a5 a5 B B1 Uddannelsens mål og strategi ( handleplan for de næste 1-3 år) Hvordan er uddannelsens/afdelingens mål og strategi blevet fastlagt? le Intet Hvordan opnår uddannelsen sammenhæng mellem mål og strategi og budget? Intet Hvordan får medarbejderne kendskab til uddannelsens/afdelingens mål og strategi? Intet Hvordan bliver uddannelsens strategi omsat til konkrete aktiviteter? Intet Hvilke målepunkter kan fortælle, om aktiviteterne inden for A1-A4 giver gode resultater? Svendeprøve og ETU deles på nationalt plan Uddannelsen har et bruttoløns budget. Medarbejderne kender ikke budgettet. Processer i undervisning Hvordan fastlægges den lokale undervisningsplan og bedømmelsesplan? Den plan der undervises efter fremgår ikke på nettet Bekendtgørelsen - faglige udvalg (de tolker og godkender) - team - enkelte lærer. De faglige udvalg retter henvendelse til ministeriet - ud fra dette bliver bekendtgørelsen til. Også omvendt. De faglige udvalg har meget at skulle have sagt. Friere hænder på grundfag. (eks. 30 faglærere arbejdede på forskellige måder) Ud fra bekendtgørelsen fastlægges den lokale undervisningsplan. Sker på team niveau Teamet tolker bekendtgørelsen - sker også i TSØ. Gør det for eget fag. Tidl. leder + Lena var med i tolkningen - grundforløbet. Fremkomme med holdninger til fag. Frisøruddannelsen. Samarbejde med andre skoler ifm. ny bekendtgørelse. Senere sket rettelser på teammøde. Tidligere var der meget faste rammer og metoder). Nu er der metodefrihed til at nå målene. Målene er klare - meget bredt definerede på de teoretiske fag. Teams arbejder individuelt Business Forum EUD, Frisør+Kosmetiker, Randers Tekniske Skole, Side: 3

5 MET Denne arbejdsform virker naturlig. Forskellige mål og metoder. Har gjort sådan siden Ikke alle mål opleves som klare. På visse grundfag er det alt godt fra havet. Uklare prioriteringer. Hovedforløbsmål er meget præcise på det fagspecifikke. Varierer fra fag til fag. B2 Hvordan fastlægges skemaerne? Teamet leverer fagfordeling og timefordeling til skemalægger - pædagogiske og logistiske, personlige fridage, (Lene). 2. skema udarbejdes. Ferieønsker har været prioriteret. Ud fra timefordelingen og de 8 skoleperioder. Varierende elevantal. FLEXSKEMA værktøj. 3. Så får vi et skema til korrektur. 4. Tilbagemeldinger. 5. evt. justering af skema med fagfordeling og timefordeling. B3 Tidligere har teamet eller lederen udarbejdet skemaet. Kan være svært at få de lærere og lokaler, som vi skal bruge. Mange af de nødvendlige oplysninger kommer sent - skal leveres i rimelig tid inden undervisningsstart. Elevindtaget kan ske meget tæt på start. Usikkert med elevantallet. Hovedforløb. Kender pladser. Grundforløb. Eks. lærermangel. Kan efterfølgende påvirke bemanding på hovedforløb. Vigtigt at man som ny ved hvad man skal i god tid før start. Ellers mangler der tid til forberedelse. Ønske om at skemaer kendes minimum en uge før. Kendskab til elevernes forudsætninger. Skemalægningen er prioriteret for lavt. Vilkårene er ikke til stede i tilstrækkelig grad. Det har stor indflydelse på vores hverdag. Hvordan arbejder man med at flytte eleverne fremad progression i løbet af uddannelsen? Kontaktlæretimer. Snakker om klassen på teammøder. Kontaktlæreren følger op på de enkelte elever. Hovedforløb. Virksomheder udfylder skemaer om behov for supplerende undervisning af elever. Mellem