Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne

Transkript

1 ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene på skolerne blandt medlemmerne i folkeskolen. Resultaterne bygger på svar fra medlemmer. Undersøgelsen af arbejdsforholdene er en såkaldt 0-punktsmåling. Den skulle belyse forholdene, inden de nye arbejdstidsregler og folkeskolereformen træder i kraft, og den forventes gentaget for at følge udviklingen og bruge resultaterne offensivt til at sætte udfordringerne på mediernes og politikernes dagsorden. Det skal bemærkes, at forårets lockout i sagens natur må forventes at have influeret på svarene i undersøgelsen. Konsekvensen er, at en ny undersøgelse af arbejdsforholdene i skoleåret 2014/15 kan vise forbedringer, som alene skyldes, at lockouten er kommet på afstand. 0-punktsmålingen burde derfor optimalt set være gennemført før konflikten. Fysiske forhold, ressourcer og arbejdsmiljø Målingen af arbejdsforholdene er foretaget på en række forskellige parametre. Medlemmerne er indledningsvist blevet bedt om at vurdere følgende forhold på deres skole: - De fysiske muligheder for at forberede og efterbehandle undervisningen på skolen - Mulighederne for at anvende it i undervisningen - Mulighederne for at skaffe undervisningsmaterialer til eleverne - Mulighederne for at give støtte til elever med særlige behov - Mulighederne for efteruddannelse/kompetenceudvikling - Det fysiske arbejdsmiljø - Det psykiske arbejdsmiljø. Medlemmerne har foretaget vurderingen af forholdene på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er meget dårligt/dårlige og 10 er meget godt/gode. Det vil sige, at jo højere vurdering, jo mere positiv vurdering. Figur 1 viser medlemmernes gennemsnitlige vurdering af de respektive forhold. Som det fremgår af figuren, ligger alle gennemsnitsvurderinger mellem 4,22 og 6,15. Mulighederne for at skaffe undervisningsmaterialer til eleverne og anvende it i undervisningen får de højeste gennemsnitsvurderinger på henholdsvis 6,15 og 6,13. Henholdsvis 34,5 og 37,3 pct. af

2 medlemmerne giver disse forhold en af de tre højeste vurderinger, 8, 9 eller 10. Sidstnævnte fremgår af Tabel 9 i bilag 1, som viser svarfordelingen bag gennemsnittene. Den gennemsnitlige vurdering af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø ligger over middel. Det psykiske arbejdsmiljø ligger med en gennemsnitsvurdering på 6,00 lidt højere end det fysiske. 35,1 pct. af medlemmerne vurderer det psykiske arbejdsmiljø til at være 8, 9 eller 10. Medlemmernes gennemsnitlige vurdering af det fysiske arbejdsmiljø er 5,77, og her svarer 28,8 pct. af medlemmerne 8, 9 eller 10. Det skal nævnes, at medlemmernes vurdering af det fysiske arbejdsmiljø kan være påvirket af de krav, som øget lærer- og elevtilstedeværelse vil stille til skolerne fra næste skoleår. Mulighederne for støtte til elever med særlige behov og mulighederne for efteruddannelse/ kompetenceudvikling vurderes i gennemsnit til at være under middel. Den gennemsnitlige vurdering af mulighederne for at give den nødvendige støtte til elever med særlige behov er 4,63, og 14,6 pct. af medlemmerne svarer 8, 9 eller 10. Efteruddannelsesmulighederne får gennemsnitsvurderingen 4,45, og ligeledes her har 14,6 pct. af medlemmerne givet vurderingen 8, 9 eller 10. De fysiske muligheder for at forberede og efterbehandle undervisningen på skolen er det af de syv forhold, som medlemmerne giver den laveste gennemsnitsvurdering på 4,22. Blot 12,7 pct. af medlemmerne vurderer deres muligheder på dette punkt som 8, 9 eller 10. Figur 1: Du bedes besvare følgende spørgsmål på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er meget dårligt/dårlige og 10 er meget godt/gode. Hvordan er (gennemsnit) Dine muligheder for at skaffe undervisningsmaterialer til eleverne? 6,15 Dine muligheder for at anvende it i undervisningen? 6,13 Det psykiske arbejdsmiljø på skolen samlet set? 6,00 Det fysiske arbejdsmiljø på skolen (lys, luft, støj) samlet set? 5,77 Dine muligheder for at give den nødvendige støtte til børn med særlige behov? Dine muligheder for efteruddannelse/kompetenceudvikling? Dine fysiske muligheder (lokaler og lærerarbejdspladser inkl. it-forhold) for at forberede/efterbehandle undervisningen på skolen? 4,63 4,45 4, Note: n= Respondenterne har kunnet svare på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er meget godt/gode. Figuren viser den gennemsnitlige vurdering. Medlemmernes vurdering af de syv forhold er analyseret for sammenhænge med, om de arbejder på en almindelig folkeskole eller en specialskole, samt om de har et tillidshverv i foreningen. Vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø og mulighederne for efteruddannelse er desuden analyseret for sammenhænge med deres alder, samt om de er lærere eller børnehaveklasseledere. Analysen viser, at de yngste medlemmer betragter deres muligheder for efteruddannelse som dårligere end de øvrige medlemmer. Der er derimod ikke nogen særlige aldersmæssige forskelle på vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø (Tabel 10 i bilag 1).

