NORDEN HAR NOE Å BIDRA MED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NORDEN HAR NOE Å BIDRA MED"

Transkript

1

2

3 NORDEN HAR NOE Å BIDRA MED

4 Norden har noe å bidra med Nord 2004:3 ISBN Nordisk Ministerråd, København Grafisk projektledelse og design: Kjell Olsson NMR/PUB Foto: Beate Nøsterud Oversættere: Erik Skyum Nielsen og Camilla Frostell Repro og tryk: Akaprint A/S, Århus 2004 Oplag: Papir: Miljøvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljøsvanemærkeordning. Printed in Denmark Redaktion: Gunvor Mikkelsen, lektor på Tårnby Gymnasium, Danmark og Torkil Sørensen, Informationsafdelingen i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd I redaktionsgruppen, der har bidraget til de faktuelle afsnit: Erik Geber, undervisningsråd, Utbildningsstyrelsen, Finland, Gu laug Gu mundsdóttir, lærer i ungdomsuddannelserne, Island, Ingrid Yrvin, redaktør, Læringssenteret, Norge og Jan Wickléus, lektor i samhällskunskap, Torsbergsgymnasiet i Bollnäs, Sverige samt Klaus Munch Haagensen, Sofia Pitt Boserup og Sigrún Stefánsdóttir, Informationsafdelingen Redaktionen er afsluttet april 2004 Norden har noe å bidra med er også udkommet i en finsk og en islandsk udgave: Nord 2003:4 Pohjolalla on paljon annettavaa ISBN Nord 2003:5 Nor urlönd hafa µmislegt fram a færa ISBN Publikationer fra Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd kan bestilles fra vores salgsagenter Tryksag Flere publikationer på

5 INNEHÅLL Forord 7 I NORDISK IDENTITET OG RESTEN AF VERDEN 10 II AKTUEL NORDISK LITTERATUR 18 Jan Kjærstad: Umuligheten av å være tilskuer 20 Henrik Nordbrandt: Vanetænkning og utopi 25 Einar Már Gu mundsson: Midten befinder sig under dine fodsåler 32 Eva Ström: Fyra dikter 41 Kari Hotakainen: Ur Löpgravsvägen 44 III SAMARBEJDE I DET NORDLIGE EUROPA 52 Norden och det utvidgade EU 55 Fyra perspektiv på Nordens närområden i öst 59 At overkomme det umulige 63 Reis i Norden! 66 Norden i tal 67 Få mere at vide om Norden 68

6

7 7 FORORD Inden for det nordiske samarbejde er det til debat hvordan Norden som helhed inklusive Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd skal forholde sig til de forandringer der finder sted i Europa. Europakortet har forandret sig. Det gjorde det faktisk allerede umiddelbart efter Berlinmurens fald i 1989 og Sovjetunionens efterfølgende sammenbrud. Først nu er Europa for alvor ved at finde sig til rette under de nye forhold. I 2004 blev 10 ud af 13 ansøgerlande optaget som nye medlemmer af EU. Det politiske Europakort er ændret, og stormagten Rusland er blevet ny nabo til EU. Udsigterne til et mere forenet Europa har sat skub i diskussionen hos såvel tilhængere som modstandere af EU om skabelsen af en eventuel ny europæisk identitet. Det må vi alt sammen forholde os til. Hvad betyder forandringerne i verden, og især i Europa, for Norden og for det nordiske samarbejde? Og hvordan kan den nordiske dagsorden bidrage til den europæiske dagsorden? Findes der en nordisk identitet? Og i givet fald, hvordan er den forenelig med en måske kommende europæisk identitet? Tanken med denne bog er at skabe et udgangspunkt for diskussion i undervisningen i gymnasiet og andre ungdomsuddannelser om de udfordringer som det nye Europa betyder for Norden og det nordiske samarbejde. De nordiske lande har samarbejdet officielt i over 50 år. Det har blandt andet banet vejen for et fælles nordisk arbejdsmarked, en fælles pasunion og en række fælles sociale ordninger med formål at sikre nordiske medborgere som opholder sig i et andet nordisk land, samme rettigheder som de har i deres eget land. Beskyttelse af miljøet har været en anden vigtig nordisk mærkesag og er det fortsat. For eksempel har de nordiske forbrugere kunnet støtte sig til»den grønne svane«som garantimærke for miljøvenlige produkter. Derudover er samarbejdet en naturlig ramme for en udveksling af erfaringer på næsten alle tænkelige områder. Norden har noe å bidra med er ligeså meget et spørgsmål som et ønske om at de fælles værdier vi har kæmpet for i Norden såsom velfærd, tryghed og ligestilling, ikke skal gå tabt i en større europæisk integration og udvikling. Det overordnede formål med bogen er at inddrage unge i diskussionerne om Norden og forholdet til Europa. Det er nutidens unge der i fremtiden skal føre det internationale samarbejde videre. Hensigten med den måde bogen er bygget op er dels historisk at belyse hvorfor der overhovedet findes noget der hedder Norden, dels at pege frem og undersøge betingelserne for fremtidens nordiske samarbejde. Identitet er et nøgleord for bogens litterære bidrag. Den første del af Norden har noe å bidra med gør læseren bekendt med»den nordiske model«og problematiserer statistiske oplysninger om de nordiske samfund, befolkninger og sprog.

