NORDEN HAR NOE Å BIDRA MED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NORDEN HAR NOE Å BIDRA MED"

Transkript

1

2

3 NORDEN HAR NOE Å BIDRA MED

4 Norden har noe å bidra med Nord 2004:3 ISBN Nordisk Ministerråd, København Grafisk projektledelse og design: Kjell Olsson NMR/PUB Foto: Beate Nøsterud Oversættere: Erik Skyum Nielsen og Camilla Frostell Repro og tryk: Akaprint A/S, Århus 2004 Oplag: Papir: Miljøvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljøsvanemærkeordning. Printed in Denmark Redaktion: Gunvor Mikkelsen, lektor på Tårnby Gymnasium, Danmark og Torkil Sørensen, Informationsafdelingen i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd I redaktionsgruppen, der har bidraget til de faktuelle afsnit: Erik Geber, undervisningsråd, Utbildningsstyrelsen, Finland, Gu laug Gu mundsdóttir, lærer i ungdomsuddannelserne, Island, Ingrid Yrvin, redaktør, Læringssenteret, Norge og Jan Wickléus, lektor i samhällskunskap, Torsbergsgymnasiet i Bollnäs, Sverige samt Klaus Munch Haagensen, Sofia Pitt Boserup og Sigrún Stefánsdóttir, Informationsafdelingen Redaktionen er afsluttet april 2004 Norden har noe å bidra med er også udkommet i en finsk og en islandsk udgave: Nord 2003:4 Pohjolalla on paljon annettavaa ISBN Nord 2003:5 Nor urlönd hafa µmislegt fram a færa ISBN Publikationer fra Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd kan bestilles fra vores salgsagenter Tryksag Flere publikationer på

5 INNEHÅLL Forord 7 I NORDISK IDENTITET OG RESTEN AF VERDEN 10 II AKTUEL NORDISK LITTERATUR 18 Jan Kjærstad: Umuligheten av å være tilskuer 20 Henrik Nordbrandt: Vanetænkning og utopi 25 Einar Már Gu mundsson: Midten befinder sig under dine fodsåler 32 Eva Ström: Fyra dikter 41 Kari Hotakainen: Ur Löpgravsvägen 44 III SAMARBEJDE I DET NORDLIGE EUROPA 52 Norden och det utvidgade EU 55 Fyra perspektiv på Nordens närområden i öst 59 At overkomme det umulige 63 Reis i Norden! 66 Norden i tal 67 Få mere at vide om Norden 68

6

7 7 FORORD Inden for det nordiske samarbejde er det til debat hvordan Norden som helhed inklusive Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd skal forholde sig til de forandringer der finder sted i Europa. Europakortet har forandret sig. Det gjorde det faktisk allerede umiddelbart efter Berlinmurens fald i 1989 og Sovjetunionens efterfølgende sammenbrud. Først nu er Europa for alvor ved at finde sig til rette under de nye forhold. I 2004 blev 10 ud af 13 ansøgerlande optaget som nye medlemmer af EU. Det politiske Europakort er ændret, og stormagten Rusland er blevet ny nabo til EU. Udsigterne til et mere forenet Europa har sat skub i diskussionen hos såvel tilhængere som modstandere af EU om skabelsen af en eventuel ny europæisk identitet. Det må vi alt sammen forholde os til. Hvad betyder forandringerne i verden, og især i Europa, for Norden og for det nordiske samarbejde? Og hvordan kan den nordiske dagsorden bidrage til den europæiske dagsorden? Findes der en nordisk identitet? Og i givet fald, hvordan er den forenelig med en måske kommende europæisk identitet? Tanken med denne bog er at skabe et udgangspunkt for diskussion i undervisningen i gymnasiet og andre ungdomsuddannelser om de udfordringer som det nye Europa betyder for Norden og det nordiske samarbejde. De nordiske lande har samarbejdet officielt i over 50 år. Det har blandt andet banet vejen for et fælles nordisk arbejdsmarked, en fælles pasunion og en række fælles sociale ordninger med formål at sikre nordiske medborgere som opholder sig i et andet nordisk land, samme rettigheder som de har i deres eget land. Beskyttelse af miljøet har været en anden vigtig nordisk mærkesag og er det fortsat. For eksempel har de nordiske forbrugere kunnet støtte sig til»den grønne svane«som garantimærke for miljøvenlige produkter. Derudover er samarbejdet en naturlig ramme for en udveksling af erfaringer på næsten alle tænkelige områder. Norden har noe å bidra med er ligeså meget et spørgsmål som et ønske om at de fælles værdier vi har kæmpet for i Norden såsom velfærd, tryghed og ligestilling, ikke skal gå tabt i en større europæisk integration og udvikling. Det overordnede formål med bogen er at inddrage unge i diskussionerne om Norden og forholdet til Europa. Det er nutidens unge der i fremtiden skal føre det internationale samarbejde videre. Hensigten med den måde bogen er bygget op er dels historisk at belyse hvorfor der overhovedet findes noget der hedder Norden, dels at pege frem og undersøge betingelserne for fremtidens nordiske samarbejde. Identitet er et nøgleord for bogens litterære bidrag. Den første del af Norden har noe å bidra med gør læseren bekendt med»den nordiske model«og problematiserer statistiske oplysninger om de nordiske samfund, befolkninger og sprog.