3 Børnehaveklasseledere og lærere ser stort set ens på både det psykiske arbejdsmiljø og mulighederne for efteruddannelse (Tabel 11 i bilag 1). Medlemmer på almindelige folkeskoler og på specialskoler vurderer forholdene forskelligt. På specialskolerne vurderes de fysiske muligheder for at forberede og efterbehandle undervisningen på skolerne mere negativt. Omvendt er medlemmerne her mere positive over for mulighederne for at anvende it, skaffe undervisningsmaterialer og få efteruddannelse, samt i sagens natur markant mere positive over for mulighederne for at give støtte til børn med særlige behov (Tabel 12 i bilag 1). Medlemmer med tillidshverv er noget mere positive i deres vurdering af det fysiske arbejdsmiljø og de fysiske muligheder for at forberede og efterbehandle undervisningen på skolen end de øvrige medlemmer (Tabel 13 i bilag 1). Det samlede skoletilbud Medlemmerne har foretaget en vurdering af det samlede skoletilbud, som eleverne får på deres skole, og på en skala fra 1 til 10 vurderer de i gennemsnit skoletilbuddet til at være 6,99. 46,6 pct. svarer 8, 9 eller 10, jf. Tabel 1. Tabel 1: På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er meget godt, hvor godt er efter din vurdering det samlede skoletilbud, som eleverne får på din skole? Ved ikke 0,2% 0,8% 2,6% 3,7% 9,3% 11,1% 24,4% 31,7% 12,0% 3,0% 1,3% 6,99 Note: n= Ser man på henholdsvis de almindelige folkeskoler og specialskolerne, er medlemmerne på specialskolerne mere positive over for det samlede skoletilbud, som eleverne får på deres skole (Tabel 14 i bilag 1). Samarbejdet med ledelsen I det følgende sættes fokus på samarbejdet med skolens ledelse. Medlemmerne vurderer i gennemsnit deres eget samarbejde med ledelsen til at være 6,77, og knap halvdelen (49,1 pct.) vurderer samarbejdet til at være 8, 9 eller 10, jf. Tabel 2. Tabel 2: På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er meget godt, hvor godt er dit samarbejde med skolens ledelse? Ved ikke Gennemsnit Gennemsnit 2,3% 4,4% 5,2% 4,8% 8,8% 9,0% 15,0% 23,2% 16,9% 9,0% 1,3% 6,77 Note: n=16.319

