På DCUM s hjemmeside kan man bl.a. finde en uddybende forklaring til de 8 tegn på mobning, som her nævnes i oversigtsform:

Transkript

1 Antimobbestrategi for Kongerslev skole Revideret september 2017 Elever, der trives, lærer mere. Vi accepterer ikke mobning på Kongerslev skole, og vi vil forebygge mobning, så alle elever kan trives og være trygge på skolen. Mobning gør ondt på hele klassen og skader fællesskabet og indlæringen. Den bedste kur mod mobning er god trivsel i klassen. Børns vilkår, Red barnet og Børnerådet har sammen med Undervisningsministeriet under mottoet: Alle for én mod mobning udviklet materiale, som kan inspirere skoler til udformning af antimobbestrategi. Vores antimobbestrategi skal sammen med skolens øvrige handleplaner sikre et inspirerende, trygt og varmt læringsmiljø, der bygger på omsorg, kammeratskab, åbenhed og ansvarlighed samt respekt for den enkelte. Alle har et medansvar for, at mobning forhindres. Handleplanen skal medvirke til en åben og positiv dialog mellem elever, personale og forældre, så vi er sammen om at understøtte Kongerslev skoles værdier og tage ansvar for løsning af eventuelle mobbeproblemer. Handleplanens formål er også at synliggøre, hvordan mobning forebygges på skolen, og hvordan vi griber ind, hvis der opstår mobning. Definition af mobning Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. Mobning adskiller sig fra drilleri blandt andet ved, at mobning foregår gennem længere tid. Mobning handler om mere end blot et offer og en mobber. Det handler også om tilskuere og medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af en eller flere personer. Mobning er et gruppefænomen, og bekæmpelse af mobning i skolen handler i høj grad om at ændre kollektive dynamikker i klasser eller på årgange. På DCUM s hjemmeside kan man bl.a. finde en uddybende forklaring til de 8 tegn på mobning, som her nævnes i oversigtsform: 1 Når drilleri ikke længere er for sjov Drilleri er typisk enkeltstående, tilfældige og spontane situationer, i modsætning til mobning, som er en systematisk udstødelse, hvor hensigten er at ekskludere nogen fra fællesskabet. 2 Når konflikter ikke længere kan løses I konflikter er der et positivt udviklingspotentiale, hvor parterne er ligeværdige og kan motiveres til at finde en løsning. Mobning er en ensidig aggressiv handling, der er personfikseret og handler om at ekskludere en eller flere personer fra fællesskabet. 3 Når udstødelseshandlinger bliver systematiske Mobning er gentagne udstødelseshandlinger i en gruppe, hvor der til sidst tegner sig et fast mønster af, at alle indtager deres rolle og det er tydeligt for alle, hvem der udelukkes og ydmyges. 4 Når fællesskaberne er præget af utryghed Mobning udspringer ofte af utrygge fællesskaber. Et utrygt fællesskab kan opstå, når eleverne ikke har noget positivt at samles om. Derfor holder man i højere grad øje med hinanden, der er en anspændt stemning, og hvis en person træder ved siden af er der en risiko for, man bliver nedgjort.

