KRONPRINS FREDERIK OG HANS REGERING

Transkript

1 KRONPRINS FREDERIK OG HANS REGERING BIDRAG TIL DANMARK-NORGES INDEN- OG UDENRIGSKE HISTORIE OMKRING BEGYNDELSEN AF DET 19. AARHUNDREDE AF AXEL LINVALD I. BIND STYRELSEN OG DENS MÆND ØKONOMISK OG SOCIAL POLITIK G. E. C. GADS FORLAG KØRENHAVN MDCCCCXXIII

2 INDHOLD Første Afsnit. Styrelsen og dens Mænd S Første Kapitel. Styrelsesformen S Styrelsesformen 1797f" S. 3. Kong Christian VII. S. 4. Statsraadets formelle Stilling. S. 5. Aarsagerne til den reelle Forandring i dets Betydning. S. 6. Tidspunktet for Ændringen. S. 9. Kronprinsens Indgriben gennem private Breve. S. 9.. Kronprinsen og Militærstyrelsen. S. 10. Kronprinsen og Uden-, rigspolitiken. S. 12. Kronprinsens civile Kabinetsstyrelse. I S. 13. Kabinetsstyrelsen og Statsraadet. S. 19. Kabinets styrelsens endelige Udformning. S. 20. Andet Kapitel. Kronprins Frederik S Den almindelige Dom over Kronprins Frederik. S. 22. Johan Bulows Dom over hans Karakter. S. 23. Hans Pligtfølelse. S ^ Virile Karakteranlæg. S. 26. Oplysningstidens Mand. S. 27. Religios Tolerance. S. 27. Nogtern og praktisk"*anlagl. ~Sr"2S. Aandelige Interesser. S. 29. Hang til Mystik. S. 30. Kolerisk anlagt. S. 32. Kronprinsens Hjælpsomhed og Hensynsfuldhed. S. 33. Humanitet. S. 34. Sympati for Menigmand. S. 37. Personlig Jævnhed. S. 37. Kronprins Frederik som Regent. S. 38. Magtkærhed. S. 39. Omsorg for sin Værdighed og Myndighed og for Embedsstandens Anseelse. S. 40. Kronprinsen som Lovgiver. S. 42. Hans Initiativ. S. 42. Kronprinsen som Administrator. S. 43. Ivrig efter at soge Oplysninger. S. 44. Villig til at modtage Raad. S. 45. Selvstændighed i alle Afgorelser. S. 45. Kronprinsen og Benaadningssagerne. S. 46. Udpræget Bonsens. S. 48. Retfærdighedsfølelse. S. 49. Saglighed. S. 50. Kontrol med Embedsmændene. S. 52. Almindelig Vurdering. S. 55. Tredje Kapitel. Kronprins Frederik og hans Raadgivere S Kronprinsens Forhold til Slægtninge. S. 56. Kronprinsesse Marie. S. 57. Louise Augusta. S. 57. Carl af Hessen. S. 58. Frederik Christian af Augustenborg. S. 60. Uofficielle Raadgivere. S. 62. Adjudanternes Indflydelse. S. 63. Peter Carl Jessen. S. 63. Statsraadets Sammensætning S. 64. Kollegiernes Chefer S. 65. Udnævnelser S Udnævnelser

