Enfamiliehuse generel del.

Transkript

1 Enfamiliehuse generel del. 2. Energimærkning i hovedtræk, side 3: Afsnittet udtrykker en god ambition og lyder godt, men det må ikke opfattes som om vi har projekteret en række specifikke renoveringsforslag for det konkrete hus, som energimærket omfatter. Vi tænker specielt på pkt som kommenteres nedenfor. 2.2 Bygningens energimærke, side 4: Vi mener at straffen for at anvende el bør revurderes. El bliver fremtidens energikilde i form af vind- og solenergi, og det er stadigt vanskeligere at forklare forbrugerne, at el på den måde straffes i energimærkningen. Priserne på el og fjernvarme ikke i overensstemmelse med hhv. faktor 2,5 og 0,8, hvorfor der ikke er nogen klar økonomisk sammenhæng. 2.4 Besparelser ved renovering, side 4: Den nuværende form, hvor EBF er der ikke er rentable, placeres i kategorien som forslag i forbindelse med renovering, forekommer langt mere spiselig for forbrugeren, der skal læse energimærket. Vi er tilhængere af, at der i energimærket er så mange EBF er som muligt, når blot det giver mening at foreslå dem. For os at se, er udtrykket motiverende fortsat vigtigt i denne sammenhæng. 2.5 CO2 udledning, side 5: Det er godt at CO2 udledning igen kommer ind i energimærket, da det er noget forbrugerne forholder sig til. Dog er det svært at give retvisende udledninger for den pågældende ejendom. Hvordan angives eksempelvis udledning for en ejendom med fjernvarmeforsyning? Angives der et gennemsnitlig tal for hele landet eller for det enkelte forsyningsselskab? For værker, der anvender biobrændsel, vil CO2 udledningen blive 0, hvilket ikke vil motivere bygningsejeren. Han/hun vil kunne konkludere, at ejendommen ikke bidrager til udledning af CO2 og derved ikke er forpligtet til at foretage energibesparelser. 3.1 Hvad omfatter energimærkningen, side 6: Det er en uheldig formulering, at energimærkningen altid omfatter en hel bygning. Der kan være ideelle anparter eller villalejligheder i ét parcelhus. Normalt udarbejdes ét energimærke for hele ejendommen. På grund af ejerforholdene og dermed pligten til fælles vedligeholdelse og udgifter til fælles varmeanlæg mv., giver det ikke mening at lave 2 forskellige energimærker. Denne model vil ikke medføre øget interesse fra boligejerne til at udføre energibesparende foranstaltninger. Hvis der er derimod er lodret skel (og separat varmeanlæg) kan de 2 boliger godt energimærkes hver for sig, da boligejerne udelukkende kan varetage egne interesser i forbindelse med energibesparende foranstaltninger. 3.4 Definition af opvarmede arealer. Denne definition er et tilbagevendende problem for energikonsulenterne. Der bør måske stå at energikonsulenten vurderer om den opvarmede del af kælderen skal medtages i energimærket, såfremt denne del kun udgør en meget lille del af det samlede kælderareal. Det typiske eksempel er det opvarmede badeværelse i den i øvrigt uopvarmede kælder. Her giver det ikke rigtig mening at foreslå efterisolering af vægge omkring badeværelset.