2 5 Når fællesskabet har lav tolerancetærskel Fællesskabets tolerancetærskel er afgørende for, om der finder mobning sted. Børn og unge træder ind i fællesskaberne med forskellige forudsætninger, og i et mobbefællesskab er der typisk en lav tolerancetærskel i forhold til forskelle. 6 Når fællesskabet mangler empati Angsten for at blive ekskluderet fra fællesskabet kan blive styrende for den enkelte, og ligefrem føre til at empati for andre tilsidesættes. Mobbemønstre udspringer således ikke af bevidst ondskabsfuldhed, men skyldes ofte en overlevelsesstrategi, hvor ønsket om at blive accepteret i gruppen fylder mere end medlidenhed med den der bliver mobbet. 7 Når fællesskabet er præget af magtubalance Mobning forudsætter en magtubalance, hvor det er socialt accepteret, at en eller flere personer er mindre værd end andre. 8 Når fællesskabet er præget af ensomhed Ensomhed kan skabe grobund for mobning. I klasser eller på årgange, hvor flere oplever ensomhed, forekommer der oftere mobning end i sunde og inkluderende fællesskaber. En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Det kan ske ved at man forfølger ham/hende og ikke stopper med at drille, slå, råbe, skrive dårlige ting eller grine, selv om den anden siger stop og/eller bliver ked af det. Det er mobning, når andre ikke respekterer en bestemt person og dennes grænser for, hvad der er acceptabelt. Det er mobning, når man ser ned på en anden person og bevidst nedgør den anden, for eksempel ved: at latterliggøre, blandt andet at bruge nedladende øgenavne at udstille en anden negativt, for eksempel at tale eller skrive grimme og lede ting om den anden fx på sociale medier at sprede skadelige rygter flere gange at udelukke den anden fra at være med til aktiviteter eller være en del af fællesskabet bevidst at ignorere den anden person, for eksempel ved ikke at tale til ham/hende eller vende sig bort at true den anden og få ham/hende til at føle sig utilpas og bange at tage eller ødelægge den andens ting at slå eller få den anden til at gøre ting, som han/hun ikke vil Kilde: DCUM Mobning skal ses i sammenhæng med hele skolens trivselstiltag. Mange forebyggende mobbetiltag hænger nøje sammen med tiltag, der fremmer hele skolens trivsel.

3 For at forebygge mobning er det vigtigt: 1. at alle er helt klar over, at mobning ikke er tilladt på skolen under nogen omstændigheder. 2. at alle som arbejder eller kommer på skolen - ledelsen, lærere, pædagoger, teknisk service personale, rengøringsassistenterne, elever, forældre - skal involveres i at holde øje med mobning og med at tage hånd om mobning. 3. at alle forstår og udnytter den positive rolle, som man kan spille ved at opmuntre til omsorg og ansvarsbevidst holdning til andre mennesker. Forældre og ansatte skal som omsorgsgivere være meget bevidste om tilgang og håndtering af mistrivsel og mobning. 4. at der er god plads til fysiske udfoldelser. 5. at man er særligt opmærksom på nye elever og tosprogede elever. På hjemmesiden ligger undervisningsmaterialer/værktøjer som kan forebygge mobning. For at sikre trivsel og undgå mobning gør vi følgende på Kongerslev skole: Forebyggende tiltag Overskrift Handling Ansvar Frekvens Klassetid Kan bruges til trivselsfremmende Klasselærer/tovho aktiviteter. lder/klassepædag Klassetrivsel Ad.hoc trivselopgaver Venskabsklasser Årsplan (Klassens sociale trivsel) Elevsamtaler Der er klasselærerens ansvar at have overblik over klassens og den enkelte elevs trivsel i klassen. Trivselspersonen kan inddrages, forebyggende eller i konkrete mobbeopgaver. Læs trivselspersonens arbejdsopgaver. Hver klasse på Kongerslev skole har en venskabsklasse. De laver arrangementer sammen i løbet af året. Dage afsættes i skolens kalender ved årets start. I forbindelse med årsplanlægningen, laves plan for klassens trivsel. Data fra trivselsundersøgelser kan indgå i planen, som forældrene orienteres om. Faglærerne afholder løbende samtaler med eleverne om deres faglige udbytte/mål og klasselæreren desuden om elevens trivsel og. Klasselærer/tovho lder Trivselspersonen Klasselærere/tovh oldere Klasselærer/klass epædagog/trivsels person Alle lærere Årligt Hvert år Ad hoc Fri for mobberi Skolen benytter i 0.-1.kl. Klassepædagogen 1 forløb

