InnoDoors. Dørens rejse del 2 Udfordringer for innovation - fra leverandør til slutbruger. Issue 3A.indd :51:45

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "InnoDoors. Dørens rejse del 2 Udfordringer for innovation - fra leverandør til slutbruger. Issue 3A.indd 1 12-08-2010 10:51:45"

Transkript

1 InnoDoors Dørens rejse del 2 Udfordringer for innovation - fra leverandør til slutbruger Issue 3A.indd :51:45

2 Projekt InnoDoors Projekt InnoDoors er bygget op omkring dørproducenten JELD WEN Door Solutions og virksomhedens værdikæde, og skal i samarbejde med virksomhederne i værdikæden skabe et øget fokus på at udnytte potentialet for vækst gennem brugerdreven innovation. Projektet er støttet af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Projektperioden for InnoDoors løber fra Partnere der er involveret i Projekt InnoDoors er: JELD-WEN Door Solutions, Optimera, Henning Larsen Architects, INWIDO DENMARK, HP3, Abson, DI Byggematerialer, SmartCityDK, Center for Industriel Produktion (Aalborg Universitet), Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi (Aalborg Universitet) og Institut for Mekanik og Produktion (Aalborg Universitet). Titel InnoDoors - Dørens rejse del 2 Udfordringer for innovation - fra leverandør til slutbruger Udarbejdet af: Søren Wandahl, Henrik Sørensen, Astrid Heidemann Lassen, Søren Bolvig Poulsen, Alev Cankaya. Udgivet af: Projekt InnoDoors. Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet 1. Udgave - Copyright 2010 Oplag: 75 trykte samt en elektronisk version Layout: Jesper Jønsson Issue 3A.indd :51:45

3 Indholdsfortegnelse Introduktion 5 Udfordringer og de første tanker om løsninger 7 Simulering af dørens rejse 9 Spilkoncept 10 Scenarier 10 De mange flows i dørens rejse 13 Lead user (Thule casen) 15 Flow nr. 1: Lead user henvender sig direkte til en producent 15 Flow nr. 2: Lead user henvender sig til en arkitekt 17 Flow nr. 3A: Lead user henvender sig til en entreprenør 19 Flow nr. 3B: Lead user henvender sig til en entreprenør 21 Flow nr. 4: Lead user henvender sig hhv. en tømmerhandel og et byggemarked 23 Mass user (Poul casen) 25 Flow nr. 5: Mass user henvender sig til en entreprenør 25 Flow nr. 6: Mass user henvender sig til en arkitekt 27 Flow nr. 7: Mass user henvender sig til en forhandler 29 Innovationspotentiale og barrierer i værdikæden 31 Værdikæden igennem arkitekten 31 Værdikæden gennem entreprenøren 31 Værdikæden gennem forhandleren 32 Værdikæden gennem producenten 32 Læring fra workshoppen og Dørens rejse spillet 33 Potentialer og udfordringer i dørens rejse 35 Hvor i værdikæden skabes værdi og problemer? 36 Hvori ligger værdiskabelsen? 39 Hvad er problemerne? 43 Idéerne 45 Slutbrugeren i fokus InnoDoors taktikken fremadrettet 47 Issue 3A.indd :51:45

4 DI byggematerialer SmartCity.dk Slutbruger INWIDO Denmark A/S Optimera A/S Abson A/S JELD-WEN door solutions HP3 A/S Henning Larsen Architects Figur 1. Værdikæden omkring JELD-WEN Door Solutions 4 Issue 3A.indd :51:45

5 Introduktion Denne rapport er anden og afsluttende del af dokumentationen af dørens rejse i InnoDoors forskningsprojektet. I første del af dørens rejse 1 [Lassen et al., 2010] blev det belyst, at byggebranchen står over for store udfordringer iht. nytænkning og øget innovationsevne i branchen. Byggebranchen er kendetegnet ved at være meget traditionsbundet samt være meget prisorienteret frem for fokuseret på kvalitet og innovation, hvorfor der er store udfordringer forbundet med at ændre disse holdninger. Når branchens størrelse og betydning for samfundet tages i betragtning, er incitamentet for at udvikle og innovere i byggebranchen i høj grad tilstede. Projekt InnoDoors har således fokus på at identificere muligheder og metoder for at øge dette fokus og give aktørerne i branchen redskaber til at initiere tiltag til at arbejde mere innovativt. Byggebranchen har været hårdt ramt af finanskrisen med over konkurser alene i [Stelling, 2010], og mange forudser, at branchen ryger ind i en ond cirkel hvad angår udvikling og innovation. Historien har vist, at i perioder med meget høj aktivitet i byggebranchen har konkurrenceintensiteten været lav, og incitamentet for innovation ikke været nærværende. Konjunkturcyklussen foreskriver, at højkonjunktur efterfølges af perioder med lav aktivitet og høj konkurrence. Sådan en periode befinder byggebranchen sig i på nuværende tidspunkt, hvor konkurrenceintensiteten er meget høj, og kun få har overskud til at fokusere på innovation. Dørens rejse del 1 konkluderer, at innovationspotentialet faktisk er meget højt, hvis der fokuseres aktivt på brugerne. Ydermere fremførte del 1 den hypotese, at hele værdikæden skal inddrages fra leverandør, over producent og forhandler til slutbrugeren for at opnå succesfuld udvikling. For at kunne inddrage og benytte brugeren i innovationsprocessen skal virksomhederne i byggebranchen dog være langt bedre til systematisk at opfange tendenser og brugerbehov fra markedet og integrere disse i produktudviklingen. En af problematikkerne ved brugerdreven innovation i byggebranchen er de relativt lange værdikæder, og de handelsmønstre og rabataftaler, som kendetegner specielt byggematerialeindustrien. Producenterne og leverandørerne er således langt fra markedet og slutbrugerne og har derved svært ved at spotte de mere latente brugerbehov. Dette er et incitament for at betragte innovationsudfordringerne i byggebranchen i et bredere perspektiv, hvor det kan argumenteres, at slutbrugerne handler med værdikæder af virksomheder frem for enkelte virksomheder. Udgangspunktet for projekt InnoDoors målrettes således mod brugerdreven innovation i byggematerialeindustrien set i et værdikædeperspektiv. Hvor omdrejningspunktet er, at parterne i værdikæden skal samarbejde om at løfte innovationsopgaven. Et vigtigt og grundlæggende skridt for at betragte brugerdreven innovation i et værdikædeperspektiv er at have et klart billede af værdikædens karakteristika. Det er således en nødvendighed at identificere de væsentlige forhold i værdikæden. De væsentligste forhold er som udgangspunkt de informations- og produktflows, der kendetegner samarbejdet mellem og de aktiviteter, som sker hos hver enkelt aktør. For at belyse disse tager vi i denne del 2 af dørens rejse udgangspunkt i inddragelse af værdikæden fra slutbruger til leverandører og tilbage igen. Metoden til denne gennemgang er et simuleringsspil Døren rejse, som InnoDoors har udviklet til formålet. Spillet tager udgangspunkt i, at døren rejser fra slutbrugeren, ned gennem 5 Issue 3A.indd :51:45

6 værdikæden og tilbage igen. Herved identificeres alle de aktiviteter, der sker undervejs i processen, samt de forskellige flows/rejser som døren følger. Denne del 2 af dørens rejse vil heraf forsøge at konkretisere de muligheder og udfordringer, der er, for brugerdreven innovation i værdikæden. I projektet tages der udgangspunkt i den centrale del af værdikæden, som har mest betydning for værdiskabelsen, og som brugeren af det endelige produkt nemmest kan identificere sig med. Således er JELD-WEN Door Solutions (JW) den centrale producent i værdikæden. Leverandør-leddet er repræsenteret gennem Abson a/s. På engros siden er Optimera a/s repræsentant for forhandlerleddet, og repræsenterer både salg til private og til mere professionelle kunder. Det udførende led er repræsenteret af både arkitektsiden i form af Henning Larsen Architects a/s og byggefirmaet HP3 a/s. Som branche- og udviklingsorganisationer deltager SmartcityDK og DI Byggematerialer. Deres opgave i netværket er at varetage andre værdikæders interesse, at komme med branchespecifikke input og bistå i formidlingen af projektets resultater. Endeligt er INWIDO Denmark a/s med som en alternativ vindues- og dørproducent. Helt konkret er outputtet af denne del 2 af dørens rejse følgende: En beskrivelse af hver enkelt part i værdikæden med henblik på at synliggørekernekompetencer, fokusområder, værdiskabende processer, innovationspotentiale og -barrierer. En præsentation af helhedsbilledet af den fokale værdikæde, inklusiv beskrivelse af muligheder og udfordringer for brugerdreven innovation. En simulering af dørens rejse og en præsentation af de mange forskellige flows, der kan forekomme i værdikæden. En afsluttende introduktion til det fremtidige arbejde i InnoDoors projektet, herunder et bud på en optimeret værdikæde, og de første tanker om den metodiske ramme. Som bilag til Dørens rejse del 2 er vedlagt en cd indeholdende digitale versioner af Dørens rejse del 1, InnoDoors Værdikæden og Dørens rejse del 2, samt de originale spilleplader fra workshoppen Dørens rejse. 1. Lassen, A.H., Cankaya, A., Poulsen, S.B., Wandahl, S., Sørensen, H. Dørens rejse Del 1 Behovet for innovation i byggematerialeindustrien. Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet, Stelling, I. Antallet af konkurser slår rekord. Avisen.dk torsdag. 7. januar Issue 3A.indd :51:45

