Kritik af rygestop-kampagnen fra Miljøstyrelsen
|
|
- Bodil Petersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kritik af rygestop-kampagnen fra Miljøstyrelsen LOB påtaler, at danske miljømyndigheder har mistolket to svejtsiske artikler om optænding af brændeovne. - Der er ikke belæg for påstanden om at 80% af de sundhedsskadelige partikler i røgen fjernes. Solveig C. - Dupont, cand. scient. og formand for LOB, Landsorganisationen til Oplysning om Brænderøgsforurening, 5. marts 2012 I slutningen af 2011 lancerede Miljøstyrelsen en ny kampagne om brændeovne, som man har kaldt Rygestop-guide for brændeovne. På Miljøstyrelsens hjemmeside bliver rygestopkampagnen præsenteret på følgende måde: "Rygestop-guide for brændeovne Vær med til at fjerne op til 80 % af de sundhedsskadelige partikler i røgen fra din brændeovn. Der er ca brændeovne i Danmark, og de er vores største kilde til luftforurening. Derfor skal de nu have et rygestopkursus." og "Miljøstyrelsen har i samarbejde med Skorstensfejerlauget udarbejdet en flyer, som sætter fokus på, at man kan fjerne en stor del af luftforureningen fra brændeovnen, hvis man tænder op på en ny måde." Focus i kampagnen er fire råd om optænding af brændeovne: - Brug kun tørt træ - Tænd op ovenfra. Flammernes skal arbejde sig oppe fra og ned som et stearinlys. - Sørg for rigeligt luft. - Røgen skal være næsten usynlig. Hvis man absolut skal tænde op i brændeovnen, er disse råd sikkert fornuftige! Men dèr hvor kampagnen farer vild er med påstanden om, at denne optændingsmetode fjerner "op til 80% af de sundhedsskadelige partiklerne i røgen fra din brændeovn". - Ja endnu værre er det, at kampagnens uddelingsfolder får folk til at tro "at den nye optændingsmetode kan spare miljøet for 80% af partiklerne fra brændeovnen." - Og at "røgen er 80% mindre sundhedsskadelig, når der tændes op ovenfra." Spørgsmål til Miljøstyrelsen: - Hvilken type partikler henviser tallene på 80% til? - Hvordan kommer forskerne frem til tallet 80 %? - Bliver røgen 80% mindre sundhedsskadelig ved optænding ovenfra? 1
2 80% af partiklerne Heldigvis har Miljøstyrelsen et link på deres hjemmeside til den videnskabelige kilde for påstanden om de 80%. Det drejer sig om en præsentation som Nussbaumer, T. mfl. stod for på Biomasse-konferencen i Spanien, juni 2008 og som var støttet af Energiog Miljøstyrelsen i Svejts sammen med fire svejtsiske firmaer inden for ovn- og kedelfremstilling 1. Præsentationen findes på nettet som artikel. Nussbaumer, T. mfl. (2008) skriver i deres abstract til artiklen at "Ignition from the top enables a reduction of total PM emissions by 50% to 80% in comparison to traditional ignition from the bottom." (oversat: "Optænding ovenfra muliggør en reduktion af de totale PM-emissioner på % sammenlignet med traditionel optænding nedefra". sd) Det er bla. dette, forfatterne uddyber i artiklen. I indledningen 2 skelner forfatterne mellem PM10 ("Particulate matter smaller than 10 microns (PM10)") og PM ("the particulate matter in the ambient air"). Men i artiklen i øvrigt benytter forfatterne næsten udelukkende benævnelsen PM. - I faglitteraturen skrives massen af den totale partikelemission ofte som PM40 eller PM100. De "80% af partiklerne" kommer på banen i teksten til artiklens fig. 5. ([6] i figurteksten henviser til Vock, W. m.fl. (2007) i præsentationens litteraturliste) 1 Det drejer sig om firmaerne Liebi LNC, Sigmatic AG, Tiba AG og Tonwerk Lausen. 2 Indledningen slutter i øvrigt med at nævne at "Measurements in Switzerland revealed, that during wintertime about 80% of the organic carbon in the ambient air in an alpine valley near the motorway originated from wood combustion, which is hence far more relevant than the Diesel soot from the transit traffic at the investigated location." Kilde: Prévot, A.: Overview of the particulate matter composition in various regions in Switzerland, 10th ETHConference on Combustion Generated Nanoparticles, August 21st 23rd 2006, Zürich. (Se mere på Hotspot nr. 1 under 'Til uddeling".) 2
