2BRYGGEBLADET 2. SEKTION 27. november 2014

Transkript

1 BRYGGEKULTUR 2BRYGGEBLADET 2. SEKTION 27. november 2014 Foto: Final Cut for Real BLYANT FREMFOR BLOD Mød bryggeboen Andreas Dalsgaard, der lige har haft verdenspremiere på dokumentar filmen Life is Sacred en film om en colombiansk politiker, der har ærlighed og fred som budskab i et land hærget af krig i over 60 år. Læs side 4 og 5 Prøv Arbejderen Bestil dit abonnement nu! arbejderen.dk/abo Øl-julekalender Vi har igen i år pakket en kalender med 24 spændende juleøl, fra vores sortiment af mere end 100 forskellige juleøl. Årets øl-julekalender koster 550,- Bestil den nu, så gemmer vi den gerne til du skal bruge den. Husk at vi pakker og sender gaver til hele landet. Kom ind og få en snak om dit gavebehov, så klarer vi resten. FACEBLADET Find Bryggebladet på Facebook og bliv venner med os dér! Her kan du følge med i vores opdateringer og give os tip om vores lokalområde. facebook.com/bryggebladetavis find os på: Islands Brygge 25. Tlf:

2 2 BRYGGEBLADET 2. SEKTION 27. november 2014 BRYGGEPUST Kigkurren lokker med glaskunst Lørdag den 29. november slår de seks glaskunstnere hos Luftkraft Glasstudie på Islands Brygge døren op for en sjælden mulighed for at besøge et åbent glasværksted og samtidig få klaret julegaver af mere unik karakter Af Charlotte Ringbæk Lørdag den 29. november slår de seks glaskunstnere hos Luftkraft Glasstudie på Islands Brygge døren op for en sjælden mulighed for at besøge et åbent glasværksted og samtidig få klaret julegaver af mere unik karakter. Luftkraft er et kreativt værkstedsfællesskab med atelier og værksteder, der siden 2007 har været at finde i stueetagen, Kigkurren 6 på Islands Brygge. De seks kunstnere er såmænd tredje generation af glasværksted, der tidligere havde til huse på Refshaleøen. Alle er de uddannet glaspustere fra Danmarks Designskole (glaslinjen på Bornholm), Kunstakademiet og udenlandske skoler. For to af kunsterne vil julemarkedet på Bryggen være det sidste i denne omgang. Ved udgangen af året rejser Tillie Burden til Sverige og Christina Rivett til New Zealand. Hver sit udtryk Bryggebladets udsendte banker på døren til Luftkraft en fredag formiddag. Jeg bliver modtaget af Tillie, Christina samt højgravide Pernille, der i foråret er inviteret til udstillinger i både Paris og Detroit. De fortæller, at glasværkstedet er en arbejdsplads hvor de seks kvinders arbejde med glas er individuelt både i udtryk og metode. Der er ikke direkte salg fra Luftkraft, og jeg spørger ind til, om man kan komme med egentlige bestillingsopgaver. Der rystes på hovederne der har været bryggeboere for at høre, om det var muligt at få pustet en lampeskærm magen til den, der var røget på gulvet derhjemme. Men der er ikke den type glasopgaver, der arbejdes med. Det er de kreative processer og udtryk, der optager kvinderne, både når der pustes og støbes. Glaskunsten er repræsenteret ved forskellige gallerier, museer, udstillinger og Design Stores i ind- og udland. Klædt på På julemarkedet vil der ud over glassalg og varm gløgg være mulighed for at få en snak med de forskellige kunstnere om arbejdsprocesser og formsprog. Og for at klæde læserne på til mødet kan vi afsløre lidt om de forskellige glaspustere her: Tillie Burden fortæller: Jeg kombinerer min australske kærlighed for farver med den skandinavisk dæmpede enkelthed. Jeg søger nye måder at udtrykke glasmaterialet på og arbejder figurativt. Jeg fremstiller gerne skulpturelt glas i serier. Christina Rivett fortæller: Jeg vendte hjem til Danmark i 2011 efter fem år med eget værksted i Christchurch, New Zealand. Jeg har en stor passion for