REFERAT AF BORGERMØDE

Transkript

1 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. januar /16766 Berit Bekhøj Hansen REFERAT AF BORGERMØDE EMNE Borgermøde om VVM-undersøgelsen af jernbane over Vestfyn TIDSPUNKT 24. november 2014 kl STED Ejbyhallerne, Ejby Antal deltagere: Ca. 250 Program: Velkomst og indledning Borgmester Steen Dahlstrøm, Middelfart Kommune Planlægningsdirektør Helga Theil Thomsen, Vejdirektoratet Togfonden DK og Timemodellen - Baggrund for projektet Kontorchef Jan Albrecht, Trafikstyrelsen Ny højhastighedsjernbane over Vestfyn - VVM-undersøgelse og status for projektet Projektleder Leif Hald Pedersen, Vejdirektoratet Udstilling, debat og kaffe Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk CVR

2 2 af VELKOMST VED BORGMESTER STEEN DAHLSTRØM Borgmester i Middelfart Kommune Steen Dahlstrøm bød velkommen til borgermødet om en ny jernbane over Vestfyn. Gav udtryk for, at der er tale om et spændende projekt med 35 km ny hastighedsjernbane, hvor togene kommer til at forbinde de enkelte landsdele på en time. Der skal igangsættes et stort anlægsarbejde, men der skal afklares en masse ting forinden, bl.a. skal der findes en placering til jernbanen: nord eller syd om motorvejen, og hvor skal den tilsluttes den nuværende bane. Steen Dahlstrøm erkendte, at nogen måske synes, at borgere i Middelfart kommune ikke får glæde af forbindelsen, men han opfordrede til at se på de muligheder, det giver, når presset på regionaltoget mindskes og derved måske give bedre pendlermuligheder og derved gøre det endnu mere attraktivt at bosætte sig i Middelfart kommune. Det er noget, kommunen vil arbejde for, så alle lokalstationerne på Vestfyn får en bedre betjening, når kapaciteten bliver ændret på strækningen. Steen Dahlstrøm fortalte, at der er mange, der er berørt af etablering af den nye bane. Han erkendte, at indtil der er taget beslutning om, hvor banen skal ligge, vil mange opleve en stor usikkerhed, og gav udtryk for hans forståelse for det, da det vil berøre mange menneskers bolig og ejendom det vil være et stort indgreb i deres daglige liv, og derfor vil man fra Middelfart Kommune gøre alt for, at der kan komme en hurtig afklaring på linjeføringen, samt at de borgere, der er berørt, kan få deres ejendom eksproprieret hurtigst muligt og opnå en erstatning. Dette er baggrunden for Vejdirektoratets møde, som vil give deltagerne mere information og mulighed for at ytre synspunkter. Desuden, pointerede Dahlstrøm, er mødet også en del af den høringsproces, der er i forbindelse med projektet, og mødet vil derfor blive optaget, så der efterfølgende kan laves referat. Steen Dahlstrøm præsenterede aftenens indlægsholdere og informerede om, at der efter hvert indlæg vil være tid til opklarende spørgsmål. Desuden fortalte han om standene, der var placeret bagest i lokalet, og om muligheden for spørgsmål. Steen Dahlstrøm gav herefter ordet videre til Helga Theil Thomsen fra Vejdirektoratet. 2. VELKOMST VED HELGA THEIL THOMSEN, VEJDIREKTORATET Helga bød velkommen på vegne af Vejdirektoratet og orienterede om formålet med mødet aftenens videre forløb. HTT informerede om programmets struktur og gjorde opmærksom på, at mødet er en del af høringen i forbindelse med VVM-redegørelsen og de ting, der bringes op på mødet indgår i høringen. Herefter fremlagde HTT den overordnede plan, som der arbejdes efter: Nu i slutningen af 2014 er første offentlige høring, der løber frem til 5. januar, dernæst igangsættes en VVM-undersøgelse og så er der endnu en offentlig høring i foråret 2016, hvor resultaterne af VVM-undersøgelserne gennemgås. Herefter vil der være en politisk stillingtagen, og der skal vedtages en anlægslov i Folketinget som gør, at man kan påbegynde anlægsarbejdet i 2018 mht. at være færdig i 2023.

