Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler
|
|
- Jette Klausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler Måske husker man nellikerevolutionen i Portugal og den orange ditto i Ukraine? Indenfor rapsdyrkning er nu en helt ny revolution på vej, nemlig Flower Power Systemet, som er skadedyrsbekæmpelse baseret på noget så fredeligt som blomsterfarver. Flower Power Systemet er en ny miljøvenlig dyrkningsmetode, hvor man ved brug af en gulblomstret fangafgrøde og en hvidblomstret hovedafgrøde kan mindske behovet for insektmidler under rapsens blomstringsfase. Vi håber, at denne dyrkningsmetode blandt andet kan medvirke til at opfylde kravene om at reducere forbruget af plantebeskyttelsesmidler indenfor landbruget. Flower Power Systemet. Mark ved Holeby, Lolland, d. 30. juni Flower Power Systemet Da hvidblomstret raps er en betingelse for brug af dette system, er systemet endnu kun aktuel ved dyrkning af vårrapssorten Lysidé. Om et par år både findes der forhåbentlig både hvidblomstret vinterraps og nye hvidblomstrede vårrapssorter på markedet. Princippet i systemet er, at en hvid eller helt lysegul hovedafgrøde omgives af en gul fangafgrøde. Fangafgrøden sås langs markens kant, og kan være 6 10 m bred afhængig af såmaskinen. Den gule kant er første forsvarslinje. På marker, der er helt fri for spildfrø af raps, kan man vælge at iblande 3-5 % gulblomstret raps i hovedafgrøden. Disse vil da udgøre 2. forsvarslinje og opfange en god del af overflyverne. I Danmark formoder vi, at der er spildplanter i de fleste rapsjorder. Derfor vil der ikke bliver markedsført Lysidé, som er iblandet lidt gul vårraps, 2. forsvarsrække kommer af sig selv! Knold & Top aps, Att. Erik Tybirk, Fyrrevænget 1, DK 8300 Odder 1
2 Flower Power Systemet i praksis. Såning: Start med at så de yderste 6 10 m (1 eller 2 træk med såmaskinen) rundt langs markens rand med en gulblomstret rapssort. Det bedste er, om den gulblomstrede sort er tidligere i blomst end Lysidé, som det er tilfældet med de fleste aktuelle vårrapssorter. En tidligt blomstrende gul fangafgrøde er bedre til at lokke glimmerbøsser væk fra knopstadiet i den hvide hovedafgrøde (Lysidé). Herpå hældes Lysidé i såmaskinen, og såningen fortsætter. Der kommer et stykke på m med en blanding af gulblomstret og hvidblomstret raps, herefter bliver resten af marken hvidblomstret. Insektbehandlinger: I de tidligste stadier håndteres insektangreb (trips og jordlopper) på sædvanlig vis. I knopstadiet er det vigtigt at behandle for glimmerbøsser både i den gule rand og i den hvidblomstrede hovedafgrøde. Skadeinsekterne kan ikke se forskel på hvid og gul raps i knopstadiet. Begyndende blomstring. Tjek marken for insekter. 1) I mange tilfælde er insektbehandling ikke nødvendig i blomstringsfasen. 2) I andre tilfælde vil en randbehandling under blomstringen være nødvendig. 3) Hvis der er masser af glimmerbøsser over hele marken, er det nødvendigt at behandle hele marken med insekticider. Skadetærsklen i vårraps ved begyndende blomstring er ca. 2-3 glimmerbøsser pr plante, som altså bør udløse en behandling mod insekterne. Vi formoder, at i ca. 40 % af markerne kan man klare sig med insektbehandling i knopstadiet. i ca. 40 % af markerne vil en randbehandling desuden være påkrævet. i % af markerne vil en behandling af hele marken under blomstringsfasen være påkrævet. Man bør kontrollere insekter i marken under den første del af blomstringen. I visse år kommer de i meget store mængder, og under sådanne forhold må man ty til insektmidlerne. Ud over glimmerbøsser har skulpesnudebiller også præference for den gule farve. Vi formoder, at det samme gælder for skulpegalmyg, idet man bruger gule fangbakker til disse. Derimod tiltrækkes bier lige meget af gul og hvid. Lysidé i renbestand Der har ikke været optalt skadeinsekter i