TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014 DET TALTE ORD GÆLDER. 2. oktober 2014

Transkript

1 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER oktober 2014 DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil starte med at glæde mig over, at I har lagt jeres årsmøde 2. oktober i stedet for 26. september, som det var tilfældet sidste år. Fra årsdagen for freden i Lund 26. september 1679 hvor Skåne, Halland og Blekinge blev endeligt afstået til Sverige, til årsdagen for folkeafstemningen 2. oktober 1972, hvor et flertal af danskerne stemte ja til Danmarks optagelse i EF. Det må siges at være et skifte, der lægger op til at se fremad og være positiv. I den internationale økonomi var udviklingen i første halvår lidt svagere end forventet ved årsskiftet. Væksten ventes at tiltage i 2. halvår 2014 og i Der var fremgang i den amerikanske økonomi i 1. halvår 2014, mens euroområdet udviklede sig svagere. Den tyske økonomi bremsede lidt op i foråret efter stærk vækst i begyndelsen af året. Som noget nyt er der nu også pæn fremgang i både Grækenland, Portugal og Spanien, mens det stadig kniber i Frankrig og Italien, der begge kæmper med betydelige strukturelle problemer. De to landes konkurrenceevne er forværret over en årrække, og Frankrig lever ikke op til kravet om at få budgetunderskuddet ned på 3 pct. af BNP senest i Prisstigningstakten i euroområdet har i nogen tid været aftagende og var ifølge det foreløbige tal 0,3 pct. i september. Dermed ligger stigningstakten væsentligt under ECB's målsætning om en inflation tæt på og lige under 2 pct. Renten på ECB's indlånsfacilitet, der er retningsgivende for pengemarkedsrenterne, har været negativ siden 11. juni. På baggrund af en svækkelse af euroområdets vækstmomentum, svag kreditvækst og en aftagende prisstigningstakt nedsatte ECB sine rentesatser yderligere med virkning fra den 10. september. Renten på indlånsfaciliteten er nu minus 0,2 pct. Herudover annoncerede ECB to nye opkøbsprogrammer, der skal understøtte långivningen til den private sektor. Hertil kommer udlån på op til 4 år til en rente på 15 basispoint. Der er tale om en række af ekstraordinære tiltag. Markedets forventninger til, hvornår de pengepolitiske renter bliver sat op igen, er, at det vil ske i løbet af Der er således udsigt til, at perioden med meget lave renter også herhjemme vil vare en rum tid endnu. Euroen er siden årsskiftet blevet svækket med op mod 10 pct. over for dollaren, hvilket burde bidrage til en øget prisstigningstakt i euroområdet. Page 1 of 6

2 Nationalbanken fulgte ECB's rentenedsættelse og nedsatte indskudsbevisrenten til minus 0,05 pct. Indskudsbevisrenten, der er retningsgivende for de korte pengemarkedsrenter, er dermed igen negativ efter at have været tilbage i positivt territorie siden foråret. Obligationsrenterne er de seneste måneder faldet yderligere fra et allerede lavt niveau. Det overordnede billede er, at dansk økonomi er på rette spor, om end fremgangen sker forholdsvis langsomt og med betydelige udsving i de kvartalvise BNP-tal. Beskæftigelsen er imidlertid stigende, og ledigheden faldende. Hertil kommer, at husholdningerne er velkonsoliderede, og deres disponible indkomster og formue stiger pænt. Forbrugertilliden har i nogen tid været på et højt niveau. Væksten i det private forbrug har hidtil været noget tøvende, men dog positiv i den forløbne del af året. Nationalbankens forventning er, at vi fremadrettet vil se en stærkere fremgang. Det er der grundlag for. I regeringens finanslovforslag forventes et underskud på de offentlige finanser på 3 pct. af BNP næste år, og 0,5 pct. af BNP på den strukturelle saldo. Det er eksakt på de tilladte grænser i stabilitets- og vækstpagten og budgetloven og efterlader intet rum for negative overraskelser. I et normalt konjunkturforløb bør man ikke gå til grænsen. Det levner heller ikke plads til at reagere, hvis der skulle komme et mere alvorligt tilbageslag. I den nuværende konjunktursituation og med den aktuelle kapacitetssituation på arbejdsmarkedet ville en vis afstand til grænserne for budgetunderskuddene derfor så klart have været at foretrække. På boligmarkedet er priserne steget, men med store regionale forskelle. Det meget lave renteniveau bidrager sammen med befolkningsvækst til, at boligpriserne stiger i de store byer, især hovedstadsområdet. Fremgangen i København synes så småt at være ved at sprede sig til omegnskommunerne, hvilket formentlig vil lægge en dæmper på prispresset og give udbuddet bedre tid til at følge med. I nogle områder af landet er boligpriserne fortsat faldende, og omsætningen er lav, ligesom antallet af tvangsauktioner er overrepræsenteret. Befolkningstallet er vigende i disse områder og BNPvæksten lav, og der er ikke umiddelbart udsigt til, at det ophører. De regionale problemer på boligmarkedet kan ikke løses af realkreditsystemet. Kernen i det danske realkreditsystem er investorernes grundlæggende tillid til obligationernes kreditværdighed og likviditet. Det er afgørende, at der værnes om denne tillid og dermed systemets sikkerhed. Det danske realkreditsystem spiller en central rolle i kreditformidlingen i Danmark, og realkreditobligationerne udgør et vigtigt instrument i pengeinstitutternes likviditetsstyring. Page 2 of 6

3 Gennem de seneste år har kreditvurderingsbureauernes skiftende holdninger til det danske realkreditsystem fyldt en del både for de enkelte institutter og i pressen. Mens der er generel enighed om, at dansk realkredit er noget med 'A', så er spørgsmålet, hvor mange A'er, der er forenelige med en given forretningsmodel og porteføljesammensætning. Jeg vil gerne i dag slå fast, at formålet med regulering af realkreditten ikke er at sikre, at alle realkreditobligationer altid opnår tre A'er. Reguleringen sætter nogle grænser, som institutterne skal operere inden for. Hvor det enkelte institut vælger at lægge sin forretningsmodel og risikoprofil inden for disse grænser, er det enkelte instituts ansvar. Det kan godt være, at tre A'er kræver en betydelig afstand til grænserne. I så fald må institutterne holde en betydelig afstand, hvis det er det stempel, de gerne vil have. Det ville ikke være nogen stor kunstart lovgivningsmæssigt at gøre realkredit til noget stort set 100 pct. risikofrit. Hvis lånegrænserne blev sat tilstrækkeligt ned, og løbetiden på obligationerne skulle matche lånene, så er jeg overbevist om, at det kunne opnås. Men loven er i dag et minimumskrav, der giver spillerum og fleksibilitet for institutterne. Det forpligter hvert enkelt institut til at holde en passende afstand til lovgivningens grænser og undgå et "race-to-the-bottom". Obligationer med mulighed for løbetidsforlængelse herunder ved brud på rentetriggeren er nu stille og roligt ved at blive markedsstandard, efterhånden som de korte obligationer bliver refinansieret. Erfaringerne fra auktionerne er, at der stadig er stor efterspørgsel investorerne har accepteret den nye markedsstandard. Ja, de kræver som forventet en beskeden merrente på nogle få basispoint, men de byder stadig flittigt på auktionerne, hvor der i august og september har været høje såkaldte bid-to-cover ratioer. Jeg er faktisk glad for at se, at investorerne tillægger rentetriggeren en pris. Det var så at sige formålet: At investorerne får mulighed for at beregne en pris for, at obligationerne muligvis løbetidsforlænges. Med rentetriggeren undgås det, at det i praksis bliver op til myndighederne at afgøre, om der er tale om en fejlet auktion eller ej. Investorerne ved på forhånd, at låntagerne i en kortvarig krise vil være beskyttet af triggeren. De kan derfor fokusere på at modellere sandsynligheden for et brud på triggeren frem for et totalt markedssammenbrud. Og det, at triggeren har en pris, viser, at investorerne er bevidste om muligheden for løbetidsforlængelse. Set fra Nationalbankens synspunkt har loven om løbetidsforlængelse levet op til sit formål. Der er opnået en robust håndtering af realkreditinstitutternes refinansieringsrisiko også i en afviklingssituation. Det var nogle halerisici med meget lille sandsynlighed, men med meget store konsekvenser, hvis de skulle materialisere sig. I kølvandet på lovgivningen om løbetidsforlængelse har det været diskuteret, om lovændringen kan påvirke konkurrencesituationen mellem penge- og realkreditinstitutter. Man kan her få det Page 3 of 6

4 indtryk, at realkreditten gerne vil bruge lovgiver til at beskytte sig mod konkurrence ved at binde konkurrenterne ind. Det samme indtryk kan man få i relation til den kommende tilsynsdiamant. Det er en helt forkert tankegang. Det er derimod sundt med konkurrence på markedet for boliglån herunder at der kommer flere aktører på markedet. Pengeinstitut- og realkreditvirksomhed er grundlæggende to forskellige forretningsmodeller: Et pengeinstitut har mange forskellige finansieringskilder. Et realkreditinstitut finansierer udelukkende sit udlån med udstedelse af realkreditobligationer. Et pengeinstitut låner ud til mange forskellige formål med og uden sikkerhed. Et realkreditinstitut låner udelukkende ud mod sikkerhed i fast ejendom. Et pengeinstitut påtager sig mange forskellige typer af risici. Et realkreditinstitut påtager sig stort set udelukkende kreditrisiko. Det er for mig at se en helt uforståelig tankegang, at to så forskellige forretningsmodeller skulle underlægges præcis den samme regulering. Hvis et realkreditinstitut vil have de samme muligheder som et pengeinstitut, så må det få en pengeinstitutlicens. I relation til konkurrencen mellem penge- og realkreditinstitutter skal man også huske på, at en vis forskydning i markedsandelene over tid ikke nødvendigvis er udtryk for ulige konkurrencevilkår. Vi har siden 2008 set en tendens til, at realkreditinstitutternes udlån er vokset, mens pengeinstitutternes udlån har været aftagende. Det er en naturlig tendens i krisetider, at det er fordelagtigt at finansiere lån med pant i fast ejendom i en simpel transparent model som den danske realkreditmodel. Men vi skal ikke blive forbavsede, hvis vi i de kommende år ser, at nogle af lånene flytter tilbage på pengeinstitutternes balancer. Pengeinstitutternes lånetilbud er skræddersyet til den enkelte kunde. Det gælder så at sige begge veje. Låntager får en øget fleksibilitet, og pengeinstituttet tilpasser betingelserne til den enkelte kunde. Det er en del af en sund og velfungerende finansiel sektor, at låntagerne afsøger markedet, og at det for nogle resulterer i, at de flytter deres udlån til et andet institut. Finanstilsynet har offentliggjort forslag til en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter. Det er et godt initiativ, at der nu etableres en tilsynsdiamant for realkreditten, som det allerede kendes fra pengeinstitutterne. Diamantens hjørner indgår i tilsynsvirksomheden og skal fungere som en tidlig advarsel, hvis det enkelte institut går i retning af at tage for meget risiko. Alle diamantens hjørner er relevante områder, der kan give anledning til forhøjet risiko. Diamanten ændrer dog ikke ved, at det er institutterne selv, der først og fremmest bærer ansvaret for deres risikostyring. Et af diamantens hjørner sigter mod at begrænse refinansieringsbehovet. Det er et område, som I og vi har haft fokus på længe, og hvor der allerede er sket en betydelig tilpasning. Det er positivt, at tilsynsdiamanten sikrer, at dette arbejde fortsætter. Pejlemærket begrænser andelen af udlån, som skal refinansieres opgjort pr. kalenderhalvår. Det er vigtigt, at institutter med store obligationsserier fortsætter arbejdet med at sprede auktionerne på alle fire kvartaler også selv om de opfylder pejlemærkets grænse pr. kalenderhalvår. Spredning af refinansieringsbehovet reducerer Page 4 of 6

5 risikoen for, at mange låntagere på én gang får fastsat en høj rente og mindsker samtidig omfanget af obligationer, som på én gang kan blive forlænget. Tilsynsdiamanten er derimod ikke velegnet til en begrænsning af den enkelte husholdnings anvendelse af afdragsfrihed. Realkreditinstitutterne har ydet mange husholdninger afdragsfrie lån helt ud til lånegrænsen på 80 pct. Det giver sårbarhed i realkreditsystemet ved faldende boligpriser. Det er afgørende, at realkreditsystemet indrettes, så obligationernes sikkerhed bevares, og systemet også er robust i perioder med faldende boligpriser. Boligpriserne er meget afhængige af renteniveauet. Hvis det forbliver på det nuværende meget lave niveau i lang tid, kan det give et betragteligt løft i priserne, men stiger renten igen, kan det medføre betydelige boligprisfald. Med den store udbredelse af lån med variabel rente har mange boligejere ingen beskyttelse af friværdien ved rentestigninger. Det stiller krav til den finansielle modstandskraft. Det er derfor vigtigt, at boligejerne over tid opbygger en vis friværdi i deres boliger og dermed skaber en vis afstand til belåningsgrænserne. Nationalbanken anbefaler derfor, at der som supplement til tilsynsdiamanten gennemføres lovgivning om nedsættelse af lånegrænsen for afdragsfrie lån som andel af boligens værdi på belåningstidspunktet. Prisstigningstakten i boligpriserne kan blive lidt mindre i en periode, men effekten vil være begrænset. Nedsættelsen bør gælde for afdragsfrie lån, der ligger til sikkerhed for udstedelse af SDO, SDRO og RO fra penge- og realkreditinstitutter. Derved vil låntagerne over tid automatisk opbygge en vis afstand til belåningsgrænserne. Det vil yderligere understrege den høje sikkerhed i realkreditsystemet også ved store boligprisfald. Jeg vil slutte af med bankunionen. I har fra realkredittens side udtrykt bekymring for, om der er plads til den danske realkreditmodel i et styrket banksamarbejde. Jeg forstår sådan set godt jeres bekymring. Som bekendt har det krævet rigtig meget politisk kapital de seneste år at skaffe undtagelser for dansk realkredit i den europæiske regulering. Men jeg er ikke i tvivl: Danmark, danske boligejere og den danske realkredit har en stor interesse i, at vi er med i bankunionen. En god måde at fremtidssikre dansk realkredit på er ved at deltage i det fælles tilsyn gerne i en tidlig fase, hvor "plejer" endnu ikke har indfundet sig. Uden for bankunionen kan man forestille sig hvad som helst. Forestille sig, at alle mulige beslutninger træffes af dem, der er med hvorfor skulle de tage særlige hensyn til en marginal lille spiller mod nord, som ikke engang ønsker at blive en del af det store fællesskab? De vil helt sikkert ikke have onde hensigter, men næppe heller være tynget voldsomt, hvis gevinster inden for fællesskabet koster lidt uden for fællesskabet. Med Danmark inden for er sagen en ganske anden. Kan realkreditten komme med ind i samarbejdet? Ja jeg har ikke fantasi til at forestille mig et Danmark, der tilslutter sig på bekostning af realkreditten. Udover at ECB generelt er forpligtiget til at tage hensyn til forskellige forretningsmodeller, vurderer jeg, at der er en reel mulighed for yderligere betryggelse i form af en eksplicit erklæring herom i en eventuel dansk tilslutningsaftale. ECB vil skulle medvirke til at finde for- Page 5 of 6

6 nuftige løsninger for dansk realkredit og vil sammen med de medarbejdere fra Århusgade, som I allerede kender, skulle deltage i tilsynsbesøg. Samlet set skaber det de bedste forudsætninger for at udbrede kendskabet til den danske realkreditmodel. Her på årsdagen for afstemningen om dansk tilslutning til EF finder jeg det passende også at fremhæve et vigtigt aspekt ved bankunionen, som nogle gange drukner i debatten om fælles tilsyn og regler for afvikling: Bankunionen er en udbygning og forstærkning af det indre marked for finansielle goder. Det betyder mulighed for øget konkurrence på priser og produkter til gavn for den almindelige dansker og de danske virksomheder. For konkurrencedygtige finansielle virksomheder med hjemsted i Danmark øger det vækstmulighederne, fordi bankunionen sikrer lige konkurrencevilkår. Jeg er med på, at Danmark ikke kommer med i bankunionen i Men når vi når ind i 2015, så er vi klogere på, hvordan unionen fungerer, og hvilke banker der er omfattet. Jeg vil blive meget overrasket, hvis Nationalbanken ikke til den tid har samme holdning som nu. Vi er meget overbeviste om, at dansk deltagelse i bankunionen tjener den almindelige dansker bedst. I sidste ende er dansk deltagelse i bankunionen en politisk beslutning. Men det er vigtigt, at vi forinden har haft en grundig dansk debat om dette vigtige spørgsmål. Tak for opmærksomheden. Page 6 of 6