3 3 af PRÆSENTATION AF TOGFONDEN VED JAN ALBRECHT, TOGSTYRELSEN (JA) JA gav et overblik over fremtidens jernbane og nævnte bl.a. at der siden 2009 har været enighed i Folketinget om at satse på kollektiv trafik skal bære størstedelen af trafikvæksten frem mod Dette vil fordre en udvidelse af jernbanen. Der indføres bl.a. nyt signalsystem til 20 mia. for at gøre det muligt at der kan køre flere tog på det eksisterende system. Dernæst har man besluttet 4 nye banestrækninger: Den første, som er i gangsat er fra København over Køge mod Ringsted, hvor man vil kunne køre 250 km/timen. Ifm. Timemodellen har man besluttet at opgradere fra Ringsted til Odense til 200 km/timen, der vil sikre, at man kan komme til Odense på 1 time fra København. JA forklarede, at det, som dette møde handler om den nye bane på Vestfyn samt opgraderinger i Østjylland; en ny bro over Vejle Fjord, en ny bane syd for Århus og en række opgraderinger mellem Hobro og Aalborg. JA opsummerede, at disse projekter samlet set vil sikre en topmoderne jernbane, herunder er elektrificeringen en væsentlig del heraf, som vil gøre det muligt at købe nye, moderne tog. JA gik herefter over til at informere om det aktuelle projekt på Vestfyn, og fortalte bl.a., at togene på banen vil kunne køre op til 250 km/timen, og at det foreslås, at banen kører tæt på motorvejen, så man får skabt en trafikal korridor. Den nye bane vil tilbyde overhalingsmuligheder for at man kan realisere timemodellen samt forbedring af betjeningen på de eksisterende baner. Det vil derfor være en fordel både for landsdelstrafikken og for den lokale trafik. Der vil desuden være mulighed for at reducere støj på de eksisterende linjer. JA gennemgik herefter et linjediagram, hvoraf det fremgik, hvordan Trafikstyrelsen forestiller sig, at togene skal køre i midten af 20 erne: 3 superlyntog, som kører uden stop fra København til Odense på 58 min. Herefter 2 min. ophold i Odense. Herefter vil det ene tog køre videre til Esbjerg med stop i Kolding. Det andet vil køre fra Odense til Århus uden stop på 55 min. og herefter til Aalborg med stop i Randers. Det 3. tog, kører med stop i Østjylland i Fredericia, Vejle og Horsens. Dette vil medføre betjening i 10 superlynbyer. JA forklarede, at et væsentligt element er, at man vil optimere omstigning til Svendborgbanen. Dette samme vil gælde omstigning i Vejle og Århus, de såkaldte prioriterede omstigninger. JA fortalte, at der fortsat vil være IC-tog, der stopper i de mindre byer. JA fortalte desuden kort om kvarterdriften i Østjylland. JA opsummerede herefter rejsetiderne: 58 min. Odense-København, Odense-Esbjerg 60 min., Odense-Århus 55 min., Odense-Hjørring/Frederikshavn/Skagen vil blive ca. 1½ time kortere. JA fortalte, at Odense er knudepunktet for den kollektive trafik på Fyn og forklarede om de tidsgevinster, der vil være på lokaltrafikken på Vestfyn. Når togene kan komme fra begge sider og mødes i Odense i samme minuttal, så vil det blive nemmere at lave en regional busbetjening ud til byer uden togbetjening. Der vil således blive tale om et nyt signalsystem, nye tog, elektriske tog, der accelererer bedre. Se slides fra præsentationen her (direkte link): on%20fra%20borgerm%c3%b8de%20vestfyn%202014%20trafikstyrelsen.pdf Eller her:

4 4 af 13 Unavngiven kvinde Ønsker at få oplyst, om den gamle linje, der går gennem Gelsted, Ejby og flere andre byer skal nedlægges? Nej, det skal den ikke. Flytning af de hurtige tog til ny bane vil medføre, at der er kapacitet til at forbedre betjeningen på den gamle bane. Unavngiven mand JA hævder, at der skabes yderligere kapacitet, men det vil også skabe flaskehals, dels ved den gamle bro, og det er der nok ikke så meget at gøre ved, men der er også flaskehals fra Kauslunde til Middelfart. Mht. bevaring af stationerne i Middelfart er der grund til at se på, om banen bør gå ind øst eller vest for Kauslunde, da den mængde tog, der skal køre forbi Kauslunde, der vil det blive vanskeligt at opretholde Kauslunde station.. Spørgsmålet kan indgå i VVM-redegørelsen, både hvad angår kapaciteten ved Kauslunde, samt om der er andre linjeføringer end dem, der indgår i forundersøgelsen. Det vurderes, at der er kapacitet nok ved Lillebæltsbroen. Desuden er det spørgsmålet, om den holder år endnu. Fagfolk har indtil videre vurderet, at den indtil videre er holdbar. Torben Justesen (TJ) Har der været overvejelser om at lave en ny bro over Lillebælt, og lave en holdeplads i trekantsområdet, således at alle fra Sønderjylland og det store opland dér kan komme med toget, frem for at man skal køre til Odense. Det er