8 8 Anden del består af skønlitterære tekster af forfattere fra Norge, Island, Danmark, Sverige og Finland fem vindere af Nordisk Råds Litteraturpris. Forfatterne bidrager med tekster som belyser deres egne personlige oplevelser af identitet i hver deres hjemland, i Norden, i Europa. De meninger som i den forbindelse kommer til udtryk er forfatternes helt egne. Forfatternes bidrag er altså ikke udtryk for en officiel nordisk holdning eller stillingtagen til de emner som tages op her i bogen, men skal læses som anledning til debat. Tredje del af Norden har noe å bidra med giver faktuelle oplysninger om Norden i det nye Europa. Teksterne er produceret i et tæt sam- arbejde mellem folk indenfor det nordiske samarbejde og folk med kontakt til elever og undervisere på gymnasier og videregående uddannelser. Bogen i undervisningen På et praktisk plan kan materialet anvendes både i modersmålsundervisning og i samfundskundskab, men også til projektarbejde og tværfagligt samarbejde. Bogen kan også være relevant i fag som historie og geografi. Inden for det nordiske samarbejde betragtes norsk, dansk og svensk som ligestillede sprog. Det vil sige at vi i det nordiske samarbejde ikke

9 oversætter mellem disse sprog. Vi har anvendt samme model i bogen, som desuden udkommer på islandsk og finsk i sin helhed. Til allersidst har vi indsat nogle tips om hvor man kan hente flere oplysninger om Norden og samarbejdet i det nordlige Europa. I tilknytning til bogen findes en sektion på vores hjemmeside med flere links og tips til underviseren om hvordan materialet kan bruges i undervisningen. Billederne i bogen er taget af den norske fotograf Karin Beate Nøsterud og blev oprindeligt taget til brug i Nordisk Råds og Nordisk Ministerråds årsberetning i Men en del af billederne blev slet ikke brugt til formålet. Da billederne skildrer mennesker og steder i de nordiske lande og de alle fortæller en historie eller måske får én til at trække på smilebåndene, så synes vi, at de skulle bruges her. Rigtig god læselyst! 9

10 i nordisk identitet og resten af verden Hvorfor findes der noget der hedder Norden? Har vi en nordisk identitet? Hvis vi har en fælles nordisk identitet og hvis vi gerne vil fortsætte med at samarbejde fremover, hvad er det så for nogle odds vi er oppe mod? Det er nogle af de spørgsmål vi gerne vil lægge op til diskussion af. De nordiske lande har meget til fælles, og gennem århundreder er de nordiske samfund langsomt blevet bygget op så de ligner hinanden og på mange måder adskiller sig fra de øvrige lande i Europa og resten af verden i øvrigt. Man bruger ofte begrebet»den nordiske model«som betegnelse for det samfundssystem der findes i de nordiske lande. Den fælles historie, sprogfællesskabet og den fælles kulturarv er også en del af fundamentet for den nordiske identitet og dermed det nordiske samarbejde. Samarbejdet mellem de nordiske lande er formaliseret gennem Helsingforsaftalen og de strukturer og institutioner man har bygget op til at håndtere samarbejdet. Undersøgelser foretaget i begyndelsen af 1990 erne har vist at nordboerne, i hvert fald dengang, opfattede det»nordiske«som noget positivt og gerne ville have et dybere samarbejde både når det gælder arbejdet indenfor Norden men også i relationerne til resten af verden. Samarbejdet har altså en folkelig forankring. Nordisk identitet og nordisk samarbejde har nogle helt andre betingelser både for at bestå og for at udvikle sig nu end da det formelle samarbejde blev igangsat tilbage i 1952 med