3 XII og.deres Betydning. S. 66. Bureaukratiets voksende Magt. S. 67. Styrelsens nationale Karakter. S. 68. Kronprinsens Forhold til hans Raadgivere. S. 69. Chr. Brandt. S. 70. Fr. Moltke. S. 70. Cay Reventlow. S. 71. Chr. Bernstorff. S. 72. Ernst Schimmelmann. S. 72. Chr. Ditl. Reventlow. S. 74. Ernst Schimmelmann og Kabinetsstyret. S. 76. Chr. Ditl. Reventlow og Kabinetsstyret. S. 77. Indre Forhold i Regeringskredsen. S. 78. Betydningen af A. P. Bernstorffs Dod. S. 79. En ledende. Trio. S. 79. Chr. Bernstorffs Stilling. S. 80. Krisen 1802 og Cay Reventlows Afgang. S. 80. Chr. Reventlows Stilling. S. 83. Chr. Reventlow og Militærstyrelsen. S. 83. Chr. Reventlow og Fr. Moltke. S. 83. Frederik Christian og Schimmelmann. S. 85. Frederik Christian og Chr. Ditl. Reventlow. S. 85. Frederik Christian og Fr. Moltke. S. 87. Fr. Moltke og Chr. Colbjornsen. Konflikten 1803/04. S. 88. De nye Mænd i Regeringen: F. J. Kaas og J. S. Mosting. S. 91. Grundene til deres Udnævnelse. S. 92. Deres Stilling i Regeringen. S. 92. Deres Forhold til Kronprinsen. S. 94. Resultatet. S. 95. Andet Afsnit. Regeringens Virksomhed til Værn for Handel og Skibsfart. Neutralitetspolitiken S Almindelige Bemærkninger S Skibsfartens Vilkaar. S. 99. Handelspolitik og Storpolitik. S. 99. De krigsførende Magters Handels- og Sofartspolitik. S Danmarks Sofartspolitik. S Første Kapitel. Fra A. P. Bernstorffs Død til Konventionen af 29. August 1800 S Englands Handels- og Sofartspolitik. Lempelser til Fordel før de Neutrale. S Frankrigs Handels- og Sofartspolitik. S Danske Klager. S Klager over Nivose-Loven. S Forhandling om den dansk-franske Handelstraktat. S Overvejelser om Konvoyeringer. S De forskellige Synspunkter. Kronprins Frederiks Stilling. S Foranstaltninger til Beskyttelse af Skibsfarten paa Ostindien. S Admiralskabsplaner og Ønsker om almindelig Konvoyering. S Yderligere Foranstaltninger til Beskyttelse af den ostindiske Skibsfart. S Skibsfarten paa Vestindien. S Skibsfarten i Middelhavet. S Konvoyeringer i de vesteuropæiske Farvande. S Konvoyeringens Omfang. S Instruktionerne for Konvoycheferne. S Kravene til de konvoyerede Skibe. S Konvoysystemets Betydning. S Ændring i Frankrigs Optræden overfor den neutrale Skibsfart. S Englands Sofartspolitik. S England og danske Misbrug. S Ostindiske Misligheder. S Danske Klager over Englands Optræden. S England og franske Konsulers Prisedomme og Folgerne før de Neutrale. Sammenstodet ved Helsingor. S England og Konvoyeringen. S Sammenstød med Englænderne og deres Følger. S Forhandling om Triton-Affæren. S Forhandling om van

4 XI Dockum-Affæren. S Den danske Regerings og Kronprinsens Opfattelse. S Forhandlingen om Freya-Affæren. Lord Whitworths Sendelse. S Forhandlinger i Kobenhavn. S Konventionen af 29.. August S Andet Kapitel. Det væbnede Neutralitetsforbund S Almindelig Dom. S Den danske Regerings Forsvar for Neutralitetsforbundet. S Skibsfartens Vilkaar ved Forbundets Afslutning. S Neutralitetsforbundets Bestemmelser. Danmarks Stilling til deres Formulering. S Neutralitetsforbundets Afslutning og Konventionen af 29. August S Den almindelige politiske Situation. S Stemningen i Danmark. S Gesandternes, de enkelte Regeringsmedlemmers og Kronprinsens Opfattelse og Ansvar. S Nogle Stadier i Forhandlingernes Gang. S Forholdet til England. S Prins Carl af Hessens Indgriben. S Vansittards Sendelse. S Vansittards Forhandlinger. S Krisen og Skibsfarten. S Forhandlingerne efter 2. April indenfor Regeringen. S Forhandlingerne med de engelske Admiraler. S Skibsfartens Genoptagelse. S Fredsforhandiingerne. S Englands og Ruslands Overenskomst 17. Juni S Chr. Bernstorffs Forhandlinger i London. S Danmarks Tiltrædelse 23. Oktober. S Tredje Kapitel. De rolige Aar S Gode Tider før Danmarks og Norges Handel og Skibsfart. S Frankrig og den neutrale Skibsfart. S Dansk-franske Skibsfartssager. S Englands Optræden. Blokader. Handelslovgivning. S Den danske Regerings Bestemmelser' for Skibsfarten. Forordningen af 4. Maj S Joachim Bernstorff og Skibsfartssagerné. S Engelsk-danske Skibsfartsanliggender. S Elbblokaden og engelsk-danske Forhandlinger derom. S Fjerde Kapitel. Fastlandsspærringen 21. November 1806 og Order in Council 7. Januar 1807, S Englands Handels- og Sofartspolitik. S Engelske Opbringelser.. S Berlinerdekretet. S Order in Council af 7. Januar S Almindelige Bemærkninger om Danmarks og Englands Forhold. S Fordelingen af Ansvaret mellem Regeringens forskellige Medlemmer. S Gesandten i Paris Gehejmeraad Dreyer. S Wedel Jarlsberg og Rist i London. S Joachim Bernstorffs Betydning. S Dansk-franske Skibsfartssager. S Danmark og Sveriges Blokader af de preussiske Ostersohavne. S Danmark og de engelske Blokader. S Elbblokaderne og Danmark. S Dansk-engelske Forhandlinger om Opbringelserne. S Sammenstød mellem Rist og Canning. S Dansk Behandling af Opbringelsessagerne. S Dansk-franske Mellemværender i Anledning af den franske Besættelse af Hansestæderne. S.-207.