bjergbestigning, hvilket kommer til udtryk som geologisk landskab i min kunst, der ligeledes er inspireret af keramik. Jeg støber både unikaskulpturer og brugsgenstande. Min store interesse er formprocessen, og jeg har til en udstilling i Holstebro Kunstmuseum 13 og Sophienholm i sommers fremstillet 300 unikke skåle i sorte og grå nuancer. Mon ikke der vil være et par stykker tilbage på julemarkedet? Mette Colberg skiller sig glasmæssigt ud ved, at flere af hendes færdige produkter er fotografier. Mette er inspireret af det transparente glas og støber linser til kamera, så hun dermed kan opnå anderledes og spændende virkning på fotografiet. Pernille Braun fortæller: Jeg er fascineret af at tage det genkendelige og vende det på hovedet. Jeg arbejder skulpturelt med glasset og udtrykker mig abstrakt. Stine Bidstrup pustede første gang glas som årig på en højskole. Siden har hun været bidt af det skøre materiale, og i hendes arbejde som glasblæser opfatter hun sig selv som en samtidskunstner, der arbejder skulpturelt med optiske forvridninger. Stine Diness udforsker mødet mellem materialers unikke egenskaber. Stine arbejder med glas og andre medier som for eksempel glas og video og fascineres af glassets evne til at fange og fastfryse bevægelse. Bryggebladet kan anbefale en tur til Kigkurren den 29. november. Julemarkedet holder åbent fra klokken 12 til 17. Der venter seks kreative kunsthåndværkere, der kan deres kram. De åbner døren for et indblik i, hvordan produktdesign og store som små skulpturelle installationer og brugskunst fremstilles på Bryggen med øje for salg og udstilling i hele verden. Læs mere her: Tillie Burden arbejder med glasset på slibemaskinen. Hun er fra Australien og bringer hjemlandets farveglæde sammen med en skandinavisk enkelhed. Foto: Ricardo Ramirez

3 Tag nissehuen på og kom og vær med... JUl PÅ BRYGGEN 6. & 7. december Måske møder i Julemanden på Bryggen om lørdagen... Spejderne sælger julekalendere og deler pebernødder ud. Den bemandede legeplads holder åbent lørdag kl juleeventyr kl Mød koret SweetDames i gaderne lørdag kl på den bemandede legeplads. Husk at deltage i skattejagten vind flotte lokale præmier. Hestevogn fra den bemandede legeplads lørdag kl. 12,13,14,15 til Nokken og retur. Juleklip kl og Eventyr kl. 11 på biblioteket lørdag. Juletræsfest i Kulturhuset søndag kl Julehygge og hestevognskørsel ved Hestedroschen Kigkurren søndag kl Koncert i Hans Tausens kirke søndag kl. 16 Fælles julehop i havnen med gus søndag kl. 13 Lørdag & Søndag åbent: dinbabuska, Børnetøj, Gunløgsgade Helle Louise Atelier, Gunløgsgade Bravissimo-Bryggen, Is og Kaffe, Islands Brygge Cabello, Frisør, Islands Brygge Purløg & Persille, Ventetøj, Kigkurren Isblomsten, Blomster, Isafjordsgade Piggelin, Modetøj, Isafjordsgade Brodøsens Værksted, Isafjordsgade Havnestadsklinikkens fysioterapi, Kigkurren Ö interiør, Design Isafjordsgade Formverk, Keramik & Smykker, Thorshavnsgade Toft Vin, Islands Brygge Saxkjær, Frisør, Islands Brygge Smuk, Kosmetolog, Njalsgade Antik Keramik, Isafjordsgade Bryggen 21, Café, Islands Brygge Lørdag Åbent: Amoxa, Jordemoder, Langebrogade TS smørrebrød, Islands Brygge Body Outlet, Alt til træning, Kigkurren Dortes Foder og Dyreartikler, Njalsgade Min Helsekost, Islands Brygge Vedi Optik, Isafjordsgade Slow Motion, Massage, Egilsgade Njal Foto, Njalsgade GenBryggen, genbrug, Reykjaviksgade YogaKrop, Egilsgade Maling.dk, Isafjordsgade Søndag Åbent: Estate Michael Musfelth, Ejendomsmægler, Islands Brygge For mere info følg vores facebook Tak til GenBryggen for sponsorering af hestevogn. Handelsstandsforeningen ønsker alle en Glædelig Jul...

