Maria og bioanalytikeren

Transkript

1 Maria og bioanalytikeren Maria får undersøgt sine nyrer Af: Anette Riis og Martina Jürs

2 Anette Riis og Martina Jürs Maria og bioanalytikeren Maria får undersøgt sine nyrer Copyright 2015 Danske Bioanalytikere Skindergade København K Tlf.: dbio@dbio.dk Skrevet af: Anette Riis Illustreret af: Martina Jürs Layout og tryk: Kailow Graphic 2. hæfte i serien om Maria og bioanalytikeren Tidligere er udkommet: Maria og bioanalytikeren Maria får taget en blodprøve (2010) Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller kopiering af denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden Danske Bioanalytikeres skriftlige samtykke. Maria og bioanalytikeren Maria får undersøgt sine nyrer kan rekvireres hos Danske Bioanalytikere. ISBN udgave, 1. oplag oktober 2015

3

4 Maria er 7 år og har et par gange haft meget ondt, når hun skulle tisse. Maria har haft det, man kalder en urinvejsinfektion.

5 En urinvejsinfektion er, når der kommer bakterier i ens tis, og det gør ondt, når man skal tisse. For at det ikke skal gøre ondt mere, skal Maria have noget medicin. Maria har haft bakterier i hendes tis et par gange i løbet af det sidste halve år. Derfor vil lægen gerne have lavet en undersøgelse af Marias nyrer.

6 Hvorfor det? spørger Maria. Lægen forklarer, at en undersøgelse af nyrerne kan fortælle, hvordan nyrerne har det, og om de har kunnet klare at have besøg af alle de bakterier.

7 Maria og far kører i bil til hospitalet. På hospitalet er der en afdeling, der hedder Nuklearmedicinsk Afdeling, hvor der arbejder bioanalytikere. Det er her, at Maria skal have lavet en undersøgelse af nyrerne.

8 Selv om Maria går i skole, vil hun rigtig gerne have Orla med. Orla er Marias sorte og lidt slidte tøjhund. Heldigvis er far også med.

9 Far og Maria går ind på hospitalet og finder Nuklearmedicinsk afdeling. Det lyder altså lidt mærkeligt det navn siger Maria til far. Det synes far også. Vi kan prøve at spørge bioanalytikeren, hvad ordet betyder siger far.

10 Maria bliver kaldt ind, og bioanalytikeren giver Maria og far hånden. Hun siger, at hun er bioanalytiker, og at hun hedder Lise. Maria vil gerne vide, hvad det mærkelige navn betyder, men hun tør ikke rigtigt spørge. Hun rykker lidt i fars jakke, og så spørger far bioanalytikeren om, hvad Nuklearmedicinsk betyder.

11 Bioanalytikeren fortæller, at det hedder Nuklearmedicin, fordi vi bruger noget sporstof til at undersøge nyrerne med. Myrer? Har jeg myrer i kroppen? spørger Maria. Nej siger Lise og smiler du har nyrer, ikke myrer.

12 Nu vil Lise gerne kigge på Marias arm. Hvorfor? spørger Maria. Lise fortæller, at det er fordi, at sporstoffet skal sprøjtes ind i en blodåre. Sporstoffet sætter sig i nyrerne og lyser op, så man kan tage et billede af nyrerne.

13 Lise binder et stramt bånd omkring Marias arm. Maria kigger på sin arm. Lise fortæller, at hvis Maria kun havde været 5 år, så ville børneafdelingen have lagt den lille plastikslange ind i armen. Men fordi Maria er ved at være en stor pige, så gør Lise det.

14 Det giver bare et lille prik, lige som hvis du får taget en blodprøve siger Lise. Efter stikket sætter Lise et stort stykke plaster på, for plastikslangen skal blive inde i armen. Lise sprøjter nu sporstoffet ind. Maria mærker ikke noget.

15 Det var det siger Lise. Nu skal der bare lige gå lidt tid, før vi kan tage billeder af dig, Maria. Nu kan Maria og far sætte sig og vente et par timer, mens sporstoffet finder hen til Marias nyrer. Maria får et stort glas saftevand.

16 Maria tænker. Måske vil en mand med et stort kamera tage billeder af Maria ligesom morfar, når han tager billeder af Maria og hendes lillebror.

17 Lise kommer og henter Maria og far. Så Maria, nu er der tid til, at du skal have taget nogle billeder af dine nyrer. Lise åbner en stor dør, og derinde står der bare en stor maskine ingen morfar!

18 Lise fortæller, at det er den store maskine, der skal tage billeder af Marias nyrer. Maria skal op at ligge på en lidt sjov seng. Sengen kan køre. Lise kører sengen hen over en stor kasse. Der hænger også en stor kasse over sengen. Maria synes, det er lidt sjovt. Far står lige ved siden af Maria.

19 Lise kører de 2 store kasser lidt tættere på Maria, men de kommer ikke til at røre ved Maria. Det er de 2 store kasser, som er kameraerne, og de skal nu tage nogle billeder af Marias nyrer. Nu skal du ligge helt stille siger Lise. Du skal bare trække vejret, helt som du plejer, og far må gerne blive hos dig.

20 Lise kører med de 2 store kameraer. Det er lidt lang tid at skulle ligge helt stille, og Maria spørger: Er vi snart færdige? Ja, vi er snart færdige, Maria siger Lise. Du er godt nok god til at ligge stille.

21 Nu har Maria mødt en bioanalytiker, endda en der kan tage billeder af noget, Maria har inde i kroppen. Maria og far vil nu køre hjem og fortælle mor og lillebror om, hvor dygtig Maria var til at ligge stille.