4 Besvarelserne af dette og de efterfølgende spørgsmål er analyseret for sammenhænge med køn, alder, om man er børnehaveklasseleder eller lærer, samt om man arbejder på en almindelig folkeskole eller en specialskole. I udvalgte spørgsmål er besvarelserne desuden analyseret for sammenhæng med, om man har et tillidshverv i foreningen. Analysen viser, at der stort set ikke er forskel på holdningen til samarbejdet med ledelsen blandt henholdsvis kvindelige og mandlige medlemmer, blandt de forskellige aldersgrupper og blandt børnehaveklasseledere og lærere (Tabel 15, Tabel 16 og Tabel 17 i bilag 1). Der er derimod en mindre holdningsforskel på de almindelige folkeskoler og på specialskolerne, idet medlemmerne på de almindelige folkeskoler er lidt mere positive over for samarbejdet med ledelsen (Tabel 18 i bilag 1). Derudover skal det bemærkes, at medlemmer med tillidshverv er noget mere positive over for samarbejdet med ledelsen end de øvrige (Tabel 19 i bilag 1). En anden indikator på samarbejdet med ledelsen er medarbejdernes indflydelse på deres egne arbejdsforhold. Medlemmernes gennemsnitlige vurdering af, hvor stor indflydelse lærerne og børnehaveklasselederne har på deres egne arbejdsforhold, er 5,46. 22,9 pct. vurderer indflydelsen til at være 8, 9 eller 10, jf. Tabel 3. Tabel 3: På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er meget stor, hvor stor indflydelse vurderer du, at skolens lærere og børnehaveklasseledere har på deres egne arbejdsforhold? Ved ikke Gennemsnit 4,2% 7,7% 9,4% 9,0% 13,6% 14,0% 17,0% 15,7% 5,8% 1,4% 2,2% 5,46 Note: n= Der er stort set ingen køns- eller aldersbetingede forskelle på vurderingen af, hvor stor indflydelse lærere og børnehaveklasseledere har på egne arbejdsforhold (Tabel 20 og Tabel 21 i bilag 1). Ser man på henholdsvis lærere og børnehaveklasseledere, tillægger børnehaveklasselederne medarbejderne større indflydelse på arbejdsforholdene end lærerne gør (Tabel 22 i bilag 1). Desuden vurderer medlemmer på specialskoler, at medarbejderne har større indflydelse på arbejdsforholdene, end medlemmer på almindelige folkeskoler gør (Tabel 23 i bilag 1). Medlemmer med tillidshverv tillægger medarbejderne en del mere indflydelse på arbejdsforholdene end de øvrige medlemmer gør (Tabel 24 i bilag 1).

5 Tid til forberedelse Som situationen er i dag, oplever 43,9 pct. af medlemmerne ikke, at de inden for rammerne af deres arbejdstid har tilstrækkelig tid til at forberede undervisningen. Det fremgår af Figur 2. Figur 2: Oplever du, at du inden for rammerne af din arbejdstid har tilstrækkelig tid til at forberede undervisningen? 43,9% 49,2% 6,9% Ja Nej Ved ikke Note: n= De kvindelige medlemmer er markant mere tilbøjelige til at opleve, at de ikke har tilstrækkelig tid til forberedelse, end de mandlige (Tabel 25 i bilag 1). Der er også en klar aldersbetinget sammenhæng: Jo yngre man er, jo mere tilbøjelig er man til at opleve, at man ikke har tilstrækkelige tid til forberedelse (Tabel 26 i bilag 1). Blandt henholdsvis lærere og børnehaveklasseledere er det især lærerne, der oplever, at de ikke har tilstrækkelig forberedelsestid (Tabel 27 i bilag 1). Derudover er der en markant større andel på de almindelige folkeskoler end på specialskolerne, som oplever, at de ikke har tilstrækkelig tid til at forberede deres undervisning (Tabel 28 i bilag 1). Stress Medlemmernes egen vurdering af om de føler stress, kan være et udtryk for deres arbejdsforhold. I undersøgelsen er anvendt stressdefinitionen fra FTF s arbejdsmiljøundersøgelser, hvor stress defineres som en situation, hvor man føler sig anspændt, rastløs, nervøs eller urolig eller ikke kan sove om natten, fordi man tænker på arbejdsrelaterede problemer. Som det fremgår af Figur 3, føler 9,3 pct. af medlemmerne for tiden denne form for stress virkelig meget, og 22,3 pct. føler den ret meget. Dertil kommer 31,9 pct., som føler noget stress.