4 4 BRYGGEBLADET 2. SEKTION 27. november 2014 BRYGGE:DOX Vejen til fred Filminstruktør og bryggebo Andreas Dalsgaard har skabt dokumentarfilmen Life is Sacred om den unikke politiker og filosof Antanas Mockus, der har startet en inspirerende fredsbølge i Colombia Af Kenneth Dürr redaktion@bryggebladet.dk En mærkelig film om demokrati i Colombia med en filosofiprofessor med munkeskæg, som render rundt med en blyant. Sådan beskriver filminstruktør Andreas Dalsgaard lidt karikeret sin nye dokumentarfilm Life is Sacred, der fik verdenspremiere 8. november på CPH:DOX. Professoren med munkeskæg og blyant Antanas Mockus har en hel enorm betydning for Colombia, hvor hans pacifistiske, undervisende og ærlige tilgang til politik og livet har startet en kædereaktion mod fred i et land, der har været i krig de sidste 60 år. Jeg synes, det er en vanvittig vigtig historie, som jeg har holdt fast i, fordi jeg ikke kunne leve med, at den ikke blev fortalt, siger Andreas Dalsgaard, der har brugt de sidste fem år på at lave filmen. Filmen handler ikke kun om at forandre samfund, men også om at forandre mennesker. Fem afslag Andreas Dalsgaards liv består lige for tiden af fremvisninger af filmen, interviews om filmen og forsøg på at sælge filmen, fortæller han en torsdag formiddag på en café på Islands Brygge Jeg var oppe til klokken to i nat til en ekstravisning af filmen. Og så i morges stod jeg op klokken seks for at sende ungerne af sted. Mere glamourøst er det heller ikke at være filminstruktør, siger Andreas Dalsgaard, som har boet på Bryggen i tre et halvt år. Det kræver en kop kaffe. Det er ikke helt nemt at skaffe penge til en film om demokrati i Colombia, når den ikke er fyldt med narko og lig, har Andreas Dalsgaard måttet sande. Jeg har fået fem afslag fra filminstituttet på den her film, så det har krævet en vis stædighed, siger han. I stedet lavede holdet bag filmen en crowdfoundingkampagne på hjemmesiden Kickstarter i foråret, hvor private personer kunne donere penge til filmen. De skulle bruge dollars for at kunne gøre filmen færdig, og det lykkedes dem at samle hele dollars ind fra hele verden. Det var enormt tilfredsstillende at sende det ud til de mennesker, som også er filmens publikum, og spørge, er det her en film, som I gider se? Og det ville de jo, siger Andreas Dalsgaard. Men hvad er det, der er så interessant ved Antanas Mockus, at flere hundrede personer verden over vil donere penge, så de kan se en film om ham? Superborgeren Antanas Mockus blev som ung betragtet som et geni. En af hans professorer gav ham tidligt i hans uddannelse et valg: Enten tager du til Harvard og bliver et geni inden for filosofi, ellers bliver du i Colombia og gør noget for samfundet. Antanas Mockus valgte det sidste og blev professor i filosofi og matematik og senere borgmester i Colombias hovedstad Bogotá. Som borgmester afskedigede han blandt andet det korrupte færdselspoliti og indførte i stedet mimere, der skulle få trafikken til at glide ved hjælp af humor. Han iførte sig superheltekostume og ryddede op i byen og opfordrede befolkningen til at gøre det samme. Alle kan blive en superborger! Og han gav borgerne mulighed for at betale 10 procent mere i skat, hvis de stolede på byens myndigheder. Det valgte familier at gøre. Derudover faldt mordraten i Bogotá med 70 procent under hans borgmesterperiode. Noget tid efter sin borgmesterperiode stiller Antanas Mockus op til præsidentvalget i Colombia, og det er denne valgkamp, man følger i Life is Sacred. En hot dog for en