Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Hovedbygning: Udskiftning af toiletter 96 m³ vand 6321 kr kr. 4.

Transkript

1 SIDE 1 AF 13 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Langetoften 25 Postnr./by: 4320 Lejre BBR-nr.: Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: m³ naturgas Oplyst for perioden: m³ naturgas: 01/01/09-31/12/09 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år, rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Hovedbygning: Udskiftning af toiletter 96 m³ vand 6321 kr kr. 4.2 år 2 Blok A: Udskiftning af toiletter 128 m³ vand 8428 kr kr. 4.2 år 3 Blok B: Udskiftning af toiletter 96 m³ vand 6321 kr kr. 4.2 år 4 Blok C: Udskiftning af toiletter 128 m³ vand 8428 kr kr. 4.2 år 5 Blok B: Udskiftning af belysning -815 m³ Naturgas, kwh el 6 Blok C: Udskiftning af belysning m³ Naturgas, kwh el 7 Blok A: Udskiftning af belysning m³ Naturgas, kwh el kr kr. 4.7 år kr kr. 5.1 år kr kr. 5.6 år 8 Udskiftning af varmeanlæg til træpillefyr 9 Blok A: Udskiftning af cirkulationspumper til varmefordeling -25 ton Træpiller blæst 9958 m³ Naturgas, 440 kwh el 11 m³ Naturgas, 3546 kwh el kr kr. 6.4 år 7100 kr kr. 8.2 år

2 SIDE 2 AF 13 og isolering af varmerør 10 Hovedbygning: Udskiftning af belysning samt etablering af bevægelsesmelder og dagslysstyring. 11 Udskiftning af varmeanlæg til træpillefyr 12 Udskiftning af varmeanlæg til træpillefyr 13 Udskiftning af varmeanlæg til træpillefyr m³ Naturgas, kwh el -102 ton Træpiller blæst m³ Naturgas, 1669 kwh el -35 ton Træpiller blæst m³ Naturgas, 576 kwh el -37 ton Træpiller blæst m³ Naturgas, 598 kwh el kr kr. 9.4 år kr kr år kr kr år kr kr år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme, at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet, hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: kr./år Samlet besparelse på el: kr./år Samlet besparelse på vand: kr./år Besparelser i alt: kr./år Investeringsbehov: kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres, vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D

3 SIDE 3 AF 13 Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 14 Hovedbygning: Udskiftning af cirkulationspumpe til varmefordeling 15 Blok A: Udskiftning af cirkulationspumpe til varmt brugsvand 16 Blok C: Udskiftning af cirkulationspumpe til varmefordeling 1028 kwh el 2030 kr. 435 kwh el 860 kr. 391 kwh el 770 kr. 17 Blok C: Udskiftning af vinduer 1305 m³ Naturgas, 59 kwh el kr. 18 Blok B: Udskiftning af vinduer 1285 m³ Naturgas, 58 kwh el kr. 19 Blok B: Udskiftning af cirkulationspumpe til varmefordeling 473 kwh el 930 kr. 20 Hovedbygning: Udskiftning af vinduer 6380 m³ Naturgas, 306 kwh el kr. 21 Blok A: Udskiftning af vinduer 1411 m³ Naturgas, 64 kwh el kr. 22 Hovedbygning: Efterisolering af lofter 4167 m³ Naturgas, 207 kwh el kr. 23 Blok A: Efterisolering af tag 1785 m³ Naturgas, 105 kwh el kr. 24 Blok C: Efterisolering af tag 1768 m³ Naturgas, 80 kwh el kr. 25 Blok B: Efterisolering af tag 1780 m³ Naturgas, 80 kwh el kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ovenstående besparelsesforslag er grupperet i to grupper, nemlig: Forslag med god rentabilitet og forslag der anbefales gennemført ved ombygning eller renovering af ejendommen. Forslag med god rentabilitet bør altid gennemføres for at reducere bygningens varmetab og hermed udgifterne til