11 dannelsen af Nordisk Råd. Den øgede globalisering har en betydelig indflydelse på livsmønstre, kultur og den måde vi opfører os på. Globaliseringen betyder en meget tættere kontakt mellem lande og mennesker. Det bunder i en hurtigt voksende international handel, integrationen i Europa, store fremskridt indenfor højteknologien især kommunikationsteknologien og en øget, både frivillig og ufrivillig, trafik af mennesker over landegrænser. Denne udvikling gælder selvfølgelig ikke kun de nordiske lande, men også resten af jordkloden. Fokus på den nordiske identitet eller samhørighed giver grundlag for en diskussion af hvordan forudsætningerne og betingelserne for de nordiske velfærdsstater og det nordiske samarbejde ændrer sig netop i disse år. Hvordan har det nordiske samarbejde udviklet sig over tiden? Hvad er den»nordiske model«? Hvordan går det med de nordiske sprog? Og hvordan indgår Norden i internationalt samarbejde. Den nordiske model Fællestrækkene imellem de nordiske lande afspejler sig ikke mindst i måden vi har valgt at indrette vores samfund på. Generelt dækker benævnelsen den nordiske model over de stats- og samfundsformer der er skabt i de nordiske lande gennem de sidste lidt over 100 år. Kendetegnene er: rodfæstede, parlamentariske demokratier højt udviklede velfærdsstater stor økonomisk, politisk og kulturel åbenhed over for omverdenen et betydeligt samarbejde en demokratisk udvikling baseret på en omfattende folkelig deltagelse både lokalt og nationalt med stærke bonde- og arbejderbevægelser en politisk kultur præget af fredelig konfliktløsning. Ofte benyttes termen den nordiske model om selve velfærdsstatens udformning hvor hovedprincipperne er at alle borgere, uanset hvilken social status de har, har ret til at modtage velfærdsydelser. Ydelserne finansieres hovedsageligt over skatten og landene har en stor offentlig sektor når man sammenligner med andre lande i Europa. De nordiske lande er derudover kendetegnet ved at kvinderne har en meget høj erhvervsfrekvens cirka 8 ud af 10 kvinder i Norden er på arbejdsmarkedet. Drivkraften i udviklingen af de nordiske landes velfærdsstater forbindes ofte med de stærke arbejderbevægelser, men der har samtidig været en bred enighed mellem de store politiske partier om centrale politiske reformer. Det er et faktum at de nordiske lande, som for øvrigt store dele af Europa, i de kommende årtier vil opleve en demografisk udvikling hvor 11 NORDISK SAMARBEJDE GENNEM TIDEN Historisk har Norden samarbejdet i mange århundreder og det er ganske vanskeligt at fastslå, hvornår det nordiske samarbejde egentlig begyndte Kalmarunionen de nordiske lande samles af Dronning Margrethe I i en union Efter Kalmarunionens sammenbrud følger mange krige mellem på den ene side det vestnordiske monarki, med dansk monark, som bestod af Danmark og Norge (med herredømme over Island, Færøerne og Grønland) og på den anden side det østnordiske monarki med svensk monark dækkende Sverige og Finland Finland underlægges Rusland Union mellem Norge og Sverige Nordisk postunion og møntunion 1905 Norge bliver selvstændigt 1917 Finland bliver selvstændigt 1944 Island bliver selvstændigt 1952 Nordisk Råd grundlægges 1954 Nordisk pasunion 1962 Helsingforsaftalen om styrkelse af det nordiske samarbejde indgås 1971 Nordisk Ministerråd grundlægges