4 Undervisning om mobning Den gode leg/aktivitet God morgen! Ulveholdet Legevenner Legepatrulje Den blå bænk Gode overgange Kollegial respons Samtaler undervisningsmaterialet: Fri for mobberi fra Red barnet. Der skal med jævne mellemrum indgå temaet mobning i undervisningen. I DUS en kan der laves aktiviteter eller lege, der understøtter kammeratskab og trivsel i en gruppe eller klasse. Aktiviteten skal styres/planlægges af pædagogerne, således, at det ønskede mål sikres. Alle lærere i 0.-5.kl. er i klassen kl Det betyder, at læreren stille og roligt kan sige god morgen til alle elever og få skabt en hyggelig og rolig start på dagen Trivselspersonen og en DUS-pædagog kan efter behov understøtte god leg i frikvartererne. Hvis en elev fra klassen holdes uden for eller ikke har nogen legekammerater, kan der i perioder laves legepar til frikvartererne. Alle skal have en ven på Kongerslev skole! Elever fra de store klasser planlægger aktiviteter og lege i 10 frikvarteret. Elever, der ikke har nogen at lege med i frikvartererne, kan sætte sig på Den blå bænk. Så kan gårdvagten hjælpe, og andre elever invitere eleven med ind i deres leg. Det tilstræbes, at der gives information og beskeder mellem DUS og Skole (begge veje). Eksempelvis hvis en elev har haft en særlig dårlig dag. Det betyder, at der fra starten af et forløb, kan tages særligt hensyn til barnet. Til fasemøderne kan der samtales/sparres om mobning/trivselsproblemer i en klasse. Hvis der opstår mobning blandt vores elever, er samtalen og det at have tid til at lytte vigtig. Både for den, der mobber og for den, der bliver mobbet. Den primære person er klasselæreren/kontaktlæreren, men andre kan med fordel inddrages. Faserne DUSpædagogerne Alle lærere Trivselspersonen Klasselæreren Legepatruljekoordinator Gårdvagten hvert år (bh.kl. 1. kl.) Hver dag Hver dag Hver dag Personalet i fase 1 Alle pædagoger og lærere kan foreslå et punkt til dagsordenen Klasselærer/tovho lder, ledelsen, trivselspersonen, sundhedsplejersken

5 Digital dannelse Trivselsgruppen Trivselsforum Oasen Klasseforældrerådet. 3 arbejdsgrupper om Den gode klasse For at forebygge den mere skjulte digitale mobning, skal web-etik indgå i undervisningen på alle klassetrin. Vi opfordrer forældre til at følge med i deres barns aktiviteter på sociale medier. Skolelederen, trivselspersonen og skolens inklusionsvejleder holder ugentlige statusmøder ift elever i mistrivsel. Her kan mobbeproblematikker også tages op. Mobbeproblematikker og trivselsproblemer kan også tages op i dette forum, hvor eksterne fagpersoner også er til stede. Undervisning på et lille hold/eneundervisning. Kan evt. bruges, hvis en elev mistrives. Eleven kan få en pause fra det normale læringsrum og få redskaber til bedre at kunne begå sig socialt. Forældrenes indbyrdes relationer og deres kommunikation om skolen har stor betydning for det enkelte barns opfattelse af skolen og hele klassens trivsel. Derfor opfordres alle nye børnehaveklasseforældre til et tæt samarbejde omkring: Den gode klasse, og ved det første forældremøde i børnehaveklassen deles alle forældrene ind i 3 grupper. Gr. 1 skal lave et arrangement for voksne, gr. 2 skal lave et arrangement for elever, gr. 3 skal lave et arrangement for voksne og elever sammen. Lærerteamet om klassen SSPkoordinatoren, gæstelærere fx SSP-betjenten. Forældrene Skolelederen Skoleleder (psykolog, sundhedsplejerske,socialrådgiver, trivselsperson) Trivselspersonen Børnehaveklasselederen i samarbejde med skolelederen (for igangsætning) Hvert år Ugentligt 6 8 møder om året. Efter behov. 3 arrangementer det første skoleår. Hvis forældrene ønsker det, kan modellen fortsætte. Klassearbejde Trivselsmedarbejderen kan i samarbejde med klasselæreren håndtere de fleste konflikter, der måtte opstå i en klasse. Ved alvorlige og store problemstillinger kan rådgivning søges hos skoleforvaltningen eller PPR (Pædagogisk psykologisk rådgivning) Klasselærer og Trivselsmedarbej deren

6 Social tur i 4. kl. Social tur i 7. kl. Trivselsundersøgelse I forbindelse med at eleverne rykker op i fase 2, planlægger forældrerådet en tur for eleverne, og klasselæreren deltager i en del af arrangementet. Formålet er at styrke fællesskabet og kendskabet til hinanden (elever, forældre, ny klasselærer). I forbindelse med at eleverne rykker op i fase 3, arrangeres i samarbejde med Ung Aalborg en Overlevelsestur med det formål at styrke klassens fællesskab og kendskab til hinanden og den nye klasselærer. Skolen gennemfører den nationale trivselsundersøgelse blandt eleverne Forældrerådet En tur i 4. kl. Ung Aalborgkontaktlæreren i samarbejde med Ung Aalborg og klasselæreren Skoleledelsen En tur i 7. kl. Hvert år Hvis mobning finder sted, er det vigtigt at iværksætte handlinger både i forhold til mobbeoffer og mobbere, men også de passive tilskuere/medløbere. En handleplan kan bl.a. indeholde følgende elementer: Skole- og personaleniveau Alvorlig samtale med mobberen, evt. sammen med den, det er gået ud over som aktiv deltager eller lyttende. Samtale med elever, som passivt har overværet mobningen og med de klasser, som er påvirket af situationen. Forældrene til den mobbede og mobberen orienteres af klasselæreren, evt. ledelsen. Der laves handlingsplan senest 10 arbejdsdage efter, at der er modtaget oplysninger om mobning, og de berørte parter orienteres, hvilke tiltag der er iværksat. Der kan afholdes møder med forældrene til den mobbede og mobberen Der kan afholdes møder med større grupper af forældre, hvis der er tale om flere mobbere/mobbeofre. Opfølgende samtaler om mobning i berørte klasser. De aftalte initiativer i handleplanen følges op. Klasselæreren er tovholder på opfølgning. Forældreniveau Hvis man som forældre opdager eller har mistanke om, at et barn bliver udsat for mobning, skal man kontakte klasselæreren, skolens trivselsperson eller skoleledelsen. Jo tidligere vi kommer i dialog om situationen, jo hurtigere kan vi sammen aftale tiltag/handleplan. Vi anbefaler, at forældre: Taler med barnet og tager det alvorligt både i relation til mobber og den mobbede Kontakter forældre til mobber evt. med skolen som mægler Bidrager til handleplanen og følger op, indtil mobningen ophører Deltager i evt. fællesmøde mellem implicerede børn og forældre med deltagelse af klasselærer og evt. skoleledelse.

7 Klageadgang til kommunalbestyrelsen Hvis en skole konstaterer mobning, skal der udarbejdes en handlingsplan, hvoraf det fremgår, med hvilke foranstaltninger problemerne effektivt bringes til ophør. Handlingsplanen skal udarbejdes senest 10 arbejdsdage efter, at der er modtaget oplysning om problemerne. Kommunalbestyrelsen vil som udgangspunkt skulle tage stilling til enhver sag, hvor en elev eller dennes forældremyndighedsindehavere er utilfreds med skolens handlingsplan til at håndtere en konkret mobbesag. Berørte børn eller deres forældremyndighedsindehaver kan klage, hvis skolen ikke har overholdt en eller flere af de fire handlepligter, dvs.: 1. Hvis skolen ikke har en antimobbestrategi (herunder en strategi for håndtering af digital mobning), eller hvis den eksisterende antimobbestrategi ikke er egnet til formålet. 2. Hvis skolen ikke har foretaget de midlertidige foranstaltninger, der er nødvendige for at standse mobningen frem til iværksættelse af handlingsplanen 3. Hvis skolen ikke har udarbejdet eller gennemført den vedtagne handlingsplan på baggrund af en henvendelse om mobning, eller at handlingsplanen ikke er tilstrækkelig til at løse problemet. 4. Hvis skolen ikke har informeret de berørte elever/forældre om, hvilke tiltag de har vedtaget. Handleplanen kan bl.a. indeholde svar på følgende spørgsmål: Hvilke tiltag iværksættes for at bringe mobningen til ophør straks? Hvilke tiltag iværksættes på længere sigt for at undgå gentagelse af mobningen? Hvem er ansvarlig for de enkelte tiltag? Hvem og hvordan informeres om planens indhold og senere om effekten af tiltagene? Tidsramme/ansvarsfordeling for tiltagene? Fastsættelse af et tidspunkt for opfølgning på effekt af tiltag