Aarhus Kommune. Miljø- og energi rigtigt byggeri i. Canadisk solvæg og solceller Kalkværksvej 10.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aarhus Kommune. Miljø- og energi rigtigt byggeri i. Canadisk solvæg og solceller Kalkværksvej 10."

Transkript

1 Miljø- og energi rigtigt byggeri i Aarhus Kommune Canadisk solvæg og solceller Kalkværksvej 10. Krav og anbefalinger godkendt af Aarhus Byråd d. 28. August 2013

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål og baggrund Bæredygtig projektering Hvad forstås ved bæredygtig projektering Specifikke krav Klimatilpasning El Generelt El-målere Belysning/armaturer Ventilation Pumper Hårde hvidevarer og køleanlæg til køle/frostrum El-kabler og kabelbakker Elevatorer Håndtørrer Solceller CTS-anlæg Vand Vandmålere Toiletter Urinaler Vandarmaturer Produktion og forsyning af varmt brugsvand Alarmsystemer Vandrør Varme Varmedistribution krav Varmemålere Varmeanlæg Varmetab krav Varmeforbrug Varmetab fra klimaskærmen Vinduesruder, vinduer og yderdøre Varmeforsyning Solvarme Varmepumper Biobrændsel Materialer Generelt Træ Gulve Vinduer og døre Isoleringsmaterialer Fast inventar Maling, grunder, lime, spartel- og fugemasser Kloakledninger Affald Erhvervsaffald Friarealer Beplantning/belægninger Anlægsfasen/byggefasen Ibrugtagning...28 Dokumentation og opfølgning

3 1. Indledning 1.1 Formål og baggrund Både klimaændringer og stigende knaphed på olie og gas i fremtiden udfordrer vores energiforsyning. Aarhus Kommunes klimaindsats vil på én gang skulle gavne klimaet, bidrage til forsynings sikkerheden og skabe grundlaget for grøn erhvervsvækst. Hertil kommer nødvendige omforandringer i bygningsmassen, således at klimaforandringer kan hånd teres sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt. Aarhus Kommune ønsker at være en foregangskommune på miljøområdet med en vedvarende og omfattende reduk tion af energi- og ressourceforbrug til følge. Derfor stilles der krav til eksempelvis affaldshåndtering og tilgængelige naturværdier. Bygningsmassen spiller en nøglerolle i Aarhus Kommunes ambition om at blive CO ² -neutral i Som konsekvens heraf er der for bygningsområdet sat et mål om at reducere CO ² -udledningen samt el- og varmeforbruget med to procent om året fra og med Når der bygges nyt, er målsætningen lavenergiklasse 2015, der svarer til den byrådsvedtagne målsætning om at bygge i lavenergiklasse 1. Disse mål kan ikke nås uden konkrete krav til alle forandringer i Aarhus Kommunes bygningsportefølje. Publikationen Miljøorienteret byggeri har derfor gennemgået en omfattende revision og har samtidig ændret navn til Miljøog energirigtigt byggeri. Formålet med publikationen er at stille krav til kommunale byggerier, støttet byggeri samt byfornyelsesprojekter med hensyn til el, varme, vand, materialer, affald, biodiversitet og klimatilpasninger, således at byggeriet bliver så bæredygtigt som muligt. Der kan være enkelte tilfælde, hvor kravene fraviges, f.eks. ved fredede bygninger, hvor der kan dokumenteres en god begrundelse. Det vil være en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Publikationen vil ikke blive trykt i mange eksemplarer, men vil i stedet være at finde på Aarhus Kommunes hjemmeside, hvor den vil blive opdateret løbende. Det sparer papir m.m., og det bliver nemmere at søge specifikke informationer. Ellekær Børneby. Hvem skal anvende publikationen Publikationen stiller krav til alle Aarhus Kommunes bygninger. Det vil sige både nybyggeri, større og mindre ombygninger samt indkøb af f.eks. en ny rude, hvis den gamle skal erstattes. Det betyder, at ansatte i Aarhus Kommune, der på en eller anden måde bestiller eller udfører arbejde på bygningsmassen, skal anvende publikationen i arbejdet. Det har også konsekvenser for rådgivere, entreprenører, håndværkere og andre, der arbejder for Aarhus Kommune, idet de skal overholde bestemmelserne i denne publikation i den seneste udgave. I tråd med den foregående publikation gælder denne publikation også alment byggeri samt byggeri, hvortil der ydes byfornyelsesstøtte, og hvor Aarhus Kommune i øvrigt yder støtte (undtaget er tilskud fra Affald-Varme Aarhus). Aarhus Kommune anbefaler det private byggeri at benytte sig af denne publikation i bestræbelserne på at bygge tidssvarende byggeri, der mindsker klima- og miljøbelastningen af bygningerne. Sådan bruges publikationen Publikationen er opdelt i krav og anbefalinger, hvor kravene skal følges, mens anbefalingerne påpeger tiltag, som ofte vil være hensigtsmæssige. Herudover er Aarhus Kommune til enhver tid interesseret i at fremme projekter, der går længere i retning af bæredygtighed. En del af anbefalingerne må endvidere forventes at blive til krav i fremtidige udgaver af publikationen. 3

