Kohorte studier. Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen
|
|
- Martin Sommer
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kohorte studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen
2 Kohorte En konkret persongruppe
3 Kohortedesign Giver eksponering X og outcome Y?
4 Kohortedesign Giver eksponering X og outcome Y? Tidspunkt for indtræden i kohorten
5 Kohortedesign Giver eksponering X og outcome Y? Tidspunkt for indtræden i kohorten
6 Kohortedesign Giver eksponering X og outcome Y? Outcome Censurering Start Slut
7 Kohorte vs. kohortestudie Kohorte En konkret persongruppe Kohortestudie Undersøgelse af sammenhængen mellem en eksponering og et eller flere outcomes via et kohortedesign = analytisk (/outcome) studie
8 Observationelt kohortestudie vs. RCT Overordnet samme koncept: eksponerede og ikke-eksponerede følges over tid ift. udfald af outcome Helt store forskel er allokering af eksponeringen: bevidst vs. tilfældigt Og derved forskellig håndtering af confounding Andre hyppige forskelle Populationen: mindre selekteret i kohortestudiet Outcome assessment
9 Øvelse: Design et kohortestudie Brug af beta-blokere og risiko for depression? Warfarin og NOAC i forhold til risiko for hjerneblødning? Brug af statiner og (nedsat) risiko for hoftefrakturer?
10 Design af kohortestudiet Identifikation og definition af kohorten Tid i kohorten (follow-up) Inddeling af kohorten ift. eksponeringsstatus Vurdering af sammenhæng mellem eksponering og outcome(s)
11 Identifikation af kohorten Hele DK (evt. bestemt køn og/eller alder) Patienter med en bestemt sygdom Brugere af et bestemt lægemiddel Osv. Træder ind i kohorten når de opfylder inklusionskriterierne for studiet
12 Kohorten Tid
13 Bidrag til kohorten Personerne følges i kohorten for udfald af outcome fra indgang i studiet til: De censureres (=død, migration, outcome, evt. behandlingsophør/skift, eksklusionskriterium) Studiets løbetid stopper (for den enkelte eller overall) Den tid de følges kaldes follow-up
14
15 Follow-up Follow-up for den enkelte er (oftest) variende Erfaring pr. person vs. erfaring pr. (person-)tid
16 Person-tid: mål for bidrag af erfaring til kohorten Eksempel: 5 person-år kan være erfaringen fra: 1 person i 5 år el. 2 personer i 2,5 år el. 5 personer i 1 år el. 10 personer i 6 mdr. Osv..
17 Incidensrate = events pr. persontid Tid, år Bidrag (persontid) Incidensrate = 1 event / 24 person-år = 0,0417/PY = 4,17 / 100PY = 42 per 1000 py 17
18 Inddeling af kohorten ift. eksponering Eksponeret vs. ikke eksponeret IR i en ikke behandlet population NB. Gavnlige effekter kan ikke studeres med en ikke-behandlet kohorte som sammenligning Eksponering A vs. eksponering B Comparative effectiveness/safety Active comparator Tager (til dels) højde for confounding by indication Afhænger af forskningsspørgsmålet og risikoen for confounding by indication
19 Inddeling af kohorten ift. eksponering Eksponeret på index dato = eksponeret resten af follow-up (Ala intention-to-treat ) Hensynstagen til ændringer i eksponeringsstatus i løbet af follow-up (Ala per-protocol )
20 Valget kan være lige til højrebenet Stroke patienter GC-brugere? Ja = eksponeret Nej = eksponeret Follow-up = 30 dage
21 Og så kan det være kompliceret Forslund et al. EJCP 2015
22 ITT-like PP-like
23 Fordele og ulemper ved metoderne ITT-like Analysemæssigt simpelt Studerer effekten af at blive sat i behandling/have været i behandling Mindre følsomt overfor tidsafhængig confounding Jo længere opfølgning jo højere risiko for betydelig misklassifikation af eksponeringen Per-protocol like Analysemæssigt mere komplekst Studerer effekten af at være i behandling Mere følsomt overfor tidsafhængig confounding Giver mulighed for at studere avancerede eksponeringer (behandlingslængde, kumulativt brug, tidligere brug)
24 Hvilken metode til hvilke studier? ITT-like Ingen/begrænset behov for at vurdere ændringer i eksponering i løbet af follow-up Ingen behov for forfinelse af eksponeringen Per-protocol like Betydelige ændringer i eksponeringen i løbet af follow-up som der bør tages højde for Kortvarige episoder med eksponering i løbet af follow-up Stor risiko for tidsafhængig confounding Hvis man ønsker at matche eksponerede og ikke-eksponerede Lægemiddeleksponering med begrænset persistens i studier med lang follow-up Behov for/ønske om forfinelse af eksponeringen
25 Hvilken metode til hvilke studier? Det afhænger af forskningsspørgsmålet! Hvis muligt (og hvis det giver mening) så lav begge!
26 Vurdering af associationen mellem eksponering og outcome Sker outcomes hyppigere under eksponering end under ingen eksponering (/komperator)?
27 Person-tid IRR
28 Personer KIP
29
30 Studieperioden starter Studieperiod en slutter Studiet designes
31 Eksempel på kohortestudie Brug af inhalationssteroid efter indlæggelse for KOL og risiko for død/ny indlæggelse Start follow-up: Udskrivelsesdagen Allokering i eksponeringsgrupper (+/- steroid) baseret på om der indløses en recept indenfor 90 dage Hvor er fejlen??
32 Immortal time bias Allokering baseret på viden om hvad der kommer til at ske! Event-fri follow-up inden eksponeringen (=immortal time) allokeres som eksponeret! Suissa. PDS 2007 Resultat: får eksponeringen til at se bedre ud
33 Fristende men forbudt!!!
34 Kohortestudie eksempel
35 Kohorten Kildepopulation: Kvinder der i perioden fyldte 15 år Træder ind i kohorten når de fylder 15 år hvis de forud herfor: Ikke tidligere har brugt hormonel antikonception Ikke har et eksklusionskriterium Tidl. selvmordsforsøg Brug af antidepressiva Psykiatriske diagnoser Cancer diagnoner Venøs trombose
36 Tid i kohorten (follow-up)
37 Inddeling ift. eksponeringsstatus Per-protocol-like: der tages højde for ændringer i eksponeringsstatus 3 eksponeringskategorier Never-use Current or recent use - Former use 1 kvinde kan bidrage med person-tid i alle 3 kategorier! Never-use Current/recent Former use Cohort entry Recept på hormonel antikonception Ophørt + 6 måneder Study end
38 Bidrag til eksponeringsgrupper kvinder mean follow-up: 8,3 år personår (PY) (71 selvmord) IR, never= 2049 events/ PY = 1,48/1000 PY IR, current/recent = events/ PY= 1,83/1000PY IR, former = / PY = 2,6/1000PY
39 Sammenhæng?
40 Samme studie som case-kontrol? Cases: personer med selvmord/selvmordsforsøg Kontroller: personer uden selvmord/selvmordsforsøg Hyppighed af brug af hormonel antikonceptiva forud for indexdato i de to grupper bestemmes En sammenhæng vil vise sig som hyppigere brug af antikonceptiva hos cases end kontroller (OR > 1)
41 I et typisk kohortestudie sammenlignes helbredsudviklingen i to eller flere grupper gennem en periode, idet grupperne er karakteriseret ved deres eksponeringsforhold ved undersøgelsens start. Hvis eksponeringen har helbredsmæssige konsekvenser, skal det vise sig ved forskellig helbredsudvikling i grupperne. S. Juul et al. Epidemiologi og Evidens. 3. udg.
42 SPØRGSMÅL?
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs mereEPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM
EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias
Læs merePræcision og effektivitet (efficiency)?
Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet
Læs mereOvervejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen
Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Outcome/event/udfald Den sygdomstilstand vi ønsker at undersøge I et kohortestudie:
Læs mereBIAS Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen
BIAS Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Hvad er bias? Studiets resultat det sande resultat En systematisk over- eller undervurdering af en sammenhæng Pga. en systematisk
Læs mere3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)
EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk
Læs mereDet randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin
Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Laust Hvas Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: lamo@sund.ku.dk Epi forelæsning 2 Dias 1 Hvordan ved vi om behandlingen
Læs mereStudiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereREEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT
Læs mereStudiedesigns: Case-kontrolundersøgelser
Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. maj 2016 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereHyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011
Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion
Læs mereConfounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereStudiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser
Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 27. april 2017 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereConfounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 6. juni 2017 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Læs mereEpidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel
Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv
Læs mereEpidemiologiske hyppighedsmål
Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereVurdering af epidemiologiske undersøgelser igen
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen kob Grove 13. februar, 2006 Program Confounding og effektmodifikation Hvad er confounding Hvad er effektmodifikation Er der confounding eller effektmodifikation
Læs mereEpidemiologiske associationsmål
Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2016 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereStudiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereBørn af forældre med psykiske lidelser
1. December 2016 Institut for Folkesundhed Sektion for Epidemiologi Vingsted seminar Baggrund Psykiske lidelser udgør et væsentligt samfundsmæssigt problem. I 2011 indløste 460.000 danskere recept på antidepressiva
Læs mereSelektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:
Læs mereEks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,
Statistik noter Indhold Datatyper... 2 Middelværdi og standardafvigelse... 2 Normalfordelingen og en stikprøve... 2 prædiktionsinteval... 3 Beregne andel mellem 2 værdier, eller over og unden en værdi
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 6 Bilag SfR Checkliste kilde 5. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Naffe A, Iype M, Easo M, McLeroy SD, Pinaga K, Vish N,Wheelan K, Franklin J, Adams J. Appropriateness of sling
Læs mereFejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard
Fejlkilder Ulrik Schiøler Kesmodel Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder 1. Selektionsproblemer 2. Informationsproblemer 3. Confounding Generelle overvejelser I Det estimat for hyppighed, som vi måler
Læs mereEpidemiologisk og biostatistisk metode i folkesundhedsvidenskab. Der er mange niveauer at gennemføre studierne på. Anvendt epidemiologi.
Epidemiologisk og biostatistisk metode i folkesundhedsvidenskab Introduktionsmodul definition/ EPIDEMIOLOGI - epi (ved, omkring) - demos (folket) - logos (læren om..) Den videnskabelige disciplin som omhandler
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereSlide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd
Slide no 1 Nana Folmann Hempler Forsker, Phd En registerbaseret undersøgelse af etniske og sociale forskelle i medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet) Forskningsspørgsmål Er der forskel i kvalitet
Læs mereHvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev
Hvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Hvorfor er forskning væsentlig? Nødvendig for at forstå sygdom Forudsætning for mere rationel diagnostik
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs mereÅrsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev
Årsager Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Årsager Hvad er en årsag? Flere typer af årsager Hvad kendetegner en årsag? Hvorfor er årsager interessante? Identifikation af
Læs mereStudiedesigns: Alternative designs
Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereMålsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Målsætning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet At belyse en videnskabelig problemstilling ved at indsamle, analysere
Læs mereEpidemiologiske associationsmål
Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Kronborg et al. 20 SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Kronborg, H., Foverskov, E., Nilsson, I., & Maastrup, R. (2. jan 20). Why do mother use nipple shield and how does it influence
Læs mereVurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereFejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation
Læs mere9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Læs mereTo grundlæggende kategorier af sygdomsmål: EPIDEMIOLOGISKE MÅL OG DESIGN-OPTIONER. prævalens og incidens
EPIDEMIOLOGISKE MÅL OG DESIGN-OPTIONER Hyppighedsmål Prævalens Incidens Kumuleret incidensproportion Incidens rate Associationsmål Relativ Risiko Risiko Differens To grundlæggende kategorier af sygdomsmål:
Læs mereVurdering af epidemiologiske undersøgelser igen
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen kob Grove 12. september, 2005 Program Confounding og effektmodifikation Hvad er confounding Hvad er effektmodifikation Er der confounding eller effektmodifikation
Læs mereOBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002
OBSERVERENDE UNDERSØGELSER Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002 Epidemiologisk design Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer
Læs mereKritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mereEksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II
Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden
Læs mereNoter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser
Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager
Læs mereIntroduktion til epidemiologi
Introduktion til epidemiologi Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet It og sundhed l 9. april 2015 l Dias
Læs mereEksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003
Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Forår 2003 1 Observationelle studier: $ Studier af forekomst (incidens, prævalens) $ Studier af sammenhænge eller kontraster "i naturen" Eksperiment, forsøg: $
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.
Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker
Læs mereStudiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard
Studiedesign Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Økologiske studier Tværsnitsstudier Case-kontrolstudier Kohortestudier Randomiserede studier Hvorfor er det vigtigt at
Læs mereTillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi
Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,
Læs mereForbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København
Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.
Læs mereVurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved
Læs mereTræthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs mereFarmakoepidemiologi Den grimme ælling
Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Jesper Hallas Professor i klinisk farmakologi Syddansk Universitet DSKFs jubilæumsmøde April 2016 Outline Datakilder i Danmark Anvendelser DKs position Hvilke ændringer
Læs mereSKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI
Læs mereFraktur efter brystkræft
DBCG s 40 års jubilæumsmøde 18. 19. januar 2018 Hotel Marselis, Aarhus Bent Kristensen Klinisk fysiologisk afd. Z, Herlev Hospital Cancer-relateret knogletab og fraktur Mekanismer: Hypogonadisme fremkaldt
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention
Læs mereEn teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann. februar 00 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser. Traditionelt
Læs mereEvidensbaseret praksis Introduktion
Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus
Læs mereUndersøgelse af en mulig sundhedsmæssig risiko i Grindsted
Undersøgelse af en mulig sundhedsmæssig risiko i Grindsted Baseret på register-data Borgermøde, Grindsted 22 oktober 2018 Annette Kjær Ersbøll Oversigt over præsentation Plan for undersøgelsen Register-baseret
Læs mereEpidemiologiske metoder
Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereHyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose
Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, ) Epidemiologiske begreber
Læs mereEpidemiologisk evidens og opsummering
Epidemiologisk evidens og opsummering Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. juni 2014 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereDepartment of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine
Department of Public Health Case-control design Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine Case-control design Brief summary: Comparison of cases vs. controls with
Læs mereEvidens og Forskning. Hoftenære Frakturer, Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital. Henrik Palm
Hoftenære Frakturer, og Forskning Henrik Palm Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Patienten
Læs mereIdeel undersøgelse af kausal effekt
EPIDEMIOLOGI KOHORTE STUDIER I Marts 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse While the individual man is an insuluble puzzle, in the aggregate he becomes a mathematical
Læs mereIntroduktion til epidemiologi
Introduktion til epidemiologi Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Sundhed og informatik l 11. april 2017
Læs mereEpidemiologiske metoder
Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for
Læs mereKIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet
KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET Det sundhedsvidenskabelige fakultet Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet Kiropraktorfonden Er
Læs mereEksperimentelle undersøgelser
Eksperimentelle undersøgelser Poul Thorsen,. september 005 Observationelle studier: Studier af forekomst (incidens, prævalens) Studier af sammenhænge eller kontraster "i naturen Eksperiment, forsøg: Studiet
Læs mereMPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003
Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970
Læs mereLivskvalitet og drænbehandling præliminære resultater. Christian Heidemann, Læge og ph.d.- stud. ØHN-afd F, OUH
Livskvalitet og drænbehandling præliminære resultater Christian Heidemann, Læge og ph.d.- stud. ØHN-afd F, OUH Baggrund OM hyppigste årsag til lægebesøg hos småbørn i før-skolealderen Ca. 80% oplevet SOM
Læs mereWEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE?
WEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE? PHD-AFHANDLING Duvald I, Møllekær A, Boysen MA, Vest-Hansen B. Linking the severity of illness and the weekend effect: a cohort
Læs mereLægevidenskabelig Embedseksamen, 6. semester Forår 2009 Epidemiologi og Biostatistik Rettevejledning
Lægevidenskabelig Embedseksamen, 6. semester Forår 2009 Epidemiologi og Biostatistik Rettevejledning Opgave 1. Angiv studiets formål, design og hvilke associationsmål, der bruges. Beskriv hovedresultaterne
Læs mereØvelse 7: Aktuar-tabeller, Kaplan-Meier kurver og log-rank test
Øvelse 7: Aktuar-tabeller, Kaplan-Meier kurver og log-rank test Formålet med øvelsen er at analysere risikoen for død forbundet med forskelligt alkoholforbrug. I denne øvelse skal analyserne foretages
Læs mereDet Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup
Det Danske Bloddonorstudie Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup 1 Fordele ved bloddonorer som studiepopulation Mange! Motiverede for at hjælpe andre. Vant til at udfylde skemaer om helbredsoplysninger.
Læs mereAktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard,
Aktiv Patientstøtte DRG-konference 2017 Projektleder, Annette Lunde Stougaard, annette.stougaard@regionh.dk Baggrunden for indsatsen koncept med gode erfaringer fra Sverige og Region Sjælland Analyse af
Læs mereEpidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts
Århus 27. februar 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts Epibasic er nu opdateret til version 2.02 (obs. der er ikke ændret ved arket C-risk) Start med
Læs mereRandomiseret kontrolleret studie. Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger
Randomiseret kontrolleret studie Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger Intervention Primær fremhjælpning af enten forreste eller
Læs merePsykosocial arbejdsmiljø og depression
Psykosocial arbejdsmiljø og depression Finn Diderichsen professor dr.med Københavns Universitet Depression som folkesundhedsproblem Måler man sygdomsbyrde som antal år som går tabt i for tidlig død, og
Læs mereTeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum
Source: www.project-read.com TeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum 22/11/2015 1 Hvad er health literacy? Health literacy på dansk Hvorfor er health literacy
Læs mereRegister-undersøgelse. Potentiel sundhedsmæssig risiko i Grindsted
Register-undersøgelse Potentiel sundhedsmæssig risiko i Grindsted Oplæg til diskussion af projektet 1. Møde i Styregruppen 4 september 2018 19 april 2018 Stephanie Lose, formand Region Syddanmark Forskningsprojekt
Læs mereDen tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen
Selvmordsforebyggelse blandt ældre mennesker opsporing og intervention v/ Jan-Henrik Winsløv, psykolog & daglig leder Enhed for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien, AUH Den tredje alder hva nu? Konference
Læs mereEksperimentelle undersøgelser
Observerende undersøgelser: Studier af forekomst (incidens, prævalens). Studier af sammenhænge eller kontraster i naturen. Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Eksperiment, forsøg: Studiet af reaktionen
Læs mereHoftenære Frakturer, Evidens og Forskning
Hoftenære Frakturer, og Forskning Søren Kring Traumesektionen Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Forskningsområder
Læs mereGruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data
Gruppebaseret Acceptance and Commitment Therapy til unge med svære funktionelle lidelser Pilot data BUP årsmøde Marts 2019 Afdelingslæge, PhD studerende Karen Kallesøe Projekt gruppe: Professor Charlotte
Læs mereMads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 19. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om
Læs merePopulation attributable fraction
Population attributable fraction Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereMåleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version
Måleproblemer A B Fejlkilder og tolkningsproblemer Svend Juul, 19. september 2007 C D 1 2 Usikkerhed og bias De vigtigste kilder til usikkerhed og bias Præcision, sikkerhed, reproducerbarhed, ryster ikke
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereBRUG AF ANDEN RECEPTPLIGTIG MEDICIN
BRUG AF ANDEN RECEPTPLIGTIG MEDICIN DBCG 40-års Jubilæumsmøde 18-19 januar 2018 Eksempler på anden receptpligtig medicin? AGENDA Introduktion Farmakoepidemiologi & databaser i Danmark Hvilken receptpligtig
Læs mereStatistikøvelse Kandidatstudiet i Folkesundhedsvidenskab 28. September 2004
Statistikøvelse Kandidatstudiet i Folkesundhedsvidenskab 28. September 2004 Formål med Øvelsen: Formålet med øvelsen er at analysere om risikoen for død er forbundet med to forskellige vacciner BCG (mod
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereDomæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital
Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer
Læs mere