7 Udfordringer og de første tanker om løsninger Indledningsvist i InnoDoors projektet blev der rejst en række spørgsmål, forventninger og ideer til hver enkelt part i værdikæden. De væsentligste hovedpunkter er vist på figur 2. Nedenstående figur viser, at mange af tvivlsspørgsmålene omhandler slutbrugeren og feedback fra markedet, samt hvordan denne information indhentes og behandles hos de enkelte aktører i værdikæden. Slutbrugeren Hvilke overvejelser ligger bag købet af en dør? Hvad er den ideelle dør? Hvorfor stilles der ikke større krav til design, farver, udvalg ect.? I hvor høj grad forholder brugeren sig til de behov en dør kan opfylde? Hvilke informationer mangler brugeren før købet? Hvem er lead-user i erhvervelsessituationen? Entreprenør Hvor meget fokus har entreprenøren på døren? Hvilken indflydelse har entreprenøren på valget af dør og producent? Hvilken værdi tillægger entreprenøren en dør? Eksisterer der innovationssamarbejdet mellem entreprenøren og dørproducenterne? Er alle dørløsninger til at arbejde med for entreprenøren, eller tilpasser han den selv i nogle tilfælde? Hvordan opfanges entreprenørens innovative løsninger? Hvordan skaber døren værdi for entreprenøren? Arkitekt Hvor meget fokus har arkitekten på døren? Hvor stor indflydelse har arkitekten på dørvalget? Arkitekterne spotter nye trends og behov, udnyttes dette? Arkitekten kan starte/skabe/udnytte behov hos slutbrugerne. Kan arkitekten ændre dørerne radikalt? Hvordan inddrager arkitekten slutbrugerne? Hvor henter arkitekten informationer og mulige dørvalg? Kan dørens tænkes anderledes? Hvem foreslår specielle løsninger - slutbruger eller arkitekt? Leverandør Opsøger leverandøren selv produktudvikling eller er de drevet af producenten? Hvor henter leverandøren inspiration til nye produkter? Hvordan kommunikerer leverandøren nye ideer til producenten? Har leverandør og producent det samme mål med samarbejdet? Der er fokus på at få præciseret, hvilke aktiviteter der sker hos de enkelte aktører, når en dør skal produceres, sælges og monteres. Ligeledes er der fokus på, hvordan på den ene side de enkelte aktører opfatter døren som byggemateriale, og hvordan døren prioriteres i det samlede byggeri, samt på den anden side, hvordan slutbrugeren forholder sig til døren som byggemateriale. Figur 2. Problemstillinger og spørgsmål for hver enkelt partner i værdkæden Producent På hvilke parametre udvælger producenten sine leverandører? Hvor fleksibel/villig er producenten til at inddrage kundens ønsker og behov? Hvordan håndteres feed-back på forslag til ændringer? Hvorledes opfanges og bearbejdes signaler fra værdikæden? Hvordan prioriteres innovationskulturen? Hvem inspirer til innovation? Hvor er de interne barrierer for innovation? Hvordan er fleksibiliteten i forhold til variation i kundebehov? Forhandler Hvordan tolker forhandleren brugeres behov? Forhandleren ser reelt ikke brugen af døren, så hvordan indhentes viden? Hvordan opsamles og udnyttes forhandlerens viden om slutbrugerne? Hvordan formidles erfaringer og viden om slutbrugerne videre i værdikæden? Hvilken værdi tilfører forhandlerne til døren? Hvordan er forhandlerens kendskab til muligheder for specialprodukter? Hvordan sikres den faglige viden blandt salgspersonalet? 7 Issue 3A.indd :51:46

8 På baggrund af Lassen et al. (2010) og interviews med projektpartnerne i Projekt InnoDoors, er der skabt et overblik over de problemområder og udfordringer, som optræder hos såvel de enkelte aktører som i hele værdikæden. De væsentligste udfordringer, der er fremkommet i den foregående beskrivelse er her opsummeret: På baggrund af interviews og virksomhedsbeskrivelse, jf. (Lassen et al.,2010), er følgende muligheder for brugerdreven innovation i værdikæden blevet identificeret: Større og mere direkte berøringsflade mod slutbrugerne. Mindre fokus på pris og mere på innovation og samarbejde. Kompleks værdikæde med mange kommunikationsmønstre. Systematisk indsamling af viden om markedet og slutbrugerne Byggematerialeindustrien er bundet af traditionerne. Videndeling gennem hele værdikæden Værdikæden, statisk frem for dynamisk på grund af det indbyrdes afhængighedsforhold. Inspiration af slutbrugeren fra hele værdikæden. Sammenhængen mellem aktiviteterne og værdiskabelsen. Afhængighedsforhold og magtbalance. Stor afstand mellem producent og slutbruger. Slutbrugerens holdning til døren som byggemateriale. For at belyse disse udfordringers kompleksitet og forsøge at skabe mere gennemsigtighed i de enkelte aktiviteter, simuleres dørens rejse gennem værdikæden. På den måde skabes der klarhed omkring hvilke aktiviteter hos de enkelte aktører, der aktiveres når et behov for en dør opstår til, at døren er monteret hos slutbrugeren. 8 Issue 3A.indd :51:46

9 Simulering af dørens rejse For at give et billede af den information der skabes og udveksles i værdikæden, har virksomhederne i værdikæden simuleret en dørs rejse fra slutbruger ned gennem værdikæden og tilbage til slutbrugeren igen. Denne simulering er sket på en heldags workshop vha. spillet Dørens rejse, som præsenteres i følgende afsnit. 9 Issue 3A.indd :51:47

10 Spilkoncept Formålet med Dørens rejse spillet er, at projektpartnerne kan spille sig gennem de aktiviteter, som døren gennemløber fra slutbruger behov tilbage til færdig og monteret produkt. Deltagerne får således mulighed for at diskutere problemstillinger samt komme med optimeringsforslag og ideer til de enkelte aktiviteter. Herved skabes en fælles forståelse for og afstemning af, hvilke elementer i værdikæden, som er væsentlige i forhold til produkt- og informationsflow. Deltagerne deles op i grupper efter et passende antal spillere (min. 5 i hver gruppe), således at så mange af aktørerne i værdikæden som muligt er repræsenteret i hver gruppe. Hver spiller udstyres med Aktørkort alt efter hvilket led i værdikæden denne repræsenterer. Ligeledes udstyres vedkommende med et passende antal Trin-, Problem-, Idé- og Værdikort, som bruges til selve spillet. Spillekortene placeres på pladen i relativ nærhed af det enkelte trin/aktivitet. Spillet handler om at simulere dørens rejse ud fra real-life scenarier, der er skabt på baggrund af feltarbejde og via specifikke brugerbehov sætter rammerne for, hvordan døren rejser gennem værdikæden. Spillet tager således udgangspunkt i et af to scenarier, hvor det første trin er hen til den aktør, som slutbrugeren kontakter i den givne situation (fx en forhandler). Herefter spiller deltagerne sig igennem dørens rejse ud fra de aktiviteter og hændelser, der sker hos de enkelte aktører. Den spiller, der repræsenterer den givne aktør, forklarer, hvilke aktiviteter der sker, samt hvilket formål de har. På denne måde fortsættes spillet, til døren er kommet tilbage til slutbrugeren. De enkelte aktører opnår herved en bedre indsigt de enkelte aktiviteter, samt hvilken værdi de giver iht. slutbrugeren. Spillepladen vil således indeholde Trinkort, der beskriver de trin, som døren rejser igennem, Aktørkort; der viser hvilke led den enkelte rejse har gennemløbet; samt Problem-, Idé- og Værdikort, der noteres ud fra de diskussioner, som har været undervejs, jf. bilag CD. Scenarier Dørens rejse gennem værdikæden simuleres med udgangspunkt i to hovedscenarier. De to scenarier er hhv. en mass user, som er karakteriseret ved at købe de eksisterende produkter, uden at efterspørge specifikke krav til funktion eller design og en lead user, som har nogle særlige krav til dørens udformning, design og funktion. Disse scenarier er repræsentative for de mest typiske segmenter. Begge user-cases spilles med udgangspunkt i alle aktørerne, dvs. at der tages udgangspunkt i, at både mass- og lead user henvender sig hos alle aktørerne med deres behov til døren, for således at simulere døren rejse med forskellige udgangspunkter. Herudfra belyses så mange kommunikations- og produktflows gennem værdikæden som muligt. 10 Issue 3A.indd :51:47

11 Issue 3A.indd :51:48 11

12 Mass user (Poul casen) Poul er 64 år og pensioneret politimand. Han bor med sin kone i Klarup i Nordjylland i et parcelhus fra 60 erne. Han har tidligere selv foretaget mindre renoveringer af huset, men har i dette projekt, der omhandler renovering af gang, bryggers og badeværelse, besluttet at få hjælp fra den lokale tømrer der fungerer som totalentreprenør. Poul, der ser sig selv som semi-handyman, har selv stået for det indledende arbejde med at bryde det gamle loft, gulv og vægge ned, således alt er klar til at tømreren kan gå i gang. Han vil ligeledes hjælpe tømreren undervejs i projektet med diverse mindre opgaver. Der skal bruges tre forskellige dørtyper i projektet, hvis overordnede design er valgt på baggrund af en eksisterende badeværelses dør, som Poul selv satte i for ca. 10 år siden. Døren er en glat hvid celledør. Lead user (Thule casen) Thule er 32 år og uddannet blikkenslager med speciale i detailløsninger. Han er ansat i farens firma, hvor han varetager både praktiske og planlægningsmæssige opgaver. Han er bosat i en mindre by (1500 beboere) i Midtjylland sammen med sin kæreste. Sammen har de for nyligt fået en datter. De bor i et nyopført hus, hvor Thule har varetaget de fleste opgaver sideløbende med eget arbejde. Thule er altså selvbygger og har stået for mange af de opgaver, som normalt er udliciteret fra udgravning, opføring af hus til spartling og maling af vægge. Huset er særpræget med zink-beklædte facader og minimalistisk i sin firkantede fremtoning. Samme stil præger indretningen, hvor Thule og kæresten ønskede døre, som gik fra gulv til loft. Det ærgrer dog Thule, at dørkarmens overlægger er synlig i toppen af døråbningen, da dette bryder med deres minimalistiske stilønsker. 12 Issue 3A.indd :51:48

13 De mange flows i dørens rejse I dette afsnit beskrives de forskellige flows, som dørens rejse kan gennemløbe fra en kunde henvender sig til en aktør i værdikæden, og til at kunden modtager produktet. Det er her vigtigt at pointere, at de flows, der præsenteres, er projektgruppens bearbejdning af de spilleplader, som projektparterne udformede på den ovenfor nævnte workshop. Det skal således ikke antages, at det er alle tænkelige flows i værdikæden, som er identificeret og dokumenteret i denne sammenhæng. Det er i stedet de flows, som på baggrund af feltarbejde og interviews med de valgte brugertyper, giver et generelt billede af værdikædens samarbejdsrelationer. Spillepladerne i deres originale udseende kan ses på den vedlagte BilagsCD. De forskellige flows er struktureret efter, om brugeren er kategoriseret som en lead user eller en mass user, dvs. om de er baseret på Thule casen eller Poul casen. 13 Issue 3A.indd :51:48

14 Fordele: Slutbrugeren er i direkte kontakt med producenten, og har derved en enestående mulighed for at opfange signaler fra brugeren, men man vælger ikke at udnytte potentialet. Det gode forhold mellem forhandleren og producenten bibeholdes, da forhandleren guider kunden over til tømmerhandlen. Kunden får kompetent vejledning om tekniske detaljer og ender med det rigtige produkt. Figur 3. Flow nr. 1: Lead user henvender sig direkte til producenten Ulemper: Potentialet for at opfange signaler fra en slutbruger udnyttes ikke, da den direkte kontakt er uønsket. Der er fare for, at kunden kan føle sig uønsket og skubbet rundt. Det er ikke alle forhandlere der er klædt på til at kunne håndtere slutbrugerspørgsmål om specialløsninger, og skal derfor i en ekstra dialog med producenten. Flowet viser at det organisatoriske setup opdelt i konsument- og projektsalg måske burde ændres til standarddøre og specialdøre og så være uafhængigt at slutbrugeren. Viden om brugerbehov opsamles ikke hos forhandleren. 14 Issue 3A.indd :51:49