22 Efter noget tid bliver Marias far ringet op af lægen. Lægen fortæller, at Marias nyrer ser rigtigt fine ud.

23 Hvad laver en bioanalytiker? Hvis Hvis du du bliver bliver syg, syg, kan kan bioanalytikeren bioanalytikeren hjælpe hjælpe lægen lægen med med at at finde finde ud ud af, af, hvad hvad du du fejler. fejler. Hvis du bliver syg, kan bioanalytikeren hjælpe lægen med at finde ud af, hvad du fejler. Får og ondt i halsen, kan lægen sende prøve til laboratoriet, som undersøger, Får du du feber feber og og ondt ondt i halsen, halsen, kan kan lægen lægen sende sende en en prøve prøve til til laboratoriet, laboratoriet, som som undersøgesøger om om du har under- om du bakterier du har har bakterier bakterier eller eller virus. eller virus. De kan virus. De også De kan fortælle, kan også også fortælle, hvilken fortælle, hvilken medicin hvilken medicin du skal have. medicin du du skal skal have. have. Bioanalytikeren kan tage mange forskellige prøver. Når blodprøverne er analyseret, Bioanalytikeren kan kan tage tage mange mange forskellige forskellige prøver. prøver. Ud Ud fra fra resultaterne resultaterne af af blodprøverne blodprø- kan bioanalytikeren f.eks. fortælle, om du har fået væske nok, eller om du mangler vitaminer. verne kan kan bioanalytikeren bioanalytikeren f.eks. f.eks. fortælle, fortælle, om om du du har har fået fået væske væske nok, nok, eller eller om om du du mangler Bioanalytikeren kan også fortælle, om du har sukkersyge eller astma. mangler vitaminer. vitaminer. Bioanalytikeren Bioanalytikeren kan kan også også fortælle, fortælle, om om du du har har sukkersyge sukkersyge eller eller kræft. kræft. Hvis har spist noget, du ikke kan tåle, kan bioanalytikeren finde ud af, hvad det er, Hvis du du har har kræft, kræft, kan kan bioanalytikeren bioanalytikeren tage tage billeder billeder af af kroppen kroppen og og fortælle, fortælle, hvor hvor kræften du ikke kan kræften sidder. sidder. tåle. Hvis din bedstefar og far er syge af en særlig sygdom, så kan bioanalytikeren finde ud af, Hvis du du har har kræft, kræft, så så kan kan lægen lægen tage tage en en lille lille celleprøve celleprøve af af kræften kræften og og sende sende den den til til laboratoriumet, laboratoriumet, hvor om du kan få den samme hvor bioanalytikerne bioanalytikerne kigger sygdom. kigger på på cellerne cellerne og og ser, ser, hvilken hvilken type type kræft, kræft, det det er. er. Hvis Bioanalytikeren kan også undersøge, hvordan kroppens organer fungerer, og kan tage Hvis du du har har spist spist noget, noget, du du ikke ikke kan kan tåle, tåle, kan kan bioanalytikeren bioanalytikeren finde finde ud ud af, af, hvad hvad det det er, billeder af kroppens er, du du ikke ikke kan kan tåle. tåle. forskellige dele. Hvis Når du bliver voksen, du blive bloddonor og få tappet en pose blod i blodbanken. Hvis din din bedstefar bedstefar og og far far er er syge syge af af en en særlig særlig sygdom, sygdom, så så kan kan bioanalytikeren bioanalytikeren finde finde ud ud af, af, om om du du også også kan kan få få samme samme sygdom. sygdom. Blodet skal bruges til at hjælpe meget syge mennesker på hospitalet. Når du bliver voksen, kan du blive bloddonor og få tappet en pose blod Når du bliver voksen, kan du blive bloddonor og få tappet en pose blod i blodbanken. blodbanken. Blodet skal bruges til meget syge mennesker på Blodet skal bruges til meget syge mennesker på hospitalet. hospitalet. Hvis Bioanalytikerne man har svært laver mange ved at andre få børn ting. på Læs naturlig mere på: måde, så kan bioanalytikeren Hvis man har svært ved at få børn på naturlig måde, så kan bioanalytikeren hjælpe hjælpe med at lave et barn via med reagensglasmetode. at lave et barn via reagensglasmetode. Bioanalytikeren Bioanalytikeren arbejder arbejder med med at at analysere analysere forskellige forskellige typer typer af af biologisk biologisk prøvematerialeriale. Det prøvemate- Det kan kan være være f.eks. f.eks. blod, blod, væv væv eller eller urin. urin. Endvidere Endvidere undersøger undersøger bioanalytikere, bioanalytikere, hvordan hvordan kroppens kroppens organer organer fungerer fungerer og og kan kan tage billeder/skanninger af kroppens forskellige tage billeder/skanninger af kroppens forskellige dele. dele. Læs mere på: Læs mere på:

24 Martina Jürs er født i 1970 og uddannet bioanalytiker i 1993 på Klinisk Biokemisk Afdeling på Hillerød Hospital. Martina har arbejdet som bioanalytiker i det offentlige, det private og på Grønland. Hun har især arbejdet med mikrobiologi og biokemi. Martina har altid været fagligt aktiv, og i dag er hun valgt som næstformand i Danske Bioanalytikere. Hun er desuden mor til to børn på 12 og 14 år. Anette Riis er født i 1975 og uddannet bioanalytiker i 1997 på Klinisk Biokemisk Afdeling på Regionshospitalet Herning. Efter uddannelsen har Anette arbejdet på Klinisk Biokemisk Afdeling, indtil hun i 2003 blev ansat på Nuklearmedicinsk Afdeling på Regionshospitalet Herning. Annette underviser bioanalytikerstuderende og er også kvalitetskoordinator. Hun har desuden to børn på 6 og 8 år.