Velkommen til Dansk Som Andetsprog (DSA) på Aabybro Skole, Jammerbugt Kommune
|
|
- Jeppe Bertelsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Velkommen til Dansk Som Andetsprog (DSA) på Aabybro Skole, Jammerbugt Kommune Jf. Folkeskolelovens bestemmelser tilbyder Aabybro Skole dansk som andetsprog til tosprogede børn, som har fået opholdstilladelse og derfor har et cpr.nr. DSA-undervisningen har lovhjemmel i Folkeskolelovens 4 samt Bekendtgørelse 690 og der arbejdes ud fra den dertil beskrevne vejledning Der tages desuden udgangspunkt i Jammerbugt Kommunes integrationspolitik, der har følgende overordnede målsætning: Borgere med anden etnisk herkomst end dansk skal kunne leve og fungere som aktive samfundsborgere på lige fod med borgere med dansk herkomst med de rettigheder og pligter, der hører hertil. Ansvaret for en vellykket helhedsorienteret integration hviler ikke alene på de, der skal integreres og udvalgte medarbejdere i kommunen alle i Jammerbugt Kommune har et medansvar (Jammerbugt Kommunes integrationspolitik 2016). Målgruppe Med tosprogede børn menes de børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt til det omgivende samfund lærer dansk. Børn som har fået opholdstilladelse og ikke har dansk som modersmål: o Familiesammenførte hvor den ene part er gift med en dansk statsborger o Familiesammenførte hvor ingen af forældrene har dansk som modersmål o Børn der har opholdt sig i asylcebtre inden opholdstilladelsen blev givet (kan have stiftet bekendtskab med dagtilbud eller skole) o Kvoteflygtninge (FN flygtninge) o EU-borgere Formål Principper og målsætninger for integration i skoleområdet er at: o Indskrivning sker i almen institution/almen klasser i lokalområdet ud fra et nærhedsprincip o Der er frit institutions- og skolevalg ud fra gældende regler på området o Der skal gives målrettet, behovsbestemt basisundervisning/sprogstøtte med styrket fokus på overgange o Basisundervisningen er organiseret på 5 skoler med modtagehold samt ved enkeltintegration dvs. ingen modtageklasser o Der gives intensiv kompetenceudvikling af medarbejdere på alle institutioner for o Sikre at der er de rette kompetencer på alle institutioner o Kompetenceudviklingen er tilrettelagt så den organisatoriske læring understøttes,
2 således at medarbejderne i almendelen også har en forståelse af, hvilke udfordringer/ behov flersprogede børn har o Der er tæt samarbejde med PPR o Indsatsen understøttes af et ressourceteam Målet er at give de tosprogede elever samme forudsætninger som andre elever for videre uddannelse og lyst til at lære mere med henblik på at kunne deltage i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale og kulturelle liv med samme rettigheder og pligter som øvrige borgere. Målet er endvidere at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre Hverdagspraksis i DSA bygger derudover på Aabybro Skoles vision og udviklingsstrategi NY SKOLE NYE VEJE, som har følgende overordnede visioner/mål: - Alle elever trives og lærer i en skoledag, som giver lyst til at lære i udfordrende læringsmiljøer - Alle skolens team arbejder i professionelle læringsfællesskaber, hvor systematisk brug af data og videndeling er grundlæggende for arbejdet med at understøtte elevernes læring og trivsel - Samarbejdet mellem skole og hjem er rammesat, så det understøtter elevernes trivsel og læring, dannelse og uddannelse - Aabybro Skole er en åben skole, som danner eleverne til at agere og deltage i samfundet som demokratiske verdensborgere - Ledelsen sikrer omsætning af politiske mål og retningslinjer og sætter tydelig retning for skolens udvikling Organisering Undervisningen i dansk som andetsprog på Aabybro Skole er organiseret på modtagehold. Det vil sige, at den enkelte elev er tilknyttet en stamklasse i den almene skoledel men i det omfang, eleverne har behov for det, følger de et intensivt sprogforløb på hold med andre tosprogede elever. Det vil sige, at undervisningen på modtagehold understøtter den almene undervisning i klassen. Eleverne integreres på denne måde gradvist i det almene skoletilbud over en to-årig periode fra den dag de stifter bekendtskab med dansk skole eller daginstitution. Dansk som andetsprog er en integreret del af den almene undervisning i den tid, hvor eleven befinder sig i stamklassen. Sprog og fag tænkes sammen ved brug af undervisningsdifferentiering ud fra individuelle hensyn og perspektiver på den enkeltes sprogudvikling. På et modtagehold må der max være 7 elever på samme tid. Der kan således godt være flere elever tilknyttet modtageholdet i løbet af en undervisningsuge. Det tilstræbes, at eleverne undervises på hold, der er tilrettelagt ud fra elevernes sproglige forudsætninger.
