Efterårets rovfugletræk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterårets rovfugletræk"

Transkript

1 Efterårets rovfugletræk En af de store årlige og spektakulære ornitologiske begivenheder er rovfuglenes efterårstræk, når tusindvis af våger, spurvehøge, kærhøge, glenter mm. på deres træk fra deres yngleområder nord og øst for os passerer gennem landet. Det er overvejende de østlige og sydlige dele af landet der nyder godt af efterårstrækket, hvorimod forårstrækket er mere ligeligt fordelt. Efterårets rovfugletræk En stor del af fugletrækket kan ikke direkte iagttages, bortset fra svaler og mursejler trækker størstedelen af småfuglene om natten. Vadefuglene ligeledes. Rovfuglene derimod er dagtrækkere, og da det er store iøjnefaldende fugle vækker de naturligvis opmærksomhed. De store bredvingede fugle foretrækker at bruge opvinde, i de fleste tilfælde termiske opvinde, hvor den opvarmede luft, stiger til vejrs. Derfor trækker rovfuglene, hvis de kan undgå, det ikke over større vandflader, men bliver over land længst muligt. Trækretningen er generelt sydvestlig, (enkelte arter f.eks. fjeldvågen trækker dog mere direkte mod syd) og derfor koncentreres de bredvingede rovfugle som våger kærhøge, glenter, fiskeørne mm. ved sydvestvendte kyster og pynter. Der er navnlig når vinden kommer fra vestlige retninger, at fuglene koncentreres, hvorimod de ved østlige vindretninger med medvind er mere tilbøjelige til at holde den sydvestlige kurs, og krydse selv større strækninger over vand. Se tekst for en mere detaljeret forklaring. Den generelle træretning om efteråret er sydvest. Den generelle trækretning er sydvest, selvom der er undtagelser, f.eks. trækker fjeldvågerne mere direkte mod syd, hvilket gør at det er Bornholm og østlige lokaliteter som Gedser der får hovedparten af fjeldvågerne at se. Som nævnt er det dog den sydvestlige orientering, der er den dominerende trækretning, når rovfuglene trækker mod deres vinterkvarterer i Vesteuropa, Sydvesteuropa og Afrika. De bredvingede rovfugle udnytter i stor udstrækning termiske opvinde for at vinde højde, for at udnytte den indvundne potentielle energi til glideflugt i trækretningen. Figuren på næste side illustrerer rovfuglenes Adult hvepsevåge til venstre og juvenil musvåge til højre 1

2 udnyttelse af den termiske opvind. mange bredvingede fugle, f.eks. vågerne benytter termisk opvind til at vinde højde, for derefter at udnytte den indvundne energi til fremdrift Områderne med opdrift, de termiske celler, ligger ikke nødvendigvis i en ret linje i forhold til trækretningen, men vågerne flyver i zig-zag imellem dem, og vejen bliver noget længere, men gevinsten i sparet energi overvejer den længere distance. 2

3 Over vand er der ingen opvind, og rovfuglene undgår derfor i videst mulige omfang at bevæge sig lange distancer over vand, og udsætter ofte passagen af vandområder længst muligt. Da trækretningen er sydvest om efteråret, vil sydvestvendte odder og pynter derfor ofte være der, hvor de trækker ud over vandet. De følgende scenarier er meget generelle, og der kan være stor variation, alt efter hvorledes vejforholdene har været de forudgående dage. Trækadfærden er meget afhængig af vejrforholdene. Regn, usigtbarhed og hård modvind nedsætter trækaktiviteten, og vindretningen er afgørende for hvor man kan få fuglene at se. Rovfugletræk om efteråret ved vestlige vindretninger En af de større ornitologiske begivenheder er efterårets rovfugletræk. Rovfugletrækket er meget afhængigt af vejret, regn og usigtbarhed mindsker træklysten hos rovfuglene, men især har vindretningen stor betydning for valg af rute. Våger og andre bredvingede fugle foretrækker at benytte opadgående luftstrømme til at vinde højde, og så bruge den indvundne potentielle energi til at glide i trækretningen, fremfor aktiv flyvning med vingeslag, og de undgår også i videst mulige omfang at krydse større havstrækninger. Da den generelle trækretning om efteråret er sydvest, vil sydvestvendte kyster og pynter derfor virke som tragte, som koncentrer fuglene, særligt ved vestlige vindretninger. De grønne pile ned igennem Sverige viser tragteffekten, og de grønne pile igennem Danmark viser hovedtrækruterne igennem landet ved vestlige vinde. De mørkeblå cirkler angiver nogle af de vigtigste træksteder, men det er vigtigt at huske, at trækket i høj grad er afhængigt af de forudgående dages vejrforhold, og at de afbildede forhold kun kan betragtes som overordnede retningslinjer, og trækket kan derfor godt koncentreres andre steder. Fra øst til vest er den nordlige række, Falsterbo, Stevns, Stigsnæs, Helnæs og Sønderskov på Als. Den sydlige række er, Gedser, Hyllekrog og Dovns Klint Se tekst for mere information. Vestlige vindretninger (gule pile) giver tragteffekt og fuglene koncentreres ved sydvestvendte kyster. Er vindretningen vestlig bliver tragteffekten større, da modvinden gør, at fuglene i modvind er meget tøvende med at trække ud, og det sker ofte at de forsøger at trække, men opgiver og kommer retur. I disse situationer kan der opsamles mange fugle i områder som Falsterbohalvøen i Skåne, men også ved Stigsnæs, Hyllekrog og Dovns Klint. I nogle situationer kan der ophobes adskillige tusinde fugle, som så trækker ud, når vejret arter sig. Figuren ovenfor viser hvordan Skåne, når der er vestenvind, virker som en tragt, og fuglene forlader Sverige ved Falsterbonæsset. I Danmark rammer fuglene efter ca. 25 km Stevns, nøjagtigt hvor afhænger igen af vindforholdene, både styrke og retning. Er vindretningen i nordvest går de i land sydligere, f.eks. ved Højerup, undertiden springer de helt Stevns over og går mod Møn. Er vinden i sydvest går de ofte ind nordligere, men ellers kommer mange af fuglene ind ved Mandehoved, det østligste punkt på Stevns. Herfra går turen videre, enten ned over Østsjælland til Falster hvor mange flyver ud fra Hyllekrog. Andre kan tage turen til Sydvestsjælland, og flyver så ud ved Stigsnæs, og lander enten på Langeland eller Østfyn. De fugle der rammer Langeland vil trække ud ved Dovns Klint på sydspidsen af Langeland. De fugle der rammer Østfyn vil ofte trække ud over Helnæs og Lande på Als, hvor de ofte ses trækkende videre mod sydvest ved Sønderskov. 3

4 Har fuglene modvind, vil de flyve relativt lav, og er lette at iagttage, har de medvind, flyver de ofte højt, og er meget vanskeligere at få øje på. Det har ført til at man undertiden hører at fuglene foretrækker at flyve i modvind, men det er en fejlagtig opfattelse, det skyldes, at mange fugle slet ikke bliver set, når de trækker i medvind, om efteråret, når vinden kommer fra østlige retninger. Illustrationen viser det generelle scenarie ved østlige vinde, men som anført ovenfor kan det variere, alt efter vejrforholdene de forudgående dage. Rovfugletræk om efteråret ved østlige vindretninger En af de større ornitologiske begivenheder er efterårets rovfugletræk. Rovfugletrækket er meget afhængigt af vejret, regn og usigtbarhed mindsker træklysten hos rovfuglene, men især har vindretningen stor betydning. Våger og andre bredvingede fugle foretrækker at benytte opadgående luftstrømme til at vinde højde, og så bruge den indvundne potentielle energi til at glide i trækretningen, fremfor aktiv flyvning med vingeslag, og de undgår da i videst mulige omfang at krydse større havstrækninger. Da den generelle trækretning om efteråret er sydvest, vil sydvestvendte kyster og pynter derfor virke som tragte, og koncentrer fuglene, særligt ved vestlige vindretninger. De grønne pile ned igennem Sverige viser tragteffekten, og de grønne pile igennem Danmark viser hovedtrækruterne igennem landet ved østlige vinde vinde. De mørkeblå cirkler angiver nogle af de vigtigste træksteder, men det er vigtigt at huske, at trækket i høj grad er afhængigt af de forudgående dages vejrforhold, og at de afbildede forhold kun kan betragtes som overordnede retningslinjer, og trækket kan derfor godt koncentreres andre steder. Lokaliteterne er Sjællands nordkyst, men der er fugle der trækker ud langes hele Øresundskysten. Dernæst er det Stigsnæs, Hyllekrog, Dovns Klint på Sydlangeland, Helnæs på Fyn og Sønderskov på Als Østlige vindretninger (gule pile) spreder trækket mere, og fuglene er mere tilbøjelige til at følge den generelle trækretning sydvest. Ved østlige vindretninger, når de om efteråret har medvind, er fuglene mindre kritiske i forhold til, hvor de trækker ud over vandet, og de trækker ofte over en bredere front. Typiske vil de trække ud fra Sverige nord for Hälsingborg og lande på Sjællands nordkyst, men de kan trække ud langs hele Øresundskysten. De fugle der lander i Nordsjælland vælger ofte en rute diagonalt ned over Sjælland og kan så vælge enten Stigsnæs eller Hyllekrog. Fra Stigsnæs går turen videre til Langeland med udtræk ved Dovns Klint. En anden situation, nok mest ved sydøstlige vindforhold, er hvor fuglene følger Sjællands nordkyst og videre langs Storebæltskysten. Nogle trækker ud langs Storebæltsbroen og videre ned over Fyn til Helnæs og derefter Als og Sønderskov. Andre fortsætter til Stigsnæs og går videre til Langeland. I medvind flyver de dog ofte meget højt, og kan være vanskelige at få øje på. Det skyldes bl.a. at de kan udnytte den dynamiske effekt af vinden (illustreret nedenfor), og vinde eller holde højde samtidigt med fremdriften, og derfor ikke behøver at finde termiske celler for at vinde højden. Som nævnt ovenfor, hører man undertiden, at fuglene foretrækker at trække i modvind, men det skyldes, at man ofte overser fuglene der i medvind kan trække meget højt, og holde sig i højden over lange afstande. Fiskeørn til venstre og fjeldvåge til højre 4

5 Dynamisk effekt af vinden. Hvis der er vind, vil fuglene i den halvdel af cirkelbevægelsen i en skrue, der er fjernest fra vindretningen kunne vinde højde. Efter sammen princip som kendes fra drageflyvning, hvor man sætter dragen op i modvinden, eller fra et fly der starter i modvind, da det giver bedre opdrift. Er vinden i trækretningen, kan fuglene, samtidigt med at de af vinden bliver ført afsted, vinde højde. De er derfor ikke afhængige af de termiske celler, og de flyver ofte meget højt, undertiden stort set ude af syne fra jorden. Falder vindretningen sammen med trækretningen (grøn), er det en fordel for fuglene, da de samtidigt med at de vinder højde, bliver blæst i den rigtige retning. Er vinden modsat trækretningen (rød), er effekten for det meste neutral eller negativ, og de må tage aktiv flyvning med vingeslag i brug, for at vinde terræn. Da vinden tiltager i højden, er effekten stærkest i højden. Et eksempel på, hvor muligheden for at udnytte opvinde er afgørende for trækruten, selvom det medfører store omveje, er italienske slangeørne. Slangeørnene overvintrer i Sahelzonen i det vestlige Afrika, og den direkte retning for slangeørnene fra yngleområdet til vinterkvarteret, men størstedelen af ørnene (ca. 80%), og næsten alle de voksne, erfarne ørne tager en omvej på flere hundrede kilometer for at undgå at flyve over større vandområder. Den nærmest rute ville for de syditalienske slangeørne være mod sydvest over Sicilien, men det ville indebære en tur på 140 km over Middelhavet. I stedet trækker de i første omgang mod nord, og derefter mod vest igennem det sydlige Frankrig og ned igennem Spanien, hvor de krydser Gibraltarstrædet på kun 14 km. 5

6 Helt så dramatiske eksempler ser vi ikke herhjemme, men givet er det, at de bredvingede fugle, rovfugle, traner og storke i videst muligt omfang undgår at flyve over større vandområder, selvom de, når forholdene er til det, f.eks. i fint vejr med medvind godt kan forcere selv større strækninger. Det er heller ikke alle arter der er lige forsigtige. Hvepsevåger, er f.eks. mere aktive flyvere end musvåger, og selv i dårligt usigtbart vejr kan de finde på at trække. De er på grund af deres fødevalg (for en stor del hvepselarver), også mere afhængige af årstiden end f.eks., musvåger der jo året rundt kan finde føde. Fiskeørne trækker også ret uafhængigt af vejret, og krydser ofte større vandområder, f.eks. direkte fra Skåne mod Nordtyskland. Tabellen angiver hovedtrækperioderne i efteråret for de mest almindelige rovfugle. Art *Trækperiode Musvåge Fra midt september til midt oktober Hvepsevåge Fra ultimo august til midt ultimo september **Fjeldvåge Fra oktober til primo november Fiskeørn Fra august til primo oktober Rørhøg Fra midt august til ultimo september Rød glente Fra midt august til primo oktober Spurvehøg Fra midt august til ultimo oktober Tårnfalk Fra ultimo august til medio oktober *Hovedperiode for de mest almindelige rovfugle. Der kan sagtens forekomme træk udenfor det nævnte tidsrum, men da i mindre omfang **Trækker mere direkte syd, og er mest talrig ved Gedser og over Bornholm Man har, ved Falsterbo i Skåne, igennem over 40 år haft systematiske tællinger af dagtrækkende fugle, inklusive rovfugle. Tabellen nedenfor angiver tallene for udvalgte rovfugle i perioden 2010 til Nogle arter ligger på et nogenlunde konstant niveau, mens andre varierer betydeligt. Variationerne kan afspejle to ting, dels hvor stor ynglesucces fuglene har haft, dels de ovenfor omtalte vindforhold. F.eks. for musvågernes vedkommende vil et meget stort antal, ved østlige vindretninger, krydse Øresund før de når til Falsterbo, har vindene derimod overvejende været vestlige i perioden, vil det største antal først trække ud ved Falsterbo. Træktal fra Falsterbo for udvalgte rovfugle Art/år Fiskeørn Rød Glente Rørhøg Hvepsevåge Musvåge Fjeldvåge Spurvehøg Tårnfalk

7 For en art som fjeldvågen, afspejler tallene nok snarere, hvor stor ynglesucces der har været det pågældende år. Fjeldvågerne er meget afhængige af lemminger i yngleperioden, og lemmingbestandene fluktuerer som bekendt betydeligt, hvor der i nogle år stort set ikke er lemminger, og andre år store mængder. Er der mange lemminger bliver der produceret mange fjeldvågeunger, modsat opgiver de ofte at yngle, hvis der ingen lemminger er. Antallet af trækkende fugle afspejler således hvor mange unger fjeldvågerne har produceret. Slutteligt vil jeg gentage, at det er generelle scenarier, der er beskrevet, og at de aktuelle situationer kan variere betydeligt. Ungfugle af spurvehøg og tårnfalk. Hos de danske spurvehøge og tårnfalke, er det hovedsagligt ungfuglene der trækker Adult hvepsevåge til venstre og juvenil musvåge til højre Adult rørhøg hun til venstre og adult rød glente til højre 7

8 8

Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt

Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Store bredvingede fugle, som musvåger, ørne, storke, traner osv. udnytter meget ofte vindforholdene til at mindske energiforbruget under

Læs mere

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år) Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555

Læs mere

Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt

Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Store bredvingede fugle, som musvåger, ørne, storke, traner osv. udnytter meget ofte vindforholdene til at mindske energiforbruget under

Læs mere

Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt

Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Store bredvingede fugle, som musvåger, ørne, storke, traner osv. udnytter meget ofte vindforholdene til at mindske energiforbruget under

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Efterårstræk på Stevns

Efterårstræk på Stevns Efterårstræk på Stevns Af Tim Andersen De fleste forbinder et efterårstræksted for landfugle med vest- og sydvendte pynter. At det ikke altid behøver at være sådan, er Stevns Klint et eksempel på. Her

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene

Læs mere

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Preben og jeg deltog i år i turen rundt om Mors, også kaldet Limfjords Challenge. Det er en tursejlads i tre etaper, ca. 110 km lang. Det var en rigtig

Læs mere

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej Blåvand

Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej Blåvand Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 1. februar 2016 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 4 SEPTEMBER - DECEMBER 2015 Tekst: Henrik Knudsen og John Frikke Så kom

Læs mere

Oversigt over opgaver til DKS sæt 4

Oversigt over opgaver til DKS sæt 4 Oversigt over opgaver til DKS sæt 4 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Hornbæk Mölle 401 // 403 nat vinddrej strøm fyrkarakterer 2 Gilleleje Höganäs 401 // 403 nat vinddrej strøm fyrkarakterer

Læs mere

Inspiration til lange opgaver

Inspiration til lange opgaver Inspiration til lange opgaver Kort præsentation af mig selv Planlægning af lange ture Optimal vejrsituation (NV eller N!) Min erfaring med vejret ude i hjørnerne (i forhold til Hammer...) Resultat: 630

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe

Læs mere

PPL(H) Love og bestemmelser. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 4991 Masterset: 6151

PPL(H) Love og bestemmelser. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 4991 Masterset: 6151 16 spørgsmål, 30 minutter Elevsæt: 4991 Masterset: 6151 Tekst7 Spørgsmål1 point: 1 ID: 70 Angiv minimumsflyvehøjden over et område, hvor et større antal mennesker er samlet i fri luft. a) b) c) d) Mindst

Læs mere

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne

Læs mere

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 20. september 2015 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 JULI - AUGUST 2015 Tekst og foto: Henrik Knudsen Så er det atter

Læs mere

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn.

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Danmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag!

Danmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag! Danmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag! Hvordan kan det blive mere perfekt? Her kommer historien - for dem der har lidt tid. Jeg har i mange år forsøgt at slå rekorden for den største

Læs mere

Hedehøg - en truet art som vi hjælper

Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøgen en agerlandsfugl En af Danmarks mest sjældne rovfugle, hedehøgen, yngler oftest i markafgrøder og trues hvert år i forbindelse med høsten. Hedehøgene anlægger

Læs mere

Træktælling og ringmærkning ved Gedser Fuglestation. Indsamlede data og deres anvendelse

Træktælling og ringmærkning ved Gedser Fuglestation. Indsamlede data og deres anvendelse Træktælling og ringmærkning ved Gedser Fuglestation Indsamlede data og deres anvendelse Version 2.1 Af Bo Kayser Oktober 2017 Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. TRÆKTÆLLING... 4 2.1 Indsamlede data, deres lagring

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen. Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015

Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen. Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015 Hermed afrapporteres resultater fra støvmålinger d. 26/2-15.

Læs mere

Kongeørnen i Århus amt

Kongeørnen i Århus amt Kongeørnen i Århus amt Jørgen Terp Laursen INDLEDNING. Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Århus amt har i en snes år foretaget årlige indsamlinger af fugleiagttagelser fra amtet. Materialet,

Læs mere

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009 Vindmøllepark på Mejlflak Ideoplæg juni 2009 Indhold Forord 2 Udformning af vindmøllepark på Mejlflak 2 Visualiseringer 4 Forord Initiativgruppen for Århusbugtens Vindmøllelaug ved Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Markaryd 31. juli 2005 En analyse

Markaryd 31. juli 2005 En analyse Markaryd 31. juli 2005 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Det var vist meningen, at Sjælland skulle flyve Laxå 30. juli 2005, men på grund af vejret blev flyvningen flyttet til Markaryd i Skåne, og det

Læs mere

Soltau 13. august En analyse -

Soltau 13. august En analyse - Soltau 13. august 2005 - En analyse - Af Ove Fuglsang Jensen Denne kapflyvning viste sig at have en vis sværhedsgrad, især for duerne fra Sjælland, idet et simpelt gennemsyn af hjemkomsterne viser, at

Læs mere

PPL(A) Love og bestemmelser. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 5994 Masterset: 7075

PPL(A) Love og bestemmelser. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 5994 Masterset: 7075 16 spørgsmål, 30 minutter Elevsæt: 5994 Masterset: 7075 Tekst7 Spørgsmål1 point: 1 ID: 81 Det aktuelle vejr i EKAH lufthavn angiver en meteorologisk sigtbarhed på mere end 10 kilometer og overskyet i 2100

Læs mere

SCHEIBE SF-25 C OY-XRI

SCHEIBE SF-25 C OY-XRI 07.08.2014 REDEGØRELSE Havari 9-3-2014 med SCHEIBE SF-25 C OY-XRI Visse rapportdata er genereret via EU-kommissionens fælles database Side 1 af 7 FORORD Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

I aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende øst under 5 m/s. God sigt.

I aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende øst under 5 m/s. God sigt. OPGAVE 1 Gilleleje Havn Höganäs Havn Planlæg en natsejlads fra Gilleleje Havn til Höganäs Havn. Farvandsudsigt for Sundet, Bælthavet og Kattegat I aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Oversigt over opgaver til DKS sæt 1

Oversigt over opgaver til DKS sæt 1 Oversigt over opgaver til DKS sæt 1 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Kalkgrund til Flensburg 101 // 108 nat fyrkarakterer 2 Gråsten til Gelting Mole 101 // 108 torden brosignaler 3 Eckernförde

Læs mere

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75 75-002 VNTERTÆLLNGER OPTÆLLNGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN VNTERHALVÅRENE 1970-75 ACCPTER 1/1975 N. P.Andreasen. FORMÅL: Formålet var fra begyndelsen at danne os et indtryk af områdets værdi som tilholdssted

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Oversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront

Oversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront Oversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront 540 // 542 2 Skagen Frederikshavn 540 // 542 søbrise 501 // 510 3 Strandby Vesterø

Læs mere

Høringsnotat. BL om forbud mod eller indskrænkning af luftfart inden for visse områder

Høringsnotat. BL om forbud mod eller indskrænkning af luftfart inden for visse områder Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 www.tbst.dk Notat Høringsnotat Dato 16. november 2015 BL om forbud mod eller indskrænkning af luftfart inden for visse områder Trafik- og Byggestyrelsen

Læs mere

Tre turmuligheder i den sydlige del af Roskilde Fjord

Tre turmuligheder i den sydlige del af Roskilde Fjord Tre turmuligheder i den sydlige del af Roskilde Fjord En rundtur i den sydlige del af Roskilde Fjord er en rigtig fjordtur, som fører dig gennem en flot og varieret natur. Kort & Matrikelstyrelsen 6 KM

Læs mere

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. 2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne

Læs mere

DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND

DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND Til Svæveflyveklubberne MEDDELELSE NR. 11 FLYVNING NR. 02 DATO: 06.03.2006 Emne: PFT-teori 2006. Hermed fremsendes

Læs mere

NOTAT. 1. Lokale vindforhold

NOTAT. 1. Lokale vindforhold NOTAT Projekt Vindmiljø vurdering Holstebro Centrum Notat nr. 01 Dato 2016-04-08 Fra Christian Matthes Nørgaard, CHMN Det nye Citycenter i Holstebro planlægges etableret på en eksisterende parkeringsplads

Læs mere

Naturfotografiske favoritlokaliteter. Søren Langkilde Madsen www.slm-foto.dk

Naturfotografiske favoritlokaliteter. Søren Langkilde Madsen www.slm-foto.dk Naturfotografiske favoritlokaliteter Søren Langkilde Madsen Naturfotografiske lokaliteter - nogle få favoritter Denne oversigt beskriver kort et lille udpluk af lokaliteter jeg har nydt at besøge gennem

Læs mere

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Teknik & Miljø Lone Zeuthen Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Farum, 25.3.2014 Bemærkninger til partshøring vedr. husstandsmølle, Nejrupvej

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Mindre kø i Limfjordstunnelens nordgående retning mod Frederikshavn og Hirtshals

Mindre kø i Limfjordstunnelens nordgående retning mod Frederikshavn og Hirtshals Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 300 Offentligt Mindre kø i Limfjordstunnelens nordgående retning mod Frederikshavn og Hirtshals Oversigtskort, der viser området omkring Kridtsvinget

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Dansk Faldskærms Unions

Dansk Faldskærms Unions Dansk Faldskærms Unions SKÆRMFLYVNINGSMANUAL FOR ELEVER Introduktion I dag er det yderst sjældent faldskærmsudstyret, der har ansvaret for faldskærmsulykker. Det er ofte i en fuldt fungerende hovedskærm,

Læs mere

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER ON Arkitekter 29. april 2015 MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER Beregning af vejstøj PROJEKT Møllerens Hus, Rønde - Vejtrafikstøjberegninger ON Arkitekter Projekt nr. 220944 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

Tælleområde Bredsten Bredsten

Tælleområde Bredsten Bredsten Tælleområde Bredsten. 7182 Bredsten Optalt 10. 15. september Arealstørrelse: ca. 475 ha. Optalt 68 høns. Svarende til 14,3/100 ha. Gode vejrforhold under tælling. Tælleansvarlig: Knud Hansen. Tlf. 75 88

Læs mere

Novo Nordisk A/S VVM FOR NOVO NORDISK A/S, SITE HILLERØD. November 2013, offentlig høring

Novo Nordisk A/S VVM FOR NOVO NORDISK A/S, SITE HILLERØD. November 2013, offentlig høring - Novo Nordisk A/S VVM FOR NOVO NORDISK A/S, SITE HILLERØD November 2013, offentlig høring 1 af 17 Del 1 Forslag til Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM redegørelse

Læs mere

Dynamisk gruppe-hierarki i brevdueflokkee

Dynamisk gruppe-hierarki i brevdueflokkee Dynamisk gruppe-hierarki i brevdueflokkee Af Ove Fuglsang Jensen I foråret 2010 udkom en artikel om hvorledes fugle bærer sig af med at flyve så sikkert i flok som de gør. Forsøg med brevduer udført af

Læs mere

Træk vandringer spredning

Træk vandringer spredning Træk vandringer spredning Generelt: Der er mange former for vandringer, sprednings og trækfænomener hos forskellige dyregrupper. Et kendt fænomen, er de store drøvtyggers cirkulære vandringer på den afrikanske

Læs mere

SF Nordjyllands trafikløsning Limfjordstunnelen (rev. September 2015):

SF Nordjyllands trafikløsning Limfjordstunnelen (rev. September 2015): Transportudvalget 2014-15 (2. samling) TRU Alm.del Bilag 59 Offentligt SF Nordjyllands trafikløsning Limfjordstunnelen (rev. September 2015): Forbedring af sikkerhed og kapacitet ved Limfjordstunnelen

Læs mere

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station

Læs mere

26 Lang. Distance: 113.9 km Elevation: + 857 / - 857 m Pavement: normal pavement

26 Lang. Distance: 113.9 km Elevation: + 857 / - 857 m Pavement: normal pavement 26 Lang Distance: 113.9 km Elevation: + 857 / - 857 m Pavement: normal pavement 26 Lang 0.0 0.0 ƛ Start of route 0.0 0.3 Tag mod syd ad Filippavej mod Guldborgvej 0.3 0.0 Drej til højre, og følg 0.3 3.7

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget

Læs mere

Badevandsprofil Klinten

Badevandsprofil Klinten Badevandsprofil Klinten Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden af et stendige. Øst for det

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse Vindmølleprojekt ved Thorsminde vest for Låsby I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, 9, stk. 2, skal der i forbindelse med den endelige vedtagelse af planer,

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne 53-54-63, samt 60-61-62 Af Ove Fuglsang Jensen Efter kapflyvnings dagen 14. maj i det nordjyske og vestjyske, står det klart, at det var kapflyvninger

Læs mere

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien 800 m. drejer du til højre mod Langholt. Turen er i alt på ca. 12 km. Den kan forlænges ved at køre ad Elsamvej til Elværket. Her følger du første vej, Nefovej, til højre mod Stae. Når du kommer til Stae

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

BEMÆRKNINGER TIL FORNYET HØRING AF RÅSTOFPLAN 2016 VEDR. GØTTRUP SØ

BEMÆRKNINGER TIL FORNYET HØRING AF RÅSTOFPLAN 2016 VEDR. GØTTRUP SØ Region Nordjylland Regional udvikling, Råstoffer Mail: Raastoffer@rn.dk Viby, den 7. december 2016 BEMÆRKNINGER TIL FORNYET HØRING AF RÅSTOFPLAN 2016 VEDR. GØTTRUP SØ På vegne af Gøttrup Grusgrav v. Karsten

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 66 Offentligt. LEMVIG KOMMUNE PLAN OG BYG Rådhusgade 2, 7620 Lemvig. 7.

Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 66 Offentligt. LEMVIG KOMMUNE PLAN OG BYG Rådhusgade 2, 7620 Lemvig. 7. Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 66 Offentligt LEMVIG KOMMUNE PLAN OG BYG Rådhusgade 2, 7620 Lemvig 7. januar 2008 Indsigelse mod kommuneplantillæg nr 24 - Forslag til tillæg

Læs mere

Opgaver til kort 152

Opgaver til kort 152 Opgaver til kort 152 Søren Toftegaard Olsen Søren Toftegaard Olsen Skovvænget 16-B 7080 Børkop www.studienoter.dk Opgaver til kort 152 2. udgave 1. oplag Denne bog må ikke sælges eller ændres; men kan

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde

Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde 20/09/13 Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde Indledning I forbindelse med klagesagen over døgnarbejdet på Marmorkirken

Læs mere

Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område.

Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område. Kære alle Hermed et lille nyhedsbrev, som denne gang omhandler mulige havvindmøller i vores område. Jeg vil anbefale Jer alle at deltage i det offentlige høringsmøde d. 20 maj på Lemvig Gymnasium fra 19.00

Læs mere

Træk vandringer spredning

Træk vandringer spredning Træk vandringer spredning Generelt: Der er mange former for vandringer, spredning og trækfænomener hos forskellige dyregrupper. Et kendt fænomen, er de store drøvtyggers cirkulære vandringer på den afrikanske

Læs mere

Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere

Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere? Anders P. Tøttrup, ph.d., lektor Statens Naturhistorisk Museum Københavns Universitet Naturhistorisk Forening for Nordsjælland

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Vinger i flugten. Af Ove Fuglsang Jensen

Vinger i flugten. Af Ove Fuglsang Jensen Vinger i flugten Af Ove Fuglsang Jensen Som engageret i brevduesporten, skal vi have en viden om hvordan brevduen er skabt, og i den sammenhæng er vingen en ret vigtig del af duen. Englænderen Jes. J.

Læs mere

Sjælland Rundt 2015 Banebeskrivelse

Sjælland Rundt 2015 Banebeskrivelse Sjælland Rundt 2015 Banebeskrivelse Beskrivelsen er for Sjælland Rundt om bagbord (nordgående start) Beskrivelsen er for Bane1 (Gennem Bøgestrømmen) maks. Dybgang 1.70m Bane2 (Gennem Grønsund) Bane3 (Rundt

Læs mere

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken

Læs mere

Nordsjællandske Musvågers (Buteo buteo) ungeproduktion, spredning og dødsårsager.

Nordsjællandske Musvågers (Buteo buteo) ungeproduktion, spredning og dødsårsager. Nordsjællandske Musvågers (Buteo buteo) ungeproduktion, spredning og dødsårsager. af Bent Jensen Indledning Hermed fremlægges resultaterne af 8 års undersøgelse af Musvåge (Buteo buteo) i Nordsjælland,

Læs mere

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Indledning Det er veletableret fakta, at der flyder plastik forurening rundt i verdenshavene. Specielt omtales 5 hotspots i de store oceaner, de såkaldte gyres i Stillehavet,

Læs mere

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 Indledning B-holdets oprindelige bemanding Peder Pral Friis, Svend O. Svenno Nielsen og Søren Fynne Christrup var på denne tur forstærket af John Fishfinder Rahbæk, som

Læs mere

Tranerastepladser i Nordøst-Tyskland

Tranerastepladser i Nordøst-Tyskland Tranerastepladser i Nordøst-Tyskland Tekst og fotos af Dieter Maaszen Rastende Traner ved Zingst. Foto: Dieter Maaszen. I landsdelen Mecklenburg-Vorpommern mellem halvøen, Fischland, Darss, Zingst hen

Læs mere

Storcirkelsejlads. Nogle definitioner. Sejlads langs breddeparallel

Storcirkelsejlads. Nogle definitioner. Sejlads langs breddeparallel Storcirkelsejlads Denne note er et udvidet tillæg til kapitlet om sfærisk geometri i TRIPs atematik højniveau 1, ved Erik Vestergaard. Nogle definitioner I dette afsnit skal vi se på forskellige aspekter

Læs mere

Blå kærhøg er en almindelig trækfugl i Danmark forår

Blå kærhøg er en almindelig trækfugl i Danmark forår Blå kærhøg Latinsk navn: Circus cyaneus Engelsk navn: Hen Harrier, Northern Harrier Blå kærhøg er en almindelig trækfugl i Danmark forår og efterår samt en udbredt vintergæst i landet. Blå kærhøg lever

Læs mere

Vejens digte. Inger Jakobsen

Vejens digte. Inger Jakobsen Vejens digte Inger Jakobsen Caminoen i Spanien, maj 2011 EN LILLE VEJ En lille vej Hvid og lysende Med grønt græs i midten Og 1000 blomster oh -bare jeg skulle ned af den. Jeg kan næsten ikke dy mig VEJEN

Læs mere

Træning 19 januar evaluering. Bane 2. Jeg fik kun en enkelt gpx fil efter løbet, så jeg zoomer i evalueringen især ind på bane 2, som Ole løb:

Træning 19 januar evaluering. Bane 2. Jeg fik kun en enkelt gpx fil efter løbet, så jeg zoomer i evalueringen især ind på bane 2, som Ole løb: Træning 19 januar evaluering Bane 2 Jeg fik kun en enkelt gpx fil efter løbet, så jeg zoomer i evalueringen især ind på bane 2, som Ole løb: Jeg fik ikke noteret alle navne, men er ret sikker på at Bjarne

Læs mere

Sjælland Rundt 2016 Banebeskrivelse

Sjælland Rundt 2016 Banebeskrivelse Sjælland Rundt 2016 Banebeskrivelse Beskrivelsen er for Sjælland Rundt om bagbord (nordgående start) Beskrivelsen er for Bane1 (Gennem Bøgestrømmen) maks. Dybgang 1.70m Bane2 (Gennem Grønsund) Bane3 (Rundt

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske

Læs mere