4 SIDE 4 AF 13 opvarmning og drift af ejendommen. Forslag der er angivet i forbindelse med renovering eller ombygning af ejendommen er ikke umiddelbart rentable at gennemføre, hvis man alene ser på udgiften til forslaget set i forhold til den opnåede besparelse, samt den forventede levetid på forslaget, men rent energi-økonomisk vil man altid opnå en besparelse på udgifterne til opvarmning og drift af ejendommen ved at gennemføre forslaget. Energimærkningen er udført efter håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3. Beregningerne er foretaget på EDB-programmet EK-Pro version 4. Ejendommen: Energimærket omfatter skolens hovedbygning samt blok A, B og C. Hovedbygningen består af den oprindelige skolebygning fra 1939 som er blevet udbygget af flere omgange senest i Blok A og B er opført i 1973 og blok C er opført i Bygningerne anvendes til undervisning, i hovedbygningen er der desuden bibliotek og administration. Brugstiden er 45 timer pr. uge. Bygningernes navne er anført som overskrift ved de forskellige oplysninger. Hvor intet navn er anført, er efterfølgende tekst gældende for alle bygninger. Dokumentationsmateriale: Ved gennemgang af bygningen forelå følgende tegninger: Hovedbygning: Tegn. Nr. 15 Facader 1: Tegn. Nr. 16 Gavl og snit 1: Tegn. Nr. 50D Nedre plan 1: Tegn. Nr. 51E Øvre plan 1: Tegn. Nr. 52B Tagetage, eks. skole 1: Blok A, B og C: Tegn. Nr Plan af udsugningsanlæg, blok 1 og blok 2 1: Blok A, Facader Blok A, Kælder, Indretning af billard-lokaler 1: Tegn. Nr. 6 Blok 1, Snit A-A 1: Tegn. Nr. 7 Blok 1, Snit B-B 1: Tegn. Nr. 15 Blok 2, Facader 1: Tegn. Nr. 17 Blok 2, Snit D-D 1: Forbrug: Bygningerne opvarmes med naturgas. Det beregnede årlige varmeforbrug er opgjort til m3. Det oplyste forbrug er dermed væsentligt større end det beregnede forbrug. Dette skyldes at det oplyste forbrug også omfatter opvarmning af idrætshallen, som ikke indgår i dette mærke. I energimærket indgår det beregnede varmeforbrug til rumopvarmning, til opvarmning af varmt brugsvand og det beregnede elforbrug til drift af pumper og motorer på varme- og brugsvandsanlæg til eventuelle ventilationsanlæg og varmeflader samt til den faste loftsbelysning, idet der korrigeres for det varmetilskud, der stammer fra personer, solindfald og elektriske apparater. Ved beregning af energimærker er alle rum, som indgår i beregningen forudsat opvarmet til mellem 20 og 21 grader. Der kan være store forskelle mellem denne forudsætning og den faktiske brugeradfærd med hensyn til opvarmning og udluftning samt forbrug af det varme vand.

5 SIDE 5 AF 13 Mærkningen: Energimærkningens skala fra A til G viser, hvor meget energi ejendomme bruger til opvarmning, sammenlignet med andre ejendomme til beboelse. En ny ejendom opført efter dagens krav har energimærkningen B. Det samlede energimærke er E, hvilket betyder der er tale om en ejendom med et forbrug lige over middel. Hovedbygningens og blok C s energimærke er D, hvilket betyder at der er tale om bygninger med et middel forbrug. Blok A s energimærke er E, hvilket betyder at der er tale om en bygning med et forbrug lige over middel. Blok B s energimærke er F, hvilket betyder at der er tale om en bygning med et forbrug i den høje ende. Bygningerne er på nogle punkter forbedret energimæssigt siden opførelsen, men lever ikke op til et nutidigt niveau. Der er flere rentable besparelsesmuligheder som det fremgår nærmere beskrevet i det efterfølgende. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Hovedbygning: Over gymnastiksalen: Isoleringsforhold er baseret på besigtigelse samt skøn og vurdering ud fra husets opførelsestidspunkt og renoveringstidspunkt. Taget er en traditionel hanebåndskonstruktion, hvor der er foretaget isolering imod tagrum og skråvægge. Mod tagrum er der foretaget isolering i en tykkelse af 200 mm. Skråvægge skønnes at være isoleret med 150 mm. Over den oprindelige skolebygning: Isoleringsforhold er baseret på besigtigelse samt skøn og vurdering ud fra husets opførelsestidspunkt og renoveringstidspunkt. Taget er en traditionel gitterspærskonstruktion, hvor der er foretaget isolering imellem spærfødderne. Der er foretaget isolering i en tykkelse af 150 mm. Skunkvægge er isoleret med 100 mm, skråvægge skønnes ligeledes at være isoleret med 100 mm. Over tilbygninger med fladt tag: Isoleringsforhold er baseret på tegninger samt skøn og vurdering ud fra husets opførelsestidspunkt og renoveringstidspunkt. Built-up taget er isoleret med 100 mm. Blok A, B og C: Isoleringsforhold er baseret på tegninger samt skøn og vurdering ud fra husets opførelsestidspunkt og renoveringstidspunkt. Built-up taget skønnes at være isoleret med 100 mm. Forslag 22: Hovedbygning: Det anbefales i forbindelse med renovering at efterisolere etageadskillelsen mod de uopvarmede lofter over gymnastiksalen og den oprindelige bygning med til en samlet isoleringstykkelse på minimum 350 mm. Der er regnet med mineraluldsbatts kl. 37. Forslag 23: Blok A: I forbindelse med udskiftning af tagpap på det flade tag anbefales det at efterisolere taget udvendigt til en samlet tykkelse på 350 mm.