15 Lead user (Thule casen) I det følgende præsenteres de flows, som er baseret på Thule casen. Flow nr. 1: Lead user henvender sig direkte til en producent Som udgangspunkt er den situation, hvor en privatkunde henvender sig direkte til forhandleren, ikke ønsket. Som det er i dag, er det meningen at alt privatsalg (konsumentmarkedet) skal foregå via forhandleren. Det sker dog, at enkelte privatkunder henvender sig direkte til en forhandler, enten til deres projektsalgsafdeling eller til en sælger i konsumentafdelingen. Brugeren henvender sig direkte til producenten (1) for at få oplyst, om det er muligt at få en dør, der har en højde på 297 cm. Brugeren havde forinden forgæves forsøgt at finde informationen på nettet. Hos producenten er svaret, at det godt kan lade sig gøre, men at han skal henvende sig i den lokale tømmerhandel. Brugeren kontakter derefter en tømmerhandel (2) og forklarer sit behov om en dør, med en højde på 297 cm. Forhandleren kender ikke umiddelbart svaret på dette og tager derfor kontakt til producenten (3). Der er altså ingen steder at de fysiske begrænsninger for dørens størrelse formidles, hverken på internettet, eller i brochure. Ydermere kendte forhandleren ikke til de fysiske begrænsninger, men var klar over, at det ikke var standardmål, og at det muligvis kunne lade sig gøre. Der opstår en dialog (3b) om størrelse og stabilitet, og anbefalingen bliver, at en så høj dør skal udføres i massivt træ. En massiv dør har en højere pris end en celledør, og derfor kontakter forhandleren brugeren (4) og oplyser, at han godt kan få en dør der er 297 cm høj, men at det skal være en massiv dør. Forhandleren oplyser ligeledes salgsprisen. Den endelige salgspris beregner forhandleren selv ud fra oplyst indkøbspris hos producenten tillagt forhandlerens egen avance. Brugeren accepterer tilbuddet fra forhandleren, og forhandleren bekræfter ordren til producenten (5) som igangsætter produktionsplanlægningen og vender tilbage med en forventet leveringstid, som forhandleren kan oplyse til brugeren. Døren bliver leveret direkte på brugerens adresse (6) og brugeren monterer (7) i dette tilfælde selv døren. Havde informationerne om dørens begrænsninger været tilgængelig for slutbrugen, kunne det første trin være undgået, hvilket er et ønske fra producenten, da deres interne sælger primært skal håndtere professionelle kunder. Den fysiske begrænsning kommer fra enten produktionsapparatet eller fra leverandøren af råmaterialer og halvfabrika i det her tilfælde dørplader. Opsamling Dette flow er karakteriseret ved dels ikke at være specielt ønsket af Jeld-Wen, da forretningskonceptet er sat op til at alle privatkunder køber gennem byggemarkeder, og dels ved at dette flow ikke forekommer særlig ofte. Når det sker, at en privatkunde henvender sig direkte til Jeld-Wen, så forsøges det at styre kunden over til en tømmerhandel. 15 Issue 3A.indd :51:50

16 Figur 4. Flow nr. 2: Lead user henvender sig direkte til arkitekten Fordele: Slutbrugeren kan drage nytte af arkitektens erfaringer og viden om design. Slutbrugeren overlader projektstyring til professionelle. Ulemper. Arkitekterne er et ekstra led i værdikæden; udgiften bliver derfor højere. Længere kommunikationsvej fra slutbruger til producent, hvilket giver større risiko for miskommunikation fra brugerbehov til producent. Arkitekten kan visualisere forskellige løsningsforslag i tilvalgsprocessen. Slutbrugeren præges af designeren/arkitektens præferencer. 16 Issue 3A.indd :51:51

17 Flow nr. 2: Lead user henvender sig til en arkitekt Udgangspunktet for dette flow er, at en slutbruger med specielle behov til en dør henvender sig til en arkitekt for at få inspiration og rådgivning til den videre proces. Ofte er døren kun en del af et større projekt, som en slutbruger har. Thule henvender sig til en arkitekt, som har ekspertise i at designe og i at rådgive i forhold til såvel brugerens erkendte, som uerkendte behov (1). Ofte vil døren og dens funktioner være en del af en større designløsning, som arkitekten udfører for slutbrugeren. I dialog med brugeren laves en koncept og behovsafklaring, og når arkitekten har bearbejdet det foreløbige forslag og kunden har godkendt dette, fortsætter arkitekten processen ved at inddrage det udførende led (2). I dialog med en entreprenør diskuteres realiseringsmulighederne af arkitektens designforslag. I trin (3) tages kontakt til en forhandler for at undersøge om løsningen er mulig at købe. Forhandlerleddet har ikke ekspertisen til at svare på dette og går i dialog med producenten, (4) om løsningen er mulig og om prisen. Forhandleren informerer entreprenøren om produktspecifikationer og pris (5), som entreprenøren sender videre til arkitekten. Arkitekten præsenterer en samlet løsning for kunden (6), og denne drøftes og viderebearbejdes eventuelt. Når kunden har godkendt designløsningen bestilles (7) produktet via entreprenøren og forhandleren. Som i de andre flows bliver døren leveret direkte på kundens adresse (8), og er derved klar til montering af enten kunden selv eller af entreprenøren. Opsamling I værdikædeperspektivet giver dette flow mere kommunikation, som skal håndteres hos de enkelte aktører, og stiller således større krav til informationernes præcisering. Jo mere kompliceret dørens design er, desto større er sandsynligheden for miskommunikation mellem de forskellige aktiviteter i værdikæden. Det er derfor vigtigt, at det er personer med de rette kvalifikationer og den rette produktviden, som håndterer opgaverne. Denne dørs rejse er som udgangspunkt en fordel for slutbrugeren, der overlader ansvaret til de professionelle mod en merudgift. Arkitekten kan ligeledes styre projektet efter egne erfaringer, således løsninger og samarbejdspartner fra tidligere projekter kan anbefales til projektet. 17 Issue 3A.indd :51:51

18 Figur 5. Flow nr. 3A: Lead user henvender sig til en entreprenør Fordele: Entreprenøren har den praktiske erfaring til rådgivning og montage. Ansvaret for produktet kvalitet og funktion ligger i første omgang hos entreprenøren. Entreprenøren taler samme professionelle sprog som forhandleren/ producenten. Ulemper: Entreprenøren er erfaringsdrevet hvad angår materialevalg, herunder også døre, derfor vil slutbrugeren ikke blive rådgivet omkring de nyeste produkter. Entreprenøren kan have forudindtaget holdning til pris og muligheder. Fuld tillid til entreprenørens kvalitetsopfattelse, selvom entreprenøren kan være drevet af sine rabataftaler med forhandleren. 18 Issue 3A.indd :51:52

19 Flow nr. 3A: Lead user henvender sig til en entreprenør Dette flow tager udgangspunkt i, at en slutbruger henvender sig til en entreprenør for at få rådgivning og hjælp til montering af dørene. Da dørene har en specielle mål, kan entreprenøren rådgive om fordele og ulemper omkring stabilitet af de høje døre. Udgangspunktet er som nævnt at slutbrugeren Thule kontakter en entreprenør (1), for at få hjælp til valg og montering af sine dørløsninger. Entreprenøren hjælper Thule med at få præciseret sine behov til konkrete dørløsninger og kontakter forhandleren for at høre om en pris på dørene (2). Da dørene falder uden for katalogvarer og standardmål, kontakter forhandleren producenten for at for at få en pris på de specielle døre (3). Producenten giver en pris på at specialfremstille dørene og sender dette til forhandleren (4). Forhandleren sender tilbuddet videre til entreprenøren (5). Entreprenøren modtager ordren og leverer om monterer dørene hos Thule (6). Aktiviteten i dette flow er igen centreret omkring de professionelle aktører i værdikæden, da slutbrugeren er gået til entreprenøren, og igennem denne har valgt at få rådgivning og hjælp til montage. Dørvalget er her overladt til entreprenørens præferencer, hvilke kan give begrænsninger i relation til det udvalg, som slutbrugeren bliver forelagt, dog med udgangspunkt i slutbrugerens behov. Opsamling Dette flow viser igen en af de mere traditionelle fremgangsmåder inden for byggebranchen, hvor slutbrugeren går direkte til entreprenøren. Som i tilfældet med arkitekten som udgangspunkt, overtager entreprenøren her styringen med projektet, rådgiver og indhenter tilbud. Det giver dog en vis begrænsning i forhold til, at entreprenørerne oftest basere løsninger på traditionelle kendte metoder og materialer. 19 Issue 3A.indd :51:52

20 Figur 6. Flow nr. 3B: Lead user henvender sig til en entreprenør, der går uden om forhandler Fordele: Entreprenøren overtager ansvaret for bestilling og montage. Ulemper: Slutbrugeren er begrænset i entreprenørens valg/kendskab til døre. Entreprenøren taler samme professionelle sprog som producenten. Entreprenøren har snarere fokus på pris end på produktnyheder. Kortere afstand fra producenten til slutbruger. Fuld tillid til entreprenørens kvalitetsopfattelse, selvom entreprenøren kan være drevet af sine rabataftaler med forhandleren. 20 Issue 3A.indd :51:53

21 Flow nr. 3B: Lead user henvender sig til en entreprenør Thule henvender sig til entreprenøren for at få en pris på de specielle døre, som opfylder hans behov (1). Entreprenøren, som har valgt at gå udenom forhandlerleddet, kontakter forskellige producenter for at få et tilbud på de høje døre, som Thule har behov for (2). Entreprenøren sammenligner tilbuddene fra de forskellige producenter og udvælger tilbuddet med den bedste kvalitet til den billigste pris (3). Dørene leveres direkte på monteringsstedet (4), og dørene leveres af entreprenøren monteret og klar til brug til Thule (5). Dette flow adskiller sig fra de traditionelle mønstre i byggematerialeindustrien ved, at entreprenøren går uden om forhandleren. Denne adfærd opstår ved, at entreprenøren ikke har tillid til forhandlerens viden og rådgivning om det ønskede produkt, hvorved forhandleren opleves som en unødig udgift ift. produktet. Opsamling Dette flow er som nævnt atypisk, og optræder kun hos større entreprenører og typehusfirmaer, som kan købe ind i større volumener, for at det kan være attraktivt. Det er ligeledes kun et fåtal af danske producenter, som tilbyder salg udenom forhandlerne, hvilket betyder, at denne flowtype ofte går gennem udenlandske producenter. 21 Issue 3A.indd :51:53