3 Elever på modtagehold må aldersmæssigt strække sig fra klasse. Da vi på Aabybro Skole har et 10. klassecenter kan elever herfra også modtage undervisning i DSA, hvis der er behov for det. Beskrivelse af Dansk Som Andetsprogsundervisningen Undervisningens indhold er fastsat i Fælles Mål. Der skelnes mellem dansk som andetsprogbasis og dansk som andetsprog-supplerende. Dansk som andetsprog-basis; er beregnet for elever, som ved optagelse i skolen ikke har forudsætninger i dansk til at kunne deltage i klassens undervisning med rimeligt udbytte. Her vil undervisningen tilrettelægges ud fra en analyse af elevernes mulighed for et sprogligt deltagelsesperspektiv, fagundervisningsperspektiv samt sprogundervisningsperspektiv. Dansk som andetsprog-supplerende; er beregnet for elever, som ved optagelse i skolen har sproglige forudsætninger i dansk til at kunne deltage i klassens undervisning, men som alligevel har behov for undervisning i dansk som andetsprog. Her tilrettelægges undervisningen primært ud fra et fag- og sprogundervisningsperspektiv. For såvel basisundervisningen og den supplerende undervisning gælder det, at undervisningens indhold altid er forankret i følgende kompetenceområder: o Læsning o Lytning o Skrivning o Tale Det er således disse fire kompetenceområder, der skal arbejdes med i dansk som andetsprogsudviklingen. Visitering Visitation af elever til dansk som andetsprog sker i tæt samarbejde med forvaltningens ressourceteam. Der er følgende visitationsrunder i et to-årigt forløb: o Startpakke - 3 mdr. Starter den dag barnet rammer en dansk institution. I løbet af de tre mdr. skal der udarbejdes en pædagogisk udviklingsplan (SMITTE-model), der danner grundlag for visitationsperiode 1 o Efter 12 mdr. udarbejdes ny SMITTE-model, der danner grundlag for visitationsperiode 2 o Efter 18 mdr. udarbejdes ny SMITTE-model, der danner grundlag for visitationsperiode 3 Der revisiteres ikke uden ny revideret pædagogisk udviklingsplan i form af en SMITTE-model. Efter 24 mdr. modtager eleven i udgangspunktet ikke længere dansk som andetsprog på modtagehold. Der kan være enkelte tilfælde, hvor sprogstimuleringen fortsætter i forhold til specifikke individuelle mål. Undervejs i de to år sprogundervisningen pågår udsluses eleven gradvist til den almenklasse, eleven tilhører.
4 Der findes et udvidet modtagehold for elever, der er flyttet til Danmark efter, de er fyldt 14 år. Undervisningen finder sted i Saltum, og begrænsningen på to år gælder ikke for disse elever. Pædagogisk udviklingsplan - SMITTE Som en vigtig del af visitering og revisitering til DSA udarbejdes der en individuel pædagogisk udviklingsplan for hver elev. Udviklingsplanen udarbejdes i tæt samarbejde mellem DSAmedarbejderne og de lærere i almenområdet, der har DSA-elever i klassen. Den pædagogiske udviklingsplan udarbejdes i et SMITTE-skema. SMITTE-skemaet er en basal del af revisiteringen, da det er en status på elevens faglige og sociale udvikling. Pædagogisk praksis I både skole og SFO tager al aktivitet udgangspunkt i elevens individuelle pædagogiske udviklingsplan, som indeholder beskrivelser, mål og metoder for undervisningen. I hverdagen arbejder vi på, at der skabes en fælles forståelse for elevernes vanskeligheder, og for hvordan den enkelte elev støttes bedst muligt i skolen, i fritiden samt hjemme hos forældre/værge, så eleven oplever succes og sammenhæng i dagligdagens aktiviteter. Det gør dagligdagen mere overskuelig for eleven og giver eleven mere overskud til at overvinde eller kompensere for sine sproglige udfordringer. Vi lægger vægt på at møde eleven der, hvor eleven er samt at skabe tryghed, gode relationer og forudsigelighed i hverdagen. Ligeledes lægges der vægt på at udfordre elevens nuværende komfortzone i et udviklingsperspektiv. Dette foregår bl.a. ved den gradvise udslusning i det almene skoleområde. Målet med undervisningen er at give eleverne optimale udviklingsmuligheder, så de på sigt kan deltage aktivt i samfundet med de sproglige forudsætninger, de har. I DSA har lærere og pædagoger et dobbelt fokus. Det vil sige, at der i DSA er tale om et varieret undervisningstilbud, som er baseret på undervisningsdifferentiering og inklusion. Der bliver som en del af det sproglige læringsbegreb arbejdet med dansk kultur, normer og værdier samt hensigtsmæssige udtryksformer. Der arbejdes desuden med inklusion i et skoleperspektiv og i et samfundsperspektiv. I hver enkelt situation overvejes det nøje, hvorvidt eleverne vil profitere af at deltage i større arrangementer i og udenfor skolen eller ej. Eleverne hjælpes og guides i forhold til deltagelse i eksempelvis fødselsdage hos klassekammerater. SFO SFO-tilbuddet på Aabybro Skole er også tiltænkt elever med to-sprogsudfordringer. Det er netop væsentligt, at eleverne, der er knyttet til DSA i undervisningssammenhænge, har en naturlig, social omgang med de øvrige SFO-børn på Aabybro Skole. Dette er med til at styrke integrationen i det danske samfund, da der her indirekte og direkte arbejdes med sociale, spilleregler, omgangstone, normer, osv. Der er et tæt samarbejde mellem undervisningstilbuddet i DSA og SFO en. Det betyder blandt andet at pædagogerne, som arbejder i SFO, også er tilknyttet undervisningstilbuddet i DSA, således at eleverne oplever kendte voksne og sammenhæng mellem skole- og fritidsdel.
5 Samarbejde mellem skole og hjem I DSA lægger vi stor vægt på et reelt, konstruktivt og gensidigt samarbejde mellem skole og hjem. Vi arbejder for et højt informations- og kommunikationsniveau, som sikrer, at såvel skole som hjem kontinuerligt er opdaterede på væsentlige forhold omkring eleven. Vi læner vi os op ad skolebestyrelsens princip for samarbejde mellem skole og hjem. Skolen: Sikrer relevant kommunikation til forældrene via forældreintra Inviterer til forældremøder, skole-hjem-samtaler, sociale arrangementer m.m. Er i dialog med klasseforældrerådene i de enkelte klasser Forældrene: Holder sig orienteret på forældreintra Støtter op om deres barns læring Overfor deres barn støtter op om skolens arbejde Kommunikerer åbent med skolen om særlige forhold i hjemmet, der har relevans for barnets trivsel og læring Sørger for, at deres barn møder undervisningsparat i skole, hvilket betyder, at barnet er udsovet, har fået morgenmad, har lavet lektier og har madpakke og evt. idrætstøj/svømmetøj med i skole I særlige tilfælde rekvireres der tolk for at sikre forståelsen mellem skole og hjem. Læringssamtaler. Der afholdes 2 årlige læringssamtaler vedrørende hver elev i DSA. Samtalerne afholdes med udgangspunkt i den stamklasse eleven tilhører på almenområdet. Til minimum en af samtalerne er der repræsentation fra DSA-personalet. Samtalerne ligger i hhv. efteråret og foråret. Fokus er på den enkelte elevs sproglige udvikling, læring og trivsel. Samarbejde med PPR Udvikling af pejlemærker for den pædagogiske opgave sker i tæt samarbejde med PPR og skolens ledelse. PPR, ledelse og personalets samarbejde omkring den konkrete opgaveløsning varierer afhængigt af kravet i opgaven. PPR varetager konsultative forløb i forhold til enkelte medarbejdere og i team. PPR tilbyder i samarbejde med ledelsen supervision til personalet på Aabybro Skole.
Velkommen til AKT-tilbud CTU i Jammerbugt Kommune
Velkommen til AKT-tilbud CTU i Jammerbugt Kommune På Aabybro Skole og på Fjerritslev Skole tilbydes der specialklasseundervisning for kommunens elever med behov for særlige hensyntagen og støtte indenfor
Læs mereIndsatsområder og målsætninger
Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Udkast revideret marts 2017. Ændringer jf. Direktionens anbefalinger pr. 28. marts er markeret med gult. Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereFlersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe
BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens
Læs mereRessourcetildelingsmodeller (3 TIL 6 ÅR)
Ressourcetildelingsmodeller BASISUNDERVISNING I DANSK SOM ANDETSPROG (3 TIL 6 ÅR) Kortlægning Visitation Ugennemsigtige tildelingskriterier Tildeling sker en gang årligt ud fra børnegrundlaget pr. 1/1
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs mereRessourcetildelingsmodeller
Ressourcetildelingsmodeller BASISUNDERVISNING I DANSK SOM ANDETSPROG Kortlægning Organisering utidssvarende På de fleste skoler har man elever, der har brug for sprogstøtte Uensartet tilbud til eleverne
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereIntegrationspolitik. for. Tønder Kommune
Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...
Læs mereSagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 22-02-2017 Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet Kompetenceudviklingsplanen er formuleret på baggrund af en behovsafdækning
Læs mereFaglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Side 1 af 8 Sammenlignelig brugerinformation Kjellerup Skole Profil og undervisning Pædagogiske principper Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... På Kjellerup Skole anerkender vi, at tryghed for
Læs mereOptagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.
Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen
Læs mereSupercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder
Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereAsylklasserne på Humble Skole
Asylklasserne på Humble Skole Siden foråret 2011 har der på Humble Skole været asylbørnehave, klasser og klub for asylbørn på den sydlige del af Langeland. Asylklasser: Asylelever fra 0.kl. til 6.kl. går
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereMålet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION 2 En god skole er derfor en fællesopgave, der løses i et tæt og
Læs mereOrientering Ny model på to-sprogsområdet SKU
Orientering Ny model på to-sprogsområdet SKU 17.11.2016 Beslutninger 07.04.2015 Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet Skoleudvalget finder, at den nuværende beløbsramme som minimum modsvarer behovet;
Læs mereAsylklasserne på Humble Skole
Asylklasserne på Humble Skole Siden foråret 2011 har der på Humble Skole været asylbørnehave, klasser og klub for asylbørn på den sydlige del af Langeland. Asylklasser: Asylelever fra 0.kl. til 6.kl. går
Læs mereAnbefalinger fra arbejdsgruppen Basisundervisning i dansk som andetsprog
2015 Anbefalinger fra arbejdsgruppen Basisundervisning i dansk som andetsprog JAMMERBUGT KOMMUNE Indhold Indledning...2 Elevbeskrivelser...2 Lovgivning...3 Dagtilbudsområdet...3 Skoleområdet...3 Opsummering...4
Læs mereintegration af tosprogede elever på Mølleskolen
integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereTosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede
Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereEn god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION En god skole
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereGensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever
LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen
Læs mereGodkendelse af arbejdet med ny model på to-sprogsområdet. Skoleudvalget 4. oktober 2016
Godkendelse af arbejdet med ny model på to-sprogsområdet Skoleudvalget 4. oktober 2016 Overordnede politiske målsætninger Integrationspolitikken og Strategi for modtagelse af flygtninge Familier boligplaceres
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af ny model på tosprogsområdet 2017
Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af ny model på tosprogsområdet 2017 2016-026939 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender at forslag til ny model på tosprogsområdet 2017 godkendes
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har
Læs mereTilsynsskema - Pædagogisk tilsyn i daginstitutioner Anvendes i børnehaver, aldersintegrerede institutioner, vuggestuer og selvejende institutioner.
Tilsynsskema - Pædagogisk tilsyn i daginstitutioner Anvendes i børnehaver, aldersintegrerede institutioner, vuggestuer og selvejende institutioner. Tilsynets indhold og formål Det pædagogiske tilsyn i
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereGreve Kommunes integrationspolitik
Greve Kommunes integrationspolitik Fra Migration til Integration Konference den 2. oktober 2011 Om Greve Kommune Ca. 47.000 indbyggere 10 folkeskoler 5.948 folkeskole 944 tosprogede Ca. 15,8% af alle Ca.
Læs mereSEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017
Dato: xx.xx.2017 INDHOLD Faglig standard for segregerede tilbud i Horsens Kommune/ maj 2017 2 Introduktion til den faglig standard for segregerede tilbud 2 Formål 2 Baggrund 2 1. Udmøntning af et fælles
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereAktuel viden om integration, der lykkes
Aktuel viden om integration, der lykkes BKF Region Midtjylland og Foreningen af socialchefer Midtjylland Fredag 10. juni kl. 9.00 10.00 Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 1 Disposition 1. Den aktuelle
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs mereSignaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016
Indhold Indledning:... 2 Signaturskolens mission... 3 Konkrete mål- og indholdsbeskrivelser:... 3 Trivsel og fællesskab:... 3 Krop og bevægelse:... 4 Helhed og overgange:... 4 Læring og Science:... 4 Børn
Læs mereÆndret organisering af tosprogsindsatsen i Horsens Kommune
Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Johanne Rikhof Sagsnr. 17.15.00-P20-12-15 Dato:18.10.2015 Ændret organisering af tosprogsindsatsen i Horsens Kommune 1. Baggrund Horsens Kommune modtager i disse
Læs mereBudget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet
Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 2015-004510 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal
Læs mereModtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015
Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 16/17-11-2015 Modtagelse i praksis i Hillerød 1 Ny kommune samme overskrifter Hillerød
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereHvordan løfter vi i flok i Greve Kommune?
Hvordan løfter vi i flok i Greve Kommune? Strategi, samarbejde og erfaringer fra en kommunal konsulent Vinie Hansen, pædagogisk og administrativ konsulent i Greve Kommune siden 2001 Folkeskolelærer siden
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs mereVi er her for børnenes skyld!
Vi er her for børnenes skyld! Informationsmøde 17.01.19 på Sofiendalskolen - din lokale folkeskole på toppen af Skalborg Bakke Program: At blive en del af fortællingen om Sofiendalskolen Velkommen og intro
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK 2012
INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereOprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole
GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat om oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever NOTAT Dato: 13. oktober 2011 Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereSamarbejdsaftale - Dagtilbud og Interkulturelt Team - Sproglig og Interkulturel Indsats i Dagtilbud. Samarbejdsaftale
Samarbejdsaftale Sproglig og Interkulturel Indsats i Dagtilbud Dagtilbud: Samarbejdsaftale imellem Pædagogisk Teamleder: Interkulturelt Team Interkulturel Sprogpædagog: For perioden: Rammen for samarbejdet
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs mereTosprogede børn og unge
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereIntegrationspolitik Indsatsområder og målsætninger
Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision
Læs mereIntegrationspolitik for Fanø Kommune
Integrationspolitik for Fanø Kommune 2014-2017 Vedtaget i Fanø Byråd den 15.12.2014 Integrationspolitik for Fanø Kommune 2014-2017 Indholdsfortegnelse Forord:... 3 Målgruppe:... 4 Definition:... 4 Værdi:...
Læs mereVelkommen til Rundhøjskolen
Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereDjurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole
Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereArbejdsgrundlag. for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen. Inddeling og målgruppe
Arbejdsgrundlag for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen Inddeling og målgruppe Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen er et specialundervisningstilbud til børn i Hvidovre Kommune. Målgruppen er
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og undervisningsudvalget. Hver SFO og klub skal arbejde efter kommunens overordnede politikker og generelle
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING. i Svendborg Kommune
SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING i Svendborg Kommune 2 KÆRE FORÆLDRE I Svendborg Kommune fokuserer vi på børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi ønsker at skabe de bedste livsvilkår for alle
Læs mereHurup Skoles. Trivselsplan
Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere
Læs mereINDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.
I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereVærdigrundlag og principper
10-03-2019 Lemtorpskolen Værdigrundlag og principper Skolebestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Lemtorpskolens værdigrundlag og principper for organisering, undervisningen, trivsel og samarbejde... 2 Værdigrundlag...
Læs mereVærdisæt for Tingbjerg Skole
Værdisæt for Tingbjerg Skole Skolens vision Skolen hvor hvert barn gennem læring og trivsel udvikler sig i et trygt og mangfoldigt fællesskab. Her danner barnet de bedst mulige forudsætninger for sin fremtid
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereSpecialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereFuresø Kommunes Integrationspolitik
Furesø Kommunes Integrationspolitik INDLEDNING Furesø Kommunes integrationspolitik skal skabe de optimale betingelser for, at kommunens etniske minoritetsborgere kan være en del af samfundets økonomiske,
Læs mereSkolestrategi juni 2014
Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereVelkommen til Ørebroskolen
Velkommen til Ørebroskolen Velkommen i Engen Kære forældre til børn i Engen Velkommen til Ørebroskolen og velkommen i Engen. Med denne lille folder ønsker vi at fortælle om skolegangen i Engen. Fra skoleåret
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mere