Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder kwh el kwh fjernvarme kwh el kwh fjernvarme

Transkript

1 SIDE 1 AF 17 Adresse: Tinghusgade 1 Postnr./by: 5700 Svendborg BBR-nr.: Energikonsulent: Erland Rasmussen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: kwh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G F Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Anlæg 2, ændring af driftsform og driftstid 2 Anlæg 1, ændring af driftsform og driftstid kwh el kwh kwh el kwh kr kr. 0,2 år kr kr. 0,2 år 3 Ombyg varmtvandsbeholder kwh el kwh kr kr. 0,5 år 4 Isolering af komponenter i varmecentral kwh el kwh kr kr. 0,9 år 5 Isolering af hulrum -159 kwh el kwh kr kr. 15,5 år

2 SIDE 2 AF 17 Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: E Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og

3 SIDE 3 AF 17 renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 6 Udskiftning af facadeparti med 1 lag glas 4 kwh el kwh 7 Efterisolering af massive ydervægge med 100 mm kwh el kwh 8 Indvendig efterisolering af fladt tag med 200 mm, P-areal kwh el kwh 9 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge -706 kwh el kwh 800 kr kr kr kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen: K/S Svendborg Bycenter. Ejendommen er beliggende på adressen Tinghusgade 1, 5700 Svendborg med matr. nr. 376 Svendborg Bygrunde. I ejendommen er der ca. 16 erhvervslejemål med et samlet areal på [m²]. Ejendommens brugstid er 46 [timer/uge]. Bygning, B001 på adressen Tinghusgade 1: Bygningen er opført i 1997 med til-/ombygning i 2005, med 2 etager (afvigende etager). Bygningen har ingen kælder. Ydervægge er opbygget af gulpudset beton, lega og lette facader. Taget er udført som fladt tag / built-up tag med tagbeklædning af sort tagpap. Bygningen er opført efter Bygningsreglement 1995 (BR95). Grundlag for energimærkningen: Ved tidspunktet for udførelsen af energimærkningen var følgende retningslinier gældende: - Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 Bygningens dimensionerende temperaturer: Bygningens dimensionerende indetemperatur er 20 C for alle rum og en udetemperatur på -12 C.