stemme Under valgkampen skaber Antanas Mockus flere slogans og symboler. Blandt andet blyanten der skal vise, at Colombias fremtid skal skrives med en blyant og ikke blod. Et slogan, som man ser i filmen, er: Jeg kom, fordi jeg ville, ikke fordi du betalte mig. Her har vi altså at gøre med et land, hvor folk er vant til at sælge deres stemme for en hot dog. Lande som Colombia er først i gang med at lære, hvordan et demokrati skal fungere. Det at udvikle Colombia som et demokrati er en uddannelsesopgave, som han som politiker har taget på sig. Det er blandt andet derfor, synes jeg, han er vanvittig interessant, siger Andreas Dalsgaard. Han mener også, vi i Danmark kan lære noget af Antanas Mockus. Man skal passe på med at sige, at i Danmark er demokratiet fantastisk. Det er en konstant proces at blive ved med forbedre det samfund og det demokrati, vi har. Så det bliver mere ligeværdigt for alle, og så det bliver repræsentativt for alle de grupper, der er i samfundet, siger han. Colombias Kjærsgaard Hvis man skal lave en dansk pendant til Antanas Mockus evne til at skabe et nyt sprog med symboler og slogans, så mener Andreas Dalsgaard, at det må det være Pia Kjærsgaard. Jeg er bare ikke særlig begejstret for de ting, hun sætter ord på. Antanas Mockus er ikke bange for at bruge populisme, men han bruger det med henblik på at skabe større inklusion i samfundet og skabe dialog og ikke-vold. Så det er en antiradikalisering, kan man sige, siger Andreas Dalsgaard. Antanas Mockus tænker meget over, om der er sammenhængskraft mellem det menneskelige og det politiske. Han tilstræber at være den samme person offentligt og privat og tale til både hjertet og hjernen. Derfor er han også en af de få politikere i Colombia, som befolkningen stoler på. Antanas Mockus siger, at både menneskeligt og politisk er midlet målet. Hvis du går på kompromis med midlet af strategiske årsager, så har du allerede kompromitteret målet. Det er en meget radikal tilgang, og den er specielt radikal, når man udfører den så konsekvent, som han gør, siger Andreas Dalsgaard. Idé om fornuft Andreas Dalsgaard er også blevet personligt påvirket af de mange timer, han har tilbragt sammen med Antanas Mockus. Det har påvirket mig på rigtig mange måder, fordi jeg ikke kan lade være med at reflektere over sammenhængskraften mellem mit professionelle liv og mit private liv, siger han og fortsætter: På grund af arbejdspres og ambition så går vi lige så

5 27. november SEKTION BRYGGEBLADET 5 Andreas Dalsgaard n Født 1980 i Sæby. n Uddannet fra Den Danske Filmskole i n Debuterede som dokumentarfilmsinstruktør med filmen Afghan Muscles (2007), der vandt for Bedste Dokumentar ved American Film Institute. n Hans afgangsfilm fra Den Danske Filmskole, filmen Copenhagen, vandt prisen som verdens bedste afgangsfilm. n Hans seneste dokumentar The Human Scale har rejst til over 80 festivaler og været lanceret i biografer i over 20 lande. n Har boet 3½ år på Bryggen. Her ses professoren med munkeskægget Antanas Mockus bag en mimer, som var en del af hans valgkamp til præsidentvalget i Colombia i Foto: Final Cut for Real stille mere og mere på kompromis med os selv. Vi ser, at andre overhaler os, fordi de bryder reglerne, og så må vi jo også gøre det. Vi fortæller os selv, at idealer er meget fine, men sådan hænger verden ikke sammen. Antanas Mockus siger i stedet, at vi bliver nødt til at forestille os, at verden kan hænge sådan sammen. Fordi hvis du bare bliver pragmatiker uden at have idealer, så har du et problem, siger