hvide marker uden gul fangafgrøde. Vi ved ikke, om glimmerbøsser flyver lige så langt ind i en hvid mark som i en gul. Men vi formoder, at dette er tilfældet. Derfor skal en ren hvid mark behandles som en ren gul mark med hensyn til skadeinsekter. Forsøg med Flower Power Systemet For de fleste virker det utroligt, om man med blomsterfarver kan mindske behovet for insektmidler. Ovenstående vejledning er baseret på 8 forsøg med samdyrkning af hvid og gul raps, som er gennemført først i småskala i 2000 og 2001 og derefter i storskala i årene Det er vigtigt, at man bruger sin sunde fornuft, og følger indflyvningen af insekter i marken. Erfaringsmængden er endnu begrænset. Knold & Top aps, Att. Erik Tybirk, Fyrrevænget 1, DK 8300 Odder 2
3 Der vil fortsat blive lavet forsøg for at forbedre vor viden om systemets effekt, og for eventuelt at forbedre systemet. Vi regner med, at man efter forsøg i storskala vil have systemets muligheder og begrænsninger fuld belyst. I boks 1 er der vist en oversigt over de gennemførte forsøg med Flower Power Systemet. I boks 2 er oplistet en række fordele ved brugen heraf Boks 1. Oversigt over forsøg med Flower Power Systemet. Udvikling af systemet: År 2000: Et forsøg ved Odder 18 m * 20 m hvid raps omgivet af gul raps - udført Erik Tybirk Et forsøg ved Skive 20 m * 30 m hvid raps, delvis omgivet af gul raps udført Erik Tybirk og Kristian Andersen. År 2001: 3 lokaliteter á ca. 0,5 ha i Landsforsøgsregi med hvid raps og gul raps. Disse forsøg blev brugt som basis for at videreudvikle systemet. En afprøvning i storskala kom til at vente til 2009, hvor der var nok udsæd af sorten Lysidé. Test af systemet, storskala: År 2009: 29,5 ha ved Holeby, hvor Lyside var omgivet af en rand på 8 m gul Hunter. Da marken var rapsfri, var der iblandet 5% gulblomstret raps i Lyside for at simulere spildplanter. Forsøget udført af Knold & Top. År 2010: 13 ha i Hatcliffe (Lincolnshire), England. Hovedafgrøden var Lyside blandet med 5 % Hunter (gulblomstret). Fangafgrøden var 12m, og bestod af den tidlige gulblomstrede sort Ability. Udført af Nickerson/Limagrain. År 2011: 6 ha ved Vedersø. 12 m gulblomstret Clipper omgiver Lyside. Forsøget udført af AgroTech. Desuden har systemet været demonstreret (uden insekttælling) i Rusland (50 ha), Polen og Østrig (hver 10 ha) Boks 2. Fordele ved brug af Flower Power Systemet Mindre skade på nyttedyr, herunder snyltehvepse, som kan dræbe % af glimmerbøssens larver (giver ofte svage angreb året efter) Mindre risiko for skade på bier Mindre risiko for, at insekterne udvikler resistens mod insektmidlerne Færre udgifter til insektmidler Mindre afgrødeskade, når der køres mindre i marken Man sparer tid og kan sove længe om morgenen Mindre risiko for rester af insektmiddel i frø, olie og skrå Bedre dyrkningssikkerhed ved økologisk rapsdyrkning, men økologisk dyrkning af vårraps må dog frarådes i Danmark på grund af angrebene i knopstadiet Systemets potentiale til reduktion af forbruget af insektmidler Hvis Flower Power Systemet vil blive brugt på ha i vinterraps, kan det betyde en sænkning af forbruget af insekticider på kg pr år, og behandlingsindexet forventes at falde med mindst 1 enhed ved hvid vinterraps. Der er dog endnu ikke lavet forsøg med Flower Power Systemet i Knold & Top aps, Att. Erik Tybirk, Fyrrevænget 1, DK 8300 Odder 3