6 Figur 3: Det næste spørgsmål handler om stress. Med stress menes i denne sammenhæng en situation, hvor man føler sig anspændt, rastløs, nervøs eller urolig eller ikke kan sove om natten, fordi man tænker på arbejdsrelaterede problemer. Føler du denne form for stress for tiden? Virkelig meget 9,3% Ret meget 22,3% Noget Kun lidt 23,2% 31,9% Slet ikke 12,8% Ved ikke 0,5% Note: n= De kvindelige medlemmer er markant mere tilbøjelige til at føle ret eller virkelig meget stress end de mandlige (Tabel 29 i bilag 1). Aldersmæssigt er følelsen af stress mest udbredt blandt medlemmer i 50 erne og mindst udbredt blandt medlemmer i 60 erne (Tabel 30 i bilag 1). Der er stort set ikke forskel på stressniveauet blandt børnehaveklasseledere og lærere, eller blandt medlemmer på almindelige folkeskoler og specialskoler (Tabel 31 og Tabel 32 i bilag 1). Overvejelser om jobskifte En anden indikator på arbejdsforholdene er, om man har overvejet at søge job som lærer/børnehaveklasseleder i en anden kommune på grund af arbejdsforholdene i ens nuværende arbejdskommune. Det har knap hver tredje, 31,4 pct., inden for det seneste år, jf. Figur 4. Figur 4: Har du inden for det seneste år overvejet at søge job som lærer/børnehaveklasseleder i en anden kommune på grund af arbejdsforholdene i din nuværende arbejdskommune? 31,4% 3,4% 65,2% Ja Nej Ved ikke Note: n=16.319

7 Der er stort set ikke forskel på, hvor stor en andel af de kvindelige og de mandlige medlemmer, der har overvejet at søge job i en anden kommune på grund af arbejdsforholdene. Der er heller ikke forskel på, hvor udbredt overvejelsen har været blandt medlemmer på almindelige folkeskoler og på specialskoler (Tabel 33 og Tabel 36 i bilag 1). Aldersmæssigt er det især medlemmer i 30 erne og 40 erne, som har overvejet at søge job i en anden kommune, mens overvejelsen har været markant mindre udbredt blandt de ældste medlemmer (Tabel 34 i bilag 1). Lidt flere lærere end børnehaveklasseledere har overvejet at søge job i en anden kommune på grund af arbejdsforholdene (Tabel 35 i bilag 1). Figur 5 viser, hvor stor en andel af medlemmerne, der har overvejet helt at forlade faget. Som det fremgår af figuren, har mere end to ud af tre medlemmer, 67,4 pct., inden for det seneste år overvejet at forlade faget. I besvarelsen af dette spørgsmål må medlemmerne i særlig høj grad forventes at være påvirkede af forårets lockout. Figur 5: Har du inden for det seneste år overvejet at forlade faget? 67,4% Note: n= ,9% 30,7% Ja Nej Ved ikke Overvejelsen om at forlade faget har været stort set lige udbredt blandt de kvindelige og de mandlige medlemmer (Tabel 37 i bilag 1). Aldersmæssigt er der markant flere medlemmer i 30 erne og 40 erne, der har overvejet at forlade faget. Også i dette spørgsmål er overvejelsen mindst udbredt blandt de ældste medlemmer, der (med undtagelser) har arbejdet som lærer/børnehaveklasseleder i mange år, og som er tæt på at gå på efterløn/pension (Tabel 38 i bilag 1). Flere lærere end børnehaveklasselederne har overvejet at forlade faget (Tabel 39 i bilag 1). Overvejelsen har været stort set lige udbredt blandt medlemmer på almindelige folkeskoler og på specialskoler (Tabel 40 i bilag 1).