12 12 færre skal forsørge flere. Det er derfor et udbredt synspunkt at selve grundlaget for de nordiske velfærdsstater er truet. Ikke blot vil skattegrundlaget mindskes hvis der er færre i arbejde, der vil også være færre til at tage sig af de ældre og syge og i øvrigt servicere dem der er i arbejde, for eksempel med daginstitutionspladser. Der er forskellige løsningsmodeller til det ovenstående scenario. I første omgang kan der gøres en indsats for at udnytte al den arbejdskraft man har mere effektivt. For det andet kan man tænke sig at alle må arbejde længere tid. Her tænkes både på flere arbejdstimer i løbet af ugen, men også på en udskydelse af det tidspunkt hvor man går på pension. For det tredje kan man tænke sig en aktiv indsats for at øge indvandringen af arbejdskraft. Måske skal alle løsningsmodeller i brug for at vi kan beholde det samfund vi har i dag? Andre kulturers påvirkning Som tidligere nævnt betyder globaliseringen en øget kommunikation mellem lande og mennesker. Det er ikke blot os der påvirkes når vi rejser ud enten som turister eller i kraft af vores arbejde, men der kommer også folk til de nor- diske lande fra hele verden og påvirker os. Nogle kommer frivilligt for at finde arbejde, andre mere nødtvungent som flygtninge. Alle de nordiske lande har gennem de seneste år oplevet øget indvandring om end i forskellig grad. Der er nemlig store forskelle på indvandrings- og integrationspolitikken i Norden, uanset at behovet for arbejdskraft blandt andet gennem immigration synes aktuelt i alle de nordiske lande. Nettoindvandringen, det vil sige indvandringen minus udvandringen, er nu den faktor der bidrager mest til at befolkningen stadig øges i de nordiske lande. Den naturlige befolkningsforøgelse som groft sagt består i at der fødes flere end der dør, er mindsket betragteligt op gennem 1990 erne. En stor del af indvandringen til de nordiske lande består af nordboer der vender hjem fra et andet nordisk land, hvor de har været bosat i kortere eller længere tid takket være det frie nordiske arbejdsmarked og de liberale regler. Indvandringen består også af udlændinge der i kortere eller længere tid tager ophold i et af de nordiske lande. Disse udlændinge kan igen deles op i dem der kommer fra resten af Europa, USA, Canada og andre udviklede lande som vi ynder at sammenligne os med, og de som kommer fra mindre udviklede lande. Figur 1. Befolkningsforandringer i de nordiske lande Kilde: Nordisk statistisk årsbok Naturlig befolkningstilvækst Nettoindvandring Befolkningstilvækst

13 Det beror således på hvad det er vi vil måle, når vi ser på statistikken over indvandringen. Vil vi bare måle hvor mange udlændinge der rejser ind i de nordiske lande? Eller er det snarere hvor mange indvandrere der kommer fra de mindre udviklede lande? Eller noget helt tredje? Hvis man vil se på hvor mange udlændinge der er i de nordiske lande, begynder vanskelighederne straks at melde sig. Hvad med dem der har fået et nordisk statsborgerskab, er de stadig udlændinge? Hvis de er udlændinge, hvor mange generationer tilbage er man så udlænding eller indvandrer? Første generation, anden generation, tredje generation? Og igen har det måske noget at gøre med hvem man egentlig betragter som udlænding når man skal se på hvor mange der egentlig er. Hvis vi går ud fra at de der ikke har et nordisk statsborgerskab, i hvert fald må betragtes som udlændinge, så ser billedet ud som følger. Finland har med cirka 2,0 procent ikke-statsborgere den laveste andel, mens Sverige ligger i toppen af de nordiske lande med 5,3 procent ikke-statsborgere. Danmark følger lige efter med 4,9 procent ikke-statsborgere. De fleste nordiske lande har også oplevet en øget udvandring gennem de seneste år, men der er som tidligere nævnt totalt set overskud på migrationskontoen. Cirka 35 procent af udvandringen går til et andet nordisk land. Sprogfællesskab ideal eller virkelighed Findes der et nordisk sprogfællesskab? I givet fald er det så en del af den nordiske identitet? Er det en vigtig del? Er engelsk ved at få overtaget? Det der kaldes det nordiske sprogfællesskab eller nabosprogsforståelsen i Norden er noget ret specielt. Det betyder nemlig at man kan tale enten dansk, norsk eller svensk og blive forstået af de der taler de to andre sprog. Dermed kan mere end trefjerdedele af den nordiske befolkning faktisk tale deres modersmål når de er sammen og regne med at blive forstået. Men virkeligheden er, når det kommer til stykket, ikke helt så fuldkommen som idealet. Der er forskellige forhold man bør være opmærksom på når man taler om den indbyrdes forståelse af de nordiske sprog. Tæt ved en fjerdedel af den nordiske befolkning har et andet modersmål end dansk, norsk eller svensk. Mange finner forstår ikke svensk til trods for at svensk er et officielt sprog i Finland, og endnu mindre dansk og norsk. I en undersøgelse af sprogforståelsen ved nordiske møder 13 Figur 2. Aldersstrukturen i de nordiske lande i 2010 og Kilde: Nordisk statistisk årsbok

