Spildevandsplan Glesborg Bygade 1 Klostermarken Glesborg 8800 Viborg

Transkript

1 Nørre Djurs Kommune Spildevandsplan Kunde Rådgiver Nørre Djurs Kommune Hedeselskabet Teknisk Afdeling Miljø og Energi A/S Glesborg Bygade 1 Klostermarken Glesborg 8800 Viborg Telefon Telefon Fax Fax raadhuset@nr-djurs.dk me-vib@hedeselskabet.dk Sag nr Kontaktperson John A. Christiansen - jac@ Projektleder Birgit U. Kristensen - bkr@ Kvalitetssikring Peter Poulsen - ppo@ Revision nr. 5 Udgivet Forsidefoto: Renseanlæggene i Bønnerup, Fjellerup og Ørum

2 Indholdsfortegnelse 1 Forord og Formål Forord Formål 6 2 Planlægningsgrundlaget Lovgrundlag Udtræden af kloakforsyning Kommuneplan Vandforsyningsforhold 9 3 Visioner og overordnede målsætninger 11 4 Indledning 12 5 Sammendrag Kloak Kloakfornyelse Etablering af nye kloakoplande Etablering af nye ejendomme i eksisterende oplande Investeringer Renseanlæg Udbygning Investeringer Regnbetingede udløb Målsætninger i vandløb Tiltag i planperioden Investeringer Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land Tiltag i planperioden Investeringer Samlet budget 17 6 Recipienter Overholdelse af målsætninger Samlet belastning fra regnbetingede udløb Samlet belastning fra renseanlæg Sammenligning af udledninger 22 7 Kloakfornyelse Målsætning Kloakfornyelsesplanlægning Investeringer i kloakfornyelse 23 Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

3 8 Spildevandsanlæg Generelt Definitioner Beregningsgrundlag Regnbetingede udløb Udledning af renset spildevand Slambehandling Tømningsordning Udtræden af kloakforsyningen Renseanlæg status og plan Bønnerup Strand Renseanlæg Fjellerup Strand Renseanlæg Ørum Renseanlæg Fannerup Renseanlæg Fornæs Renseanlæg Kloakeret oplande status og plan Bønnerup Dalstrup Emmelev Fannerup Fjellerup Ginnerup Gjerrild og Stokkebro Gjerrild Nordstrand Glesborg og Selkær Hemmed Karlby Kastbjerg Meilgård Ramten Rimsø Sangstrup Selkær Mølle Skindbjerg Stenvad Thorsø Veggerslev og Tornled Villersø Voldby Ørum 45 9 Spildevandsbortskaffelse i det åbne land Renseklasse og anlægstype Hvad er grundlaget for at kommunen kan give påbud? Tidsplan for forbedret rensning Hvad kan ejeren gøre når der gives påbud? Hvad koster et renseanlæg? 50 Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

4 9.6 Bebyggelser uden fælles rensning Særlige forhold Dimensionering af kloakken Offentlige og private anlæg Tilslutningsret og -pligt Afgivelse af areal og pålæggelse af servitut Kloakprojekter - detailprojektering Straf Revision af planen Økonomi for kloakforsyningen Driftsudgifter for kloakforsyningen Anlægsudgifter for kloakforsyningen Indtægter for kloakforsyningen Samlet budget for kloakforsyningen Finansiering Økonomi 61 Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

5 Bilagsfortegnelse Tekst- og skemabilag: Nr. Emne Farve 1 Forklaring til skemaer for oplande, udløb og renseanlæg Grønne 2 Skema for oplande (status og plan) Gule 3 Skema for udløb (status og plan) Blå 4 Skema for renseanlæg (status og plan) Rosa Kortbilag: Nr. Emne Mål 0 Signaturplan - 1 Oversigtskort inkl. udpegede områder i det åbne land 1 : Bønnerup 1 : Dalstrup 1 : Emmelev 1 : Fannerup 1 : A Fjellerup 1 : B Fjellerup 1 : Ginnerup 1 : Gjerrild og Stokkebro 1 : Gjerrild Nordstrand 1 : Glesborg og Selkær 1 : Hemmed 1 : Karlby 1 : Kastbjerg 1 : Meilgård 1 : Ramten 1 : Rimsø 1 : Sangstrup 1 : Selkær Mølle 1 : Skindbjerg 1 : Stenvad 1 : Thorsø 1 : Veggerslev og Tornled 1 : Villersø 1 : Voldby 1 : Ørum 1 : Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

6 1 Forord og Formål 1.1 Forord Til udarbejdelse af spildevandsplanen har kommunen anvendt egne ressourcer samt benyttet Hedeselskabet som rådgiver. Det har været hensigten, at spildevandsplanen skal være så aktuel og fyldestgørende som muligt samt let at opdatere fremover. Spildevandsplanen vil blive gjort tilgængelig via kommunens hjemmeside Formål Kommunalbestyrelsen skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand i Nørre Djurs Kommune. Derfor har kommunalbestyrelsen udarbejdet Spildevandsplan for Nørre Djurs Kommune. I perioden fra den 2. oktober 2003 til den 19. december 2003 offentliggjorde kommunen et forslag til spildevandsplanen. Der blev afholdt et offentligt møde den 11. december Der er alene indkommet bemærkninger til planforslaget fra Århus Amt. Amtets henstilling om fremrykning af en offentlig kloakering af Laen, er taget til efterretning. Laen planlægges spildevandskloakeret senest ved udgangen af Spildevandsplanen er endelig vedtaget af kommunalbestyrelsen den 4. marts I henhold til Miljøbeskyttelsesloven kan kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Spildevandsplanen kan efter de generelle regler om domstolsprøvelse, indbringes for domstolene. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

7 2 Planlægningsgrundlaget 2.1 Lovgrundlag Kommunen skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand, som skal beskrive: Eksisterende og planlagte kloakområder og renseforanstaltninger. Områder hvor kommunalbestyrelsen (i lovgivningen benævnt kommunalbestyrelsen) er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, dvs. forhold omkring ind- og udtræden af kloakforsyningen. Kloakanlæggets tilstand samt planlagte fornyelser af dette. Eksisterende og planlagte rensekrav til ejendomme i det åbne land. Ved ejendomme i det åbne land forstås ejendomme, som ikke er tilsluttet offentlig kloak samt, hvor spildevandsanlæggets rensekapacitet er mindre end eller lig med 30 personenheder. En tids- og økonomioversigt for de planlagte projekter. Administrationen af kommunens spildevandsforhold sker med udgangspunkt i følgende love, bekendtgørelser og vejledninger: Love: Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni Lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. oktober Bekendtgørelser: Spildevandsafgift (Lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998) Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Vejledninger m.v.: Vejledning fra Miljøstyrelsen 3/2001. Betalingsregler for spildevandsanlæg, Miljøstyrelsen, Miljøstyrelsens orienteringsskrivelse af 9. juli 1997 om spildevandsrensning i det åbne land. De seneste ændringer af Miljøbeskyttelsesloven og Lov om betalingsregler, indeholder en række nye krav til kommunernes spildevandsplanlægning. Ændringerne angår hovedsagelig nye regler omkring ind- og udtræden af kloakforsyning, samt et nyt lovgrundlag for spildevandsforhold i det åbne land. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

