Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Øre- næse- hals sengeafsnit Hospitalsenheden Vest- Holstebro

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Øre-næse-hals afdelingen består af en sengeafdeling og et ambulatorie, der er et samarbejde med Øre-næse-halsoperationsafsnit samt Høreklinikken. Øre-næse-hals sengeafsnit er stamafdeling for patienter med øjenlidelser, hvor det ambulante behandlingstilbud i Øjenklinikken, ikke er dækkende for patientens plejebehov. Øre-næse-hals afdelingen ledes af en administrerende overlæge og oversygeplejerske i fællesskab. På Øre-næse-hals sengeafdeling varetages den sygeplejefaglige ledelse af en Afdelingssygeplejerske. Der er ansat 18 sygeplejersker i sengeafdelingen og 7 sygeplejersker i ambulatoriet. Derudover er der ansat en klinisk sygeplejespecialist. Hospitalssengen Vest ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefaglig direktør, lægefaglig direktør og en hospitalsdirektør. Afdelingen er uddannelsessted for social og sundhedsassistenter, sygeplejestuderende, sekretærelever og yngre læger. Afsnittet er et 7 døgns-afsnit med 11 sengepladser og 9 sammedags-kirurgiske senge. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Øre- næse- hals specialet varetager plejen og behandlingen af patienter med lidelser i øre- næsehals området. Der er tale om såvel patienter med behov for sundhedsfremme, forebyggende, behandlende, rehabiliterede og pallierende/ terminal sygepleje. Hovedkategorier: - patienter indlagt til planlagt operation af diverse øre- næse- hals lidelser. - patienter indlagt pga. infektion, som behandles med intravenøs antibiotika. - patienter som er respirationstruet. - patienter der indlægges med blødning i øre- næse- hals området, efter operation, epistaxis (næseblod), blødning pga. cancersygdom. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Der er fokus på selvstændig sygeplejevirksomhed i et helhedsperspektiv. Der arbejdes forsat med tværprofessionalitet og tværsektorielt, kliniske lederskab, herunder klinisk beslutningstagen, med læringsudbytte på viden, færdigheder og kompetencer. Særligt vil der være fokus på prioritering og 2/6

3 ansvar i udøvelse af sygepleje. Temaet for 6. semester fokuser derudover på metoder til kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og teknologiske løsninger samt innovation, udvikling og forskning. Eksempler på typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger på øre- næse- hals sengeafsnit, som høre under 6. semesters fokusområder. Patientperspektivet At inddrage, reflektere og selvstændigt handle i forhold til: Patient og pårørendes forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forhold til patientens sygdomssammenhænge og sundhedsudfordringer. patient og pårørendes oplevelser af pleje- og behandlingsforløb på tværs af sektorer. Sygeplejeperspektivet Selvstændigt håndtere klinisk lederskab, samt sikre og udvikle kvalitet, der understøtter patientoplevet sammenhænge i et samlet sundhedsvæsen. Selvstændigt tage ansvar for og håndtere klinisk beslutningstagen samt inden for en rammedelegation ordinere medicin i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb Selvstændigt anvende observations- og vurderingsredskaber Selvstændigt vurdere patientens sygeplejebehov ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Selvstændigt varetage praktiske og instrumentelle sygeplejehandlinger med anvendelse af relevant teknologi, herunder it- værktøjer. Varetage uddelegerede opgaver knyttet til diagnostiske undersøgelser, behandling og medicinadministration. Selvstændigt tage ansvar for og anvende pædagogiske interventioner i vejledning, undervisning og formidling til patient, pårørende og fagprofessionelle. Medicinering Behersker medicinadministration korrekt Har viden om indikation, dispensering, administrationsvej, administrationsformer, farmakokinetik, dosering, tilsigtet virkning, bivirkning, tegn på overdosering, interaktioner og kontraindikationer. Vurderer effekten af medicinordinationen og giver relevante observationer videre til lægen. Behersker sikret lægemiddelregning ved anvendelse af præparater Blander og opsætter den lægeordineret i.v. medicin i henhold til e-dok. Udvikling af sygepleje og egne kompetencer Udviser ansvarlighed og holder sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov. Dokumentere indsamlede data samt planlagt og udført sygepleje i EPJ Videregive patientforløb ved rapportsituation, herunder anvende fagsprog. Er lydhør, tolerant og viser respekt for patienters, kollegers og samarbejdspartners forskelligheder, såsom kultur, nationalitet, sprog, religion. m.m. Varetager helhedsplejen af 2-3 patienter. Det vil sige have overblik, og selvstændigt kunne prioritere, organisere, administrere og lede sygeplejen. Kender, anvender og ajourfører sig med kliniske retningslinjer og instrukser i e-dok Argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger ud fra praksisudviklings- og forskningsbaseret viden. Indberetter utilsigtet hændelser og kender dets betydning i forhold til patientsikkerheden. 3/6

4 Metoder i klinisk praksis Af kliniske metoder anvendes sygeplejeprocessen til at observere og identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle forløb. Eksempler på kliniske observationer, sundhedsteknologi, metoder og målinger er: Ernæringsscreening urinstix TOKS VAS Blodsukkermåling Faldscreening Tryksårs-screening KRAM MRSA Innovation Kliniske retningslinjer og instrukser Sundhedsaftaler Patientsikkerhed Bjørks model inddragelse, vurdering og analyse af relevant klinisk udviklings- og forskningsbaseret viden Derudover arbejdes der med klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen med udgangspunkt i POMI- modellen 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion 4/6

5 Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maksimalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren 5/6

6 Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6/6