14 14 angav kun fem procent af de adspurgte finner at de forstod talt dansk godt, hvorimod 84 procent sagde at de forstod dansk dårligt. For færinger, grønlændere og islændinge er dansk ofte det sprog der giver adgang til resten af Norden, men det betyder ikke at de så automatisk også forstår norsk og svensk. Og til trods for at dansk indgår i den islandske undervisning, er der mange islændinge der har vanskeligt ved at forstå talt dansk. Mellem danskere, nordmænd og svenskere kan det være vanskeligt at forstå dialekter på et andet sprog end sit modersmål. Nordisk Kulturfond startede i 2001 et forskningsprojekt som undersøger hvor godt årige skandinaver forstår hinandens sprog. De første resultater er indløbet, og de viser at nordmænd generelt er bedst til at forstå deres nabosprog mens danskerne er dårligst. Nordmændene forstår talt svensk bedre end dansk, og svenskerne forstår norsk bedre end dansk. Det gør altså det talte dansk til det sprog der volder de største forståelsesvanskeligheder i Norden. Når det nu i praksis er så vanskeligt at forstå hinanden her i Norden, hvorfor så ikke bare bruge engelsk? Hvorfor skal man overhovedet Figur 3. Indvandring til de nordiske lande 2002 (Norge: 2001) 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % Kilde: Nordisk statistisk årsbok % Danmark Finland Island Norge Sverige Fra andre nordiske lande Fra Europa, USA og Canada Fra andre lande Figur 4. Ikke-statsborgere i de nordiske lande % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Danmark Finland Island Norge Sverige Kilde: Nordisk statistisk årsbok 2003 Andre nordiske statsborgere Statsborgere fra Europa, USA og Canada Statsborgere fra andre lande

15 DE NORDISKE SPROG De tre skandinaviske sprog dansk, norsk (bokmål) og svensk er nært beslægtede sprog, og de som taler et af dem forstår i en vis udstrækning de andre. Men alle de tre sprog har i tillæg mange dialekter, som kan være vanskelige at forstå selv for indbyggerne indenfor landenes egne grænser. Færøsk og islandsk er også beslægtede med de tre skandinaviske sprog og de der taler færøsk og islandsk, forstår delvist hinanden. Færøsk, islandsk og middelalder norsk tilhører de såkaldte vestskandinaviske sprog, mens dansk og svensk tilhører de østskandinaviske sprog. Svensk tales foruden i Sverige også på Åland og langs nogle kystregioner i Finland. Både dansk og færøsk er begge officielle sprog på Færøerne og det samme gør sig gældende på Grønland for dansk og grønlandsk eller rettere inuit. Inuit (grønlandsk) er et sprog helt anderledes end de øvrige nordiske sprog og nærmere beslægtet med de sprog, der tales i det nordøstlige Canada, end med de andre nordiske sprog. Finsk tilhører også en helt anden sprogfamilie end de andre nordiske sprog nemlig den finsk-ugriske sprogstamme den sprogstamme som estisk og ungarsk også tilhører. Samerne, der bor i både Finland, Norge, Sverige og Rusland, har deres helt eget sprog, som tales af cirka ⅔ af de tilsammen omtrent samer. Visse forskere anser samisk, der for øvrigt består af en række forskellige sproggrupper, for at være beslægtet med finsk. Personer, der taler finsk, forstår dog ikke umiddelbart samisk. 15 forsøge at forstå skandinavisk? Det er slet ikke så usædvanligt at nordboer fra forskellige lande der taler sammen, giver op og vælger at slå over i engelsk. Men der findes grunde til at man bør overveje at holde sig til skandinavisk. Nordisk Sprogråd nævner i deres skrift Att förstå varandra i Norden følgende grunde: Kun få nordboer behersker engelsk så godt at de kan udtrykke sig frit og utvunget selvom de måske selv tror noget andet. Man behøver langt færre kundskaber for at forstå et beslægtet nabosprog end man behøver for at tale et helt fremmed sprog. De nordiske sprog er stadig de mest velegnede til at beskrive nordiske forhold. De nordiske sprogfællesskab er et stærkt symbol for nordisk samhørighed, især når man bevæger sig udenfor Norden. Spørgsmålet er om engelsk er en reel trussel mod det nordiske sprogfællesskab eller ej? Vil man fremover fortsat kunne tale sit skandinaviske modersmål og forvente at blive forstået i Norden? Mange sprogforskere er overbeviste om, at der fortsat vil blive kommunikeret på»nordisk«i Norden, fordi»den sproglige produktionsside«så at sige er gratis. Det vil sige at det er omkostningsfrit for afsenderen at tale sit eget sprog. Det er således kun modtageren der skal»have antennerne ude«. Norden og internationalt samarbejde Både af historiske og geopolitiske årsager har de nordiske lande valgt at samarbejde med resten af verden på forskellige måder både politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssigt. Fremover vil den politiske dagsorden i de nordiske lande og især samarbejdet med nabolandene omkring Østersøen bære præg af EU-udvidelsen i 2004 hvor de baltiske lande og Polen blev optaget i det formelle europæiske samarbejde. De nordiske landes forhold til EU er ret forskelligt. Danmark, Finland og Sverige er medlemmer af EU, mens både Island og Norge har valgt at deltage i EU s indre marked gennem EØS-aftalen. Færøerne og Grønland har valgt at stå helt uden for EU, men har fået særlige ordninger der giver dem adgang til EU s marked samt visse EU-programmer. Endast Finland har inført Euron. Åland er med i EU, men dets stilling reguleres i en protokol i tilslutning til