8 2.2 Udtræden af kloakforsyning Indenfor et i spildevandsplanen godkendt kloakopland er grundejeren forpligtet til for egen regning at tilslutte regn- og spildevand til stikledning, når denne er ført frem til skel eller skelbrønd. Ændringerne til Lov om betalingsregler medfører, at det nu er muligt at træde helt eller delvis ud af den offentlige kloakforsyning. Udgangspunktet ved udtræden er, at der ikke skal ske nogen tilbagebetaling, da kloakforsyningen allerede har afholdt de anlægsudgifter, som tilslutningsbidraget skal dække. Der kan dog i visse situationer blive tale om, at kloakforsyningen foretager en tilbagebetaling ved udtræden eller kræver økonomisk kompensation for at acceptere udtræden. Tilladelse til hel eller delvis (regnvand) udtræden af det offentlige kloakfællesskab, kan meddeles af kommunalbestyrelsen under forudsætning af følgende: at der er overensstemmelse med spildevandsplanen, at der er enighed herom mellem grundejer og kommunalbestyrelse, at kloakforsyningens samlede økonomi ikke forringes væsentligt, at kloakforsyningen stadig kan fungere teknisk forsvarligt. Ophævelse af hele tilslutningspligten forudsætter samtidig, at der er meddelt tilladelse til alternativ bortskaffelse af spildevandet. Hel- eller delvis ophævelse af tilslutningspligten skal indføres i spildevandsplanen, således at det fremgår, hvilke ejendomme der er tilsluttet kloakken og i hvilket omfang de er tilsluttet. De nærmere betingelser fremgår af Betalingsvedtægten for Nørre Djurs Kommunes spildevandsanlæg, som er godkendt august Kommuneplan Kommunalbestyrelsen har den 5. maj 1999 vedtaget Nørre Djurs Kommuneplan Kommuneplanen beskriver de overordnede planer for og forventninger til udviklingen i Nørre Djurs Kommune og er således grundlaget for udarbejdelse af såvel lokalplaner som en række temaplaner (sektorplaner), bl.a. affaldsplan, vandforsyningsplan samt denne spildevandsplan. Spildevandsplanen skal afspejle regionplanens retningslinier. Hovedtrækkene optages i kommuneplanen, hvori der er foretaget en vurdering af mulighederne for tilfredsstillende spildevandsafledning i forbindelse med planlagt byvækst. Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med kommunens planer for byudvikling. Byområder med lokalplan er således medtaget i planen. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

9 Da byudviklingen afhænger af behovet for salgbar jord og dermed af konjunkturudviklingen, kan det ikke eksakt angives, hvilke nye kloakoplande eller udvidelse af eksisterende oplande, der vil blive aktuelle i planperioden frem til år 2012, men med udgangspunkt i kommuneplanen og rammebestemmelserne udlægges følgende nye kloakoplande og oplandsudvidelser: By Status [ha] Plan [ha] Udvidelse [ha] Bønnerup 97,9 203,9 106,0 Dalstrup 9,1 9,1 - Emmelev 8,6 11,5 2,9 Fannerup 13,0 13,0 - Fjellerup 120,3 275,7 155,4 Ginnerup 0,0 0,0 - Gjerrild 52,5 58,0 5,5 Gjerrild Nordstrand 88,7 88,7 - Glesborg 57,3 91,9 34,6 Hemmed 8,9 10,3 1,4 Karlby 9,8 9,8 - Kastbjerg 7,6 7,6 - Meilgård 10,9 10,9 - Ramten 22,0 22,9 0,9 Rimsø 15,5 15,8 0,3 Sangstrup 10,7 10,7 - Selkær Mølle 49,5 49,5 - Skindbjerg 7,2 7,2 - Stenvad 25,9 27,0 1,1 Thorsø 6,6 6,6 - Veggerslev 15,8 17,5 1,7 Villersø 7,5 7,5 - Voldby 38,2 45,1 6,9 Ørum 59,3 75,3 16,0 Sum 742, ,5 332,7 Tabel 2.1 Eksisterende og planlagte kloakerede arealer Hovedparten af de planlagte kloakerede arealer er sommerhusområder i Bønnerup og Fjellerup. 2.4 Vandforsyningsforhold Spildevandsplanen skal tage hensyn til de gældende vandindvindings- og vandfor- kun syningsplaner. Det betyder, at nedsivning af spildevand fra samlet bebyggelse må ske i områder, hvor nedsivningen ikke kan føre til forurening af grundvand, som anvendes eller planlægges anvendt til drikkevandsformål. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

10 Drikkevandsområder, det vil sige områder med særlig drikkevandsinteresse, fremgår af Århus Amts Regionplan I sådanne områder skal grundvandet i særlig grad beskyttes mod forurening, ligesom tiltag, der kan øge beskyttelsen eller kvaliteten af grundvandet skal fremmes. Der vil således være behov for, at man i sådanne områder er særlig opmærksom på, om kloakledninger er utætte med udsivning til følge. Som udgangspunkt må der ikke forekomme nedsivning fra samlet bebyggelse (typisk > 30 p.e.) i drikkevandsområder. Etablering af grundvandstruende aktiviteter skal undgås, medmindre særlige lokaliseringsmæssige hensyn nødvendiggør en placering i disse områder. Såfremt dette er tilfældet skal der tages særlige forholdsregler. Bortskaffelse af spildevand fra enligt beliggende ejendomme i det åbne land kan normalt ske ved nedsivning, medmindre det er i strid med grundvandsinteresserne. Hvor nedsivning ikke er mulig skal spildevandet renses i nødvendigt omfang inden udledning til recipient. Ved en uforholdsmæssig dyr rensning set i forhold til den opnåede forbedring af vandområdets tilstand, kan en lempelse af reglerne finde sted. På kortbilag 26 er vist potentialet for nedsivning i det åbne land. Vandforsyningen i Nørre Djurs Kommune består af 27 almene og 16 ikke almene vandværker og ca. 500 enkeltindvindingsanlæg. Enkelte husstande har ingen vandforsyning. Ved overvejelser om samlet nedsivning af spildevand skal der tages hensyn til bestemmelserne i regionplanen, 300 m beskyttelseszoner for vandboringer samt udlagte vandindvindingsområder med specifikke beskyttelseskrav. Individuel nedsivning af spildevand og regnvand sker i stor udstrækning for fritliggende ejendomme, hvilket efter nutidige regler er en god løsning, hvis jordbunds- forhold og hensynet til grundvandsressourcerne er i orden. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