8 8 Anden del består af skønlitterære tekster af forfattere fra Norge, Island, Danmark, Sverige og Finland fem vindere af Nordisk Råds Litteraturpris. Forfatterne bidrager med tekster som belyser deres egne personlige oplevelser af identitet i hver deres hjemland, i Norden, i Europa. De meninger som i den forbindelse kommer til udtryk er forfatternes helt egne. Forfatternes bidrag er altså ikke udtryk for en officiel nordisk holdning eller stillingtagen til de emner som tages op her i bogen, men skal læses som anledning til debat. Tredje del af Norden har noe å bidra med giver faktuelle oplysninger om Norden i det nye Europa. Teksterne er produceret i et tæt sam- arbejde mellem folk indenfor det nordiske samarbejde og folk med kontakt til elever og undervisere på gymnasier og videregående uddannelser. Bogen i undervisningen På et praktisk plan kan materialet anvendes både i modersmålsundervisning og i samfundskundskab, men også til projektarbejde og tværfagligt samarbejde. Bogen kan også være relevant i fag som historie og geografi. Inden for det nordiske samarbejde betragtes norsk, dansk og svensk som ligestillede sprog. Det vil sige at vi i det nordiske samarbejde ikke

9 oversætter mellem disse sprog. Vi har anvendt samme model i bogen, som desuden udkommer på islandsk og finsk i sin helhed. Til allersidst har vi indsat nogle tips om hvor man kan hente flere oplysninger om Norden og samarbejdet i det nordlige Europa. I tilknytning til bogen findes en sektion på vores hjemmeside med flere links og tips til underviseren om hvordan materialet kan bruges i undervisningen. Billederne i bogen er taget af den norske fotograf Karin Beate Nøsterud og blev oprindeligt taget til brug i Nordisk Råds og Nordisk Ministerråds årsberetning i Men en del af billederne blev slet ikke brugt til formålet. Da billederne skildrer mennesker og steder i de nordiske lande og de alle fortæller en historie eller måske får én til at trække på smilebåndene, så synes vi, at de skulle bruges her. Rigtig god læselyst! 9

10 i nordisk identitet og resten af verden Hvorfor findes der noget der hedder Norden? Har vi en nordisk identitet? Hvis vi har en fælles nordisk identitet og hvis vi gerne vil fortsætte med at samarbejde fremover, hvad er det så for nogle odds vi er oppe mod? Det er nogle af de spørgsmål vi gerne vil lægge op til diskussion af. De nordiske lande har meget til fælles, og gennem århundreder er de nordiske samfund langsomt blevet bygget op så de ligner hinanden og på mange måder adskiller sig fra de øvrige lande i Europa og resten af verden i øvrigt. Man bruger ofte begrebet»den nordiske model«som betegnelse for det samfundssystem der findes i de nordiske lande. Den fælles historie, sprogfællesskabet og den fælles kulturarv er også en del af fundamentet for den nordiske identitet og dermed det nordiske samarbejde. Samarbejdet mellem de nordiske lande er formaliseret gennem Helsingforsaftalen og de strukturer og institutioner man har bygget op til at håndtere samarbejdet. Undersøgelser foretaget i begyndelsen af 1990 erne har vist at nordboerne, i hvert fald dengang, opfattede det»nordiske«som noget positivt og gerne ville have et dybere samarbejde både når det gælder arbejdet indenfor Norden men også i relationerne til resten af verden. Samarbejdet har altså en folkelig forankring. Nordisk identitet og nordisk samarbejde har nogle helt andre betingelser både for at bestå og for at udvikle sig nu end da det formelle samarbejde blev igangsat tilbage i 1952 med