22 Figur 7. Flow nr. 4: Lead user henvender sig til forhandlerleddet Fordele: Tager selv alle de nødvendige valg. Ulemper: Slutbrugeren har ansvar for at bestille og installere dørene rigtigt. Kan se vareudvalget hos forhandleren. Kræver større produkt- og praktisk viden fra slutbrugeren. Kortere afstand mellem slutbruger og producent. Slutbrugeren kan få hjælp fra producentens sælgere hos forhandleren. Forhandlerne kan miste kunden/slutbrugeren hvis rådgivningen er mangelfuld. Afhængighed af at salgsmaterialet er rigtigt sammensat. Nogle tømmerhandler er målrettet professionelle kunder. Producenterne har kun ringe føling med kompetencerne hos forhandlerne. 22 Issue 3A.indd :51:54

23 Flow nr. 4: Lead user henvender sig hhv. en tømmerhandel og et byggemarked Disse to flow viser forskellen på, hvordan døren rejser gennem værdikæden når udgangspunktet er hhv. en tømmerhandel, der primært handler med prof. kunder og et byggemarked, der primært handler med private kunder. De to flows beskrives hver for sig og sammenholdes slutteligt. Udgangspunktet for det første flow er, at Thule henvender sig til en prof. afdeling i en tømmerhandel for at få rådgivning om sine døre med specielle dørmål (1a). Tømmerhandlen tager kontakt til den faste sælger fra producenten, som jævnligt er på besøg i tømmerhandlen (2a). Den kørende sælger skaber en dialog med projektsalgsafdelingen omkring den specielle ordre (3a). Projektsalgsafdelingen undersøger muligheder og pris for at specialfremstille døre i Thules ønskede mål (4a). Efterfølgende afgiver projektsalgsafdelingen svar på om det er muligt at fremstille dørene samt en pris herpå til forhandleren(5a). Hvis det er muligt sender forhandleren tilbuddet videre til Thule, som herved kan acceptere tilbuddet (6). Det andet flow tager udgangspunkt i, at Thule henvender sig i et byggemarked der i modsætning til en tømmerhandel er mere henvendt til gør-det-selv -segmentet. Thule kan se udvalget på hylderne, eller modtage hjælp fra en af servicemedarbejderne, så de sammen kan gennemgå varekatalogerne (1b). Hvis Thule ønsker at se et større udvalg af varekataloget, kan servicemedarbejderen evt. henvise Thule til hjemmesiden (1c). Da Thules krav til dørens dimensioner falder uden for standardmålene, tager byggemarkedet kontakt til producentens konsumentafdeling, som er deres kontaktflade hos producenten, med en ordre på de specielle mål (2b). Konsumentafdelingen kontakter projektafdelingen for at høre om mulighederne for at specialfremstille Thules døre (3b). Herefter vurderer projektafdelingen, om det er muligt og rentabelt at producere de ønskede døre (4b). Tilbuddet sendes til byggemarkedet (5b), som fremlægger det for Thule, der kan acceptere tilbuddet (6). Forskellen på de to flows ligger primært i forskellen på den service og rådgivning, som slutbrugeren kan få hos de to typer af forhandlere. Tømmerhandlen er karakteriseret ved generelt dyrere - og flere kvalitetsprodukter, og medarbejderne er som udgangspunkt bedre uddannet til at servicere professionelle kunder og brugere. Byggemarkederne er karakteriseret ved at have et billigere produktsortiment og et generelt lavere serviceniveau. Tømmerhandlen har den fordel, at de som udgangspunkt kan hjælpe med at løse problemstillinger gennem rådgivning fra producentens eksterne sælgere, hvor byggemarkederne som udgangspunkt kun kan rådgive om de enkelte produkter. Opsamling Variationen af gør-det-selv -flowet, som dette flow kan betegnes, ligger basalt set i den rådgivning, som ligger hos den enkelte forhandler. At slutbrugeren henvender sig direkte til forhandleren kræver som udgangspunkt, at man har en relativ stor viden om det produkt, man ønsker, og det projekt man skal i gang med. Flowet er det korteste i værdikædesammenhængen, dvs. hvor der kortest afstand fra slutbrugeren til producenten dog uden en direkte dialog opstår. Generelt set kan man adskille de to forhandlertyper ved, at hos byggemarkederne skal slutbrugeren have en større viden om produktet og det projekt, som man er i gang med, kan man hos tømmerhandlen få en bedre rådgivning i løsninger. Prisen er forskellig, hvilket giver den større rådgivning kontra det billigere produkt et naturligt perspektiv. 23 Issue 3A.indd :51:55

24 Figur 8. Flow nr. 5: Mass user henvender sig til en entreprenør Fordele: Entreprenøren overtager ansvaret for bestilling og montage. Ulemper: Entreprenøren har snarere fokus på pris end på produktnyheder. Entreprenøren taler samme professionelle sprog som forhandleren/ producenten. Slutbrugeren skal ikke bekymre sig om montering, og får et produkt som virker og dækker erkendte behov. Fra slutbrugerens synspunkt håndteres beslutningsprocessen af professionelle, hvilket giver ham en sikkerhed mht. proces og produkt, og der er fuld tillid til entreprenørens kvalitetsopfattelse. Entreprenøren styrer selv hele forløbet fra ordre til montage, og har en sikkerhed i at følge egne arbejdsrutiner. Fuld tillid til entreprenørens kvalitetsopfattelse. Ved at slutbrugeren kontakter entreprenøren, er udvalget af døre afhængigt af dennes tilbudsaftaler med forhandleren. Slutbrugeren bliver ikke præsenteret for alternative muligheder og får ikke trigget uerkendte behov igennem dialog. Ingen dialog mellem de mange led, kun den formelle ordregang, dvs. der er langt fra slutbrugeren til producenten. 24 Issue 3A.indd :51:56

25 Mass user (Poul casen) I det følgende præsenteres de flows, der er fremkommet med udgangspunkt i Poul casen, jf. forrige kapitel. Flow nr. 5: Mass user henvender sig til en entreprenør Dette flow tager udgangspunkt i, at Poul som mass user kontakter en entreprenør, og igennem dette led i værdikæden bestiller de døre, som opfylder hans behov. Denne dørs rejse gennem værdikæden er en af de mere klassiske, hvor slutbrugeren har et projekt, der kræver for meget arbejde eller er for kompliceret at udføre selv, og derfor kontakter en entreprenør. Poul tager kontakt til en entreprenør (1) for at få en professionel vurdering og hjælp til at udvælge og montere dørene. Poul har nogle behov og ideer, som entreprenøren skal hjælpe ham med at realisere. Poul betegner sig selv som semi-handyman, der kan lave alt nedbrydnings- og klargøringsarbejdet. Poul vil ikke selv montere dørene, da han ikke vil give en masse penge for nye døre, og de så ikke virker, når de er sat i. Poul skal bruge tre forskellige dørtyper, og entreprenøren hjælper med at udvælge dørene og skitsere projektet. Efterfølgende kontakter entreprenøren den lokale tømmerhandel (2) for at indhente et tilbud på de materialer, som skal bruges i projektet. Producenten præger indirekte entreprenøren gennem udvalget af døre hos forhandleren. Tømmerhandlen laver et tilbud (3), som entreprenøren indkalkulerer i sine beregninger, og afgiver et tilbud til Poul (4). Poul accepterer entreprenørens tilbud (5) og entreprenøren bestiller de nødvendige byggematerialer hos tømmerhandlen (6). Tømmerhandlen opdeler ordren og bestiller dørene hos dørproducenten (7). Dørproducenten sender de tre slags døre, som Poul og entreprenøren har valgt direkte til Poul, så entreprenøren har byggematerialer på byggepladsen (8). Generelt set er det tydeligt, at entreprenøren er meget dominerende i dette flow, hvilket er den typiske fremgangsmåde, når det meste af håndteringen af ombygningen overlades til denne aktør. Forhandlerens rolle er ligeledes typisk i den forstand, at entreprenøren kontakter forhandleren, for at få præciseret hvilken pris de enkelte døre vil have, før det endelige tilbud til kunden (Poul) afgives. Poul har således overladt ansvaret til de professionelle i branchen og har derved selv et minimum af ansvar. Opsamling Flowet viser de klassiske tendenser, hvor slutbrugeren vælger at overlade ansvaret for dørene til de professionelle, hvilket kan skyldes den uoverskuelighed, som de føler ligger i projektet. Dette betyder samtidig, at den rådgivning slutbrugeren får, er baseret på entreprenørens arbejdsrutiner og standardprodukter. Entreprenørens standardprodukter er oftest baseret på de aftaler, som han har med forhandleren. Forhandlerens priser afhænger igen af, hvilke priser og aftaler han kan få hos producenten. Så det er i realiteten producenten selv, der har et ansvar for, hvilke produkter forhandleren laver aftaler om med entreprenøren, og som derved oftest tilbydes slutbrugeren, hvis han ikke har specifikke krav til produktet. 25 Issue 3A.indd :51:56

26 Figur 9. Flow nr. 6: Mass user henvender sig til arkitekten Fordele: Slutbrugeren kan drage nytte af inspiration og løsningsforslag fra arkitekterne. Ulemper: Arkitekterne er et ekstra led i byggeprocessen, den bliver derfor dyrere. Visualisering af det færdige byggeri. Der bliver længere fra slutbruger til producent. Ingen bekymringer omkring projektstyring og mangler ved overlevering. Økonomisk ramme for projektet klarlægges fra start. Slutbrugerens udvalg kan delvist være hæmmet af arkitektens referencer og stil. Drager fordel af arkitekternes netværk både ved produktvalg og samarbejdsrelationer. 26 Issue 3A.indd :51:57