2 3.7 Præsentation og prioritering af forslag, side 9: I oversigten mangler efterisolering af klimaskærmen udskiftning af vinduer/ruder eller eftermontering af forsatsruder, samt varmeanlægget, herunder udskiftning eller efterisolering. For så vidt angår arkitektur er det et meget vidt begreb, som kan opfattes meget forskelligt! Vi oplever ikke, at teknisk revision inddrager arkitekturen i sine bedømmelser. Her ønsker vi en mere konkret beskrivelse. 3.8 Beskrivelse af forslag til energiforbedring, side 9: Kategori 1 Denne formulering er temmelig vidtrækkende og meget vanskelig at håndtere. Konsulenterne kan ikke vide, hvad fremtidige købere tænker, og vi kender ikke fremtidige energipriser. Energimærket skal motivere til energibesparende foranstaltninger af hensyn til vores miljø og økonomi. Samtidig kan beregningsprogrammer ikke håndtere de bløde værdier, som kan retfærdiggøre, at forslaget skal være med under kategori 1. Her er det den simple tilbagebetalingstid, der fastlægger om forslaget bliver grupperet under kategori 1 eller kategori 2. Kategori 2 En præcis beskrivelse af, hvornår forslaget kan være relevant, bliver omfattende, hvis konsulenterne skal skrive specifikke tekster for alle EBF er, der ikke er umiddelbart rentable men kun er gode idéer i forbindelse med renovering osv. Vi vil anbefale, at den nuværende form, hvor der er anført en standardtekst, der fortæller at det er en rigtig god idé at tænke i energibesparelser, hvis man skal renovere eller ombygge, videreføres. Det kan eventuelt suppleres med det besparelseskatelog, som anført under Energimærkning uden bygningsgennemgang Investeringsbehov, side 10: Det er meget vanskeligt at fastsætte så nøjagtige priser uden at indhente konkrete tilbud. For enfamiliehuse er det at gå for langt. Tænk på at energimærke koster omkring kr. Hvis vi skal være så nøjagtige skal prisen hæves til kr. og kan så indeholde projekteringsarbejde. Det kunne måske være en ide, at SEEB giver gratis adgang for alle certificerede energikonsulenter til V&S prisdatabasen, således at vi kan hente friske tal der. Under alle omstændigheder kan konsulenterne ikke gøres ansvarlige for anslåede priser og forudsætninger om stillads osv. ALLE konsulenter vil tage et forbehold for priserne. At tage hensyn til lokale prisniveauer er helt urealistisk. 5.1 Forberedelse og indhentning af data, side 14: Det kan med fordel overvejes at give konsulenterne mulighed for adgang til digitale byggesagsarkiver, hvor de findes forpå den måde at kvalificere dokumentationen. 6.6 Bygningens energimærke: Det er fint at kvalitet i energimærket fortsat defineres ved at det beregnede varmebehov ikke må afvige mere end +/- 15%. Vi oplever dog fortsat, at teknisk revisor ikke har taget denne definition til sig og vil anbefale, at dette problem løses fremover.

3 Enfamiliehuse beregnet forbrug. 1.2 Beskrivelse af flader med varmetab. Gælder 10%/10 kvm reglen alle bygningskonstruktioner, og ikke som nu, kun gulvvarme. Skal det forstås, således at evt. kviste, ovenlys, væg og vinduer mod udestuer, vægge mod andet uopvarmet rum ikke skal registreres, hvis de falder ind under bagatelgrænsen, men blot angives i en bemærkning i statusbeskrivelsen? 1.3 Transmissionskoefficient, U-værdi: Hvornår er det påkrævet at der foretages en destruktiv undersøgelse? Er det op til den enkelte konsulent at vurdere, og gælder det alle hulrum, herunder lukkede etageadskillelser, lette vægge, strøgulve mod kælder m.m? 3.7 Glasandel, Ff, side 6: Der bør stå at konsulenten skal anvende den nærmeste vinduesstørrelse i relation til tabellerne. Glasandelen skal kun beregnes hvis vinduet er meget stort eller meget lille. Alt andet vil medføre uforholdsmæssigt tidsforbrug uden indflydelse på mærket Sideskygge, side 9: Det er alt for omfattende. Tidligere model med lille, mellem eller stor skygge er god nok og bør fastholdes. Med den nye metode er vi tilbage ved 2006 hvor ordningen var ved at gå i opløsning Vindueshulprocent, side 9: Denne formulering helt og aldeles unødvendig. Det er alt for omfattende og giver ingen gevinst for energimærket. Tidligere model er god nok og bør fastholdes. 5.2 Registrering (b-faktor), side 10: Det er alt for omfattende og meningsløs at beregne alle b-faktorer mindre end 1. Vi er godt klar over, at dette er magtpåliggende for nogle konsulenter og skribenter, men det bør ikke være et krav. Der bør oprettes et bilag (måske mere udvidet end det nuværende) hvor en række eksempler er beregnet i stedet for, at konsulenterne skal bruge en masse tid på at udvikle disse beregninger hver især og hver gang. Det er muligt, at b- faktorer har en vis betydning for bygningens ydeevne, men med de skøn, der ellers tages ved energimærkning, er der ikke sammenhæng mellem indsats og udbytte. 6.1 Registrering (ventilation), side 11: Der mangler vel registrering af ventilationskanaler og isoleringsforhold af disse samt b-faktor. Det er sjældent muligt at måle ind- og udblæsningstemperaturer, få oplyst SEL-værdier osv., hvorfor der bør være en oversigt over en masse forskellige ventilationsanlægsaggregater i et bilag. Der udføres ikke lovpligtigt ventilationseftersyn af små anlæg i enfamiliehuse. I øvrigt bør hele afsnittet renses for forhold, der kun er aktuelle i store bygninger, herunder CTS-anlæg. Der er vel en mening med at håndbogen er delt op i bygningskategorier? For enfamiliehuse bør der ikke stilles krav om beregning af virkningsgrad m.m. henset til det begrænsede honorar. Det bør være tilstrækkelig med tabelopslag ud fra alder.