meget besværligt at parkere i Odense samt det koster 150 kr. at parkere derinde. Der må kunne findes et parkeringsområde derovre og banen kunne blive ved motorvejen, så al støjen er dér. Muligheden for en station i trekantområdet er blevet vurderet i analyserne, i Erritsø helt konkret i stedet for de 3 stationer, der er i trekantområdet. Analyserne har vist, at der er et større passagerpotentiale i at tilbyde en god betjening i Kolding, Fredericia og Vejle end at samle det ét sted. Så stor en andel udgør billisterne ikke, sammenlignet med, hvor mange kunder der i dag er i de tre byer i trekantområdet. Derfor er der ikke et ønske om at bygge en ny station i trekantområdet. I forhold til den nye Lillebæltsbro som også er blevet analyseret, og det er en væsentligt dyrere løsning end de andre delanlæg, som indgår i det her. Vurderingen er, at der ikke lige i øjeblikket er kapacitetsbehov, så indtil videre er denne løsning fravalgt. Unavngiven mand ( ) Du nævnte, at det drejer sig om kapacitet, han taler om Kauslunde station. Håber ikke, at man bare ser på kapaciteten i dag, men at man bibeholder trinbrættet i Kauslunde og derved udvikler byen. Såfremt man fjerner trinbrættet, så begynder man at afvikle Kauslunde. Anne V. Christensen, som er formand for Danske Regioners udvalg for regional udvikling og EU udtaler, at ca. 1/3 af togpassagerer tager bus til eller fra toget, og i Kauslunde er der ekstremt dårlige busforbindelser. Hvis man fjerner trinbrættet, så fjerner man eksistensgrundlaget, specielt for de unge, der ønsker at komme til institutioner. Man bør bibeholde trinbrættet samt en bedre lokalforbindelse, så børnene kan komme i skole og i uddannelsesinstitutioner. Skal trinbrættet i Kauslunde lukkes. Trafikstyrelsen har udarbejdet en analyse af stationsstrukturen, hvor der er peget på en række små stationer, der havde meget små passagertal og faldende passagertal, og der var Kauslunde

5 5 af 13 jo også et af dem, der blev peget på som havde meget små passagertal. Hvis Kauslunde skal overleve indtil videre er der ikke truffet beslutning om at lukke det men skal det overleve, så kræver det, at borgerne bruger det. Unavngiven mand ( ) Mener en måde at skabe mindre kapacitet på en station på er ved at lave forbindelserne så dårlige, at den ikke kan bruges. Dette er en del af årsagen til, at der er mindre kapacitet i Kauslunde: Man kan ikke nå skoler og institutioner om morgenen. Kender ikke Kauslundes køreplaner godt nok til at kunne kommentere. Ole Christensen (OC) Kan se, at der er en nordlig og en sydlig forbindelse, der er i spil og spørger, hvor præcise er den røde og den blå streg? Har kunnet se i avisen, der har lavet sin egen streg, at den gik igennem hans have. Hvor præcise er stregerne ift. motorvej og hovedlandevejen mellem Odense og Middelfart? Oplyser, at det kommer han ind på i sit indlæg. Linjerne er meget foreløbige, så man kan ikke regne med, at ens have er i spil eller ej. Det vides ikke endnu, og det vil blive uddybet et øjeblik. Brian Skytt (BS) Synes JA kom nemt om ved Lillebæltsbroen. Det er jo ikke et spørgsmål om den kommer, men hvornår den kommer. Vil gerne vide, hvor meget tid man sparer, hvis man laver den jernbanebro nu op mod, hvor mange penge, der spildes, hvis den ikke laves nu. Har hørt, at noget af det dyreste ved det her projekt er at føre jernbanen først syd for motorvejen, hvis det bliver den løsning, når det nu er kendt, at om år, så skal den føres nord for motorvejen, da, som han har forstået, den nye jernbanebro skal ligge ved Strib, og så kunne jernbanen jo blive betydeligt hurtigere, hvis den ikke skulle forbi Kauslunde og den gamle bro. Anbefaler at set på den løsning. Derfor har vi også sammen med Vejdirektoratet kigget på, om der skulle etableres en ny Lillebæltsbro, men vurdering har været, at det ikke haster. Derfor er udgiften ved at føre den ned til banen ved Kauslunde relativt beskeden ift. en udgift på en ny forbindelse over Lillebælt på ca.13 mia. Der kan ikke spares væsentligt ift. samfundsøkonomien i sådan et projekt. Christian Holm (CH) Du nævner 13,5 mia., men nævner ikke noget med det navn, han efterlyste, nemlig prisen på dette anlæg. Er der planer om at nedlægge nedkørsler eller afkørsler eller anlæg ved motorvejen? Oplyser, at den kommer Leif tilbage til. Denne bane på 35 km er nu prissat til 4,9 mia. kr. Kan ikke svare på, hvad dette stykke her udgør, men som det fremgår af tegningen, er det en brøkdel af de 4,9. Tommy Anton (TA) Ønsker at vide mere om godsbanen. Er der set på, hvor meget gods, der rykker væk fra banen ifm. Femern-bæltet?