4 vinterraps, men sådanne forventes gennemført i 2013, hvor der vil være nok udsæd af den hvidblomstrede vinterrapssort Top 16 (Witt). Holeby forsøget I det følgende omtales forsøget med Flower Power Systemet ved Holeby, Lolland i Forsøget var sået på en mark med 29,5 ha. Som hovedafgrøde blev der sået Lysidé, som var iblandet 5 % Hunter (gulblomstret sort). Hele marken var omgivet af en fangafgrøde i form af en rand på 8 m af den gulblomstrede sort Hunter. Der var ikke spildfrø af raps i denne mark. Marken ved Holeby, Lolland d. 30. juni, 2009 Funktionen af den gule rand er at opfange angreb af glimmerbøsser og snudebiller. Funktionen af de 5 % gulblomstrede planter i hovedafgrøden er at være 2. forsvarslinje og opfange insekter, der flyver over den gule forsvarsvold. I knopstadiet blev marken behandlet d. 5/6 med Biscaya mod glimmerbøsser. Under rapsens blomstring blev der foretaget 1 randbehandling (18 m sprøjte) d. 23. juni. Sprøjten blev lukket 10 m på begge sider af de 4 afmærkede tællestier, og randbehandlingen har derfor kun haft lille indflydelse på dette forsøg. Der blev talt glimmerbøsser og snudebiller 7 gange under afgrødens blomstring på topskuddet fra 10 planter i hvert tællepunkt. Der var tællestier fra nord, syd, øst og vest 110 m ind i marken, med tællepunkter som anført i tabel 1 og 2. I den gule rand var der kun gule blomster at tælle, hvorimod der i hovedafgrøden både blev talt i 10 hvide topskud og 10 gule topskud for hvert tællepunkt. De allerførste blomster kunne ses på marken den 14. juni. Den 17. juni var hele marken i blomst. 2. juli var sidste dag, hvor hele marken blomstrede. Vejret var generelt blæsende de første 5 tælledage og stille og varmt de 2 sidste tælledage. Resultater Hovedresultaterne er vist i tabel 1 og 2. I tabel 1 kan man se summen af optællingerne fra nord + syd + øst + vest for alle 7 dage og i tabel 2 kan man se gennemsnittet af optalte biller pr topskud fra disse optællinger. Knold & Top aps, Att. Erik Tybirk, Fyrrevænget 1, DK 8300 Odder 4
5 Man ser i tabel 1 og tabel 2 at der er flest glimmerbøsser i den gule rand og i første tællepunkt (i de gule blomster) i hovedafgrøden, at der er ca. fire gange så mange glimmerbøsser på de gule blomster i hovedafgrøden sammenlignet med de hvide blomster i hovedafgrøden, at der er ca. dobbelt så mange snudebiller på de gule blomster i hovedafgrøden sammenlignet med de hvide blomster i hovedafgrøden, at skadetærsklen for insekticidbehandling mod glimmerbøsser langt fra er overskredet i de hvide blomster (som udgør 95 % af hovedafgrøden), når skadetærsklen sættes til 2 glimmerbøsse pr topskud. På basis af optællingerne gennem hele perioden var der ikke behov for insekticidbehandling under afgrødens blomstring. Den gennemførte randbehandling den 23. juni var således heller ikke nødvendig, hvis man vælger at acceptere et lidt lavere udbytte i den gule rand. Altså: Et meget begrænset forbrug af insekticider til vårraps under danske forhold. Tabel 1. Antal insekter i alt fra alle 4 stier og alle 7 tælledage opsummeret Hvert tal er antal insekter fra 280 planter (topskud) Glimmerbøsser Snudebiller i gule i hvide i gule i hvide Tællepunkter *) blomster blomster blomster blomster Fangafgrøde 2 m Fangafgrøde 6 m Hovedafgrøde 2 m Hovedafgrøde 10 m Hovedafgrøde 25 m Hovedafgrøde 50 m Hovedafgrøde 100 m I alt hovedafgrøde: *) m inde i fangafgrøden (rand) og m inde i hovedafgrøden Tabel 2 Antal insekter pr topskud (gennemsnit af 4 stier og 7 tælledage) Tællepunkter Hvert tal er antal insekter pr topskud i gennemsnit Glimmerbøsser Snudebiller i gule i hvide i gule i hvide blomster blomster blomster blomster Fangafgrøde 2m 2,8** 0,1 Fangafgrøde 6m 2,1** 0,1 Hovedafgrøde 2 m 3,0** 0,7 0,1 0,1 Hovedafgrøde 10 m 1,8 0,5 0,1 0,1 Hovedafgrøde 25 m 1,4 0,3 0,1 0,0 Hovedafgrøde 50 m 1,0 0,3 0,1 0,0 Hovedafgrøde 100 m 0,8 0,2 0,0 0,0 *) tærskel for insekticidbehandling overskredet (over 2 glimmerbøsse pr topskud) Knold & Top aps, Att. Erik Tybirk, Fyrrevænget 1, DK 8300 Odder 5
6 Luftfoto af marken ved Holeby, Lolland d. 24. juni, Man ser den gule rand i markens kant (foto: Klaus H. Hovmand) Knold & Top aps, Att. Erik Tybirk, Fyrrevænget 1, DK 8300 Odder 6
Udvikling af et mere miljøvenligt dyrkningssystem med vårrapssorten Lysidé ( ). Erik Tybirk, Knold & Top Aps (2014).