11 dannelsen af Nordisk Råd. Den øgede globalisering har en betydelig indflydelse på livsmønstre, kultur og den måde vi opfører os på. Globaliseringen betyder en meget tættere kontakt mellem lande og mennesker. Det bunder i en hurtigt voksende international handel, integrationen i Europa, store fremskridt indenfor højteknologien især kommunikationsteknologien og en øget, både frivillig og ufrivillig, trafik af mennesker over landegrænser. Denne udvikling gælder selvfølgelig ikke kun de nordiske lande, men også resten af jordkloden. Fokus på den nordiske identitet eller samhørighed giver grundlag for en diskussion af hvordan forudsætningerne og betingelserne for de nordiske velfærdsstater og det nordiske samarbejde ændrer sig netop i disse år. Hvordan har det nordiske samarbejde udviklet sig over tiden? Hvad er den»nordiske model«? Hvordan går det med de nordiske sprog? Og hvordan indgår Norden i internationalt samarbejde. Den nordiske model Fællestrækkene imellem de nordiske lande afspejler sig ikke mindst i måden vi har valgt at indrette vores samfund på. Generelt dækker benævnelsen den nordiske model over de stats- og samfundsformer der er skabt i de nordiske lande gennem de sidste lidt over 100 år. Kendetegnene er: rodfæstede, parlamentariske demokratier højt udviklede velfærdsstater stor økonomisk, politisk og kulturel åbenhed over for omverdenen et betydeligt samarbejde en demokratisk udvikling baseret på en omfattende folkelig deltagelse både lokalt og nationalt med stærke bonde- og arbejderbevægelser en politisk kultur præget af fredelig konfliktløsning. Ofte benyttes termen den nordiske model om selve velfærdsstatens udformning hvor hovedprincipperne er at alle borgere, uanset hvilken social status de har, har ret til at modtage velfærdsydelser. Ydelserne finansieres hovedsageligt over skatten og landene har en stor offentlig sektor når man sammenligner med andre lande i Europa. De nordiske lande er derudover kendetegnet ved at kvinderne har en meget høj erhvervsfrekvens cirka 8 ud af 10 kvinder i Norden er på arbejdsmarkedet. Drivkraften i udviklingen af de nordiske landes velfærdsstater forbindes ofte med de stærke arbejderbevægelser, men der har samtidig været en bred enighed mellem de store politiske partier om centrale politiske reformer. Det er et faktum at de nordiske lande, som for øvrigt store dele af Europa, i de kommende årtier vil opleve en demografisk udvikling hvor 11 NORDISK SAMARBEJDE GENNEM TIDEN Historisk har Norden samarbejdet i mange århundreder og det er ganske vanskeligt at fastslå, hvornår det nordiske samarbejde egentlig begyndte Kalmarunionen de nordiske lande samles af Dronning Margrethe I i en union Efter Kalmarunionens sammenbrud følger mange krige mellem på den ene side det vestnordiske monarki, med dansk monark, som bestod af Danmark og Norge (med herredømme over Island, Færøerne og Grønland) og på den anden side det østnordiske monarki med svensk monark dækkende Sverige og Finland Finland underlægges Rusland Union mellem Norge og Sverige Nordisk postunion og møntunion 1905 Norge bliver selvstændigt 1917 Finland bliver selvstændigt 1944 Island bliver selvstændigt 1952 Nordisk Råd grundlægges 1954 Nordisk pasunion 1962 Helsingforsaftalen om styrkelse af det nordiske samarbejde indgås 1971 Nordisk Ministerråd grundlægges