4 Herudover er de konkrete krav og anbefalinger udarbejdet ud fra en vurdering af: Det gældende bygningsreglement (BR10). De givne økonomiske rammer for byggeriet. Det kan være dyrere i anlægsfasen at vælge de miljørigtige løsninger. Når det drejer sig om el, vand og varme, kan der dog være store besparelser i driftsfasen, og således kan det totaløkonomisk set blive en god løsning. Forbedring af dagens gode standard, herunder miljørigtige løsninger, som samtidig fastholder og forbedrer den gode kvalitet. Aarhus Kommunes indkøbspolitik, som omfatter miljømæssige prioriteringer, herunder nyeste udgaver af Center for energibesparelsers indkøbsvejledning samt konkrete indkøbsaftaler. Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner nr. 27 af 19/04/2005, som omfatter krav til indkøb af energieffektive produkter og anlæg samt synliggørelse af elforbruget. Arbejdsmiljøet i både anlægs- og driftsfasen, hvilket især betyder, at de miljørigtige løsninger ikke må opnås på bekostning af indeklimaet/arbejdsmiljøet i de færdige bygninger. OPP (offentlig-privat-partnerskab) og lign. kontraktformer er et endnu tættere samarbejde mellem bygningsejer og leverandør end ESCO, idet leverandøren ofte også står for vedligehold af bygningerne. Dermed har leverandøren et incitament til at opføre bygningerne i en høj kvalitet. En tredje vej er at anvende de traditionelle samarbejdsformer i byggeriet og der at fokusere på at sætte mål og rammer op for et tæt samarbejde hele vejen fra ide/behov til vedligehold. Man kan f.eks. gøre brug af integreret designproces og andre metoder til at sikre, at hensyn til miljø og energi bliver en naturlig del af byggeprocessen fra starten af byggeriet. Det kan i øvrigt ikke anbefales at spare for meget på rådgivning, da god rådgivning normalt sparer store udgifter under opførelse og i driften af det færdige byggeri. Uanset hvilke metoder der gøres brug af, bør der regnes på totaløkonomien i projektet, lige fra den spæde ide til bygningens drift. Det anbefales at acceptere, at tilbagebetalingstiden for energitiltag kan nå op på levetiden for tiltaget. Publikationen er et supplement til gældende lovgivning. Måden, hvorpå krav og anbefalinger udmøntes i konkrete projekter, skal derfor altid opfylde gældende lov. Er der tvivl, skal det afklares med den lokale myndighed. Miljø- og energirigtigt byggeri hvordan? Der er forskellige veje til at opnå et miljø- og energirigtigt byggeri. Her følger en kort beskrivelse af nogle af mulighederne. Ved renoveringer og udskiftninger skal alle ændringer følge reglen, at det, der gøres, skal gøres grundigt men uden at gå på kompromis med bygningens arkitektur og uden at ødelægge mulighederne for at udføre efterfølgende energitiltag, hvis den optimale løsning ikke kan opnås umiddelbart. ESCO står for Energy Service Company, og det er en projektform, hvor én leverandør står for at finde energibesparelser, udføre energibesparelser og efterfølgende garantere for besparelsen i en periode, f.eks. i 10 år. Grundformen indeholder også finansiering af energibesparelserne, men det fravælger mange kommuner, da de kan finde billigere finansiering selv. 0-energi kontorhus Grøndalsvej 1. 4

5 2. Bæredygtig projektering 2.1 Hvad forstås ved bæredygtig projektering Bæredygtighed kan betegnes som det, der skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for dække deres behov (kilde: Brundtlandrapporten fra 1987). Bæredygtig projektering er dermed en form for projektering, der inddrager hensyn til miljø, indeklima, energi, klima, økonomi, sociale forhold m.m. i beslutningerne i et byggeri. Bæredygtighed er altså ikke bare at spare på energien, selvom det har stor betydning, det er en tilgang til det at bygge, der fokuserer på det lange perspektiv. For at det kan lade sig gøre at bygge bæredygtigt, skal de krav, som naturligt følger heraf, inddrages så tidligt som muligt i planlægningsprocessen. Med andre ord skal tilgangen til projekteringen tage afsæt i en integreret designproces. Hvis der f.eks. planlægges en mindre ombygning, så tag fat i kravene og ønskerne i denne publikation tidligt og hold dem op imod de funktionskrav, som følger af anvendelsen af bygningen. Det er i starten af en planlægningsproces, når rammerne fastlægges, at man for alvor har mulighed for at vælge bæredygtigt. Senere hen kan det være meget dyrt og vanskeligt at inddrage bæredygtige hensyn. Det er ofte nødvendigt at lave foranstaltninger for reduktion af lysindfaldet/varmetilskuddet til rummet for vinduer mod øst, syd og vest, da man i velisoleret nybyggeri har rigeligt varmetilskud fra personer, pc'er m.v. 2.2 Specifikke krav Ved nybyggeri integreres både passive og aktive tiltag. Bygningen designes således, at de passive tiltag sikrer, at bygningen når lavenergiklasse 2015, og herefter suppleres med aktive tiltag som f.eks. solceller, solfangere, varmepumper (inden for fjernvarmeområde) og optimerede tekniske anlæg. Passivhus boliger Lærkehaven. 5

6 Energikrav til nybyggeri uden fastlagt belysningsanlæg (boliger m.m.): /A, hvor A er det opvarmede etageareal. Energikrav til nybyggeri med fastlagt belysningsanlæg (kontorer, institutioner m.m.) /A, hvor A er det opvarmede etageareal. Der må ikke anvendes varmepumper som hovedvarmekilde, hvor der findes fjernvarme. Ved etablering af nybyggeri skal der gøres plads til fornuftig sortering af affald. Ved etablering af nye bygninger og gennemførelse af større renoveringsopgaver skal driften tænkes ind fra starten af processen, herunder skal teknisk personale uddannes til brug af bygningen og dens styring. Eventuelle serverrum skal placeres mod nord eller i tør kælder for at minimere kølebehovet. mod nord (kontorer m.v., hvilket også mindsker kølebehovet i denne type bygning) og opholdsrum mod syd (f.eks. i børne haver og kantiner). Planlæg miljøvenlig drift ved at: Undgå belægninger med behov for intensiv pleje. Ved anlæggelse af P-pladser skal der indrettes plads til ladestationer til elbiler eller forberedes hertil. Generelt anbefaler Aarhus Kommune, at der sigtes mod et lavere energiforbrug end bygningsreglementets krav til nybyggeri. Hvor der er behov for solafskærmning, bør der anvendes udvendige markiser/persienner med automatisk styring eller persienner indbygget i vinduerne. Solafskærmende glas bør undgås. Det er svært at gøre noget ved bygningsudformning og vinduesplacering i eksisterende byggeri, så her kan man gøre brug af udvendig solafskærmning (IKKE indvendig, for så er varmen allerede kommet ind i bygningen). Solafskærmningen skal være bevægelig frem for solafskærmende glas. Solceller Kulturproduktionscenter Godsbanen. Nye bygninger og store ombygninger skal designes, så der opnås indeklimaklasse B uden unødig brug af energi. Det gøres bl.a. ved fokus på: visioner Øget brug af mærkningsordninger for bæredygtigt byggeri, f.eks. Svanemærket, Passivhusecertificering, BREEAM, LEED eller DGNB. Brug af naturlig ventilation til natkøling og sommerventilation. Eksponerede tunge konstruktioner til udjævning af temperaturer (optage varme om dagen og afgive den om natten, optage nattekulde til køling om dagen). Optimere lysindfaldet i forhold til brugen af bygningen, f.eks. ved at placere funktioner med blændingsproblemer + energi bygninger. Lavenergiklasse 2020 uden aktive tiltag som f.eks. solceller m.v. Bygninger opført ud fra et livscyklusperspektiv, dvs. at materialernes påvirkning ved opførelse og nedrivning inddrages. 6