5 XIV Danmark og Fastlandsspærringsdekretet og Order in Council. S Forhandlinger med Frankrig. S Danmark og den engelske Paketbaadfart til Husum. S Dansk-engelske Forhandlinger om Order in Council. S Joachim Bernstorff og den engelske Gesandt Garlike. S Skibsfarten og Fjendtlighedernes Udbrud. S '.. - Tredje Afsnit. Regeringens sociale Politik og Virksomhed, for Erhvervslivets Fremme S Første Kapitel. Bondestanden og Landbruget S Hvad der tidligere var udrettet. S Gunstige økonomiske Vilkaar for Reformernes Fortsættelse. S Chr. Ditl. Reventlow og Landboreformerne. S Kronprinsen og Landboreformerne. S Kronprinsen og Udbredelse af landboøkonomiske Kundskaber. S Kronprinsen og Landhusholdningsselskabet. S Kronprinsens personlige Hjælpsomhed overfor Bønder. S Regeringens Hjælpsomhed. S Kronprinsen og hans Regerings Bestræbelser for at lette Militærtjenestens Byrder for Bondestanden. S Reformer paa Kronens Godser. S Fæstelovgivning- og Administration. S Udskiftning og Udflytning. S Arvefæste og Selvejendom. S Ophævelser af Len og Stamhuse. S. 240.^ Hoverilovgivningen. Forordningen af 6. December S Tiendesagen. S Arbejde for at skaffe Landet en ny Matrikel. S Forbedringer i Skovenes Drift. Chr. Ditl. Reventlow, Kronprinsen og Skovsagen. S Skovforordningen af 27. September S Husmandsspørgsmaalet. S Husmændenes Hoveri. S Landbosagen i Hertugdømmerne. S Forskellige Foranstaltninger. S Livegenskabets Ophævelse. S Retten til at nedlægge Bøndergaarde. S De tidligere livegne Bønders Hoveri S Andet Kapitel. Handel og Skibsfart S Ernst Schimmelmann som Kommerceminister. S Kronprins Frederik og Handel og Skibsfart. S Reformer i GeneraltQldkammeret og Kommercekollegiet. S Konsulatsvæsenet. S Fyrvæsenet. S * Havnevæsenet. Anlæg af nye Havne. S Handelslovgivningen. S Toldloven 1797 og Handelen. S Handelslovgivningen efter S Udførselsforbud før Korn og Kornvarer. S Toldloven af 8. Juli 1803 for Hertugdømmerne. S Beskatning af Skibsfarten. S Krisen S Forskellige Fritagelser for Fragtafgiften. S Fritagelser for Afgiften, af Skibe, købt i Udlandet. S Krisen S Regeringens Bestræbelser for at aabne Handel og Skibsfart nye Markeder. S I Nordamerikas forenede Stater. S Bestræbelser for at skaffe den norske Fiske- og Trælasteksport nye Markeder. S Forhandlinger med England, Spanien og Frankrig. S Skibsfarten paa Middelhavet. Forholdet til Barbareskerne. S Schubarts Virksomhed. S Forhandlinger med Spa-

6 XV nien. S Forhandlinger med Tyrkiet om Adgang til Sortehavet. S Planer om at gøre København til Stabelplads for' Handelen mellem Nord- og Sydeuropa. S Forhandlinger med Rusland. S Skibsfarten paa England og Spanien. S Kolonialvarehandelen. S Kronprinsen og Asiatisk Kompagni. S Forholdene i de danske Kolonier. S Handelen paa Vestindien. S Sukkerhandelen. S Handelen paa Ostindien. Asiatisk Kompagni. S Transithandelen over Hertugdømmerne. S Tredje Kapitel. Industri og Haandværk S Industriens og Haandværkets Betydning. S Kronprinsens Interesse for disse Erhverv. S I. Industri S De forskellige Industrigrene. S Toldloven 1797 og Industrien. S Kronprinsen og Industrien. S Kronprinsen som Ejer af Frederiksværk. S Ernst Schimmelmann og Industrien. S Forskellige Lovgivningsbestemmelser. S Uldvarefabrikationen. S Sukkerindustrien. S Toldforordningen 8. Juli 1803 og Hertugdømmernes Industri. S Understøttelser til Industrien. S Anvendelsen af de nye Maskinopfindelser. S Indkaldelser af Udlændinge. S II. Haandværk S Haandværkets Betydning og Organisation. Lavsvæsenet. S Lavsordningens Mangler. S Krav om en Reform. S Den københavnske Lavskommission. S Kommissionens Betænkning. S Stemningen overfor Kommissionsforslaget. S Regeringens Stilling. S Kronprinsen og Lavsvæsenet. S \A: -P.- Bernstorffs Indflydelse. S Forhandlingerne i Statsraadet. S Forordningen af 21. Marts S Planer om Reformer i Provinsbyerne. S Forskellige Reformer. S Ophævelsen af Københavns Bryggerlav. S Lavsvæsenet i Hertugdømmerne. S Tilbageblik og Resultater S Noter og Henvisninger S Navneregister '. S