27 Flow nr. 6: Mass user henvender sig til en arkitekt Det sjette flow tager udgangspunkt i, at slutbrugeren henvender sig til en arkitekt, og at arkitekten overtager styringen med projektet. Som det var tilfældet med det forrige flow, er dette en af de mere klassiske. Slutbrugeren har et projekt, der kræver for meget arbejde eller er for kompliceret at udføre selv, og derfor kontakter en arkitekt til at styre projektet og bistå med bygherrerådgivning. Udgangspunktet er at Poul tager kontakt til arkitekten (1). Poul har nogle få men konkrete behov omkring lys og adgang til specifikke rum. Arkitekten kan hjælpe med forslag og inspiration til de løsninger, som opfylder Pouls behov. Poul kan derfor få professionel hjælp til løsningerne samt overblik over projektets økonomiske rammer (1B). Når Poul har besluttet sig for den ønskede dør, søger arkitekten via databaser og nettet efter lignende løsninger fra tidligere projekter, samt produktinfo fra producenter, der har produkter med ønskede specifikationer (2). Kontakten til producenten skabes gennem netværk, hvis dette ikke er muligt anvendes de formelle informations/kommunikationsveje (3). Løbende er der dialog med mellem Poul og arkitekten, hvor Poul præsenteres for en grafisk visualisering af det færdige arbejde (4), på den måde kan dialogen være med til at foregribe eventuelle tvivlsspørgsmål. Herefter overtager arkitekten styringen med projektet, og Poul sættes ud på sidelinjen (5). Arkitekten kontakter en velkendt entreprenør via sit netværk, som er vant til at arbejde med designbeskrivelser (6). Entreprenøren kontakter på baggrund af designbeskrivelsen en forhandler (7) for at få priserne på de byggemateriale, som Poul og arkitekten har beskrevet i designbeskrivelsen. På baggrund af disse priser forhandles et tilbud (7B). Forhandleren kontakter producenten og afgiver en ordre (8). Entreprenøren afholder møde med Poul og arkitekten, hvor entreprenøren fremlægger priser og projektplan (9). Løbende afholdes byggemøder mellem Poul, arkitekten og entreprenøren, og ved overlevering laves mangelgennemgang (10). Flowet adskiller sig fra det forrige ved, at der, når Poul går til arkitekten, er væsentligt mere dialog og kommunikation mellem parterne. Dette flowbillede er typisk, når arkitekterne står for projektstyringen, og er kendetegnende ved, at der i begyndelsen er meget dialog mellem slutbrugeren (Poul) og arkitekten og senere overtager arkitekterne styringen af projektet. Slutbrugeren har efterfølgende ikke bekymringer omkring denne del af byggeriet, og kan nøjes med at deltage i byggemøder samt ved overleveringen. Arkitekterne overtager kontakten med byggeriets parter og sørger for at indhente de nødvendige tilbud og inddrage de nødvendige parter. Opsamling Rejsen for denne dør er som nævnt et klassisk eksempel på, hvordan et byggeprojekt forløber når slutbrugeren henvender sig til arkitekten for at få hjælp både til design og planlægning. Arkitekten overtager styringen, som slutbrugerens rådgiver gennem byggeforløbet, og har herved det meste af kommunikationen med værdikædens andre parter. Flowet er derfor domineret af arkitekten og entreprenøren, da meget af kommunikation går gennem disse led. Arkitekten præger hele flowet ved, som udgangspunkt at søge samarbejdspartnere i sit netværk først, samt ved at foreslå produkter og løsninger fra leverandører, som de har et godt produktkendskab hos. 27 Issue 3A.indd :51:57

28 Figur 10. Flow nr. 7: Mass user henvender sig til forhandleren Fordele: Tager selv alle de nødvendige valg. Ulemper: Står selv med ansvar for at bestille og installere dørene rigtigt. Søger viden og får derigennem inspiration til dørvalget. Bliver mere bevist om sine behov og hvilke døre, der er de rette. Kan gå ned til forhandleren og se på udvalget af dørene og dørløsninger. Er tættere på producenten og kan igennem forhandleren udfordre producenten. Skal tale samme sprog som de professionelle for at undgå misforståelser omkring produkt-specifikationer. Produktinfo er ikke rettet mod den almindelige bruger. Nogle produkter kan ikke forhandles gennem de almindelige forhandlere. Begrænset viden om dørløsninger i forhold til de professionelle aktører. 28 Issue 3A.indd :51:58

29 Flow nr. 7: Mass user henvender sig til en forhandler Flowet tager udgangspunkt i den situation, hvor Poul henvender sig hos forhandleren for at købe døre. Dette flow kan betegnes som Gør-det-selv -flowet, hvor det er slutbrugeren, som selv tager initiativ og styring i projektet. Poul henvender sig til forhandleren (1) for at få råd og vejledning til at købe nye døre. Poul har nogle specifikke behov, hvor han skal have tre forskellige døre, som skal matche den eksisterende toiletdør i design. Poul udvælger nogle døre, som han kan se i opstillingen hos forhandleren, og han kommer selv med mål og størrelse på døren. Forhandleren kontakter producenten for at få et tilbud på de tre dørtyper til Poul (2). Forhandleren modtager et tilbud på de ønskede døre, og fremlægger dette tilbud for Poul (3). Poul accepterer tilbuddet (4) og dørene leveres til Poul (5). Denne rejse fra slutbruger igennem værdikæden og tilbage igen, viser et typisk flow for gør-det-selv typen, der selv installere døren og styrer projektet. Slutbrugeren har en relativ klar holdning til, hvilke behov han har, og hvilke materialer der kan opfylde dem. Han kan derfor gå direkte til forhandleren, og søge viden om produkter og se på udvalget. Opsamling Gør-det-selv -flowet tager udgangspunkt i, at slutbrugeren selv har relativt meget viden omkring både produkt og installation, da slutbrugeren selv har ansvaret for at tage de rigtige mål og installere døren korrekt. Dette flow er samtidig det korteste, der gennemløber værdikæden, da den indledende produkt- og designkommunikation frem og tilbage mellem specielt slutbruger, arkitekt og entreprenør ikke finder sted. Det kan derfor argumenteres for, at slutbrugeren i dette tilfælde er tættere på producenten uden dog at være i direkte dialog med dem. 29 Issue 3A.indd :51:59

30 Arkitekten som behovsafklarende led i værdikæden, og som den aktør der formidler slutbrugerens behov videre, er en potentiel mulighed for skabe mere brugerinddragelse i værdikæden. Entreprenørerne kan via deres faglige troværdighed sælge produkterne på fordele og ulemper eventuelt i tæt samarbejde med et showroom hos forhandlerne. 30 Issue 3A.indd :51:59

31 Innovationspotentiale og barrierer i værdikæden Værdikæden igennem arkitekten Når slutbrugeren henvender sig til arkitekten med sine behov for nye døre, optræder det potentielt længste flow indeholdende mest kommunikation. Innovationspotentialet i dette værdikædeflow er, at arkitekten kan være med til at bringe slutbrugeren og producenten tættere sammen. Herved får producenterne mulighed for at få feed-back på slutbrugerens behov erkendte som latente og ydermere reagere på, hvilke tendenser som kan spottes ud fra gentagne arkitekthenvendelser. Barriererne består i arkitekternes tendens til at basere produktløsninger på erfaringer fra tidligere projekter og virksomhedens databaser. Hvis arkitekten ikke søger den nye løsning i samarbejde med producenten, men i stedet henter den fra tidligere projekter, kan producenterne muligvis have svært ved at se fordelene i markedstendenserne, da de således vil være forældet. Hvis samarbejdet mellem arkitekterne og producenterne ikke eksisterer, så vil dette værdikædeflow blive det længste og hermed også afstanden slutbrugerne og markedet. Værdikæden gennem entreprenøren Entreprenørerne har en tendens til at være meget traditionspræget både i produkt- og metodevalg. Det vil sige, at produktnyheder og bidrag til produktudvikling ikke er prioriteret væsentligt i forhold til de aftaler om pris og leverancer, som entreprenøren har med forhandleren. Entreprenørerne er således ikke kendetegnene ved, at de giver slutbrugerne mange valgmuligheder i forbindelse med materialevalg. Hvis slutbrugeren således ikke har den store viden om eksempelvis dørene, vil de have svært ved at formulere deres behov over i det konkrete produkt. Det betyder samtidig, at det er svært for producenten at spotte tendenser på markedet, når det primære salg er baseret på de produkter, hvor tømmerhandlen og entreprenøren kan forhandle den bedste pris. Innovationspotentialet hos entreprenøren ligger i den praktiske viden, som de besidder omkring produktmontage- og produktets funktioner. De kan igennem deres dialog med slutbrugerne påvirke dem i retning af kvalitets- og funktionsfordele i de forskellige dørløsninger. Det kræver dog, at der indgås et nært samarbejde mellem entreprenøren, forhandleren og producenten, hvor information om slutbrugerne skal gå mod producenten, og information om produktnyheder skal gå mod entreprenøren. 31 Issue 3A.indd :51:59

32 Værdikæden gennem forhandleren Potentialet for brugerdreven innovation hos forhandlerne ligger i muligheden for, at kunderne kan opleve produkterne og få en fornemmelse af kvaliteten ved de forskellige produkter.. Værdikæden gennem producenten Som nævnt er denne tilgang til værdikæden både meget usædvanlig og i vid udstrækning uønsket, da kutymen i byggematerialeindustrien er, at både handel og kommunikation går gennem forhandleren og ikke direkte fra slutbrugeren til producenten. Forhandlerne har mulighed for at vise fordele og ulemper ved de forskellige produktløsninger, og kan herved inspirere slutbrugeren i deres valg. Innovationspotentialet ved dette flow er, at producenten får en direkte dialog med slutbrugeren, ligeledes vil det typisk være en bruger, der har nogle specifikke krav til døren, som ikke kan opfyldes af katalogvarerne. En af barriererne er at forhandlerne, i modsætning til entreprenørerne, ikke har den samme praktiske viden om produktet. Ligeledes er den produktviden, som de enkelte forhandlere besidder, meget varierende, både afhængig af hvilken type forhandler der er tale om, samt hvilke medarbejde forhandlerne har ansat. Forhandlerne er traditionelt en aktør, som primært håndterer det logistiske og faktureringer, hvilket i sig selv ikke giver anledning til at brugerdreven innovation. Det er dog denne flowtype, der i værdikædeperspektivet bringer slutbrugeren tættest på producenten, så der ligger en stort potentiale i, at forhandlerne kan opsamle viden om slutbrugerne og markedet og kommunikere dem videre til producenten. Forudsætningen for dette samarbejde vil være en incitamentsaftale, som kan berettige det ekstra arbejde, som forhandleren, som udgangspunkt skal udføre. Det giver dog producenten mulighed for den mest direkte feedback fra og viden om slutbrugerne, og er herved ikke afhængig af kommunikationen fra de andre aktører i værdikæden. En af barriererne er, at byggematerialeindustrien traditionelt er bygget op omkring samarbejdsaftaler og rabatordninger, hvilket medfører at handlen med byggematerialer går gennem forhandlerleddet. Det vil derfor være i uoverensstemmelse med traditionerne, at slutbrugerne tager kontakt direkte til producenterne, og handler den vej igennem. Ydermere er producenterne ikke gearet til at håndtere den ekstra informationsstrøm, som en dialog med slutbrugerne vil medføre. Det vil således kræve en del ressourcer at selektere denne information iht., hvilken der er brugbar, og hvilken der er overflødig. 32 Issue 3A.indd :51:59