6 SIDE 6 AF 13 Forslag 24: Blok C: I forbindelse med udskiftning af tagpap på det flade tag anbefales det at efterisolere taget udvendigt til en samlet tykkelse på 350 mm. Forslag 25: Blok B: I forbindelse med udskiftning af tagpap på det flade tag anbefales det at efterisolere taget udvendigt til en samlet tykkelse på 350 mm. Ydervægge Hovedbygning: Gymnastiksalen: Isoleringsforhold er baseret på besigtigelse samt skøn og vurdering ud fra bygningens opførelsestidspunkt og renoveringstidspunkt. Ydervæggen er ca. 400 mm og skønnes at være isoleret hulmur, der er ikke foretaget boreprøve. Den oprindelige skolebygning: Isoleringsforhold er baseret på besigtigelse samt skøn og vurdering ud fra bygningens opførelsestidspunkt og renoveringstidspunkt. Ydervæg er ca. 350 mm og skønnes at være isoleret hulmur, der er ikke foretaget boreprøve. Tilbygninger med fladt tag: Isoleringsforhold er baseret på tegninger samt skøn og vurdering ud fra bygningens opførelsestidspunkt og renoveringstidspunkt. Gavle er 30 cm hulmur udfyldt med styrolit. Resterende ydervægge er let konstruktion bestående af 8 mm eternit mm rockwool - 12 mm hørfiberplade. Ydervæg mod jord er hulmur af jernbeton - styrolitperler - tegl. Blok A, B og C: Isoleringsforhold er baseret på tegninger samt skøn og vurdering ud fra bygningens opførelsestidspunkt og renoveringstidspunkt. Ydervægge er hulmur bestående af 108 mm tegl - 65 mm isolering -100 mm letbeton. Ved lodret beklædning mellem tage og ved vinduespartier er der elementer med let ydervæg som er isoleret med 100 mm. Kælderydervægge er hovedsageligt af 400 mm beton, nogle steder består kælderydervæggen dog af 28 cm beton og 5 cm gasbeton. Vinduer, døre, ovenlys mv. Beskrivelse af vinduer og døre er baseret på besigtigelse på stedet. Vinduer og døre er hovedsageligt med termoruder i trækonstruktion. Enkelte er dog med energiruder eller ét lag glas. Øvrige døre er massive. Yderdøre i forhal i hovedbygningen slutter ikke tæt mod karmen. Det er påpeget at der er væsentlige utætheder og kuldebroer under vinduerne ved brystningerne i Blok A, B og C. Forslag 17: Blok C: I forbindelse med udskiftning af vinduer eller ruder anbefales det at anvende lavenergiruder. Forslag 18: Blok B: I forbindelse med udskiftning af vinduer eller ruder anbefales det at anvende lavenergiruder.

7 SIDE 7 AF 13 Forslag 20: Hovedbygning: I forbindelse med udskiftning af vinduer eller ruder anbefales det at anvende lavenergiruder. Forslag 21: Blok A: I forbindelse med udskiftning af vinduer eller ruder anbefales det at anvende lavenergiruder. Ved udskiftning af vinduer og døre kan det anbefales samtidigt at opfræse vinduesfalse og isolere, hvor der ikke oprindeligt er afbrudt kuldebro. Således kan man afskaffe en væsentlig kuldebro omkring vinduer og døre. Vinduer med lavenergiglas er mærkede og mærket A har den største energibesparelse. Der bør vælges ruder med varm kant og en U-værdi på højst 1,5 W/m²K på det samlede vindue. Såfremt man ønsker at genanvende eksisterende karme og rammer og alene udskifte ruden, skal man være opmærksom på at de eksisterende karme og rammer udgør en ikke ubetydelig kuldebro og, at man derfor ikke opnår den samme energibesparelse ved udskiftning af ruderne alene, som ved udskiftning af hele vinduet/døren. Gulve og terrændæk Hovedbygning: Gymnastiksalen: Isoleringsforhold er baseret på skøn og vurdering ud fra bygningens opførelsestidspunkt og renoveringstidspunkt. Gulve er utilgængelige og ud fra opførelsesåret skønnet som uisolerede gulvbrædder på bjælkelag. Den oprindelige skolebygning: Isoleringsforhold er baseret på skøn og vurdering ud fra bygningens opførelsestidspunkt og renoveringstidspunkt. Gulve er utilgængelige og ud fra opførelsesåret skønnet som uisolerede betongulve. Tilbygninger med fladt tag: Gulve er iht. udleveret tegning betongulv over 200 mm slagger. Blok A, B og C: Isoleringsforholdet er baseret på tegninger. Gulve er traditionelle terrændæk støbt i beton og isoleret med 50 mm terrænbatts. Gulv i kældre er uisoleret betongulv. Kælder Der er fuld opvarmet kælder under blok A og C. Ventilation Ventilation Bygningerne ventileres hovedsageligt via naturlig ventilation. Der er desuden mekanisk udsugning fra faglokaler hvor det er relevant, samt fra klasseværelser og lærerværelse. I hovedbygningen er der placeret et større ventilationsanlæg mrk. Nordisk Ventilator Co type CNA-630/R, som iføgle pedellen ikke har været i brug i mindst 25 år. Hvis der er et ønske om igen at benytte den mekaniske ventilation til fremme for indeklimaet, bør man udskifte det eksisterende anlæg med et nyere energibesparende anlæg, der har en høj grad af varmegenvinding.

8 SIDE 8 AF 13 Varme Køling Der er ingen køling i bygningerne. Varmeanlæg Bygningerne forsynes med varme fra to naturgaskedler som er placeret i kælderen under blok A. Kedlerne er af mærket Tasso type VH 13 og er fra Kedlerne forsyner også hallen samt rækkehusene på Alfarvejen. Forslag 8: Forslag 8,11,12,13 omhandler alle en udskiftning af den eksisterende naturgasfyrede varmecentral med en ny varmecentral, hvor brændselsanvendelsen er biobrændslet træpiller/træflis. Der etableres således en varmecentral i egen bygning/container som bestykkes med en biobrændselskedel på ca. 400 kw. Ligeledes etableres den nødvendige lagerkapacitet. Varmecentralen tilsluttes de eksisterende fordelingsledninger i blok A. Den samlede investering forventes at blive ca kr. incl. moms. Den samlede energibesparelse bliver m3 naturgas og kwh el, der skal til gengæld bruges ca. 184 ton træpiller. Dette betyder en årlig besparelse på ca kr. incl. moms, hvilket betyder en simpel tilbagebetalingstid på 9,5 år. Som alternativ kan vælges at udskifte til nye kondenserende naturgaskedler, som kan opsættes i hver enkelt bygning, så man samtidig kan undgå varmetab fra rør i jord og ingeniørgang. Forslag 11: Forslag 12: Forslag 13: Varmt vand Hovedbygningen: Forsyningen af varmt brugsvand sker fra 1 stk l beholder mrk. Ajva med kappe og forvarmer af kobberrør. Beholderen er fra 1960 og er placeret i boilerrummet på nedre plan. Der er tidsstyret cirkulation på det varme brugsvand med to pumper mrk. Grundfos Alpha 2. Blok A, B og C: Forsyningen af varmt brugsvand sker fra 1 stk l beholder mrk. AJVA isoleret med min 75 mm. Beholderen er fra 1973 og er placeret i kælderen under blok A. Der er tidsstyret cirkulation på det varme brugsvand med en pumpe mrk. Smedegaard type 3P 250/2. Forslag 15: Blok A: Det anbefales ved udskiftning af cirkulationspumpen at anvende en frekvensstyret elsparepumpe.