12 12 færre skal forsørge flere. Det er derfor et udbredt synspunkt at selve grundlaget for de nordiske velfærdsstater er truet. Ikke blot vil skattegrundlaget mindskes hvis der er færre i arbejde, der vil også være færre til at tage sig af de ældre og syge og i øvrigt servicere dem der er i arbejde, for eksempel med daginstitutionspladser. Der er forskellige løsningsmodeller til det ovenstående scenario. I første omgang kan der gøres en indsats for at udnytte al den arbejdskraft man har mere effektivt. For det andet kan man tænke sig at alle må arbejde længere tid. Her tænkes både på flere arbejdstimer i løbet af ugen, men også på en udskydelse af det tidspunkt hvor man går på pension. For det tredje kan man tænke sig en aktiv indsats for at øge indvandringen af arbejdskraft. Måske skal alle løsningsmodeller i brug for at vi kan beholde det samfund vi har i dag? Andre kulturers påvirkning Som tidligere nævnt betyder globaliseringen en øget kommunikation mellem lande og mennesker. Det er ikke blot os der påvirkes når vi rejser ud enten som turister eller i kraft af vores arbejde, men der kommer også folk til de nor- diske lande fra hele verden og påvirker os. Nogle kommer frivilligt for at finde arbejde, andre mere nødtvungent som flygtninge. Alle de nordiske lande har gennem de seneste år oplevet øget indvandring om end i forskellig grad. Der er nemlig store forskelle på indvandrings- og integrationspolitikken i Norden, uanset at behovet for arbejdskraft blandt andet gennem immigration synes aktuelt i alle de nordiske lande. Nettoindvandringen, det vil sige indvandringen minus udvandringen, er nu den faktor der bidrager mest til at befolkningen stadig øges i de nordiske lande. Den naturlige befolkningsforøgelse som groft sagt består i at der fødes flere end der dør, er mindsket betragteligt op gennem 1990 erne. En stor del af indvandringen til de nordiske lande består af nordboer der vender hjem fra et andet nordisk land, hvor de har været bosat i kortere eller længere tid takket være det frie nordiske arbejdsmarked og de liberale regler. Indvandringen består også af udlændinge der i kortere eller længere tid tager ophold i et af de nordiske lande. Disse udlændinge kan igen deles op i dem der kommer fra resten af Europa, USA, Canada og andre udviklede lande som vi ynder at sammenligne os med, og de som kommer fra mindre udviklede lande. Figur 1. Befolkningsforandringer i de nordiske lande Kilde: Nordisk statistisk årsbok Naturlig befolkningstilvækst Nettoindvandring Befolkningstilvækst

13 Det beror således på hvad det er vi vil måle, når vi ser på statistikken over indvandringen. Vil vi bare måle hvor mange udlændinge der rejser ind i de nordiske lande? Eller er det snarere hvor mange indvandrere der kommer fra de mindre udviklede lande? Eller noget helt tredje? Hvis man vil se på hvor mange udlændinge der er i de nordiske lande, begynder vanskelighederne straks at melde sig. Hvad med dem der har fået et nordisk statsborgerskab, er de stadig udlændinge? Hvis de er udlændinge, hvor mange generationer tilbage er man så udlænding eller indvandrer? Første generation, anden generation, tredje generation? Og igen har det måske noget at gøre med hvem man egentlig betragter som udlænding når man skal se på hvor mange der egentlig er. Hvis vi går ud fra at de der ikke har et nordisk statsborgerskab, i hvert fald må betragtes som udlændinge, så ser billedet ud som følger. Finland har med cirka 2,0 procent ikke-statsborgere den laveste andel, mens Sverige ligger i toppen af de nordiske lande med 5,3 procent ikke-statsborgere. Danmark følger lige efter med 4,9 procent ikke-statsborgere. De fleste nordiske lande har også oplevet en øget udvandring gennem de seneste år, men der er som tidligere nævnt totalt set overskud på migrationskontoen. Cirka 35 procent af udvandringen går til et andet nordisk land. Sprogfællesskab ideal eller virkelighed Findes der et nordisk sprogfællesskab? I givet fald er det så en del af den nordiske identitet? Er det en vigtig del? Er engelsk ved at få overtaget? Det der kaldes det nordiske sprogfællesskab eller nabosprogsforståelsen i Norden er noget ret specielt. Det betyder nemlig at man kan tale enten dansk, norsk eller svensk og blive forstået af de der taler de to andre sprog. Dermed kan mere end trefjerdedele af den nordiske befolkning faktisk tale deres modersmål når de er sammen og regne med at blive forstået. Men virkeligheden er, når det kommer til stykket, ikke helt så fuldkommen som idealet. Der er forskellige forhold man bør være opmærksom på når man taler om den indbyrdes forståelse af de nordiske sprog. Tæt ved en fjerdedel af den nordiske befolkning har et andet modersmål end dansk, norsk eller svensk. Mange finner forstår ikke svensk til trods for at svensk er et officielt sprog i Finland, og endnu mindre dansk og norsk. I en undersøgelse af sprogforståelsen ved nordiske møder 13 Figur 2. Aldersstrukturen i de nordiske lande i 2010 og Kilde: Nordisk statistisk årsbok