16 16 EU-medlemmer fra 2004 markeret med gult. I mørkegrå nye kandidatlande. Rumænien og Bulgarien kommer nok først med Tyrkiets medlemskab er usikkert. European Community, 2004 Finlands aftale med EU. Åland er for eksempel ikke med i den europæiske toldunion. Sikkerhedspolitisk er der også stor variation i deltagelsen i det internationale samarbejde. Danmark, Norge og Island er medlemmer af NATO, mens både Sverige og Finland har valgt at holde sig ude af militære alliancer. Samtidig deltager disse to lande dog fuldt ud i EU s fredsbevarende militære samarbejde, mens Danmark på grund af et forbehold overfor EU s forsvarssamarbejde står udenfor. Åland er gennem internationale traktater både demilitariseret og neutralt. Trods de forskellige allianceforhold er de nordiske lande ofte ret enige om sikkerhedsog udenrigspolitik. De nordiske lande lægger stor vægt på det internationale samarbejde ikke mindst samarbejde om udviklingsbistand samt forebyggende indsatser og bekæmpelse af krisesituationer rundt omkring i verden. Her finder der et omfattende uformelt samarbejde sted. Med knap en procent af bruttonationalindkomsten (BNI) ligger de nordiske lande helt i top når det gælder om at yde ulandsbistand. De nordiske lande er nu begyndt at koordinere udviklingsbistanden til Afrika. Zambia bliver det første afrikanske land hvor de nordiske lande under dansk ledelse vil samordne indsatsen. Det formelle nordiske samarbejde Tanken om et nært politisk samarbejde mellem de nordiske lande dukkede for alvor op efter anden verdenskrig. I 1952 startede det formaliserede samarbejde mellem de nordiske parlamentarikere med Nordisk Råds oprettelse. I 1962 underskrev de nordiske lande Helsingforsaftalen der er den grundlæggende ramme for samarbejdet mellem de nordiske regeringer. I 1971 oprettede man Nordisk Ministerråd som er det formelle forum for samarbejdet mellem de nordiske regeringer. I årene som fulgte efter at det formaliserede samarbejde var kommet i stand, gennemførte

17 NORDISK RÅD Består af 87 medlemmer fordelt med 20 medlemmer fra hvert af parlamenterne i Danmark, Finland, Norge og Sverige og 7 fra Island. I de 20 i den danske delegation er inkluderet 2 medlemmer fra Færøerne og 2 medlemmer fra Grønland. I de 20 fra den finske delegation er på samme måde inkluderet 2 medlemmer fra Åland. Den politiske sammensætning af Rådet skal i videst mulig omfang afspejle den politiske sammensætning, der er i de enkelte landes parlamenter. Men i selve Rådet arbejder medlemmerne i partigrupper på tværs af landegrænserne. Nordisk Råds opgave er at tage initiativer og rådgive de nordiske ministre og at kontrollere om de nordiske regeringer lever op til beslutningerne om nordisk samarbejde. Nordisk Råd har en såkaldt session én gang om året hvor medlemmerne af Rådet mødes. Resten af året foregår arbejdet i forskellige udvalg meget lig det arbejde der foregår i de enkelte nordiske parlamenter. Præsidiet er Nordisk Råds ledelse, og det består af en præsident og tolv øvrige medlemmer. Præsidenten vælges for et år ad gangen og posten roterer mellem landene. 17 NORDISK MINISTERRÅD Er egentlig ikke ét ministerråd men mange forskellige ministerråd, idet der findes ét ministerråd for hvert af de fagområder, hvor regeringerne samarbejder. I alt findes der cirka 20 forskellige ministerråd. Der findes også ministerråd der går på tværs af de nationale ministerier. For eksempel findes der et ministerråd for ministre med ansvar for forbrugerspørgsmål udover mere traditionelle ministerområder som kultur, uddannelse & forskning og miljø. Nordisk Ministerråd har til opgave at varetage samarbejdet mellem de nordiske regeringer og de styrende organer i de selvstyrende områder. Det er statsministrene der har det overordnede ansvar for Nordisk Ministerråd, men i praksis er ansvaret uddelegeret til de nordiske samarbejdsministre og den nordiske samarbejdskomité (NSK), som bistår samarbejdsministrene i deres arbejde. Formandskabet, som løber i et år ad gangen, roterer mellem de fem nordiske lande. En række fællesnordiske institutioner er en central del af det nordiske samarbejde. de nordiske politikere en række reformer. Det gælder ophævelsen af paskontrollen ved de internordiske grænser i 1954, oprettelsen af det fælles nordiske arbejdsmarked i 1954 og i 1981 retten til at modtage samme sociale sikring som borgerne i det nordiske land man arbejder eller opholder sig. I de seneste år er der yderligere kommet aftaler på forskellige områder som pensionsordninger og beskatning. I 1992 blev der indgået en aftale om at man har ret til at søge optagelse på gymnasiale uddannelser i andre nordiske lande på samme vilkår som landenes egne borgere. Samarbejdet dækker mange områder hvor der ikke nødvendigvis underskrives formelle aftaler, men som alligevel giver synlige resultater. Det gælder for eksempel de nordiske landes fælles officielle miljømærke den grønne svane. I de seneste år har samarbejdet især fokuseret på miljø og bæredygtig udvikling, migration, integration, fjernelse af grænsehindringer i Norden, teknologisk udvikling og forskning. Det nordiske samarbejde finansierer også omkring 30 institutioner. De udfører opgaver som fra et praktisk og økonomisk perspektiv gøres bedre nordisk end hvis hvert land skulle gøre det hver for sig. For eksempel Nordisk Genbank som bevarer og dokumenterer den genetiske variation i nordiske plantearter. Derudover finansierer det nordiske samarbejde cirka større eller mindre projekter med vægt på miljø, uddannelse og forskning. De nordiske lande har i de senere år også haft et intensivt samarbejde med nabolande og andre organisationer i regionen. I dag er en stor del af aktiviteterne således rettet mod naboerne i de baltiske lande, Nordvestrusland, de arktiske regioner og EU. Det aktive samspil der finder sted mellem parlamentarikerne i Nordisk Råd og regeringerne i Nordisk Ministerråd, er unikt indenfor internationalt samarbejde.