6 6 af 13 Ja, der er prognoser for, hvor stor en andel af godset, der rykker over på Femern, og det er i størrelsesordenen 80 %, så vidt han husker. 4. NY HØJHASTIGHEDSJERNBANE OVER VESTFYN - VVM-UNDERSØGELSE OG STATUS FOR PROJEKTET. PROJEKTLEDER LEIF HALD PEDERSEN, VEJDIREKTORATET Gennemgik kort planen for hans indlæg, dels gennemgang af VVM-undersøgelsen og dels, en gennemgang af, hvor langt er med undersøgelserne på nuværende tidspunkt. LHP gennemgik, hvad der er sket frem til mødet, og at der nu skal igangsættes en VVM-proces med indledende offentlig høring. Dette giver indspark til VVM-undersøgelsen. LHP informerede om, at formålet med VVM-undersøgelsen er mange. Blandt disse er borgernes mulighed for at blive inddraget. Herefter vil der blive lavet et omfattende kortlægningsarbejde, hvor projektets konsekvenser vil blive beskrevet, herunder både anlægsøkonomi og samfundsøkonomi måske. Alle indspark vil være med til at forbedre projektet. LHP gennemgik herefter nogle af de emner, som vil blive undersøgt. Fortalte desuden, at der er skrevet ud til ca. 600 grundejere, hvor der informeres om, at der vil være biologer og/eller arkæologer ude i marken senere. Det, der skal kortlægges, er bl.a. støj- og luftforurening, hvor støj er vigtigst. Desuden vil vibrationer blive kortlagt og belyst, ligesom planter og dyreliv vil blive undersøgt. Endelig vil der blive lavet landskabelige vurderinger, som kan bruges til at visualisere, hvordan banen vil se ud og til at få banen til at passe så godt ind i landskabet som muligt. LHP forklarede, at vand er et stort tema, både regnvand og grundvandet, som der skal tages højde for. Desuden vil der være fokus på forurenede grunde, og dette vil blive kortlagt, ligesom både den nærme og fjerne fortid vil blive undersøgt i samarbejde med lokale museer, formentlig Odense Bymuseum. Sluttelig vil geotekniske undersøgelser belyse undergrunden, og LHP pointerede, at såfremt man som borger vil blive berørt heraf, så vil der blive tale om en erstatning. Dette arbejde forventes igangsat 5. januar. Der redegøres for dette arbejde på plancherne bagest i lokalet. LHP kom herefter ind på støj og vibrationer. Dette måles ikke nu, men der findes beregningsmodeller, som gør, at støjen kan forudsiges temmelig præcist. Viste herefter et eksempel fra Storstrøm. LHP opsummerede, at alle disse elementer vil blive undersøgt senere. Forklarede herefter, at alle input vil blive brugt til at vurdere, hvordan jernbanens virkning er på omgivelserne og til at optimere jernbanens placering i landskabet samt hvilke afværgeforanstaltninger, der er nødvendige. Forklarede desuden, at det er svært at sige, hvor meget støj og vibrationer man som nabo skal tolerere men lovede, at det vil blive undersøgt og beskrevet nøgternt. LHP kom herefter ind på det konkrete baneprojekt. I øjeblikket er man ikke særlig konkrete, da input skal indgå, før man kan sige noget om, hvor præcist banen skal gå. Men der skal kigges på en jernbane langs motorvejen. Det, man ved nu er, at den enten skal ligge nord for eller syd for motorvejen, og den skal krydse motorvejen mindst en gang. Selve krydsningen er endnu ikke fastlagt. Linjeføringerne fra forundersøgelsen tror man ikke længere på, da der er problemer med dem, bl.a. går de igennem kirkegården i Ravnebjerg og gennem Strandmølles fabrik i Ejby. LHP pointerer, at der derfor kun er tale om skitser