4 SIDE 4 AF 17 Indetemperatur: Varmeanlægget er opbygget med radiatortermostatventiler og med udekompenseret fremløbstemperatur, den anvendte indetemperatur er 20 C. Linietab: Linietabet ved fundamenter er indregnet i ydervæggenes U-værdi (varmeledningstal). Linietabene i forbindelse med vinduer og døre er indregnet i vinduernes/dørenes U-værdi. Tegninger/opmåling: Ved gennemgangen har følgende tegninger været til rådighed: - 1 salsplan, beredskabsplan.jpg; 1 salsplan.jpg; BEREDSKABS PLANER 1 sal.pdf; Beredskabsplan Stuen Gælder.pdf; Depothus, plan, snit facade.jpg; Facade mod centrumpladsen, Hovedindgang.JPG; Facadeudsnit, snit i butiksgade.jpg; Facede mod indkørsel til P-areal.JPG; Facede mod P-areal, Tinghusgade.JPG; Facede mod P-areal, Voldgade.JPG; Facede mod Tinghusgade.JPG; Facede mod Vestergade.JPG; Gamle tegninger; Gulve, 1 salsplan.jpg; Gulve, Stueplan.JPG; Indgangsbygning 2, Vestergade.JPG; Kantsnit H, Tinghusgade linie 12.JPG; Kantsnit I, Tinghus linie X12.JPG; Kantsnit K og J, Vestergade linie X3 og X10.JPG; Kantsnit L, Vestergade Linie X35.JPG; Kantsnit M og N, mod nabo, Linie Y4 og Y28.JPG; Kantsnit, linie K og _.JPG; Kantsnit, Tinghusgade K17.JPG; Kantsnit, Tinghusgade K_.JPG; Kantsnit, Vestergade, Linie K17.JPG; Kantsnit, Voldgade, linie T13.JPG; Lofter, 1 salsplan.jpg; Lofter, stueplan.jpg; Parkeringsdækplan.JPG; Situationsplan.JPG; Stuepaln, beredskabsplan, 2.JPG; Stueplan, beredskabsplan.jpg; Tagplan.JPG; Trvæsnit BB, Tårn, Centrumplads.JPG; Tværsnit AA, Tårn, Centrumplads.JPG; Udv, facadepartier 1.JPG; Udv, facadepartier 10.JPG; Udv, facadepartier 11.JPG; Udv, facadepartier 12.JPG; Udv, facadepartier 13.JPG; Udv, facadepartier 14.JPG; Udv, facadepartier 15.JPG; Udv, facadepartier 16.JPG; Udv, facadepartier 17.JPG; Udv, facadepartier 18.JPG; Udv, facadepartier 2.JPG; Udv, facadepartier 3.JPG; Udv, facadepartier 4.JPG; Udv, facadepartier 5.JPG; Udv, facadepartier 6.JPG; Udv, facadepartier 7.JPG; Udv, facadepartier 8.JPG; Udv, facadepartier 9.JPG og Vægge og overflader, 1 sal plan.jpg. Udover tegningerne er bygningen delvist opmålt på stedet. Opvarmet areal: Bygningens opvarmede areal er i alt : m². Standardværdier, el og vand: Standardværdien for personbelastning er 4 [W/m²], standardværdien for apparater i brugstiden ændret til 6 [W/m²] og standardværdien for brugsvand er 100 [liter pr. m²]. Kommentar til nedenstående: - Ejeroplysningsskema: Skemaet er ikke modtaget. - Planlagt bygningsændring: Der er ikke modtaget oplysninger om planlagte bygningsændringer. - Driftsjournaler: Driftsjournalerne for ejendommen er ikke modtaget. - Årsopgørelse, energi og vand: Årsopgørelsen for energi og vandregnskabet er ikke modtaget. - Afregningsform: Afregningsformen for varme sker individuelt for hvert lejemål. - Hulmurattest: Hulmurattest er ikke relevant.

5 SIDE 5 AF 17 - Bygningstegninger: Bygningstegninger (plan, facade og snit) er af os afhentet hos kommunen. - Gennemgang af bygning: Bygningsgennemgangen skete i samarbejde med Gunnar Skærsholm. Kommentarer til nedenstående besparelsesforslag: - Udskiftning af vinduer/ruder: Vinduerne/ruderne foreslås udskiftet, se senere i rapporten. - Utæthed i klimaskærm: Klimaskærmens tæthed vurderes at være i rimelig tilstand. - Vandbesparende installationer: Vandinstallationerne er i god/rimelig god tilstand. - Varmepumpe: Varmepumpe foreslås ikke installeret pga. det nuværende varmeanlægs opbygning, ved større ombygninger på varmeanlægget bør dette forhold dog revurderes. - Solvarmeanlæg: Solfanger foreslås ikke installeret pga. det nuværende varmeanlægs opbygning, ved større ombygninger på varmeanlægget bør dette forhold dog revurderes. - Individuel afregning: Varmeafregningen sker efter en fordelingsnøgle. - Forbedringer ved renovering: Der er foreslået forbedringer ved renovering, se senere i rapporten. - Energikrævende installationer: Der er ikke registreret stærkt energikrævende installationer. Forbrug af varme, el og vand: Det samlede oplyste forbrug for perioden 1. september september 2011 har været: - Varme: [kwh] (graddage korrigeret forbrug kwh/år). Nøgletal: 37 [kwh/m² år]. - El: [kwh/år]. Nøgletal: 29,90 [kwh/m² år]. - Vand, koldt: 606 [m³/år]. Nøgletal: 0,07 [m³/m² år]. - Vand, varmt: 202 [m³/år]. Nøgletal: 0,02 [m³/m² år]. Varme: Bygningsmodellens beregnede varmeforbrug er kwh/år svarende til 49 [kwh/m² år], hvilket er 34% højere end det faktiske forbrug. Forskellen på det faktiske forbrug og det beregnede forbrug kan bl.a. skyldes, at bygningens indetemperatur ikke har været som bygningsmodellens 20 C eller der er variationer på de anvendte U-værdier (varmeledningsevne) i forhold til bygningens faktiske værdier. Gennemføres alle besparelsesforslagene bliver bygningens varmeforbrug kwh/år. El: Bygningsmodellens beregnede elforbrug er [kwh/år] svarende til 64,1 [kwh/m² år], hvilket er 115% højere end det faktiske forbrug. Forskellen på det faktiske forbrug og det beregnede forbrug kan bl.a. skyldes, at driftstiderne på belysning, pumper mm. er forskellig fra de faktiske forhold. Gennemføres alle besparelsesforslagene bliver bygningens elforbrug [kwh/år]. Samlet energiforbrug: Bygningens samlede energiforbrug (varme + el) er beregnet til 209[kWh/m² år]. Forbruget er udregnet ved: (varmeforbrug + (elforbrug 2.5)), faktoren 2,5 er fastsat af Energistyrelsens som omregningsfaktorer af elforbruget. Bygningsmodellen giver en karakter på F, såfremt de rentable besparelsesforslag gennemføres vil