14 14 angav kun fem procent af de adspurgte finner at de forstod talt dansk godt, hvorimod 84 procent sagde at de forstod dansk dårligt. For færinger, grønlændere og islændinge er dansk ofte det sprog der giver adgang til resten af Norden, men det betyder ikke at de så automatisk også forstår norsk og svensk. Og til trods for at dansk indgår i den islandske undervisning, er der mange islændinge der har vanskeligt ved at forstå talt dansk. Mellem danskere, nordmænd og svenskere kan det være vanskeligt at forstå dialekter på et andet sprog end sit modersmål. Nordisk Kulturfond startede i 2001 et forskningsprojekt som undersøger hvor godt årige skandinaver forstår hinandens sprog. De første resultater er indløbet, og de viser at nordmænd generelt er bedst til at forstå deres nabosprog mens danskerne er dårligst. Nordmændene forstår talt svensk bedre end dansk, og svenskerne forstår norsk bedre end dansk. Det gør altså det talte dansk til det sprog der volder de største forståelsesvanskeligheder i Norden. Når det nu i praksis er så vanskeligt at forstå hinanden her i Norden, hvorfor så ikke bare bruge engelsk? Hvorfor skal man overhovedet Figur 3. Indvandring til de nordiske lande 2002 (Norge: 2001) 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % Kilde: Nordisk statistisk årsbok % Danmark Finland Island Norge Sverige Fra andre nordiske lande Fra Europa, USA og Canada Fra andre lande Figur 4. Ikke-statsborgere i de nordiske lande % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Danmark Finland Island Norge Sverige Kilde: Nordisk statistisk årsbok 2003 Andre nordiske statsborgere Statsborgere fra Europa, USA og Canada Statsborgere fra andre lande

15 DE NORDISKE SPROG De tre skandinaviske sprog dansk, norsk (bokmål) og svensk er nært beslægtede sprog, og de som taler et af dem forstår i en vis udstrækning de andre. Men alle de tre sprog har i tillæg mange dialekter, som kan være vanskelige at forstå selv for indbyggerne indenfor landenes egne grænser. Færøsk og islandsk er også beslægtede med de tre skandinaviske sprog og de der taler færøsk og islandsk, forstår delvist hinanden. Færøsk, islandsk og middelalder norsk tilhører de såkaldte vestskandinaviske sprog, mens dansk og svensk tilhører de østskandinaviske sprog. Svensk tales foruden i Sverige også på Åland og langs nogle kystregioner i Finland. Både dansk og færøsk er begge officielle sprog på Færøerne og det samme gør sig gældende på Grønland for dansk og grønlandsk eller rettere inuit. Inuit (grønlandsk) er et sprog helt anderledes end de øvrige nordiske sprog og nærmere beslægtet med de sprog, der tales i det nordøstlige Canada, end med de andre nordiske sprog. Finsk tilhører også en helt anden sprogfamilie end de andre nordiske sprog nemlig den finsk-ugriske sprogstamme den sprogstamme som estisk og ungarsk også tilhører. Samerne, der bor i både Finland, Norge, Sverige og Rusland, har deres helt eget sprog, som tales af cirka ⅔ af de tilsammen omtrent samer. Visse forskere anser samisk, der for øvrigt består af en række forskellige sproggrupper, for at være beslægtet med finsk. Personer, der taler finsk, forstår dog ikke umiddelbart samisk. 15 forsøge at forstå skandinavisk? Det er slet ikke så usædvanligt at nordboer fra forskellige lande der taler sammen, giver op og vælger at slå over i engelsk. Men der findes grunde til at man bør overveje at holde sig til skandinavisk. Nordisk Sprogråd nævner i deres skrift Att förstå varandra i Norden følgende grunde: Kun få nordboer behersker engelsk så godt at de kan udtrykke sig frit og utvunget selvom de måske selv tror noget andet. Man behøver langt færre kundskaber for at forstå et beslægtet nabosprog end man behøver for at tale et helt fremmed sprog. De nordiske sprog er stadig de mest velegnede til at beskrive nordiske forhold. De nordiske sprogfællesskab er et stærkt symbol for nordisk samhørighed, især når man bevæger sig udenfor Norden. Spørgsmålet er om engelsk er en reel trussel mod det nordiske sprogfællesskab eller ej? Vil man fremover fortsat kunne tale sit skandinaviske modersmål og forvente at blive forstået i Norden? Mange sprogforskere er overbeviste om, at der fortsat vil blive kommunikeret på»nordisk«i Norden, fordi»den sproglige produktionsside«så at sige er gratis. Det vil sige at det er omkostningsfrit for afsenderen at tale sit eget sprog. Det er således kun modtageren der skal»have antennerne ude«. Norden og internationalt samarbejde Både af historiske og geopolitiske årsager har de nordiske lande valgt at samarbejde med resten af verden på forskellige måder både politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssigt. Fremover vil den politiske dagsorden i de nordiske lande og især samarbejdet med nabolandene omkring Østersøen bære præg af EU-udvidelsen i 2004 hvor de baltiske lande og Polen blev optaget i det formelle europæiske samarbejde. De nordiske landes forhold til EU er ret forskelligt. Danmark, Finland og Sverige er medlemmer af EU, mens både Island og Norge har valgt at deltage i EU s indre marked gennem EØS-aftalen. Færøerne og Grønland har valgt at stå helt uden for EU, men har fået særlige ordninger der giver dem adgang til EU s marked samt visse EU-programmer. Endast Finland har inført Euron. Åland er med i EU, men dets stilling reguleres i en protokol i tilslutning til