7 7 af 13 LHP kom herefter ind på de tekniske rammer; den 35 km. dobbeltsporet jernbane langs motorvejen og beregnet til højhastighed, hvilket her er op 250 km/timen. Desuden el-drift og designet til passagertog Der vil ikke være stationer på strækningen, og der vil- som planerne ser ud nu - være broanlæg i begge ender, sådan at den nye og gamle bane kan flette ind i hinanden ude af niveau, dvs. den ene skal køre over den anden. Dette vil også gøre sig gældende der, hvor banen skal krydse vejen. Her vil der antageligt være tale om, at jernbanen i de fleste tilfælde føres over vejen fordi kravene til frigang over tog er store. LHP forklarede, at der er fornuftigt at lade banen følge motorvejen pga. der allerede er tale om ét ar i landskabet. Endelig løber der en naturgasledning langs motorvejen, hvilket giver udfordringer, da banen ikke kan lægges oven på naturgasledning. Samtidig hænger der på sydsiden nogle højspændingsledninger, som giver begrænsninger for den kommende jenbane. Endelig er der ønsker om udvidelse af motorvejen, hvilket også skal med i overvejelserne. LHP berørte herefter Fyns Stiftstidendes udmelding om, at ca. 700 personer kan risikere at få deres ejendomme eksproprieret. Det korrekte er, at der er skrevet ud til ca. 700 personer, som vil være i nærheden af banen. Dette er ikke det samme som ekspropriation. Det forventes, at ca. 130 på en ene og ca. 140 på den anden side- afhængig af linjeføringen - kan komme i spil. Men langt de fleste vil kun blive berørt i mindre grad. Erkender, at det er et stort antal, og hvis man er berørt af det, er antallet lige gyldigt. Informerede om, at såfremt linjen kommer til at gå ind over ens ejendom og man har behov for at komme af med sin ejendom, så er der mulighed for at hjælpe folk videre. Henviser til landinspektørerne, der er til stede. LHP opsamler processen: Nu er første høring i gang, som kører frem til 5. januar. Opfordrer til, at de, som har synspunkter, kommer frem med dem. Skriv, send mail eller giv dem besked med hjem. Herefter referat, som lægges på hjemmesiden samt et høringsnotat på de bidrag, som er kommet og forholder os til dem, og hvordan de kan indgå i den videre proces. Herefter kommer en proces med beregninger og design og resultatet heraf vil blive fremlagt i begyndelsen af 2016, hvor der igen vil være offentlig høring. Dette vil igen resultere i et høringsnotat og en indstilling til Transportministeren. Endelig vil det være en politisk beslutning. Der lægges op til, at der er to linjeføringer i spil indtil foråret 2016, før der træffes endelig politisk beslutning om, hvor banen kan komme til at ligge. LHP opfordrede herefter til spørgsmål fra salen. Se slides fra præsentationen her (direkte link): on%20fra%20borgerm%c3%b8de%20vestfyn%202014%20vejdirektoratet.pdf Eller her: Unavngiven mand Mange gode takter i det her projekt generelt. Der kan komme endnu en gevinst ud af det: Hvis bane og vej kører parallelt, kan støjdæmpning dække begge linjer. Der er i dag betydelige støjgener fra motorvejen, hvilket er afhjulpet i Middelfart, hvilket også kunne gennemføres andre steder på Vestfyn.