33 Potentialet for brugerdreven innovation er selvsagt baseret på, at der indhentes viden om markedet og slutbrugerne. Derfor er dialogen mellem producenten og slutbrugerne særdeles anvendelig for producenten, da det er den mest direkte information producenterne kan indhente. Alternativet er, at informationerne og viden fra markedet og om slutbrugerne skal indhentes af de andre aktører i værdikæden, og efterfølgende kommunikeres ned til producenten. Det stiller større krav til alle aktørerne specielt omkring en systematisk opsamling, der kan bidrage til udviklingen af nye produkter på baggrund af den indsamlede viden, og kræver derfor en incitamentsaftale for hele værdikæden. Læring fra workshoppen og Dørens rejse spillet Workshoppen og spillet omkring dørens rejse gav et godt indblik i de uklarheder omkring aktiviteterne i værdikæden. De diskussioner som opstod på workshoppen gav udtryk for, at en af de store udfordringer var i hele værdikæden og ikke hos de enkelte aktører. Dette var ligeledes tilfældet med opfattelsen af værdiskabelsen i og omkring døren, hvor aktørerne så forskellige værdiskabende aktiviteter. Dette underbygges af den varierende udformning af flows og af de trinkort, som beskriver aktiviteterne i værdikæden. Et af de store læringselementer var, at værdikæden har et behov for at afstemme opfattelsen af værdiskabelse samt blive mere beviste om hvilke aktiviteter, der har potentiale til at skabe mere innovation. Ligeledes er der i værdikæden store mængder af information og viden, som ikke systematisk indfanges og lagres, men i stedet sendes frem og tilbage mellem de enkelte aktører. Der ligger derfor et potentiale i at strukturere dette videnflow og skabe mere systematik omkring indsamling af erfaringer og viden, specielt omkring slutbrugerne og markedet. 33 Issue 3A.indd :51:59

34 34 Issue 3A.indd :52:01

35 Potentialer og udfordringer i dørens rejse Som tidligere beskrevet, har projektpartnerne i forbindelse med Dørens rejse spillet tilføjet værdi-, problem-, og idékort til hvert flow til både lead- og mass user-scenarierne. Disse kort fremgår af spillepladerne i bilagcd, og vil i det følgende blive behandlet for at identificere forskellige tendenser i værdikæden. 35 Issue 3A.indd :52:02

36 25 Problemer Værdier Hvor i værdikæden skabes værdi og problemer? På figur 11 er antallet af henholdsvis værdikort og problemkort for hver aktør vist. Figuren viser et overblik over fordelingen af de forskellige spillekort hos de enkelte aktører. Med antal skal forstås den samlede sum af kort, som projektdeltagerne har placeret på spillepladerne illustrerende de forskellige flows i dørens rejse. X- aksen i figuren kan med god tilnærmelse tolkes som afstanden i værdikæden fra aktøren til slutbrugeren. Ud fra figuren kan der tolkes to meget relevante tendenser. For det første ses det, at alle aktører i værdikæden er værdiskabende, og det endda tilnærmelsesvist lige meget. I hvilken form hver enkelt aktør er værdiskabende vender vi tilbage til. Foreløbigt kan det konkluderes, at det ikke er tilstrækkeligt kun at kigge på en enkelt aktør, eksempelvis forhandleren, hvis vi vil arbejde med brugerdreven innovation. Først er det nødvendigt at se muligheder og forhindringer ud fra hele værdikædeperspektivet. For det andet er der en klar tendens til, at antallet af problemer er stigende desto længere aktøren er placeret fra slutbrugeren i værdikæden. Dette betyder, at brugerdreven innovation har nogle særligt udfordrende vilkår for en byggematerialeproducent, som i værdikæden befinder sig lang fra slutbrugerne. InnoDoors projektet er oprindeligt bygget op ud fra tre hypoteser omkring brugerdreven innovation i byggematerialeindustrien: Arkitekt Entreprenør Forhandler Producent Figur 11. Antallet af problemer og værdier i forhold til afstanden til slutbrugeren Hypotese 1: Brugerdreven innovation i byggebranchen skaber størst værdi, hvis det anskues ud fra et værdikædeperspektiv (pga. branchestruktur, magtforhold, etc.) Hypotese 2: Systematisk tilegnelse af viden fra samtlige brugerled i værdikæden vil skabe en unik synergi i byggebranchen, muliggøre en højere innovationsevne og skabe potentiale for øget vækst. Hypotese 3: Effektiv forankring af den brugerdrevne innovationstilgang kan sikres gennem løbende implementering af delresultater via workshops og tæt korrespondance mellem parter samt udvikling af prototyper. 36 Issue 3A.indd :52:03

37 Figur 12. De mest brugte stikord på værdi-, problem- og idékortene Design Viden Forhandler Dialog + Kommunikation Døre Mulighed Rådgive + Service Producent Kunden Produktet At InnoDoors projektet angriber brugerdreven innovation fra producentens ståsted og tilføjer værdikædeperspektivet synes derfor berettiget, og foranalysen har hermed verificeret projektets to første hypoteser. Inden vi i næste afsnit begynder at nærstudere værdikortene, er det relevant at kigge på en kvantitativ tekstanalyse af, hvad projektets partnere har skrevet på de enkelte værdi-, problem-, og idékort. Figur 12 viser en opgørelse over, hvilke stikord, der optræder flest gange på kortene. Dette giver en indikation af projektdeltagernes egne tanker om brugerdreven innovation. Som det fremgår af figur 12, så er forhandler det ord, der er brugt mest på de forskellige kort. Dernæst følger dialog, kommunikation og viden. Det indikerer, at de emner, som der har været mest diskussion omkring, er problemer og muligheder i forbindelse med kommunikation og viden i relation mellem producent, forhandler og slutbruger. Det kunne også være et udtryk for, at det var omkring salgssituationen og den kommunikation, som sker i forlængelse heraf, der er uklar mellem partnerne. Det fjerde og femte stikord på listen er rådgivning/services og muligheder. Dette tyder på, at der også har været drøftet muligheden for nye forretningsmodeller og services som vejen frem for brugerdreven innovation i denne værdkæde. Vi har altså nu en indikation af, at der primært skal være fokus på innovation med processen som medium (dialog, kommunikation, rådgivning, services), men det udelukker ikke innovation i form af produkter. De følgende tre afsnit vil behandle hhv. værdiskabelsen, problemerne og idéerne nærmere. Gennem en kvalitativ kodning af stikord og statements, som deltagerne i Dørens rejse spillet knyttede til de enkelte aktiviteter og trin, er det søgt at identificere overordnede kategorier, som kan give et billede af fordelingen af hhv. værdiskabelse, problemstillinger og idégenerering. Afkodningen af spillekortene er således kun et redskab til at forsøge at identificere tendenser i værdikæden på baggrund af workshoppen og spillet Dørens rejse. 37 Issue 3A.indd :52:03

38 Figur 13. Gruppering af værdikortene i overordnede kategorier 38 Issue 3A.indd :52:04

39 Hvori ligger værdiskabelsen? På figur 13 er værdikortene for de forskellige aktører vist. Der er brugt en farvekode, således at Entreprenøren er mærket med blå, Arkitekten med rød, Forhandler med grøn og Producenten med gul. Efter at alle værdikortene er blevet læst, er kortene grupperet ud fra nogle sammenhørende kategorier. Disse kategorier er vist med de sorte rammer. Kodningen af værdikortene, jf. figur 13, skal tolkes som en mapping, der viser overordnede kategorier, der er dannet på baggrund af fællesnævnere i de spillekort/statements som deltagerne har udformet. Kategorierne er vist med de gule post-it sedler. Den flydende form, som omkranser de enkelte kategorier, er sammen med retningen på pilene et forsøg på at nuancere hvert statement i relation til det samlede billede af kategorierne. De statements, som ligger mellem kategorierne, er statements som potentielt tilhører flere kategorier, eller falder uden for de andre kategorier. I det følgende beskrives de enkelte kategorier vha. de statements, som de indeholder. Der ligger en værdiskabelse i at have viden. Dels i form af eksempelvis arkitektens og entreprenørers viden fra tidligere projekter, og dels i form af viden om processen illustreret ved forhandlerens og entreprenørens viden om udbud og muligheder. Brugerdreven innovation kræver viden, og det er derfor positivt at genfinde viden som en værdi. Det bemærkes dog, at der ingen viden er om brugerne. I stedet ses det, at der er en del teknisk/praktisk viden, som er samlet hos primært entreprenøren. Denne tekniske viden har en relation til kategorien Professionel erfaring. Hermed menes at have en erfaring og indsigt i at få tingene til at virke. Dette er klart entreprenørens domæne, hvilket ses af overvægten af den blå farve under dette tema. Der er endnu ikke akkumuleret nogen erfaring i værdikæden med hensyn til at håndtere brugerinddragelse. På den anden side er det klart, at værdikædeperspektivet og bl.a. entreprenørens praktiske erfaring og viden er nødvendig at inddrage for at få succes med brugerdreven innovation. Der er identificeret en værdi i at indgå i netværk og samarbejde. Dette er dels et tillidsforhold, hvor der skal skabes en balancegang mellem fortrolighed og åbenhed. Det ses, at værdien i netværket / samarbejdet er relateret til at drage viden ind fra tidligere projekter, samt at et tæt samarbejde i netværk kan være en katalysator for god kommunikation. Vi har tidligere konkluderet, at værdikædeperspektivet er centralt for brugerdreven innovation, og derfor er det ønskeligt at styrke forståelsen for værdien i at inddrage sit netværk aktivt i en brugerdreven udviklingsproces. Den største værdiskabelse ses klart i kategorien kommunikationen, hvor det tydeligt fremgår, at kommunikation fra specielt producenten er meget værdiskabende. Dette er et område, som man fortsat skal dyrke og opprioritere i værdikæden og i særdeleshed hos producenten for at få succes med brugerdreven innovation. Der er to typer af værdiskabelse inden for kommunikation, hhv. kommunikation i forhold til kunden/slutbrugeren, og den tidligere omtalte kommunikation i forhold til netværket og samarbejdspartnere. I dialogen med kunden er det vigtigt, at kunden får en opfattelse af at blive taget seriøst, som bl.a. kommer til udtryk ved at kommunikationen er direkte, hurtigt og kontinuerlig. Denne kommunikation har en relation til dele af værdierne inden for service kategorien. Rådgivning fra forhandleren til brugeren er en væsentlig del af forhandlerens værditilvækst. En del af denne rådgivning kan ved større projekter ofte være knyttet til logistik, dvs. koordinering af byggematerialeleverancer. At en værdikæde har værdiskabelse inden for service er i sig selv ikke en nødvendighed for at kunne blive brugerdreven. Men omvendt, så kunne det tænkes, at man vha. en 39 Issue 3A.indd :52:04