7 3. Klimatilpasning Klimatilpasninger handler om at forholde sig til nye scenarier for klimaet. I Aarhus arbejdes der med øgede nedbørsmængder, en øget nedbørsintensitet, oversvømmelser og overophedning. Det skal sikres, at så meget regnvand som muligt kan nedsives på grunden. Kvaliteten af regnvandet skal sikres ved at anvende materialer til tage, tagrender, tagnedløb og øvrige steder, hvor regnvandet løber, som ikke forurener regnvandet ved at afgive stoffer. Det skal med indeklima- og energiberegninger sikres, at der tages hensyn til flere dage med temperaturer over 25 grader. Hvis der bygges på havnearealerne eller arealer tæt på åer, hvor der er risiko for oversvømmelse ud i fremtiden pga. højere vandstande, skal der tages hensyn til dette i byggeriet. At der etableres grønne tage, der både har en kølende effekt og samtidig forsinker og minimerer regnvandsmængden. At der opsamles regnvand til havevanding, toiletskyl og lign. At forsinke regnvandet rekreativt ved at lave åbne grøfter, render, bassiner m.m. Parkeringsarealer anlægges med græsarmeringssten frem for asfalt eller fliser. Grønt tag voksenhandicap aktivitetshus Hjortshøj. 7

8 4. El 4.1 Generelt Aarhus Kommune er gennem indgåelse af en Kurveknækkeraftale forpligtet til at overholde gældende krav i Center for energibesparelsers indkøbsvejledning. Opmærksomheden henledes især på de konkrete krav til hvide varer, belysning, ventilation og pumper. Se de uddybede krav med komplet beskrivelse m.v. på Standbyforbruget og 24 timers forbrug på elforbrugende udstyr af enhver art skal være så lavt som muligt. Ved nybyggeri skal forbrug opdeles i henhold til BE10: bygningsel og anden proces afhængig af brug. Der monteres målere på de forskellige typer forbrug (f.eks. en måler til kontorarbejdspladsers elforbrug, til tekniske installationer og på edb-strøm). Desuden skal der installeres målere på selvstændige driftsenheder som f.eks. idrætsafsnit, produktionskøkkener, serverrum m.v. Aktive tiltag som f.eks. solceller forsynes med separat elmåler, så det er muligt at følge produktionen. Denne måler tilsluttes fjernaflæsning til Hvor der er CTS-anlæg, skal alle målere tilsluttes dette anlæg. Etablering af infotavler med visning af opdelt energiforbrug og energiproduktion. 4.3 Belysning/armaturer De gældende krav til belysningsanlæg og lyskilder i Center for energibesparelsers indkøbsvejledning skal overholdes. Se de uddybede krav på For belysningsarmaturer med driftstider over 700 timer/år: Infotavle i vindfang der viser produktionen af solenergi på Lokalcenter Rosenvang. 4.2 El-målere I Aarhus Kommunes bygninger og anlæg: På nye hovedmålere (aflæsningsmålere) etableres fjernaflæsning til Der skal installeres målere, som er forberedt til fjernaflæsning, på enheder med et forventet større forbrug end kwh/år. Armaturvirknings-graden skal minimum være 75%. Der skal anvendes armaturer med lavenergilyskilder (sparepærer, kompaktrør, LED, LCD og lign.). Lysstofrør-armaturer skal være med elektronisk forkobling og T5-rør. Dæmpbare armaturer skal være uden standbyforbrug Den installerede el-effekt må ikke overstige følgende: Ved 50 lux maksimum 4 W/m². Ved 200 lux maksimum 6 W/m². Ved 500 lux maksimum 20 W/m². 8

9 Belysningsanlæg skal projekteres under hensyntagen til det naturlige solindfald. Belysningsanlæg forsynes med sensorer, der automatisk slukker for lyset, når der ikke er personer i zonen. I gangarealer m.v. desuden med sensorer, der slukker lyset ved tilstrækkeligt dagslys. Standbyforbrug for bevægelsesmeldere skal være under 0,75 W. Kombineret lux/pir føler må maksimalt have et standbyforbrug på 1 watt. I primære rum skal tænding ske manuelt og slukning automatisk. Belysningsanlæg skal opdeles i zoner, der sikrer, at de enkelte komponenters driftstid er begrænset mest muligt (f.eks. efter dagslys og anvendelse). OBS! Ved at anvende arkitektoniske virkemidler til at optimere brugen af dagslys mindskes elforbruget til belysning og til køling betragteligt! Se i øvrigt afsnit om Bæredygtig projektering. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør zoneopdeling til belysningsanlæg være med følgende: Dæmpbare belysningsarmaturer, som automatisk reguleres i forhold til dagslyset i zonen. Man bør anvende lysarmaturer med lysdioder (LED). Ved renoveringer kan det overvejes at bruge lysarmaturer og pærer med indbyggede sensorer. Hvor det er muligt, kan nød- og panikbelysning indbygges i armaturerne. 4.4 Ventilation Som udgangspunkt må der ikke anvendes komfortkøling. De gældende krav til ventilatorer i Center for energibesparelsers indkøbsvejledning skal overholdes. Se de uddybede krav på Nybygninger skal designes, så de kan ventilseres naturligt de kan naturlig ventileres (f.eks. i sommerperioder), og så der kan etableres natkøling vha. naturlig ventilation. For ventilationsanlæg må det specifikke elforbrug ikke overstige følgende: 1,6 kj/m 3 for CAV-anlæg. 1,9 kj/m 3 for VAV-anlæg. 0,7 kj/m 3 for udsugningsanlæg. (CAV er Constant Air Volume og VAV er Variable Air Volume). To hastighedsanlæg regnes i denne sammenhæng som CAV. Luftmængden i primære lokaler reguleres i forhold til f.eks. CO ² -, temperatur- og/eller bevægelsesmelder. Ved varieret luftydelse skal ventilatoren etableres med omdrejningsregulering ved frekvensomformer eller lign. Ventilationsanlæg med vandbårne varmeflader skal etableres med følgende: Vandmængderegulering ved strengreguleringsventil. Blandesløjfe med direkte fjernvarme. Trykdifferensregulator. A-mærkede cirkulationspumper, som stoppes, når anlægget ikke er i drift, og der ikke er frostrisiko. Anlæg skal dimensioneres efter fremløbstemperaturen, maks. 55 grader. Anlæg skal stoppe i de perioder, hvor der ikke er behov for ventilation. Temperaturvirkningsgrader for varmegenindvinding ved lige store luftmængder og uden kondensation skal minimum være: Roterende varmeveksler 80%. Pladevarmeveksler 75%. (Genvinding regnes som tør genvinding) 9