3 Figuren ses ovenfor. Søjlediagrammet viser PM-emissioner fra tre forskellige ovnanlæg. Med hver anlægstype har man udført to optændingsforsøg, nemlig ét hvor man tænder op fra neden og et andet hvor man tænder op fra oven ved hjælp af et såkaldt optændingsmodul, bestående af fire små stykker tørt nåletræ + lidt voksdækket træuld. PM-emissionernes omfang ses at være blevet målt som partikelmasse (mg/m3 n). Ved at anvende optænding ovenfra og ikke nedenfra i de tre tilfælde kan vi nemt beregne at partikelemissionernes masse blev reduceret med henholdsvis 83%, 83% og 44%. T. Disse måleresultater stammer oprindeligt fra en svejtsisk, teknisk rapport, nemlig Vock, W. mfl. (2007), jf. tabellen nedenfor. - Se især næstsidste søjle om "Mittlere normierte Staubkonzentation (mg/m3 bei 13% O2) Massgebend für die Beurteilung der Emissionen"! I forhold til danske diskussioner om partikelforurening fra træfyring i brændeovne, er det bemærkelsesværdigt, at det er 'Staubkonzentration' (mg/m3, se tabel), som blev anvendt i de svejtsiske målinger, d.v.s alle partikler op til PM40 og ikke udelukkende emissionen af PM2,5, der udgør de sundhedsskadelige partikler. 3
4 Delkonklusion Hermed har vi besvaret de to første spørgsmål, som vi stillede i indledningen til Miljøstyrelsen: Hvilken type partikler henviser tallene på 80% og hvordan kommer forskerne frem til tallet 80 %? Der er tale om den totale partikelemission PM og ikke om PM2,5, som vi ofte henviser til i danske diskussioner om brænderøg og dens helbredsmæssige effekter. - Påstanden om reduktion af partikelforureningen med 80% ved optænding fra oven i stedet for fra neden stammer fra en svejtsisk undersøgelse, som målte PM-reduktionen ved ændring af fyringsmetoden. Men vi må også spørge: Bliver røgen 80% mindre sundhedsskadelig ved optænding ovenfra? Mindre sundhedsskadelig brænderøg? Det burde være indlysende, at når man ved en bestemt optændingsmetode kan undgå de helt store 'støvpartikler', har det enorm betydning for partikelmassens størrelse, som svejtserne undersøgte i deres måleserier. Partikelmasse er jo proportional med volumen af partiklerne 3. - Men antallet af de fine partikler, der virkelig er sundhedskadelige, berøres ikke nødvendigvis af den ændrede optændingsmetode - måske endog tværtimod! Ingen kan altså påstå, at optændingsforsøgene beviser at røgen bliver mindre sundhedsfarlig, hvis man tænder op ovenfra og ikke nedenfra. Masse eller partikler - Australske undersøgelser I Australien har myndighederne fået gennemført en række undersøgelser af brændeovne publiceret som "Environment Australia (2002): Technical Report No. 5". Der blev foretaget eksperimenter med forskellige brændselstyper, brændeovnsdesign og fyringsmetoder, og man målte emissionernes partikelmasse, partikelstørrelse, koncentration af 120 forskellige kemiske forbindelser i brændeovnsrøgen og endelig udslippenes størrelse i løbet af forbrændingsperioden. Flere af resultaterne i den australske rapport stemmer overens med en række danske undersøgelser. Rapporten konkluderer blandt andet, at - partikel-emissionernes masse korrelerer med brændslets fugtighed, - den største partikelemission udtrykt i vægt fremkommer ved den laveste forbrændingseffektivitet, - kontrol af partikelemissionerne udtrykt i vægt kan kontrollere de fleste udslip af kemiske forbindelser f.eks. PAH. Men dette gælder ikke for dioxiner og NOxer. Emissionen af dioxin øges i stedet for, når partikeludslippene bliver mindre. 3 Regneeksempel: Givet: V = 4/3 π r 3,, A: 1000 små partikler (PM0,1) B: 1000 små partikler (PM0,1) + 1 stor partikel (PM10) VA = 4/3 x 3,14 x (0,05µm) 3 x 1000 = 0,522 µm 3 ; VB = 4/3 x 3,14 x (5µm) 3 x 1 + VA = (522,5 + 0,522)µm 3 Volumentabet ved at gå fra VB til VA er altså på 99,9%. Det samme vil pga. proportionaliteten gælde tabet af masse. Mens antallet af sundhedsskadelige fine partikler (PM0,1) er uændret
5 Partikelstørrelse i løbet af forbrændingsprocessen - ultrafine partikler og nanopartikler. Australierne har yderligere undersøgt partikel-størrelsens variation i løbet af forbrændingsprocessen i en brændeovn. Det er bla. foregået ved fyring med eucalyptus og god lufttilførsel. Se fig. nedenfor! Generelt gjaldt, at mindst 90% af alle partikler i brændeovnsrøg havde en diameter mindre end 1µm (PM1). Under hele fyringsprocessen blev meget store koncentrationer af ultrafine partikler (dvs. partikler med en diameter mindre end 0,1 µm) og nanopartikler (dvs. partikler med en diameter mindre end 0,03 µm) observeret. Men der var en tendens til at partiklerne var størst i de tidlige dele af processen. Således var diameterens geometriske gennemsnitsværdi i begyndelsen på ca. 0,2 µm, men faldt til ca. 0,05 µm i de senere dele af forbrændingen. Det betyder, at når brænderovnsrøgen efter de første minutters fyring er blevet usynlig, er røgen, hvad angår partikler, nærmest lige så sundhedsskadelig som ved fyringens begyndelse. Røgpartiklernes fordeling på størrelse ved forskellige fyringstidspunkter. Tallene i symbolforklaringen til højre betyder minutter efter påfyldning af brændeovnen (Kilde: Environment Austraila, 2002) Denne indsigt er overraskende og indgår mig bekendt ikke i de danske diskussioner om brændeovnsrøgens helbredseffekter, selvom DMU så tidligt som i 1999 havde øje for 5
6 partiklernes størrelsesfordeling ved biler. - Sammenlign f.eks. partikelfordelingen i figuren ovenfor efter 12 minutter med partikelfordelingen efter 147 minutter. I det sidste tilfælde er alle partiklerne mindre end 0,2µm i modsætning til efter 12 minutter! Konklusioner 1. Tallet 80% i Miljøstyrelsens Rygestop-guide er IKKE baseret på måling af de kritiske fine partikler (PM2,5 eller derunder) i brænderøgen, MEN på måling af et bredere spektrum af partikler op til en diameter på PM De svejtsiske forskere, hvis eksperimentelle målinger oprindeligt frembragte de resultater, der er anvendt i rygestop-guiden, var IKKE specielt fokuseret på måling af sundhedsskadelige partikler, MEN var mere bredt interesseret i at påvise en reduktionsmulighed af den store, synlige partikelmasse. 3. Ændringer i optændingsmetoden, som svejtserne viste nogle effekter af, kan derfor heller IKKE siges at fjerne "op til 80% af de sundhedsskadelige partikler i røgen fra din brændeovn", som Miljøstyrelsen gør i rygestopkampagnen. TVÆRTIMOD tyder australske målinger på, at andelen af sundhedsskadelige, ultrafine partikler ikke er reduceret, selv når røgen er blevet usynlig. 4. Rygestopkampagnen tager ikke højde for den kaotiske proces som er kendetegnende for afbrænding af træ. Det farlige ved kampagnen er, at den tilsyneladende retfærdiggør fyring på steder, hvor der slet ikke bør fyres uanset metoden. Derfor bør Miljøstyrelsen snarest revidere sin kampagne. Kilder rygestopguide_for_braendeovne.htm Opdateret Czeskleba-Dupont, S. ( 2006/2010): Hotspot Nr. 1 fra LOB Environment Australia (2002): Technical Report No. 5: Emissions from Domestic Solid Fuel Burning Appliances. (ISBN ) ( Nussbaumer, T., Doberer, A., Klippel, N., Büheler, R. og Vock, W. (2008): INFLUENCE OF IGNITION AND OPERATION TYPE ON PARTICLE EMISSIONS FROM RESIDENTIAL WOOD COMBUSTION (Conference and Exhibition, 2 6 June 2008, Valencia, Spain Oral Presentation OA 9.5 Prévot, A.: Overview of the particulate matter composition in various regions in Switzerland, 10th ETHConference on Combustion Generated Nanoparticles, August 21st 23rd 2006, Zürich. Vock, W.; Jenni, A.: Bericht zur 1. und 2. Mess-Serie: Emissionsarme Anfeuermethoden für Stückholzfeuerungen, Bundesamt für Energie, Bundesamt für Umwelt, Kantone AG, BE, BL/BS, LU, SH, SG, SO, TG, TI, VD, ZH, Maschwanden, August
Ang. Nytolkning og regulering af luftforureningen fra brændeovne. I. På grund af nye indsigter bør brændeovnsproblematikken tolkes på en ny måde.
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 384 Offentligt Solveig Czeskleba-Dupont Cand.scient. og formand for Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB) Til Luftforureningsgruppen i Miljøstyrelsen
Læs meremindre co 2 større livskvalitet
dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie
Læs mereFærre røggener og mindre træforbrug Tænd op fra toppen
Færre røggener og mindre træforbrug Tænd op fra toppen Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltning, Miljøområdet Optænding fra toppen Brændeovnsejerne, der tænder op fra toppen, nedbringer antallet af
Læs mereGode råd om miljørigtig brug af brændeovne
Gode råd om miljørigtig brug af brændeovne Brug brændeovnen rigtigt! Din brændeovn er kun miljøvenlig, hvis du bruger den rigtigt. Hvis du fyrer med vådt træ og affald, eller hvis du ikke sørger for tilstrækkelig
Læs mereMåling af partikelforureningen i Søgaderne
Måling af partikelforureningen i Søgaderne Afrapporteret af: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 22 København N 1 Indledning Nærværende afrapportering
Læs mereFald i partikelforureningen fra trafik i København
AARHUS UNIVERSITET Fald i partikelforureningen fra trafik i København Thomas Ellermann, Andreas Massling, Claus Nordstrøm, Jacob Klenø Nøjgaard og Matthias Ketzel Aarhus Universitet Institut for Miljøvidenskab,
Læs mereEvaluering af kampagne om korrekt brændefyring Miljøprojekt nr. 1663, 2015
Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring 2014-15 Miljøprojekt nr. 1663, 2015 Redaktion: Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring 2014-15 Redaktion: Rie Schmidt Knudsen, Epinion Udgiver: Miljøstyrelsen
Læs mereHvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det?
Brændeovne og biomassekedler Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Ole Schleicher Mail: osc@force.dk Tlf.: 4326 7540 FORCE Technology Seminar
Læs mereEVALUERING AF KAMPAGNE OM KORREKT BRÆNDEFYRING Runde 2
EVALUERING AF KAMPAGNE OM KORREKT BRÆNDEFYRING Runde 2 MILJØSTYRELSEN RAPPORT /13 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000
Læs mereVores formål PHX Innovation
Hvem er vi Vores ejerskab Datterselskab til PHX Holding 100% familieejet dansk selskab Søsterselskab til exodraft a/s, som udvikler og sælger røgsugersystemer og røggasvarmegenvindingsanlæg worldwide 2
Læs mereUddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn
Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.
Læs mereRensning af røg fra brændeovne
Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning
Læs mereTag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn?
Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn? De fleste brændeovnsejere nyder at tænde op i n og mærke varmen og hyggen brede sig. Men desværre er det ikke alle, der har styr på deres
Læs mereForurening fra brændefyring hvad viser vores lokale målinger?
Forurening fra brændefyring hvad viser vores lokale målinger? Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd karp@env.dtu.dk Hvad er partikler? Diameter
Læs mereBrændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening
Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Tlf. (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Det Økologiske Råd Forurening fra
Læs mereVores formål PHX Innovation
Hvem er vi Vores ejerskab Datterselskab til PHX Holding 100% familieejet dansk selskab Søsterselskab til exodraft a/s, som udvikler og sælger røgsugersystemer og røggasvarmegenvindingsanlæg worldwide 2
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereFyr med god samvittighed. skorstensfejerlauget om miljødebatten
Fyr med god samvittighed Informationsbrochure fra skorstensfejerlauget om miljødebatten Fyr med god samvittighed Debatten om brændefyring og miljø har verseret i Danmark i flere år uden, at nogen er blevet
Læs mereForskrift for brug af fastbrændselsovne i Fredensborg Kommune. Vedtaget af Byrådet i Fredensborg Kommune d. 26. februar 2018.
Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Fredensborg Kommune Vedtaget af Byrådet i Fredensborg Kommune d. 26. februar 2018. Formål Fredensborg Kommune har udarbejdet denne forskrift for at forebygge og
Læs mereLuft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole
Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole Projektleder: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N Indledning Nærværende afrapportering
Læs mereSundhedsmæssige effekter af partikler
Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens
Læs mereRØGFANENs indhold nr
RØGFANENs indhold nr. 1-56. Nr. 1 5. Nr. 1. April 2009 2. Pressemeddelelse fra LOB den 8. marts, 2009 3. Referat fra Landsforeningens stiftende generalforsamling den 2. marts, 2009 4. Vedtægter for LOB
Læs mereLuftforurening fra brændefyring. Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Finansieret af: Det Økologiske Råd. Kåre Press-Kristensen
Luftforurening fra brændefyring Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 (Omtryk - 26-01-2017 - Yderligere præsentation vedlagt) MOF Alm.del Bilag 216 Offentligt 14 L aas ss1 ø 4 DET ØKOLOG ISKE RÅD Kåre Press-Kristensen
Læs mereFyr med god samvittighed INFORMATIONSBROCHURE FRA SKORSTENSFEJERLAUGET OM MILJØDEBATTEN 1
Fyr med god samvittighed INFORMATIONSBROCHURE FRA SKORSTENSFEJERLAUGET OM MILJØDEBATTEN 1 Nyd din brændeovn med god samvittighed Skorstensfejerlauget finder debatten om brændefyring og miljø vigtig. Derfor
Læs mere1. Emissioner Ifølge det foreliggende udkast er det Miljøstyrelsens opgave at føre tilsyn med, at grænseværdier mm. overholdes.
Høringssvar fra Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB) vedr. bekendtgørelse til regulering af luftforurening af fyringsanlæg til fast brændsel op til 1 MW, MST- 5230-00023. Luftforureningen
Læs mereLandsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening blev stiftet i marts 2009 for mere effektivt at kunne imødegå luftforureningen.
Børn og brænderøg Mdt. oplæg ved Solveig Czeskleba-Dupont, formand for Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB) på konferencen om Børn og Miljø i Eigtveds Pakhus den 18.5.2010 arrangeret
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereHøringsnotat Forskrift for brug af fastbrændselsovne (brændeovne mv.) i Frederiksberg Kommune. 30. juli 2015
Høringsnotat Forskrift for brug af fastbrændselsovne (brændeovne mv.) i Frederiksberg Kommune. 30. juli 2015 Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 20. april 2015 Forslag til Forskrift for brug af
Læs mereNotat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening
Notat Erhverv J.nr. MST-523-00072 Ref. RALAS Den 4. juni 2008 Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Miljøministeriet får et utal af henvendelser vedr. røggener fra brændeovne
Læs mereAfrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.
Notat Miljøteknologi J.nr. Ref. RASBO/MTH 7. februar 2011 Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Sted: Eigtveds Pakhus; København; fredag den
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. maj 2011 Tal og fakta Brændefyring er vedvarende energi. Hele den vestlige
Læs merePartikeltælling i Charlottenlund
Partikeltælling i Charlottenlund Foreløbige resultater, september 2012 - januar 2013 Jan Holst Jensen, 2013-03-30 Nytårsaften + nytårsdag En december-weekend med brænderøg Partikeltælling, Charlottenlund
Læs mereMålinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn
Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Miljøpunkt Indre By Christianshavn 216 Indhold Resumé... 3 Luftforureningens effekt på menneskers helbred... 3 Lovgivning
Læs mereRegler for fyring med fast brændsel
Regler for fyring med fast brændsel Hvis du fyrer rigtigt i din brændeovn, brændekedel, pejs og lignende fastbrændselsovne, undgår du ofte røggener for dine naboer. Samtidig mindskes risikoen for udledning
Læs mereOpsamling på høringen af Frederiksberg Kommunes Luftforureningsstrategi
Opsamling på høringen af Frederiksberg Kommunes Luftforureningsstrategi Kommunalbestyrelsen har sendt Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune i 8 uges høring frem til 8. februar 2012. Strategien
Læs mereOm væsentlig forurening, kommunernes sagsbehandling og boligkvarterer med stor luftforurening
Om væsentlig forurening, kommunernes sagsbehandling og boligkvarterer med stor luftforurening ved Solveig Czeskleba-Dupont, cand. scient. og formand for LOB, maj 2012. Indhold Forord Sammenfatning Indledning
Læs mereBilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts Sagsnr Udfordring. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts 2018 1. Udfordring Luftforurening er et alvorligt problem for folkesundheden
Læs mereMiljøproblemer ved brændefyring
Miljøproblemer ved brændefyring Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd kpk@env.dtu.dk Forureningsdata fra brændefyring Partikelforurening (g PM2,5 pr. GJ) 900 600 300 0 Ældre brændeovn Partikelforurening
Læs mereRegler for fyring med fast brændsel
Regler for fyring med fast brændsel Side 1 Hvis du fyrer rigtigt i din brændeovn, brændekedel, pejs og lignende fastbrændselsovne, undgår du ofte røggener for dine naboer. Samtidig mindskes risikoen for
Læs mereNatur & Miljø. Forskrift for brug af brændeovne
Natur & Miljø Forskrift for brug af brændeovne Formål Forkert brug af brændeovne, brændekedler, pejse og lignende fastbrændselsovne medfører ofte røggener for de omkringboende samtidig med, at udledningen
Læs mereHVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?
HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,
Læs mereStatus for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,
Læs merePræsentation af DAPO. Tegner med 13 leverandører af brændeovne og pejse hele branchen i Danmark. Samlet omsætning: 800 mio. DKK.
Præsentation af DAPO Tegner med 13 leverandører af brændeovne og pejse hele branchen i Danmark Samlet omsætning: 800 mio. DKK Eksportandel: 80% Præsentation af DAPO Arbejder for miljøvenlig træfyring Internationalt
Læs mereNatur & Miljø. Forskrift for brug af brændeovne
Natur & Miljø Forskrift for brug af brændeovne Formål Forkert brug af brændeovne, brændekedler, pejse og lignende fastbrændselsovne medfører ofte røggener for de omkringboende samtidig med, at udledningen
Læs mereForskrift for brug af brændeovne, pillefyr og andre ovne til fast brændsel i Lejre Kommune
Forskrift for brug af brændeovne, pillefyr og andre ovne til fast brændsel i Lejre Kommune Formål med forskriften Forskriften har til formål dels at forbygge røggener for omkringboende og dels at afhjælpe
Læs mereFormalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens
Læs mereFORSKRIFT. Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Frederikssund Kommune
FORSKRIFT Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Frederikssund Kommune Baggrund Hvis man bruger brændeovne, brændekedler, pejse og andre ovne til fast brændsel forkert, bliver der udledt mange partikler,
Læs mereGeo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet
Eksponeringsundersøgelser: Hvilke sammenhænge er der mellem beboernes adfærd og boligens indeklima, og hvilke forhold er vigtigst at holde øje med for at opnå et godt indeklima? Geo Clausen Center for
Læs mereKildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016
Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. februar 2018 Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:
Læs mereHvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?
Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University
Læs merenderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB
Brænder nderøg - effekter påp helbredet Jakob BønlB nløkke, læge l PhD, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Formand Foreningen Miljø og Folkesundhed under Dansk Selskab for Folkesundhed. Fotografi:
Læs mereRegler for fyring med fast brændsel
Regler for fyring med fast brændsel Side 1 Hvis du fyrer rigtigt i din brændeovn, brændekedel, pejs og lignende fastbrændselsovne, undgår du ofte røggener for dine naboer. Samtidig mindskes risikoen for
Læs mereNotat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999
Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ
Læs mereIkrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i
Læs mereSkibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa
Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus
Læs mereLuft- og støjforurening i Søgaderne
Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening
Læs merePartikelfiltre og målinger
Partikelfiltre og målinger Lars K. Gram FORCE Technology Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af (stationære) emissioner til luften Disposition Formål med rapporten Principgodkendelse og kontrolværdi
Læs mereLuftforurening fra krydstogtskibe i havn
Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe
Læs mereForskrift for brug af fastbrændselsovne
Forskrift for brug af fastbrændselsovne Rev. 2017 Baggrund Hvis man bruger brændeovne, brændekedler, pejse og andre ovne til fast brændsel forkert, bliver der udledt mange partikler, som kan skade naboer
Læs mereNanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Læs mereNanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Læs mereNovozymes Miljø rapportering Transport 25/03/2011
Novozymes Miljø rapportering Transport 2 Agenda: 1. Historik 2. Erfaringer på den hårde måde 3. Forsøg på ensretning 4. Data indsamling 5. Eksempler på intern information. 6. Næste opgave(r) 3 Peter Hansen
Læs mereForskrift for brug af fastbrændselsovne i Hvidovre Kommune
Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Hvidovre Kommune Baggrund og lovgrundlag Forkert anvendelse af brændeovne, brændekedler, pejse og lignende fastbrændselsovne medfører ofte røggener for de omkringboende
Læs mereLaboratoriemålinger af emissioner fra brændeovne ved forskellige fyringsteknikker
Udbudsbrev annoncering Laboratoriemålinger af emissioner fra brændeovne ved forskellige fyringsteknikker Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Stine Sandermann Justesen 15. juni 2016 Indhold Indledning...
Læs mereBRÆNDEFYRINGS BIDRAG TIL LUFTFORURENING. Nogle resultater fra projektet WOODUSE DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr.
BRÆNDEFYRINGS BIDRAG TIL LUFTFORURENING Nogle resultater fra projektet WOODUSE Faglig rapport fra DMU nr. 779 2010 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] BRÆNDEFYRINGS BIDRAG TIL
Læs mereOperate A/S 25. 29. oktober 2007
Jobno. DK2007-989 25. 29. oktober 2007 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Tabeller Åbne besvarelser Spørgeskema 2007 Zapera.com A/S Ryesgade 3-2200 København N - Tel 70 27 22 24 - Fax 70 27 22 25 -
Læs mereAnalyserapport nr. 636028 del 4 Partikelemission fra levende lys
Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 20 00 Telefax 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Analyserapport nr. 636028 del 4 Partikelemission fra levende lys Dato 24.
Læs mereto register
www.livebidding.com.au to register ON ON PROPERTY RAM SALE LIST THURSDAY 15TH SEPTEMBER 2016 Inspection 9.30 Sale 1pm Glenwood 39R Dilladerry Rd Dubbo Matthew & Cherie Coddington 0438 877286 68877286 rpmerinos@bigpond.com
Læs mere27. oktober Sagsnr Dokumentnr Luftforurening ved ibrugtagning af Nordhavnsvej
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse 27. oktober 2017 Sagsnr. 2017-0356613 Luftforurening ved ibrugtagning af Nordhavnsvej Dokumentnr. 2017-0356613-2 Svarene på spørgsmålene
Læs merePEMS RDE Workshop. AVL M.O.V.E Integrative Mobile Vehicle Evaluation
PEMS RDE Workshop AVL M.O.V.E Integrative Mobile Vehicle Evaluation NEW - M.O.V.E Mobile Testing Platform Key Requirements for Measuring Systems Robustness Shock / vibrations Change of environment Compact
Læs mereLuftforurening med partikler
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 333 Offentligt MILJØstyrelsen 15. juni 2005 Industri & Transport 4034-0053 CLF/PBL/FPJ/MAG Luftforurening med partikler Miljøstyrelsen har
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015
Læs mereSammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018
2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet
Læs mereOplægsholder. Vibeke Vestergaard Nielsen. Miljøstyrelsen. Cand. scient. funktionsleder. Kommunernes værktøjskasse og sanktionsmuligheder
Kommunernes værktøjskasse og sanktionsmuligheder Det Økologiske Råds konference om brændefyring og alternative løsninger 15. marts 2010 på Christiansborg Oplægsholder Cand. scient. funktionsleder Vibeke
Læs mereDen nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereIndikative partikelma linger i Charlottenlund
Indikative partikelma linger 212-215 i Charlottenlund Jan Holst Jensen, Charlottenlund Private kontinuerte partikelmålinger over en 3-årig periode udført ved hjælp af en kommercielt let tilgængelig partikeltæller.
Læs merePAMFLET TIL MILJØMYNDIGHEDERNE
1 RØG FRA HUS TIL HUS GENER FRA BRÆNDERØG - generel viden og cases PAMFLET TIL MILJØMYNDIGHEDERNE Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening www.braenderoeg.dk Marts 2015 2 Indhold Indledning
Læs mereAnalyserapport nr. 636028 - del 1 Partikelemission fra levende lys
Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 20 00 Telefax 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Analyserapport nr. 636028 - del 1 Partikelemission fra levende lys Dato
Læs merePAMFLET TIL MILJØMYNDIGHEDERNE
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 205 Offentligt 1 RØG FRA HUS TIL HUS GENER FRA BRÆNDERØG - generel viden og cases PAMFLET TIL MILJØMYNDIGHEDERNE Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening
Læs mereInterventionsstudier:
Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereNotat om indikative partikelma linger
Notat om indikative partikelma linger Jan Holst Jensen, Charlottenlund, 2014-08-28 Private indikative partikelmålinger udført ved hjælp af en kommercielt let tilgængelig partikeltæller. 1 (8) Notat om
Læs mereVurdering af nuværende og fremtidig praksis for måling af fine partikler i relation til fastsættelsen af en ny B-værdi for støv
Rapport nr. 45-2007 Vurdering af nuværende og fremtidig praksis for måling af fine partikler i relation til fastsættelsen af en ny B-værdi for støv Karsten Fuglsang December 2007 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium
Læs mereOpvarmning med brændeovne.
Opvarmning med brændeovne. Resume. For de fleste kommer det nok som en overraskelse, at brændeovnene er ansvarlige for 60 % af den samlede partikelforurening i Danmark, og at brændeovnene er ansvarlige
Læs mereForskrift for brug af brændeovne m.v.
Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift nr. 1/2009 Teknik og Miljø Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Sønderborg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt brug
Læs merePartikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor?
Partikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor? Dato: 2014-04-29 Jonas Dahl JODA@DTI.DK Røg?? => Partikler + Vanddråber Partikler fra forbrænding Partikler fra forbrænding PM 10
Læs mereQuickguide HWAM SmartControl Wi-Fi frekvens: GHz.
Quickguide HWAM SmartControl Wi-Fi frekvens: 2.4-2.4835GHz. DK 24.05.2018 / 53-0774 www.hwam.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Download IHS SmartControl appen* 3 Forbind rumtemperaturføleren med brændeovnen 3 Wi-Fi
Læs mereNO X emissioner fra brændsler. Anne Mette Frey
NO X emissioner fra brændsler Anne Mette Frey Outline Introduktion til NO x Hvad er NO x? Hvordan opstår det? Problemerne med NO x Mulige løsninger på NO x udfordring Fokus på selektiv katalytisk reduktion
Læs mereRegional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden
Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken
Læs mereIn-situ målinger af emissioner fra brændeovne i private boliger
Udbudsbrev annoncering In-situ målinger af emissioner fra brændeovne i private boliger Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Stine Sandermann Justesen 15. juni 2016 Indhold Indledning... 3 Beskrivelse
Læs mereKilder til partikler i luften
Kilder til partikler i luften Seniorforsker Finn Palmgren og forsker Peter Wåhlin Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399, Dk 4 Roskilde, Danmark Introduktion Luftforurening
Læs merePartikler i regnvand Katrine Nielsen, PostDoc
Partikler i regnvand Katrine Nielsen, PostDoc DTU, Institut for vand og miljøteknologi Partiklers indflydelse på regnvandskvaliteten Koncentration, antal og størrelsesfordeling Hvordan kan de måles? Binder
Læs mereNYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME
NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME 2 7 INTELLIGENT TEKNOLOGI MILJØRIGTIG FORBRÆNDING ENKEL BETJENING 7 11 3 BIONIC FIRE EN GRØN REVOLUTION Med Bionic Fire har RIS realiseret drømmen om at skabe
Læs mereLuftforurening med partikler i Danmark
Luftforurening med partikler i Danmark Finn Palmgren, Marianne Glasius, Peter Wåhlin, Matthias Ketzel, Ruwim Berkowicz, Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Jytte Boll Illerup, Mikael Skou Andersen og
Læs mere3. Eksponering i arbejdsmiljøet
3. Eksponering i arbejdsmiljøet Hver gang vi trækker vejret, indånder vi små partikler i nanoskala. Udendørs kommer partiklerne primært fra ufuldstændig forbrænding af fossile brændstoffer som fx diesel.
Læs mereOpgørelse over målt virkningsgrad, Data og informationer. 1. februar 2016
Teknologiparken Kongsvang Allé 29 00 Aarhus C Tlf. +45 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk 1. februar 2016 Opgørelse over målt virkningsgrad, 19-2015 Data og informationer Opgørelsen er
Læs mereSkibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads
Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening
Læs mereNotat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr.
Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Notat J.nr. 2011-231-0051 Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx
Læs mere2.3 Lokale effekter af luftforurening
2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3.1 Udvikling i luftkvaliteten lokalt Indledning Det er velkendt at menneskelig aktivitet har en betydelig indflydelse på luftkvaliteten i byområder og har skadelige
Læs mere