4 7.1 Generelt (kedelanlæg), side 16: Vurdering af installation af kedel til biobrændsel: Der bør evt. laves en oplysende brochure der uddyber dette, hvis vi alle skal være i stand til at vurdere om dette er en god idé. Hvilke forudsætninger skal være opfyldt? 8. Fjernvarmeinstallationen, side 21: Andet afsnit: Det kræver rimelig høj teknisk indsigt at kunne vejlede i dette indgreb i en VVS-installation, og samtidig skal man kende de lokale fjernvarmeværkers individuelle krav til driftsforhold. Det er ganske omfattende, og kan i flere tilfælde kun fastlægges ved beregning af hele varmeanlægget. En sådan beregning kan næppe være forudset med de gældende honorarbestemmelser. 8.3 Fjernvarmeunit: Hvad er en fjernvarmeunit? Er dette det samme som en varmeveksler? 11.1 Registrering (varmerør), side 28: Kan det passe, at rør i opvarmede rum ikke skal registreres? Tidligere var det kun rør i den opvarmede del og med udeføler, der ikke skulle registreres. 11.4: Temperarturfaktor for rørplacering. Forventes det også, at der beregnes b-faktor for rørplacering på samme måde som for klimaskærm? I så fald bør det udgå og udelukkende bestemmes ud fra tabelopslag Registrering (koldt vand), side 30: Vi forstår ikke rigtig formuleringerne i dette afsnit. Skal forbruget fastlægges ud fra oplyst forbrug, og måles med de angivne værdier? Skal højt forbrug ikke være > 1,26? 14.2 Forbrug af varmt vand: Der er aldrig separat måler på varmt vand i enfamiliehuse. Hvad skal forbruget anvendes til? Det er vel ikke tanken at der skal beregnes GUF for enfamiliehuse. Det bør være tilstrækkelig at anvende standardværdi. Tænk på at energimærkning af enfamiliehuse kun udføres i forbindelse med salg. Derfor energimærkes ud fra en standardanvendelse, hvor sælgers forbrug ikke er relevant for ejendommen. 15, 16 og 17 Vedvarende energi Der står intet nævnt om at der må anvendes tabelopslag til fastlæggelse af data for solvarme, varmepumper og solceller. For små anlæg i enfamiliehuse er det meget sjældent at der foreligger datablade eller andre målte værdier. Det er vel ikke meningen at konsulenten skal foretage målinger på stedet. Energimærkning uden bygningsgennemgang. 3 Bygninger der kan energimærkes uden bygningsgennemgang: Er der varmeforsyninger, der indebærer, at der ikke kan energimærkes uden bygningsgennemgang? Hvis ikke, hvorfor er de enkelte energiformer så nævnt? Det forudsættes, at hele varmeforsyningen hidrører fra en af ovennævnte varmeforsyninger. Skal der ellers udarbejdes mærke efter beregnet forbrug? Hvad med kombineret varme fra oliefyr og fast brændsel?