10 CO ² -følere skal have et maksimalt energiforbrug på 0,36W. Kombinerede temperatur- og CO ² -følere skal have et maskimalt energiforbrug på under 1W. Hvor der er CTS-anlæg, skal anlæg tilkobles dette, så betjening kan ske herfra. Hvor der ikke er CTS-anlæg, placeres betjeningspanelet let tilgængeligt dog under hensyntagen til uhensigtsmæssig betjening. Anlæg med en luftmængde > 3000 m³/h forsynes med bimålere forberedt for fjernaflæsning på såvel el som varme. Hvor der er CTS-anlæg, skal målere tilsluttes dette anlæg. Ventilationsaggregater skal anbringes, så der er let adgang til aggregatet for bl.a. service og rengøring. Ved nyanlæg skal varmerør og ventilationsaggregat og -kanaler placeres inden for klimaskærmen. Ventilationsrør skal isoleres 25% bedre end gældende normkrav. Husk at give god plads til isolering af rør m.m. Krav i forbindelse med etablering af køl: Hvor det kan svare sig, skal overskudsvarmen fra kompressor udnyttes. Kompressor skal etableres med frikøl. Hvis der etableres køl, anbefales absorbtionskøl. Lufthastigheden gennem ventilationsaggregatet bør ikke overstige 2 m/s. Tryktabet over komponenterne bør ikke overstige følgende: Kanaler 1 Pa/m. Varmevekslere 125 Pa. Varmeflader 40 Pa. Køleflader 100 Pa. Posefilter kl. F5 og F7 70 og 100 Pa./middelværdi. Naturlig og hybrid ventilation kan anvendes, hvor dette er hensigtsmæssigt. Det skal dog sikres, at luftmængden er regulerbar samt uden kulde- og trækgener. Brug af naturlig ventilation til sommerdrift bør overvejes. Filtre bør være af en type, der kan bortskaffes med almindelig dagrenovation. Ved nyetablering af ventilationsanlæg med varmegenvinding bør der etableres lavenergifrostsikring, f.eks. i form af jordslanger med brinevæske (simpel jordvarme). 4.4 Pumper EuP-direktiv (EC540/2009) overholdes. Vådløberpumper, som anvendes i vand- eller varmeanlæg, skal være med isoleringskappe. Styring af pumper skal tilsluttes CTS-anlæg, hvor disse findes (min. start og stop). Udendørs belysning Lisbjerg Skole. Der opsættes altid udefølere (vejrkompensering) til styring af pumper for varmeanlæg til bygninger over 300 m². 10

11 Det sikres at pumpekapaciteten tilpasses, så den hverken over- eller under underdimensioneres. Hvor det er muligt, følges EuP-direktivets krav for Hvor det er muligt, anvendes motorer med frekvensregulering (både våd- og tørløbere). Hvor der ikke er fordærvelige varer, slukkes automatisk for køleautomater, kolde jomfruer, kølemontrer m.v. uden for brugstiden. Køleanlæg skal som minimum have en COP (energieffektivitet) på 3 ved 27 grader inde og 35 grader ude. Hvor det er hensigtsmæssigt, udnyttes overskudsvarmen fra kondensatoren. Alm. husholdning Husholdningsmaskiner/hårde hvidevarer indkøbes som minimum A+. Vaskemaskiner og opvaskemaskiner tilkobles varmtvandsforsyningen, hvor tilslutning er mulig, og det totaløkonomisk kan betale sig. 4.6 El-kabler og kabelbakker Kabler og kabelbakker skal være pvc-fri. Ved nybyggeri skal der vælges større tværsnit, end dimensioneringsnormen kræver for hovedkabler for at reducere effekttabet i hovedkablerne. 4.5 Hårde hvidevarer og køleanlæg til køle/frostrum Storkøkken Ved valg af udstyr til storkøkkener skal der anvendes udstyr med et lavt energiforbrug. Udstyret skal passe til behovet, så der opnås en optimal drift og et minimalt energiforbrug. De gældende krav til hårde hvidevarer i Center For Energibesparelsers indkøbsvejledning skal overholdes. Se de uddybede krav på Ved køle- og frostkapacitet over liter skal der etableres køle/frostrum. Kondensatoren skal placeres i forbindelse med udeluft. 4.7 Elevatorer Nye elevatorer skal mindst opfylde kravene til energimærke B. Renovering af eksisterende elevatorer skal resultere i en reduktion af energiforbruget på mindst 30% eller op til energiklasse B. 4.8 Håndtørrer Typer uden varmelegeme foretrækkes. Håndtørrer anbefales frem for papirhåndklæder. 11

12 4.9 Solceller Solceller skal have en systemvirkningsgrad over 0,75. Peakpower skal være mindst 0,145 kwp/m² CTS-anlæg Ved større ombygninger og nybyggeri skal der etableres fælles platform for styring af varme og ventilationsanlæg i form af f.eks. CTS. Tyndfilmsceller anvendes kun i begrænset omfang. Solceller må ikke opsættes, hvor de giver gener med genskin. Solceller kan med fordel anvendes i forbindelse med tagudskiftninger. Vision Ventilation, der kan klare sig stort set uden elforbrug i fire-fem måneder. Strømspild mindskes med 50%. Det anbefales at vælge en KSO-certificeret leverandør eller/og et produkt med KSO-mærkning eller med solar keymark mærkning. Ved indkøb er det vigtigt at få klarlagt om man får moduler med + tolerance eller nogle med +/- tolerance. Den store tagflade er udnyttet til solceller. 12