40 At aktørerne i værdikæden har deres primære værdiskabelse grupperet i forskellige kategorier gør netop, at værdikædeperspektivet er det optimale fokusområde for at arbejde med brugerdreven innovation i byggematerialeindustrien. 40 Issue 3A.indd :52:04

41 brugerdreven innovationstilgang kunne udvikle flere services, som kunne være værdiskabende for kunden. Den sidste, omend væsentligste, kategori af værdiskabelse er visualisering. Det fremgår, at den røde farve, dvs. arkitekten, er dominerende i denne værdiskabelseskategori. Visualiseringen kan både komme til udtryk via et fysisk materiale, eksempelvis vareprøver, og/eller ud fra en visualisering i form af tegninger og 3D-modeller. Det er en kendt problemstilling i byggeriet, at en kunde ofte ikke kan se eller forestilles sig produktet før det er færdigt. Dette kan typisk give anledning til, at forventningsafstemningen til et produkt slår fejl. Det er derfor helt oplagt for værdikæden at arbejde videre med at styrke værdiskabelsen inden for visualisering i bestræbelserne efter brugerdreven innovation. Producentens værdiskabelse er dominerende inden for kommunikation. Det handler dels om kommunikation i værdikæden og dels om direkte kommunikation med brugerne, eksempelvis i form af hjemmeside og brochure. Forhandlerens værditilførelse ses hovedsageligt inden for deres servicebidrag. Det vil sige i form af rådgivning omkring produktvalg, men også som service i form af koordinering af logistik, som specielt er vigtige for kunder, der køber andre byggematerialer samtidig med dørkøbet. Foruden at kode efter værdiskabende fællesnævnere, er det også relevant at vurdere grupperinger efter farver, dvs. i forhold til aktørerne. Det fremgår heraf, at entreprenørens værdiskabelse er centreret omkring professionel erfaring og viden. Det er især praktisk viden om, hvad der kan lade sig gøre at udføre. Ligesom selve produktionen af døre er væsentlig at inddrage i en udviklingsproces, så er entreprenørens produktion (montering af døren) ligeledes en nøglespiller i en brugerdreven innovationsproces. I nogle tilfælde vil en bruger også kunne bidrage med praktisk erfaring, eksempelvis gør-det-selv-segmentet, men i mange andre henseender er udviklingen afhængig af entreprenørens viden og erfaring. Arkitektens værdiskabelse er primært samlet omkring visualisering, design og rådgivning, samt viden omkring disse områder. Arkitekten skaber værdi i værdikæden ud fra en klassisk opfattelse af en designers kompetencer. Man kunne ligeledes forvente, at arkitekten kunne bibringe værdi i form af sin viden om nyeste trends fra andre projekter og domæner. 41 Issue 3A.indd :52:04

42 42 Figur 14. Gruppering af problemkortene i overordnede kategorier Issue 3A.indd :52:05

43 Hvad er problemerne? Ligesom med værdikortene er problemkortene fra spillet blevet bearbejdet og grupperet i overordnede kategorier. På figur 14 er problemkortene vist, og ligesom før er der brugt farvekodning. I kodningen af disse statements/problemkort er der fremkommet de samme kategorier som ved værdikortene, dog er der tilføjet en ekstra kategori omkring omkostninger, der ikke var tendenser til omkring værdiskabelsen, jf. figur 14. Som i ovenstående tilfælde, skal kodningen af statements omkring problemerne i Dørens rejse spillet tolkes som en mapping. I det følgende beskrives de enkelte kategorier vha. de statements, som de indeholder. Den dominerende problemstilling i kategorien viden er, at produktinformationen er rettet mere mod et professionelt marked end mod en reel slutbruger. Ydermere opleves det, at der generelt mangler information, både i brochurer, på internettet og fysiske informationer i form af vareprøver, udstillinger mv. Viden er som nævnt et helt centralt element i brugerdreven innovation. Dette på to fronter, for det første er det essentielt at få viden om brugernes erkendte og latente behov, og senere kan denne viden bruges målrettet i forbindelse med markedsføring og strategisk kommunikation. Undervejs i Dørens rejse spillet oplevede alle deltagerne, at der opstår tvivl om, hvor viden om produktet/ordren er, samt hvilke aktiviteter der sker hvornår i værdikæden. Der er altså en kobling mellem problemstillingerne i kategorierne viden og netværk/samarbejde. Generelt er der dog ikke væsentlige problemstillinger i denne kategori, det største problem er måske netop, at man ikke får udnyttet den potentielle værdiskabelse, der kan være i en eksplorativ tilgang til at bruge netværk i brugerdreven innovation. Der er ligeledes et link mellem viden og professionel erfaring, som igen er domineret af entreprenøren. Erfaring er vigtig, men kan samtidig være hæmmende i forhold til innovation, da man kan have en tendens at falde tilbage til vaner. Endeligt er der et link mellem viden og kommunikation. I dette link ligger der også den problemstilling, at der internt hos JW tilsyneladende ingen systematisk opsamling af erfaring/viden omkring kommunikation med slutbrugerne finder sted. I Kategorien kommunikation er der et fremtrædende problem omkring brugen af fagsprog. I forhold til den brugerorienterede tilgang, så er kommunikationen ikke særlig strategisk, hvilket sandsynligvis skyldes den manglende viden om slutbrugeren. Der er tilsyneladende også en problematik i, at selv JW har problemer med at identificere aktiviteterne i værdikæden i forhold til dørens rejse. Manglen på strategisk tilrettet kommunikation kunne derfor have afsæt i et kulturelt problem omkring, hvordan JW og deres ansatte ser sig selv i forhold til en fremtid med en øget brugerinddragelse. I kategorien service er det dominerende tema ansvar. Det vil sige, hvordan er ansvarsfordelingen, hvis der er eventuelle fejl i produktions- og/eller leveringsprocessen. Som slutbruger handler man ikke længere med ét firma, men derimod med en hel værdikæde. Slutbrugeren har derfor behov for, at værdikæden har en fælles politik omkring ansvar mv. Den sidste kategori af problemer er omkostninger. Der er ikke mange fællesnævnere i denne kategori, hvor det mest dominerende er, at der i værdikæden mangler en incitamentsstruktur. En sådan struktur skal fordre en kontinuerlig søgen efter perfektion inden for brugerdreven innovation. 43 Issue 3A.indd :52:06

44 Figur 15. Gruppering af idékortene i overordnede kategorier 44 Issue 3A.indd :52:07

InnoDoors. Værdikæden

InnoDoors. Værdikæden InnoDoors Værdikæden Projekt InnoDoors InnoDoors - Værdikæden Søren Wandahl, Henrik Sørensen, Astrid Heidemann Lassen, Søren Bolvig Poulsen, Alev Cankaya. Projekt InnoDoors v. Center for Industriel Produktion,

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

EN GUIDE TIL STRATEGISKE PARTNERSKABER

EN GUIDE TIL STRATEGISKE PARTNERSKABER COWI, Danmarks Tekniske Universitet, Frederikshavn Boligforening, Henning Larsen, Himmerland Boligforening, NCC, Saint Gobain, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet/SBi VIDENDELING OG SAMARBEJDE PÅ

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund:

Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C. Baggrund: Opsamling på juristmøde 23. februar 2011 vedr. demonstrationsprojekter i Plan C Baggrund: Albertslund 14. marts 2011 Vi har i forbindelse med arbejdet i Plan C og partnerkredsens deltagelse i idégenerering

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013

Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013 Resultater fra workshops ombrandtekniske barrierer for bæredygtige byggematerialer 20. og 21. marts 2013 Kontakt DBI Dansk Brand-og sikringsteknisk Institut Anders Dragsted and@dbi-net.dk Tlf. 51 80 01

Læs mere

Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger

Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Den globale byggebranche står overfor en teknologisk transformation, og i Danmark har vi et stort potentiale for øget vækst,

Læs mere

InnoDoors - Modellen

InnoDoors - Modellen InnoDoors - Modellen 2 Projekt InnoDoors Projekt InnoDoors er bygget op omkring dørproducenten JELD WEN Door Solutions og virksomhedens værdikæde, og skal i samarbejde med virksomhederne i værdikæden skabe

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Bygningskontoret NORD A/S individuelle løsninger til individuelle kunder

Bygningskontoret NORD A/S individuelle løsninger til individuelle kunder Bygningskontoret NORD A/S Dit rådgivende arkitektog ingeniørfirma Individuelle løsninger til individuelle kunder Boliger Bygningskontoret NORD A/S individuelle løsninger til individuelle kunder Arkitektforslag

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

O N L I N E ONLINE COMMUNITIES

O N L I N E ONLINE COMMUNITIES ONLINE COMMUNITIES Projekt InnoDoors er bygget op omkring dørproducenten JELD WEN Door Solutions og virksomhedens værdikæde, og skal i samarbejde med virksomhederne i værdikæden skabe et øget fokus på

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Professionelle tagrendeløsninger

Professionelle tagrendeløsninger Professionelle tagrendeløsninger FAKTA Dansk produceret NG PRO RAIN OM NG ZINK NG ZINK A/S er en dansk salgs- og produktionsvirksomhed, som repræsenterer førende europæiske producenter af tag og facadeprodukter

Læs mere

SPØRGERAMME. til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde

SPØRGERAMME. til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde SPØRGERAMME til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde INTRODUKTION I din organisation er det sandsynligt, at I allerede har spørgerammer eller protokoller som I følger, når I har en dialog med kunden,

Læs mere

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING HVAD ER OPENBIM STUDIO? OpenBIM Studio er et BIM-baseret værktøj til brugerind dragelse, kvalitetssikring og videndeling på nybyggerier og renoveringsprojekter. OpenBIM

Læs mere

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag KOM IND - KOM UD - KOM I GANG Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag SAMARBEJDSMODEL Periode Forløb Beskrivelse 1. uge (muligvis i foregående skoleår)

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Del viden og få mere innovation

Del viden og få mere innovation DI s Innovationskonference 2009 - Ny styrke til vækst DI s Innovationsundersøgelse 2009 Del viden og få mere innovation DI, Produktivitet November 2009 1 DI s innovationsundersøgelse 2009 Undersøgelsen

Læs mere

VisuelHuse. Nøglen til din drømmebolig ligger hos os

VisuelHuse. Nøglen til din drømmebolig ligger hos os VisuelHuse Nøglen til din drømmebolig ligger hos os Fiskerhuse VisuelHus No 13 - Fiskerhus 123 m 2 VisuelHus No 13 Fiskerhus 123 m 2 Indeholder: Stueplan: Entré, bryggers med indgang, et badeværelse, åbent,

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

Del 1. Behovet for innovation i byggematerialeindustrien

Del 1. Behovet for innovation i byggematerialeindustrien Dørens rejse Del 1 Behovet for innovation i byggematerialeindustrien Projekt InnoDoors Projekt InnoDoors er bygget op omkring dørproducenten JELD WEN Door Solutions og virksomhedens værdikæde, og skal

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 15. maj 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: DIEH Hub, Overgaden Oven Vandet 10, st. 1415 København

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING

MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING Om medlemskabet EBELTOFT GROUP Retail Institute Scandinavia er en del af det globale netværk af videns- og konsulenthuse med speciale

Læs mere

Vores navn forpligter

Vores navn forpligter Vores navn forpligter MEN DET LOVER IKKE MERE, END VI HOLDER Glas er et fantastisk byggemateriale Hos Glaseksperten strækker vores fascination af glas sig over generationer. I mere end 20 år har vi skabt

Læs mere

Opsamling fra gruppedrøftelser

Opsamling fra gruppedrøftelser Opsamling fra gruppedrøftelser Nedenstående opsamling af udsagn om og input til organisatoriske kriterier, der kan indgå i en reform af godkendelse og tilsyn på det sociale område er baseret på gruppedrøftelser

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Nye Teknologier i Byggeriet Projektideer

Nye Teknologier i Byggeriet Projektideer Nye Teknologier i Byggeriet Projektideer Nye Teknologier i Byggeriet Projektideer Den globale byggebranche står overfor en teknologisk transformation, og i Danmark har vi et stort potentiale for øget vækst,

Læs mere

Hvordan arbejder bygherrerne med at reducere transaktionsomkostninger ved udbud?

