BørneJunglens Forældreakademi

Transkript

1 BørneJunglens Forældreakademi Integration i småbørnshøjde Anne Bovbjerg 1, Gitte Vendelboe 2, Lotte Mik Meyer 3 og Hanne Karkov 4 Egmont Fonden inviterede i 2006 Dansk Røde Kors, Psykotraumecentret og Københavns Kommunes integrerede daginstitution BørneJunglen i Rådmandsgade på Nørrebro til at udarbejde et projektforslag, der skulle tjene som: Kulturelt isbryderprojekt med henblik på at nedbryde barrierer mellem danske og indvandrerfamiliers kulturelle tilgang til opvækstværdier, socialisering og opdragelsespraksis, som det hedder i projektansøgningen. Egmontfonden bevilligede 1,3 mio. kr. til projektet over en periode på 3 år fra 2006 til Baggrund BørneJunglen er en integreret vuggestue og børnehave med 110 indskrevne børn på ydre Nørrebro. I 2003 erfarede ledelsen at en gruppe danske vuggestueforældre, flyttede deres børn til andre institutioner, når de skulle skifte fra vuggestue til børnehave. Dette var en situation, som var genkendelig fra årene før, og ledelse og personale i BørneJunglen begyndte at omtale fænomenet som en tendens for Nørrebros daginstitutioner. Ledelsen forhørte sig derfor hos forældrene om, hvorfor de ønskede at flytte deres børn fra en institution, hvor det hidtidige samarbejde mellem institution og familie syntes at fungere godt. Det viste sig ved disse samtaler, at forældrene ikke ønskede, at deres børn kom i en børnehavegruppe, hvor der primært var minoritetsbørn. Forældrene udtrykte, at de ikke ønskede at lægge børn til en børnehavegruppe, hvor der var op til 98 % minoritetsbørn. Året efter besluttede ledelsen i BørneJunglen aktivt at imødekomme denne tendens. Forældre til 7 majoritetsbørn blev inviteret til møde, for at tale om de muligheder BørneJunglen konkret kunne tilbyde familierne i skiftet fra vuggestue til børnehave. Tilbuddet indebar at flytte de 7 majoritetsbørn samlet til samme børnehavegruppe med i alt 20 børn, og at der ville følge en 1 Psykolog ved Psykotraumecentret, Dansk Røde Kors 2 Pædagogisk leder i BørneJunglen 3 Projektleder 4 Bach.psyk og assistent for projekledelsen 1 af 21

2 pædagog med fra vuggestuen til børnehavegruppen i en overgangsperiode for at skabe yderligere tryghed for børnene. Dette tilbud viste sig ikke at være tiltrækkende nok for de 7 majoritetsfamilier. Den pågældende forældregruppe valgte at flytte deres børn til børnehaver med ingen eller et fåtal af minoritetsbørn. Generelt ser BørneJunglens ledelse to overordnede polariseringstendenser i institutionen, der i projektansøgningen beskrives således: 1. Der er næsten ingen børn af flygtninge/indvandrer familier i skovbørnehaven, men derimod mange i de stationære børnehavegrupper. 2. Der er kun meget få børn med flygtning/indvandrer baggrund i vuggestuen. (Projektansøgning, 2006) Begge disse forhold vækker undren og bekymring, idet man fra ledelsens side vurderer, at det vil være gavnligt for både børnene, institutionen og samfundet som helhed, at der er en større grad af integration mellem minoritets og majoritetsbørn i både vuggestue og børnehave. BørneJunglen ønsker derfor at afsøge måder, hvorpå denne opdeling internt i institutionen kan opblødes. BørneJunglens Forældreakademi I 2006 inviterer BørneJunglen derfor Dansk Røde Kors til sparing og idéudvikling af et integrationsprojekt. Her opstår en mulighed for at trække på Dansk Røde Kors erfaringer med flerkulturelle familier og igangsættelse at sociale integrationsprocesser. Dansk Røde Kors har således i samarbejde med BørneJunglens ledelse og personale uarbejdet et konkret projektforslag. Projektet består af fem typer af aktiviteter målrettet familier, personale samt børn i BørneJunglen: 1. Forældreakademierne: Forældrene inviteres til oplæg og foredrag som en kombination af sociale, lokale og netværksbyggende aktiviteter i daginstitutionen. Disse oplæg og foredrag er bygget op omkring emner om børns opvækst. Konkret afholdes fire årlige Forældreakademier i projektperioden med efterfølgende fællesspisning, hvor forældre, børn og BørneJunglens personale spiser sammen. 2. Pædagogisk efteruddannelse: BørneJunglens personale deltager i forskellige efteruddannelsesaktiviteter med eksterne oplægsholdere. De har desuden mulighed for at 2 af 21

3 tage eksamen i et modul af en diplomuddannelse, der omhandler interkulturel pædagogik og tosprogethed. 3. Koloni: Der er afsat midler til fælles forældretransport til den årlige koloni, så forældrene ved selvsyn stifter bekendtskab med, hvad en koloni er. 4. Fritidsaktiviteter: Der er arrangeret ugentlige sportsaktiviteter for børnene (fodbold og jungledans) i samarbejde med den lokale idrætsforening Shezone. Familier, der ikke har råd til at betale kontingent, kan få støtte til dette. 5. Tilbud til marginaliseringstruede familier: De familier, som ledelsen i BørneJunglen vurderer, er marginaliseringtruede og dårligt stillede i det danske samfund, tilbydes at deltage i individuel og/eller familieterapi hos psykologerne ved Dansk Røde Kors. Målsætning, værdier og metode Projektet bygger i sin udformning på en række forestillinger og værdier om integration. I en midtvejsevaluering af projektet foretaget af medarbejdere fra Københavns Universitet udpeges fire overordnede værdier for projektet, der ligeledes kommer til udtryk i projektansøgningen: For det første bygger projektet på en forestilling om, at aktiv og engageret deltagelse i det sociale liv fremmer integrationen. For det andet søges social støtte fremmet. Social støtte ses som det at være sammen med andre, støtte hinanden og skabe fælles aktiviteter f.eks. at passe hinandens børn, invitere hinanden hjem, skabe venskaber omkring børnene og engagere sig i børnenes fælles muligheder. En tredje retningsgivende værdi er fælles læring og udvikling. Dette forstås som det at engagere sig i fælles refleksioner, udvekslinger af erfaringer og dialog. Dermed skabes en fælles læringsproces, hvor det, der skaber fællesskabet, er at være forældre. I den fælles forældre identitet sker en fællesgørelse og derved en normalisering af en lang række erfaringer. En fjerde værdi er, at man i institutionen forsøger at tage ansvar for alle forstået på den måde, at man ikke vil være vidne til, at samfundsmæssige problematikker går ud over den enkelte, men at man derimod griber ind og prøver at ændre diskursen (Toldam et al., 2008). Disse grundværdier kan omformes til en række sidestillede succeskriterier for projektet. Udover den strukturelle målsætning om f.eks. at få flere minoritetsbørn på skovbussen og få majoritetsbørn til at 3 af 21

4 blive på de stationære stuer, er der en række andre målsætninger og ønsker for projektets succes, nemlig: at styrke kontakten mellem etniske majoritets og minoritetsforældre at styrke børn og forældre i deres sprogudvikling og i deres indbyrdes venskaber på tværs af kulturer at familier med særlige behov bliver mødt der, hvor de er og støttes i sociokulturel forståelse og social deltagelse Projektet er i sit metodiske design karakteriseret af en lokalt forankret tilgang til integration og psykosocialt arbejde. Grundtanken er at skabe et projekt, der ikke udpeger en bestemt gruppe som hjælptrængende. Ved at bruge denne tilgang, tages der udgangspunkt i lokalsamfundet som et fællesskab, og hermed rettes perspektivet mod det, vi er fælles om frem for mod den enkelte familie og dennes eventuelle problematikker. Som det fremgår af de forskellige typer aktiviteter, der udgør BørneJunglens Forældreakademi, ønsker projektledelsen at sætte ind på forskellige områder i lokalsamfundet. Her forsøger man at påvirke målgruppen fra forskellige vinkler og metodetilgange ved at lave aktiviteter for både forældrene, børnene samt BørneJunglens personale. Ideen bag dette er, at øge muligheden for at bevæge fastfrosne strukturer, og dermed sætte bevægelse i lokalaktørernes afprøvning af nye roller, handlemønstre m.m. Medarbejdernes rolle i Forældreakademiet Et vigtigt projektstyreredskab er Forældreakademiets kommissorium, der er udarbejdet af ledelsen. I kommissoriet er der bl.a. lagt vægt på at skabe en overordnet medarbejderindflydelse gennem projektets Tænketank. Tænketanken består af 6 udvalgte medarbejdere, der har til opgave at diskutere projektet samt at foreslå ændringer, så det er muligt at tilpasse aktiviteterne bedst muligt til den aktuelle gruppe af mennesker, der har sin gang i institutionen. Tænketanken har vist sig værdifuld i forhold til disse korrektioner, idet Tænketanken er en form for bindeled mellem BørneJunglens ledelse, projektledelsen, den øvrige medarbejdergruppe, børn samt forældre. Tænketanken viser sig yderligere at være givende, idet den er med til at skabe en forpligtende 4 af 21

5 ejerskabsfølelse blandt medarbejderne, og derfor tager medarbejderne mere ansvar for projektets forløb (Karkov, evalueringsrapport, 2009). Organisatorisk er projektet topstyret forstået på den måde, at institutionens ledelse og projektledelsen er initiativtagere til projektet og bestemmer store dele af projektets udformning. Det er dog vigtigt for ledelserne at engagere medarbejderne, så projektet bliver et skulder mod skulder projekt, hvor alle har mulighed for at komme med bidrag og forslag. Dette bliver muligt via Tænketanken, idet der her er et forum, hvor der er mulighed for at skabe indflydelse fra de personer, der har deres daglige gang i BørneJunglen. Endvidere har projektet en ekstren følgegruppe, der mødes to til tre gange om året og funger som inspirator for projektledelsen. 5 Resultater Et af projektets målsætninger er at undersøge, hvorvidt det er muligt at forandre sammensætningen af børn således, at der kommer flere minoritetsbørn med skovbussen og majoritetsbørn i de stationære børnehavestuer. Halvvejs i projektet er der allerede sket en del forandringer, og antallet af minoritetsbørn i skovbørnehaven er således steget fra ingen til otte og ligeledes er seks børn med etnisk dansk baggrund kommet ind på de stationære børnehavestuer. Samtidig er det lykkedess at fastholde fem majoritetsvuggestuebørn og få dem ind på en af de stationære børnehavestuer. I vuggestuen er der ikke sket så markante forandringer som i børnehaven. I to af stuerne er der yderligere kommet henholdsvis en og to børn med etnisk minoritetsbaggrund, mens der i den tredje stue er to færre, end der var ved projektets start. Det er derfor ikke muligt at konkludere, at der er sket en signifikant forandring i vuggestuen. I nedenstående skema ses en oversigt over antallet af tosprogede 6 børn fordelt på stuer i børnehaven. Målingerne er fortaget ved projektets start, midte og slutning. 7 5 Se bilag for en oversigt over de personer, der er med følgegruppe og projektledelse. 6 Tosprogede børn forstås som børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem det øvrige samfund, lærer dansk (Undervisningsministeriets definition 4 a stk.2). 7 Målingerne er ikke foretaget på samme tidspunkt på året, og hermed tages ikke højde for at indskrivningen af børn påvirkes af sæson og timing. 5 af 21

6 2006, april 2007, september 2009, maj Løve stationær 14 ud af ud af 14 7 ud af 19 Tiger stationær 19 ud af ud af 19 7 ud af 19 Buggibjørn skovbus 0 ud af 20 4 ud af 20 8 ud af 18 I skovbussen ses en signifikant stigning af antallet af tosprogede børn. Dette skyldes muligvis, at personalet til en vis grad har ændret adfærd i forhold til at få tosprogede børn med skovbussen. Der har i institutionen altid været et fokus og en vilje til dette, men medarbejderne kan nu bedre efterleve dette, fordi de har en styrket faglighed at benytte sig af. Det er interessant, at det først er i projektperioden, at bestræbelsen er lykkedes for personalet, og noget tyder derfor på, at projektet er med til at styrke integrationen i børnehaven (Karkov, evalueringsrapport, 2009). Generelt oplever ledelsen i dag en større søgning af etnisk danske børn til institutionen. Samtidig oplever de også en forandret holdning, når nye forældre kontakter dem for at skrive børnene op. Hvor det tidligere kun drejede sig om at få børn på ventelisten til skovbussen, er de etisk danske familier i dag også interesserede i at skrive sig på venteliste til de stationære børnehavestuer. Forældreakademierne Ifølge midtvejsevalueringen er Forældreakademierne med til at skabe en ny form for samvær i og omkring BørneJunglen. Det skyldes, at foredragene er bygget op omkring relevante og aktuelle emner, hvilket motiverer forældrene til at deltage (Toldam et al., 2008). For at igangsætte disse forandringer er der afholdt 11 Forældreakademier inklusiv åbning og afslutning i løbet af de seneste 3 år. Forældrefremmødet er overraskende stort ved disse Forældreakademier. Generelt svinger deltagelsen mellem % af forældrene pr. arrangement, og ligeledes svinger antallet af minoritetsforældre aldrig under 28 % og oftest omkring 40 %. Det store fremmøde skyldes, ifølge forældrene selv, at de reagerer positivt på den omhyggelighed og gæstfrihed, der er lagt i arrangementet (Toldam et al., 2008). BørneJunglen har gennem flere år afholdt sociale arrangementer i form af forældre kaffe en gang 6 af 21

7 om måneden, hvor forældrene kan komme efter arbejde og være sammen med de andre forældre på stuen, mens de sammen spiser kage og drikker kaffe. BørneJunglen har gode erfaringer med disse arrangementer, så man valgte at tage udfordringen op, da forældrene gav udtryk for, at de også ønskede at lære hinanden at kende på tværs af stuerne. Derfor har man i forbindelse med et pilotprojekt forsøgt at lave en form for forældre kaffe, hvor forældre og børn kan være sammen uanset, hvilken børnegruppe, de er tilknyttet. Disse arrangementer er dog forløbet knapt så godt, og flere forældre udtalte efterfølgende, at de oplevede forældre kafferne som kaotisk. Der manglede en klar formel ramme, der kunne skabe et fællesskab mellem forældrene, og som kunne angive, hvordan samværet skulle forløbe (Larsen, KIP evaluering, 2006). Derfor har der ikke været nogen tvivl om, at der ved Forældreakademierne bør være en strukturerende ramme med præcise tidsangivelser for, hvornår og hvordan arrangementet skal foregå. Strukturen for Forældreakademierne skal ligeledes arrangeres på en måde, så man tager højde for børnefamiliernes hektiske hverdag, hvilket gør det muligt for alle familier at deltage (Toldam et al., midtvejsevaluering, 2008). Rammen for Forældreakademierne er, at forældrene er inviteret til kl. 16, hvor de mødes til 1 times oplæg med efterfølgende diskussion. Emnerne varierer fra gang til gang men tager altid udgangspunkt i emner om børn. BørneJunglen sørger imens for at passe børnene og har ansat ekstra vikarer til lejligheden, så det daglige personale også kan komme til foredrag. Efter foredragene er der fællesspisning kl. 18 for både forældre, børn og medarbejdere. Her serveres lækker, økologisk, vegetarmad for at sikre, at alle kan spise måltidet uden, at der skal tages særlige hensyn til dem. Forældrene udtaler i et interview, at Forældreakademierne er med til at etablere den første kontakt til andre forældre. Kontakten skabes ofte ved fællesspisningen, og det viser sig, at der på grund af arrangementerne indgås flere legeaftaler mellem majoritets og minoritetsbørn (Toldam et al., 2008). Ved alle Forældreakademier er der simultantolke tilstede for at sikre, at etniske minoritetsfamilier også har mulighed for at deltage. Et væsentligt spørgsmål er, om også disse familier stiller spørgsmål under akademierne. Det har vist sig, at mange af familierne stiller spørgsmål enten gennem tolken, eller ved at forsøge at udtrykke sig på dansk, selv om tolken er til rådighed. Vi har desuden set, at også de marginaliseringstruede familier deltager aktivt og ivrigt i debatterne, hvilket sandsynligvis skyldes både tolkene, den måde forældreakademierne er tilrettelagt på samt medarbejdernes store indsats for at involvere forældrene. 7 af 21

8 Medarbejdergruppen spiller en afgørende rolle i forhold til Forældreakademierne, idet medarbejdernes opgave er at invitere og motivere forældrene til at deltage. Man vurderer fra projektledelsens side, at det er vigtigt at bruge den kontakt, der allerede er etableret mellem medarbejdere og forældre i forbindelse med aflevering og hentning af børnene til at informere om projektets aktiviteter. Denne opgave kræver en stor indsats af medarbejderne, men den personlige invitation er uden tvivl med til, at forældrene oplever, at Forældreakademierne er relevante og vedkommende for netop dem (Karkov, evalueringsrapport, 2009). Pædagogisk efteruddannelse Undervisningen af medarbejderne er tilrettelagt således, at den forsøger at udfordre det, medarbejderne allerede kan og dermed skabe nye faglige udviklingsmuligheder. Målet er, at den pædagogiske efteruddannelse skal give medarbejderne indblik i kulturelle og sociale barrierer. For at sikre at undervisningen er relevant i forhold det eksisterende faglige niveau, er alle medarbejdere blevet spurgt, hvad de gerne vil undervises i. På baggrund af disse besvarelser har Tænketanken udvalgt temaer, og der er siden blevet gennemført 13 undervisningsgange. Undervisningen er obligatorisk for alle fastansatte i BørneJunglen og afløser størstedelen af personalemøderne. Undervejs i projektforløbet er der fremsat som et ønske fra såvel ledelsen som medarbejderne, at undervisningsforløbet afsluttes med en eksamen, og i samarbejde med Københavns Kommunes Mangfoldighedsprojektet, er det blevet muligt at tilbyde eksamen i et modul af en diplomuddannelse i interkulturel pædagogik. Således følger alle medarbejdere undervisningen, mens 6 ud af 18 pædagoger tager eksamen. I den afsluttende evalueringsrapport fremgår det, at medarbejderne synes, at langt størstedelen af undervisningen er både givende og relevant. De har nydt at deltage i undervisning med eksperter fra både indland og udland, der på hver sit område er kompetencer indenfor det pædagogiske felt (Karkov, evalueringsrapport, 2009). Medarbejderne har i takt med den viden, de har tilegnet sig, fået mulighed for mere målrettet at styrke integrationen i institutionen. Det er blevet endnu mere tydeligt for dem, at der er en fælles målsætning om at ændre fordelingen af børn i de respektive børnegrupper, og det er blevet mere legitimt at skride ind i forhold til konkrete integrationsproblematikker (Karkov, evalueringsrapport, 2009). 8 af 21

9 Besøg på kolonien Erfaringen i BørneJunglen er, at flere minoritetsforældre ikke tør sende deres børn på koloni, fordi de ikke har nogen erfaring med, hvad der foregår på en sådan koloni. For at give forældrene helt konkrete billeder på, hvad der sker på en koloni, og i hvilke omgivelser det foregår, arrangerer projektet en årlig besøgsdag for forældrene. Denne besøgsdag har vist sig at være succesfuld og mange forældre har været glade for at se kolonien. Hvert år bliver to busser lejet til at transportere forældrene op til frokost på koloniens sidste dag. Hvor BørneJunglen tidligere havde en børnegruppe på ca. 20 børn, der ikke var med på koloni, var der i 2008 kun 10 børn, der ikke var med (heraf var nogle lige startet i børnehaven og var for små til at være på koloni). Mange forældre deltager ved besøgsdagen med stor glæde, og det er tydeligt, at det har åbnet op for, at deres børn gerne må deltage næste år. Således tog et forældrepar med op på kolonien sidste år, hvor de indbyrdes varuenige om, hvorvidt det var godt for barnet at komme på koloni. Faren mente, det var en god ide, mens moren modsatte det. På vej tilbage fra kolonien fortalte moren med stor sørgmodighed og tårer i øjnenen, at hun var ked af, at hendes lille dreng var gået glip af denne oplevelse, og at hun næste år ville give ham lov til at deltage (Karkov, evalueringsrapport, 2009). Det viser sig dermed, at for et relativt lille beløb på 6000 kr. om året, er det muligt at oplyse om kolonien ved at organisere bustransport for forældrene, og via denne besøgsdag få flere børn til at deltage. Man har dermed ved brug af få midler formået at skabe en synlig forandring i forhold til etniske minoritetsbørns deltagelse i kolonien. Fritidsaktiviteter /sport BørneJunglen har en ambition om at kunne støtte børnenes fritidsliv, således at flere børn får mulighed for at dyrke gymnastik og sport og være sammen med deres kammerater i deres fritid. Udover at bidrage til at børnene får et aktivt fritidsliv, er ideen også at øge familiernes mulighed for at danne netværk i nærmilhøjet og på længere sigt at give børnene et tilhørsforhold til foreningslivet i Danmark, som et alternativ til at hænge rundt på gaden. Som et eksperiment laver børnehaven i projektets første år en følgeordning i samarbejde med interesserede forældre og en pædagog. Ideen er at melde børnene til fodbold og i samlet flok gå til og fra institutionen til fodbold i Fælledparken. I princippet skal forældrene selv stå for logistikken 9 af 21

10 omkring at bringe og hente deres barn, men samtidig er der frikøbt en pædagog til at være sikkerhedsnet omkring følgeordningen. Der er stor til slutninng til projektet blandt forældrene, et fordboldhold kommer op at stå, men da vintersæssonen kommer og indesæssonen begynder, hvilket betyder at børnen nu skal transporteres til Svanemøllehallen, og da pædagogstøtten samtidig gradvist bliver lukket ned, opløses tilslutningnen til holdet langsomt. Med denne erfaring i mente, søger BørneJunglen det efterfølgende år om en tillægsbevilling hos Københavns Kommunes Brobygningspulje med det formål at videreføre og udvikle følgeordningen. Ideen er at man fra Børnehavens side vil arbejde bevidst med at integrere oplysning og diskussion af fritidsaktiviteterne i børneinstitutionens faste strukturer på bestyrelssmøder, på forældremøder og i den pædagogiske praksis som den ugentlige påmindelse husk at du i morgen skal have gymnastiksko med, og samtidig sikre en kontaktperson i børnehaven til at tage sig af samarbejdet med foreningerne. Sigtet er altså at give fritidsaktiviterne en institutionel forankring, der forhåbentlig kan opbygge en bæredygtig kultur omkring fritidsaktiviterne både i institutionen selv og blandt forældrene. Over en 2 årig periode er 4 fritidshold blevet etableret. I sæssonen 2007/2008 etablerer vi et fodboldhold for de 4 6 årige i HB, og i samarbejde med foreninen Shezone, et Jungledanse hold med gymnastik for de 4 6 årige på naboskolen, Rådmandsgade skole. I sæssonen 2008/2009 fortsætter vi med Jungledans, som har haft stor og stabil tilslutning gennem 1 sæsson. Dernæst dropper vi fodboldholdet, der skønt det er meget populært, ikke står distancen, da indedørssæsonen melder sig, og forældrene igen skal transportere deres børn fra Nørrebro til Svanemøllehallens indendørs baner. I stedet udbyder vi et rytmikhold for de 2 4 årige i en af børnehavestuerne igen i samarbejde med fritidsforeningen Shezone. De skaffer instruktører, og børnehavnes opgave er at sørge for at forældrene melder deres børn til, og at de betaler det årlige kontigent på ca. 400 kr. Der er mulighed for at søge midler til at dække kontingent og midler til fodboldsko etc. Vi har gjort os to erfaringer fra disse fritidsaktivitere. Den ene er at det er væsentligt at blive i nærmiljøet. Vi tror, at logistikken omkring at hente og bringe børnene er afgørende for om forældrene formår at fastholde børnenes fritidsaktiviteter også, når vintermørket falder på. Den anden er, at rytmikken for de mindste viser sig at være for krævene for børnene i forhold til det sene tidspunkt på dagen kl Det har ikke været muligt at lægge fritidsaktiviteterne tidligere end dette, da vi så ikke kan være sikre på, at forældrene kan afhente deres børn. 10 af 21

11 Vores Jungledansehold for de 4 6 årige på naboskolen har været meget succesfuldt. I 2007/2008 er der 11 tilmeldte børn, og der er i snit 8 10 til Jungledans hver uge, hovedparten af børnen har en etnisk majoritetsbaggrund. I 2008/2009 er der 12 tilmeldte børn, og der er markant flere tosprogede børn end året før, på et tidpunkt er halvdelen af børnene tosprogede. Børnene har været meget glade for sportsaktiviteterne, og forældreopbakningen har været fremragende. Forældre har indbyrdes arrangeret at hente og bringe også for hinanden og tilbagemeldingerne er, at det er gået virkelig fint. Dette skyldes naturligvis også den engagerede træner fra Shezone, og at samarbejdet mellem Shezone og børnehaven er godt. Børnehaven agter at fastholde udbuddet af denne fritidsaktivitet efter projektet er slut. Fritidsdelen af Forældreakademiet viser dog også at samtlige af de marginaliseringstruede familier, der har været tilmeldt Jungledans, ikke har kunnet gennemføre. Dette er på trods af, at alle økonomiske omkostninger i forbindelse med idrætten er dækket, lige såvel som at disse børn har kunnet følges med de andre børn til Jungledans. Adspurgt af institutionen, har forældrene svaret, at de ikke kunne overskue aktiviteten, skønt børnene plagede forældrene om at få lov at gå der. Tilbud til marginaliseringstruede familier BørneJunglens ledelse vurderer, at der i forældregruppen findes enkelte familier med særlige behov, og derfor etableredes mulighed for at disse familier kunne modtage hjælp fra psykologerne ved Psykotraumecentret, Dansk Røde Kors. I starten af projektet blev de marginaliseringstruede familier tilbudt at deltage i et psykoedukationsforløb hos Dansk Røde Kors. Psykoedukation er en undervisningsmetode, der omhandler psykisk sundhed, og som henvender sig til grupper af socialt udsatte familier. To familier har taget imod tilbuddet, men da der var for lav tilslutning blev ordningen lavet om, så familierne i stedet fik mulighed for at modtage behandling i form af familie og børneterapi hos psykologerne, hvilket der viser sig at være stor tilslutning til. Dette tilbud er blevet benyttet af 10 familier, hvor i alt 15 familiemedlemmer modtager behandling. Blandt de familier, der tilbydes behandling hos Dansk Røde Kors, er der i flere tilfælde tale om familier, som BørneJunglen har lavet indberetninger om til kommunen, uden at der er fundet et passende hjælpetilbud til dem. Medarbejderne i BørneJunglen mener, at familierne ud fra Servicelovens bestemmelser har ret til hjælp fra de sociale myndigheder, men desværre kan flere af 11 af 21

12 familierne enten ikke skaffe sig adgang til disse ydelser, eller også er hjælpen ofte i en form, de ikke kan udnytte. BørneJunglens personale oplever, at disse familier er marginaliseringstruede i det danske samfund, og derfor mener de, at det er vigtigt at give dem et tilbud, de er i stand til at modtage. I 2007 til 2008 ser fordelingen i forældregruppen således ud: Der er i institutionen omkring 90 familier, der repræsenterer 109 børn. Heraf vurderes det, at 24 familier har en psykosocial problematik. Disse 24 familier har i alt 35 børn i BørneJunglen. Det svarer til, at omkring 32 % af børnene i institutionen kommer fra familier med vanskelige vilkår. For enkelte af disse familier vurderes det, at deres evne til kontakt med sagsbehandlere og andre professionelle er så ustabil, at de sociale myndigheder ikke formår at fastholde og følge op på de tilbud, som familierne får. Mellem disse familier findes forskellige grupperinger, og de er således ikke så ensartede, som man kunne formode. Blandt familierne eksisterer en række forskellige problematikker: Konfliktfyldte skilsmisser Forskellige former for vold i familierne Ubehandlede traumer blandt de voksne Analfabetisme hos forældrene En del af børnene er ikke tilstrækkeligt udredte for genetiske skader og /eller tidlig omsorgssvigt m.m. Psykologerne hos Dansk Røde Kors mener, at man kva projektet for det første har formået at yde en tiltrængt hælp i forhold til disse marginaliseringstruede familier, men også at man kan dokumentere et alvorligt behandlingsbehov, der ikke hidtil er blevet dækket. Dermed findes mange familier rundt omkring i samfundet, der ikke er så priviligerede, at de via deres daginstitution tilbydes et gratis behandlingsforløb, som det BørneJunglens familier er blevet tilbudt. Disse familier 12 af 21

13 står stadig uden den fornødne hjælp, og der er derfor brug for at udvikle nye metoder og procedurer, der tilgodeser deres behov. BørneJunglens erfaring er, at det hjælper at yde en ekstraordinær indsats i kontakten til disse familier. Man indkalder således familierne til møde, så snart man mærker, at der enten i baglandet eller hos barnet er problemer. Ledelsen fremhæver, at de i en sådan situation ikke accepterer manglende fremmøde, men at de i så fald går hjem og banker på hos familien, hvorefter de venligt men bestemt foreslår, at mødet kan afholdes hjemme hos familien selv eventuelt med tolk. Man inkluderer altså ikke kun barnet men hele familien. Denne involvering betyder, at BørneJunglens personale i enkelte tilfælde går med forældre på socialkontoret, til læge osv., hvis dette skønnes nødvendigt for, at barnets tarv forbedres. Denne inkluderende form for daginstitution spiller en afgørende rolle i forhold til tilbuddet om psykologisk behandling hos Dansk Røde Kors. Tilbuddet introduceres via en daginstitution, som familierne i forvejen har tillid til, og derfor er det sandsynligvis nemmere for familierne at tage imod hjælpen. Gennem projektet er det muligt for medarbejderne at give familierne et relevant tilbud i en setting, hvor medarbejderne fungerer som brobyggere mellem familierne og hjælpeapparatet. Dette særlige engagement fra medarbejdernes side betyder tilsyneladende, at familierne oplever en form for omsorg, hvor de føler sig mødt og velkomne på en måde, der på længere sigt kan betyde mere overskud til at engagere sig i barnet. De mærker muligvis, at barnets institutionsplads giver dem en ny platform for at forstå og agere i forhold til ikke bare deres børn men også i forhold til livet idanmark. Metodeovervejelser og refleksioner Under projektets opstartsfase har en væsentlig diskussion i projektledelsen været, hvordan man kan skabe et projekt, der er attraktivt at deltage i. Deltagelsen i projektets arrangementer skal gerne være lystbetonet for alle på tværs af etnicitet, sociale tilhørsforhold og religion. Der har ligeledes i personalegruppen været diskussioner af integrationsbegrebet, og mange har indtryk af, at der er integrationsprojekter alle vegne på Nørrebro, men hvad nytter disse projekter, når forældrene har den holdning, at de ikke vil lægge børn til et samfundsmæssigt problem? I projektledelsen har vi diskuteret dette, og vi har besluttet os for i videst muligt omfang at undgå ordet integration i lanceringen af projektet overfor forældrene. Dels for at imødekomme den 13 af 21

14 politiseren og generelle træthed, der ligger omkring begrebet, men også for at undgå den helt personlige følelse nogle forældre kan opleve ved at være objekt for en samfundsmæssig strategi. Dette er naturligvis et dilemma, idet vi konkret står med bevillingen til et integrationsprojekt, hvor hele bestræbelsen er at skabe integrationsfremmende aktiviteter. Det fælles tredje I stedet har vi besluttet at bygge Forældreakademiet op med udgangspunkt i børnene, der er det fælles tredje for forældrene. At børnene er det fælles tredje vil sige, at de er samlingspunktet for de voksne. Forældreskabet er på mange måder en universel rolle, der i høj grad er baseret på ligheder i stedet for forskelle, idet alle forældre ønsker det bedste for sine børn. Derfor antager vi, at forældrene vil være interesserede i at høre om emner, der vedrører deres børns opvækst og opdragelse. Samtidig har vi en værdifuld erfaring fra pilotprojektet om, at det er nemmest at lære hinanden at kende, hvis man har et fælles emne at tale om. Eksempelvis nævnte forældrene en situation ved et af pilotprojektets arrangementer, hvor de virkelig føler, at de har lært hinanden bedre at kende. Her skulle forældrene sammen tænde et bål, hvilket viste sig at ikke at være så nemt, og det har givet anledninge til, at man på tværs af de normale grupperinger er trådt til (Larsen, KIP evaluering, 2006). At finde et fælles tredje kan dermed fungere som isbryder og samtaleemne. Ved at vælge børnene som det fælles tredje, mener vi, at der er mulighed for at danne et forum, som alle forældrene vil have interesse i at deltage i. Det er stadig vigtigt at arrangementerne har en strukturerende ramme, der skal gøre samværet både nærværende og konkret. Ligeledes finder vi det vigtigt at give forældrene et tilbud, der er så godt, at alle forældregrupper vil deltage på tværs af etniske og sociale skel den røde løber skal rulles ud, og forældrene skal mærke, at her er noget ganske særligt. Den højeste fællesnævner Ved BørneJunglens Forældreakademi tages udgangspunkt i den højeste fællesnævner. Her inviterer man forældre og medarbejdere til at deltage i foredrag, undervisning og diskussioner, og der er ofte tale om svært stof formidlet så enkelt som muligt. Samtidig har anerkendte foredragsholdere kunnet tiltrække det segment af forældrene, der er bevidste om at en Jesper Juul, en Erik Sigsgaard eller en Margrethe Bruhn Hansen er kompetencer indenfor området, og disse mennesker har således kunne give arrangementet et skær af prestige. 14 af 21

15 Via diskussioner og debatter er der dannet grundlag for et demokratisk forum for udveksling af viden og erfaring. Tematisk har foredragene for forældrene spændt fra børns grænser, børn og sund mad, ikke at skælde for meget ud, når der er sorg i familien etc temaer der optager alle småbørnsforældre. Ved at gribe integrationsproblematikken an gennem noget mere håndgribeligt som børns opvækst, får dette forum en væsentlighed, der gør det til den potentielt højeste fællesnævner for de mennesker, der på usædvanlig vis er bragt sammen på trods af deres forskellige baggrunde. På samme måde oplever medarbejderne, at de i kraft af dette projekt får mulighed for at videreudvikle deres pædagogiske kompetencer, og at de bliver en del af en væsentlig samfundsmæssig udfordring. Gennem deres efteruddannelsesforløb modtager de undervisning af gæstelærere fra det store udland, professorer og andre eksperter på sit felt, hvilket har givet medarbejderne et skærpet fokus på integration og pædagogik. BørneJunglen en inkluderende daginstitution Det viser sig, at der blandt de ansatte i BørneJunglen er en særegen stolt faglighed og professionalisme, der kommer til udtryk i en virksomhedskultur af samfundsengagement, solidaritet og ansvarsfølelse. Dermed eksisterer noget helt særligt i institutionen, som projektet har draget stor nytte af, idet medarbejderstaben har været klar til at tage udfordringerne op. Eva Gulløv, lektor ved DPU, har gennem to måneder lavet observationer i BørneJunglen i forbindelse med et eksternt forskningsprojekt, og hun har således fulgt institutionens medarbejdere og kender deres praksis. Ved projektets afslutningsseminar fremhævede hun, at der på flere punkter viser sig, at være en særlig kultur blandt medarbejderne i BørneJunglen. Eksempelvis kan BørneJunglen statuere et godt eksempel for, hvordan man som institution kan engagere sig positivt i forældresamarbejdet. I nogle institutionener omtales forældre internt af medarbejderne som krævende eller belastende, men sådanne udtalelser har hun aldrig hørt fra BørneJunglens ansatte. Derimod oplever hun, at der er en ligeværdig respekt overfor forældrene, hvilket er gavnlig for samarbejdet (Gulløv, 2009). Medarbejderne udøver således en stor smidighed i forhold til familierne, og de er af den opfattelse, at det er passende at hjælpe familierne på vej, hvis der opstår behov for det. Fra ledelsens side er der også i forhold til medarbejderne en vis smidighed, hvilket blandt andet afspejles af den personalepolitik, at man gerne ansætter medarbejdere med forskellige sproglige baggrunde. Dette 15 af 21

16 gør man for at afspejle den øvrige population på Nørrebro men også for at kunne ydnytte denne medarbejdergruppes særlige ressourcer og forståelse for tosprogede børn. Behovet for integration i småbørnshøjde Noget af det, der diskuteres ivrigt på den politiske scene i dag, er hvorvidt, det skal være tvunget for flygtninge og indvandrere at have deres børn i daginstitution, idet man mener, at der her sker en afgørende socialiseringsproces, hvor barnet får mulighed for at lære det danske sprog og får kendskab til dansk kultur. Dette gjorde blandt andre Ikram Sarwar, der er næstformand for Socialdemokraterne i Københavns Borgerrepræsentation, opmærksom på ved BørneJunglens afslutningsseminar, og dermed lægges op til at daginstitutionerne i dag spiller en afgørende rolle i det danske samfund i forhold til integrationen af de nytilkomne (Sarwar, 2009). BørneJunglens Forældreakademi har fokus på denne socialiseringsproces og sprogtilegnelsen. Dansk Røde Kors har i andre sammenhænge observeret, at en stor del flerkulturelle børn ikke deltager i rollelege og sprogudviklingen som den etnisk danske børnegruppe. Derfor har man fra projektledelsens side valgt at inddrage disse aspekter i undervisningen af medarbejderne. F.eks. er de blevet undervist i sprogets betydning for børn, der bor i et eksilland. En af de pointer, som medarbejderne i denne forbindelse er blevet mere opmærksomme på, er, at børn kommunikerer, og at børn bruger forskellige former for sprog til at kommunikere i forskellige sammenhænge. Derfor giver det ikke nødvendigvis mening at være optaget af de begrænsninger tosprogethed kan afstedkomme, og på samme måde er det måske mindre væsentlig, hvor hurtigt børn fra etniske minoritetsbaggrunde taler perfekt dansk. Børnene skal istedet stimuleres til at tale med alle dem, de har glæde og værdi af at kunne kommunikere med uden for store barrierer i den sociale kontakt. I dette lys er daginstitutionens opgave at sørge for at stimulere børns kommunikationsfærdigheder, fordi det at kunne kommunikere med andre er afgørende for det enkelte barns udvikling og ikke mindst selvtillid. Det er derfor meget bekymrende, hvis sprog forhindrer børn i at lege og udvikle sig sammen. Mange marginaliseringstruede børn har ikke nok adgang til denne udvikling i dag, og det er en meget stor opgave at få til at ske. Indenfor integrationsområdet ved man, at hvorvidt et individ er integreret eller ej har større konsekvenser for den person, der skal integreres i det eksisterende samfund end for de personer, der allerede er en del af samfundet. Dette skyldes, at samfund ofte kan tåle at have individer, der kun er lidt integrerede, mens individer sjældent kan tåle at være delvist eller mangelfuldt integrerede, idet 16 af 21

17 det vil gå ud over deres psykiske sundhed. På denne måde er forholdet mellem integrationspersonen og samfundet ofte asymmetrisk (Schousboe, 1989). Det er derfor bekymringsvækkende at se, at minoritetsbørn ofte ikke får den fornødne adgang til det danske samfund. For at imødekomme denne marginalisering er det er relevant at sætte fokus på integrationen allerede i småbørnsalderen, idet man her har mulighed for at påvirke sprogudviklingen og kulturforståelsen på en måde, der allerede tidligt i livet er givende for både barnet og dets omgivelser. Afmystificering via deltagelse Som beskrevet har ledelsen i BørneJunglen tidligere iagttaget en tendens til en tavs barriere mellem majoritetsfamilier med gode ressourcer og en tolerant men uinteresseret holdning til de etniske minoritetsfamilier. Familierne lever dermed en slags kulturelt parallelliv med ganske få berøringspunkter. Projektets vigtigste udfordring og inspiration har derfor været fornemmelsen af at komme til kort, når det gælder at skabe en integrerende fælleskultur for familierne. Man antager fra projektledelsens side, at familierne ikke har noget imod hinanden, men at disse barrierer istedet skyldes manglende kendskab familierne imellem. Projektet har derfor forsøgt at gøre information om familiernes indbyrdes opvækstværdier mere tilgængelige, således at der blandt familierne kan ske en såkaldt afmystificering. Det er blandt andet det, man forsøger at igangsætte, når Forældreakademierne opfordrer forældrene til at bidrage med spørgsmål og kommentarer til foredragene, og forældrene opdeles i grupper for at diskutere et specifikt tema. Fokus fjernes dermed fra de enkelte personer og kastes derimod ud over et emne, der er relevant for alle, og som alle kan bidrage med indlæg til. Via fælles diskussioner bliver forældrene klogere på, hvad de øvrige forældre mener og tænker, og det skaber en vis tryghed i forældregruppen. Under foredragene er det muligt at diskutere de historiske og kulturelle baggrunde for den socialiseringspraksis, der har udviklet sig i Danmark, og det er muligt at få en større forståelse af det institutionsliv, børnene til daglig færdes i. Flere familier med etnisk minoritetsbaggrund giver desuden udtryk for en oprigtig bekymring om, hvorvidt de gør rigtigt i deres forsøg på at forene deres egne opdragelsesværdier med de danske. Mange forældre står alene med disse spørgsmål, men via Forældreakademierne er der skabt en platform, hvor det er blevet legitimt at tale om, de 17 af 21

18 vanskeligheder og svære overvejelser, som mange forældre gør sig i forhold til deres børns opdragelse (Karkov, evalueringsrapport, 2009). Via forældrenes deltagelse i Forældreakademiet har forældrene således mulighed for at omgås hinanden og skabe en øget familiaritet i forældregruppen. Set i et integrationsmæssigt perspektiv er det afgørende, at alle forældrene er aktive deltagere i integrationsprocessen, og derfor har projektet også forsøgt at tiltrække både minoritets og majoritetsfamilierne. I denne deltagelse skal der gives plads til, at danne en fælles målsætning for integrationen, og ligeledes bør der skabes rum for mulige konflikter, idet man i udgangspunktet godt kan mene noget forskelligt og stadig indgå i et positivt samvær. Man søger dermed at igangsætte en fælles udvikling, hvor alle parter kan opnå en ønskværdig plads i samfundet (Schousboe, 1989). BørneJunglens Forældreakademi er bygget op omkring den tanke, at integration opstår i relationer. Man forsøger derfor at danne grundlag for at familierne kan skabe et øget kendskab til hinanden og til institutionens ansatte uanset etnisk baggrund. Som vi ser det, er integration formentlig noget man først og fremmest føler og oplever i en konkret livssituation her og nu, og ikke noget man kan presse ned over hovedet på folk, uanset hvor gode intentioner man måtte have. Tilhørsforhold til Danmark eller Nørrebro vil derfor heller ikke være noget, der én gang for alle er vundet. Det kan vindes og tabes afhæng af den sammenhæng man er i, og de mennesker man forstår sig selv igennem, og netop derfor spiller daginstitutionen en afgørende rolle for hele familien. Kildehenvisninger Karkov, Hanne (2009): Når de voksne mødes skabes muligheder for børnene en evaluering af BørneJunglens Forældreakademi set gennem medarbejdernes perspektiv. Dansk Røde Kors. Larsen, Vibe (2006): Evaluering af pilotprojektet Kulturelt Isbrydningsprojekt i BørneJunglen. Toldam et al. (2008): Forældreakademi og BørneJungle i bevægelse Psykologisk forskning i livsverden og forandring. Psyke & Logos, nr. 1 årgang Schousboe (1989): Integrationsformer. Udkast, 2. Gulløv, E. (2009): BørneJunglens afslutningsseminar den 28. maj af 21

19 Sarwar, I. (2009): BørneJunglens afslutningsseminar den 28. maj Bilag A I nedenstående bilag ses oversigter over de afholdte Forældreakademier samt personaleundervisningen. Forældreakademier 2006: Åbning med dansk og mellemøstlig folkedans 2006: Fra kærlige følelser til kærlige handlinger, familieterapeuterne Jesper Juul, Tanya Dotson og Rudi Narine 2007: Sund kost og balance i familien når vi ikke får hjernemad, bliver vi kropumulige, sygeplejerske og ernæringsekspert Thorbjørg Hafsteinsdottir samt kok og ernæringsekspert Oskar Umahro Cadogan 2007: Om at sætte grænser, Rudy Narine, Familielaboratoriet. 2007: Krop og bevægelse, projektrådgivningen Anders Folke Henningsen, samt to repræsentanter fra Shezone 2008: Den uperfekte familie, Margrethe Bruun Hansen, Børnepsykolog 2008: Skæld mindre ud, Erik Sigsgaard, seminarielektor og børneforsker 2008: Hersted Høje, udflugt for både børn og voksne samt friluftsaktiviteter ved naturvejleder Mikkel Nordentoft 2008: VIL:KAN projektet, Eva Helweg, psykolog og Børn i sorg og krise, Anne Bovbjerg, psykolog, Dansk Røde Kors 2009: Cartoon og mælkesnitter børns medieforbrug, professor Birgitte Tufte, CBS 19 af 21

20 2009: 28. maj afslutningsseminar med oplæg, paneldebat samt underholdning ved Jytte Abilstrøm Personaleundervisning 2006: Paneldiskussion med Memet Necef, forsker Syddansk universitet, Yasar Cakmak, skoleinspektør Amager Fælled Skole og Anne Bovbjerg, psykolog, Dansk Røde Kors 2006: Heldagsarrangement om det at være med i et projekt ved Peter Berliner, lektor Københavns Universitet, Anne Bovbjerg, psykolog, Dansk Røde Kors og Anne Sophie Hornbech, privatpraktiserende psykolog. 2007: Traumatiserede familier, Stephen Regel, leder af center for Trauma Studies Nottingham, UK og Arlene Healy leder af traumecenter i Nord Irland 2007: International konference i Diamanten om forskellige metoder i arbejdet med traumatiserede børn/familier. 2 pædagoger fra BørneJunglen deltog. 2007: Systemisk teori workshop ved Peter Lang, psykoteratpeut og leder af Kensington Institute, London. 1 pædagog fra BørneJunglen deltog. 2007: Inklusion og eksklusion, Kamilla Frimodt Madsen, Københavns Kommunes Mangfoldighedsprojekt 2007: Pædagogisk praksis i et integrationsperspektiv, Kamilla Frimodt Madsen, Københavns Kommunes Mangfoldighedsprojekt 2008: BørneJunglens integrationsarbejde rapport fra egne casestudier, Eva Gulløv, antropolog og lektor, DPU 2008: Sprogstimulering og sprogvurdering I, Lone Wulff, underviser ved CVU Storkøbenhavn 2008: Sprogstimulering og sprogvurdering II, Lone Wulff, underviser ved CVU Storkøbenhavn 20 af 21

21 2008: Pædagogik og interkulturel kompetence, Üzeyir Tireli, underviser ved CVU Storkøbenhavn 2009: Dilemmaer i arbejdet med sårbare børn, diskussion af pædagogisk praksis, Anne Bovbjerg, psykolog, Dansk Røde Kors 2009: Sprog i et integrationsperspektiv, Anne Holmen, professor, DPU Aflyste arrangementer pga tidspres/omstrukturering i institutionen: x Kvindemøde for mødre ved psykolog Micheline Albert Tawil Tramp, Dansk Røde Kors eftermiddagsarrangement for mødre 2007 et forældreakademi der blev flyttet til det følgende år 2009 Charlotte Palludan, DPU personale undervisning Bilag B Projektledelsen Gitte Vendelboe, pædagogisk leder i BørneJunglen Anne Bovbjerg, psykolog ved Psykotraumecentret, Dansk Røde Kors Lotte Mik Meyer, projektleder Eksterne følgegruppe Eva Gulløv, Inst. for pædagogisk antropologi, Danmarks Pædagogiske Universitet Fathi El Abed, HR konsulent, formand for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening Vibe Larsen, ph.d studerende, Roskilde Universitetscenter, projektkonsulent CVU Storkøbenhavn Birgitte Møller, konsulent, Børne og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune Mansour Esfandiari, psykolog, Tværkulturel Psykologisk Rådgivning Ebbe Munk Andersen, overlæge Asylafdelingen, leder af Psykotraumecentret, Dansk Røde Kors Henrik Skov Hansen, leder af BørneRaketten 21 af 21