8 Samlet jobtilfredshed I en samlet vurdering af hvor tilfredse de er med at være lærere/børnehaveklasseledere, svarer medlemmerne i gennemsnit 6,77. 43,5 pct. af medlemmerne giver vurderingen 8, 9 eller 10, jf. Tabel 4. Tabel 4: På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er meget tilfreds, hvor tilfreds er du alt i alt med at være lærer/børnehaveklasseleder? Ved ikke Gennemsnit 1,1% 2,8% 4,7% 5,4% 10,5% 12,1% 19,2% 23,4% 12,6% 7,4% 0,7% 6,77 Note: n= Der er en lille forskel på jobtilfredsheden blandt de kvindelige og de mandlige medlemmer, idet kvindernes jobtilfredshed er en anelse højere (Tabel 41 i bilag 1). Det bemærkes, at de kvindelige medlemmer således er lidt mere tilfredse med deres arbejde, samtidig med at de også er mere tilbøjelige til at være stressede og til at opleve, at de ikke har tilstrækkelig forberedelsestid. Tilfredsheden varierer blandt de forskellige aldersgrupper med den største jobtilfredshed blandt medlemmer i 60 erne og den laveste blandt medlemmer i 30 erne og 40 erne (Tabel 42 i bilag 1). Det er også i sidstnævnte aldersgrupper, at flest har overvejet at forlade faget. Jobtilfredsheden er markant højere blandt børnehaveklasselederne end blandt lærerne (Tabel 43 i bilag 1). Der er stort set ikke forskel på tilfredsheden blandt medlemmer på almindelige folkeskoler og på specialskoler (Tabel 44 i bilag 1) Blandt medlemmer med tillidshverv er tilfredsheden lidt højere end blandt de øvrige medlemmer (Tabel 45 i bilag 1). Fakta om undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen blandt medlemmerne i folkeskolen omhandlede dels deres behov og ønsker til foreningen, dels arbejdsforholdene på deres skole. Dette notat behandler udelukkende del 2. Dataindsamling, målgruppe og svarprocent Dataindsamlingen fandt sted i perioden fra 20. november 2013 til 7. januar Spørgeskemaet blev udsendt pr. mail 20. november, og 9. december blev der sendt en påmindelse til de medlemmer, der endnu ikke havde svaret. Den officielle svarfrist var 16. december, men besvarelser frem til 7. januar indgår i datamaterialet. Målgruppen for undersøgelsen var samtlige medlemmer i fraktion 1 og 2 ansat på folkeskoler, herunder kommunale og regionale specialskoler for børn. Denne målgruppe omfattede pr. 13. november 2013 i alt medlemmer.

9 Spørgeskemaet blev udsendt til de medlemmer, der var registreret en mailadresse på i medlemssystemet, svarende til 95,6 pct. af målgruppen. Efterfølgende er registreret et frafald på 925 medlemmer på grund af ugyldig mailadresse og medlemmer, der har henvendt sig om, at de var uden for målgruppen. Dermed omfattede undersøgelsen reelt medlemmer. I alt medlemmer har færdiggjort deres besvarelse af spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 36,9 pct. I det indledende spørgsmål blev respondenterne bedt om at bekræfte, om de arbejdede som lærer/børnehaveklasseleder, hvilket medførte et frafald. Dertil kommer, at de medlemmer, der ikke pt. er i arbejde pga. længerevarende orlov, sygdom eller ledighed, ikke har besvaret spørgeskemaets del 2 om arbejdsforholdene på deres skole. Dermed bygger resultaterne om arbejdsforholdene på svar fra medlemmer. Databehandling og -analyse I databehandlingen er der foretaget gennemsnitsberegninger af resultaterne i de spørgsmål, hvor medlemmerne har svaret på en skala fra 1 til 10. Svar i kategorien ved ikke er udeladt i beregningen og har dermed ikke betydning for gennemsnittet. Resultaterne er i de tilfælde, hvor det er skønnet relevant analyseret for sammenhænge med køn, alder, stillingstype (lærer eller børnehaveklasseleder), arbejdspladstype (almindelig folkeskole eller specialskole), samt hvorvidt de har et tillidshverv i foreningen (defineret som kredsstyrelsesmedlem, tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller kontaktperson). Alle omtalte sammenhænge er signifikante. Ved hver figur/tabel med frekvensfordelinger i notatet er angivet et n, som oplyser, hvor mange der har besvaret spørgsmålet. Undersøgelsens repræsentativitet er analyseret ved at se på, hvordan henholdsvis totalpopulationen (det totale antal medlemmer i fraktion 1 og 2 på folkeskoler, inkl. specialskoler for børn) og respondenterne (de medlemmer, som har medvirket i undersøgelsen) fordeler sig på følgende parametre: Køn, alder, region og stillingstype. Fordelingerne ses i tabellerne nedenfor. Som det fremgår af tabellerne, er der en meget lille forskel på andelen af kvinder/mænd blandt henholdsvis totalpopulation og respondenter. Der ses en lidt større aldersmæssig skævhed, idet de årige er lidt underrepræsenterede i undersøgelsen, mens de årige er lidt overrepræsenterede. Geografisk set er medlemmer i Region Hovedstaden lidt underrepræsenterede, mens medlemmer i Region Syddanmark er lidt overrepræsenterede. Stillingsmæssigt er fordelingen af lærere og børnehaveklasseledere identisk. Da de aldersmæssige og geografiske skævheder er relativt små, vurderes det ikke at have afgørende betydning for undersøgelsens resultater. Tabel 5: Fordeling på køn Kvinder Mænd Respondenter (n=16.627) 71,1% 28,9% Totalpopulation (n=48.342) 72,2% 27,8%