18 iı aktuel nordisk litteratur I det følgende præsenterer Norden har noe at bidra med aktuel nordisk litteratur: en norsk, en dansk, en islandsk, en svensk og en finsk forfatter der på forskellig vis skriver om at leve i Norden. Forfatterne er anerkendte kunstnere i deres hjemlande. Desuden er de alle modtagere af Nordisk Råds Litteraturpris. Fire af bidragene er nyskrevne til Norden har noe å bidra med. Kari Hotakainens tekst er et uddrag af romanen Juoksuhaudantie (Löpgravsvägen) for hvilken han er blevet tildelt Nordisk Råds Litteraturpris Jan Kjærstad, Henrik Nordbrandt og Einar Már Gu mundsson har skrevet essays, Eva Ström digte. Teksterne giver læserne mulighed for at opleve nordisk sprog formuleret af nogle af Nordens fremmeste sprogbrugere her medregnes også oversættere. Teksterne kaster blandt andet lys over en række af de problemstillinger som Norden har noe å bidra med diskuterer for eksempel Nordens rolle i det nye Europa og om måden vi har indrettet de nordiske velfærdsstater på. Læs og tag stilling!

19 19

20 20 JAN KJÆRSTAD Umuligheten av å være tilskuer Om å være norsk i Norden, i Europa, i verden For en tid tilbake bodde jeg noen år i et afrikansk land. På grunn av distansen hjem så jeg plutselig en del betenkelige trekk ved min egen nasjon, trekk jeg før hadde vært blind for. Fra en stol under et jacarandatre i et krigsherjet og sulterammet Afrika ble jeg tvunget til å innse hvor lite vi brydde oss om andre; at Norges problem i forhold til verden, til Europa, til Norden, var illusjonen om at det gikk an å isolere seg. Som Peer Gynt har Norge altfor lenge levd etter mottoet «å være seg selv nok». Fra min stol under jacarandatreet i et lutfattig afrikansk land kunne jeg ikke lenger lukke øynene for at jeg hadde vokst opp i kanskje det mest privilegerte og beskyttede hjørnet på Jorden. Som liten besøkte jeg ofte Norsk Folkemuseum i Oslo, og jeg husker hvordan jeg undret meg over disse små tømmerhusene med gress på taket og åpne ildsteder i stuen. Jeg fikk ikke inn i hodet at de fleste nordmenn bodde slik for 150 år siden. I historiens regatta lå Norge ved 1900-tallets begynnelse håpløst akterutseilt, som en råtten fembøring med møllspiste seil, men ved årtusenbøyen rundet vi plutselig i teten, som en luksusyacht i særklasse, med full tank og struttende av elektronikk. Det er naturligvis flere årsaker til den raske veksten, men ingen kan benekte at vi også har hatt flaks, at vi har dratt nytte av en form for Golfstrøm-faktor. Goder flyter til oss selv langt oppe i nord, og nettopp fordi vi ligger så perifert til, har vi kunnet ta del i den mer eller mindre åpne ressurstappingen av andre verdensdeler, så å si uten å skitne til fingrene. Vi kan selvsagt trekke frem skipsredere og industrigründere, men vi vet at velstanden primært har forutsetninger som ligger utenfor Norges grenser. På mange måter kan Norge lignes med en blindtarm, et uviktig vedheng som får sin næring fra kroppen, uten selv å bidra nevneverdig til helheten. Eller ta dette med oljen, hovedårsaken til vår velfylte statskasse. Hvordan fikk vi tak i den? Norges egne eksperter sa så sent som i 50- årene at man kunne se bort fra muligheten for å finne olje på vår kon-