11 3 Visioner og overordnede målsætninger Kommunen har følgende visioner og overordnede målsætninger for spildevandsområdet. Visioner Nørre Djurs Kommune skal aktivt medvirke til at udvikle miljømæssigt forsvarlige løsninger inden for spildevandsområdet, kloaksystemet skal være velfungerende for at sikre borgerne den bedst mulige service, spildevandet skal renses og udledes på en sådan måde, at påvirkningen af recipienter reduceres. Overordnede målsætninger at bortskaffe spilde- og regnvand samt slam i henhold til gældende spildevandsplan på den mest hensigtsmæssige måde ud fra en teknisk, miljømæssig og økonomisk vurdering. Det skal ske på en sikker og betryggende måde uden sundhedsrisiko, hverken for borgere eller Nørre Djurs Kommunes driftspersonale eller fremmed vedligeholdelsespersonale, at reducere mængden af forurenende stoffer i spildevandet. Dette skal ske gennem dialog med virksomheder og borgere om indførelse af renere teknologi og større miljøbevidsthed, at sikre grundvandskvaliteten ved løbende fornyelse af kloaksystemet for at minimere udsivning af spildevand, at minimere skader og gener som følge af overbelastning af kloaksystemet, at registrere og vurdere alle udledninger fra overløbsbygværker. Såfremt udledningen er uacceptabel, skal der udarbejdes et løsningsforslag, at koordinere udbygningen med regnvandsbassiner med vandløbsrestaurering og naturgenopretning, at forhindre at grundvand trænger ind i kloakken og bliver forurenet ved opblanding med spildevandet, at basere renseanlæggenes drift på en miljømæssig helhedsbetragtning. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

12 4 Indledning Spildevandsplan for Nørre Djurs Kommune omfatter alle spildevandsanlæg i kommunen, såvel de eksisterende anlæg som de planlagte anlæg i forbindelse med byudvikling. Denne plan beskriver overordnet de ændringer og udvidelser af de offentlige spildevandsanlæg, som forventes i perioden til og med år Spildevandsplanen erstatter den hidtil gældende spildevandsplan Kommunens primære indsats frem til 2004 har været en udbygning af kloakken, særligt i sommerhusområderne. Gjerrild Bugt Renseanlæg er blevet nedlagt, og der er etableret transportledninger til Fornæs Renseanlæg i Grenaa Kommune. Undersøgelser af spildevandsafledningen i det åbne land pågår. I denne planperiode vil indsatsen blive koncentreret omkring følgende hovedområder: Fortsættelse af kloakering af sommerhusområder. Fortsættelse af registreringen af spildevandsafledningen fra ejendomme i det åbne land. Efterfølgende vil der ske en forbedring af spildevandsrensningen ved de ejendomme, hvor der er behov for dette. Kloakfornyelsesplanlægning for hele kloakken. Fornyelse af kloakken. Løbende udbygning af kloakanlæg ved byudvikling i overensstemmelse med kommuneplan og lokalplaner. Nedlæggelse af Fannerup Renseanlæg og etablering af transportledning til Ørum Renseanlæg eller alternativt til Fornæs Renseanlæg eller andet godkendt renseanlæg. Anlæggelse af bassiner på de regnbetingede udløb således, at indsatsen for en bedre tilstand i recipienter opretholdes, og at udløbene ikke hindrer at recipienternes målsætning opfyldes. Der er lagt vægt på at gøre spildevandsplanen dynamisk og overskuelig. For henholdsvis status- og plansituationen er der for hver by udarbejdet kort- og skemabilag. Disse beskriver forholdene i de enkelte kloakoplande samt udløbenes placeringer og udledte mængder til vandløb, søer og havet. Da spildevandsplanen fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter, er det kun muligt i denne plan at angive en omtrentlig placering for nye anlæg. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

13 Spildevandsplanen er udarbejdet med edb-værktøjer, som gør, at kort- og skemabilag samt tekst er koblet gennem en database. I denne er oplysninger om de enkelte oplande og udløbs funktioner m.m. registreret. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

14 5 Sammendrag I sammendraget gennemgås hovedpunkterne i spildevandsplanen, som er: Kloak Renseanlæg Regnbetingede udløb Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land Samlet budget 5.1 Kloak I Nørre Djurs Kommune er der ca fastboende indbyggere. Det samlede kloakerede opland udgør ca. 743 ha i Heraf udgør fælleskloakerede oplande ca. 138 ha og separatkloakerede oplande ca. 605 ha Kloakfornyelse Der er foretaget en digital registrering af hele kommunens ca. 174 km offentlige kloakledninger ekskl. stik. Heraf er ca. 20 km TV-inspiceret. Kloakkens helbredstilstand skal i planperioden behandles i kloakfornyelsesplaner, således kommunen får et meget præcist kendskab til kloakkens helbredstilstand Etablering af nye kloakoplande I planperioden forventes det kloakerede opland i kommunen øget fra 742,8 ha i 2004 til maksimalt 1.075,5 ha i år 2012, hvilket indebærer en mulig tilvækst på 241,2 ha. Heraf er hovedparten kloakering af sommerhusområder i Bønnerup og Fjellerup. Ved kloakering af sommerhusområder skal tag- og overfladevand nedsives på egen grund og på grundejerens foranstaltning. Overfladevandet fra veje bør så vidt muligt også nedsives. Kloakering af øvrige områder vil ske som separatkloak, hvor spilde- og regnvand afledes i hver sin ledning. Hvis undersøgelser viser, at det er muligt at nedsive både overfladevand fra både veje og tage, vil kommunen gøre dette. Kloakering med fællessystem vil kun forekomme ved mindre udvidelser i eksisterende fælleskloakerede områder Etablering af nye ejendomme i eksisterende oplande Ved kloakering af nye ejendomme i eksisterende oplande, f.eks. på ubebyggede grunde eller ved byfornyelse, bør tag- og overfladevand så vidt muligt: i de fælleskloakerede områder nedsives på egen grund og på grundejerens foranstaltning, i de separatkloakerede områder ledes til en eksisterende regnvandsledning. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