10 Tabel 6: Fordeling på alder Respondenter (n=16.627) 3,4% 25,8% 29,8% 30,6% 10,4% Totalpopulation (n=48.342) 5,4% 30,2% 28,7% 25,2% 10,5% Tabel 7: Fordeling på region Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Uoplyst Respondenter (n=16.627) 26,4% 15,0% 22,9% 23,9% 11,8% 0,0% Totalpopulation (n=48.342) 29,2% 14,6% 21,3% 23,6% 11,3% 0,1% Tabel 8: Fordeling på stillingstype Lærere Børnehaveklasseledere Respondenter (n=16.627) 94,1% 5,9% Totalpopulation (n=48.342) 94,1% 5,9%

11 Bilag 1 Tabel 9: Du bedes besvare følgende spørgsmål på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er meget dårligt/dårlige og 10 er meget godt/gode. Hvordan er (svarfordelinger) Dine muligheder for at skaffe undervisningsmaterialer? Dine muligheder for at anvende it i undervisningen? Det psykiske arbejdsmiljø? Det fysiske arbejdsmiljø? Dine muligheder for støtte til børn med særlige behov? Dine muligheder for efteruddannelse/ kompetenceudvikling? Dine fysiske muligheder for at forberede /efterbeh. på skolen? ,2% 4,4% 8,0% 9,3% 14,7% 12,8% 13,5% 19,1% 9,8% 5,7% 0,6% 3,7% 6,4% 9,7% 8,6% 12,8% 9,7% 11,6% 16,8% 10,5% 10,0% 0,2% 4,7% 5,9% 8,0% 8,5% 12,2% 11,5% 13,6% 19,6% 11,4% 4,1% 0,4% 4,5% 6,0% 8,8% 9,6% 14,8% 13,2% 14,1% 17,8% 8,3% 2,8% 0,3% 7,5% 12,3% 17,0% 13,4% 15,0% 10,5% 8,8% 7,9% 3,5% 3,2% 1,0% 9,9% 11,4% 13,6% 11,5% 15,1% 10,4% 9,0% 8,7% 3,5% 2,3% 4,5% 12,6% 16,3% 17,9% 10,5% 12,6% 8,5% 8,3% 7,8% 2,7% 2,2% 0,6% Note: n= Tabellen viser svarfordelingerne bag de beregnede gennemsnit i Figur 1. Spørgsmålsteksterne er forkortede. Ved ikke Tabel 10: Du bedes besvare følgende spørgsmål på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er meget dårligt/dårlige og 10 er meget godt/gode. Hvordan er, fordelt på alder (gennemsnit) Det psykiske arbejdsmiljø? 6,11 6,05 5,96 5,95 6,11 Dine muligheder for efteruddannelse/ kompetenceudvikling? 4,03 4,46 4,45 4,48 4,50 Tabel 11: Du bedes besvare følgende spørgsmål på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er meget dårligt/dårlige og 10 er meget godt/gode. Hvordan er, fordelt på stillingstype (gennemsnit) Børnehaveklasseledere Lærere Det psykiske arbejdsmiljø? 6,21 5,99 Dine muligheder for efteruddannelse/ kompetenceudvikling? 4,49 4,45