Andreas Dalsgaard. Armageddon Alle Andreas Dalsgaards film handler om håb og nye veje. Det gør de, fordi han er træt af de ensidige billeder, vi får af udlandet gennem medierne. Det hele handler ikke om krig, ødelæggelse og hungersnød. Hvis vi ikke ser nye veje, så sidder vi fast i et billede af, at verden er et forfærdeligt sted, hvor tingene bliver værre og værre. Det gør tingene ikke nødvendigvis. Tingene udvikler sig hele tiden. Vi er ikke nødvendigvis på vej mod dommedag, men det kan godt komme til at føles sådan, i den måde medierne vælger at fremstille verden på, siger han. Han mener dog, at verden står overfor nogle store udfordringer lige nu. Den eneste måde, vi kan overkomme dem på, er ved at samarbejde. Og hvis vi vil gøre det, så bliver vi nødt til at træde ud af den lidt tilbagelænede attitude, hvor man fylder sig selv med katestrofenyheder, som er lidt ligesom at se Armageddonfilmen. Det er enormt underholdende og dramatisk, men det er samtidig også en bekræftelse af, at vi ikke kan gøre en skid, siger Andreas Dalsgaard. Fem hjerter Selv om det var svært for Andreas Dalsgaard at skaffe penge til filmen, så ser den ud til at gå meget godt alligevel. Den har været en af de mest sete film på CPH:DOX, og så har den fået fem hjerter i Politiken.

6 6 BRYGGEBLADET 2. SEKTION 27. november 2014 BRYGGEBØDDEL Jack the Ripper høster på Bryggen Lulu er på plakaten i Operaen: Lulu er kvinden, alle mænd vil have. De, der får hende, går til grunde. Lulu er deres bøddel, men hun er også et offer for mænd. Lulu ender som gadeluder og kommer i kløerne på en bestialsk, engelsk seriemorder. Når bifaldet har lagt sig efter sidste akt, bliver Lulu til Sine, der går hjem og sover i Halfdansgade. Mød operasolisten Sine Bundgaard, der pendler mellem Bryggen, Holmen og alverdens operascener skal der kæmpes, trænes og øves endnu mere. Og det sker, man kommer til at stå overfor en seriemorder. Uden det, ingen opera. Sine Bundgaard kommer i lære, før hun kan gå. Der er musik i barndomshjemmet i Aarhus, det ér musik. Forældrene underviser begge på Konservatoriet, og efter fyraften snurrer Bach og Miles Davis flittigt på grammofonen. Sine vil også være noget ved musikken, hun spiller blokfløjte, hun spiller guitar, hun spiller klaver. Af Hans Buhl redaktion@bryggebladet.dk Jack the Ripper huserer i London i slutningen af 1880 erne. Han er seriemorder med forkærlighed for ludere, som han først skærer halsen over på og siden maltrakterer på den mest bestialske vis. I flere tilfælde er ofrenes maver skåret op og indvolde fjernet fra ligene. Jack menes at have en halv snes mord på samvittigheden. Han bliver aldrig pågrebet. Nu høster Jack så på Bryggen Pelsen i Hellerup Men Sine Bundgaard er - som aftalt - sprællevende og hjemme, da Bryggebladets operamedarbejder ringer på. Hovedet sidder, hvor det skal, der er hul igennem til sort te ved bordet i stuen, mens vi snakker om opera, om kunst og håndværk, om de svære og fede stunder på scenen og i øvelokalet. Og om Sine, når hun ikke er en syngende luder, men bare et menneske med brune øjne, en dejlig kæreste, en fladskærm i stuen og en fyldt skraldepose i køkkenet, der snart skal bæres ned. Det sidste er en påstand, måske posen er tom på nær en selvdød skive agurk og emballagen fra en kvart liter piskefløde. Men for Sine er det en måde at fortælle på, at hun når luderen er krænget af i garderoben er et helt almindeligt menneske, der både prutter og ser serier på tv. Nogle bliver overraskede, når jeg fortæller, hvad jeg laver. De har en forestilling om, at en operasangerinde må være sådan en, der går rundt i pels ude i Hellerup. Det er det så ikke, skal jeg hilse og sige. Bryggen er ikke Hellerup, pelsen er en plysset, turkisgrøn bluse og Sine er i øvrigt slet ikke operasanger. Jeg lever af at være operasanger, det er mit job. Hold da op Man bliver ikke Lulu på sit glatte ansigt. Men i en pøl af blod, sved og tårer. Der skal kæmpes, trænes og øves. Og når du er færdig med det, så