15 5.1.4 Investeringer Udgifter til etablering af nye kloakoplande i sommerhusområder forventes at blive ca. 23,1 mio. kr. Tilslutningsbidraget er i perioden i samme størrelsesorden. På baggrund af kommunens samlede ledningsanlæg m.m. forventes en gennemsnitlig årlig investering på ca. 4,5 mio. kr. til kloakfornyelse af det eksisterende anlæg. 5.2 Renseanlæg Spildevandsrensningen foregår, dels på de kommunale renseanlæg i Bønnerup Strand, Fannerup, Fjellerup Strand og Ørum som er angivet i tabel 5.1, dels på Fornæs Renseanlæg i Grenaa Kommune, som ikke er angivet i tabel 5.1. Renseanlæg Type Kapacitet Belastning Recipient Bønnerup Strand MBNKL p.e p.e. Treå Fannerup M 115 p.e. 100 p.e. Kolindsund Nordkanal Fjellerup Strand MBNKL p.e p.e. Fjellerup Møllebæk Ørum MBNKL p.e p.e. Ørum Å M= mekanisk, B = biologisk, N = nitrifikation, K = kemisk, L= lagune. Tabel 5.1 Offentlige renseanlæg Den angivne belastning i tabel 5.1 for renseanlæggene er en teoretisk værdi, som er beregnet udfra antal brugere af anlægget i sommerperioden. Kommunen leder spildevand fra ca p.e. til Fornæs Renseanlæg. For den spredte bebyggelse afledes spildevandet individuelt enten ved nedsivning eller ved udledning til vandløb, søer eller marine områder Udbygning Der er planlagt en mindre udbygning af Bønnerup Strand Renseanlæg. Fannerup Renseanlæg nedlægges i Belastningen på renseanlæggene Bønnerup Strand, Fjellerup Strand og Ørum øges, når oplande udvides og nye områder kloakeres som planlagt. Spildevand fra Fannerup øger endvidere belastningen på Ørum Renseanlæg, medmindre det transporteres til Fornæs Renseanlæg eller andet godkendt renseanlæg Investeringer I budgettet er afsat ca. 0,5 mio. kr. i 2004 til renovering og udbygning af Bønnerup Strand Renseanlæg. Derudover er der fra 2005 afsat ca. 0,5 mio. kr. pr. år til renovering af pumpestationer. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

16 5.3 Regnbetingede udløb I hele kommunen er der følgende udløb fra de kloakerede områder: Udløbstype Fælleskloak, overløb uden bassin Fælleskloak, overløb med bassin Separatkloak, regnvandsudløb direkte (uden bassin) Separatkloak, regnvandsudløb gennem bassin Overløb/udløb i alt Tabel 5.2 Antal 6 stk. 4 stk. 40 stk. 8 stk. 58 stk. Regnbetingede udløb til vandløb, søer og marine områder Ud af de 58 stk. udløb er der 1 stk. privat udløb. Det er en forudsætning for etablering af nye kloakoplande samt nye udløb, at Århus Amt meddeler udledningstilladelse, dvs. at amtet skal godkende udledningssted og -mængder. I spildevandsplanen er der alene medtaget nødoverløb fra pumpestationer, hvis det er i forbindelse med et regnbetinget udløb Målsætninger i vandløb I kommunen er der mange vandområder med generel målsætning. Målsætningen i 5 vandløb er ikke overholdt, hvilket er konstateret senest i Årsagen til dette er overvejende uæstetiske forhold, der kan skyldes fejltilslutninger i kloakerede oplande og/ eller spildevand fra ejendomme i det åbne land. Der mangler endnu en vurdering af 14 udløb, der ikke er fundet ved amtets besigtigelse efteråret Tiltag i planperioden Bestræbelserne for at begrænse forureningen fra separate regnvandsudløb og overløbsbygværker til vandløb fortsætter, så disse udledninger ikke er en hindring for, at recipienternes målsætninger kan opfyldes. På de eksisterende udløb fra separatkloak er der planlagt 6 stk. bassiner samt 3 stk. sand-/oliefang på udløb, hvor der ikke skal anlægges bassin. Flere af de eksisterende bassiner på fælleskloakken ændres til regnvandsbassiner i takt med, at oplandene separatkloakeres. Alle planlagte regnbetingede udløb skal etableres efter retningslinierne for Århus Amt Investeringer Etablering af foranstaltninger på de regnbetingede udløb har en samlet investering på ca. 1,2 mio. kr. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

17 5.4 Spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land Regionplan har i Nørre Djurs Kommune udpeget 7 vandløb og 3 søer, hvor målsætningen ikke er overholdt pga. spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land Tiltag i planperioden Der er opstillet en tidsplan for gennemførelse af forbedret rensning i oplandene til de 7 vandløb og 3 søer. Tidsplanen er vist i tabel 5.3. Den viser, hvornår kommunen senest vil undersøge afløbsforholdene ved de enkelte ejendomme. Hvis afløbsforholdene ikke er i orden, vil kommunen give påbud om forbedret rensning indenfor den angivne periode i tabel 5.3. Sammen med påbuddet vil kommunen komme med et tilbud om forbedret rensning. De fleste ejendomme forventes, at skulle forbedre rensningen ved en individuel løsning. Recipient Registrering på stedet Forbedret rensning Ørum Å øvre del Treå øvre del Brøndstrup Mølleå øvre del Ræbæk Elkær Grøft Voldby-Karlbybæk Hjem Bæk Ramten Sø Dystrup Sø Møgelmose Øvrige søer, vandhuller og damme > 100m² Tabel 5.3 Tidsplan for forbedret rensning Investeringer Kommunen vurderer, at samtlige ejere af ejendomme med de individuelle løsninger, selv vil stå for dette, hvorfor det ikke vil få betydning for kloakfonden. 5.5 Samlet budget Af efterfølgende tabeller fremgår de planlagte drifts- og anlægsudgifter samt forventede indtægter for perioden I disse er såvel udgifts- som indtægtssiden indarbejdet oplysninger fra kommunens budget. Beløbsangivelser er i mio. kr. ekskl. moms. Prisniveau er Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