Hvordan arbejder bygherrerne med at reducere transaktionsomkostninger ved udbud? Hvordan arbejder bygherrerne med at reducere transaktionsomkostninger ved udbud? Hanne Ullum Vicedirektør i Bygherreforeningen Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Notat. Dermed vil videnscenteret blive et fælles fyrtårn for branchens udvikling.

Notat. Dermed vil videnscenteret blive et fælles fyrtårn for branchens udvikling. Notat bips Lyskær 1 DK 2730 Herlev Telefon +45 7023 2237 bips@bips.dk www.bips.dk cvr. dk 2710 9489 Dato Rev./Ver. Udarbejdet af Projekt-id 2016-03-02 0 CL 9-151 Fra bestyrelsen: Forslag om sammenlægning

Læs mere

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering

Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Centerchef Anders Thomsen, Teknologisk Institut www.cni.teknologisk.dk Hvis gevinst ved at industrialisere produkter og processer - hvorfor er

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Jeres drømmebolig trin for trin

Jeres drømmebolig trin for trin Jeres drømmebolig trin for trin Sådan bliver et artitekttegnet hus til virkelighed hos Arkitekt-Huset Vejle 1 Arkthuset_byggeguide_A5.indd 1 12/06/15 11.32 Et hus i jeres ånd Denne guide er tilegnet jer,

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark KOMFORT HUSENE - projektet og designprocesser Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark Vejleder: Per Heiselberg, AAU Bi-vejledere: Mary-Ann Knudstrup, AAU og Søren

Læs mere

7. INDSATSOMRÅDER. For bred fokus. Dårlig kvalitet. Fremgangsmåder og værktøjer. Øgede krav til bygherrerollen.

7. INDSATSOMRÅDER. For bred fokus. Dårlig kvalitet. Fremgangsmåder og værktøjer. Øgede krav til bygherrerollen. 7. INDSATSOMRÅDER 7. INDSATSOMRÅDER Med udgangspunkt i identifikationen af problemer er formålet i dette kapitel at give bud på hvordan disse problemer kan imødekommes i form af indsatsområder. rne er

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Sådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten

Sådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten Sådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten Digitale muligheder, effektive arbejdsgange og lovkrav - der er mange grunde til, at arkitekter og ingeniører ændrer arbejdsmetoder. Hvad betyder det

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

Indervægge - Forstå beslutningstagerne og skab mersalg i en digital verden

Indervægge - Forstå beslutningstagerne og skab mersalg i en digital verden Indervægge - Forstå beslutningstagerne og skab mersalg i en digital verden Senest opdateret: Maj 2016 Om analysen 3dbyggeri danmark har udarbejdet denne brancheanalyse med udgangspunkt i generelt markedskendskab

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

www.trappefabrikken.dk trætrapper skrædder syede trapper efter

www.trappefabrikken.dk trætrapper skrædder syede trapper efter www.trappefabrikken.dk trætrapper skrædder syede trapper efter mål skrædder syede trapper efter mål Om din trappe Siden starten af 70 erne har unikke og specialkonstruerede kvalitetstrætrapper været konceptet

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Din professionelle leverandør af aluminiumselementer. Dansk kvalitetshåndværk!

Din professionelle leverandør af aluminiumselementer. Dansk kvalitetshåndværk! Din professionelle leverandør af aluminiumselementer Dansk kvalitetshåndværk! Vores medarbejderstab repræsenterer mange års erfaring inden for branchen. Om ALUfabrikken ALUfabrikken er en moderne produktionsvirksomhed

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

Tag kontrollen tilbage. - Sådan undgår du hardware servicefælden

Tag kontrollen tilbage. - Sådan undgår du hardware servicefælden Tag kontrollen tilbage - Sådan undgår du hardware servicefælden Dyre serviceaftaler æder dit IT budget Du kender det sikkert allerede. Som IT Chef har du selv et stigende krav til dine leverandører omkring

Læs mere

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange

Læs mere

CAMSS analysen vurderer standarder inden for følgende 4 kategorier og et antal subkategorier.

CAMSS analysen vurderer standarder inden for følgende 4 kategorier og et antal subkategorier. Bilag 4a CAMSS 1 vurdering af GS1-standarder til implantatregisteret 1. Baggrund Det er aftalt i økonomiaftalen for 2016 mellem Regeringen og Danske Regioner, at der skal etableres et nationalt implantatregister.

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden.

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden. Sådan skriver du et whitepaper Et whitepaper er et almindeligt brugt værktøj til at introducere tekniske innovationer og nye produkter. Men der er meget at tage stilling til, når man skal skrive et whitepaper.

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

SKAL DIT HUS RENOVERES?

SKAL DIT HUS RENOVERES? SKAL DIT HUS RENOVERES? Mange års erfaring har lært os at sætte kunden i centrum. At lytte og kommunikere er en vigtig faktor, når opgaverne skal løses korrekt og til tiden. Kunden i centrum Casadana A/S

Læs mere

Skabelon til leveranceplan for projekter om innovative offentlige indkøb

Skabelon til leveranceplan for projekter om innovative offentlige indkøb Skabelon til leveranceplan for projekter om innovative offentlige indkøb Formålet med leveranceplanen Leveranceplanen skal give et overblik over projektets samlede leverancer og aktiviteter i projektets

Læs mere

Udbud Online tilstedeværelse stærke feriesteder i Region Midtjylland.

Udbud Online tilstedeværelse stærke feriesteder i Region Midtjylland. Udbud Online tilstedeværelse stærke feriesteder i Region Midtjylland. Udbyder Opgaven bliver udbudt af projektet: Stærke turismekompetencer - Kvalitetsløft gennem online tilstedeværelse. Dette projekt

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

N O T A T Sag nr. 10/2458 Dokumentnr /11 Marlene Willemann Würgler/Christina

N O T A T Sag nr. 10/2458 Dokumentnr /11 Marlene Willemann Würgler/Christina N O T A T Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse De nye sygehusbyggerier bevæger sig nu ind i en anden og mere konkret fase. Der er derfor behov for et øget og mere systematisk fokus på

Læs mere

Kundeanalyse. Denne værktøjskasse indeholder følgende værktøjer:

Kundeanalyse. Denne værktøjskasse indeholder følgende værktøjer: Kundeanalyse Denne værktøjskasse indeholder følgende værktøjer: - User guide: Kundeanalyse - Formular 1: Potentielle kunder - Formular 2: Kunde profil - Formular 3: Prioritering af kunder 1 User guide

Læs mere

UDDANNELSE Innovationsagent 2017

UDDANNELSE Innovationsagent 2017 UDDANNELSE Innovationsagent 2017 Vi har fået skabt et tættere forløb mellem patienter og personale - en bedre forståelse for hinanden. INNOVATION I HVERDAGEN Uddannelse i praktisk innovation og brugerinddragelse

Læs mere

Nytænkte løsninger til byggeindustrien

Nytænkte løsninger til byggeindustrien Nytænkte løsninger til byggeindustrien by Levering til aftalt tid og pris UPFRONT SOLUTIONS er unikke og nytænkte boligog konstruktionsløsninger til nybyggeri og renovering af eksisterende byggeri. Produktserien

Læs mere

Det Digitale showroom. Digitale redskabers potentiale for øget brugerinteraktion

Det Digitale showroom. Digitale redskabers potentiale for øget brugerinteraktion Det Digitale showroom Digitale redskabers potentiale for øget brugerinteraktion Projekt InnoDoors er bygget op omkring dørproducenten JELD WEN Door Solutions og virksomhedens værdikæde, og skal i samarbejde

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Brugerdreven innovation - værktøjer til udvikling med brugeren i centrum Det får du ud af at deltage: n Få en innovationsprofil af din virksomhed n Skab optimale produkter og processer gennem brugernes

Læs mere

Substitutionsmuligheder/miljøvenlige produkter inden for skum, fugemasse og lim

Substitutionsmuligheder/miljøvenlige produkter inden for skum, fugemasse og lim Substitutionsmuligheder/miljøvenlige produkter inden for skum, fugemasse og lim Program Velkomst og præsentation af Soudal Substitution og problemstillinger herved Konservatisme, finanskriser og andre

Læs mere

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1.

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1. De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1. 82 % af de danske virksomheder bruger penge på deres ansatte og forretningsforbindelser til julegaver

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

Simple løsninger til krævende brancher. Vi går hele vejen for at sikre dig en god forretning

Simple løsninger til krævende brancher. Vi går hele vejen for at sikre dig en god forretning Simple løsninger til krævende brancher Vi går hele vejen for at sikre dig en god forretning www.eptools.dk ep tools udvikler simple løsninger til komplicerede opgaver over hele verden Hos ep tools får

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011

Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011 Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar 28. marts 2011 Grafik: Morten FC Dagens program Projektoptimering Oplæg: Glenn Ballard om projektoptimering Projektgruppen præsenterer arbejdet

Læs mere

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Energirenovering for lejere Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Program 12:00 Let frokost 12:30 Introduktion til handlingsplanen og projektet, herunder resultatet af kickoffseminar

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Dansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt

Dansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt Dansk Design Center Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar 2016 Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt 1 1. Baggrund Om undersøgelsen 2 Om undersøgelsen Undersøgelsens

Læs mere