13 5. Vand 5.1 Vand-målere På hovedmålere etableres fjernaflæsning til Der skal installeres målere, som er forberedt til fjernaflæsning, på enheder med et forventet forbrug større end 500 m 3 / år. Desuden skal der installeres målere på selvstændige driftsenheder som f.eks. idrætsafsnit, produktionskøkkener m.v. Ved varmtvandsanlæg med et forventet forbrug over liter/døgn skal der etableres måler. Hvor der er CTS-anlæg, skal alle målere tilsluttes dette anlæg. 5.2 Toiletter Der skal installeres toiletter med maksimalt tre-seks liter skyl. Kravet er ikke gældende, hvis den eksisterende spildevandsledning ikke har tilstrækkeligt fald. 5.4 Vandarmaturer Vandarmaturer skal være med fem års drypgaranti og installeres med maks. vandgennemstrømning på: Brusearmaturer 9 l/min. Køkken/rengøringsarmaturer 12 l/min. Håndvask-armaturer 5 l/min. Større baderum skal være med elektronisk automatisk begrænsning af tappetiden ved det enkelte tappested. Hvor det er hensigtsmæssigt, installeres berøringsfri armaturer. Det anbefales at indkøbe armaturer, hvor driftsafdelingen kan regulere vandmængden. Armaturer med ti års drypgaranti anbefales. Toiletsæder skal være pvc-fri. Keramiske klosetter skal være med glaseret skyllerand. Alle klosetter skal være med skjult vandlås. Hvor det er muligt, anvendes væghængte toiletter. Toiletter med to-fire liter skyl anvendes, hvor der er tilstrækkeligt fald på spildevandsledningen. Hvor det er muligt, anvendes regnvand til wc-skyl. 5.3 Urinaler Urinaler skal være vandfrie. 5.5 Produktion og forsyning af varmt brugsvand Hvor fjernvarmeforsyningen tillader det, skal der etableres veksler til varmt brugsvand. Veksler skal være med isoleringskappe. Veksler over 90 kw skal reguleres elektronisk med mulighed for variabel varmtvandstemperatur. Ved cirkulationsledninger med termostatisk strengregulering skal ventiler være med motorstyret bypass-funktion, og der skal laves procedure for legionellabekæmpelse. Varmtvandsinstallationer skal dimensioneres og udformes, så de kan drives efter kommunens gældende driftsvejledning i at undgå problemer med legionellabakterier. 13

14 Hvor der er CTS-anlæg, skal styring af beholder/veksler samt evt. pumper ske via dette. Ved etablering af solvarme/solvarmeforberedte beholdere skal der ved dimensioneringen af anlægget også tages forholdsregler i forhold til at undgå vækst af legionellabakterier i systemet. Hvor det er muligt, udskiftes beholdere til varmevekslere. Hvor det ikke er muligt, skal størrelsen på beholderen minimeres. Varmtvands- og cirkulationsledninger skal isoleres med 25% over gældende normkrav. Ved opvaskemaskiner og vaskemaskiner i nybyggeri etableres både koldt- og varmtvandstilslutning. Ved udskiftning af varmtvandsbeholdere uden for fjernvarmeområder installeres solvarmeforberedte varmtvandsbeholdere samt solvarme. Hvor der er uforholdsmæssigt lange rørstræk og små varmtvandsforbrug, etableres små, elopvarmede beholdere, gerne suppleret med solvarme. 5.6 Alarmsystemer Vandinstallationer skal etableres med alarmsystem, så utætheder eller andet uregelmæssigt forbrug hurtigt registreres. På hovedmålere etableres fjernaflæsning til Dette system kan også anvendes som alarmsystem. 5.7 Vandrør Kobber- og galvaniserede rør må ikke anvendes, hvor de kan substitueres med andre produkter, f.eks pex-, alupex - eller rustfri rør. Vision Varmetabet i systemer med varmt brugsvand nedbringes til maksimalt 10% af det samlede energiforbrug til brugsvand. Til udendørs vandkunst, springvand og havevanding bruges der ikke længere drikkevand. Solfangere placeret på taget af Rostadion ved Brabrand søen. 14

15 6. Varme 6.1 Varmedistribution krav I nybyggeri og ved større renoveringer af varmeanlægget skal varmeanlægget dimensioneres til en fremløbstemperatur på maks. 60 grader Varme-målere På hovedmålere etableres fjernaflæsning til Der skal installeres målere, som er forberedt til fjernaflæsning, på varmeflader med et forbrug over 100 MWh/år. Hvor det er hensigtsmæssigt, etableres individuel temperaturregulering i rum/zoner via CTS. Varmeflader skal være med indstillelig vandgennemstrømning ved f.eks. radiator-termostater med integreret forindstilling. Hvis der er et-strenget radiatoranlæg, skal det ved renovering ændres til et tostrenget anlæg. Varmerør skal isoleres 25% bedre end gældende normkrav. Desuden skal der installeres målere på selvstændige driftsenheder som f.eks. idrætsafsnit, produktionskøkkener m.v. Aktive tiltag som f.eks. solvarme forsynes med separat måler, så det er muligt at følge produktionen. Varmepumper forsynes med måler, så det er muligt at følge forbruget. Sådanne målere tilsluttes fjernaflæsning til Hvor der er CTS-anlæg, skal alle målere tilsluttes dette anlæg. Uden for fjernvarmeområder bør anvendes CO ² -neutral opvarmning. Hvor der er risiko for frostsprængning af ventilationsvarmefladen, bør opbygges kar med afløb under ventilationsanlægget Varmeanlæg Nye bygninger skal etableres med følgende: Vejrkompenseringsautomatik med mulighed for natsænkning og automatisk pumpestop. A-mærkede cirkulationspumper. Trykdiffrensregulator for hver blandesløjfe. Dynamiske strengreguleringsventiler for hver blandesløjfe og f.eks. for hver etage eller fløj. Gulvvarme skal være med blandesløjfe og zoneopdelt temperaturregulering samt automatisk pumpestop, når der ikke er behov for opvarmning. Varmeflader for ventilationsanlæg skal være vandbårne. Hvor der er CTS-anlæg, skal alle blandesløjfer tilsluttes dette. 15