18 Driftsudgifter I alt Forsyningens administration 0,3 0,3 0,3 0,3 1,6 2,9 Renter af mellemværende 0,5 0,6 0,7 0,8 2,7 5,2 Hovedkloakker 3,7 3,7 3,7 3,7 18,6 33,5 Detailkloakker 1,4 1,4 1,4 1,4 7,0 12,7 Samlede driftsudgifter [mio. kr.] 6,0 6,0 6,1 6,3 29,9 54,3 Tabel 5.4 Forventede driftsudgifter ekskl. moms i mio. kr. prisniveau 2004 Anlægsudgifter I alt Bassiner, overløbsbygværker m.m. 0,1 0,2 1,0 1,2 Akut fornyelse af kloakken 0,9 0,9 0,9 1,0 5,0 8,7 Undersøgelse/planlægning af kloakken 0,8 0,9 0,9 0,9 2,6 6,1 Sanering og renovering af kloakken 1,1 2,6 1,2 3,2 8,1 Forbedret spildevandsrensning Fannerup 2,6 2,6 Separering af eksisterende fælleskloak 2,6 3,6 3,5 7,9 17,6 Renseanlæg og pumpestationer 0,5 0,5 0,5 0,5 2,5 4,5 Kloakering af sommerhusområder 5,9 4,3 4,0 8,9 23,1 Samlede anlægsudgifter [mio. kr.] 10,8 10,5 8,5 11,1 31,1 71,9 Tabel 5.5 Forventede anlægsudgifter ekskl. moms i mio. kr. prisniveau 2004 Indtægter I alt Vandafledningsbidrag - variabelt 8,6 8,7 8,9 9,0 46,4 81,5 Vandafledningsbidrag - fast 1,4 1,4 1,5 1,6 8,7 14,6 Afvandingsbidrag fra veje 0,1 0,4 0,6 0,5 1,2 2,7 Sommerhusområder tilslutningsbidrag 4,5 3,6 3,7 6,8 18,6 Øvrige tilslutningsbidrag 0,4 0,4 0,4 0,4 1,9 3,4 Samlede indtægter [mio. kr.] 14,9 14,5 11,3 15,1 64,9 120,8 Tabel 5.6 Forventede indtægter ekskl. moms. i mio. kr. prisniveau 2004 Samlet budget I alt Samlede driftsudgifter 6,0 6,0 6,1 6,3 29,9 54,3 Samlede anlægsudgifter 10,8 10,5 8,5 11,1 31,1 71,9 Samlede udgifter i alt 16,7 16,5 14,6 17,4 61,0 126,2 Samlede indtægter 14,9 14,5 11,3 15,1 64,9 120,8 Resultat -1,8-2,0-3,3-2,2 3,9-5,4 Tabel 5.7 Forventet resultat ekskl. moms i mio. kr. prisniveau 2004 Bortset fra udgifter til byggemodning, finansieres drift og investeringer primært gennem en indtjening på de tilsluttede ejendommes vandforbrug og det faste bidrag Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

19 pr. forbruger. Indtjeningen i år 2003 på det faste bidrag er 422 kr. ekskl. moms og vandafledningsbidrag er på 26,0 pr. m³ ekskl. moms. Den variable del af vandafledningsbidraget stiger i 2004 til 28,0 kr. og forventes at være uændret i resten af planperioden. Den faste del af vandafledningsbidraget stiger i 2004 til 436 kr., som fastholdes i hele planperioden. Alle beløb reguleres derudover med de almindelige prisstigninger. Udviklingen af beholdningen i kloakfonden er angivet i efterfølgende figur 5.1 for perioden Kloakfond [mio. kr.] 0,0-2,0-4,0-6,0-8,0-10,0-12,0-14,0-16,0-18,0-20,0-22,0-24, Figur 5.1 Beholdning i kloakfonden ved udgangen af de viste år prisniveau 2004 Kloakforsyningen skal hvile i sig selv, hvilket betyder, at indtægter og udgifter under ét skal balancere. Der skal ikke nødvendigvis være balance inden for det enkelte anlæg eller inden for det enkelte år. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

20 6 Recipienter Ved en recipient forstås et vandløb, en sø eller marine områder, der modtager opspædet spildevand eller regnvand fra et afløbssystem. I Nørre Djurs Kommune er der mange attraktive vandområder. Der er blå flag på tre af kommunens strande. 6.1 Overholdelse af målsætninger Århus Amt har i perioden 20. oktober til 31. december 2002 foretaget en undersøgelse ved de regnbetingede udledninger i Kommunen. Amtet har registreret 56 regnbetingede udløb, hvoraf der er udført besigtigelse ved 42 af udløbene. 4 udløb har ikke kunnet besigtiges, da de har udløb til rørlægningen gennem Fjellerup. De resterende 10 udløb har ikke kunnet lokaliseres. Den væsentligste årsag til de recipientmæssige problemer, Århus Amt har konstateret ved besigtigelse er uæstetiske forhold omkring eller nedstrøms udløb. Ved Ramten Sø er der konstateret oliefilm og -lugt ved udløbet. 6.2 Samlet belastning fra regnbetingede udløb I den efterfølgende tabel er vist den årlige belastning af de enkelte recipienter fra regnbetingede udløb. Recipientnavn Årlig belastning fra regnbetingede udløb. Volumen i [m³] og stoffer i [kg] Status Plan Andel Volumen COD N P Volumen COD N P Afløb fra Bønnerup 0% Bønnerup Strand Bæk 2% Elkær grøft 2% Emmelev Bæk 2% Fjellerup Møllebæk nedre del 1% Fjellerup Møllebæk øvre del 6% Hemmed Bæk 0% Hevring Bugt, syd 7% Hjembæk 3% Hov Å 14% Hov Å, fra Stokkebro 0% Kni Bæk 2% Kolindsund Nordkanal 0% Privat vandløb 2% Ramten Sø 4% Selkær Bæk, øvre del 5% Treå 5% Veggerslev Å 1% Villersø bæk 6% Voldby-Karlby Bæk 16% Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

21 Recipientnavn Årlig belastning fra regnbetingede udløb. Volumen i [m³] og stoffer i [kg] Status Plan Andel Volumen COD N P Volumen COD N P Ørum Å 23% Kommunen i alt 100% Tabel 6.1 Samlet belastning fra regnbetingede udløb fordelt på de enkelte recipienter I tabel 6.1 er der i kolonne Andel angivet belastningen i forhold til det samlede udledte/aflastede volumen i status. Kolonnen viser, at de 5 største udledninger i status sker til Ørum Å, Voldby-Karlby Bæk, Hov Å, Hevring Bugt syd, Fjellerup Møllebæk øvre del. Disse belastes samlet med ca. 66% af kommunens samlede udledning fra regnbetingede udløb. Ud fra tabel 6.1 fremgår det, at de årlige mængder fra regnbetingede udløb vokser i plan. Vandmængden stiger med ca. 26% og stofmængden stiger med ca. 22%. Stigningen i det befæstede areal er ca. 14%. Når vandmængden stiger mere end dette skyldes det, at flere byer separatkloakeres, således at alt regnvandet udledes til recipienten. Den lavere stigning i stofmængden skyldes også separeringen samt, at kommunen etablerer bassiner på flere udløb. Hovedparten af de planlagte bassiner er på udløb til Ørum Å, som er det vandløb, der belastes mest i kommunen. 6.3 Samlet belastning fra renseanlæg I den efterfølgende tabel er vist de målte årlige udledte mængder fra kommunens fire renseanlæg. Renseanlæg Recipient Årlig udledning fra renseanlæg i 2002 Andel Volumen BI 5 N P [%] [m³] [kg] [kg] [kg] Bønnerup Strand Hevring Bugt 25% Fannerup Kolindsund Nordkanal 2% Fjellerup Strand Fjellerup Møllebæk 39% Ørum Ørum Å 34% Renseanlæg i alt 100% Bønnerup Strand: Fannerup: Tabel 6.2 Tal er fra før nedlæggelse af Gjerrild Bugt Renseanlæg og etableringen af det afskærende system, hvorfor der ikke er et reelt sammenligningsgrundlag i tabel 6.3. Tallene beror på et skøn. Samlet belastning fra renseanlæg i 2002 fordelt på de enkelte renseanlæg Tabel 6.2 viser, at Fjellerup Strand Renseanlæg udleder den største mængde. Udover de viste renseanlæg ledes spildevand ud af kommunen til Fornæs Renseanlæg, som er beliggende i Grenå Kommune. Det drejer som om spildevand fra ca p.e. fordelt på byerne Dalstrup, Emmelev, Gjerrild og Gjerrild Nordstrand, Karlby, Rimsø, Sangstrup, Skindbjerg, Thorsø, Veggerslev, Villersø og Voldby. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