hovedforløb/grundforløb - god overlevering, hvad skal der lægges vægt på. Sker fordi vi er sammen Kontaktlærerbesøg hos virksomheden. Natur faglig progression - starter med det lette først. LKSsnakker der hvor der er overlap. Behov for at bruge mere tid på overlap. Ingen rutiner for overlevering til nye lærere. Der er overlap med de faglige. Skaber en rød tråd for eleven. Overlap blev udvikling på baggrund af en evaluering. En del af de pædagogiske overvejelser. Svært at få overskud til at drøfte planlægningen af det pædagogiske arbejde på tværs. Afhænger af ildsjæle. Arbejder ikke projektorienteret mere. Vi skal ikke køre projekter for projekternes skyld. Kendetegn for Randers at vi ikke gør alt til projekter. På hovedforløb: Som ny - der har været tid og plads til at få introduktion. Kræver man ved, hvad der skal spørges om. Planlægger fra time til time med indhold. Sker tre uger før start (eller når skemaet er klart) 2008 Business Forum EUD, Frisør+Kosmetiker, Randers Tekniske Skole, Side: 4

6 MET B4 B5 Nana og Lise. Ønske om samarbejde med dansklærerne. Bruge teksterne fra Design. Valgfagsprojekter er også beskrevet (H1-H8). Generelt: Utroligt vigtigt, at prioritere tid/støtte til nye lærere. Ikke altid, at indholdet er så klart beskrevet - grundlaget kan derfor være begrænset. Skal være samme overskrifter på alle forløb. Grundforløbet: mange regler og procedurer - svært at overskue. SPA har fungeret godt Behov for langsigtet planlægning. Grundforløb. Stamkort - tilføjer progression. Snakke sammen. Tager eleverne en for en - fast punkt på møderne. Hovedforløbet. Evalueringssamtaler fra H1-H8 og efter behov. Snakke sammen i teams Følger den samme evalueringsplan. Hvordan sikrer uddannelsen den bedst mulige undervisning? Det er ikke altid muligt, men bør prioriteres, at det er den samme lærer, der gennemfører hele forløbet. Nogle elevgrupper har meget svært ved at håndtere lærerskift. Det går ud over eleverne på grundforløbet. Specifikt for valghold. Vi ansætter kvalificerede lærere. ETU en (elevtilfredshedsundersøgelsen) bruges ikke systematisk her - sker dog individuelt. Har ikke den pædagogiske snak. Hovedforløb: Evaluerer efter hver runde, hvad vi kan gøre bedre næste gang. Sker individuelt i dag. Har ikke været prioriteret. God undervisning: Når eleverne er aktive. Når de siger tak for i dag. Når vi har nået vores egen dagsorden. Når eleverne er blevet motiveret. Når de når deres mål. Når vi selv er opdaterede og tidssvarende (og lidt på forkant). Vi skal kunne håndtere de lidt mere svære elever. Vi har mange konflikter i klasserne. De unge forandrer sig, mange flere konflikter. Grundforløbet: Bruger hinanden til konfliktløsning (på eget initiativ - to & to sammen) Bliver snakket i krogene. Ingen pædagogiske mål. Snakker aldrig om, hvad vi gør for de gode elever. Hvordan sikrer uddannelsen, at undervisning og praktikforløb understøtter hinanden? Hovedforløb. Kontaktlærer på besøg i virksomheden. Geografisk opdelt. De samme saloner man besøger år efter år. Mester - elev - lærer. Lærestedet udfylder en praktikvejledning. Planer for, hvad der skal læres. Den enkelte elev - praktikstedet En overordnet beskrivelse Praktikstedet får tilsendt beskrivelse af, hvad elev skal igennem. Der skal tilføjes noget om supplerende undervisning. Sedlerne sendes til skolen inden hver periode. Opbevares af Rikke Business Forum EUD, Frisør+Kosmetiker, Randers Tekniske Skole, Side: 5