16 6.2 Varmetab Varmeforbrug Varmeforbruget må maks. andrage 15 kwh/m² pr. år for nye bygninger (beregnet forbrug iht. BE10). Ved totalrenoveringer bør samme krav som ved nybyggeri overholdes. Tætning af nybygninger skal dokumenteres ved prøvning i henhold til BR. Det anbefales at stramme kravene uden for fjernvarmeområder. Linjetab ved renoveringer: Skal minimeres så meget som muligt. Omfanget af kuldebroer og linjetab bør kontrolleres ved termografering inden første års mangelaflevering Varmetab fra klimaskærmen I forhold til Bygningsreglementets "Mindste varmeisolering" er der følgende skærpede krav: U-værdi: W/m² K Ydervægge og kældervægge mod jord...0,10 Skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end otte grader lavere end temperaturen i det aktuelle rum...0,30 Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum...0,08 Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum, hvor der er gulvvarme...0,08 Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag...0,08 Linjetab for nybyggeri: W/mK Fundamenter...0,10 Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, glasvægge, porte og lemme...0,02 Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag eller ovenlys...0,08 Ved større renoveringer dokumenteres tætning ved prøvning i henhold til Bygningsreglementet, hvor det er muligt Vinduesruder, vinduer og yderdøre Udskiftes almindelige termoruder i eksisterende rammer, skal den nye rude overholde nedenstående U-værdi. Der skal dog tages hensyn til farveforskelle til ruder i samme facade. Maksimal U-værdi for: Ruder: 0,8 W/m² K. Vinduer: 1,0 W/m² K. Døre: 1,2 W/m² K. Ovenlyskupler (vandret): 1,4 W/m² K. Vinduer: 17 kwh/m² pr. år, svarende til energimærke B. Ovenlysvinduer (45 grader hældning): 0 kwh/m² pr. år. Øvrige krav: Ved forsatsvinduer skal der som minimum anvendes ruder i energimærke B eller tilsvarende energistandard. Ved yderdøre, der benyttes som hovedadgangsveje eller lign., skal trækgener begrænses, f.eks. ved at etablere vindfang. 16

17 Alle værdier i dette kapitel skal beregnes efter metoden angivet i DS 418. Når der isættes nye vinduer i eksisterende bygninger, skal der være fokus på at afbryde kuldebro mellem for- og bagmur. Hvor der ikke er mekanisk ventilation, kan ventilationsvinduer (også kendt som russervinduer) med fordel anvendes ved vinduesudskiftning (mindsker varmetab ved ventilation og mindsker støjgener). Det anbefales at anvende vinduer med energimærke A. Det anbefales at anvende ruder med energimærke A. 6.3 Varmeforsyning Fjernvarme er primær varmekilde i Aarhus Kommune. Hvis der ikke kan etableres fjernvarme, kan nedenstående varmekilder anvendes, hvis de opfylder kravene Solvarme Hvis der etableres solvarme, skal følgende krav overholdes: Der må kun installeres KSO-godkendte komponenter af KSOgodkendte installatører. I udbudsmaterialet skal der stilles krav om, at tilbud skal vedlægges beregning af ydelsen i det gældende energiberegningsprogram (p.t. BE10). Beregningen kan vedlægges en kommenterende beregning, hvor BE10 ikke dækker solvarmepakkens ydelser korrekt. Hvor varmtvandsforbruget afviger fra standardforudsætningerne i BE10, skal dette oplyses i udbudsmaterialet. Hvor der installeres store anlæg (f.eks. til idrætsanlæg), skal der laves en vurdering af anlæggenes kvalitet, ydelse og pris. Hældningen bør være mellem 30 og 60 grader. Solfangere bør placeres fri fra skygge fra træer, bygninger m.v. Minimer rørstræk mellem solfanger og beholder. Overvej at stille krav om ydelsesgaranti eller ESCOlignende model for at sikre et effektivt anlæg. Hvor der findes mindre enheder med varmt brugsvand (f.eks. tekøkkener) i yderenden af en bygning, foreslås det at etablere solvarme suppleret med elpatron. Børnehaven Løgtengården. 17

18 6.3.2 Varmepumper Hvor der etableres varmepumper, skal følgende krav overholdes: Luft-luft varmepumper: Skal fremgå af Teknologisk Instituts liste over systemgodkendte varmepumper og klimaanlæg eller på anden vis opfylde tilsvarende krav. COP på mindst 4,6. Kvaliteten af luft-luft varmepumper er meget svingende, og man skal være opmærksom på støj fra både ude- og inde-del i indkøb. De må kun anvendes i f.eks. spejdehytter og lign., hvor der ikke er etableret vandbåret varmefordelingsanlæg (centralvarme). Boligventilationsvarmepumper og brugsvandsvarmepumper: Skal fremgå af Teknologisk Instituts liste over systemgodkendte varmepumper og klimaanlæg eller på anden vis opfylde tilsvarende krav. Over 6 kw:...mindst 4,0 COP (radiator): 3-6 kw:...mindst 3,0 Over 6 kw:...mindst 3, Biobrændsel Der kan være steder, hvor træpiller, flis eller halm er løsningen. Her skal man være opmærksom på, om fyrets kedel er A-mærket både på energiforbrug og miljø. Vision I 2030 er vi helt uafhængige af fossile brændsler. Det anbefales at indkøbe varmepumper med de højeste virkningsgrader efter Go Energis liste. COP på:...mindst 3,6 Luft-vand varmepumper: Skal være energimærkede. COP (radiator):...mindst 2,8 COP (gulvvarme):...mindst 3,5 Jordvarme (væske-vand): Skal være energimærkede. COP (gulvvarme): 3-6 kw:...mindst 3,7 18