8 8 af 13 Enig. Man prøver at beregne støjen fra to forskellige støjkilder nu. Der er arbejdet lidt med det ved Køge Bugt Motorvejen. Her antydes det, at man kan få gjort noget ved støjen fra den anden kilde også. Det er et synspunkt, der er forståelse for. Karl-Erik Jensen (K-EJ) Der er kirkegård og store virksomheder på den ene side, og på den anden side er der gasledning. Er den tracé, som motorvejen ligger i dag, har en beskyttelseszone, der er udbygget med 3 spor til Nr. Åby, og det er sådan set fra Nr. Åby og mod Odense, det kommer til at dreje sig om. Men ud over det, så ligger gasledningen i den nordlige del i et langt stykke af vejen. Er det muligt, at jernbanen kan placeres mellem den store gashovedlinje og hovedmotorvejen? Det skal undersøges. Gasledningen kan flyttes. Der er kommet nogle foreløbige priser på det: det er ikke særlig sjovt at flytte sådan en økonomisk. Det kræver desuden detaljerede beregninger for at finde ud af, hvor tæt man kan ligge på gasledningen; den er bygget i forskellige sikkerhedsklasser forskellige steder på strækningen. Det skal beregnes, hvor tæt man kan lægge banelinjen på gasledningen, og hvad man i givet fald skal gøre for at beskytte den, før vi kan sige noget mere om, hvor præcist den kan ligge. Det er en udfordring, for på sydsiden er der flere bysamfund og der er højspændingsledningerne og erhvervsområdet her i Eiby. På nordsiden er der selvfølgelig også grundejere og så den her naturgasledning, som er svær at komme udenom. Lone Hogervorst Jensen, Strandmøllen A/S Er glad for, at LHP er bekymret for virksomhederne i Ejby. Kommer selv fra Strandmøllen, som er en gasvirksomhed. Støtter, at der er brug for bedre offentlig trafik, men planen har også rigtig store konsekvenser for os, og det ønsker hun at informere om. Fremstiller forskellige former for gas ved forskellige processer. De har store procesanlæg. De har mange godkendelser fra mange myndigheder. De er en Seveso-virksomhed, og sagsbehandlingstiderne på sikkerhedsdokumenter er flere år. Det er også en lægemiddelvirksomhed. De producerer færdigvarer. De er den største leverandør af oxygen til hospitalerne, så det handler om forsyningssikkerhed. De har som lægemiddelproducent mange godkendelser fra Sundhedsstyrelsen. De er også en fødevarevirksomhed og leverer gasser til industrien. Det bliver meget, meget svært at flytte os, og hun tror, det vil kræve en ny VVM-redegørelse at flytte dem. Anslår, at det vil koste mio. kroner at flytte til nye anlæg, godkendelser, sagsbehandling etc. Vil gerne invitere til møde, hvor de kan drøfte problematikkerne og give indblik i omkostningerne. De er ikke interesseret i at flytte. Derfor vil de gerne høre om placeringen. Mener, at de må være et argument for, at den skal gå nord om motorvejen, i hvert fald her ved Ejby. Der er ikke konkluderet noget som helst endnu, men det, du siger, er en af grundene til mødet her i dag og høringen: Der skal komme indspark. Har selv tænkt, at det ikke er optimalt, hvis linjeføringen går tværs igennem fabrikken bl.a., så det taler meget for, at der skal findes en anden løsning, men hvor, det vides endnu ikke, måske på sydsiden et sted. Enig i problemstillingen. Tommy Anton (TA) Der blev for et par år siden lavet en ret omfattende VVM-undersøgelse. Kan den genbruges? Dele af den kan genbruges. Den er fra og handlede om motorvejsudvidelsen. Den bliver genbrugt i størst muligt omfang, men det er nødvendigt med supplerende kortlægninger osv.

9 9 af 13 Ole Christensen (OC) Hvor langt skal man bo fra banen, for at man kan sige, det her bliver for træls, og så tager jeg en pose penge og flytter? Kender ikke afstanden. Der er flere forhold at skelne til. Det er fx vigtigt, om banen eller vejen ligger højt eller lavt i forhold til omgivelserne. Hvis man bor et sted, hvor banen ligger lavt, så tror LHP, at man skal acceptere at bo ret tæt på.? Michael Larsen, Vejdirektoratet Det er ud fra en konkret vurdering. Ole Christensen (OC) Er det 25 m? Kan man risikere det? Michael Larsen, Vejdirektoratet Det kommer an på projektet. Det beror på en konkret vurdering. Der er ingen faste grænser. Ret henvendelse til os, så tager vi en konkret snak. Stanly Pedersen (SP) Bliver beregningerne lavet ud fra passagertog eller godstog? Hvis der skal køre godstog på strækningen, skal det indgå i beregningen af støj. Svend Andersen (SA) God ide med en trafikkorridor, men der er flere arealer, der inddrages. Der ses i dag flere steder med råjord langs motorvejen på Vestfyn. Har man tanker om at modulere landskabet, så det mere møder anlægget i niveau? Det vil forskønne anlægget og passe på vores agerland. Indpasning af jernbanen i landskabet er noget af det, der skal dyrkes mere. Der er både fordele og ulemper ved begge løsninger. En jernbane er mindst synlig, hvis den er gravet ned, men der vil i givet fald blive problemer, hvis den skal op over vejen pga. grænser for hvor kraftigt banen kan stigning. Lægges den højt vil det være en fordel for klimatilpasning, hvor man skal håndtere store vandmasser. Det skal undersøges nærmere. Der vil blive lavet flere visualiseringer, som viser hvordan jernbanen vil se ud i landskabet Mikkel Hansen (MH) Efterlyser en fremrykning af den politiske proces, for det er lang tid at vente. Det er et stort projekt til ca. 5 mia., som kræver store analyser, som kræver tid. Der er konstateret problemer med linjeføringerne fra forprojektet, så rådgiverne presses, så der kan komme optimerede linjeføringer i spil. Forestiller sig, at de i forsommeren 2015 er kommet videre og herefter en politisk proces, som vil medføre frigivelse af de gamle linjer og så der kan arbejdes videre med optimerede linjer så hurtigt som muligt.

