Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Transkript

1 Dato : 12. september 1963 Sted Anledning : Maharani s Womens College. (I 2006 skiftede uddannelsesinstitution navn til Maharani's Arts and Commerce College for Women). : Institutionens 85 års jubilæum. Oversætterens supplerende forklaringer er anført med kursiv i parentes. I skal blive storfyrstinder! af Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Rektor Parvathamma har længe set frem til denne dag, hvor Jeg ville komme til jeres college (gymnasium) og tale til jer. Som hun netop fortalte, har dette gymnasium eksisteret i 85 år, og det har uddannet og sent tusindvis af kvinder ud at virke inden for livets mange forskellige områder. Bharath (Indien) er landet, hvis befolkning har tilknytning (rathi) til Gud (Bha) eller til viden om Gud (Brahmavidya). Det er landet, hvor folk føler en naturlig tiltrækning hen imod sadhana (åndelige øvelser); landet hvor man ivrigt lytter til Det Uendeliges kalden. Denne længsel er i dag svækket. Det er en stor ulykke. I skal sørge for, at denne længsel ikke går tabt. I bør beslutte jer for, at den, i det mindste i jeres eget hjerte, vil blomstre op igen. Et intellekt, der udelukkende bliver tilskyndet af sandhed, og en bevidsthed, der ikke vil tolerere ondskabsfuldhedens og den moralske fordærvs urenheder, disse to er forudsætningerne for at opnå længslen efter at føle tilknytning til Gud. Det er den aasthi (rigdom), der vil gøre en person til en aasthika (en person, der tror på Gud)! I den udstrækning det kan, må intellektet undersøge de fundamentale problemer: Hvorfor denne fødsel; hvor fører dette liv hen; hvor er denne farefulde rejse udgået fra; hvilken påvirkning har de menneskelige handlinger på dette og fremtidige liv og så videre? Bevidstheden skal dykke dybt ned i det guddommelige, der ligger til grund for den. Den uddannelse, der ikke udvikler vinaya (ærbarhed) og viveka (skelneevne), er ren og skær spild af kostbar tid. (Begrebet skelneevne betegner evnen til at skelne mellem det varige og det flygtige; at erkende at verden er flygtig, mens Gud er varig. Ligeledes betegner skelneevnen evnen til at kunne skelne mellem, hvad der er godt eller dårlig; hvad der er rigtigt eller forkert). Uanset hvad I ellers lærer eller ikke lærer, så skal I opbygge den styrke, der er nødvendig, for at I kan forblive ærbare; så I kan modstå den objektive verdens fristelser og tillokkelser. Skelneevne er ikke den form for begavelse, der tillægges uforholdsmæssig stor værdi i dag. Skelneevne er evnen til at se tingene i deres rette perspektiv, at kunne vurdere, hvad der er flygtigt, og hvad der er varigt; hvad der er specifikt, og hvad der er universelt; hvad der er overfladen, og hvad der er dybet. I skal også have en ærbødig holdning over for fortiden og de ældre, der er i besiddelse af den fromme, åndelige visdom og erfaring, som I skal tilegne jer. I skal tillige have tro. I skal have tro på jeres egen grundlæggende guddommelighed; tro på de højere menneskelige værdier, som I kan opnå gennem seriøs udøvelse og udfoldelse af 1

2 vairagya (ikke-tilknytning). (Begrebet ikke-tilknytning omhandler ønsket om og evnen til at kunne give afkald på alle flygtige glæder). Jeres liv vil blive dejligere, hvis I også tilsætter en lille dosis fornægtelse. Hvis I får opfyldt alle jeres ønsker, så begynder livet at blive vammelt. Nægt jer selv mange af de ting, som jeres sind løber efter, og I vil opdage, at I er blevet stærke nok til at bære både en god og en dårlig skæbne. Nu til dags er folk tilbøjelige til at fokusere på tilsynekomsten, det der kan sanses, frem for tingenes reelle virkelighed. Der var engang en mand, der var en så brændende hengiven af Ganesha, at han anvendte alle sine rigdomme på at få fremstillet en statue af denne guddom. (Lord Ganesha er Herren Siva s søn, der har en elefants hoved, og som ses ridende på en mus. Lord Ganesha er en af de mest tilbedte guddomme inden for hinduismen. Han er den guddom, der fjerner vanskeligheder og forhindringer). Han fik også fremstillet den mus, der er Ganesha s transportmiddel. Desuden blev der fremstillet en paraply, et sæde og andet behørigt tilbehør, alt i guld. Senere blev han ramt af dårlige tider, og han var nødt til at sælge alle disse genstande, som han holdt så meget af. Den købmand, der tilbød at købe de forskellige guldgenstande, begyndte at veje hver enkel genstand, og han fortalte, hvilken pris de kunne indbringe. Da han sagde, at statuen af Ganesha ville indbringe det samme som statuen af musen, eftersom de begge vejede det samme, blev manden rasende og klagede over, at han var ved at blive snydt. Ganesha måtte da kunne indbringe meget mere end musen! Han reagerede på denne måde, fordi han glemte virkeligheden og fokuserede på tilsynekomsten; han fokuserede på form og navn og ikke på substansen. Hvis man tillægger det embede, som en mand besidder, værdi, så vil der ske følgende. Så snart han trækker sig tilbage og begynder at sidde på en bænk i Laal Bagh (en botanisk have i Bangalore), så vil folk holde op med at genkende og hilse på ham! Et embede er blot midlertidigt. Den uddannelse, der kun giver ydre forbedringer og glans, er blot spild af muligheder. Uddannelse skal ikke blot sørge for at skaffe en levevej. Uddannelse er for livet, et mere rigt liv, et mere meningsfyldt liv og et mere værdifuldt liv. Det gør selvfølgelig ikke noget, hvis uddannelsen også fører til et lønnet arbejde. Men den uddannede skal være klar over, at det verdslige liv ikke er alt, at et lønnet arbejde ikke er alt. Desuden skal uddannelse ikke anvendes til at udvikle evnen til at diskutere, kritisere eller vinde en polemisk sejr over ens modstandere, eller til at demonstrere ens beherskelse af sprog eller logik. Det bedste studie er det, der lærer jer at besejre denne cyklus af fødsel og død; der giver jer den mentale sindsligevægt, der ikke vil blive påvirket af udsigten til at dø; der ikke vil blive forstyrret af skæbnens velsignelser og slag. Dette studie begynder, hvor jeres nuværende studie afsluttes. Når I har studeret og analyseret denne materielle verden, vil I erkende, at den blot er en sammenhobning af godt og dårligt, og I vil stræbe efter noget, der befinder sig hinsides denne dualitet. Først efter I har erhvervet jer de menneskelige værdier: Sathya (sandhed), dharma ( rigtig handling ) santhi (fred) og prema (kærlighed), vil I se lyset. Hovedårsagen, til at det først må ske, er, at Det Grundlæggende endnu ikke er blevet erkendt eller oplevet. Når dette ikke er sket, hvordan kan I så få varig fred? Engang var der en læge, der sagde: Smør denne salve på det sted, hvor skorpionen stak din søn. Den kærlige fader spurgte sin søn: Hvor stak skorpionen dig? Drengen svarede: Der ovre i hjørnet., og faderen smurte salven på det sted på gulvet! Hvordan kan smerten så forsvinde? Bring lampen derhen, hvor der er mørke. Glæde og sorg er ikke noget, andre bringer og påfører jer. De udstråler fra jeres indre. Så helbred jer selv, lad være med at lægge skylden på andre og begynde at tænke på at helbrede dem. I bærer stakke af bøger frem og tilbage. I bærer dem fra jeres værelser til gymnasiet og tilbage igen. I ved mere om spørgsmålene end om svarene. I kan lære mere ved at iagttage og meditere end ved at lære side efter side i bøgerne udenad. De virkelige værdifulde ting kan I lære fra vedaerne (ældgamle hellige skrifter, der åbenbarer sandheden), upanishaderne 2

3 (hellige tekster, der er knyttet til vedaerne; teksterne kaldes også for vedanta) og religiøse skrifter. En pandith (skriftklog) lejede en gang en båd, der skulle bringe ham tværs over den vandrige Godhavari-flod. Da rejsen over floden begyndte, startede han en livlig samtale med bådsmanden. Han spurgte bådsmanden, om denne havde nogen uddannelse. Da svaret kom, at han ikke havde nogen, sagde den skriftkloge bedrøvet: Ak! En fjerdedel af dit liv er spildt. Det er, som havde du druknet disse år i Godhavari. Lidt senere spurgte den skriftkloge, om bådsmanden lige ville se på sit ur og sige, hvad klokken var. Bådsmanden indrømmede, at han ikke havde noget ur, og at han heller ikke ønskede at få et. Den skriftkloge beklagede dybt og sagde: Halvdelen af dit liv er endt i Godavahari. Hans næste spørgsmål drejede sig om aviser. Læste bådsmanden nogen, og hvilken avis syntes han bedst om? Bådsmanden svarede, at han ikke læste nogen, og at han heller ikke ønskede at få kendskab til nyheder. Han havde allerede nok at bekymre sig om. Den skriftkloge erklærede oprigtigt, at tre fjerdele af bådsmandens liv var gået tabt. Nu formørkedes himlen af skyer, der varslede uvejr. Der var en overhængende fare for voldsomt regnvejr. Bådsmanden vendte sig mod den skriftkloge. Nu var det hans tur til at stille et spørgsmål. Han spurgte: Kan du svømme?, og da den forskræmte passager indrømmede, at han ikke kunne, sagde bådsmanden: I så fald vil hele dit liv nu forene sig i Godavahari. Sådan er det med de uddannede i Indien i dag. De har ikke fået den træning, der kan hjælpe dem til at genvinde deres naturlige ro, når de har bekymringer eller er i alvorlig nød. I bliver revet med af de materielle fornøjelsers og tillokkelsers rivende flod. Hvor længe kan I flyde af sted på denne måde? Så længe I lever i ønskernes verden, må I være forberedt på at møde både glæde og sorg. Hvis I inviterer minister Bhoga (materiel fornøjelse), så må I være forberedt på, at hans privatsekretær Roga (sygdom) også kommer med! Hvis I på den anden side inviterer minister Thyaga (opofrelse; forsagelse), eller hans kollega minister Yoga (her: Meditation), så vil I være glade for også at få besøg af deres privatsekretær Bhoga (materiel fornøjelse), der spiller en mindre rolle i sin herres nærværelse. Sand og ægte uddannelse er ikke at kunne beherske et antal sprog. Jeg mindes en hændelse, der fandt sted for et stykke tid siden. Hustruen til en veluddannet gentleman plejede at modtage breve fra en vis Lakshminarayana. Hendes mand nærede mistanke om, at han var en kæreste fra hendes gymnasietid. Så da der en dag kom et telegram, der bad hans hustru om at møde Lakshminarayana på jernbanestationen, skjulte han beskeden. Opfyldt af vrede over den fremmede, såvel som sin hustru, afventede han begivenhedernes gang. Tragedien blev afværget, da Lakshmi, veninden fra gymnasiet, kom farende ind i huset. Hun udtrykte skuffelse over, at mandens hustru ikke havde hentet hende på stationen i henhold til telegrammet. Det viste sig, at hun var kommet til netop denne by, fordi hendes mand, Narayana, var blevet forflyttet til dette sted! Det, blot at have evnen til at kunne læse og skrive, er kilden til sådanne tåbelige mistanker! Hvad er værdien af uddannelse, hvis man ikke finder en retskaffen adfærd hos dem, der påstår, de er blevet uddannet? I skal udvikle en ren og stærk karakter. Husk på, at de fleste af jer vil blive gift, og at I vil få et stort ansvar med at passe og opdrage familien. Det er en meget værdifuld chance for at nå målet. (Målet er at blive forenet i Gud og derved undslippe cyklussen af fødsel og død). Lær at tilpasse jeres sympatier og antipatier til jeres nye families normer; lær opofrelsens og den uselviske tjenestes blide og nænsomme kunst. Når I reagere vredt over for jeres svigermoder, så husk på, at dagen vil komme, hvor I selv vil få en svigerdatter! Prøv at værdsætte deres synspunkter. Måske har de større forudseenhed, større erfaring og større ansvarsfølelse. Måske ved de mere om ting og om folk, end I, der er nye medlemmer i deres husstand. 3

4 Jeres mands familie, som I ved ægteskabet træder ind i, er en god øvelsesplads. Den er en sadhana-kshethra (et område, hvor man kan praktisere åndelige øvelser). Lad være med at fare op, når nogen påpeger jeres fejl. Undersøg i stedet jeres egen opførsel og find fejlene hos jer selv. Undersøgelse af sig selv er det første skridt hen imod at forbedre sig og opnå fred i sindet. Lad være med at overdrive andres fejl, men vær tålmodige over for dem og se fejlene som værende små. Overdriv i stedet jeres egne fejl og se dem som store. Stræb efter at fjerne dem hurtigt. Opfat alle dem, der kritiserer jer, som jeres venner og sympatisører, for de giver jer advarselssignaler i tide. I dag konstaterer Jeg, at den kynisk kværulantiske kunstart har spredt sig til alle steder. Det er et farligt tegn. Af den grund er ærbødigheden og ærefrygten forsvundet. Respekten for lærerne er også væk. Selvfølgelig findes der lærere, der nedbryder deres egen værdighed ved handlinger så som at tigge cigaretter af deres egne elever! Der var engang en morder, der skulle have sin dom i retten. Idet han fremførte sit forsvar, plæderede han: Jeg er Atma (Den guddommelige Gnist), som det bekendtgøres i Bhagavad Gita. Hvordan kan jeg dræbe; hvordan kan den afdøde være blevet dræbt? Dommeren svarede: Så har du ingen grund til at bekymre dig. Du vil ikke dø, når du bliver hængt; ej heller kan du blive henrettet. Alt er Atma, der er udødelig, der ikke kan slås ihjel og som er i alle! For sådanne mennesker gælder dharma (her: Loven) kun, når det passer dem. Ellers bekymrer de sig