22 6.4 Sammenligning af udledninger Summerne fra tabel 6.1 og 6.2 er opstillet i følgende tabel. Det skal bemærkes, at data fra de regnbetingede udløb er middelværdier og data fra renseanlæg er fra år 2002, samt at disse tal er fra før nedlæggelse af Gjerrild Bugt Renseanlæg og etableringen af det afskærende system. Kilde Volumen BI 5 N P [m³] [%] [kg] [%] [kg] [%] [kg] [%] Regnbetingede udløb % % 520 8% % Renseanlæg % % % % Kommunen i alt % % % % BI5: COD mængden fra regnbetingede udløb divideret med faktor 5 Tabel 6.3 Sammenligning af middelbelastningen fra regnbetingede udløb og fra renseanlæg i 2002 Tabellen viser, at de største mængder udledes fra renseanlæggene, bortset fra BI 5, hvor mængden fra de regnbetingede udløb er størst. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

23 7 Kloakfornyelse 7.1 Målsætning Genanskaffelsesværdien af kloakken er på ca. 390 mio. kr. ekskl. renseanlæg. For at forvalte disse værdier bedst muligt, skal der foretages en løbende vedligeholdelse af denne. Dermed kan problemerne udbedres inden omkostningerne eller generne for omgivelserne bliver for høje. Det er Nørre Djurs Kommunes målsætning at bortskaffe spilde- og regnvand samt slam på den mest hensigtsmæssige måde ud fra en teknisk, miljømæssig og økonomisk vurdering. Det skal ske på en sikker og betryggende måde uden sundhedsrisiko, hverken for borgere eller Nørre Djurs Kommunes driftspersonale eller fremmed vedligeholdelsespersonale. Opnåelse af Regionplanens målsætning for recipienternes vandkvalitet søges fremmet ved begrænsning af indholdet af forurenende stoffer ved kilden samt ved effektiv rensning før udledning. Desuden søges grundvandskvaliteten sikret ved, løbende fornyelse af kloakken for at minimere udsivning af spildevand. Skader og gener som følge sammenbrud af ledninger og overbelastning af kloaksystemet (f.eks. vand i kældre) skal minimeres. 7.2 Kloakfornyelsesplanlægning Nørre Djurs Kommune vil i planperioden gennemføre kloakfornyelsesplanlægning. Kloakfornyelsesplanlægning er en helbredsanalyse af kloakken. Den består af en spuling og TV-inspektion af ledningerne, vurdering af ledningernes fysiske tilstand, opmåling af brønde, udarbejdelse af opdaterede kloakkort, registrering og beregning af oversvømmelser m.m. Resultaterne analyseres, og der udarbejdes en beskrivelse af de anlægsarbejder, som er nødvendige for, at kloakkens målsætning kan overholdes samtidig med at driftsudgifterne holdes på et minimum. Der udarbejdes planer for hele kommunen. 7.3 Investeringer i kloakfornyelse Kloakkens genanskaffelsesværdi ekskl. renseanlæg er overslagsmæssigt beregnet i efterfølgende tabel. Kloak Længde Enhedspris Værdi [km] [mio. kr.] [mio. kr.] Fælleskloak 39 á 4,0 156 Separatkloak - spildevand 50 á 3,0 150 Separatkloak - regnvand 37 á 1,5 56 Transportledninger 48 á 0,6 29 I alt ekskl. renseanlæg Separatkloak - regnvand: Enhedsprisen forudsætter, at der anlægges en spildevandsledning parallelt med denne. Tabel 7.1 Overslag for kloakkens genanskaffelsesværdi ekskl. renseanlæg Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

24 8 Spildevandsanlæg 8.1 Generelt Definitioner Ved spildevandsanlæg forstås anlæg til afledning og rensning af hus- og industrispildevand samt regn- og overfladevand fra byer og fra spredt bebyggelse, herunder landbrug. Offentlige spildevandsanlæg: Kloak- og rensningsanlæg etableret som offentlige kloakanlæg efter kendelse eller optaget som offentlige gennem spildevandsplanlægningen. Til de offentlige spildevandsanlæg hører stikledninger uden for skel. I Nørre Djurs Kommune forestår kommunalbestyrelsen anlæg og drift af de offentlige spildevandsanlæg. Private spildevandsanlæg: Et spildevandsanlæg, der tjener én eller flere ejendomme, er et privat spildevandsanlæg, når anlægget ikke er optaget i spildevandsplanen som offentligt. Et privat spildevandsanlæg anlægges og drives af den eller de grundejere, der har nytte af anlægget. Et privat spildevandsanlæg kan være tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg. Kloakanlæg, fællessystemer: I fællessystemer afledes spilde- og regnvand i samme ledning. I fællessystemer er der normalt et eller flere overløbsbygværker til aflastning af opspædet spildevand til bassin og/eller recipient, således at kloakledninger og renseanlæg ikke bliver overbelastet ved store nedbørshændelser. Overløbsbygværker og bassinanlæg er normalt indrettet med rist og skumskærm til frasortering af de grove partikler og flydende stoffer inden det fortyndede spildevand udledes til recipienten. Kloakanlæg, separatsystemer: I separatsystemer afledes spilde- og regnvand i hvert sit ledningssystem. Spildevandet ledes til renseanlæg. Regnvandet ledes - eventuelt gennem et bassin - til nærmeste egnede recipient Beregningsgrundlag Der er for de offentlige kloakanlæg i Nørre Djurs Kommune udført beregning af de aflastede stofmængder til recipienter for forholdene i status og i plansituationen. Indbyggertallet i Nørre Djurs Kommune er p.t. ca Dette niveau forventes uændret i år Disse tal er mindre end tal i Nørre Djurs Kommuneplan Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