16 16 EU-medlemmer fra 2004 markeret med gult. I mørkegrå nye kandidatlande. Rumænien og Bulgarien kommer nok først med Tyrkiets medlemskab er usikkert. European Community, 2004 Finlands aftale med EU. Åland er for eksempel ikke med i den europæiske toldunion. Sikkerhedspolitisk er der også stor variation i deltagelsen i det internationale samarbejde. Danmark, Norge og Island er medlemmer af NATO, mens både Sverige og Finland har valgt at holde sig ude af militære alliancer. Samtidig deltager disse to lande dog fuldt ud i EU s fredsbevarende militære samarbejde, mens Danmark på grund af et forbehold overfor EU s forsvarssamarbejde står udenfor. Åland er gennem internationale traktater både demilitariseret og neutralt. Trods de forskellige allianceforhold er de nordiske lande ofte ret enige om sikkerhedsog udenrigspolitik. De nordiske lande lægger stor vægt på det internationale samarbejde ikke mindst samarbejde om udviklingsbistand samt forebyggende indsatser og bekæmpelse af krisesituationer rundt omkring i verden. Her finder der et omfattende uformelt samarbejde sted. Med knap en procent af bruttonationalindkomsten (BNI) ligger de nordiske lande helt i top når det gælder om at yde ulandsbistand. De nordiske lande er nu begyndt at koordinere udviklingsbistanden til Afrika. Zambia bliver det første afrikanske land hvor de nordiske lande under dansk ledelse vil samordne indsatsen. Det formelle nordiske samarbejde Tanken om et nært politisk samarbejde mellem de nordiske lande dukkede for alvor op efter anden verdenskrig. I 1952 startede det formaliserede samarbejde mellem de nordiske parlamentarikere med Nordisk Råds oprettelse. I 1962 underskrev de nordiske lande Helsingforsaftalen der er den grundlæggende ramme for samarbejdet mellem de nordiske regeringer. I 1971 oprettede man Nordisk Ministerråd som er det formelle forum for samarbejdet mellem de nordiske regeringer. I årene som fulgte efter at det formaliserede samarbejde var kommet i stand, gennemførte

17 NORDISK RÅD Består af 87 medlemmer fordelt med 20 medlemmer fra hvert af parlamenterne i Danmark, Finland, Norge og Sverige og 7 fra Island. I de 20 i den danske delegation er inkluderet 2 medlemmer fra Færøerne og 2 medlemmer fra Grønland. I de 20 fra den finske delegation er på samme måde inkluderet 2 medlemmer fra Åland. Den politiske sammensætning af Rådet skal i videst mulig omfang afspejle den politiske sammensætning, der er i de enkelte landes parlamenter. Men i selve Rådet arbejder medlemmerne i partigrupper på tværs af landegrænserne. Nordisk Råds opgave er at tage initiativer og rådgive de nordiske ministre og at kontrollere om de nordiske regeringer lever op til beslutningerne om nordisk samarbejde. Nordisk Råd har en såkaldt session én gang om året hvor medlemmerne af Rådet mødes. Resten af året foregår arbejdet i forskellige udvalg meget lig det arbejde der foregår i de enkelte nordiske parlamenter. Præsidiet er Nordisk Råds ledelse, og det består af en præsident og tolv øvrige medlemmer. Præsidenten vælges for et år ad gangen og posten roterer mellem landene. 17 NORDISK MINISTERRÅD Er egentlig ikke ét ministerråd men mange forskellige ministerråd, idet der findes ét ministerråd for hvert af de fagområder, hvor regeringerne samarbejder. I alt findes der cirka 20 forskellige ministerråd. Der findes også ministerråd der går på tværs af de nationale ministerier. For eksempel findes der et ministerråd for ministre med ansvar for forbrugerspørgsmål udover mere traditionelle ministerområder som kultur, uddannelse & forskning og miljø. Nordisk Ministerråd har til opgave at varetage samarbejdet mellem de nordiske regeringer og de styrende organer i de selvstyrende områder. Det er statsministrene der har det overordnede ansvar for Nordisk Ministerråd, men i praksis er ansvaret uddelegeret til de nordiske samarbejdsministre og den nordiske samarbejdskomité (NSK), som bistår samarbejdsministrene i deres arbejde. Formandskabet, som løber i et år ad gangen, roterer mellem de fem nordiske lande. En række fællesnordiske institutioner er en central del af det nordiske samarbejde. de nordiske politikere en række reformer. Det gælder ophævelsen af paskontrollen ved de internordiske grænser i 1954, oprettelsen af det fælles nordiske arbejdsmarked i 1954 og i 1981 retten til at modtage samme sociale sikring som borgerne i det nordiske land man arbejder eller opholder sig. I de seneste år er der yderligere kommet aftaler på forskellige områder som pensionsordninger og beskatning. I 1992 blev der indgået en aftale om at man har ret til at søge optagelse på gymnasiale uddannelser i andre nordiske lande på samme vilkår som landenes egne borgere. Samarbejdet dækker mange områder hvor der ikke nødvendigvis underskrives formelle aftaler, men som alligevel giver synlige resultater. Det gælder for eksempel de nordiske landes fælles officielle miljømærke den grønne svane. I de seneste år har samarbejdet især fokuseret på miljø og bæredygtig udvikling, migration, integration, fjernelse af grænsehindringer i Norden, teknologisk udvikling og forskning. Det nordiske samarbejde finansierer også omkring 30 institutioner. De udfører opgaver som fra et praktisk og økonomisk perspektiv gøres bedre nordisk end hvis hvert land skulle gøre det hver for sig. For eksempel Nordisk Genbank som bevarer og dokumenterer den genetiske variation i nordiske plantearter. Derudover finansierer det nordiske samarbejde cirka større eller mindre projekter med vægt på miljø, uddannelse og forskning. De nordiske lande har i de senere år også haft et intensivt samarbejde med nabolande og andre organisationer i regionen. I dag er en stor del af aktiviteterne således rettet mod naboerne i de baltiske lande, Nordvestrusland, de arktiske regioner og EU. Det aktive samspil der finder sted mellem parlamentarikerne i Nordisk Råd og regeringerne i Nordisk Ministerråd, er unikt indenfor internationalt samarbejde.

18 iı aktuel nordisk litteratur I det følgende præsenterer Norden har noe at bidra med aktuel nordisk litteratur: en norsk, en dansk, en islandsk, en svensk og en finsk forfatter der på forskellig vis skriver om at leve i Norden. Forfatterne er anerkendte kunstnere i deres hjemlande. Desuden er de alle modtagere af Nordisk Råds Litteraturpris. Fire af bidragene er nyskrevne til Norden har noe å bidra med. Kari Hotakainens tekst er et uddrag af romanen Juoksuhaudantie (Löpgravsvägen) for hvilken han er blevet tildelt Nordisk Råds Litteraturpris Jan Kjærstad, Henrik Nordbrandt og Einar Már Gu mundsson har skrevet essays, Eva Ström digte. Teksterne giver læserne mulighed for at opleve nordisk sprog formuleret af nogle af Nordens fremmeste sprogbrugere her medregnes også oversættere. Teksterne kaster blandt andet lys over en række af de problemstillinger som Norden har noe å bidra med diskuterer for eksempel Nordens rolle i det nye Europa og om måden vi har indrettet de nordiske velfærdsstater på. Læs og tag stilling!

19 19

20 20 JAN KJÆRSTAD Umuligheten av å være tilskuer Om å være norsk i Norden, i Europa, i verden For en tid tilbake bodde jeg noen år i et afrikansk land. På grunn av distansen hjem så jeg plutselig en del betenkelige trekk ved min egen nasjon, trekk jeg før hadde vært blind for. Fra en stol under et jacarandatre i et krigsherjet og sulterammet Afrika ble jeg tvunget til å innse hvor lite vi brydde oss om andre; at Norges problem i forhold til verden, til Europa, til Norden, var illusjonen om at det gikk an å isolere seg. Som Peer Gynt har Norge altfor lenge levd etter mottoet «å være seg selv nok». Fra min stol under jacarandatreet i et lutfattig afrikansk land kunne jeg ikke lenger lukke øynene for at jeg hadde vokst opp i kanskje det mest privilegerte og beskyttede hjørnet på Jorden. Som liten besøkte jeg ofte Norsk Folkemuseum i Oslo, og jeg husker hvordan jeg undret meg over disse små tømmerhusene med gress på taket og åpne ildsteder i stuen. Jeg fikk ikke inn i hodet at de fleste nordmenn bodde slik for 150 år siden. I historiens regatta lå Norge ved 1900-tallets begynnelse håpløst akterutseilt, som en råtten fembøring med møllspiste seil, men ved årtusenbøyen rundet vi plutselig i teten, som en luksusyacht i særklasse, med full tank og struttende av elektronikk. Det er naturligvis flere årsaker til den raske veksten, men ingen kan benekte at vi også har hatt flaks, at vi har dratt nytte av en form for Golfstrøm-faktor. Goder flyter til oss selv langt oppe i nord, og nettopp fordi vi ligger så perifert til, har vi kunnet ta del i den mer eller mindre åpne ressurstappingen av andre verdensdeler, så å si uten å skitne til fingrene. Vi kan selvsagt trekke frem skipsredere og industrigründere, men vi vet at velstanden primært har forutsetninger som ligger utenfor Norges grenser. På mange måter kan Norge lignes med en blindtarm, et uviktig vedheng som får sin næring fra kroppen, uten selv å bidra nevneverdig til helheten. Eller ta dette med oljen, hovedårsaken til vår velfylte statskasse. Hvordan fikk vi tak i den? Norges egne eksperter sa så sent som i 50- årene at man kunne se bort fra muligheten for å finne olje på vår kon-

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser.

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser. Foreningen NORDEN Nordisk Råd i forandring Foreningen NORDEN i Danmark har længe haft et ønske om, at få det nordiske samarbejde struktureret, så det i højere grad kommer til at afspejle dagens udfordringer,

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Hanne har givet mig feedback på en professionel og oprigtig måde, som har gjort at jeg har udviklet mig og fået mere selvtillid som Coach.

Hanne har givet mig feedback på en professionel og oprigtig måde, som har gjort at jeg har udviklet mig og fået mere selvtillid som Coach. Udtalelser supervision Joann Sønder Virksomhedskonsulent www.human-interaction.dk Min oplevelse af at få supervision på et assistent NLP Practitioner forløb: Som obligatorisk forløb for at blive HR coach

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Sommerstevnet 2014 Side 1 Rytterne har ordet! Sommerstevnet arrangeres den først uken i juli. Stevnet strekker seg over en periode på 9 dager. Uten frivillig

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet Danmark hos eksildanskere i Sverige.

Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet Danmark hos eksildanskere i Sverige. Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet hos eksildanskere i. Undersøgelsen er foretaget i perioden efterår 29 - sommer 2 på Ægteskab uden Grænsers hjemmeside. Tak til alle, der

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra um stöðu Norðurlandanna í Evrópu Arendal Noregi, 12. ágúst 2013 Fylkesmann Djupedal, ærede kolleger, gæster og tilhørere. Det er mig en sand glæde

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps Korpsnytt Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Se, Herren lever! Salig morgenstund! Mørkets makter bever. Trygg er troens grunn. Jubelropet runger: Frelseren er her!

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner

Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner Vejen til fælles forståelse af nonverbal kommunikation en enkel arbejdsmetode for nærpersoner Kristiina Björklund Alle mennesker, ja, alle levende væsener indgår i en stadig fortsat, aldrig ophørende kommunikation.

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere