Grundlaget for denne statistik udgøres af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens portal jobindsats.dk.

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Arbejdsmarkedsafdelingen Beskæftigelses- og Integrationsudvalget kvartalsstatistik, 2. kvartal 21 NOTAT Dato 16. august 21 Af: Jesper Bøtker Mortensen Grundlaget for denne statistik udgøres af data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens portal jobindsats.dk. Statistikken omfatter data til og med februar 21 og omfatter målgrupperne: A-dagpenge, kontanthjælpsmodtagere (herunder personer i revalidering), sygedagpengemodtagere, personer i fleksjob og personer på ledighedsydelse samt personer forsørget af førtidspension. For alle områder vil antallet af ydelsesmodtagere blive afrapporteret. For områderne A- dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge vil antalsudviklingen endvidere blive sammenlignet med udviklingen i sammenligningskommunerne i Arbejdsmarkedsstyrelsens klynge af kommuner med samme rammevilkår 1. For disse tre områder vil mål for varigheden af ydelsesforløbene blive afrapporteret. For området fleksjob og ledighedsydelse vil antalsudviklingen og den gennemsnitlige varighed for ledighedsydelsesforløbene blive afrapporteret. For førtidspensionsområdet vil kun antalsudviklingen blive afrapporteret. 1 Sammenligningsgrundlaget består af Arbejdsmarkedsstyrelsens klynge af jobcentre med sammenlignelige rammevilkår: Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø,, Glostrup, Greve. Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Kolding, Roskilde, Sorø og Viborg. 1

2 Forsørgelsesydelser Forsørgelsesydelserne er opgjort efter Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelse af kommunernes udgifter til forsørgelsesydelser pr. borger i alderen år. I Figur 1 er udgifterne i opgjort i forhold til gennemsnittet af udgifterne i kommunerne i sammenligningsgrundlaget vægtet efter befolkningsstørrelse. Perioden, der ses af figuren, er perioden juni 29 til maj 21. Gennemsnittet for sammenligningsgrundlaget udgøres af punktet. Den vandrette akse angiver udviklingen i udgifterne og ligger et forsørgelsesområde i den højre halvdel af figuren betyder det, at væksten i udgifterne har været større, eller faldet i udgifterne har været mindre, i end i sammenligningskommunerne. Den lodrette akse angiver udgiftsniveauet pr. borger og ligger et forsørgelsesområde i den øvre halvdel af figuren betyder det, at udgiftsniveauet er højere i end i sammenligningskommunerne. Figur 1: Forsørgelsesydelser klynge/ indekseret, juni 29 til maj 21 Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse Førtidspension A-dagpenge Ydelser i alt Niveau, juni 29 til maj21,6 Udvikling, juni 29 til maj 21,4,2, -,6 -,4 -,2,,2,4,6 -,2 -,4 -,6 Som det fremgår af figur 1 ligger forsørgelsesydelserne under gennemsnittet hvad angår udgiftsniveauet (-,17; -,7). Udgiftsniveauet ligger 17 pct. under gennemsnittet, mens udviklingen er 7 pct. lavere end gennemsnittet. For så vidt angår udgiftsområdet A-dagpenge ligger punktet i figuren (-,22; -,29) i venstre og nedre del af figuren, hvilket betyder, at udgifterne er steget langsommere i end i sammenligningskommunerne, og at udviklingen fra juni 29 til maj 21 har været lavere end i sammenligningskommunerne. For så vidt angår ledighedsydelse ligger udgiftsniveauet under sammenligningskommunerne (-,34;,1), hvorimod udviklingen i udgifterne ligger lidt over gennemsnittet af sammenligningskommunerne. 2

3 For områderne sygedagpenge (-,3;,) og førtidspension (-,13;,1) er udgiftsniveauet lavere i end i sammenligningskommunerne, hvorimod udgiftsudviklingen er højere end gennemsnittet af sammenligningskommunerne. Tabel 1: Forsørgelsesydelser pr. borger i alderen år, maj 21 For kontanthjælpsområdet (,1; -,14), der er placeret i figurens øverste venstre del, gælder det, at udgiftsniveauet ligger over gennemsnittet af sammenligningskommunerne (1 pct.), hvorimod udviklingen i udgifterne er 14 pct. er lavere end gennemsnittet af sammenligningskommunerne. Forskel (a b) A-dagpenge Kontanthjælp incl. revalidering 1) Sygedagpenge Ledighedsydelse Førtidspension Ydelser i alt ) Totaltallet for kontanthjælp indeholder udgifterne til revalidering, der ikke er inkluderet i tallene for henholdsvis arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate. Af tabel 1 fremgår det, at årsagen til, at udgifterne til forsørgelsesydelserne set under et er lavere end gennemsnittet af sammenligningskommunerne, skyldes, at forbruget pr. indbygger til førtidspension, sygedagpenge og A-dagpenge er lavere i end i sammenligningskommunerne. Udgifterne til kontanthjælp er derimod større i end i sammenligningskommunerne. 3

4 A-dagpenge Pr. 1. august 29 overtog kommunerne ansvaret for aktiveringsindsatsen i forhold til de forsikrede ledige. Fra 1. januar 21 overtog kommunerne en del af finansieringsansvaret for arbejdsløshedsdagpenge til de forsikrede ledige. Efter kommunernes overtagelse af en del af finansieringen af arbejdsløshedsdagpengene vil staten kompensere kommunerne fuldt ud for udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge i de første 4 uger efter hver indplacering i ny ledighedsperiode. I 21 finansieres de kommunale udgifter dog fuldt ud af staten de første 18 uger, i 211 de første 12 uger og i 212 de første 8 uger af ledighedsperioden. Efter udløb af den periode, hvor staten refunderer dagpengeudgifterne fuldt ud, kompenserer staten kommunerne med 75 pct. i de perioder, hvor de forsikrede ledige deltager i tilbud om aktivering eller er i løntilskud. I perioder, hvor de forsikrede ledige ikke er i aktiveringstilbud, kompenserer staten kommunerne med 5 pct. af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge. Figur 2: A-dagpenge. Antal forløb fordelt på varighed, maj 29 til april 21 Over 18 uger -18 uger maj.9 jul.9 sep.9 nov.9 jan.1 mar.1 Det fremgår af figur 2, at antallet af forløb, hvor personer modtager arbejdsløshedsdagpenge, er steget fra 764 personer i maj 21 til 18 personer i april 21. Andelen af ledige med et forløb med en varighed under 18 uger udgør 56,9 pct. af det samlede antal berørte personer. Figuren viser ikke, hvor stor en andel af bestanden af forsikrede ledige, hvor kommunen ikke skal medfinansiere offentlige udgifter til A-dagpenge. Figuren viser andelen af A- dagpengeforløb, hvor varigheden er under henholdsvis over 18 uger. Det fremgår af figuren, at andelen af forløb over 18 uger er stigende og at andelen af forløb over 18 uger er steget kraftigt siden maj 29. 4

5 Figur 3: A-dagpenge. Antal ledige pr. 1. borgere år, juni 29 til maj jun.9 aug.9 okt.9 dec.9 feb.1 apr.1 Af figur 3 fremgår det at antallet af forsikrede ledige udgør en lavere andel af befolkningen i end i sammenligningskommunerne, hvilket er årsagen til det lavere udgiftsniveau i Kommune. Figur 4: A-dagpenge aktiveringsgrad, juni 29 til maj jun.9 aug.9 okt.9 dec.9 feb.1 apr.1 Aktiveringsgraden har betydning for, hvor stor en andel af de offentlige udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, hvor kommunen er berettiget til 75 pct. statsrefusion. Det fremgår af figuren, at aktiveringsgraden i Jobcenter i maj 21 er markant højere end i juni 29. 5

6 Figur 5: A-dagpenge: Gennemsnitlig varighed, uger, juni 29 til maj 21 4,5 4 3,5 3 2,5 2 jun.9 aug.9 okt.9 dec.9 feb.1 apr.1 Det fremgår af Figur 5, at den gennemsnitlige varighed af A-dagpengeforløbene ligger på et lavere niveau end den gennemsnitlige varighed i sammenligningskommunerne. Figur 6: A-dagpenge: Antal fordelt på varighed, uger, maj 29 til april uger 9-26 uger uger Over 52 uger maj.9 jul.9 sep.9 nov.9 jan.1 mar.1 Det fremgår af Figur 6, at antallet af forsikrede ledige i Jobcenter med forløbsvarighed længere end 26 uger er steget i løbet af de seneste måneder. 6

7 Kontanthjælp Området omfatter udgifter til forsørgelse til modtagere af kontanthjælp og revalidender. Kommune modtager 65 pct. statsrefusion af udgifterne til forsørgelse af aktiverede kontanthjælpsmodtagere, mens der er 35 pct. statsrefusion af udgifterne til forsørgelse i passive perioder, dvs. i perioder hvor borgeren er ubeskæftiget, er sygemeldt eller er på barsel. Figur 7: Kontanthjælp. Antal fuldtidspersoner, juni 29 til maj Arbejdsmarkedsparate Ikke-arbejdsmarkedsparate jun.9 aug.9 okt.9 dec.9 feb.1 apr.1 Det fremgår af Figur 7 er antallet af kontanthjælpsmodtagere steget fra 1115 personer i juni 29 til personer i maj 21. Stigningen har først og fundet sted i gruppen af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. I juni 29 udgjorde gruppen af arbejdsmarkedsparate 46 pct. af samtlige kontanthjælpsmodtagere, hvor de i maj 21 udgjorde 49 pct. 7

8 Figur 8: Kontanthjælp. Antal ledige pr. 1. borgere år, maj 29 til april maj.9 jul.9 sep.9 nov.9 jan.1 mar.1 Det fremgår af figur 8, at kontanthjælpsmodtagerne udgør en større andel af befolkningen i end i sammenligningskommunerne, hvilket er en af årsagerne til forsørgelsesområdets placering i figur 1 ovenfor. Figur 9: Aktiveringsgrad for kontanthjælpsmodtagere, maj 29 til april maj.9 jul.9 sep.9 nov.9 jan.1 mar.1 Aktiveringsgraden har betydning for, hvor en stor en andel af forsørgelsesydelserne, hvor kommunen kan hjemtage 65 pct. statsrefusion. Det bør understreges, at den her angivne aktiveringsgrad er opgjort på grundlag af det samlede antal timer i aktivering, hvor den aktiveringsgrad, som anvendes i Arbejdsmarkedsafdelingens resultatkrav er opgjort på grundlag af antallet af personer i aktivering. De to aktiveringsgrader er ikke sammenlignelige. 8

9 Figur 1: Kontanthjælpsmodtagere: Gns. varighed i uger, maj 29 til april 21 5, 4,8 4,6 4,4 4,2 4, 3,8 3,6 3,4 3,2 3, maj.9 jul.9 sep.9 nov.9 jan.1 mar.1 Det fremgår af figur 1, at den gennemsnitlige varighed af kontanthjælpsforløbene er lavere i Jobcenter end i sammenligningskommunerne. Figur 11: Kontanthjælpsmodtagere: Varighed i uger, maj 29 til april 21-8 uger 9-26 uger uger Over 52 uger maj.9 jul.9 sep.9 nov.9 jan.1 mar.1 Det fremgår af Figur 11, at antallet af kontanthjælpsmodtagere med forløb længere end 52 uger er steget siden maj 29. 9

10 45-timers-reglen I 21 er foreløbigt 11 personer blevet varslet om 45 timers-reglen. Der er i løbet af 2. kvartal 21 ikke nogen, der har mistet retten til kontanthjælp på grund af 45-timers reglen. I 1. kvartal mistede ingen retten til kontanthjælp. 1

11 Sygedagpenge For sygedagpengeforløb med en varighed på under 5 uger modtager Kommune 1 pct. i statsrefusion. For sygedagpengesager mellem 5 og 52 uger modtager kommunen 35 henholdsvis 65 procent i statsrefusion alt afhængig af om sygedagpengemodtagerne deltager i tilbud om aktivering. Når sygedagpengeforløbene overstiger 52 uger, kan kommunen ikke hjemtage statsrefusion til udgifterne til sygedagpenge. Figur 12: Sygedagpengemodtagere, antal og varighed, juni 29 til maj Over 1 år 5-52 uger - 4 uger jun.9 aug.9 okt.9 dec.9 feb.1 apr.1 Det fremgår af Figur 12, at antallet af sygedagpengemodtagere er steget i perioden. Det fremgår desuden, at andelen af forløb under 5 uger, hvor staten yder 1 pct. i statsrefusion, er steget fra 24,3 til 26,7 pct. af det samlede antal sager. Figur 13: Sygedagpenge. Antal pr. 1. borgere år, maj 29 til april maj.9 jul.9 sep.9 nov.9 jan.1 mar.1 11

12 Det fremgår af Figur 13, at sygedagpengemodtagerne udgør en mindre del af befolkningen i alderen år i end i sammenligningskommunerne. Forskellen mellem og sammenligningskommunerne varierer hen over året, men samlet set svarer udviklingen i til gennemsnittet i sammenligningskommunerne, hvilket forklarer områdets placering i figur 1. Fleksjob og ledighedsydelse Fleksjob kan oprettes i private og offentlige virksomheder. Kommunen yder løntilskud til arbejdsgiveren med 1/2 eller 2/3 af fagets overenskomstmæssige begyndelsesløn. Staten refunderer kommunens udgifter til løntilskud med 65 pct. Ledighedsydelse udbetales til personer, der er visiteret til et fleksjob, men som i en periode ikke er aktiv i et fleksjob, eller ikke er påbegyndt i et fleksjob endnu, personer som er visiteret til et fleksjob men som i en periode er sygemeldte, på barsel eller afholder ferie. Staten refunderer 35 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse såfremt modtageren af ledighedsydelse ikke er aktiveret. Er modtageren aktiveret, refunderer staten 65 pct. af ydelsen. Staten yder 5 pct. refusion til kommunens udgifter til ledighedsydelse til personer, som modtager ledighedsydelse i ferieperioder. Figur 14: Antal personer i fleksjob og på ledighedsydelse, juni 29 til maj 21 Af Figur 14 fremgår det, at antallet af personer i fleksjob samlet set har svagt faldende i løbet af det seneste år. Antallet af personer på ledighedsydelse har gennem 21 været faldende og udgør nu ca. 22,2 pct. af det samlede antal personer visiteret til fleksjob. I juni 29 udgjorde andelen af personer på ledighedsydelse 25,7 pct. af det samlede antal fleksjobvisiterede personer. 6 Ledighedsydelse Fleksjob jun.9 aug.9 okt.9 dec.9 feb.1 apr.1 12

13 Figur 15: Antal modtagere af ledighedsydelse pr. 1. borgere år, juni 29 til maj jun.9 aug.9 okt.9 dec.9 feb.1 apr.1 Det fremgår af figur 15, at andelen af modtagere af ledighedsydelse udgør en lavere andel af befolkningen i end i sammenligningskommunerne, hvilket er en af årsagerne til områdets placering i Figur 1 først i denne statistik. Figur 16: Ledighedsydelsesmodtagere: Gennemsnitlig varighed i uger, juni 29 til maj 21 4,8 4,6 4,4 4,2 4 3,8 3,6 3,4 3,2 3 Af Figur 16 fremgår det, at den gennemsnitlige varighed, som personer visiteret til fleksjob modtager ledighedsydelse før vedkommende finder beskæftigelse eller overgår til andet forsørgelsesgrundlag, er lavere i end i sammenligningskommunerne, hvilket er en af årsagerne til, at såvel udgiftsniveau som udvikling i antal er lavere i end i sammenligningskommunerne. 13

14 Førtidspension Figur 17: Førtidspension: Antal førtidspensionister, juni 29 til maj jun.9 aug.9 okt.9 dec.9 feb.1 apr.1 Det fremgår af Figur 17, at antallet af førtidspensionister er faldet i perioden fra juni 29 til maj 21. Figur 18: Antal førtidspensionister pr. 1. borgere år, februar Klynge jun.9 aug.9 okt.9 dec.9 feb.1 apr.1 Det fremgår af figur 18 ligger antallet af førtidspensionister i under niveauet i sammenligningskommunerne. 14