Udvikling af et mere miljøvenligt dyrkningssystem med vårrapssorten Lysidé (2009-2011). Erik Tybirk, Knold & Top Aps (2014). Baggrund Denne rapport beskriver 3 storskalaforsøg med insekttællinger i hvidblomstret
Læs mereSIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?
SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Eba@vkst.dk Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte
Læs mereVIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske
Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i
Læs mere+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide
Klaus Nielsen BASF A/S klaus.nielsen@basf.com + 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide Foto: + 1 tons Gavnø 2015, Steen Knarberg Påvirkning af udbytte komponenter i raps Udbytte pr.
Læs mereVinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha
Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.
Læs mereAktuelt om vinterraps til 2017
Aktuelt om vinterraps til 2017 Erfaringer fra 2016 Hvad var årsager til det lavere udbytte Erfaringer med skadedyr og svampe 2016 Sædskifte er vigtigt Kålbrok i fremmarch Strategi 2017 Hvad gik der galt
Læs mereSkadedyr, forsvar og fjender
Skadedyr, forsvar og fjender Henrik Bak Topbjerg Institut for Agroøkologi - Afgrødesundhed Aarhus Universitet 1 2 3 Skadedyr tager pt. 18 % af potentiel udbyttet E, -C. Oerke / Journal of Agricultural
Læs mereBILLER OG BROK To af rapsens udfordringer
BILLER OG BROK To af rapsens udfordringer Irene Skovby Rasmussen Bladribbesnudebillen det nye store skadedyr i raps? 2,5-3,5 mm 1 Bladribbesnudebillen hvem er nu det? Kendetegn Biologi Afgrødeskade og
Læs mereBrug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål
Brug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål Forfattere: Ole Henrik Scharff og Pernille Margrethe Kynde, GartneriRådgivningen 2017 Baggrund: Der er enkelte hjælpestoffer
Læs mereMikroforædling eller nicheforædling. Erik Tybirk Knold & Top aps
Mikroforædling eller nicheforædling Erik Tybirk Knold & Top aps Erfaringer med rigtig forædling: Sukkerroeforædler (Maribo Seed) 5 år. Rapsforædling.(Dæhnfeldt/Prodana/DLF) 9 år. Hvedeforædling(Pajbjerg
Læs mereVINTERRAPS. Irene Skovby Rasmussen, VKST
VINTERRAPS Irene Skovby Rasmussen, VKST Vinterraps i foråret 2018 Status i rapsmarkerne? Gødskning hvordan fordeler vi gødningen? Ukrudt opfølgende behandlinger Vækstregulering kan det betale sig? Skadedyr
Læs mereHvorfor svigtede rapsen i 2016?
Hvorfor svigtede rapsen i 2016? Strategi for 2017 Claus S. Madsen Agropro Planteavlsmøde den 25. januar 2017 Undersøgelse udbytte og behandling Variationen i udbytte er fra 2750 4880 kg frø pr. ha en forskel
Læs mereLandmandstræf 2019 DEKALB
Landmandstræf 2019 DEKALB Raps-sæsonen 2017-2018 Vejret blev den store udfordring!! Opsummering af året 2017-2018 Mange udfordringer: Dårlig etablering Meget vådt efterår Rapsjordlopper og snegle Phoma
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,
Læs mereIPM. Trips- overvågning og registrering
IPM Trips- overvågning og registrering Trips og især den amerikanske blomstertrips (Franklinella occidentalis) anses for at være et meget skadeligt og alvorligt skadedyr i de fleste kulturer dyrket i væksthus.