7 27. november SEKTION BRYGGEBLADET 7 Men det er altså ikke mig. Det der med fingrene, det er lige som for nusset, for småt. Sangen bliver Sines instrument. Jeg husker det så tydeligt. Jeg gik og sang med på et eller andet hjemme i køkkenet, og pludselig blev det sådan hold da op Jeg opdagede, at jeg havde en stemme. Sine er 12 år, da hold da op rammer hende. Men der er ikke opera i den træffer sådan lige med det samme. I Shot the Sherif Sine bliver teenager som forsanger i et tøse-kopiband med hang til I Shot The Sherif, Sanne Salomonsen, Lis Sørensen, den slags. En demo bliver det også til, inden Sine i gymnasietiden holder op med at skyde sheriffer og sigter målrettet på den klassiske sang. Det var min beslutning. Mine forældre sagde, at jeg kun skulle vælge den vej, hvis jeg absolut ikke kunne lade være. Sine Bundgaard kan ikke lade være. Hun flytter endnu ikke helt voksen ind i verden fyldt med krav og forventninger, forhindringer og faldgruber, pres, stress, gnistrende temperamenter og hvad vi ellers har at falde over, når ambitionerne flyver højt. Men den unge århusianer holder operatungen lige i munden. Lige indtil hun ikke gør det mere. Som 23-årig studerende på Det kongelige Musikkonservatorium i København får sangen en mislyd. Gejsten var lige pludselig væk. Glæden ved at synge var ved at blive dræbt indeni mig. Syv segl og Himalaya Sine Bundgaard tager konsekvensen. Hun søger orlov og rejser til Indien. Hendes mund er lukket med syv segl, det er planen, det er beslutningen. Men hvad kan der ikke ske, når man vandrer rundt i Himalaya? Jeg opdagede lige pludselig, at jeg gik og sang. Fordi jeg havde lyst. Lysten, der driver værket, har ikke været bortrejst siden. Sine går igen på konservatoriet, Sine kommer på Operaakademiet, Sine tager til audition i Paris og er den bedste, den der får rollen, Sine debuterer på Det Kongelige, Sine kravler op på det bjerg, der får Himalaya til at lige en miniatureudgave af Himmelbjerget. Hun når den top, der er forbeholdt de allerdygtigste sangere. Fejret i Operaen på Holmen, tiljublet på Nationaloperaen i Paris, tordenklappet ud af scenen på Bayerische Staatsoper i München. Man kan blive ved og rækken af hædersbevisninger, priser og titler er lang som en aften i operaen, hvis man i virkeligheden kun kan lide rock. Min motivation har aldrig været og bliver aldrig at blive kendt og klappet af. Lysten er min drivkraft. Men det er da rart at have succes, skønt at blive rost. Og jeg er stolt af mine meritter, fordi jeg har arbejdet så hårdt for det. Tilegnelsen af håndværket nævner Sine igen og igen. Jeg er håndværker, det vil jeg understrege, og det har jeg været meget bevidst om i hele forløbet. Det tager mindst fem og snarere ti år at bygge det muskulære op, at lære teknikken. Der skal altså noget til for at kunne hamle op med 50 larmende tubaer. Operaridderen Trut for håndværket. Men der er da også mere end et lille pust kunst i at synge opera? Dagens svære spørgsmål til en luder i London, de stille minutter i to timers samtale - Jeg er en fortolker, jeg skaber