7 MET B6 B7 Virksomheden skal informeres om, hvis eleven ikke har bestået et fag eller ved stort fravær. Eleven skal melde sygdom både til mester og til skole. Hver uge opgøres fraværskort - URO og hovedforløb Det lokale uddannelsesudvalg har ingen rolle her. Officielt er det talerøret. Efter forløbet ser mester kun karakter. Kontaktlærer - virksomhed. Ingen faste struktur på mødeindhold. Dog faste temaer i forhold til, hvor eleven er i sit uddannelsesforløb. Ingen dokumentation af, at samtalen har fundet sted. Mester kan fravælge mødet med kontaktlæreren - det er et tilbud. Der samles ikke op på elevernes oplevelse af praktikforløb. Hvordan gennemføres eksamen og prøver hensigtsmæssigt? Svendeprøve. Det er fællesudvalget, der står for den. Ellers følges skolens eksamens reglement - på basis af eksamensbekendtgørelsen Der tages hensyn til underviserens ønsker. (underviseren tager hensyn til eleverne ) Løbende prøver organiserer vi selv. Sker individuelt og i teams. Udgangspunkt i evalueringsplanen. Skrevet ned i teamet Bekendtgørelsen følges. Hovedforløb. Teoriprøverne er koordineret på tværs af alle skoler (teoribank). URO. Laver egen teoriprøve. Baseret på undervisningen. Eget valg, hvad de skal op i og hvorvidt der skal gennemføres prøver. Hvordan sikres den bedst mulige rådgivning og vejledning af eleverne? Nogle gange kan det være svært at rådgive elever, når der er mange i klassen Hovedforløb: Evalueringssamtalerne er udgangspunkt. Sker i hver time ud fra hvor eleven er. Det drøftes i teamet hvad eleven skal have at vide og ikke at vide. Kan både være personligt og fagligt. Det personlige placeres hos kontaktlæreren Grundforløbet: Kontaktlæreren er krumtappen. Først kontaktlærer - skrives et dokument - herefter studievejleder. Studievejlederen arbejder ofte ud fra kontaktlærerens henvendelse. Tager en personlig samtale, kan være personligt eller på grænsen af frafald. Det hedder gennemførelsesvejledning. Særlige undervisningsmidler. SPS. Fungerer som endestation. Studievejleder følger op på aftalen. Henvise til andre steder på skolen. Orientering om øvrig rådgivning, eks. henvises til UU erne. Samarbejde mellem UU ere og ledende studievejleder er aftalt på skoleniveau. Studievejleder deltager på teammøder. Procedure for, hvem der gør hvad. Mentor og psykologordning skal der til at tages hul på. Skal til at anvende både voksen- og elevmentorordning Business Forum EUD, Frisør+Kosmetiker, Randers Tekniske Skole, Side: 6

8 B8 B9 De gode elever. Kontaktlærertimer og teamet. Ses hver uge. 1. uddannelsessamtale (inden de er starten). Drøftes særlige hensyn - medicin, ordblind, osv. Der er en fast spørgeramme/skema + åbne spørgsmål. Screening af elevens kvalifikationer: Der snakkes om placering på hold. Fraråder liniehold, hvis man kan mærke at de er frafaldstruede. Skemaerne kan ses af kontaktlærerne. Vurderingen finder også sted undervejs. Kan godt blive flyttet fra målrettet liniehold. Ingen systematisk omkring, hvem der får læreplads - kvoteplads - hvem skal fortsætte? Vejledning på Protexo og Springbrættet. Der kommer yderligere grundforløbspakker fra skolen. Sikre, at eleverne bliver placeret på den rigtige uddannelse. Hvordan sikres et socialt skole/undervisningsmiljø? (LOVKRAV) Bænke på 1. sal og i stuen. Kantinen Biblioteket er der også lidt endnu. (ide: kan bruges til forretning) Grundforløb: Kontaktlærergrupperne er lidt a la klassens time med kage. Studietur. Besluttet at den også er fast på grundforløbet. Lærernes individuelle personlige sociale engagement. Eks. tage ud og bowle, spise, rundtur, skovtur, lyttende, afslutning i haven, grill, juleafslutning, nærvær, udlevere mobilnr. (individuel beslutning om man vil gøre det - til støtte) Skolehjemmet: 8 elever. Arrangementer for dem. Hovedforløb: Modeshow. Studietur. Hvordan spottes og arbejdes der fremadrettet (proaktivt) med at de frafaldstruede elever? MET B Studievejlederen. Procedurer (udarbejdet i teams) i forhold til frafald. Hvis kontaktlærer har givet advarsel gives den videre. Ønsker til ændring af uddannelse. Kan også gå videre til protexo (projekt for frafaldstruede elever - i stedet for fagligt fokus sættes fokus på personlige udvikling - udlånes til produktionsskoler) eller springbrættet. Fraværsskemaer giver 3-ugers overblik - hvornår sker fraværet. Protokol, som opsamles af kontaktlæreren. Står i procedure og fungerer i praksis (dog dobbelte registreringer) Opfanger stemning og samvær med eleverne i dagligdagen. Oplevelserne meldes ind over teamet. Mestre på hovedforløb ringer ind, hvis der er sket noget. Samarbejdet med forældrene. Ingen kommunikation mellem grundforløb og hovedforløb. Der skal være mulighed for at starte på en frisk. Nye lærere bliver ikke klædt på til opgaven omkring frafaldstruede elever. Hvordan gøres det let for eleverne at finde information fra uddannelsen og komme i dialog med uddannelsen? Elevplanen som værktøj Hjemmeside. Informationstavler overalt Kontaktlæreren 2008 Business Forum EUD, Frisør+Kosmetiker, Randers Tekniske Skole, Side: 7

9 B11 B C C1 c1 c1 c1 C2 c2 c2 C3 Studievejledning Elevadministration Praktikpladskonsulent Faglæreren Der er altid dækning via vikarer. Ændringer bliver givet kollektivt til klassen. Hvis mødetid ændres, bliver eleverne ringet op. Telefonkæde eleverne imellem - findes nogle steder Eleverne har ikke været spurgt om, hvad der virker for dem. Hvordan tiltrækkes nye elever og kursister til uddannelsen? Udsender katalog - efteruddannelse Hvad med mesterlærer? Hvad er vores holdning til det? Behov for en beslutning. Eleven skal være informeret om, at der er tre måder at komme i lære på. Annoncer, plakater, radiospots. Eks. skal søge mulighedernes hus Åbent hus. Kommende elever og deres forældre. I november, fordi folkeskolerne ønsker dette tidspunkt (? Stand på uddannelsesmesser. Kosmetiker og make up artist. Randersmesterskab. Alle elever på Randers Tekniske Skole. Brobygningselever. Folkeskoleelever på introduktionsforløb i 4 uger. Dårligt tidspunkt. Sodavandsbesøg. To timers rundvisning for folkeskoler Kuffertbesøg ud af huset forældre og kommende elever Ugebesøg. Folkeskoleelever på besøg Omdømmet - landets bedst. De kommer af sig selv Stort geografisk optag Opsøgende arbejde. IDV Mesterarrangementer, Specialfagskurser Besøg hos virksomheder og telefon canvas Udsendelse af breve til mestre (direct marketing) Kosmetiker uddannelsen er træls at finde på hjemmesiden Hvilke konkrete mål og resultater understøtter besvarelsen af B1-B12? Frafald - bliver ikke brugt systematisk ETU - bliver ikke brugt systematisk Karaktergennemsnit Hovedforløbet: Elevevalueringsskemaer bruges til forbedringer