5 6.2 Indhentning af data: Energimærker uden bygningsgennemgang er ikke egnede som grundlag til at træffe beslutning om energirenovering eller konvertering. Samtidig rummer honorarloftet for disse mærker ikke plads til yderligere undersøgelser fra konsulentens side. Vi finder det ikke rimeligt, at konsulenten skal undersøge mulighederne for forsyning med fjernvarme eller naturgas. I mange tilfælde beror muligheden på en direkte forhandling med forsyningsselskabet specielt i yderområder for forsyningsnettet. Hvem har ansvaret, hvis vi angiver mulighed for tilslutning af fjernvarme, og det så viser sig at værket kræver, at andre ejendomme på samme vej også skal tilsluttes, inden de vil fremføre forsyningen til adressen? Det må være sælgers ansvar at foretage de nødvendige forespørgsler, såfremt styrelsen fastholder, de skal gennemføres. 6.3 Vurdering af ejerens data: Det ser umiddelbart nemt ud at konsulenten skal vurdere de oplyste stamdata. Virkeligheden er dog en anden. Håndbogens bestemmelser bærer præg af, at forfatterne ikke har tilstrækkelig erfaring med praktisk energimærkning af enfamiliehuse. Viser der sig uoverensstemmelser mellem det oplyste, og data fra OIS, kan der ikke udarbejdes energimærke uden bygningsgennemgang. Cirka en tredjedel af alle BBR-registreringer er ukorrekte, hvorfor mange ejendomme vil falde uden for ordningen. Det kan ikke undgå at skabe skuffede forventninger hos bygningsejere, ejendomsmæglere og advokater, at der skal udføres et egentligt energimærke med bygningsgennemgang og ikke som forventet et billigt automatmærke. Hvordan skal en bygningsejer have mulighed for at oplyse den korrekte størrelse af ejendommen, herunder udnyttet tagetage, uden blot at oplyse de tal der kan aflæses på BBR-ejermeddelelsen? Det vil medføre mange forkerte energimærker. Samtidig vil energikonsulenten meget ofte skulle udføre en tilstandsrapport på ejendommen. Hvordan skal konsulenten forholde sig, hvis han i forbindelse hermed bliver opmærksom på, at ejers oplysninger til brug for energimærket ikke berettiger til mærkning uden bygningsgennemgang? Det oplyste forbrug skal ligge indenfor et interval med øvre og nedre grænse. Det betyder, at ejendomme, der bebos af en enkelt person, som kun opvarmer en del af huset med henvisning til et atypisk energiforbrugsmønster ikke skal energimærkes uden bygningsgennemgang? Vi kan heller ikke se, hvordan konsulenten skal forholde sig, hvis energiforbruget ikke kan dokumenteres? Mange husejere med oliefyr gemmer ikke fakturaer for et helt år. Hvordan skal en husejer med fast brændsel kunne dokumentere forbruget med fakturaer, hvis der fyres med eget brænde, affaldstræ, gamle klude og bildæk? Vi frygter at energimærkning uden bygningsgennemgang vil medføre kraftige reaktioner fra forbrugerne, fordi mærket ingen værdi har. Hvordan skal konsulenten give forslag om konvertering uden at kende ejendommen? Hvis disse forslag kun anføres som standardforslag kan de sjældent anvendes. Sluttelig vil vi anføre, at honoraret er så beskedent at det bliver svært at finde konsulenter der vil påtage sig opgaven. Nye bygninger. 3.4 Afvigelser i forhold til byggetilladelsen: Det er næsten umuligt at afgøre i forbindelse med bygningsgennemgangen, om bygningen vil leve op til kravet i energirammen. Der er typisk tale om mindre afvigelser, der til sammen kan medføre at energirammen ikke er overholdt. Dette fremkommer først når alle værdier er korrigeret i programmet. 3.5 Energikonsulentens konklusion: Der skal anføres i kommentarfeltet hvilket eller hvilke krav bygningen ikke lever op til. Hvis det er overholdelse af energirammen kan det være svært at anføre nøjagtigt hvor fejlen er, da det oftest er summen af mange små fejl.

6 Hvis konsulenten har afbrudt gennemgangen, hvordan skal dette begrundes og hvordan skal redegørelsen udarbejdes? Skal det være i et brev, eller skal der udarbejdes et formular? Der skal vel ikke udarbejdes energimærke? 4.1 Hvad omfatter energimærkningen: Hvordan udføres energimærkning med blandet anvendelse, når der er udarbejdet energiramme, hvor bygningen er opdelt i flere delbygninger. Hvis et nybyggeri består af flere bygninger eksempelvis 40 andelsboliger, der er anført i samme energiramme, skal der så udarbejdes energimærke for hver bolig (bygning) i alt 40 energimærkningsrapporter? 5. Energimærkning af nyopførte sommerhuse: Hvordan er mærkeskalaen for nyopførte sommerhuse? Hvordan skal bygningsejeren dokumentere u-værdier for de enkelte konstruktioner, eller er det meningen at konsulenten selv skal beregne u-værdier ud fra udleveret tegningsmateriale? Erfaringen viser at de kommunale myndigheder giver byggetilladelse til sommerhuse på et meget spinkelt grundlag. 7.1 Bygningens adresse: Nyopførte bygninger er ikke medtaget i OIS, da der ikke er laver færdigmelding, og derved ikke udarbejdet BBR-ejermeddelelse. Tekst bør fjernes fra afsnittet. 7.2 BBR-nummer: Nyopførte bygninger er ikke medtaget i OIS, da der ikke er laver færdigmelding, og derved ikke udarbejdet BBR-ejermeddelelse. Der er ikke tildelt ejendomsnummer på det tidspunkt energimærket udarbejdes. Tekst bør fjernes fra afsnittet. 8.2 Forberedelse og indhentning af data: Der findes ikke BBR-oplysninger på tidspunktet for bygningsgennemgang. Tekst bør fjernes fra afsnittet. 9.3 Energikonsulentens konklusion: Det er anført at konsulenten klart skal redegøre for hvor der eventuelt er afvigelser i forhold til byggetilladelsen. Hvad hvis det er mange små afvigelser der gør at energirammen ikke er overholdt? Skal konsulenten så blot anføre at energirammen ikke er overholdt, eller skal alle små afvigelser beskrives?