6 SIDE 6 AF 17 karakteren blive D. Karakterskalaen går fra A-M. Gennemføres alle besparelsesforslagene vil ejendommens udledning af CO2 reduceres med ~ 28 t/år. Vand: Forbruget af koldt - / varmt vand (skøn) har henholdsvis været: 606 / 202 [m³/år] 1,66 / 0,55 [m³/døgn] 0,07 / 0,02 [m³/(m² år)] Forholdet mellem forbruget af koldt og varmt vand er: 66,7 / 33,3 [%] Antal bygninger: Energimærkningen omfatter 1 bygning. De enkelte lejemåls el-forbrug er ikke omfattet af energimærkningen. Månedlige aflæsninger: Ejendommen har energistyring med registrering af varme, el og vandmålere. Målerne aflæses hver time og kan præsenteres i de perioder som er ønskelige (timer, dage, uger, måneder og år). Bygningens anvendelse: Ifølge BBR oplysningerne er bygningens anvendelseskode 320, (Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration). Den faktiske anvendelse er som anført i BBR oplysningerne. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Tag: Taget er udført fladt og tagbeklædningen er sort tagpap. Taget er isoleret med 250 mm. U-værdien (varmeledningstallet) er 0,15 [W/(m²K)]. De aktuelle krav til U-værdi er 0,10 [W/(m² K)]. P-areal: Det flade tag (built-up tag) er isoleret med 80 mm isolering. U-værdien (varmeledningstallet) er 0,42 [W/(m²K)]. De aktuelle krav til U-værdi er 0,10 [W/(m² K)]. Forslag 8: P-areal: Indvendig efterisolering af det eksisterende flade tag med 200 mm og effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning..

7 SIDE 7 AF 17 Ydervægge Kælderydervæg: Ydervæggene er opbygget som beton med en tykkelse på 30 [cm]. Muren er udvendigt isoleret med 100 [mm] polystyren plader. U-værdien (varmeledningstallet) er 0,33 [W/(m²K)]. De aktuelle krav til U-værdi er 0,15 [W/(m² K)]. Kælderydervæg mod nordvest: Ydervæggene er opbygget som beton med en tykkelse på 20 [cm] og ca. 20 [cm] svagt ventileret hulrum mod nabobygning. U-værdien (varmeledningstallet) er 2,5 [W/(m²K)]. De aktuelle krav til U-værdi er 0,15 [W/(m² K)]. B-faktoren er bestemt til 0,35, da halvdelen vurderes mod varm jord medens det øvrige areal er mod opvarmet bygning. Ydervægge på P-areal: Ydervægge er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 200 mm mineraluld. U-værdien (varmeledningstallet) er 0,22 [W/(m²K)]. De aktuelle krav til U-værdi er 0,10 [W/(m² K)]. Ydervæg, Tinghusgade og Voldgade: Ydervægge er udført som hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af betonmur. Hulrummet er isoleret med 100 mm mineraluld. U-værdien (varmeledningstallet) er 0,33 [W/(m²K)]. De aktuelle krav til U-værdi er 0,10 [W/(m² K)]. Da U-værdien for de blændende vinduer mod Tinghusgade stort se er som ydervæggen, er disse regnet ens. Ydervæg, Vestergade: Ydervægge består af legabetonvæg. U-værdien (varmeledningstallet) er 0,7 [W/(m²K)]. De aktuelle krav til U-værdi er 0,10 [W/(m² K)]. Forslag 5: Forslag 7: Kælderydervæg mod nordvest: Hulrummet mellem de to bygninger fyldes med polystyren kugler. Ny U-værdien (varmeledningstallet) er 0,16 [W/(m²K)]. Ydervæg, Vestergade: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige

8 SIDE 8 AF 17 efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering, da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslaget er baseret på den udvendige løsning (kilde Forslag 9: Ydervæg, Tinghusgade og Voldgade: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Vinduer, døre og ovenlys Forslag 6: Der er registreret ca. 25 forskellige vindues- og dørpartier der alle er udført med energuruder. Eksembel på beskrivelse af vinduerne/dørene ses nedenstående, ønskes specifik beskrivelse af et enkelt vindue kan det rekvireres hos os. - 1) Facadeparti (fast- og gående karm), 1 fag og 10 rude(r), udført i metal og med et areal på 13,86 m² (4,20*3,30). Ruden/erne er af typen energirude med 2 lag glas. Yderligere data: U-værdi=1,60 [W/(m²K)]; Hældning=90 [ ]; Glasandel(FF)=0,60; Solafskærmning(FC)=1,00; Soltransmitant(g)=0,63; b-faktor=1,00. Udskiftning af facadeparti med 1 lag glas til ny facadeparti monteret med 2 lags energirude med varm kant. Gulve og terrændæk Terrændæk: Dækkets gulvbelægning er beton, og vurderes ikke udført med fugtspærre. Dækket er isoleret med 180 [mm]. Isoleringsmaterialet er leganødder. Det

9 SIDE 9 AF 17 kapilarbrydende lag er udført med 200 [mm] grus. Dækket er ikke udført med kant isolering. U-værdien (varmeledningstallet) er ca. 0,25 [W/(m²K)]. De aktuelle krav til U-værdi er 0,10 [W/(m² K)]. Ventilation Ventilation H og M: Anlægs betegnelse: Anlæg 1. Betjeningsarealet er på [m²]. Ventilationsanlægget er i fabrikat PM-Luft type BARA fra 1997 og er placeret i lokale bag H & M. Anlægget er forsynet med roterende varmeveksler og recirkulation (temperaturvirkningsgrad = 0,92), og ventilatorerne er med B-hjul (bagudbøjede skovle). Ventilationsanlæggets SEL-værdi (Specifikke Elforbrug til Lufttransport) er 1,3 [kw/(m³ s)]. Anlæggets hovedluftstrøm er m³/h (2,09 [l/(s m²)]). Ventilationsprincippet er opblanding / CAV. Ventilationsanlægget er omfattet af ordningen om regelmæssig kontrol (mærkepladeeffekterne for ventilationsmotorerne i indblæsning og udsugning er 5 kw eller derover). Følgende parametre for den naturlige ventilation i zonen er: - Om vinteren i brugstiden( [q,n]) er 0,9 [liter/(s m²)]. - Om sommeren i brugstiden( [qn,s]) er 2,4 [liter/(s m²)]. - Om sommeren om natten( [qn,n]) er 0,09 [liter/(s m²)]. - Infiltrationen om vinteren udenfor brugstiden [qi,n] er 0,09 [liter/(s m²)]. Anlægget er i drift på fuld last i dagperioden, medens det er i drift på halv last den øvrige tid. På fuld last er begge ventilatorer og den roterende varmeveksler i drift, medens kun indblæsningsventilatoren og recirkulationen er i drift. Div. butikker: Anlægs betegnelse: Anlæg 2. Betjeningsarealet er på [m²]. Ventilationsanlægget er i fabrikat PM-Luft type BARA fra 1997 og er placeret i varmecentral. Anlægget er forsynet med roterende varmeveksler og recirkulation (temperaturvirkningsgrad = 0,875), og ventilatorerne er med B-hjul (bagudbøjede skovle).