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereUdbyttepotentiale i raps. Planteavlsdag januar Ditte Clausen
Udbyttepotentiale i raps Planteavlsdag januar 2019 Ditte Clausen Flotte og kraftige marker Fantastisk udgangspunkt før vinter Potentiale i vinterraps DEKALBs sorter har genetik til 9-10 tons pr/ha hvorfor
Læs mereSådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening
Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe Peter Hvid Djursland Landboforening Egehøjgård I/S 100 ha i omdrift Korn, rajgræs og raps Lerjord, mindre del jb 4 Forventet udbytte 2019: 48,31 hkg (5
Læs mereDyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen
Dyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen Dias 1 Se på frø og raps Chr: Gødning Græsukrudt Vækstregulering Ghita Cordens Nielsen Rapsjordlopper
Læs mereMULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS
Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse
Læs mereTidlig bestilling. Sorter, der gør en forskel
Tidlig bestilling Sorter, der gør en forskel Kære sukkerroedyrker 2009 ser foreløbig ud til at blive et rigtigt godt år, når det gælder udbytte i sukkerroer. Igen i år har KWS leveret frø til mange sukkerroemarker
Læs mereBejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby
Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i vintersæd. DuPont. Lexus
Ukrudtsbekæmpelse i. vintersæd DuPont Lexus Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Fortsat vigtig med effektiv ukrudtsbekæmpelse i efteråret Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Lexus i DuPont mix : Meget bred løsning
Læs mereVårraps. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 7 Vårraps Formålet med dyrkning af raps er et stort frøudbytte, med et højt udbytte af olie og protein og med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Under danske forhold høstes typisk
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereMARK. Indhold. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 10, 3. maj Af planterådgiver Christian Hansen. Aktuelt i marken
TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 10, 3. maj 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken REGLER OG TILSKUD Oprydning i dine beholdninger af planteværnsmidler VANDING Vandbalancen MARK Aktuelt i marken Af planterådgiver
Læs mereÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING
Ukrudtsbekæmpelse - generelt i bønner & ærter Bønner og ærter er mere følsomme overfor ukrudtsmidler end korn og raps. Der er færre alternativer til bekæmpelse af ukrudt. Færre alternativer i bønner sammenlignet
Læs mereMARK. Indhold. Hvede. Rug. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 15, 6. juni Af planterådgiver Susanne Frydendal Nielsen
TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 15, 6. juni 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken Svampe- og skadedyrsbekæmpelse i hestebønner omkring blomstring VANDING Vandbalancen ARRANGEMENTER OG KURSER SØRVAD - Markvandring
Læs mereMellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS
Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile
Læs mereAfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD. Aktuelt i marken Afstandskrav og sprøjtejournal Vildt- og bivenlige tiltag Vigtige datoer
AfgrødeNyt NR. 7-3. maj 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Afstandskrav og sprøjtejournal Vildt- og bivenlige tiltag Vigtige datoer Aktuelt i marken Så er frosten overstået i denne omgang, og de højere temperaturer
Læs mereMaksimér dit rapsudbytte gennem det intelligente sortsvalg. Søren Lykkegaard Hansen
Maksimér dit rapsudbytte gennem det intelligente sortsvalg Søren Lykkegaard Hansen Agenda Stærke og sunde planter før vinter Forårs vækst, biomasse, lejesæd og sygdomme Høst,- lad rapsen modne helt af
Læs mereKan vi varsle for knoldbægersvamp i vinterraps? Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug Lisa
Kan vi varsle for knoldbægersvamp i vinterraps? Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug Lisa Munk, KU-LIFE Sygdomscyklus, Knoldbægersvamp (Sclerotinia
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereØkologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering
Side 1 af 6 Økologisk vinterraps Formålet med dyrkning af økologisk vinterraps er at opnå et højt frøudbytte med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Fordelene ved dyrkning af vinterraps er, at
Læs mereVINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION
VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016 NAG 50 års jubilæum 17. juni 2015 Åbent hus på dagen kl. 14-19 I NAG Borup Borupvej 65, 3320 Skævinge DANISH VALG AF AGROS
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det
Læs mereHestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info
Knudstrupgård 260 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 Hestebønner - praktiske erfaringer Ingen jordbearbejdning Conservation Agriculture Kulstof og humus i jord Lagring af CO2 Brændstofbesparelse Regnorme
Læs mere6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør
NR. 11 // NOVEMBER 2015 KÅLBROKRESISTENTE rapssorter får nu også kålbrok VM i Raps: 6 ton klubben sår tidligt og gødsker og høster sent Få del i kagen - dyrk Tækkerør Intelligent såning giver MINDRE SPILD
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 14
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 14 Side 1 af 7 Etablering af vårsæd i fuld gang! Vi har haft en god og tør periode og
Læs mereEfterafgrøder - praktiske erfaringer
Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan
Læs mereMonsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful
Monsanto Company Agriculture is our business Monsanto is focused 100% in agriculture We are only successful, if the farmer is successful -Hugh Grant, Monsanto CEO 1 Indlejring af olie i vinterraps Ditte
Læs mereMavrik Vita. Ny forbedret formulering Skåner mange nyttedyr Sikker over for bier. Bee careful
Mavrik Vita Ny forbedret formulering Skåner mange nyttedyr Sikker over for bier Bee careful Mavrik ny godkendelse fra den 1 oktober 2015 Afgrøde Vintersæd Vårsæd Raps, rybs og hør Ærter og grønne ærter
Læs mereDer har endnu ikke været den helt store indflyvning af rapsjordlopper til vinterrapsmarkerne. I registreringsnettet
AfgrødeNyt NR. 23-16. september 2015 INDHOLD Aktuelt Havrerødsot i vintersæd Vigtige datoer Aktuelt i marken Der er meget stor forskel på vinterrapsmarkerne. I øjeblikket ser vi marker på kimbladstadiet
Læs mereBlomsterblandinger og bestøvende insekter
Page 1 of 5 Blomsterblandinger og bestøvende insekter 2. november 2017 af: Seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er,
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 16
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 16 Side 1 af 9 Vårsæden gemmer sig i jorden Håber det har været en god påske derude
Læs mereSDE-møde i Vojens. Den 22. november afholdtes møde i landbrugscentret i Vojens.
SDE-møde i Vojens Den 22. november afholdtes møde i landbrugscentret i Vojens. Aftenens program var: Velkomst ved formanden for SDE Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere Ditlev Bluhme. Indlæg ved:
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereNaturlig regulering af bladlus i økologisk dyrkede frilandsgrønsager ved udsåning af blomstrende urter
` -7 YJ5- V - 7
Læs mereKvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen
Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Erfaringer fra 2015 Ren planteavls gård, ingen husdyrgødning. Vinterraps, færdig gødet midt Marts med
Læs mereFÅ HÅNDVÆRKET TILBAGE I MARKEN 16,7. Frontløber: Cultan gødskning sparer 20 pct. N og hæver protein 23/ 30/ 26/
NR. 4 // APRIL 2016 Ny rekord fra N.Z. 16,7 ton hvede pr. ha Frontløber: FÅ HÅNDVÆRKET TILBAGE I MARKEN Cultan gødskning sparer 20 pct. N og hæver protein Sprøjt ikke ukrudt for tidligt i vårsæd 23/ Nye
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 20
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 20 Trods en periode med lidt køligere vejr, er der stadig rigtig godt gang i afgrøderne. Vinterrug skrider igennem i disse dage. Vinterbyg er de
Læs mereTilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller
Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Disposition Hvorfor gik det så galt med rapsudbytterne i 2016? Hvilke erfaringer bør vi tage med tilbage til fremtiden
Læs mereÅben forsøgsmark 21. juni 2017
Åben forsøgsmark 21. juni 2017 Oversigt over forsøg i forsøgsmarken Vinterhvedesorter Vinterbygsorter Vårbygsorter Høst af hestebønner Udsædsmængder i vinterhestebønner OBS-parceller vinterbygsorter OBS-parceller
Læs merewww.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800
DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med
Læs mere20 KG. INSEKTMIDDEL Må kun anvendes til indendørs bejdsning af vinterraps i lukkede industrielle anlæg. L127517 DENM/04T CLP appl
L127517 DENM/04T CLP appl INSEKTMIDDEL Må kun anvendes til indendørs bejdsning af vinterraps i lukkede industrielle anlæg. Product names marked or, the ALLIANCE FRAME the SYNGENTA Logo and the PURPOSE
Læs mereMARK. Indhold. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 9, 25. april Af planterådgiver Henning Frostholm. Aktuelt i marken Svampebekæmpelse i vintersæd 2019
TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 9, 25. april 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken Svampebekæmpelse i vintersæd 2019 ARRANGEMENTER OG KURSER SØRVAD - Opfølgning på så-demo Sprøjteopfølgningskursus - Herning 8.
Læs mereNEONICOTINOIDER SLÅR DE VILDE BIER UD
NEONICOTINOIDER SLÅR DE VILDE BIER UD Af Palle Frejvald og Ole Kilpinen Danmarks Biavlerforening pf@biavl.dk En svensk undersøgelse udført af forskere fra gjort i tidsskriftet Nature her i foråret, fortæller
Læs mereErfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012
Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye
Læs mereLØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr.
NR. 5 // MAJ 2016 Konsulenten Følg septoria med spraymaling Engelske rapsforsøg: 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. hektar Ny udbyttefremgang: Høj N-tildeling gav ikke stor udvaskning
Læs mereplanteværn Vejledning i
Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN LAMBDA-CYHALOTHRIN Middelnavn,
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereVINTERRAPS 2016, HVAD GIK DER GALT?
30-11-2016 VINTERRAPS 2016, HVAD GIK DER GALT? Gjrde vi nget frkert - eller var det bare året? Lars Skvgaard Larsen, lsl@gefin.dk Udfrdringer i rapsen i 2016 Skadedyr Snegle (efteråret 2015) Bladribbesnudebille
Læs mereHonningbien kan blive en blomstrende forretning
Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip
Læs mereFangplader, tape og fangplanter til bekæmpelsen af skadedyr i IPM strategi. Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen A/S
Fangplader, tape og fangplanter til bekæmpelsen af skadedyr i IPM strategi Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen A/S Massefangst Fangplader, tape og fangplanter Det er nemt at bruge Det er billigt Massefangst
Læs mereHva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø
Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41 Mange er forhåbentlig rigtig godt i gang med ukrudtssprøjtning af vintersæd. Det
Læs mereAfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD
AfgrødeNyt NR. 24-11. oktober 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Bønnefrøbiller i hestebønner Dyser til afdriftsreduktion Dispensation til anvendelse af Kerb i vinterraps Vigtige datoer Aktuelt i marken Selvom
Læs mereOpsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning.
Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Resultater af interviews og planteanalyser i 2015 og 2016 I efteråret 2015 er der etableret 18 økologiske vinterrapsmarker, hvorfra der er indsamlet
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Vurdering af behov for fortsat overvågning af forsøgsparcel på Sofiehøj, VKST, Lolland
Læs mereUdbyttepotentiale i raps. Konsulenttræf Ditte Clausen
Udbyttepotentiale i raps Konsulenttræf 2018 Ditte Clausen Flotte og kraftige marker Fantastisk udgangspunkt før vinter Potentiale i vinterraps DEKALBs sorter har genetik til 9-10 tons pr/ha hvorfor høster
Læs mereHavefrø. Babyleaf et vækstpotentiale for Region Sjællands havefrøbranche - andre igangværende aktiviteter. LISE C. DELEURAN AARHUS UNIVERSITET
Babyleaf et vækstpotentiale for Region Sjællands havefrøbranche - andre igangværende aktiviteter. Havefrø Formål Øget vækst i regionens fødevareerhverv gennem kompetenceudvikling og fokus på værdikæder
Læs mereKonsulenttræf d. 23. august 2016
Konsulenttræf d. 23. august 2016 PROGRAM Hvordan er det gået med Hyvido i år? Tidlig såning virker det? Er forfrugten ligegyldig til vinterraps? Skal Hyvido efterårs gødskes? LANDSFORSØG DANMARK MARKEDSFØRTE
Læs mereAfgrødeNyt nr. 5. 23. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 5 23. april 2014 Indhold Aktuelt i marken Der er meget stor forskel på udviklingen af vintersædsmarkerne. Hvedemarker ses fra st. 30 33 (begyndende strækning 3 knæ dannet). De vinterbygmarker,
Læs mereBibestøvning og økonomi
Bibestøvning og økonomi Lise Hansted Institut for Plante- og Miljøvidenskab KU-SCIENCE Dias 1 Bestøvende insekter Dias 2 Bestøvende insekter Dias 3 Bestøvende insekter Ca. 280 forskelige vilde bier i DK
Læs mereDLG VækstForum 2015. Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate / Plenum. Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64
DLG VækstForum 2015 Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64 Mogens Steenholt Mogensen Tel: 20 12 01 82 Martin Clausen Tel: 24 47 84 02 Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate /
Læs mereAfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD. Aktuelt i marken Kan gødning afhjælpe manganmangel?
AfgrødeNyt NR. 24-21. september 2016 INDHOLD Aktuelt i marken Kan gødning afhjælpe manganmangel? Aktuelt i marken Det ser ud til, at sommeren har forladt os, og temperaturerne bliver lidt mere normale
Læs mereUdvikling i skimmelstrategier
Skimmel og Bladplet Udvikling i skimmelstrategier Periode Basis middel Frem til ca. 1997 Dithane Rimelig beskyttelse mod bladplet 1997-2008 Shirlan ½, ¾ eller fuld dosis 2009 2014 Ranman eller Revus ½,
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereINSEKTMIDDEL. Nettoindhold: 3 L 22A INSECTICIDE GRUPPE. Insektmiddel, nr
( S I D E 3 ) F A C E P R I N C I P A L E R E C T O ( S I D E 4 ) Insektmiddel, nr. 3-179 Omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler og plantebeskyttelsesmiddelforordningen 1107/
Læs mereGodkendelsesindehaver BASF A/S Ved Stadsgraven 15 DK-2300 Købenavn S Tlf.L 32660700 www.agro.basf.dk
Fastac 50 Insektmiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af insekter udendørs i korn, raps, hovedkål, blomkål, broccoli, ærter, bønner, jordbær, prydplanter, tømmer, stiklinger og planteskolekulturer samt
Læs mereFastac 50 5 L. Insektmiddel
Fastac 50 Insektmiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af insekter udendørs i korn, raps, hovedkål, blomkål, broccoli, ærter, bønner, jordbær, prydplanter, tømmer, stiklinger og planteskolekulturer samt
Læs mereDet er vigtigt, at du har lagt en strategi, inden du begynder at svampebekæmpe vintersæden
Nr. 11 19. april 2016 Svampebekæmpelse i vintersæd 2016 Aktuelt i vinterraps o Er din raps velforsynet med næringsstoffer o Hold rapsen sund med svampebekæmpelse Vær i år også opmærksom på lys bladplet
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereNyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen
Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37 Det er intet mindre end et fantastisk sensommer vejr. Etablering er i fuld gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte de tørre forhold.
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY
DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,
Læs mereBestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs)
Bestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs) Thorsten Rahbek Pedersen, Jordbruksverket thorsten.pedersen@jordbruksverket.se 0046 4041 5282 Program Honningbiernes betydning for udbyttet
Læs mereHESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Vi er stadig inde i en periode med lidt køligere og regnfuldt vejr, selvom det er meget forskelligt hvor meget regn der falder på de enkelte lokaliteter.
Læs mereVurdering af jordens frugtbarhed. Jacob Nielsen
Vurdering af jordens frugtbarhed Jacob Nielsen Projekt: Sund jord nu og om 20 år 4 pilot ejendomme Pløjet system: JB 6-7 Reduceret system (pløjefri 6 år) JB 6-7 Direkte såning (pløjefri næsten 20 år) JB
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereIntegreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE
Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 17
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 17 Vårsæden er nu spiret frem mange steder, selvom det har været en kold periode den
Læs mereI Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereIPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene
IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene GartneriRådgivningen, november 2017 De vigtigste skadedyr i væksthus er: Trips Væksthusmellus Bladlus Spindemider Opdages angrebet tidligt, så bliver bekæmpelsen
Læs mereInformationsblad Marts 2014
Informationsblad Marts 2014 Inden vi ved det er det Påske og foråret er over os! Et par ideelle Påskegaver. Dekorative kurve lavet i presset bambus. Smarte ægge- eller frugtkurve formet som harer og høns.
Læs mere