BBR-Meddelelse. Denne BBR-Meddelelse er rekvireret via OIS. Oplysninger om grunde. Oplysninger om bygninger

Transkript

1 SLA ELS Afsender Slagelse Kmmune, Cen[erfrMiljø, Plan g Teknrk Dah1svej3, 4220 Krsør -Meddelelse (Udsktiff af plysninger fra Bygnings- g Bligregistret) Kmmune nr.: 330 Ejendms nr.: Udskriff dat: Strandengen 7 (Vejkde: 1682), 4220 Krsør Denne -Meddelelse er rekvireret via OIS. Fej ellet tnangler iudskrlflen bedes meddelt iil kmmunen via atkessen eller telefnnr Oplysninger m grunde Adresse: Strandengen 7 (vejkde: 1682), 4220 Krsør Ejerfrhld: Privatpersner eller interessentskab Vand & afløb Vandfrsyning: Alment vandfrsyningsanlæg (tidligere ffentligt) Afløbsfrhld: SOP: Samletank UdIedningstiIIadelse: Ikke plyst Matrikelnr. 1 3ay Ejendm Ejerlav FRØLUNDE BY, TÅRNBORG F'jendms nr.: Ejerfrhld: 10 Oplysninger m bygninger C)19 1 /4

2 Bygningsnr.: 1 Adresse: Strandengen 7 (vejkde: '1682), 4220 Krsør Smmerhus (Bygningens anvendelse: 510) Matrikelnr.: 13ay Beliggenhed (kvalitet): Sikker Antal etager u. kælder & tagetage: 1 Antal bliger uden køkken: 0 Landsejerlavsnavn: FRØLUNDE BY, TÅRNBORG Opførelsesår: 2006 Antal bliger med køkken: 0 Materialer Ydervaeggens materiale: Træbeklædning Tagdaekningsmateriale: Fibercement (asbestfri) Kilde til bygningens materialer: Oplyst af teknisk frvaltning Areal i grundplan m2 Areal i hele bygningen m2 Arealanvendelse m2 Bebyggetareal 63 Samletbygningsareal 63 Samlet bligareal 63 Heraf affaldsrum i terrænniveau O Heraf udvendig efferislering Heraf bebelse i ka.lder Heraf indbygget garage O Samlet kaelderareal Samlet erhvervsareal Heraf indbygget carprt O Heraf kælderareal < 1.25m Samlet adgangsareal i bygningen Heraf indbygget udhus O Samlet fagetageareal Areal, der hverken benyttes til blig Heraf indbygget udestue O Heraf udnyttet tagetage eller erhverv Overda;kning (ikke del af bebygget O Samlet areal af lukkede verdækninger på Antal etager u. kælder & tagetage areal) bygningen Samlet areal af åbne verdækninger på bygningen Kilde til bygningsarealer: Oplyst af teknisk frvaltning Energiplysninger Varmeinstallatin: Elvne, elpaneler Opvarmningsmiddel: Elektricitet Oplysninger m biig-/erhvervsenheder Adresse: Strandengen 7 (vejkde: 1682), 4220 Krsør Smmerhus. (Anvendelseskde: 510) Samlet areal: Erhverv: Bebelse: Andet areal: Faellesareal: Åben verdaekning: Luk. verdækn./udestue: Areal af åben altan/tagterrasse: Kilde til arealer: Oplyst af teknisk frvaltning Antal vaerelser: 3 Antal tiletter: 1 Antal bade: 1 Køkkenfrhld: Eget køkken (med afløb g kgeinstallatin) Energiplysninger Energifrsyning: 400 V el fra vaerk 63 m2 63 m2 Smmer-/fritidsbIig Bygningsnr.: 2 Adresse: Strandengen 7 (vejkde: 1682), 4220 Krsør Bygningens anvendelse: Udhus (Bygningens anvendelse 930) Matrikelnr.: 13ay Beliggenhed (kvalitet): Sikker Materialer Ydervaeggens materiale: Traebeklaedning TagdækningsmateriaIe: Fibercement (asbestfri) Landsejerlavsnavn: FRØLUNDE BY, TÅRNBORG Opførelsesår: 2006 Kilde til bygningens materialer: Oplyst af ejer (eller dennes repraesentant) Areal Bebygget areal: 1 Kilde til bygningsarealer: Oplyst af teknisk frvaltning 2/4

3 Krtmateriale 5m L.... ::-aa-.. " I)--Jla 0.SDFF - Ort ftirår 201Fi punkter Beliggenhed Linjerikrtet B# Sikker placering - Ejendm T# Teknisk anlæg nummer 0 Næsten sikker placering - Jrdstykkel NY Usikker placering Bygningsmrids, ngijagtigt2 * Bygning på fremmed grund Bygningsmrids, ungijagtigt3 1. Jrdstykke daekker ver udstraekningen af det enkelte matrikelnummer. 2, Bygningsmridset er nøjagtigt, når dets placering er verificeret af GeDanmark (se nedenfr). 3. Bygningsmridset er unøjagtigt, når dets placering ikke er verificeret af GeDanmark (se nedenfr). Du kan få et mere detaljeret gegrafisk verblik ver ejendmmen på Krtmaterialet er autmatisk genereret på baggrund af plysninger m ejendmmen fra Bygnings- g Bligregisteret (), Matrikelkrtet, GeDanmark, Danmarks Adresseregister (DAR) m.fl. Krtet indehlder de nyeste ffentligt tilgaengelige data fra Datafrdeler g KrHrsyning. 3/4

4 er det landsdækkende register ver Bygnings- g bligplysninger. Se mere på Matrikelkrteter en visning af Matrikelregistret,så de enkelte matrikulaerearealer (matrikelnumre, vejitra mv.) kan identificeres. Matrikelkrtet er et vejedende krt, hvad angår skellenes nøjagtige gegrafiske placering, g skellene falder ikke altid sammen med de synlige grænser i landskabet. Se mere på GeDanmarker et samarbejdemellem kmmunerneg Styrelsenfr Datafrsyningg Effektivisering m at krtlægge Danmark. GeDanmarks-data består bl.a. af lufflts g bygningsmrids. Vær pmærksm på, at disse lufffts ptages m fråret, g at bygningsmrids pdateres på baggrund heraf. Derfr kan der være frsinkelser i registreringen af aendringer, afhængigt af hvrnår ændringen - fx en pførsel eller nedrivning af bygning - er sket.. Se mere på DAR er er Danmarks autritative register fr adresser g vejnavne. Se mere på danmarksadresser.dk/dar. Ejendmmensbeliggenhed: 4/4

5 Din pligt sm ejer Det er dit ansvar sm ejer, at plysningerne m din ejendm i er krrekte. En registrering i kan ikke nødvendigvis tages sm udtryk fr, at byggeriet er lvligti henhld til anden lvgivning. Kmmunen kan give en bøde på p til kr., hvis du ikke indberetter plysninger til, eller hvis du giver frkerte plysninger. Derfr er det vigtigt, at du læser din meddelelse g kntrllerer m alle bygninger g anlæg på ejendmmen er registreret rigtigt. Når du køber en ejendm eller ændrer på bygninger g bliger, er det ekstra vigtigt at være pmærksm på, m registreringerne er krrekte. IndberetningspIigten gælder gså byggesager. Du skal være særligt pmærksm på:. Opførelsesår - Om- g tilbygningsår - Bebygget areal - Antal etager - Samlet bligareal eller erhvervsareal - Areal af udnyttet tagetage - Areal af udestue - Tagdækningsmateriale. Varmeinstallatin Omkring pførelsesår vil der ngle steder være angivet år Dette skyldes, at du ikke har givet plysninger m pførelsesår vedrørende den pågældende bygning. Kmmunen har lv til at kntrllere de plysninger, du giver til. Kntrllen kan ske ved et anmeldt besøg på ejendmmen eller ved registersamkøring med eksterne kilder - f.eks. flkeregistret eller ved hjaelp af lufkfts. I er din ejendm registreret på 4 niveauer: Grund Grunden er nrmalt det samme sm en matrikel, g er et sammenhængende stykke jrd. I særlige tilfælde kan grunden bestå af flere matrikler, g en ejendm af flere grunde. Dette vil fkest være på landbrugsejendmme. På grunden registreres f.eks. plysninger m vandfrsyning g afløbsfrhld. Bygning Bygninger i er alt fra et redskabsskur til et butikscenter. Her findes infrmatiner m den væsentligste anvendelse af bygningen, bebygget areal, arealet af samtlige etager (samlet bygningsareal), materialer m.m. Enhed En enhed i er betegnelsen fr en blig i et parcelhus, en lejighed eller f.eks. et erhvervslejemål. En enhed ligger altid inde i en bygning. Enfamiliehuse har typisk en bligenhed, etagebiigbebyggeise har ån bligenhed fr hver lejighed, g erhvervsbygninger har ån eller flere enheder til erhverv. En enhed har typisk sin egen selvstændige indgang. Under enheder registreres bl.a. samlet areal, areal til bebelse/erhverv samt anvendelsen. Tekniske anlæg Tekniske anlæg kan være lietanke, vindmøller, gylletanke, slvarmeanlæg m.m. Tekniske anlæg er sm regel placeret på grunden, men kan gså ligge inde i en bygning. Arealerne på -meddelelsen Arealerne indgår i beregningen af ejendmsvurderingen, men kan gså have betydning fr f.eks. frsikring, realkredit- g bliglån, fiernvarmeregning m.m. Arealer skal altid måles til ydersiden af ydervæggen. Læs mere m pmåling g se vejedninger på Det bebyggede areal svarer nrmalt til stueetagens areal. I bygninger med frskudte etager pmåles det bebyggede areal sm bygningens udbredelse set ppefra. Det samlede bygningsareal pgøres sm arealet af samtlige etager. Areal af eventuel kælder g tagetage skal ikke regnes med. Tagetagens samlede areal pgøres sm det areal, der udnyttes sammen med det areal, der ville kunne udnyttes til blig eller erhverv. Ligesmi bygningsreglementet måles arealeti vandret plan 1,5 m ver færdigt gulv til den udvendige side af tagbelægningen. Udnyttet areal i tagetagen pgøres sm den del af tagetagens areal, sm faktisk udnyttes til bebelse eller erhverv. Kælderarealet pgøres samlet fr hele kælderetagen. Det samlede bligareal pgøres sm arealet af samtlige bebelsesrum inklusiv areal i entrå, gang, badeværelse, tilet g køkken. I arealet medregnes udnyttet areal i eventuel tagetage g areal af kælderrum, der må anvendes til bebelse - det vil sige pfylder byggelvgivningens krav til bebelsesrum. Hvis arealerne har frskellig anvendelser, skal de deles p i den del, der må bruges til blig, den del der anvendes til erhvervs- eller institutinsfrmål samt den del, der udgør andet areal. Sammenhængen mellem de frskellige arealangivelser betyder f.eks., at fr et parcelhus uden kælder, hvr parcelhuset kun bruges til bebelse, vil bligarealet svare til det samlede bygningsareal plus eventuel udnyttet tagetage. Har en bygning t eller flere lejigheder, frdeles adgangs- g trappearealer ligeligt mellem de enkelte lejigheder. Med hensyn til areal af ejerlejighed skal du være specielt pmærksm på, at 's bligareal fke vil være frskellig fra det tinglyste areal. Det skyldes, at arealerne pgøres efter frskellige principper. Ejerlejighedens samlede areal i vil svare til summen af areal til bebelse, areal til erhverv inklusiv andel af adgangsareal. Vejedning til -meddelelse Vers. 1.8

6 Oversigt ver -plysninger Anvendelse Materialer Afløbsfrhld Andet Helårsbebelse - Stuehus til landbrugsejendm. - Fritliggende enfamiliehus. - Række-, kæde- eller dbbelthus. - Etagebligbebyggelse.. Kllegium. - DØgninstitutin. - Anden bygning til helårsbebelse. Prduktins- g lagerbygningeri frbindelse med landbrug, industri, ffentlige værker g lign. - Landbrug, skvbrug, gartneri, råstfudvinding m.v. - Industri, fabrik, håndværk m.v. - EI-, gas-, vand- eller varmeværker, frbrændingsanstalter m.v. - Anden bygning til landbrug, industri m.v. Handel, kntr, transprt g service - Transprt- g garageanlæg, statiner, luffhavne m.v. - Kntr, handel, lager, herunder ffentlig administratin. - Htel, restaurant, vaskeri, frisør g anden service virksmhed. - Anden bygning til transprt, handel m.v. Institutiner g kultur - Bigraf, teater, erhvervsmæssig udstilling, biblitek, museum, kirke g lign. - Skle, undervisning g frskning. - Hspital, sygeljem, fødeklinik, ffentlige klinikker m.v.. Daginstitutiner m.v.. Anden institutin. Fritidsfrmål. Smmerhus. - Ferieklni, vandreljem m.v. brtset fra smmerhus. - Idrætshal, klubhus, svømmehal m.v. - Klnihavehus. - Anden bygning til fritidsfrmål. Mindre bygninger til garagefrmål, pbevaring m.v.. GaragetileteIIertkøretøjer. - Carprt. - Udhus. Listen venfr er under aendring.optrædet den registterede anvendelse ikke på listen, kan den fulde liste ses her. KØkken, tilet g afløb Tiletfrhld - Antal vandskyllende tiletter i bligeller erhvervsenhed. Vandskyllende tilet udenfr enheden. Anden type tilet udenfr enheden eller intet tilet i frbindelsen med enheden. Ydervæggenes materialer. Mursten (tegl, kalksten, cementsten). - Letbetn (lette blksten, gasbetn). - Fibercement, asbest (eternit el. lign). - Fibercement, asbestfri. - Bindingsværk (med udvendigt synligt træværk).. Træbeklædning. - Betnelementer (Etagehøje betnelementer).. Metalplader.. PVC. Glas. Ingen. Andet materiale. TagdækningsmateriaIe. Built-up(fladttag,typisktagpap).. Tagpap (med taghældning). - Fibercement, herunder asbest (bølge eller skifereternit). - Cementsten. - Tegl.. Metalplader.. StrMag.. Fibercement (asbesffri). - PVC.. Glas - Grønt levende tag (Grønne tage) - Ingen - Andet materiale Asbesthldigt materiale. Asbesthldigt ydervægsmatetiale. - Asbesthldigt tagdækningsmateriale. - Asbesthldigt ydervægs- g tagdækningsmateriale. Opvarmningsfrhld Varmeinstallatin - Fjernvarme/blkvarme.. Centralvarme fra eget anlæg etkammerfyr.. Ovne (Kakkelvne, kamin, brændevn. Iign.) - Varmepumpe. - Centralvarme med t fyringsenhe-der (fast brændsel. lie eller gas). - Elvne, elpaneler. - Gasradiatrer.. Ingen varmeinstallatiner. - Blandet (kræver specifikatin på enhedsniveau). Opvarmningsmiddel. Elektricitet. - Gasvætksgas. - Flydende brændsel (lie, petrleum, flaskegas). - Fast brændsel (kul, braende mm.) - Halm.. Naturgas. - Andet. Afløbskder Kdesættet benyttes fr eksisterende frhld, ved enhver ændring skal nyt kdesæt benyttes:. Afløb til ffemligt spildevandsanlæg. - Afløb til fælles privat spildevandsanlæg. - Afløb til samletank. - AfløbtilsamIetankfrtiIetvandg mekanisk rensning af øvrigt spildevand. - Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg (med tilladelse). - Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg (uden tilladelse). - Mekanisk rensning med privat udledning dir. til vandløb. - Mekanisk g bilgisk rensning. - Lldledning direkte uden rensning til vandløb, søer eller havet.. Andet. Afløbskder nyt kdesæt Der er indført mange nye afløbskder i. De nye kder skal benyttes ved alle fysiske ændringer i afløbsfrhldene på en ejendm. Kmmunen har dg gså ret til på eget initiativ at knvertere kden, uden der er sket fysiske ændringer i frhldene. Det nye kdesæt er hierarkisk inddelt, således at det vigtigste ktiterium er m ejendmmen er tilsluttet et klaknet eller m ejendmmen ligger i det åbne land. Ejendmme, der er tilslutket et klaknet, inddeles efter m spildevandet (typisk fra køkken, bad g tilet) ledes ned i samme klak sm regnvandet (vertladevandet fra tage g befæstede arealer), eller m de behandles hver fr sig. Ejendmme, der ligger i det åbne land, inddeles effer den måde spildevandet behandles. Der er i mulighed fr at registrere, hvilke renseklasser det lkale renseanlæg verhlder. Renseklassen kan være O, OP, SO eller SOP, idet 0 er en frkrtelse fr rganisk stf. P fr Phsphat g S fr Sulphat. OP betyder så, at rensningen både mfatter rganisk stf g Phsphat, sv. Det er ikke altid, at alle bygninger på en ejendm har ens afløbsfrhld. I så fald kan frhldene registreres individuelt på den enkelte bygning. En fuldstændig versigt ver afløbskder i g en vejedning hertil kan findes på Bligtype. Egentlig bebelseslejighed. - Blandet erhverv g blig med eget køkken. - Enkeltværelse.. Fællesblig eller fælleshushldning. - Smmer-/fritidsblig. - Andet. Ejerfrhld. Privatpersn(er) eller interessentskab. Alment bligselskab. Aktie-, anparts- eller andet selskab. Frening, legat eller selvejende institutin. Privat andelsbligfrening. Kmmunen (beliggenhedskmmune). Kmmunen (anden kmmune). Regin. Staten. Andet, mderejendm fr ejerlejigheder. Vandfrsyning - Alment vandfrsyningsanlæg (tidligere ffentligt).. Privat, alment vandfrsyningsanlæg.. EnkeItindvindingsanlæg (egen bring).. Brønd.. Ikke alment vandfrsyningsanlæg (frsyner < IO ejendmme).. Ingen vandfrsyning. Badefrhld - Antal badeværelser i enheden.. Adgang til badevaerelser. - Hverken badeværelser eller adgang til badevaerelser. Køkkenfrhld - Eget køkken (med afløb g kgeinstallatin). - Adgang til fælles køkken. - Fast kgeinstallatin i værelse eller på gang.. Ingen fast kgeinstallatin. Supplenende varme. Ikke plyst.. Varmepumpeanlæg. - Ovne til fast brændsel (brændevn.lign.) Ovne til flydende brændsel. Slpaneler. Pejs. Gasradiatr. Elvne, elpaneler. Bigasanlaeg. Andet. Bygningen har ingen supplerende varme. Vejedning til -meddelelse Vers. 1.8