12 Tabel 12: Du bedes besvare følgende spørgsmål på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er meget dårligt/dårlige og 10 er meget godt/gode. Hvordan er, fordelt på arbejdspladstype (gennemsnit) Dine muligheder for at skaffe undervisningsmaterialer? 6,11 7,07 Dine muligheder for at anvende it i undervisningen? 6,09 6,95 Det psykiske arbejdsmiljø? 6,02 5,73 Det fysiske arbejdsmiljø? 5,77 5,83 Dine muligheder for støtte til børn med særlige behov? 4,49 7,72 Dine muligheder for efteruddannelse/ kompetenceudvikling? 4,41 5,44 Dine fysiske muligheder for at forberede/efterbehandle på skolen? 4,24 3,82 Tabel 13: Du bedes besvare følgende spørgsmål på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er meget dårligt/dårlige og 10 er meget godt/gode. Hvordan er, fordelt på om man har tillidshverv (gennemsnit) Har tillidshverv Har ikke tillidshverv Dine muligheder for at skaffe undervisningsmaterialer? 6,25 6,13 Dine muligheder for at anvende it i undervisningen? 6,35 6,10 Det psykiske arbejdsmiljø? 6,26 5,97 Det fysiske arbejdsmiljø? 6,39 5,69 Dine muligheder for støtte til børn med særlige behov? 4,69 4,62 Dine muligheder for efteruddannelse/ kompetenceudvikling? 4,44 4,45 Dine fysiske muligheder for at forberede/efterbehandle på skolen? 4,73 4,15 Tabel 14: På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er meget godt, hvor godt er efter din vurdering det samlede skoletilbud, som eleverne får på din skole?, fordelt på arbejdspladstype (gennemsnit) 6,97 7,50 Tabel 15: På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er meget godt, hvor godt er dit samarbejde med skolens ledelse?, fordelt på køn (gennemsnit) Kvinder Mænd 6,78 6,76 Tabel 16: På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er meget godt, hvor godt er dit samarbejde med skolens ledelse?, fordelt på alder (gennemsnit) 6,85 6,86 6,73 6,72 6,79 Tabel 17: På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er meget godt, hvor godt er dit samarbejde med skolens ledelse?, fordelt på stillingstype (gennemsnit) Børnehaveklasseledere Lærere 6,79 6,77

13 Tabel 18: På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er meget godt, hvor godt er dit samarbejde med skolens ledelse?, fordelt på arbejdspladstype (gennemsnit) 6,79 6,47 Tabel 19: På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er meget godt, hvor godt er dit samarbejde med skolens ledelse?, fordelt på om man har tillidshverv (gennemsnit) Har tillidshverv Har ikke tillidshverv 7,30 6,71 Tabel 20: På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er meget stor, hvor stor indflydelse vurderer du, at skolens lærere og børnehaveklasseledere har på deres egne arbejdsforhold?, fordelt på køn (gennemsnit) Kvinder Mænd 5,48 5,42 Tabel 21: På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er meget stor, hvor stor indflydelse vurderer du, at skolens lærere og børnehaveklasseledere har på deres egne arbejdsforhold?, fordelt på alder (gennemsnit) 5,43 5,48 5,50 5,42 5,46 Tabel 22: På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er meget stor, hvor stor indflydelse vurderer du, at skolens lærere og børnehaveklasseledere har på deres egne arbejdsforhold?, fordelt på stillingstype (gennemsnit) Børnehaveklasseledere Lærere 5,89 5,43 Tabel 23: På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er meget stor, hvor stor indflydelse vurderer du, at skolens lærere og børnehaveklasseledere har på deres egne arbejdsforhold?, fordelt på arbejdspladstype (gennemsnit) 5,45 5,72 Tabel 24: På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er meget stor, hvor stor indflydelse vurderer du, at skolens lærere og børnehaveklasseledere har på deres egne arbejdsforhold?, fordelt på om man har tillidshverv (gennemsnit) Har tillidshverv Har ikke tillidshverv 6,09 5,38

14 Tabel 25: Oplever du, at du inden for rammerne af din arbejdstid har tilstrækkelig tid til at forberede undervisningen?, fordelt på køn Kvinder Mænd Ja 46,1% 56,6% Nej 46,7% 37,2% Ved ikke 7,2% 6,2% Tabel 26: Oplever du, at du inden for rammerne af din arbejdstid har tilstrækkelig tid til at forberede undervisningen?, fordelt på alder Ja 39,3% 46,7% 49,0% 50,0% 56,6% Nej 54,5% 46,7% 44,0% 43,0% 36,3% Ved ikke 6,2% 6,7% 7,1% 7,0% 7,1% Tabel 27: Oplever du, at du inden for rammerne af din arbejdstid har tilstrækkelig tid til at forberede undervisningen?, fordelt på stillingstype Børnehaveklasseledere Lærere Ja 58,5% 48,6% Nej 33,6% 44,6% Ved ikke 7,9% 6,8% Tabel 28: Oplever du, at du inden for rammerne af din arbejdstid har tilstrækkelig tid til at forberede undervisningen?, fordelt på arbejdspladstype Ja 48,3% 69,3% Nej 44,8% 24,9% Ved ikke 7,0% 5,8% Tabel 29: Andel som føler stress ret eller virkelig meget, fordelt på køn Kvinder Mænd 33,8% 26,0% Tabel 30: Andel som føler stress ret eller virkelig meget, fordelt på alder 30,6% 28,4% 32,2% 35,7% 25,3%