Udvikling og forbedring af uddannelsen Hvordan ledes og organiseres uddannelsen, så den til stadighed kan levere de forventede resultater? le Struktur, information og vidensdeling/inspiration mangler Resultater bruges lokalt på undervisningsniveau Der har været evalueret på en enkelte forløb Hvordan arbejder uddannelsen systematisk med forbedringer? Det sker i dag, men der er ingen samlet struktur/dokumentation af arbejdet med forbedringer Hovedforløbet har 8 projekter. Grundlag til projektskabelon Hvordan ser uddannelsens processer for brug af evaluering og måling ud? MET 2008 Business Forum EUD, Frisør+Kosmetiker, Randers Tekniske Skole, Side: 8

10 MET c3 c3 c3 C4 c4 D D1 d1 d1 d1 D2 D3 D4 Der kan sikkert hentes inspriration fra arbejdet med vores evaluering af eleven Grundforløb: Evalueringsplan. hvornår, og hvordan en elev på grundforløbet skal evalueres. Hvem, målepinde Beskrivelse af karakterskala. Hvilke målepunkter kan fortælle, om aktiviteterne inden for C1-C3 giver gode resultater? Intet Medarbejdere Hvordan afdækkes læreres ønsker til fag og funktioner i passende tid? Bruger ikke så meget tid på at diskutere, hvem der ønsker hvad. MUS (medarbejder udviklingssamtale) bliver afholdt MUS - Skemaplaner Hvordan sikres det, at de rigtige kompetencer (faglige og pædagogiske) er til stede i forhold til undervisningen og til strategiske projekter? Tidligere har det været først til mølle. Mangler en synlig plan Ikke overblik over de kompetencer, der er til stede i gruppen i dag Der er selvfølgelig overblik over de formelle kompetencer Helst inden for 2 år efter fastansættelse skal man i gang med PGU Tilbud om pædagogisk efteruddannelse kan findes på Fronter. Der er dog inden formel struktur på pædagogisk efteruddannelse i dag. Der er en føl-ordning for nye lærere. Det har dog ikke været en del af et formelt introduktionsforløb Faglig videreuddannelse, inspirationskurser. Faglærerkurser (medlem) på alle frisørskoler Hvordan fastholdes den viden og information, der er nødvendig for uddannelsens succes? Dagsorden - opfølgning på møder Nærværet til eleven Omstillingsparate og gode til at slukke ildebrande Brænder for faget Egen hukommelse Deles på lærerværelset mellem timerne - stående taffel Hovedforløbslærere har været på kursus i London Hvordan holdes man opdateret med udviklingstendenser inden for fag og pædagogik? Læser fagblade - fastsat timer til det Mapper/billeder fra de kurser, som man har deltaget på, lægges frem så alle kan se dem. God opsøgende kontakt til samarbejdspartnere - har ofte sidst nye produkter To på faget på en del fag - vigtigt, at man ikke er alene på et fag Deltagelse på Messer og konferencer, faglærermøder Baseret på personlig interesse Lena holder øje med nyt fra ministeriet Business Forum EUD, Frisør+Kosmetiker, Randers Tekniske Skole, Side: 9

11 MET D5 d5 Hvordan er lærernes og de enkelte teams/afdelingers ansvar og beføjelser dokumenteret? Grundforløb gr/l e Det er de ikke. Har været begyndt før for et års tids siden. Ikke gjort helt færdig. D6 Hvordan sikres det gode samarbejde i teamet/afdelingen og på tværs af uddannelsen/skolen? Det tværgående samarbejde d6 Venter på afklaring af den 7. d6 Hovedforløb. På møder. Input til dagorden bliver efterlyst via mail og alle kan bidrage med input. Ide: kan gå på skift. d6 Teamkoordinator og tovholderfunktion d6 Ingenting på tværs af teams. Kun lidt med indkøb og snak i frokosten. Nok større behov for faste afdelingsmøder. d6 Ide: nedskrive kommunikationsprocedurer omkring mesterlære D7 Hvordan sikres god intern dialog og information? sth/ le Der skal arbejdes med koordinatorrollen d7 Sporadisk indsats rund s d7 Selvom vi har fået koordinatorfunktionen kommer information lidt tilfældigt. d7 Bedst til at informere hinanden om elever d7 Vi gør ikke, som vi har aftalt. Når ikke at få talt tingene tilstrækkeligt igennem. D8 Hvordan anvendes belønning og anerkendelse af medarbejderne til at udvikle uddannelsen? d8 Nytårsgave. d8 Lone giver ros, kaffe og kage d8 Tak for hjælpen gives d8 Ikke så gode til at gøre det overfor hinanden. Pas på janteloven d8 Gives af eleverne både mundtligt og i de formelle evalueringer Hvilke målepunkter kan fortælle, om aktiviteterne inden for D9 D1-D8 giver gode resultater? d9 MTU (medarbejdertilfredshedsundersøgelse) - sidste fra 2005 E Samarbejde E1 Hvordan sikres og udvikles de faglige relationer med relevante samarbejdspartnere? Hovedforløb e1 Samarbejde sker på eget initiativ e1 Firmaerne afholder kurser for vores elever. Samarbejdet fastholdes i kontrakt e1 Samarbejde med de øvrige frisørskoler er pt. på stand by e1 Faglærermøder inden for kosmetikere e1 Videresende info fra øvrige skoler til Lone e1 Censorordning på tværs af skoler. Fast aftale inkl. fællesudvalget e1 Videncentret fra forbundene - arbejdsmiljø, kemi E2 e2 Hvordan sikres og udvikles relationerne til afsendere (folkeskole) og aftagere (virksomheder og uddannelser) af elever? Aftaler med folkeskolerne inden for et geografisk område på skoleniveau 2008 Business Forum EUD, Frisør+Kosmetiker, Randers Tekniske Skole, Side: 10

12 e2 e2 e2 e2 e2 E3 E4 e4 e4 e4 e4 E5 e5 Ide: Kosmetiker tiltag til handelsskoler m.fl. for at få ældre elever Telefonbesøg, personlige besøg, udsender materiale. Kontrakt under uddannelsen og generel god kontakt. Kosmetikereleverne bliver sendt videre til anden skole til hovedforløb, som vi pt. ikke kender meget til. Manglende kendskab til kosmetikere blandt de potentielle aftagerne. Hvordan sikres det, at skolens fællesfunktioner (IT, Bygninger, Økonomi, HR, Kantine, Indkøb, reception m.m.) understøtter uddannelsens arbejde bedst muligt? Der er ofte lang ventetid på at få underskrevet aftalesedler - deltagelse i aktiviteter, kørselsregnskab Kantineudvalg Ingen formel struktur - direkte kontakt virker Gule sedler til Pedellerne Butikken - indkøb af diverse materialer Abonnementer på diverse undervisningsmateriale Kopiservice Undervisningen prioriteres højere end det administrative. Auditoriet - bookes separat Lederen tager kontakt til IT, trykkeri m.fl. Hvordan udvælges leverandører og, hvordan fastholdes og forbedres leverancerne? Firmaer ringer for at præsentere produkter. Efter introduktion aftales det om man skal gå videre. Kriterierne er: Relation til teoribog/pensum eller storindkøb, image, pris, signalværdi. Vi har haft stor frihed til at vælge. Printere, IT mv. sker via skolens indkøb Vælger produkter ud fra de bedste rabatter De enkelte personer er ansvarlige for lokaler og lager. Hvilke målepunkter kan fortælle, om aktiviteterne inden for E1-E4 giver gode resultater? Tom - leverancesikkerhed nogle gange individuelt. MET 2008 Business Forum EUD, Frisør+Kosmetiker, Randers Tekniske Skole, Side: 11