9 SIDE 9 AF 13 Fordelingssystem Varmefordelingsnettet løber gennem en ingeniørgang fra den ene blok til den næste og i jorden til hovedbygningen. I de enkelte bygninger løber rørene i kælder eller terræn, og vurderes her at ligge inden for klimaskærmen. Varmefordelingsystemet til radiatorer er ført fra kælderen og terrændæk som 2-strengssystem. I fyrrummet er der få uisolerede rør mens øvrige varmerør er isoleret med min 20 mm. Der er flere cirkulationspumper på fordelingssystemet: Hovedbygningen: Cirkulationspumpe mrk. Grundfos UPE /F Blok A: Fem cirkulationspumper mrk. hhv. Grundfos Magna F220, Grundfos UPE /F, Grundfos UPS , Grundfos UP 40-75R og Smedegaard Perfecta el-vario Der er yderligere en pumpe, som betjener hallen og derfor ikke medtages i dette energimærke. Blok C: Cirkulationspumpe mrk. Smedegaard Perfecta CO Forslag 9: Blok A: Det anbefales at udskifte cirkulationspumperne mrk. Grundfos UPE /F, Grundfos UPS , Grundfos UP 40-75R og Smedegaard Perfecta el-vario med nye frekvensstyrede elsparepumper. Det anbefales samtidigt at isolere uisolerede rør i kælderen med min 30 mm rørskåle. Forslag 14: Hovedbygning: Det anbefales ved udskiftning af cirkulationspumpen til varmefordelingssystemet at anvende en ny frekvensstyret elsparepumpe. Forslag 16: Blok C: Det anbefales ved udskiftning af cirkulationspumpen til varmefordelingssystemet at anvende en ny frekvensstyret elsparepumpe. Forslag 19: Blok B: Det anbefales ved udskiftning af cirkulationspumpen til varmefordelingssystemet at anvende en ny frekvensstyret elsparepumpe. Armaturer Størstedelen af armaturerne på skolen er med højt vandforbrug, enkelte armaturer er skiftet ud til en type med lavt vandforbrug. Automatik Der er monteret termostatventiler på alle radiatorer, og der er monteret styring i hver bygning med udekompensering til regulering af fremløbstemperaturen samt natsænkning på varmeforsyningen. Det anbefales generelt at indstillinger på automatik til cirkulation af varmt brugsvand, varme og ventilation, holdes opdateret så der ikke spildes unøddig energi uden for brugstiden. Dette kan yderligere optimeres ved etablering af en CTS hovedstation, hvor man fra PC kan styre, regulere og overvåge lys, varme og ventilation. El

10 SIDE 10 AF 13 Belysning Ved belysningen vurderes, at der generelt er anvendt glødepærer og lysstofarmaturer med drosselspole. Der er manuel betjening af lyset. Enkelte steder er glødepærer skiftet ud med lavenergipærer. Udvalgte områder har nyere belysning med højfrekvens armaturer bl.a. i hovedbygningen: nedre gang mod vest, øvre gang mod øst, ét klasselokale, bibliotek og kontor. I blok A, B og C er der etableret hf anlæg, de få steder, hvor der er foretaget ombygning, samt i undervisningslokaler i kælderen under blok C. Forslag 5: Blok B: Det anbefales at udskifte eksisterende almindelige glødepærer og armaturer med drosselspole, med lavenergipærer og armaturer med lavt energiforbrug og højfrekvensspole energimærket A, samt at etablere dagslysregulering og bevægelsesmelderstyring. Forslag 6: Blok C: Det anbefales at udskifte eksisterende almindelige glødepærer og armaturer med drosselspole, med lavenergipærer og armaturer med lavt energiforbrug og højfrekvensspole energimærket A, samt at etablere dagslysregulering og bevægelsesmelderstyring. Forslag 7: Blok A: Det anbefales at udskifte eksisterende almindelige glødepærer og armaturer med drosselspole, med lavenergipærer og armaturer med lavt energiforbrug og højfrekvensspole energimærket A, samt at etablere dagslysregulering og bevægelsesmelderstyring. Forslag 10: Hovedbygning: Det anbefales ved udskiftning at erstatte eksisterende almindelige glødepærer og armaturer med drosselspole, med lavenergipærer og armaturer med lavt energiforbrug og højfrekvensspole energimærket A, samt at etablere dagslysregulering og bevægelsesmelderstyring. Udskiftning af belysningsanlæg er samtidig en oplagt mulighed for at forbedre det generelle belysningsniveau, som kan være nedsat på grund af slitage/snavs på ældre armaturer. Hårde hvidevarer I forbindelse med anskaffelse af nye elapparater, kan det oplyses, at hårde hvidevarer er EUmærket med hensyn til energiforbrug. Skalaen går fra A++ til G, med A++ som det med det laveste energiforbrug. Elselskabet har en liste over de elapparater der er på markedet, hvor der både oplyses om elforbruget og om eventuelt vandforbrug. Informationen er gratis. Der henvises i øvrigt til Vand Vand Størstedelen af toiletterne på skolen er med højt vandforbrug, enkelte toiletter er skiftet ud til toiletter med lavt vandforbrug og 2-skyl. Forslag 1: Hovedbygning: Det anbefales at toiletter med stort skyl udskiftes til type med lavt vandforbrug og 2-skyl. Forslag 2: Blok A: Det anbefales at toiletter med stort skyl udskiftes til type med lavt vandforbrug og 2-

11 SIDE 11 AF 13 skyl. Forslag 3: Blok B: Det anbefales at toiletter med stort skyl udskiftes til type med lavt vandforbrug og 2- skyl. Forslag 4: Blok C: Det anbefales at toiletter med stort skyl udskiftes til type med lavt vandforbrug og 2- skyl. I ældre afløbsinstallationer bør nye toiletter dog have en mindste skyllemængde på 4,5 liter, for at undgå risiko for funktionsproblemer/tilstopning. Vedvarende energi Solvarme Der er ingen solvarme. Etablering af solvarme er ikke optimalt til dette tilfælde, da skolen har lukket det meste af sommeren, hvor en solfanger kan producere mest varme. Skolen vil således kun kunne udnytte solfangernes lavere produktion resten af året. Der vil desuden være en problemstilling omkring behandling af det varme vand, der produceres mens skolen er lukket. Varmepumpe Der er ingen varmepumpe. Etablering af varmepumpe er ikke optimalt til dette tilfælde, da der så skal etableres et meget stort anlæg, hvor der ikke er plads nok til at fremskaffe den nødvendige kapacitet. Solceller Der er ingen solceller. Solceller har ligesom solfangere højest effektivitet om sommeren, hvor skolen har lukket, og det vil derfor ikke være muligt at få fuldt udbytte af investeringen. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1939 År for væsentlig renovering: 1960 Varme: Supplerende opvarmning: Naturgas (m³) Ingen Boligareal i følge BBR: 0 m²

12 SIDE 12 AF 13 Erhvervsareal ifølge BBR: 7114 m² Opvarmet areal: 6680 m² Anvendelse ifølge BBR: 420 Undervisning Kommentar til BBR-oplysninger: Der er i forhold til hovedbygningen forskel på det registrerede opvarmede areal og det registrerede erhvervs-areal som det fremgår af BBR-ejermeddelelse. Der er kun foretaget en vejledende opmåling til brug for energimærkningen. Det er ejers ansvar at sikre at ejendommen er korrekt registreret i BBR-registret. Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: kr./m³ Fast afgift på varme: 0 kr./år El: kr./kwh Vand: kr./m³

13 SIDE 13 AF 13 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af bygninger skal sælger eller udlejer fremlægge en ikke over 5 år gammel energimærkning. Ejendomme, som er større end 1000 m², samt alle offentlige ejendomme skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Rådhuscentret Vojens Telefon: amo@botjek.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.