ikke om dens bud. I skal udvikle et mildt temperament og en venlig tale, der vil være en naturlig konsekvens af et sådant temperament. Tal uden vrede eller ondskab; tal uden at være kunstig eller opstyltet. Tal lige fra hjertet. Så vil I sprede glæde og kærlighed blandt alle. Når jeres forældre beklager, at de ikke har råd til at klæde jer, som I gerne vil, eller siger, de ikke har råd til de forskellige pyntegenstande, som I higer efter, så lad være med at blive hysteriske og begynde at skændes med dem. Vær stærke nok til at modstå fristelsen til at give efter for gruppepres. Guna-poshana (at pleje de gode kvaliteter) er lige så vigtigt som deha-poshana (at pleje kroppen), husk det. I går omkring i smukt tøj, I fylder busserne, og I bærer rundt på stakke af bøger. Men lad Mig fortælle jer, at det bedste skønhedsmiddel for kvinder er en god karakter. I skal tillægge nishttha (selv-disciplin) større betydning end nashttha (morgenmad). I kan springe morgenmaden over, men ikke selv-disciplinen. Fra nu af skal I leve et kontrolleret og disciplineret liv. Gør denne livsførelse til en vane; til en rustning, der vil beskytte jer mod at lide skade. I en fastsat periode hver dag bør I bede til Gud og fremsige Hans navn eller meditere på Hans herlighed. I vil opdage, at det til overflod er udbytterigt. Lad være med at sige: Lad mig få en forsmag på belønningen, så skal jeg nok begynde på de åndelige øvelser. I skal praktisere, så vil oplevelsen følge; så må den følge. Dette gymnasium er kendt som Maharani s Womens College. Jeg ønsker, at hver eneste af jer bliver en maharani (storfyrstinde) i jeres kommende husstand. Storfyrstinder iagttager verden fra paladsets indre gemakker. Det gør de gennem sprækker i muren eller fra de afspærrede områder. De kan se, men de er i sikkerhed for andres øjne. Det er den højeste sthree-dharma (den højeste af kvindens pligter), som det er fastlagt i sastraerne (de hellige skrifter). I bør ikke være synlige, og I bør ikke være nogen, folk snakker om. I skal holde jer væk fra offentlighedens blik. I skal være stille og usynlige ægtefæller. I skal være dem, der inspirerer de øvrige i familien, og I skal være dens lærere. Hvis I ønsker, at andre skal ære jer, bør I også ære dem. Hvis andre skal tjene jer, så tjen dem først. Kærlighed avler kærlighed; tillid skaber tillid. I kølvandet på selvforherligelse og selviskhed kommer ulykker. Rent faktisk er det sådan, at ingen glæde kan måle sig med glæden ved at tjene andre. Vær som dette ur; vis det rigtige klokkeslæt til alle, der ønsker at 4

5 vide det, uanset hvilke personer der kommer for at få denne information. Uret føler hverken sympati eller antipati. Folk kalder jer kvinder svage. Tror ikke på det. Hvordan kan I være svage, når I er begunstiget med alle disse stærke kvaliteter: Intelligens, selv-disciplin, åndelige evner, bevidsthed om andres fortræffeligheder, bevidsthed om jeres egne fejl samt ivrigheden efter at forbedre jer? Jeres rektor spurgte Mig, om Jeg ville plante et Champaka træ i gymnasiets have, og det gjorde Jeg med glæde. (Champaka træet regnes for at være et helligt træ. Det er gigantisk stort og rigt blomstrende. Træet kan blive mange hundrede år gammelt). Men det, der vil skænke Mig endnu mere glæde, er at plante bønnens spæde spire i jeres hjerter. Et liv i bøn vil ikke give efter for lidenskabens raseri. Det vil være en kilde til styrke og samarbejde. Nedgangen i udøvelsen af den åndelige øvelse, namasmarana (ihukommelse af Guds navn) har været årsagen til tilbagegangen i dette land. Nu til dags er en enkel husstand splittet i ti forskellige fraktioner og politiske partier. Personer, der ikke er i stand til at forbedre forholdene i deres eget hjem, er begyndt at reformere og forbedre landet og råder til samarbejde og harmonisk sameksistens med andre. Viden om Den guddommelige Gnist er selve grundlaget for alle mennesker. Denne viden er glemt, og det er årsagen til asanthi (ufred), til al den uro og forvirring samt til den moralske krise, der i dag er at finde i landet. Jeg er kommet for at vække de sovende og formidle dette budskab til dem. Jeg velsigner, at I alle må få et liv fuld af glæde og fred. Jeg velsigner, at dette gymnasium må fungere i mange mange år endnu, og at det fortsat vil hjælpe dette lands kvinder til at realisere sig selv og hjælpe andre med at gøre det samme. Oversat af 5