25 Det er vanskeligt at forudsige erhvervsudviklingen i planperioden. Derfor skal de i spildevandsplanen anførte belastninger fra erhvervsvirksomheder tages med de fornødne forbehold. Der er udlagt områder på i alt 241,2 ha til udvidelser/nye oplande i planperioden. Hovedparten er til kloakering af eksisterende sommerhusområder. Placeringen af områderne fremgår af kortbilag 2 til 25 og af tabel 2.1 i afsnit 2.3. I tekstbilag 1 er detaljeret forklaret forudsætningerne for indsamlingen af de enkelte data og for behandlingen af data Regnbetingede udløb På kortbilagene er vist omtrentlige steder, hvor bassinerne skal placeres. Ved detailprojekteringen må det forventes, at placeringen og evt. størrelsen bliver ændret. Fælleskloak: Den væsentligste forurening fra fælleskloakkens overløbsbygværker er en æstetisk forurening med papir o.l., aflastning af organisk stof og e-coli bakterier. Nedbrydning af organisk stof kan give anledning til iltsvind og fiskedød. E-coli bakterier kan give problemer med overholdelse af badevandskvaliteten. Separatkloak: Udløb fra separatkloak giver primært skadelige effekter i form af erosion, aflejring og evt. oversvømmelser i/ved vandløb. For at modvirke disse ulemper, skal der etableres recipientbassiner, således at der ikke sker en væsentlig ændring af de naturlige afstrømningsforhold i vandløbet. Alle bassiner skal udformes, så de fungerer som sand- og oliefang eller olieudskiller. Dvs., at de skal have et dykket og aflukkeligt afløb, der er let at afspærre. Herved kan uønskede udslip til recipienten formindskes og i mange tilfælde forhindres. I de tilfælde, hvor der ikke er problemer med erosion (f.eks. udledning til marine områder), etableres sand- og oliefang, hvor det viser sig nødvendigt. Derudover kan separatkloakken give en skadelig effekt, hvor der utilsigtet er forbindelse mellem spildevands- og regnvandsledningen. Dette kan betyde udledning af f.eks. e-coli bakterier, som kan give problemer med overholdelse af badevandskvaliteten. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

26 8.1.4 Udledning af renset spildevand I Nørre Djurs Kommune er der følgende kommunale renseanlæg med kapacitet større end eller lig 30 p.e.: Bønnerup Strand Renseanlæg Fannerup Renseanlæg Fjellerup Strand Renseanlæg Ørum Renseanlæg Der er følgende private renseanlæg i kommunen: Meilgård Slot (er vist på kortbilag 14) Sostrup Slot FDM-camping, Hegedal Albertinelund camping Væksthøjskolen, Ginnerup Laen Rensekrav: Regionplanen angiver fremtidig type/renseklasse på de kommunale renseanlæg i kommunen. For Fannerup Renseanlæg skærpes renseklassen i 2004 til også at omfatte biologisk rensning og nitrifikation. Renseanlæg Type Kapacitet Belastning Recipient Bønnerup Strand MBNKL p.e p.e. Treå Fannerup M 115 p.e. 100 p.e. Kolindsund Nordkanal Fjellerup Strand MBNKL p.e p.e. Fjellerup Møllebæk Ørum MBNKL p.e p.e. Ørum Å M= mekanisk, B = biologisk, N = nitrifikation, K = kemisk, L = lagune. Belastning for renseanlæggene er en teoretisk værdi, som er beregnet udfra antal brugere af anlægget. Tabel 8.1 Offentlige renseanlæg I tabel 8.1 er kapaciteten for alle renseanlæggene beskrevet. Renseanlæggene i Bønnerup Strand, Fjellerup Strand og Ørum har en belastning under den godkendte kapacitet og opfylder kravene til rensning. Fannerup Renseanlæg nedlægges i Slambehandling Slammet fra Fjellerup Strand og Ørum Renseanlæg afvandes, hvorefter det køres til virksomheden RGS90 (Råstof og Genanvendelse Selskabet af 1990 A/S). Virksomheden behandler slammet og anvender det efterfølgende til sandblæsning. Slammet fra Bønnerup Strand Renseanlæg afvandes og opbevares i åbne slambede, til det skal udbringes på landbrugsjord. Slam der ikke kan overholde eller ligger tæt på de fastsatte grænseværdier anvendes af RGS90. Der foretages ikke kalkstabilisering af slammet. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

27 8.1.6 Tømningsordning I 1989 indførte Nørre Djurs Kommune tvungen tømningsordning for alle hustanke. Det omfatter opsamlingstanke, bundfældningstanke, nedsivningsanlæg, fedtudskillere sandfang. Tømningsfrekvens for bundfældningstanke er én gang om året, for sommerhuse dog én gang hvert andet år. Øvrige tanke tømmes efter behov ved anmeldelse/bestilling. Slammet afvandes ved mobil afvanding og køres til RGS90. Der arbejdes p.t. på en fælleskommunal tømningsordning for bundfældningstanke. Hvis denne er attraktiv, vil kommunen tilslutte sig ordningen Udtræden af kloakforsyningen Der er ikke udpeget områder, hvor kommunen er indstillet på at ophæve tilslut- ningsretten og -pligten helt eller delvis. Der vil dog kunne forekomme tilfælde, hvor kommunen vil drøfte med grundejeren, om denne vil være interesseret i at nedsive regnvandet og dermed udtræde af kloakforsyningen for regnvand. Udtræden kan kun ske efter frivillig aftale mellem grundejer og kommune. Grundejeren kan få et nærmere aftalt beløb for sin udtræden, som fastsættes af kommunalbestyrelsen. 8.2 Renseanlæg status og plan I de efterfølgende afsnit gennemgås kommunens renseanlæg ved at beskrive: Eksisterende belastninger Planlagte ændringer og belastninger Bønnerup Strand Renseanlæg Eksisterende belastninger Bønnerup Strand Renseanlæg er et anlæg med fjernelse af organisk materiale, forbedret rensning af fosfor og kvælstof samt efterpolering. Anlæggets kapacitet er på p.e. Anlægget renser spildevandet fra Bønnerup, Hemmed, Glesborg, Selkær, Kastbjerg og Selkær Mølle. I henhold til dispositionsforslag om nedlæggelse og afskæring af Gjerrild Bugt Renseanlæg i 2003, er nødvendige tiltag på Bønnerup Strand Renseanlæg beskrevet. Planlagte ændringer og belastninger Samlet i planperioden øges belastningen på anlægget med ca p.e. Forøgelsen er ved fuld udbygning af de planlagte områder. I planperioden vil kommunen overveje at tilslutte spildevand fra Gedehusene til Bønnerup Strand Renseanlæg, hvis der kommer en fælles henvendelse fra borgerne i området. Ligeledes skal spildevand fra Laen tilsluttes Bønnerup Strand Renseanlæg. Begge dele vil kun give en mindre stigning i antal p.e. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

28 Det er hensigten, at det fælleskloakerede opland 1.02E samt opland 1.02I og 1.02P i Glesborg skal separatkloakeres. Dette vil nedsætte den hydrauliske belastning på renseanlægget. Perspektiv En eventuel nedlæggelse af Ørum Renseanlæg vil medføre en ny udbygning af Bønnerup Strand Renseanlæg, med bl.a. en procestank mere. Anlægget har plads til udvidelsen, og transportledningen mellem Glesborg og Bønnerup er dimensioneret til at håndtere den øgede belastning Fjellerup Strand Renseanlæg Eksisterende belastninger Fjellerup Strand Renseanlæg er et anlæg med fjernelse af organisk materiale, for- bedret rensning af fosfor og kvælstof samt efterpolering. Anlæggets kapacitet er på p.e. Anlægget renser spildevandet fra Fjellerup. Planlagte ændringer og belastninger I planperioden vil der ske en omfattende kloakering af sommerhusområdet ved Fjellerup Strand, hvilket er den væsentligste årsag til den øgede belastning på anlægget med ca p.e. Forøgelsen er ved fuld udbygning af de planlagte områder. Før den fulde forøgelse opnås, vil belastningen blive større end renseanlæggets kapacitet. Da den maksimale belastning sker i sommerperioden, er det dog lettere for renseanlægget, at behandle spildevandet tilfredsstillende. Kommunen vil følge udviklingen nøje, og forbedre rensningen hvis der er behov for det. Der er ikke afsat investeringer til dette. Det er hensigten, at det fælleskloakerede opland 2.01D i Fjellerup skal separatkloakeres. Dette vil nedsætte den hydrauliske belastning på renseanlægget Ørum Renseanlæg Eksisterende belastninger Ørum Renseanlæg er et anlæg med fjernelse af organisk materiale, forbedret rensning af fosfor og kvælstof samt efterpolering. Anlæggets kapacitet er på p.e. Anlægget renser spildevandet fra Ørum, Ramten og Stenvad. Planlagte ændringer og belastninger I planperioden vil der blive tilsluttet spildevand fra Fannerup til Ørum Renseanlæg, medmindre det besluttes at transportere spildevandet til Fornæs Renseanlæg eller andet godkendt renseanlæg.. Belastningen på renseanlægget vil øges med ca. 100 p.e. Samlet i planperioden inkl. Fannerup øges belastningen på anlægget med ca. 400 p.e. Forøgelsen er ved fuld udbygning af de planlagte områder. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

29 Det er hensigten, at de fælleskloakerede oplande 2.09B og 2.09D i Ørum skal separatkloakeres. Dette vil nedsætte den hydrauliske belastning på renseanlægget. Perspektiv Når det er tid, at overveje en opgradering af Ørum Renseanlæg vil kommunen se på muligheden for at nedlægge Ørum Renseanlæg og i stedet for rense spildevandet på Bønnerup Strand Renseanlæg Fannerup Renseanlæg Eksisterende belastninger Fannerup Renseanlæg er et anlæg med fjernelse af organisk materiale. Anlæggets kapacitet er på 115 p.e. Anlægget renser spildevandet fra Fannerup. Anlægget opfylder ikke udledningskrav fra amtet. Planlagte ændringer og belastninger Fannerup Renseanlæg nedlægges i Spildevandet tranporteres til Ørum Renseanlæg eller alternativt til Fornæs Renseanlæg eller andet godkendt renseanlæg Fornæs Renseanlæg Fornæs Renseanlæg er placeret i Grenå Kommune. Nørre Djurs Kommune leder spildevandet fra ca p.e. hertil. Det kommer fra byerne Dalstrup, Emmelev, Gjerrild, Stokkebro, Gjerrild Nordstrand, Karlby, Rimsø, Sangstrup, Skindbjerg, Thorsø, Veggerslev, Villersø og Voldby. Der forventes i planperioden ikke tilsluttet andre byer fra Nørre Djurs Kommune til Fornæs Renseanlæg, medmindre spildevandet fra Fannerup skal ledes hertil. 8.3 Kloakeret oplande status og plan I de efterfølgende afsnit gennemgås de kloakerede byer i alfabetisk orden ved at beskrive: Eksisterende afløbsforhold Planlagte afløbsforhold Recipientbelastning Bønnerup Eksisterende afløbsforhold Kloakken i Bønnerup by består overvejende af separatkloak. Desuden er der to mindre oplande med henholdsvis fælleskloak og spildevandskloak med nedsivning af tag- og vejvand. Kloakken i Bønnerup Strand består af separatkloak, spildevandskloak med nedsivning af tag- og vejvand samt områder med nedsivning af både spilde- og regnvand. Se kortbilag 2. Spildevandet renses på Bønnerup Strand Renseanlæg. Samlet for Bønnerup er der følgende data: Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr

30 Kloakeret areal [ha] Belastning [p.e.] Fælles Separat I alt Bolig Erhverv I alt Tabel 8.2 0,7 97,2 97, Oplande og spildevandsbelastning - Bønnerup Planlagte afløbsforhold I Bønnerup by er der ingen planlagte udvidelser af kloakken. For Bønnerup Strand planlægges opland 4.11C, 4.11E og 4.11N udvidet med separatkloak, og der planlægges større udvidelser af spildevandskloak med nedsivning af tag- og vejvand. Desuden planlægges opland 9.11A spildevandskloakeret med nedsivning af tagog vejvand. Opland 9.11B og 4.11G forventes ikke kloakeret i planperioden. Perspektiv Der foretages en konkret vurdering af den samlede belastning fra spildevandsned- sivning i opland 9.11B. Recipientbelastning Der er følgende 8 stk. regnbetingede udløb: Recipient Antal regnvandsudløb Udløb fra separatkloak I alt Uden bassin Med bassin Treå Hevring Bugt, syd Bønnerup Strand Bæk Afløb fra Bønnerup I alt Tabel 8.3 [stk.] Regnbetingede udløb fordelt på type og recipient - Bønnerup Recipientmålsætning Der er følgende recipienter som benyttes for de regnbetingede udløb. Treå - B2 målsat. Ved besigtigelse af Amt, er der konstateret hvide svovlbrinter i rørudløb og en svag lugt af svovlbrinte. Hevring Bugt syd - Bønnerup Fiskerihavn og området umiddelbart omkring molerne er C målsat. Hvor der ikke er havneaktiviteter er området B målsat. Målsætningen for Hevring Bugt er ikke opfyldt, årsagen er overvejende, at der tilføres meget kvælstof, specielt fra dyrkede arealer i oplandet til Randers Fjord. Amtet har ingen bemærkninger til 4 af udløbene og udløb U.411P er ikke fundet ved besigtigelsen. Bønnerup Strand Bæk - B0 målsat. Udløb er ikke fundet ved besigtigelse af Amt. Afløb fra Bønnerup - C målsat. Udløb er ikke fundet ved besigtigelse af Amt. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr