|
|
- Pernille Petersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2016 Generelt Kommunerne og Selvstyret indgik den 22. januar 2014 en ny budgetsamarbejdsaftale for at modernisere samarbejdet mellem kommunerne og Selvstyret og i fællesskab bane vej en for langtidsholdbare løsninger for den økonomiske politik og opgaveløsningen i den samlede offentlige sektor. Parterne var enige om, at den nye aftale er væsentlig særligt set i ly et af de betydelige ændringer i befolkningens alderssammensætning i de kommende ar som stiller krav til styringen af den økonomiske politik og prioriteringen af velfærdsydelser til befolkningen. Der er dialog mellem parterne om indholdet i kommende refonntiltag, som skal sikre en holdbar økonomi over de kommende år. Ved indgaelsen af budgetsamarbejdsaftalen var parterne enige om at indga flerarige bloktilskudsaftaler, der understøtter en langsigtet planlægningshorisont som er gennemskuelig og administrerbar for alle offentlige enheder. Parterne understregede behovet for at sikre en balance mellem de fælles udfordringer, samtidig med at de tager hensyn til kommun rnes og Selvstyrets dispositionsret. Fremtidige bloktilskudsaftaler skal understøtte en positiv incitamentsstruktur å de offentlige opgaver løses effektivt og hensigtsmæssigt, og der skal løbende evalueres herpå ikke alene nar der males pa de økonomiske aspekter, men ogsa når der males på kvalitet og tilfredshed i opgavevaretagelsen. Naalakkersuisut og kommunerne er enige om at søge at videreføre strukturreformens intentioner om at etablere stærke kommuner, der gradvist kan overtage flere omrader, hvor dette samlet set vil være til gavn for borgerne. Dette arbejdes søges intensiveret og der er herunder behov for at skabe endelig klarhed omkring den fremtidige kommune, da kommunestørrelseme ogsa vil få betydning for hvilke opgaver der med fordel kan flyttes. Der skal udarbejdes flerårige sektorplaner med afsæt i den demografiske ud ikling som udgangspunktet for den langsigtede planlægning af den offentlige økonomi, der tages op årligt parterne imellem og efterfølgende kan indgå i arbejdet med finansloven og de kommunale budgetter. Der er taget initiativ til at igangsætte arbejder om rammerne for den fremtidige varetagelse af byggemodning samt anlæg for skolehjem og skoler. Arbejdet skal være afsluttet inden i løbet af 2016.
2 Arbejdet med sektorplaner vil ligeledes give værdifuldt input til forberedelse af kommende opgaveflytninger. Kommunerne ønsker at overtage flere ansvarsområder, herunder på anlægsområdet. Parterne er enige om, at dette skal forberedes grundigt og ske på en måde, så der bliver kontinuitet i anlægsaktiviteteme og at der findes rimelige mekanismer til fordeling af anlægsmidlerne mellem kommunerne. Derfor vil en sådan opgaveoverførelse skulle ske trinvist. Som konsekvens af bloktilskudsaftalen for 2016 søges indgået en særskilt aftale om at gennemføre en overførelse af anlæg af boliger i bygder og yderdistrikter. Budgetsamarbej det skal bidrage til at sikre en balanceret vækst og udvikling i Grønland, hvorfor der blandt andet har været igangsat et arbejde på at udforme en ny bloktilskuds- og udligningsmodel. Naalakkersuisut har besluttet at dette arbejde skal færdiggøres således at en ny bloktilskuds- og udligningsmodel kan træde i kraft i Naalakkersuisut har for den mellemliggende periode fra besluttet en midlertidig ordning. Beslutningen har følgende konsekvenser for bloktilskuddet for kommunerne: - At Kommuneqarfik Sennersooq's indtægter fra bloktilskuddet reduceres med yderligere netto 45 millioner som årligt engangsbeløb for perioden og vil således samlet andrage 90 millioner årligt i perioden, - At 45 millioner fordeles mellem Qaasuitsup Kommunia og Kommune Kujalleq efter samme fordelingsnøgle, der anvendt i 2015, - At 45 millioner fordeles til Qaasuitsup Kommunia med 25 millioner årligt, Qeqqata Kommunia med 5 millioner årligt og Kommune Kujalleq med 15 millioner årligt. Den administrative opfølgning omkring forberedelsen af en permanent udligningsordning forudsættes at basere sig på principperne i budgetsamarbejdsaftalen samt de af borgmestrene vedtagne principper i Ilulissat i august Der trækkes i opfølgning på relevant faglig bistand, og sikres en jævnlig afrapportering på fremdriften i arbejdet til den politiske koordinationsgruppe. Naalakkersuisut vil for at forbedre kommunernes indtægtsgrundlag endvidere arbejde målrettet på snarest at etablere den såkaldte Færø-ordning, der har til formål at forebygge og nedbringe restanceme til det offentlige. Dette vil ske i samarbej de med kommunerne som led i en styrket inddrivelsesindsats. Indholdet i den nye budgetsamarbej dsaftale har ikke i fuldt omfang kunnet nås indarbejdet i bloktilskudsaftalen for 2016, hvorfor parterne er enige om at arbejde målrettet på at implementere yderligere af aftalens principper og målsætninger fra og med bloktilskudsaftalen for Særlige indsatsområder der forudsætter medvirken fra både kommunerne og Selvstyret Budgetsamarbej dsaftalen forudsætter, at bloktilskudsaftaleme understøtter en langsigtet planlægningshorisont. Bloktilskudsaftaleme skal udgøre en god ramme for at sikre en effektiv løsning af de
3 I.. ;a GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENIN G offentlige opgaver og en fælles forståelse af hvilke værktøjer, der skal bruges for at sikrer en holdbar økonomisk udvikling og hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem kommunerne og selvstyret. Dette ud fra en erkendelse af, at samfundets strukturelle problemer generelt forudsætter et godt og konstruktivt samarbejde. Med bloktilskudsaftalen for 2016 sættes særligt fokus på indsatser inden for følgende områder: Bedre økonomis rin iden offentli e sektor: Naalakkersuisut forventer i foråret 2016 at fremsætte et forslag til revision af budgetloven, der skal sikre redskaberne til en høj ere grad af koordinering i budgetlægningen, en styrkelse af økonomistyringen i hele den offentlige sektor og sikring af en holdbar økonomisk udvikling. Kommunerne vil blive inddraget i det lovforberedende arbejde, da en ny budgetlov også kommer til at omfatte de lovgivningsmæssige rammer omkring den kommunale økonomistyring. Naalakkersuisut og kommunerne er enige om at der tillige skal arbejdes med indførelse af et fællesoffentligt økonomisystem, ERP, hvor der skal indfases en ny fællesoffentlig kontoplan senest i Hensigten er at styrke økonomistyringen i det offentlige herunder anvendelse af ensartede systemer til registrering af data på områder, hvor dette er muligt, herunder ensartede plejetyngdemålinger. Konsoliderin af kommunernes økonomiske nø letal: Grønlands Statistik overtager konsolideringen kommunernes nøgletal fra KANUKOKA, og Naalakkersuisut har i finansloven for 2015 fået flere midler til Grønlands Statistik for at imødekomme de forventede behov for at sikre opsamling af kommunale nøgletal på det økonomiske område. Områder med delt finansierin Kommunerne og Selvstyret har på en række områder delt finansiering gennem refusionsordninger. Det kan skabe uhensigtsmæssige incitarnentsstrukturer, da omkostningerne for den enkelte part ikke afspejler ydelsens fulde omkostninger. Ydelsen kan derfor komme i en ulige konkurrence med andre ydelser, der er helt finansieret af enten kommune eller Selvstyret. Der er en fælles interesse i, at borgerne får den rigtige sagsbehandling og tildeles de ydelser, de har behov for. De økonomiske strukturer skal understøtte dette, og derfor skal områder med delt finansiering så vidt muligt begrænses til områder uden skøn. Der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra KANUKOKA, Finansdepartementet og relevante fagdepartementer for at komme med et oplæg til den fremtidige håndtering. O føl nin åevaluerin en af folkeskolen På baggrund af evalueringen af folkeskolen er der foreløbigt udpeget følgende indsatsområder for indsatsen på folkeskoleområdet.
4 DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENIN G o Bedre pædagogisk og personalemæssig ledelse o Modeller til kvalitetsvurderinger o Handleplaner/elevmapper o Skole- og hjemsamarbejde o Styrkelse af fremmedsprog o IT-uddarmelsespolitik Indsatsen på disse områder forudsætter et godt og konstruktivt samarbejde mellem kommunerne, Naalakkersuisut og relevante interessenter. Samtidig har Naalakkersuisut etableret dialog med kommunerne om implementering af tilsynsforpligtelsen i forhold til folkeskoleme. Der skal indgås en aftale om en bedre løsning omkring skolemaden end den nuværende med henblik på at sikre elevernes forudsætninger for læring. EU's årlige støttebeløb udbetales i henholdsvis en fast andel på 80 % af det årlige rarnmebeløb og en variabel andel på maksimalt 20 %. Størrelsen af den variable andel afhænger af opnåelsen af målsætninger for en række uddannelsespolitiske indikatorer. Da før- og folkeskoleområdet er kommunale områder, afhænger Naalakkersuisuts indtægter fra partnerskabsaftalen således af de resultater, som leveres i kommunalt regi. Naalakkersuisut og kommunerne har derfor et klart behov for i fællesskab at sikre fremdriften af indsatsen samt et stabilt datagrundlag til afrapportering, analyse og planlægning i forbindelse med målsætningerne og indsatsen på områderne. Ungeindsats: For mange unge søger i dag ikke i gang med en uddannelse umiddelbart efter, at de har forladt folkeskolen. Der er igangsat en evaluering af ungemålgruppen (15-18 årige), der ikke er kommet i gang med en uddannelse og ofte i gang med et såkaldt brobygningsforløb. Der anvendes mange midler fra kommunerne og selvstyret til at hjælpe de unge videre og gøre dem uddannelsesparate. Disse midler går blandt andet fra det egentlige uddannelsessystem, hvorfor det er væsentligt at behovet for disse brobygningstiltag på sigt nedbringes, og der løbende evalueres på indsatsen. Førskolen og folkeskolen spiller en vigtig rolle i at reducere ungemålgruppen. Det er aftalt, at der i ledighedsbekæmpelsen særligt skal fokuseres på at få gruppen af unge gjort uddannelsesparate, til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddarmelse og dermed øge mulighederne for at finde varig beskæftigelse. Parterne vil i fællesskab søge at gennemføre en mere ambitiøs indsats over for gruppen af unge mellem år. Herunder skal der som led i kommende reformer af sociale ydelser og uddannelsesstøtte ses nærmere på mulighederne for i højere grad at animere flere til at tage en uddannelse og at skabe fundamentet herfor.
5 Når resultatet af den igangværende evaluering af indsatsen foreligger, vil parterne for at skabe succes med at reducere ungemålgruppens størrelse se nærmere på mulighederne at gøre for at skabe yderligere økonomiske incitamenter for kommunerne på området. Parterne vil med afsæt i evalueringen blandt andet tage stilling til mulighederne for at optimere organiseringen af området. Digitalisering: Med den nationale digitaliseringsstrategi er der lagt nogle vigtige spor i digitaliseringen for hele den offentlige sektor. Selvstyret og kommunerne er enige om at prioritere en række projekter, som skal kunne give mindre og bedre opgaveløsning administrativt samt give mindre administration mellem Selvstyret, kommunerne og borgerne og så vidt muligt også give økonomiske gevinster. Pt. er blandt andet følgende projekter under forberedelse eller udførelse: ' Digital post - Videokommunikation - Fælles-offentligt økonomisystem - Øget selvbetjening (Sullissivik) - Digitale vagtplaner - Fælles grundregistre - Ny persondatalovgivning Parterne er enige om behovet for at fremme de endeligt godkendte projekter og i relevant omfang at søge at samarbejde om at realisere de gevinster, som de bagvedliggende business-cases bygger på. Parterne er enige om at prioritere drift og udvikling af borgerportalen, Sullissivik. Bevillingen øges i 2016 og årene fremover med 0,5 mio. fra Selvstyret og 0,5 mio. fra kommunerne til udvikling af borgerportalen i forbindelse med den øgede digitalisering. Parterne er enige om, at få udarbejdet en plan for den videre udvikling af Sullissivik og herunder skabe en fælles grundlag for den videre prioritering af økonomiske og personalemæssige ressourcer samt koordination i forhold til andre fællesoffentlige digitaliseringstiltag. Førtids ensionsreforrn: Der er enighed mellem selvstyret, kommunerne og KANUKOKA om at samarbejde målrettet på at gennemføre en reform af førtidspensionen. Herunder vil parterne frem mod vedtagelsen af lovforslaget herom belyse de økonomiske konsekvenser nærmere i samarbejde mellem Finansdepartementet, Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender samt KANUKOKA. Der er nedsættes herunder en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, der skal fremkomme med forslag til at implementere reformen. Det er væsentligt, at der i implementeringen tages høj de for kommunernes behov, og om de har den fornødne kapacitet til at løfte opgaven. Herunder skal det vurderes, om de rigtige midler er afsat til sagsbehandling, opkvalificering, revalidering og fleksj obs. Dette skal så vidt muligt ske inden for den nettorarnme, der er indarbejdet i finansloven. Det videre udredningsarbejde 5
6 kan dog afstedkomme et behov for justeringer deri samt i selve lovforslaget, der færdigbehandles på EM Aktuelt indkomst rundla : I dag benyttes den skattepligtige indkomst som indkomstgrundlag, når sociale ydelser udbetales. Det betyder, at den indkomst, som ydelsen udmåles på grundlag af, kan være op til 20 måneder gammel. Det kan give store udsving og give anledning til at personer, der reelt ikke berettiget til en social ydelse alligevel får det. Naalakkersuisut vil derfor søge at få vedtaget et lovforslag om, at definitionen på indkomstgrundlag ændres, så grundlaget svarer overens med modtagerens aktuelle økonomiske situation. Anvendelse af aktuelt indkomstgrundlag forudsætter kommunal adgang til aktuelle skatteoplysninger. Lovforslaget lægges op på efterårssamlingen O start å samarbede mellem kommunerne o selvst ret å indkøbsområdet: I Redegørelse for samarbejdsaftale mellem selvstyret og kommunerne' fra 2013 foreslås, at kommunerne og selvstyret etableres et fælles tværgående forum for offentligt indkøb. Formål med et sådant forum er at identificere udfordringer inden for offentligt indkøb, undersøge mulighederne for at løfte disse i et fællesoffentligt samarbejde samt indgå aftaler på tværs. En forudsætning for dette er at der skabes et overblik over den nuværende situation i henholdsvis kommunerne og selvstyret. For at styrke samarbejdet mellem kommuner og selvstyre indledes en målrettet dialog omkring indkøb og aftaler, strategi, konkurrenceudsættelse og de fælles interesser med de ansvarlige for indkøb i den enkelte kommune. I dette arbejde vil spørgsmålet om at varetage samfundsøkonomiske hensyn også blive taget op, for herunder at kunne tage hensyn til mulighederne for at gøre det attraktivt for virksomhederne at have lærepladser. Indkøbspolitikken vil således ikke i alle situationer have tage udgangspunkt i den lavest mulige pris. Samarbejdet vil ikke fjerne kommunernes dispositionsret på indkøbsornrådet. Kom etenceudviklin iden offentli e sektor: Redegørelse for samarbej dsaftale mellem Selvstyret og kommunerne fra november 2013 anbefaler en behovsafdækning og forslag til plan for uddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere i selvstyret og kommunerne. Den høje udskiftningshastighed af personale medfører kompetencetab og forringer det politiske beslutningsgrundlag. Der er i 2014/15 gennemført en afdækning af økonomistyringskompetenceme i selvstyret og Kommuneqarñk Sennersooq. Resultatet af kompetenceafdækningen fremlægges i august Parterne er enige om, at der på baggrund af den endelige rapport søges udarbejde en handlingsplan til at følge op på rapportens anbefalinger, hvor dette giver mening i en fællesoffentlig sammenhæng.
7 Parterne er herunder enige om, at fortsætte samarbejdet med uddarmelse og kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere i selvstyret og kommunerne. Der kan i dag søges midler til kompetenceudvikling som AMA eller PKU. Under PKU-ordningen finansierer selvstyret rejse, ophold og løn, mens borgeren er på kursus. Under AMA-ordningen ydes tilskud til rejse og ophold, mens evt. arbejdsmarkedsydelseoffentlig hjælp skal finansieres af kommunen. Kommunerne har ønsket, at strukturen for puljerne og administrationen deraf tages op. Det bør herunder overvejes, hvorvidt de midler, der gives via disse puljer til aktiviteter målrettet den offentlige sektor, kan optimeres og i højere grad understøtte kompetenceudviklingsbehov i de kommunale forvaltninger o g institutioner. Der er blandt andet i forbindelse med førtidspensionsreformen behov for en afdækning af kompetencerne på det sociale område i kommunerne og igangsættes en opkvalificeringsindsats. Parterne er enige om at søge at finde en finansiering til denne afdækning og at drøfte, hvordan der bedst kan følges op på en kommende afrapportering på økonomistyringsområdet. Fremtidens nationale misbru sbehandlin : Med det nuværende tilbud har sundhedsvæsenet ansvaret for at drive et offentligt misbrugsbehandlingstilbud, mens kommunerne har ansvaret for at visitere og betale for ydelserne i forbindelse med en borgers misbrugsbehandling. Forskellige analyser har vist, at det samfundsøkonomisk kan betale sig at satse på misbrugsbehandling. Misbrug koster samfundet dyrt i form af omsorgssvigt, anbringelser af børn, førtidspension, sociale ydelser, manglende opfyldelse af uddannelses- og arbejdspotentiale, tabt arbejdsfortjeneste, vold, kriminalitet og ulykker. Det må forventes, at de positive virkning af Fremtidens nationale misbrugsbehandling begynder at indtræde 1-2 år efter tilbuddet får virkning. Resultatet af dette estimat indgår i forhandlingerne om det kommunale bloktilskud, idet såvel de kommunale udgifter som indtægter vil blive påvirket positivt. For at optimere effekterne af den samlede plan er det vigtigt at inddrage de områder, som vil kunne mærke en direkte effekt at en styrket indsats på misbrugsornrådet og at koordinere mellem kommunerne og selvstyret. Parterne vil søge at indgå en nærmere aftale derom, når den nationale misbrugsbehandlingsplan er behandlet som led i vedtagelsen af FFL Sekto lan å affaldsområdet: Affald og affaldsrelaterede problemstillinger spiller en stadig større rolle i samfundet. Affalds-handlingsplanen er grundstenen i myndighedernes arbejde på affaldsornrådet, og den sætter de overordnede rammer for kommuners lokale affaldshåndtering. Affaldsanlægssektorpla-nen' skal
8 ses som en del af affaldshandlingsplanen. Anlægssektorplanen har fokus på behovene inden for affaldsanlæg. Målsætningeme og udfordringerne på affaldsområdet er således udførlig beskrevet i Affaldshandlingsplanen og Affaldsanlægssektorplanen fra Affaldsornrådet er i henhold til milj ølovgivningen udlagt til kommunerne, og kommunernes opgaver forbundet henned fremgår direkte af blandt andet kapitel 7 i Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet (herefter miljøbeskyttelsesloven). Heraf fremgår det, at kommu-nalbestyrelsen forestår bortskaffelse af affald, ligesom kommunalbestyrelsen skal foretage en af-faldsplanlægning og - kortlægning, som sammenfattes i en kommunal affaldsplan. Den kommunale affaldsplan skal være i overensstemmelse med Naalakkersuisuts overordnede affaldshandlingsplan mm. Det betyder, at kommunerne jf. gældende lovgivning har ansvaret for den daglige affaldshåndtering gennem drift af affaldsordninger 0g drift af modtage- og behandlingsanlæg for affald. Disse anlæg er dumpe/deponier, forbrændingsanlæg, natrenovationsramper/-anlæg og modtagefaciliteter for farligt affald. Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet skal som den centrale myndighed følge op på og aktivt videreudvikle affaldsområdet. Affaldsanlægssektorplanen bygger på en kortlægning af affaldsordninger og affaldsanlæg i de fire kommuner. Kortlægningen dokumenterer, at der er et markant behov for at løfte indsatsen på affaldsområdet herunder behov for investeringer i affaldsanlæggene, så affaldshåndteringen bliver tidssvarende og i højere grad kan leve op til BAT-princippet ( Best Available Technology ), som er indskrevet i gældende miljølovgivning. Status pt. er generelle problemer med de hygiejniske forhold i forbindelse med håndteringen af natrenovation, røggener fra og manglende vedligehold af forbrændingsanlæg samt ukontrolleret håndtering af affald på dumpe i mange byer og bygder. Såfremt kommunernes opgaver udvides (niveauet hæves), skal kommunerne kompenseres gennem bloktilskuddet, jf. DUT-princippet. Miljølovgivningen omfatter en række miljøprincipper herunder forurener-betaler-princippet. Der er et helt kapitel om affald, hvor der i 39 står at kommunerne kan fastsætte gebyr til dækning af udgifter på affaldsområdet. Ifølge lovgivningen har kommunerne således mulighed for at gebyrfinansiere de faktiske omkostninger til etablering og drift af affaldsanlæg / ordninger, hvilket eventuelt kun i begrænset omfang er muligt. Omkostningerne ved etablering af anlæg kan antageligt ikke finansieres af brugerne fuldt ud. En finansiering via gebyrer lever omvendt op til princippet om, at forureneren betaler og giver incitament for den enkelte til at nedbringe sin forurening. Affaldsanlægssektorplanen vurderer investeringsbehov for de kommende ti år. Det samlede investeringsbehov er forsat usikkert. Det er derfor vigtigt, at kommunerne udarbejder kommunale affaldsplaner som led i forbindelse med den nationale sektorplanlægning og som skal indarbejdes i den kommunale sektorplanlægning
9 Naalakkersuisut søger en bevilling på finansloven 2016 bevilling på 14,4 mio. kr. på hovedkonto 'Tilskud til miljøanlæg. Med henblik på at sikre en fortsat udvikling af affaldsornrådet, kan Selvstyret yde et anlægstilskud til anlægsinvesteringer 1 miljøteknologiske anlæg hovedkonto Bevillingen vil således kunne dække en del af investeringsbehovet på området. Affaldsområdet er som nævnt jf. gældende lovgivning et kommunalt anliggende, og der medfølger ikke med affaldssektorplanen finansieringsforslag for den samlede plan. Derfor udestår en videre dialog med kommunerne omkring finansieringen af planen igennem de kommunale bloktilskudsforhandlinger eller som led i opfølgningen derpå ved en særkilt aftale. Her-under skal der ske en afklaring af hvad eventuelt nye centralt fastsatte krav betyder økonomisk, og hvordan de skal finansieres, herunder gennem brugerbetaling. Parterne er enige om inden april 2016 at søge aftalt, hvilken finansiering, der følger etableringen af mere tidssvarende- og miljørigtige løsninger fastsat på baggrund af eventuelle nye nationale krav. ensionsornrådet: Naalakkersuisut ønsker at forbedre holdbarheden i økonomien ift. det stigende antal ældre, som der bliver i de kommende år. Følgende delmål indgår i det videre arbejde for området: o at ændre alderspensionsordningen, blandt andet så aldersgrænsen for tildeling af alderspension forhøjes, Reformer o at forenkle strukturen - i udgangspunktet med en grundpension og en tillægspension samt med ligestilling af pensionister, o at grundydelsen bliver uafhængig af eventuel ægtefælles indkomst, o at finde egnede modeller, så der så vidt muligt kan ydes en grundpension til alle, som opfylder aldersbetingelsen. Alderspensionsrefonnen forventes behandlet på EM Hertil kommer yderligere forventede reformer på pensionsornrådet, så der kommer en større grad af obligatorisk pensionsopsparing af arbej dsindkomsten og sker en fremrykning af beskatningstidspunktet på pensioner i udenlandske ordninger, så beskatningen af pensioner optj ent i Grønland kommer til beskatning her i landet. Der vil være økonomiske konsekvenser af ovenstående refonntiltag for kommunerne, hvilket vil skulle belyses i det videre arbejde mellem Departementet for Familie, Finansdepartementet samt kommunerne frem mod vedtagelsen. Det kommunale bloktilskud for 2016 Det kommunale bloktilskud udgør 1.3 l kr. for Det fremgår af bilag l hvordan aftalen ændrer bloktilskuddet i forhold til De enkelte elementer i aftalen er beskrevet nedenfor. 9
10 OI GRØNLANDS SELVSTYRE l. Pris- 0g lønregulering I aftalen for bloktilskuddet for 2015 udgjorde udgangspunktet for bloktilskuddet 1.313,6 mio. kr. i I aftalen for 2016 indgår der en afregning for udgifter i kommunerne til lovbundne ydelser i form af boligsikring 0g førtidspension på i alt 126,3 mio. kr. Desuden er der indeholdt 9 mio. kr. af kommunernes midler i finansloven til den centrale pulje til anbringelser i Danmark og Grønland. Udgangspunktet for bloktilskuddet i 2016 korrigeret for disse forhold udgør l.l96,2 mio. kr. Parterne er enige om at pris- og lønregulere udgangspunktet for bloktilskuddet i 2015 korrigeret for ovenstående forhold på l.l96,2 mio. kr. med 1,59 %, hvilket svarer til 19,0 mio. kr. i Regulering af boligsikring for 2014 Udgifterne til boligsikring har i 2014 været lidt lavere end forventet. Parterne er enige om at nedsætte kommunernes bloktilskud med kr. i 2016 som afregning af forbruget i 2014 i forhold til det forventede. 3. Regulering af førtidspension for 2014 Udgifterne til førtidspension har i 2014 været væsentligt lavere end forventet. Parterne er på den baggrund enige om at nedsætte kommunernes bloktilskud med kr. i Den centrale pulje til anbringelser i Danmark og Grønland Ved udlægningen af handicapområdet til kommunerne fra 2011 blev det aftalt, at der afsættes en central pulje på finansloven til økonomisk støtte til kommunerne ved særligt dyre anbringelser af handicappede i Danmark. Efterfølgende blev puljen udvidet til også at omfatte anbringelser i Grønland. Puljen er placeret under hovedkonto Central pulje til anbringelser i Danmark og Grønland i finansloven. Midlerne til puljen finansieres ved reduktion af bloktilskuddet. I 2014 var der afsat 6 mio. kr. i puljen under hovedkonto Central pulje til anbringelser i Danmark og Grønland i finansloven. Imidlertid blev der i 2014 anvendt kr. af midlerne i puljen, hvorfor bloktilskuddet forhøjes med kr. i 2016 svarende til mindreforbruget i Indfasning af skatteomlægningen i 2012 Inatsisartut vedtog under Efterårssamlingen 2012 en skatteomlægning. Skatteomlægnjngen indebar bl.a. en omlægning af reglerne for overskuds- og straksafskrivninger, hvor de økonomiske konsekvenser indfases over en årrække. Parterne er på den baggrund enige om at forhøje bloktilskuddet med kr. fra 2019.
11 II Zssw. man.n an: N03. Anda Uldum Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Palle Jerlmiassen Formand for de Grønlandske Kommuners Landsforening GRØNLANDS SELVSTYRE 6. Kommunal kompensation for indgået overenskomst med SIK Ved indgaelsen af den eneste overenskomt med Sulinennik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK) blev det aftalt, at kommunerne skulle kompenseres fuldt ud af Selvstyret for en rammeudvidelse som medførte kommunale merudgifter pa 7,9 mio. kr. Ved opgørelsen af de kommunale merudgifter skal der dog fratrækkes den andel på kr. kommunerne modtager igennem pris- 0g lønreguleringen af det kommunale bloktilskud, hvor SIK indgår som et af de 5 overenskomstområder for lønreguleringen. Parterne er på den baggrund enige om at forhøje bloktilskuddet med kr. fra Døgninstitutioner for handicappede samt børn og unge - budgetterne for 2016 Driften af døgninstitutioneme for handicappede samt børn og unge finansieres af kommunerne. Med virkning fra l. januar 2014 overgik finansieringen til 100 o takstbetaling for de anbragte børn og unge. Tidligere blev 50 o af udgifterne finansieret ved reduktion af det kommunale bloktilskud mens de resterende 50 o blev finansieret ved takstbetaling. Med overgangen til 100 o takstbetaling er der som udgangspunkt ikke nogen effekt pa størrelsen af det kommunale bloktilskud. Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender og KANUKOKA har ikke afsluttet arbejdet med budgetterne for døgninstitutioneme for handicappede samt børn og unge for budgetaret 2016, men parterne forventer at afslutte dette inden for de næste måneder. 8. Øvrige forhold Økonomiske virkninger af lovforslag der ikke er behandlet af Inatsisartut, kan efterfølgende forhandles mellem parterne. Nærværende bloktilskudsaftale mellem Selvstyret og kommunerne er indgået med forbehold for de bevilgende myndigheders godkendelse.
12 Zl GRØNLANDS SELVSTYRE Bilag 1. Elementer i aftale 0m bloktilskud til kommuner for budgetåret Udgangspunkt i følge aftale for året før l. P/L-regulering Regulering af boligsikring Regulering af førtidspension -l Den centrale pulje til anbringelser i Danmark 0g Grønland -l Indfasning af skatteomlægningen i Kompensation for SIK-overenskomst Nyt bloktilskud til kommunerne mio. kr l.3l7,l 19,1 4,2 l.336,l 2019 l.3l7,l 19,1 1,4 4,2 l.337,6
GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2013
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2013 Bloktilskuddet til kommunerne i 2013 bliver på 1.130.373.000 kr. Det fremgår af bilag 1 hvordan aftalen ændrer bloktilskuddet i forhold til 2012.
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 Bloktilskuddet til kommunerne i 2012 bliver på 1.061.751.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 18,1 mio. kr. større end i 2011. Det fremgår af bilag
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2017
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2017 Generelt Kommunerne og Selvstyret indgik den 22. januar 2014 en ny budgetsamarbejdsaftale for at modernisere samarbejdet mellem kommunerne og Selvstyret,
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING. nra AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2015
nra AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2015 Generelt Kommunerne og Selvstyret indgik den 22. januar 2014 en ny budgetsamarbejdsaftale for at moder nisere samarbejdet mellem kommunerne
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNER AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2019
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2019 Generelt Kommunerne og Selvstyret indgik den 22. januar 2014 en ny budgetsamarbejdsaftale for at modernisere samarbejdet mellem kommunerne og Selvstyret,
Læs mere2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne?
Aningaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Anthon Frederiksen (Partii Nalaraq) Medlem af Inatsisartut IH er Svar
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2018
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2018 Generelt Kommunerne og Selvstyret indgik den 22. januar 2014 en ny budgetsamarbejdsaftale for at modernisere samarbejdet mellem kommunerne og Selvstyret,
Læs mereAffaldsanlægssektorplanen. Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet Mala Høy Kúko
Affaldsanlægssektorplanen Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet Mala Høy Kúko Koalitionsaftale 2014 2018 Miljø/affald Vi har et fælles ansvar for at passe på vores natur og miljø. Borgerne
Læs mereOverordnede udfordringer og sigtelinjer
Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske
Læs merePå vej mod et mere samlet og helt Grønland
På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2014
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2014 Bloktilskuddet til kommunerne i 2014 bliver på 1.147.388.000 kr. Det fremgår af bilag 1 hvordan aftalen ændrer bloktilskuddet i forhold til 2013.
Læs mereDelegeretmøde Fælles udfordringer kræver fælles handling. Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq
Aningasaqarnermjt Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Delegeretmøde 2013 Fælles udfordringer kræver fælles handling Naalakkersuisoq for Finanser
Læs mere25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og
Læs mereSigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang
Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang Peter Hansen, Finansdepartementet Tværoffentligt seminar, den 2. marts 2016 Transparent landsplanlægning og sektorplanlægning
Læs mereGRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2008 foreslår en bevilling til bloktilskud til kommuner i 2008 på 761.509.000
Læs mereEkstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden
Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med
Læs mereModernisering af den offentlige sektor - i Grønland. Peter Hansen, Finansdepartemnetet
Modernisering af den offentlige sektor - i Grønland Peter Hansen, Finansdepartemnetet Økonomisk Råds Seminar om produktivitet og effektiviseringer Lørdag den 9. april 2016 Oversigt Udfordringer: Strukturelle
Læs mereFM 2019/19. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
30-01-2019 FM 2019/19 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget har dels til formål at bringe den grønlandske og den danske version af Inatsisartutlovens 6 i overensstemmelse
Læs mereAnalyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq. Resumé
Analyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq Resumé 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund og formål... 3 2 Overordnet konklusion... 4 3 Deling af Qaasuitsup
Læs mereEM 2018/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
18-06-2018 EM 2018/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber (budget- og regnskabsloven) trådte
Læs mereGRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2007
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2007 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2007 foreslår en bevilling til bloktilskud til kommuner i 2007 på 783.901.000
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mereForslag til Finanslov Balancerede forandringer
Forslag til Finanslov 2012 Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Finanspolitisk holdbarhed Overordnede rammer for samfundsudviklingen Aktuelle konjunkturer Udviklingen i indtægter og udgifter
Læs mere18. oktober 2011 EM2011/45
R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning
Læs mere20. august 2015 EM2015/165. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
20. august 2015 EM2015/165 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Ændringerne foretages ud fra et ønske om at øge mulighederne for at søge mobilitetsfremmeydelser. For at
Læs mereDen nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015
Den nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015 Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Pressemøde, den 16. september 2015 2 Disposition Baggrund for Landsplanredegørelse 2015 Organisering
Læs mereInatsisartuts efterårssamling 2017
Brødtekst klik her! Brødtekst klik her! Inatsisartuts efterårssamling 2017 Pressemøde Formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen Fredag den 18. august 2017 Naalakkersuisuts punkter til Inatsisartuts efterårssamling
Læs mereTværoffentligt seminar i Nuuk den februar 2017
Tværoffentligt seminar i Nuuk den 8.-9. februar 2017 Agenda: Rammer for nationale og kommunale sektorplaner Fysisk planlægning, Økonomisk planlægning, Sektorplanlægning, Samarbejde og koordinering Finansdepartementet
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering
Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. april 2012 af økonomi og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget
Læs mere28. januar 2015 FM 2015/92. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
28. januar 2015 FM 2015/92 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Grønland har på nuværende tidspunkt ikke en jobportal på internettet med et struktureret udbud af ledige jobs,
Læs mere12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne
Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering
Læs mereOverordnede mål for den økonomiske politik
Overblik Overordnede mål for den økonomiske politik Udgangspunktet På vej mod en selvbærende økonomi Sikring af balance Nye tiltag Vækst og beskæftigelse Effektivisering af den offentlige sektor Anlægsinvesteringer
Læs mere9. december 2016 FM2017/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
9. december 2016 FM2017/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingsforordning om revalidering er fra 2001 og senest ændret i 2006. Der pågår i øjeblikket en række
Læs mereEt godt afsæt for fortsat fremdrift og bedre balance
Finansloven for 2018 i hus Et godt afsæt for fortsat fremdrift og bedre balance Finanslov for 2018 Aqqaluaq B. Egede, Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter Pressemøde den 22. november 2017 Vores børn
Læs mere10. maj 2017 FM 2017/132 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende
10. maj 2017 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om Handicaptalsmand. (Medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender, Familie,
Læs mereFinansloven for 2018 i hus. Et godt afsæt for fortsat fremdrift og bedre balance. Finanslov for 2018
Finansloven for 2018 i hus Et godt afsæt for fortsat fremdrift og bedre balance Finanslov for 2018 Finansloven har fokus på både de nuværende borgere og de kommende generationer De gode tider bruges til
Læs mereEM 2018/18. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
01-09-2018 EM 2018/18 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Med Inatsisartutlov nr. 40 af 23. november 2017 om ændring af Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension
Læs mereEVALUERING AF STRUKTURREFORMEN KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER
EVALUERING AF STRUKTURREFORMEN KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER 4. Juni 2015 BAGGRUND FOR EVALUERINGEN Med afsæt i redegørelsen om en ny samarbejdsaftale mellem selvstyret og kommunerne, besluttede den politiske
Læs mereKOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL
KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL KKR Syddanmark d. 4. februar 2019 v. Morten Mandøe, Cheføkonom, KL. Sundhed og finansiering Generelt om KMF modellen Udfordringer i 2018 - og generelt Sundhedsudspil
Læs mereFÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015
FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015 FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN FRA KRITISK TILSTAND TIL STABIL VELSTAND inden 2018 Finanslov 2015 bygger på følgende principper: Investering i fremtidig vækst, uddannelse
Læs mereGRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2006
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2006 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2006 foreslår en bevilling til bloktilskud til kommuner i 2006 på 775.431.000
Læs mereBETÆNKNING. Afgivet af Finans- og Skatteudvalget. vedrørende
14. november 2016 FM2016/18 BETÆNKNING Afgivet af Finans- og Skatteudvalget vedrørende Forslag Inatsisartutlov nr. xx xx. xxx 2016 om 'T"U""... Selvstyres budgetter og regnskaber (Naalakkersuisoq for Finanser
Læs mereBemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger
27. december 2005 VM 2006/14 1. Indledning: Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger Ud fra ønsket om, at kommunerne skal kunne anvende revalideringsordningen optimalt, fremsættes
Læs mereBemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger
22. september 2009 EM 2009/91 Bemærkninger til forordningsforslaget 1. Forslagets baggrund: Almindelige bemærkninger Det daværende landsråd vedtog i 1978 landsrådsvedtægt af 4. april 1978 om uddannelsesstøtte
Læs mere24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
24. august 2012 EM 2012/79 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Naalakkersuisut har besluttet at foreslå en skatteomlægning. Omlægningen indebærer bl.a., at
Læs mereUDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017)
UDKAST Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) 1 Mellem Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder og Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 6270 Tønder indgås nærværende
Læs mereNivi Olsens foreslåede indsatsområder EVALUERING AF FOLKESKOLEN MARTS 2015
Nivi Olsens foreslåede indsatsområder EVALUERING AF FOLKESKOLEN MARTS 2015 Evalueringen dokumenterer at der er plads til forbedringer af undervisningen i folkeskolen at folkeskolelovens målsætninger om
Læs mereNaalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015
Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et
Læs mereEuropaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december
Læs merePræsentation af Holdbarheds- og vækstplan (HVP) Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer
Præsentation af Holdbarheds- og vækstplan (HVP) Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Pressemøde den 30. maj 2016 Oversigt Hvorfor HVP?: Vision sammenhæng handlekraft HVP
Læs mereBemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning I 2017 blev der vedtaget reformer på området for beregning af boligsikring og børnetilskud. Dette skete på baggrund af, at der igennem
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Sagsnr. 2016-2816 Doknr. 341275 Dato 07-04-2016 (Nedlæggelse
Læs mereHandleplan for implementering af Affaldsplan
Handleplan for implementering af Affaldsplan 2014-2018 25. september 2015 1. Affaldsplan 2014-2018 Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune har godkendt Affaldsplan 2014-2024 den 30. marts 2015. Forinden vedtagelse
Læs mereHerudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:
Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,
Læs mereLandets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?
Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder
Læs mereBemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke udviklingen af det grønlandske
Læs mereHØRINGSNOTAT. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om den kommunale styrelse.
HØRINGSNOTAT Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om den kommunale styrelse. Naalakkersuisut har i perioden 11. maj til 25. juni 2017 gennemført en høring af forslaget. Inatsisartutlovforslaget
Læs mereMinisteren bedes endvidere oplyse om det efter regeringens opfattelse er nødvendigt at indføre prøveperioder for nye systemer.
Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 58 Offentligt (01) Notat Talepunkter til besvarelsee af KOU samrådsspørgsmål E Samrådsspørgsmål E Vil ministeren redegøre for regeringens
Læs mereANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA
ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA 4. Juni 2015 BAGGRUND FOR ANALYSEN Den politiske koordinationsgruppe har på mødet 11. februar 2015 besluttet
Læs mere(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 86 Offentligt Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Sagsnr. 2016-9047 Doknr. 432063 Dato 08-12-2016 Forslag til Lov om ændring
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik
Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den
Læs mereØkonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018
Økonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018 Økonomisk politik Den økonomiske politik fastsætter de overordnede økonomiske målsætninger for kommunens budgetlægning og finansielle strategi. Politikken
Læs mereDepartementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap
Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap Sammenskrivningen er ikke retlig bindende. Sammenskrivningen
Læs mereKommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde i 2008 og 2009
Velfærdsministeriet Dato: 29. august 2008 Kontor: Kommunaløkonomisk kt. J.nr.: 2007-2413-701 Sagsbeh.: Fil-navn: kommissorium 08-09 final Kommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde i 2008 og 2009
Læs mereAnlægsplanlægning Investeringer forløb fra start til slut. Teit Groth, Finansdepartementet, med bidrag fra Embla Kristjánsdóttir 9.
Anlægsplanlægning Investeringer forløb fra start til slut Teit Groth, Finansdepartementet, med bidrag fra Embla Kristjánsdóttir 9. februar 2016 Anlægsplanlægning og kompetenceudvikling Eksempel: Lufthavnsudvidelse
Læs mereInatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 0m alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes til 66 år fra den l. januar
Læs mereStatus på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund
Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Olsen Marts 2014 Status førtidspensionsreformen Marts
Læs mereMulighedskatalog Økonomiudvalget
Økonomiudvalget 1.000 kr. Nr. Økonomiudvalget 2016 2017 2018 2019 Udvidelser i alt 0 0 0 0 M.ØU1 Reducere åbningstider i Jobcenteret samt Borger og Kulturhuset 0 0 0 0 M.ØU1A Reducere åbningstider i Jobcenter
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2014
Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere
Læs mereImaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab
Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil
Læs mere19. november 2018 Temamøde for byrådet Power Point oplæg fra Økonomi blev præsenteret og kommenteret af byrådets medlemmer
Økonomisk Politik for Fanø Kommune Gældende for 2019-2022 Indledning På byrådets møde den 23. april 2018 blev der stillet forslag om, at der udarbejdes et oplæg til en økonomisk politik, som skal danne
Læs mere20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.
20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes
Læs mereIndledning. Med denne budgetaftale viderefører Byrådet intentionerne bag den tidligere kommunalbestyrelses økonomiske politik.
Indledning Med denne budgetaftale viderefører Byrådet intentionerne bag den tidligere kommunalbestyrelses økonomiske politik. De underskrivende partier er enige om vigtigheden af, at målene bag genopretningsplanen,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service
Lovforslag nr. L 72 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. januar 2012 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Forhøjelse af ydelsesloftet
Læs mereOPFORDRING TIL TILBUD
OPFORDRING TIL TILBUD PÅ Evaluering af strukturreformen Januar 2014 [1] 1. Generelt Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender (ANNN) opfordrer hermed til afgivelse af tilbud på deleelementer af
Læs mere27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder
Læs mereGRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2004
GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2004 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Finanslov 2004 indarbejder et bloktilskud
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)
Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov
Læs mereResultatet af den indgåede aftale om justering af udligningssystemet
GLADSAXE KOMMUNE Budget- og Analyseafdelingen Aftale om justering af udligningssystemet NOTAT Dato: 22. maj 2012 Af: Inge Lene Møller Resultatet af den indgåede aftale om justering af udligningssystemet
Læs mereBemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
xx. august 2018 EM 2018/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag tager sigte på at tilpasse Inatsisartutloven på baggrund af de erfaringer som er indhøstet siden
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06
RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/05 om digitale løsninger i staten
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget
Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud
Læs merePrincipper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
Læs mereTværoffentligt seminar i Nuuk den 2. marts 2016
Tværoffentligt seminar i Nuuk den 2. marts 2016 Agenda: Sektorplaner og landsplanlægning Fællesoffentlig sektorplanlægning, sammenhæng og koordinering, Landsplanredegørelse 2016 Finansdepartementet (AN),
Læs mereMål og Midler Politisk Organisation
Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mere11. august 2016 EM 2016/23. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
11. august 2016 EM 2016/23 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af det forslag til Inatsisartutbeslutning, der blev 1. behandlet af Inatsisartut
Læs mereØ113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier
Socialforvaltningen BUDGETNOTAT Ø113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier Baggrund Socialudvalget besluttede d. 27. maj 2015 at tage en drøftelse af plejefamiliers ansættelsesforhold. Socialudvalget
Læs mereKommunernes økonomiske rammer for 2016
Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres
Læs mereNOTAT. Budget Aftale om kommunernes økonomi for 2018
NOTAT Dato: 12. juni 2017 Budget 2018 Aftale om kommunernes økonomi for 2018 Den 1. juni 2017 har KL og Regeringen indgået aftale om de økonomiske rammer for kommunernes budgetter for 2017. Dette notat
Læs mereUdkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension
Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af
Læs mereBeskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.
Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
Xx august 2016 Bemærkninger til lovforslaget EM 2016/xx Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut vedtog i 1993 at oprette et boligselskab til at administrere Selvstyrets udlejningsboliger. En
Læs mereSocialudvalgets samlede udgifter. Socialudvalgets udfordringer de kommende år Udfordringerne på Socialudvalgets område kan inddeles i 4 hovedområder:
FORSLAG TIL BUDGET 2014 SOCIALUDVALGET Socialudvalgets opgaver Udvalgets mission er At bidrage til, at Socialforvaltningens brugere får mulighed for at udvikle og udnytte egne ressourcer til at realisere
Læs mereOverførselsområdet skal i dette notat ses som udgifter til overførselsindkomst på følgende
NOTAT Udviklingen i økonomien på overførselsområdet 2016-2020 Dato: 3. juli 2019 Formålet med dette notat er give et overblik over udviklingen i økonomien på overførselsområdet både via en beskrivelse
Læs mereSocialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014
Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang
Læs mere2015/1 LSF 180 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar Fremsat den 27. april 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann) Forslag.
2015/1 LSF 180 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-2816 Fremsat den 27. april 2016 af social- og indenrigsministeren
Læs mere