10 10 af 13 Per Mikkelsen (PM) Kommer fra VBG, og de er heller ikke interesseret i at flytte. 16, 18 og 24 mdr. er lang tid i deres virksomhed ift. udvikling. Er interesseret i en hurtig afgørelse. Opfordrer hertil. Hans Jespersen (HJ) Ser nord for Ejby som et spændende fixpunkt pga. industriområdet. Nordpå er der naturgasledning. Længere nordpå er der kirken. Vigtigt, at borgerne får besked. Vi har ikke ønske om at holde nogen på pinebænken længere end højst nødvendigt, men projektets størrelse kræver mange analyser. Brian Skytt (BS) Synes mio. er mange penge. Hvad er prisen for at flytte naturgasledningen? Vejdirektoratet er i dialog med Energinet for at drøfte den nærmere udfordring med evt. at skulle flytte naturgasledningen, herunder om prisen herfor. Tommy Anton (TA) Du sagde, at banen bliver projekteret til 250 km/t. Oprindeligt er den planlagt til 300 km/t med mulighed for opgradering. Vil man senere opgradere den? Kommissoriet nævner en højhastighedsbane til 250 km/t, og så ligger der forarbejder, der nævner evt. forberedelse for 300 km/t. Det kommer an på kurver på linjen. Hvis det ikke giver gener, kan man måske lige så godt lave den til 300 km/t., men 250 km/t er en forudsætning for at timemodellen kan hænge sammen. Kan den køre hurtigere uden at det koster ret mange ekstra penge, er det fint. Unavngiven mand Hvad er årsagen til at man har valgt både en nordlinje og en sydlinje? Man bør tage Lillebæltsbroen med i overvejelserne. Er det et krav? VVM-undersøgelse er en undersøgelse af alternative løsninger. Nord- og sydløsningerne er alternative. Det er ikke muligt at droppe nogen nu, fordi der er problemer ved begge løsninger. De forarbejder, der lå fra Trafikstyrelsen angav syd-løsningen som et hovedforslag og nordforslaget som et alternativ. De er ikke nemme nogle af dem, derfor bør begge alternativer undersøges. Det bærende er, at der er tale om en korridor langs motorvejen. Bent Christiansen (BC) Kan man grave tunneler ved knudepunkter? Tror, der er en økonomisk barriere i det. Gør opmærksom på, at der vil være steder, hvor bane og vej skal krydse hinanden, og der skal man enten over eller under. Unavngiven mand Det er positivt for den kollektive trafik med sådan en jernbane. Er der nogen fast afstand fra motorvejens midte til jernbanen? Hvor bred er den tracé, som man laver VVM i? De, som ligger in-

11 11 af 13 den for det område, der laves VVM i, der er jo lost indtil der ligger en fast linje. Hvor bred er tracéen? Der er flere ting i spil. Der laves VVM, og der er skrevet ud til borgere der bor indenfor en korridor, der er 300 m bred på begge sider af de linjer, der ligger. Årsagen er ønsket om et frirum på begge sider af linjen, men også for, at nogle af natur- og dyrearterne vandrer over en vis afstand. Mht., hvor tæt man kan gå på motorvejen, er der høstet erfaringer fra jernbanen mellem København og Ringsted, som er ved at blive bygget langs Køge Bugt motorvejen, og der har man opereret med en afstand på 2 x 30 m altså 30 m fra midten af motorvejen og fri til vejen, og så 30 m fra midten af de to jernbaner. Altså, inden for 60 m kan man normalt komme på motorvejen. Tættere på kræver andre foranstaltninger. Torben Justesen (TJ) Efterlyser politikere i mødet, der enten kunne være med til at skrinlægge eller bakke projektet op. Efterlyser en masterplan og ikke kun 35 km over Fyn og et stykke over Vejle og så nordpå. Steen Dahlstrøm (SD) Dette er ikke en lokal beslutning. Det er en lov, der er besluttet i Folketinget. Sådan fungerer demokratiet. Kan identificere både byrådspolitikere, regionspolitikere og Folketingspolitikere. Der lyttes. Byrådet har presset på for en 3. Lillebæltsbro hurtigst muligt. Man bør tænke privatbilismen og den kollektive trafik sammen. Plæderer for, at toget skulle køre over en 3. Lillebæltsbro. Kæmper stadigvæk på at få en Park & Ride i Erritsø og Taulov. Vi må få det bedste mulige ud af projektet, og derfor stilles der nu spørgsmål til VVMredegørelsen. Opsummerer: Der bliver bygget til 250 km/t fra Købehavn til Ringsted. Man skelner ved 250 km/t pga. regler. Fra Ringsted til Odense bliver banen i væsentligt omfang opgraderet til 200 km/t. Det arbejder BaneDanmark på i øjeblikket, hvor stor del, det er nødvendigt at opgradere for at man kan køre København Odense på 1 time. Planen er i øjeblikket, at hele Storebæltsforbindelsen bliver opgraderet til 200 km/t. JA gennemgår herefter hastighederne på de forskellige steder på strækningen. Planen er, at man kommer til at køre hurtigere generelt i Danmark. Der er en samlet plan. Der er også planlagt ny bane til Billund. Konklusion: Nye strækninger bliver til 250 km/t. Eksisterende linjer bliver opgraderet til km/t. Tommy Anton (TA) Efterlyser til næste borgermøde en principtegning med et målangivelse fra motorvejens midte og ud til jernbanen og fra jernbanen og ud, så man kan se, hvor meget, den kommer til at fylde. Forventer, at de til næste møde i forsommeren 2016 kommer med to løsninger, der ligger ret fast.

12 12 af 13 Unavngiven kvinde Forventer at alle fra Skallebølle møder op til næste møde i Vissenbjerg, da linjen går lige igennem byen. Lars Lilholt (LL) Kommet for at høre debatten og for at høre om de udfordringer, de nye jernbanespor over Fyn vil give. Pointerer, at det ikke er sikkert, projektet føres ud i livet. Projektet er en del af et forlig med den nuværende regering og en række af Folketingets partier finansieret over Togfonden. En ændring i oliepengene i Togfonden og en ændring i opbakning i Folketinget kan ændre på de her planer. Ville personligt hellere have en bro over Lillebælt før yderligere jernbanespor. Forudser en flaskehals her. Unavngiven mand Google Maps angiver 145 km til Århus, hvilket kan køres på en time. Hvorfor skal DSB køre 250 km/timen for at køre til Århus på en time? Leif Hald Pedersen (LP) Det er beregnet, at det vil tage en time med de opgradering, der er skitseret. Svend Åge Larsen (SVL) Hvem skal køre med toget? De hurtige tog er beregnet til de største byer og deres opland. Anviser flere alternativer til at komme fra Fyn til Århus. Unavngiven mand Henviser til løsninger på hjemmesiden, hvoraf det fremgår, at der er en større besparelse pr. min. ved at lave en Bogense/Juelsminde-løsning. Der blev i starten vurderet 3 modeller: En Kattegat-løsning, en Bogense/Juelsmindeløsning og dels at opgradere langs det eksisterende anlæg. Bogense/Juelsmindeløsningen var relativt dyr, og ganske få ville få gavn af løsningen. Kattegatløsningen kigger man stadigvæk på, men den er meget dyr. Opgradering langs den eksisterende bane vil gavne mange, derfor er den valgt. De projekter, der er valgt ud er dem, hvor man får de omkostningsbedste delløsninger. Steen Dahlstrøm (SD) Efterlyser flere spørgsmål. Giver ordet over til Helga Helga Theil Thomsen (HTT) Takker for spørgsmål og beklager, at der ikke på nuværende tidspunkt kan svares mere konkret. Dette er en høring, hvor der samles synspunkter så tidligt som muligt. Processen er, at der er høring frem til 5. januar. Dette møde indgår i høringen. Desuden inviteres der til at maile, skrive og ringe til dem med spørgsmål frem til 5. januar. Herefter udarbejdes høringsnotat, hvor de sammenfatter informationer. VVM-redegørelse udarbejdes herefter på baggrund af analyser og høring. Redegørelsen og et gennemarbejdet forslag med et eller flere alternativer forventes klar i foråret Herefter ny høring over 8 uger i forsommeren Herefter nyt borgermøde, og der vil der blive fremlagt konkrete løsninger, der er arbejdet med inkl. analyser af miljøkonsekvenser, økonomi og teknik mv. Dette vil blive fremlagt til offentlig debat. Efter

13 13 af 13 denne høring og de input, der måtte komme, udarbejdes et høringsnotat sammen med vores indstilling til løsning, og det vil blive sendt til transportministeren. Herefter træffes en politisk beslutning. Det er en proces, der tager lang tid, men det er også et omfattende, komplekst og dyrt anlæg. Takker for bidrag og opfordrer til at stille spørgsmål efterfølgende ved udstillingen.