19 7. Materialer 7.1 Generelt Til byggeriets væsentligste dele anvendes kun naturlige og/ eller genanvendelige materialer som beton, natursten, træ, tegl, stål, glas m.v. Byggematerialer, der efter endt levetid kun kan bortskaffes ved deponering, bør så vidt muligt undgås. Der må ikke forefindes asbest, formaldehyd eller andre sygdomsfremkaldende stoffer i de anvendte byggematerialer. Undgå produkter, der indeholder stoffer, som er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Der skal vælges vedligeholdelsesvenlige produkter. Undgå produkter, som efter en kort årrække skal udskiftes, fordi de ikke kan vedligeholdes. Bygningskonstruktioner udføres, så bygningsdele, der nedbrydes, let kan udskiftes, uden at det har væsentlig indflydelse på øvrige bygningsdele. Der skal vælges materialer, som er rengøringsvenlige med minimal brug af rengøringsmidler. Der skal i byggeprojektet afsættes en periode til afgasning af stoffer og materialer før ibrugtagningen. Ved forlængelse af byggeprojekter, hvor der samtidig er etableret genhusning, kan der afviges fra kravet. Vær opmærksom, på at produkter skal være CE-mærkede. Generel anvendelse af materialer, der er godkendt i henhold til anerkendte internationale mærkningsordninger, herunder Dansk Indeklimamærkning, Blomsten og Svanemærket, eller som opfylder tilsvarende krav. Brug virksomheder, der har ISO-certificering. Materialesubstitution: Brug ikke materialer, der efter endt anvendelse skal til deponi, hvis de kan erstattes af andet. Hvis der findes et produkt med mindre CO ² -påvirkning i tilvirkningen, foretrækkes dette. 7.2 Træ Alt træ skal være lovligt og bæredygtigt. Det skal leve op til kravene for FSC- eller PEFC-mærkningerne. Trykimprægneret træ Der må ikke anvendes trykimprægneret træ. Der skal vælges andre træsorter som f.eks. thuja, rubinia eller varmebehandlet træ, eller der skal vælges konstruktive løsninger, som beskytter træet. Undtaget er dog følgende: Brandtrykimprægneret træ som klasse 1-loftbeklædning til f.eks. skoler. Hvis SBI-anvisning anbefaler trykimpræneret træ, anbefales det at vælge de typer, der kan bortskaffes ved forbrænding. Kystpromenaden på lystbådehavnen er lavet af bæredygtigt træ. 19

20 7.3 Gulve For trægulve af andre træarter end fyr, gran, bøg, ask, ahorn, birk og eg skal det dokumenteres, at der ikke afgives stoffer i mængder, der giver indeklimaproblemer. Fodlister skal være pvc-frie. Fejelister/sandlister bør være i træ for at undgå pvc. Gulvmaling må maksimalt være med Malkode 00-5, svarende f.eks. til tokomponent maling uden organiske opløsningsmidler. Gulve på toiletter i skoler skal være fugefri. 7.4 Vinduer og døre Yderdøre og vinduer skal være godkendt af Dansk Vindues Certificering (DVC). Undtaget er dog steder, hvor der er særlige krav til design og udformning, f.eks. ved fredede bygninger. Hvor der anvendes vinduer af kernetræ eller teaktræ, er der ikke krav om vakuumimprægnering. Dørkarme skal være pvc-frie. 7.5 Isoleringsmaterialer Lakerede trægulve Trægulve skal være lakerede fra fabrikken. Ved udvidelse og efterbehandling skal anvendes produkter med Malkode 00-1 svarende til vandbaserede produkter. Ved efterbehandling af trægulve i gymnastiksale, idrætshaller og lign. kan der anvendes lakprodukter med maks Malkode 4-3. Olierede trægulve Olierede trægulve skal være behandlede fra fabrikken. Det anbefales at bruge materialer, der ikke skal til deponi efter brug, under forudsætning af, at brandkrav m.v. kan overholdes. 7.6 Fast inventar Stil krav om, at afgasning af inventar foregår inden levering. Ved udvidelse og efterbehandling skal anvendes produkter med Malkode 00-1 og uden organiske opløsningsmidler. Banevaregulve Banevarer skal være godkendt efter GSO-klassificeringssystemet (Gulvbranchens Samarbejds- og Oplysningsråd) se Lavenergivinduer af kompositmateriale Lyngåskolen. 20

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Aarhus Kommune. Miljø- og energi rigtigt byggeri i. Canadisk solvæg og solceller Kalkværksvej 10.

Aarhus Kommune. Miljø- og energi rigtigt byggeri i. Canadisk solvæg og solceller Kalkværksvej 10. Miljø- og energi rigtigt byggeri i Aarhus Kommune Canadisk solvæg og solceller Kalkværksvej 10. Krav og anbefalinger fremlagt for Aarhus byråd den XX/XX 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Formål

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Retningslinjer for bæredygtigt byggeri

Retningslinjer for bæredygtigt byggeri Retningslinjer for bæredygtigt byggeri Februar 2015 Region Midtjylland Koncernøkonomi, Byggeri og Ejendomme Disse retningslinjer er udarbejdet af: Region Midtjylland Koncernøkonomi, Byggeri og Ejendomme

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Mulighedskatalog. Proffesionsskolerne. [Kundelogo - eller slet tekst] Energibesparelse. 13. november 2013. [Kundes adresse]

Mulighedskatalog. Proffesionsskolerne. [Kundelogo - eller slet tekst] Energibesparelse. 13. november 2013. [Kundes adresse] [Kundelogo - eller slet tekst] Mulighedskatalog Energibesparelse Proffesionsskolerne 13. november 2013 [Kundes adresse] Bascon A/S Åboulevarden 21 Postbox 510 DK-8100 Aarhus C Indholdsfortegnelse Introduktion...3

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013

Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013 Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013 ID_gl. ID_ny Titel 105300 Belys 1 Udskiftning af 10 W halogenbelysning med 1,5 W LED belysning 105450 Belys

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Standardværdikatalog logbog - 2015 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændring 06.02.2015 Følgende ændringer er foretaget den

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østergade 46 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-019754 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by: SIDE 1 AF 6 Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by: Resultat 6990 Ulfborg BBR-nr.: 661-183477-001 Energikonsulent: Ole Dammark Knudsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Dionevej 1 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 23. december 2015 Til den 23. december 2025. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIMÆRKET

Læs mere

Liste over tilskudsberettigede tiltag

Liste over tilskudsberettigede tiltag Liste over tilskudsberettigede tiltag Liste over tilskudsberettigede tiltag fra lokal tilskudsordning på Ærø. Primær varmeforsyning (varmepumper, træpillekedel, oliefyr) Solvarmeanlæg /varmt brugsvand

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 6

Energimærkning SIDE 1 AF 6 SIDE 1 AF 6 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Sohngårdsholmsvej 57 P 9000 Aalborg 851-028235-009 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Sohngaardsholmsvej 57E 9000 Aalborg 851-282351-009 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima Bygningsreglementet indeholde krav og anbefalinger omkring anvendelsen af solvarme i forbindelse med nye byggerier samt krav og anbefalinger i forbindelse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skulkenborg 1 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-290752 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S SIDE 1 AF 7 Adresse: Nordbakken 17 Postnr./by: 8570 Trustrup BBR-nr.: 707-114855-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI Bygning: Bygherre: Rådgiver: Lyngby Port Nordea Ejendomme Rambøll Danmark Total Concept method Step 1. Creating the action package Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår: 1992 Areal:

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: kr./år. Samlet elbesparelse: 5641 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr.

Årlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: kr./år. Samlet elbesparelse: 5641 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 3 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-018764 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden. BYGNINGSREGLEMENT 2015 Leca løsninger, der kan anvendes til at hjælpe med at opfylde kravene i bygningsreglement 2015 Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

Totalentreprise - Betingelser og byggeprogram Side 1-1

Totalentreprise - Betingelser og byggeprogram Side 1-1 Totalentreprise - Betingelser og byggeprogram Side 1-1 1. MILJØPROGRAM Der skal tænkes og handles miljørigtigt fra start til slut i hele byggeriet. I programfasen er miljøindsatsen derfor integreret. Ud

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: energivej 2 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-026904 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere

1 Efterisolering af loft til 300 mm ved renovering 2.7 MWh Fjernvarme 1130 kr.

1 Efterisolering af loft til 300 mm ved renovering 2.7 MWh Fjernvarme 1130 kr. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 68 Postnr./by: 6520 Toftlund BBR-nr.: 550-20913 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

Renovering af erhvervsbygninger

Renovering af erhvervsbygninger Renovering af erhvervsbygninger Energirenoveringer - Konference om energirigtige renoveringer i den bestående bygningsmasse. Mandag 25. september 2006. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI

Læs mere

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 2 Afdæk de præcise

Læs mere

Konverteringstabel. Eksempel: Mad 01 > 127270. Besparelse kwh/år. Madlavning. Udskiftning af traditionelt elkomfur til induktionskomfur.

Konverteringstabel. Eksempel: Mad 01 > 127270. Besparelse kwh/år. Madlavning. Udskiftning af traditionelt elkomfur til induktionskomfur. Eksempel: Mad 1 > 12727 Madlavning Mad 1 traditionelt elkomfur til induktionskomfur keramisk elkomfur til induktionskomfur kwh/år 12727 12725 Mad 2 traditionelt el ovn til "A" mærket elovn 12726 Belysning

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Jordvarme Væske/Vand DVI VV45/60/85 kw - endnu lavere energiforbrug DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Intelligent & fleksibelt system Kaskadekobling Produktserien VV45-85 er udviklet med henblik på kaskadekoblig

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 316-014199 Energimærkning nr.: 913738 Gyldigt 5 år fra: 25-01-2007 Energikonsulent: Eigil Radoor Firma: OBH Ingeniørservice AS

BBR-nr.: 316-014199 Energimærkning nr.: 913738 Gyldigt 5 år fra: 25-01-2007 Energikonsulent: Eigil Radoor Firma: OBH Ingeniørservice AS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Regnbuen 35 Postnr./by: 4300 Holbæk BBR-nr.: 316-014199 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Belysning indhold. Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata

Belysning indhold. Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata Belysning indhold Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata Formål l med belysning Dagslys er den bedste form for belysning

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Greve Alle 7 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-023231-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Torvet 7 Postnr./by: 6510 Gram BBR-nr.: 510-002107 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 for følgende ejendom: Adresse: Herluf Trolles Vej 148A Postnr./by: 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-689140 nr.: 200014953 oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Koustrup mark 90 Postnr./by: 7400 Herning BBR-nr.: 657-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm

file://q:\valgfag\energiberegning\energiramme.htm Page 1 of 7 Be06 model: Energiramme Dato 17.01.2008 11.17 Bæredygtig enfamiliehus BBR-nr Ejer Adresse Bygningen Bygningstype Fritliggende bolig Rotation 45,0 deg Opvarmet bruttoareal 187,0 m² Varmekapacitet

Læs mere

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mosegård Park 66 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-002079 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Elmevang 2 Postnr./by: 4970 Rødby BBR-nr.: 360-026892-001 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 5 Efterisolering af varmerør 61 m³ Naturgas 440 kr. 880 kr.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 5 Efterisolering af varmerør 61 m³ Naturgas 440 kr. 880 kr. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bygaden 21 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-015417 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Møllestien 3 Postnr./by: 3200 Helsinge BBR-nr.: 270-022912 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 58 m³ Naturgas, 496 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 58 m³ Naturgas, 496 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bygaden 18 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-016848 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Vollsmose Alle 16 Postnr./by: 5240 Odense NØ BBR-nr.: 461-514359-003 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Sydagervej 9 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-111889-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bispegårdsvej 006 Postnr./by: 4320 Lejre BBR-nr.: 350-012030 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan DNV Gødstrup Bilag 10.11 Miljøplan Dokumentnummer: DNV C BP 08 Bilag 10_11 til Byggeprogram Projekt: H10159 Rev. Dato Tekst Firma Udarbejdet Kontrolleret Godkendt 29.06.2012 Byggeprogram etape 1 HLH PWA

Læs mere

Tilbygningen består af en "hovedbygning" i 2 etager og tagetage samt en mellembygning i 2 etager med fladt tag.

Tilbygningen består af en hovedbygning i 2 etager og tagetage samt en mellembygning i 2 etager med fladt tag. SIDE 1 AF 7 Adresse: Hammelev Bygade 18 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-000000-000 Energikonsulent: Jens Kierstein Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Frejasvej 11 Postnr./by: 4640 Fakse BBR-nr.: 320-006490 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Murbyg ApS

Læs mere

Østervangskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Østervangskolen. Projektkatalog. Answers for energy Østervangskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Bygninger... 5 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer...

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Hyldeengen 13 2791 Dragør 155-000000-000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen udføres

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Tværvej 3 D 4700 Næstved BBR-nr.: 370-033461 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere