1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for

Transkript

1

2 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse skal ses i sammenhæng med og som en del af skolens samlede kvalitetsarbejde, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 7, stk. 3. Her fremgår, at skolerne på baggrund af selvevaluering udarbejder en opfølgningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier og tidsplan for opfølgningen. Af 7, stk. 4, fremgår, at denne opfølgningsplan skal indeholde en handlingsplan for øget gennemførelse af uddannelserne. 1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen de eksisterende måltal for 2015 og 2016 (jf. handlingsplanen for 2014) og resultatet for 2014 er ligeledes indsat i skabelonen Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2014 Resultat 2015 måltal 2015 evt. rev. måltal 2016 måltal Grundforløb under ét Hovedforløb under ét 14,1 16,3 16,0 16,8 14,5-14,0 19,0 16,2 15,0 14,8 14,0-13,2 Skolens frafald følger det estimerede og der er lige nu ikke forventninger, der gør at skolen ønsker at revidere måltallene for Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2012/ / / /16 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét

3 Som følge af den nye erhvervsskolereform forventer vi en lille nedgang i elever. Begrundelsen herfor er at det fremover vil være omkring 90% af vore elever der skal have et GF2, hvor forsørgelsen er på SU. Da gennemsnitsalderen for elever på hovedforløbet SOSU-hjælper uddannelsen er omkring 34 år forventer vi at især de potentielle elever der overvejer branche skift vil overveje en ekstra gang eller udskyde uddannelse. 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014 Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014 Skema 2.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvordan er FPDG udfoldet i skolens strategi, målsætning og undervisning? Hvordan formidles FPDG til bestyrelse, lærere og elever? Hvad har evalueringen vist? Hvordan vil skolen følge op på erfaringerne? 2014 har været året hvor vision 2020 og FPDG er indarbejdet i skolens arbejde på flere niveauer. I 2012 udviklede vi på baggrund af arbejdet i det interne skoleråd et fælles didaktisk grundlag som blev indarbejdet i LUP erne. I 2013 og 14 udviklede skolen vision 2020 som nu er udgivet som pjece og indgår i stort set alt strategisk og operationelt arbejde, mens FPDG indgår i det pædagogiske udviklings arbejde. Konkret arbejdes der i øjeblikket med indsatser i forhold til klasserumsledelse, indsatser mod frafald både på individuelt og organisatorisk plan, indsatser i forhold til praksisnærhed, undervisningsmetoder og udvikling af lærer kompetencer. FPDG er den del af den lokal undervisningsplan som ligger til grund for udvikling af forskellige undervisningstiltag. Både bestyrelse, undervisere og elever finder FPDG som består af 5 dogmer, (beskrevet i HPØG 2014) som en god ramme og støtte for udvikling af nye undervisningstiltag og pædagogiske indsatser på skolen. Dogmerne i FPDG er indarbejdet i skolens gennerelle undervisning fra 2013 og frem. Evaluering og revision vil være i forbindelse med næste revidering af LUP som følge af den ny erhvervsskolereform. Som et lille kuriosum anvendte én af skolens undervisere dele af skolens didaktiske grundlag og dogmer i forbindelse med en takketale, da hun sammen med sit team modtog politikkens undervisnings særpris den 28/4-15. Så FPDG lever i vore undervisere. I forbindelse med implementering af den nye erhvervsskolereform er det besluttet at skolens FPDG skal have et eftersyn. Da vi har afventet bekendtgørelse og uddannelsesordning som følge af reformen, vil arbejdet med revisionen og ny implementering starte på et møde i skolerådet ultimo april Planen er at FPDG skal revideres og udgives som en Pixi udgave som introduceres på personaledagen i midten af juni. 3

4 Skema 2.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering Indsats nr På hvilken måde og med hvilke metoder differentierer skolen undervisningen? Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Skolen har benyttet forskellige metoder til at undervisningsdifferentiere. På grundforløbet (SSH) har der været arbejdet med samme læringsmål på forskellig måde. En gruppe elever har været på uddannelsesophold i Spanien, hvor underviserne har kunnet udfordre denne elevgruppes faglige niveau, læringsstile og sociale kompetencer, mens resten af klassen har arbejdet med de samme læringsmål på skolen og i vante omgivelser. På grundforløbet (SKB) er der arbejdet målrettet med at fastholde unge med diagnoser og unge med særlige behov. Den praksisnære tilgang og mange muligheder for at deltage i aktiviteter uden for klasselokalet virker motiverende og understøttende på læringen. Eleverne får stort udbytte af at besøge ældre og de finder undervisningen meningsfuld og interessant. De stærke elever støtter mindre stærke elever, men de er fælles om opgaven og oplevelsen. På PAU har eleverne i dansk C-niveau haft tilknyttet en læsevejleder i en stor del af tiden, for at alle elever skal nå samme læringsmål, men de har haft mulighed for at nå målene på forskellige måder og i et forskelligt tempo. Eleverne på grundforløbet SSH har iflg. ETU høj trivsel og motivation, og ønsker optag på SSH. Frafaldet på grundforløbet er mindre en tidligere 90 % af eleverne på PAU har fået 2 eller over i standpunktskarakter i dansk. Frafaldstruede, sårbare unge på grundforløbet fastholdes gennem praksisnær og aktiverende undervisning. Hvad har virket / ikke virket? Det virker at tilbyde udfordringer til de ressourcestærke elever og give plads og ro til den øvrige del af klassen ved at dele holdet og lave forskellige læringsaktiviteter med dem. At turde beslutte at nogle elever kan klare mere end andre. Det har virket at være krævende over for elever med læse- /skrivevanskeligheder. Dvs. at forlange, at de indgår i særlige forløb der styrker deres læsefærdigheder. Det har virket at lade eleverne opleve praksis og få succes i deres relation med andre. Det har ikke været muligt at nå alle elever. Elever med store personlige udfordringer eller misbrug, har svært ved at opfylde kravene og har svært ved at have et stabilt fremmøde. Når eleverne ikke møder frem er vi magtesløse. Hvordan følges der op på erfaringerne? Differentiering betyder bl.a., at lærerne tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. Denne tilgang understøttes af, at arbejdstiden tilrettelægges så underviserne har sammenhængende tid til at samarbejde og planlægge 4

5 undervisning i fællesskab samt til at videndele og inspirere hinanden. Indsats 3 På hvilken måde og med hvilke metoder differentierer skolen undervisningen? Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? På SSH trin 1 arbejdes der med øget fokus på grundfagene. Der er iværksat øget fokus på læsevejledning hvor skolen har afsat 15 % flere timer til opgaven. Herudover er der iværksat ekstra sprogundervisning til flerkulturelle i praktikperioden primært med henblik på at tale dansk i samarbejde med VUC. Her har 8-10 elever deltaget. Desuden har 2 dansklærer arbejdet med en frivillig litteraturklub læseapoteket over 8 uger, dog med en lidt mindre tilslutning på omkring 5-8 deltagere. I efteråret arbejdede man i stedet på 2 gange 3 ugers forløb, tirsdag eftermiddag med en udvidet lektiecafé med omkring deltagere. Generelt viser det sig at skolens frafald på Trin 1 SSH igen er faldende. Samtidig er der tilbagemeldinger fra praktikvejlederne der arbejder sammen med nydanskerne at de oplever bedre kommunikation i det faglige arbejde, når der suppleres med ekstra dansk i sproglig udtale og forståelse. Helt konkret kan vi se, at gennemsnittet ved grundfagsprøven i både dansk, engelsk og naturfag er steget 12-25% efter aktiviteterne er iværksat, sammenlignet med de foregående hold, som ikke har været udsat for indsatsen. Hvad har virket / ikke virket? Den specifikke og målrettede støtte og vejledning er mere efterspurgt end den mere generelle. Det er sværere at trække elever til frivillige og generelle støtte muligheder, som til de målrettede der også er planlagt i undervisnings- eller arbejdstid. Hvordan følges der op på erfaringerne? I forbindelse med den nye erhvervsskolereform indarbejdes erfaringerne i planlægningen af LUP en og organiseringen af undervisningstilbuddet Skema 2.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Indsats 1 Hvilke konkrete aktiviteter har skolen iværksat for at styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes samarbejde om det fælles uddannelsesansvar over for den enkelte elev? Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Grundforløbet: Der er udarbejdet opgaver, der kobler teori og praksis. Opgaverne er udarbejdet af undervisere og vejledere fra praksis i fællesskab. Der er udarbejdet fælles aftaler om hvordan praksisbesøg og feed back foregår, og der er indtænkt progression og kobling til den afsluttende prøve på grundforløbet. Eleverne på grundforløbet er godt rustede til at gennemføre en SOSUuddannelse. 5

6 Hvad har virket/ikke virket? Hvordan følges der op på erfaringerne? Indsats 2 Hvilke konkrete aktiviteter har skolen iværksat for at styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes samarbejde om det fælles uddannelsesansvar over for den enkelte elev? Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket/ikke virket? Hvordan følges der op på erfaringerne? Det har haft stor effekt på elevernes personlige kompetencer. De er fortrolige med at omgås ældre borgere og de er fagligt meget dygtige. Konceptet med at koble teori og praksis vha.- opgaver, besøg og feed back er indskrevet i de nye LUP for grundforløbets 2. del. Den casebaserede grundforløbsprøve overføres til grundforløbets 2. del. Der er iværksat 3 initiativer i foråret 2014 som nu er implementeret på uddannelserne. 1. Praktikindkald i praktik 2 på Trin1 på Skanderborg afdelingen 2. Praktikindkald på Trin 2 - SSA i psykiatriperioden. Her anvendes Forumteater hvor praktikvejledere spiller forskellige Patienter/diagnoser som eleverne(med underviserne som facilitatorer) arbejder med. 3. Innovationskursus med en underviser og en uddannelseskoordinator fra Silkeborg kommune. Både initiativ 1 og 2 er en stor succes. Praktik indkald på SSH og SSA øger den faglige refleksion for eleverne og giver anledning til at justere på egen praksis. Samtidig øges forståelsen mellem praktikvejledernes og undervisernes arbejde med uddannelsen for eleverne. Der bygges bro over teori og praktik. Gennemførelsen i forhold til SSH er forbedret og evalueringerne på SSH og SSA signalerer stor tilfredshed på begge områder. Initiativ 3, Innovationskurset har været svært at følge til dørs. Der er ikke kommet konkrete initiativer ud af det endnu, og det afventer om der kan sættes yderligere ressourcer af til implementering af ideer. Der er sket en forbedret gennemførsel for SSH, mens evalueringerne efter psykiatripraktikken er blevet bedre og mere faglig fokuseret. Sidegevinsten er et øget samarbejde og forståelse mellem undervisere og praktikvejledere på psykiatriområdet. Der arbejdes videre med at udbygge de gode elementer evt til flere praktikperioder og disse indskrives og implementeres i den nye LUP og dermed uddannelsen. Indsats 3 Hvilke konkrete aktiviteter har skolen iværksat for at styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes samarbejde om det fælles uddannelsesansvar over for den enkelte elev? Hvilken effekt har aktivite- Der er gennemført 2 temaeftermiddage med mellem 90 og 120 praktikvejledere der arbejder med skolens elever som deltagere. Emnerne har været under temaet: Den udfordrede elev Karen Marie Lund, psykiatrien region midt har givet oplæg til drøftelser omkring elever med diagnoser. Mads Hermansen, professor dr. Pædagogik har givet oplæg til drøftelser under temaet den udfordrede elev. Praktikvejlederne på tværs af praktiksteder og arbejdsgivere mødes og 6

7 terne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket/ikke virket? Hvordan følges der op på erfaringerne? drøfter og danner netværk. Der arbejdes i højere grad ud fra en fælles referenceramme omkring de udfordrede elever og udvikles et mere fælles sprog. Stor tilslutning blandt praktikvejlederne især på Social og sundhedsområdet. Temaeftermiddagene fortsætter nu med emnet Praktikvejledernes rolle med udgangspunkt i Forum teater metoden der er planlagt 2 gange med Steen Cnops. 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 3.1. Frafald Skema 3.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemførelsen Skolen arbejder fortsat målerettet med fastholdelse at elever på alle uddannelser. Vi har indsatser, der tager forskellige perspektiver inddelt i 4 overordnede områder. De 2 første områder er, det individuelle forebyggende, det individuelle udbedrende. hvor vores læsevejleder, fastholdelseskoordinator, supervisorer og mentorer samt kontaktlærer målretter indsatser til den enkelte elev sammen med arbejdsgivernes uddannelseskoordinatorer. De 2 andre områder er det organisatorisk forebyggende og det organisatorisk udbedrende, hvor undervisernes kompetence udvikling, faglige tiltag i forhold til tilbud til særlige grupper med særlige udfordringer eller behov, projekt omkring klasserumskultur og samarbejde med arbejdsgivere omkring elevernes fastholdelse medvirker til den organisatoriske indsats.. I forhold til fastholdelse er der et dilemma imellem undervisningsministeriets og dermed skolens ønske om fastholdelse og arbejdsgivernes ønske om at sikre de bedste medarbejdere. Arbejdsgiverne har stort fokus på fravær og indstilling til det at være medarbejder i prøvetidsperioden, hvor flere elever bliver opsagt på grund af fravær og sygdom i den første praktikperiode. Dette har indflydelse på skolens frafaldsstatistik og fastholdelses uden at skolen har den store indflydelse på arbejdsgivernes personale politikker. Heldigvis ser vores gennemførelsestal igen pæne ud efter vi havde en ret stor stigning i Ved sammenligning med landsgennemsnittet ligger frafaldet på Grundforløb: 16,8 %. Landsgennemsnittet er 21,7 %, hvilket placerer SOSU Silkeborg som 3. bedst. Hovedforløb: 14,8 %. Landsgennemsnittet er 16,6 %, hvilket placerer SOSU Silkeborg som 4. bedst. Ved gennemgang af frafaldsårsager er det generelle billede at frafald skyldes personlige årsager, men i øvrigt et broget billede af, hvad de personlige årsager dækker over. For elever på Grundforløbet er der også det parameter, at flere har fortrudt deres valg af retning eller fag. I forbindelse med den ny reform, hvor der vil være adgangskrav til grundforløbet, forventer vi at vi får et lidt ændret rekrutteringsgrundlag og dermed en mulig ændring af billedet omkring de meget udfordrede unge. Dette vil også skinne igennem på hovedforløbet hvor eleverne igen skal igennem en sluse med adgangskrav. Vi forventer også at der bliver flere yngre elever og at et bedre ungdomsmiljø kan bidrage til at fastholde de årige i dag er gennemsnitsalderen på SSA og SSH over 32 år. 7

8 Skema 3.2: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr. 1 Elever på grundforløbet Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? falder fra pga. fortrudt uddannelse, mens det især er de Frafaldet er jævnt fordelt på alder og køn. Især de unge elever årige der falder fra pga personlige forhold. Set i forhold til landgennemsnittet på 21,7 % ligger Social- og Sundhedsskolen Silkeborg ganske pænt med et frafald på 16,8 %, hvilket er det tredje laveste for samtlige Sosu-skoler. Hvornår falder eleverne fra (GF, GF overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser GF falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Eleverne falder overvejende fra pga. personlige forhold (44% af frafaldet) og fortrudt uddannelse (30 % af frafaldet). Frafaldsgruppe nr. 2 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Kvindelige SSH-elever i praktik som følge af personlige forhold årige kvinder i praktik. Gruppen har et frafald på 33 %. Ikke muligt at sige noget kvalificeret om forskel mellem kønnene, da der er så få mandlige elever, at en enkelt persons adfærd ændrer signifikant på billedet. Primært praktikken på SSH. Generelt er frafaldet i praktikken (23,7 %) højere end i skoleforløb (19 %). SSH For de årige kvinder i praktik skyldes 80 % af frafaldet personlige forhold. For de andre grupper skyldes frafaldet ikke så entydigt én bestemt årsag, selvom personlige forhold generelt scorer højt. Analysen viser også, at for gruppens frafald som følge af personlige forhold, kan halvdelen tilskrives fravær, mens den anden halvdel er ukendt udover hovedkategorien personlige forhold. Frafaldsgruppe nr. 3 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? SSA-elever under 25 år i praktik Elever under 25 år i praktik. For denne gruppe er frafaldet på 47 % (Det skal dog bemærkes, at en tredjedel af frafaldet skyldes orlov). Til sammenligning er frafaldet for elever under 25 år i skoleforløb 0 %! Generelt stor forskel på de yngre og ældre elever. Eleverne 8

9 Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. under 25 har et samlet fravær på 27 %, mens eleverne på 25 og over har et samlet fravær på 9 %. I praktikken. Samlet set er SSA-frafaldet på skoleforløb 6,5 %, hvoraf 5/7 skyldes orlov, mens SSA-frafaldet i praktikken samlet set er 22,7 %. SSA Det beskedne frafald, der trods alt er i skoleforløbene, skyldes altovervejende orlov, mens frafaldet i praktikken er mere jævnt fordelt på personlige forhold, sygdom, orlov og niveau for højt. 4. Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Indsatserne er opdelt i flg.: 4.1. Skolens implementeringsstrategi 4.2. Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag 4.3. Styrket differentiering 4.4. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Implementering af enkelte elementer i reformen: a) Udvikling af euv b) Undervisningsmiljø c) Helhedsorienteret og tværfaglig undervisning d) Erhvervspædagogisk kompetenceløft 4.6. Status for skolens implementering af andre elementer fra reformen 4.7. Praktikpladsopsøgende arbejde 4.1: Skolens implementeringsstrategi Hvordan sikres løbende opfølgning på skolens implementeringsstrategi? Skolens udviklingsarbejde er i høj grad præget af arbejdet med EUD reformen. Emnet er et fast punkt på skolens ledelsesmøder, afdelingsmøder med undervisere, personaledage, LUU møder og bestyrelsesmøder i Udover dette holdes der også formelle og uformelle møder med arbejdsgivere og samarbejdspartnere for at skolen kan sikre uddannelse til fremtidens velfærdsmedarbejder indenfor omsorg, sundhed og pædagogik og det præ-hospitale område. Hvor ser skolen de største udfordringer ift implementering af reformen? Bestyrelsen har et internat i juni måned, hvor der bliver lagt særlig vægt på temaet: De nye tider/horisonter for erhvervsskolerne. Reformen betyder en ny måde at tænke erhvervsuddannelse på. Her betyder adgangskrav og overgangskrav meget for forståelsen af den nye uddannelse. Derfor bliver det i en overgangsperiode en udfordring at re- 9

10 kruttere elever til GF2 på Social og sundhedsområdet hvor der fremover vil være adgangskrav både ved indgangen til GF2 og ved overgangen til hovedforløb. Samtidig ændres forsørgelsesgrundlaget fra elevløn til SU på GF2, som vil få betydning for især elever over 25 år. Det får også betydning for holddannelse for os, som en forholdsvis lille skole, at der skal undervises på mange spor. Her tænkes på talentspor og forkortet uddannelse for de over 25 årige. Vi forventer også at der vi være en overgangsperiode med lidt forvirring og misforståelser, inden information og viden omkring den nye uddannelsesstruktur har spredt sig til de potentielle elever, influenter og vejledere på dette område. Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? Hvordan inddrages lærerne i arbejdet med skolens FPDG? Hvornår og hvordan vil skolen evaluere skolens FPDG? 4.2. Skolens fælles pædagogiske og didaktisk grundlag Hvilke aktiviteter vil skolen Skolens FPDG er på Skolerådets dagsorden i slutningen af april. Det sætte i gang for at implementere FPDG? vision 2020, hvor det lever som en overordnet ramme for aktiviteterne nuværende grundlag er allerede implementeret i LUP er og skolens på skolen. Den nye erhvervsskolereform og dermed nye uddannelsesordninger har vi valgt at lave et eftersyn og en revision af det nuværende FPDG. Der bliver lavet en revideret udgave efterfulgt af en pixi udgave. FPDG vil være en del af de nye LUP er som følge af den nye erhvervsskolereform og nye uddannelsesordninger. FPDG kommer på næste bestyrelsesmøde, som ligger i juni måned. Ligesom der vil komme på dagsordenen for det kommende LUU møde i maj. FPDG vil være en del af de kommende personaledage i juni 2015 Skolerådet vil være tovholder på at evaluere det nye grundlag i 2017 når det er implementeret i samtlige LUP er Styrket differentiering Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Der undervises på 1 stort hold (ca. 40 elever) med 2 undervisere på holdet på samme tid, således at den store elevgruppe kan få gennemgået fagligt stof via enten teoretisk opgaveløsning eller praktisk opgaveløsning, få feedback i grupper eller enkeltvis få støtte og motivation, der er tilpasset elevernes forudsætninger Det store hold giver også mulighed for at der i grundfaget dansk kan undervises i flere niveauer på samme tid (niveau F-C) således at eleverne udfordres bedst muligt og således at eleverne gennemfører undervisning der keder hen mod forskellige mål (E/C) Valgfagsundervisningen tilrettelægges således at de elever, der opfylder 10

11 overgangskravene for grundfagene kan deltage i uddannelsesophold i udlandet i 3 uger. Hvilke målgrupper er der for den styrkede differentiering? Hvorledes og hvornår skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål På grundforløbets 1. del tilrettelægges undervisningen på 1 stort hold. På grundforløbets 2. del tilrettelægges valgfag, så der kan arbejdes med internationalisering og hen imod PiU og et talentspor på hovedforløbet. Grundforløbets 1. del evalueres løbende og sidste gang i december Den pædagogiske leder følger løbende op og undervisere og elever interviewes. Grundforløbets 2. del evalueres efter gennemførelsen af uddannelsesopholdet omkring 1. november Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter vil Behov for uddannelse af praktikvejledere til PAU. skolen gennemføre for at Systematisk anvendelse og skabelse af progression i opgaver, der kobler sikre sammenhæng mellem teori og praksis (et FoU-projeket fra 2014/15). Progressionen skal læring i praktikken og skoleundervisning? Temaeftermiddag for praktikken med relevante temaer styrkes. fremgå af LUP, således at opgaverne anvendes i hvert tema. Der nedsættes en arbejdsgruppe af undervisere og ledere, der udvikler Angiv antal lærere, der siden 2013 har deltaget i kortere virksomhedsforløb og hvor mange, der skal deltage i det kommende år? Hvorledes og hvornår skal aktiviteten evalueres? Herunder evt. delmål og igangsætter forsøg med simulering. 9 undervisere har deltaget i kortere virksomhedsforløb. Undervisere på PAU gennemfører besøg i praksis hos alle elever. I det kommende år forventes det at 8-10 undervisere deltager i kortere virksomhedsforløb. På PAU og SOSU afsættes tid til systematisk at forberede elever på indholdet i den kommende praktikperiode og der samles op efter endt praktikperiode. Praktikvejledere inviteres til at deltage i såvel forberedelse som evaluering. Opholdene gennemføres med udgangspunkt i den enkelte undervisers behov for koblingspunkter med praktikken. Aftalen igangsættes ved MUS i aug/sept og evalueres efter gennemførsel. Simulering evalueres i forhold til dens anvendelse og udbredelse på alle uddannelser. 4.5 Implementering af enkelte elementer i reformen: a) Udvikling af euv, b) Undervisningsmiljø, c) Helhedsorienteret og tværfaglig undervisning, og d) Erhvervspædagogisk kompetenceløft A) Udvikling af euv Hvordan vil skolen tilrettelægge arbejdet med realkompetencevurdering, herunder organisatorisk forankring og Skolens nuværende uddannelsesvejledere bliver tovholdere på den kommende RKV. Samtidig tilknyttes et korps af undervisere med særlige fagkompetencer til at understøtte RKV arbejdet sammen med arbejdsgiver repræsentanter, der kan medvirke til afklaring af den prakti- 11

12 ændringer ift. hidtidig praksis? Hvilke initiativer planlægger skolen, der understøtter et voksenpædagogisk miljø? ske RKV. Skolen har erfaring i forhold til RKV af plejehjemsassistenter og ufaglærte indenfor det pædagogiske område som skal opskoles til assistentniveau, hvor vi også har arbejdet med en tovholder og et fagligt team. Skolens voksenpædagogiske miljø er ret udbygget. Elevtrivselsundersøgelserne indikerer at trivslen for de ældre elever er lidt højere end de yngre. Skolen vil arbejde med at skabe et godt netværksmiljø især for de over 25 årige, som går på reduceret uddannelse. Skolen anser talentspor og anvendelse af simulering som et voksenpædagogisk tiltag, der understøtter et voksenpædagogisk miljø. B) Udvikling af undervisningsmiljø Hvilke konkrete aktiviteter vil Skolen ønsker fortsat at værne om holdfællesskaber og læring i fællesskaber. Dette kan yderligere styrkes gennem tydelige strukturer og klare skolen sætte i gang? rammer for elevernes læring. Underviseren er den største enkeltfaktor af betydning for elevens læring. Skolen iværksætter derfor kompetenceudvikling af alle undervisere med henblik på at skabe refleksion og udvikling af underviserens egen pædagogiske praksis. Der tilknyttes 2 erhvervspædagogiske konsulenter til forløbet, som observerer og coacher underviserne. Hvorledes skal udviklingen evalueres? Herunder evt. delmål Skolens elevråd drøfter jævnligt elevernes undervisningsmiljø og kommer med indstillinger til ledelsen om nye tiltag. Elevrådet inddrages i evalueringen i februar Halvdelen af underviseren skal have gennemført kompetenceudviklingen inden 31/ C) Udvikling af helhedsorienteret og tværfaglig undervisning Hvordan er skolens arbejde Alle LUP er opdelt i tværfaglige temaer og grundfagene er integrerede i med helhedsorienteret, tværfaglig undervisning organise- hold. Teamet planlægger undervisningen i fællesskab for at sikre, at alle temaer og projekter. Der er tilknyttet et team af undervisere til hvert ret? relevante fag er indtænkt i temaet Hvert hold har 2 gennemgående kontaktlærere, som har fokus på trivsel og fastholdelse og på opnåelse af uddannelsens kompetencemål. Der tilrettelægges helhedsorienterede aktiviteter på tværs af uddannel- Hvilke konkrete aktiviteter har skolen sat i gang? Hvorledes skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål serne: faglige oplæg, temaeftermiddage, valgfagsuger. Fagene: Ny LUP for GF1 og GF2 er baseret på temaer og helhedsorienteret undervisning. Skole og praktik: Elever kommer på skolen, mens de er i praktik og ressourcepersoner fra praksis er gæsteundervisere på holdene. Civilsamfundet og skolen: Eleverne er involveret i frivilligt arbejde, og skolen inviterer civilsamfundet ind til events sammen med eleverne. Aktiviteterne er allerede implementeret, men der udvikles og eksperimenteres løbende. Skolens LUU og skolerådet drøfter årligt skolen pædagogiske retning. 12

13 D) Erhvervspædagogisk kompetenceløft (10 ects point) Har skolen en plan for, hvordan den vil sikre, at det erhvervspædagogiske kompetenceløft nås inden 2020? Angiv skolens skøn for, hvor mange lærere, der inden 2020 skal deltage i kompetenceløftet? Skolen har allerede opfyldt dette mål, idet alle undervisere er i gang med eller har en diplomuddannelse eller tilsvarende pædagogisk uddannelse. Skolens nyansatte undervisere er alle i gang med en diplomuddannelse. Ca. 15 % af underviserne har en masteruddannelse Status for skolens implementering af andre elementer fra reformen Hvor langt er skolen nået I mindre I nogen grad I høj grad Udført med implementering af flg. reformelementer: grad Eux ingen Udvikling af grundforløbets X 1. del Udvikling af uddannelsesspecifikke X fag på grundfor- løbets 2.del. Motion og bevægelse X Fag på højere niveau X Talentspor Etablering af samarbejde med VUC om forlagt undervisning på erhvervsskolen X X Supplerende kommentarer 4.7 Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 7, stk. 3, fremgår, at skolerne på baggrund af selvevaluering udarbejder en opfølgningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier og tidsplan for opfølgningen. Af 7, stk. 4, fremgår, at denne opfølgningsplan skal indeholde en plan for skolens tilvejebringelse af praktikpladser med måltal for det praktikpladsopsøgende arbejde. Skolen skal i nedenstående skema beskrive sin plan for arbejdet. Tabel 4.1. Skolens mål og resultater for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) Fremover vil det være arbejdsgivere alene der optager til hoveduddannelserne. Vi forventer at der fortsat vil være behov for velkvalificeret arbejdskraft på velfærdsområdet og at vi kan fastholde elevgrundlaget fakt fakt mål 2016 mål 13

14 Ordinære uddannelsesaftaler Kombinationsaftaler Restuddannelsesaftaler Korte uddannelsesaftaler Ny mesterlæreaftaler Delaftaler under skolepraktik Arbejdsgiver optager til hoveduddannelserne. 330 Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik (antal elever) Indenfor social og sundhedsområdet er det ikke muligt at komme i skolepraktik ligesom arbejdsgivere kun accepterer praktik i udlandet som et supplement til uddannelsen hvis praktikmålene i øvrigt kan nås. Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik 2013 fakt fakt mål 2016 mål Ikke aktuel for SOSU og PA Ikke aktuel for SOSU og PA Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler (samlet antal uger)? 2013 fakt fakt mål 2016 mål Praktik i udlandet Ikke aktuelt for SOSU og PA VFU for elever i skolepraktik Skolen kan ikke optage elever uden uddannelsesaftale. Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) 2013 fakt fakt mål 2016 mål Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har besøgt Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har haft telefonkontakt med 1 I det omfang, skolen har registreret dette. 4( koncerner) 4 4 (koncerner) 1 privat 4 1 private 4 (koncerner) 6 4 (koncerner) 7 14

15 Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har besøgt Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har haft telefonkontakt med Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har besøgt Skolen arbejder løbende med at opsøge praktikvirksomheder/institutioner. Mange af de institutioner skolen har koncentreret sig om i år er institutioner der ligger indenfor social og handicapområdet i forhold til at få øje på den pædagogiske assistent uddannelse. Den største succes her er uddannelse af et helt hold GVU elever på institutionen Sølund i Skanderborg. Selvom det nu er blevet en kommunal institution kan de være med til at åbne for rigtig mange praktikpladser for pædagogisk assistent området. Derfor er tænker skolen at opsøgende praktikplads arbejde også er at åbne op for nye fagområder der er relevante for eks. pædagogisk assistent hos de store kommunale og regionale arbejdsgivere. Vores efteruddannelse arbejder har haft mange besøg hos den gruppe af institutioner omkring 60 besøg i Skema 4.7.1: Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i 2015 Beskrivelse af indsatser mhp opnåelse af de af skolen angivne produkt- og procesmål (i tabel ) Skolen arbejder som udgangspunkt med offentlige virksomheder kommuner og regioner. Udfordringen er at kommunerne i SOSU Silkeborgs optagerområde i deres udliciteringsmateriale indskriver en klausul om, at de elever de private pleje- og servicefirmaer optager indgår i kommunens dimensionering. Samtidig omfatter de private firmaers opgave portefølje kun en mindre del af elevernes læringsfelt, hvorfor det er nødvendigt at arbejde med kombinationsaftaler for at sikre målopfyldelse. Det har været en lidt svær øvelse at finde flere virksomheder der kan samarbejde om elever, fordi virksomhederne som regel er små og har svært ved at overkomme det administrative omkring elevansættelse. Derimod arbejder skolen mere målrettet mod optagelse af elever indenfor det pædagogiske felt. Her har skolen formået at lave en aftale om uddannelse af 22 ufaglærte medarbejdere på Sølund som GVU PA elever. Sølund er en handicap institution under Skanderborg kommune, men de arbejder som en selvstændig institution og har ikke tradition for at have PA elever. Vi håber og forventer også at dette kan give grundlag for flere elevpladser på sigt. Hele det praktikpladsopsøgende arbejde har ikke været prioriteret siden begyndelsen af januar, da det er svært at formidle en ny uddannelse, som vi ikke helt kunne redegøre for konsekvenserne af. Der har både været usikkerhed omkring optagelses krav, muligheder for voksne på EUV forløb og forsørgelsesgrundlaget og længde af uddanenlse. Der er i 2014,udarbejdet en pjece som informations materiale til understøttelse af det praktikopsøgende arbejde. Denne vil blive tilrettet og arbejdet med at tiltrække praktikpladser vil gå i gang igen efter sommerferien. 15

16 Tabel 4.5: Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde Hvor mange ressourcer afsatte skolen i 2014 til det opsøgende arbejde (arbejdstimer og/eller lønkroner)? Hvordan tilrettelagde skolen i 2014 sin opsøgende aktivitet, herunder strategi for at undgå ikke-besatte praktikpladser inden for det geografiske og branchemæssige område, som skolens praktikpladsopsøgende virksomhed dækker? Har skolens erfaringer fra 2014 givet anledning til ændringer i det opsøgende arbejde? (sæt kryds) Hvordan har skolen koordineret sin indsats med andre erhvervsskoler, faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg, regioner, kommuner og andre aktører på området, herunder hvordan regionernes arbejdsmarkedsbalancer mv. indgår i det praktikpladsopsøgende arbejde? Har skolens erfaringer fra 2014 givet anledning til ændringer i koordineringen? (sæt kryds) Hvilken rolle har skolens evt. praktikcenter haft i det opsøgende arbejde? Har erfaringerne med et evt. prak- Skolen har afsat midler til opsøgende arbejde svarende til 10% af en fuldtidsstilling. Herudover bruger vore efteruddannelses konsulenter ca. 20 timer ugentligt på opsøgende arbejde. Opgaven med det opsøgende arbejde ligger dels i efteruddannelsen hvor konsulenterne løbende laver opsøgende besøg hos børneinstitutioner, men også social, handicap og psykiatri området. Herudover arbejder en uddannelsesvejleder og en afdelingslieder med det opsøgende arbejde. Det praktikpladsopsøgende arbejde er delt på 3 personer. Social og sundhedsområdet ligger på uddannelsesvejlederen, det opsøgende arbejde vedrørende børnehaver ligger på en afdelingsleder, mens handicap og psykiatri ligger i efteruddannelsesafdelingen. Der blev udarbejdet en informationspjece på baggrund af den gamle uddannelse. Denne bliver anvendt som opfølgende information til arbejdsgiver efter et telefonopkald eller besøg. Ja x Efter den nye uddannelsesordning skal det praktikpladsopsøgende arbejde revurderes og indsatsene målrettes den nye muligheder i erhvervsskole uddannelsen. Især målrettes EUV, hvor det er muligt at rekruttere allerede ufaglært ansat personale i en elevkontrakt. Dette vil kunne bane vejet for en generel uddannelsesplads. Nej Hvis nej, hvorfor? Arbejdsgiverne indenfor ældreområdet i skolens geografiske område arbejder med stramme budgetter hvilket betyder, at der også ligger en klausul i udliciteringerne til private om at elevoptag indgår i kommunernes dimensionering. Derfor er det svært at øge elevoptaget indenfor den nuværende dimensioneringsaftale. På SSA området er det praktikpladser indenfor somatikken der ikke kan udvides, hvilket hindrer et øget optag. Ja x Skolen, arbejdsgiverne og FOA arbejder med et pilotprojekt hvor SSA eleverne gennemfører halvdelen af sin somatik praktik på korttidsafsnittene i kommunerne. Forventningerne til projektet er at det vil kunne blive flere praktikpladser på hospitalerne og det vil herefter være muligt at optage flere elever fremover. Nej Hvis nej, hvorfor? Skolen har ikke praktikcenter. Ja ligger nu i praktikcentret 16

17 tikcenter på skolen medført ændringer i skolens organisatoriske placering af det opsøgende arbejde? (sæt x) Nej ligger samme sted Har ikke praktikcenter 17