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Eftermiddagsgudstjeneste. 13.3.2011. 1. Mosebog 4,1-12; Mathæusevangeliet 5,20-26 498 660 // 690 192,7 769. Tema: Vold aggression og vrede.

Eftermiddagsgudstjeneste. 13.3.2011. 1. Mosebog 4,1-12; Mathæusevangeliet 5,20-26 498 660 // 690 192,7 769. Tema: Vold aggression og vrede. 1 Eftermiddagsgudstjeneste. 13.3.2011. 1. Mosebog 4,1-12; Mathæusevangeliet 5,20-26 498 660 // 690 192,7 769 Tema: Vold aggression og vrede. Vi kender alle vredens kropslige kendetegn. Der er dem, hvis

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Filosofi med børn. Frie børnehaver, København d. 17. maj 2013. v/ Dorete Kallesøe (lektor og husfilosof) og Margrethe Berg (lektor)

Filosofi med børn. Frie børnehaver, København d. 17. maj 2013. v/ Dorete Kallesøe (lektor og husfilosof) og Margrethe Berg (lektor) Filosofi med børn Frie børnehaver, København d. 17. maj 2013 v/ Dorete Kallesøe (lektor og husfilosof) og Margrethe Berg (lektor) Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis 2. Hvad er filosofi med børn?

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 750, 396, 674 / 691, (477), 726 Sdr. Bjerge + Rude Plant kærlighed i vore sind, og pod os, Herre, i dig ind som dine nye grene. Amen Gud, giv mig styrke, så jeg ikke

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1 Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1. To drenge betragter en due. Den ene siger: Har duer egentlig hjerne? (Det er af en eller anden grund noget, drenge

Læs mere

Strategi for børn og unge i Norden

Strategi for børn og unge i Norden 2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Mette Frederiksen: En åben udlændingepolitik ødelægger de nordiske velfærdssamfund 20-01-2016 - UgebrevetA4.dk

Mette Frederiksen: En åben udlændingepolitik ødelægger de nordiske velfærdssamfund 20-01-2016 - UgebrevetA4.dk NABOSKAB Mette Frederiksen: En åben udlændingepolitik ødelægger de nordiske velfærdssamfund Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 20. januar 2016, 05:00 Del: Flygtningepresset får det socialdemokratiske

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere

START hvorfor denne familie?

START hvorfor denne familie? START hvorfor denne familie? Kig alle sammen på personen du er sammen med, eller bare en der står ved siden af dig. Bare sådan en 5 sekunder. Tænk så tilbage til dengang du første gang så dem i øjnene.

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013 Tjenestedelingen mellem kvinde og mand Fossnes november 2013 Tjenestedelingen begynder i hjemmet a) Hjem b) Menighed Når der er en tjenestedeling i menigheden, er det, fordi der er en tjenestedeling i

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

6.s.e.trin.B Matt 19,16-26 Salmer: Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig.

6.s.e.trin.B Matt 19,16-26 Salmer: Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig. 6.s.e.trin.B. 2016 Matt 19,16-26 Salmer: 752-52-522 487-155-29 Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig. Nogle elsker det. Andre synes, at der bare for meget. Og det er nok

Læs mere

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet 29. januar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Tusindvis af danskere arbejder i udlandet Den fri bevægelighed på det globale arbejdsmarked gælder ikke kun den ene vej. Selv om fokus i debatten er rettet

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ønsker fælles, europæiske løsninger på flygtningesituationen,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16,11-18 - 2. Peters brev 1,3-11 - Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken I indledningen i dag nævnte jeg startsalmen. I den salme digtede Kingo som skrev

Læs mere