15 Tabel 31: Andel som føler stress ret eller virkelig meget, fordelt på stillingstype Børnehaveklasseledere Lærere 32,4% 31,5% Tabel 32: Andel som føler stress ret eller virkelig meget, fordelt på arbejdspladstype 31,5% 31,1% Tabel 33: Har du inden for det seneste år overvejet at søge job som lærer/børnehaveklasseleder i en anden kommune på grund af arbejdsforholdene i din nuværende arbejdskommune?, fordelt på køn Kvinder Mænd Ja 31,9% 30,1% Nej 64,3% 67,3% Ved ikke 3,7% 2,6% Tabel 34: Har du inden for det seneste år overvejet at søge job som lærer/børnehaveklasseleder i en anden kommune på grund af arbejdsforholdene i din nuværende arbejdskommune?, fordelt på alder Ja 31,9% 36,2% 37,5% 28,3% 11,0% Nej 61,8% 60,2% 59,2% 68,6% 86,1% Ved ikke 6,3% 3,6% 3,3% 3,2% 2,9% Tabel 35: Har du inden for det seneste år overvejet at søge job som lærer/børnehaveklasseleder i en anden kommune på grund af arbejdsforholdene i din nuværende arbejdskommune?, fordelt på stillingstype Børnehaveklasseledere Lærere Ja 28,8% 31,6% Nej 67,7% 65,1% Ved ikke 3,5% 3,4% Tabel 36: Har du inden for det seneste år overvejet at søge job som lærer/børnehaveklasseleder i en anden kommune på grund af arbejdsforholdene i din nuværende arbejdskommune?, fordelt på arbejdspladstype Ja 31,3% 33,6% Nej 65,3% 63,0% Ved ikke 3,4% 3,4%

16 Tabel 37: Har du inden for det seneste år overvejet at forlade faget?, fordelt på køn Kvinder Mænd Ja 67,8% 66,3% Nej 30,1% 32,3% Ved ikke 2,1% 1,4% Tabel 38: Har du inden for det seneste år overvejet at forlade faget?, fordelt på alder Ja 59,6% 76,0% 74,7% 61,2% 45,5% Nej 37,0% 22,3% 23,7% 36,6% 52,6% Ved ikke 3,4% 1,6% 1,6% 2,1% 1,8% Tabel 39: Har du inden for det seneste år overvejet at forlade faget?, fordelt på stillingstype Børnehaveklasseledere Lærere Ja 57,5% 68,0% Nej 39,8% 30,2% Ved ikke 2,7% 1,8% Tabel 40: Har du inden for det seneste år overvejet at forlade faget?, fordelt på arbejdspladstype Ja 67,5% 65,9% Nej 30,7% 31,9% Ved ikke 1,9% 2,2% Tabel 41: På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er meget tilfreds, hvor tilfreds er du alt i alt med at være lærer/børnehaveklasseleder?, fordelt på køn (gennemsnit) Kvinder Mænd 6,82 6,64 Tabel 42: På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er meget tilfreds, hvor tilfreds er du alt i alt med at være lærer/børnehaveklasseleder?, fordelt på alder (gennemsnit) 7,06 6,61 6,64 6,80 7,34

17 Tabel 43: På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er meget tilfreds, hvor tilfreds er du alt i alt med at være lærer/børnehaveklasseleder?, fordelt på stillingstype (gennemsnit) Børnehaveklasseledere Lærere 7,69 6,71 Tabel 44: På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er meget tilfreds, hvor tilfreds er du alt i alt med at være lærer/børnehaveklasseleder?, fordelt på arbejdspladstype (gennemsnit) 6,76 6,86 Tabel 45: På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er meget tilfreds, hvor tilfreds er du alt i alt med at være lærer/børnehaveklasseleder?, fordelt på om man har tillidshverv (gennemsnit) Har tillidshverv Har ikke tillidshverv 6,99 6,74