10 SIDE 10 AF 17 Ventilationsanlæggets SEL-værdi (Specifikke Elforbrug til Lufttransport) er 1,4 [kw/(m³ s)]. Anlæggets hovedluftstrøm er m³/h (1,81 [l/(s m²)]). Ventilationsprincippet er opblanding / CAV. Ventilationsanlægget er omfattet af ordningen om regelmæssig kontrol (mærkepladeeffekterne for ventilationsmotorerne i indblæsning og udsugning er 5 kw eller derover). Følgende parametre for den naturlige ventilation i zonen er: - Om vinteren i brugstiden( [q,n]) er 0,9 [liter/(s m²)]. - Om sommeren i brugstiden( [qn,s]) er 2,4 [liter/(s m²)]. - Om sommeren om natten( [qn,n]) er 0,09 [liter/(s m²)]. - Infiltrationen om vinteren udenfor brugstiden [qi,n] er 0,09 [liter/(s m²)]. Anlægget er i drift på fuld last i dagperioden, medens det er i drift på halv last den øvrige tid. På fuld last er begge ventilatorer og den roterende varmeveksler i drift, medens kun indblæsningsventilatoren og recirkulationen er i drift. Bog & Ide: Anlægs betegnelse: Anlæg 3. Betjeningsarealet er på 438 [m²]. Ventilationsanlægget er i fabrikat Danvent type SPAR 13-5H fra 1997 og er placeret på loft over hovedindgang. Anlægget er forsynet med krydsvarmeveksler (temperaturvirkningsgrad = 0,65), og ventilatorerne er med F-hjul (fremadbøjede skovle). Ventilationsanlæggets SEL-værdi (Specifikke Elforbrug til Lufttransport) er 2,6 [kw/(m³ s)]. Anlæggets hovedluftstrøm er m³/h (2,28 [l/(s m²)]). Ventilationsprincippet er opblanding / CAV. Følgende parametre for den naturlige ventilation i zonen er: - Om vinteren i brugstiden( [q,n]) er 0,9 [liter/(s m²)]. - Om sommeren i brugstiden( [qn,s]) er 2,4 [liter/(s m²)]. - Om sommeren om natten( [qn,n]) er 0,09 [liter/(s m²)]. - Infiltrationen om vinteren udenfor brugstiden [qi,n] er 0,09 [liter/(s m²)]. Skoringen og Matas, lager, 1. sal: Anlægs betegnelse: Anlæg 4. Betjeningsarealet er på 216 [m²]. Ventilationsanlægget er i fabrikat Danvent type SPAR V fra 1997 og er placeret på loft over hovedindgang. Anlægget er forsynet med krydsvarmeveksler (temperaturvirkningsgrad = 0,65), og ventilatorerne er med F-hjul (fremadbøjede skovle). Ventilationsanlæggets SEL-værdi

11 SIDE 11 AF 17 (Specifikke Elforbrug til Lufttransport) er 2,66 [kw/(m³ s)]. Anlæggets hovedluftstrøm er m³/h (6,43 [l/(s m²)]). Ventilationsprincippet er opblanding / CAV. Følgende parametre for den naturlige ventilation i zonen er: - Om vinteren i brugstiden( [q,n]) er 0,09 [liter/(s m²)]. - Om sommeren i brugstiden( [qn,s]) er 0,09 [liter/(s m²)]. - Om sommeren om natten( [qn,n]) er 0,09 [liter/(s m²)]. - Infiltrationen om vinteren udenfor brugstiden [qi,n] er 0,09 [liter/(s m²)]. Matas, lager i stueetagen: Anlægs betegnelse: Anlæg 5. Betjeningsarealet er på 52 [m²]. Ventilationsanlægget er i fabrikat Danvent type TCV-18-H1-FK fra 1997 og er placeret på loft over hovedindgang. Anlægget er forsynet med ingen genvinding (temperaturvirkningsgrad = 0), og ventilatorerne er med F-hjul (fremadbøjede skovle). Ventilationsanlæggets SEL-værdi (Specifikke Elforbrug til Lufttransport) er 2,64 [kw/(m³ s)]. Anlæggets hovedluftstrøm er m³/h (16,03 [l/(s m²)]). Ventilationsprincippet er opblanding / CAV. Hovedluftstrømmen bør nærmere undersøges, da den oplyste værdi er meget høj. Følgende parametre for den naturlige ventilation i zonen er: - Om vinteren i brugstiden( [q,n]) er 0,09 [liter/(s m²)]. - Om sommeren i brugstiden( [qn,s]) er 0,09 [liter/(s m²)]. - Om sommeren om natten( [qn,n]) er 0,09 [liter/(s m²)]. - Infiltrationen om vinteren udenfor brugstiden [qi,n] er 0,09 [liter/(s m²)]. Birum: Zonen er naturlig ventileret med et samlet areal på [m²]. Følgende parametre for den naturlige ventilation i zonen er: - Om vinteren i brugstiden( [q,n]) er 0,6 [liter/(s m²)]. - Om sommeren i brugstiden( [qn,s]) er 2,4 [liter/(s m²)]. - Om sommeren om natten( [qn,n]) er 0,09 [liter/(s m²)]. - Infiltrationen om vinteren udenfor brugstiden [qi,n] er 0,09 [liter/(s m²)]. Forslag 1: Anlæg 2, ændring af driftsform og driftstid: Anlæggets driftsform ændres fra at være i konstant drift til kun at være i drift ca timer om året, hvoraf 800 timer er med friskluft tilførelse. Forsøgsvis bør hovedluftstrømmen sænkes med ca. 20%.

12 SIDE 12 AF 17 Forslag 2: Anlæg 1, ændring af driftsform og driftstid: Anlæggets driftsform ændres fra at være i konstant drift til kun at være i drift ca timer om året, hvoraf 800 timer er med friskluft tilførelse. Forsøgsvis bør hovedluftstrømmen sænkes med ca. 20%. Køling Køleanlæg for ventilationsanlæg NR. 1: Anlægget er i fabrikat Blitzer type 6H-35.Y-40P med en køleeffekt på 250 [kw]. Kølemidlet er R22 og anlægget er fra årstal Kølemaskinen er mærket med en kølemiddelstrøm på 111 [m³/h], en el-effekt på 80,0 [kw] ved et omdrejningstal på [o/min]. Køleanlægget for ventilationsanlæg 2: Anlægget består af 2 kompressorer i fabrikat Blitzer type 4G-30.2 med en køleeffekt på 125 [kw]. Kølemidlet er R22 og anlægget er fra årstal Kølemaskinen er mærket med en kølemiddelstrøm på 85 [m³/h], en el-effekt på 30,0 [kw] ved et omdrejningstal på [o/min]. Varme Varmeanlæg Bygningen varmeforsynes af en pladevarmeveksler. Varmeveksleren er fabrikat Alfa- Laval type CB200-56H med en effekt på 200 [kw] ved et temperatursæt på 90/45-70/40 [ C]. Varmeveksleren er fra årstal Varmeveksleren forsyner: - 1 stk. blandekreds, blandet vand - 1 stk. varmtvandsbeholder - 4 stk. ventilationsanlæg, ublandet vand Varmeveksleren har en dimension på B=0,42 [m], H=0,84 [m] og L=0,23 [m²], hvilket giver et areal på 1,29 m². Varmevekslerens isolering er 50 mm PUR og varmetabet er 0,64 [W/K]. Varmt vand Bygningen varmtvandsforsynes af en lodretstående beholder. Beholderen er fabrikat ARO type med en effekt på 3,0 (skøn) [kw] ved et temperatursæt på 80/60-55/10 [ C].) Beholderen har et volumen på 100 [liter] og er fra Beholderen er isoleret med 50 mm, mineraluld og har et varmetab på 1,5 [W/K].

13 SIDE 13 AF 17 I bygningen er der i lejemålene installeret 15 stk. elopvarmede beholdere på 30 liter og 3 stk. på 100 liter. Cirkulationspumpen for det varme brugsvand er fabrikat Grundfos type UM med en maximaleffekt på 50 W. Forslag 3: Ombygning af varmtvandsbeholder: Varmtvandsbeholderen som forsyner kundetoiletterne ved indgangen Voldgade/Vestergade forsynes i dag af vand. Da forsyningen er vand betyder det at rørlednings nettet er varmt hele året, med forøget varmetab til følge. Varmtvandsbeholderen foreslås forsynet med en el patron således at det varme vand uden for varmesæsonen opvarmes med el og forsyningen fra n stoppes, herunder stop af hovedpumpen i varmecentralen. Er det ikke muligt at monteret et el varmelegeme i varmtvandsbeholderen bør denne udskiftes med en ny beholder på max. 60 liter og forsynings med mulighed for både elog opvarmning. Der bør indhentes tilbud på udførelse at dette arbejde. Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Uisolerede komponenter, centralvarmeanlæg: I varmecentralen er der 20 stk. uisolerede komponenter (pumper, flanger, rør, ventiler mm.) på centralvarmeanlægget. Komponenterne er omregnet til ækvivalente rørlængder. U-værdien (varmeledningstallet) er 2,47 [W/(m² K)] og temperaturfaktoren (B-faktor) er regnet til 0. Varmefordelingsrør er udført som 2" stålrør. Rørene er isoleret med 50 mm isolering. Hovedpumpen er fabrikat Grundfos type Magna UPE med en maximaleffekt på 445 W og en reduktionsfaktor på 0,4. Pumpen kører konstant. Blandekredsens cirkulationspumpe er fabrikat Grundfos type UPE med en maximaleffekt på 550W og en reduktionsfaktor på 0,4. Pumpen kører konstant i opvarmningssæsonen. Forslag 4: Isolering af komponenter i varmecentral, centralvarmeanlæg: Komponenterne i varmecentralen isoleres med 50 mm isoleringskapper/-måtter. U-værdien (varmeledningstallet) er 0,24 [W/(m² K)]. Automatik Til regulering af varmeanlæg er monteret automatik for central styring.

14 SIDE 14 AF 17 El Belysning Belysning i området betegnet: Hele centret. Betjeningsområdet har et areal på ca m². Belysningsanlægget består overvejende af Kombination af halogen-, kompakt lysrør og lysrørs belysning og er placeret i opvarmet zone. Følgende parametre for belysningen er anvendt ved beregninger i Energimærket: Almen min. belysning i brugstiden: 0 [W/m²]. Almen max. belysning i brugstiden: 15 [W/m²]. Belysningsniveau: 200 [lux]. Daglysfaktor: 1 [%]. Benyttelsesfaktor: 0,9 [-]. Arbejdsbelysning i brugstiden: 3 [W/m²]. Anden belysning i brugstiden: 0 [W/m²]. Stand-by til almen belysning uden for brugstiden: 0 [W/m²]. Belysning uden for brugstiden: 0 [W/m²]. Andre elinstallationer Udebelysningen leveres fra den kommunale gadebelysning.

15 SIDE 15 AF 17 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1997 År for væsentlig renovering: 2005 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 0 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 8149 m² Opvarmet areal: 8149 m² Anvendelse ifølge BBR: Kontor/Handel/Off. administration Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 0,60 kr. pr. kwh 2,00 kr. pr. kwh ,00 kr. pr. år

16 SIDE 16 AF 17 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma, der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar 2011.

17 SIDE 17 AF 17 Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Yderligere oplysninger kan fås på Læs mere Energikonsulent Firma: EnergiData ApS Adresse: Centervej Køge Telefon: erra@energidata.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.