ikke noget nyt. Men det hænder, at folk siger eller skriver til mig, at min sang og min fortolkning af en rolle har rørt dem Sætningen stopper lige som der. Jeg er kunstner er ikke et af de udsagn, Sine Bundgaard har forrest på læben. Så er det da godt, at vi andre ved, at opera er kunst. Ved Lulu, det er kunst. Sine ved det også godt. Det er bare svært at sige det, svært at kalde sig kunstner. Det er en piedestal at kravle op på, hvor der er meget langt ned, om man skulle tabe balancen. Måske er det også derfor, at jeg går ned ad trappen uden at have fået at vide, at Sine Bundgaard er Ridder af Dannebrog. Operaridder. Ude på fortovet kommer jeg i tanker om noget, jeg læste et sted: Opera er lige så banalt som livet. Det giver mening. Som det gør i Sine Bundgaards udlægning: Opera er et sansebombardement, ikke en intellektuel oplevelse. Sine Bundgaard n Sopran, operasanger, koncert- og liedsanger. n Født i Aarhus Flyttede til Bryggen i n Debut på Det Kongelige Teater i n Fra 2009 medlem af solistensemblet på Det Kongelige Teater. n Årets DR-kunstner (2004). n Aksel Schiøtz-prisen (2005). n Ridder af Dannebrog (2013). Lulu alias Sine Bundgaard på scenen i Operaen. Lulu flyver højt og synker dybt. Dybere end Grevinde Geschwitz, der gemmer sig under chaiselongen. Foto: Miklos Szabo

8 8 BRYGGEBLADET 2. SEKTION 27. november 2014 BRYGGEBØLGER Lyden af tidevandsbølger og våde kys Overmoon har tørret sig bag ørerne med fire års hårdt arbejde. Det kom der et album ud af - og nu en koncert på KIB Af Christoffer Mejer redaktion@ryggebladet.dk Nye bølger skyller ind over den danske musikscene. De gamle genrestrømme har mødt en ny undervandsstrøm, og det hele er hvirvlet godt og grundigt sammen. Rockmusik kan spilles på synthesizer, og rockmusik kan være noget, man danser til. Som en af disse tidevandsbølger har Overmoon med deres kommende pladeudspil Into The Light tænkt sig at ramme det danske publikum med hvirvelstrøm og skumsprøjt. Dog har bandets vej indtil nu været alt andet end strømlinet. Seks mand høj Efter succeser med bands som Ace of Base og Savage Rose fik musikproducer Maurice Hawkesworth en idé til et nyt projekt, og Simon Gents skulle være forsanger. Sammen med en række studiemusikere skulle de genindspille sange fra 90 erne - nogle nye, andre kendte. Da Simon Gents en dag tog sin ven og nuværende guitarist med i studiet, så den garvede musikproducer dog et andet potentiale i de unge musikkere. Senere kom også tvillingebroderen med, og snart var Overmoon skabt. Kursen var sat med en verdenskendt producer, studietid i Iwave-studierne og en række garvede musikkere i ryggen. Alligevel skulle der gå fire år, før albummet var en realitet. Det tog noget tid for os at finde derhen, hvor vi gerne ville være. Det første singleudspil Magic viser, at vi ville for meget på en gang. At få seks mand til at virke sammen har været en lang proces. Det er lidt ligesom en marokkansk gryderet, der skal bruges mange krydderier, men for at få retten til at smage godt skal de doseres rigtigt, forklarer forsangeren Simon Gents. Easylistening på steroider De ti numre, som fra den 2. februar tilsammen udgør Overmoons debutalbum, har da også været udsat for en stormvind af bandet selv. Nogle af numrene er fire år gamle og har været at finde i over ti forskellige udgaver - for til sidst at blive til det, de er i dag. Hver en lille knap på mixerpulten er nænsomt drejet frem og tilbage et utal af gange, forklarer trommeslager Alexander Topsøe: Det tog to måneder at gennemgå hvert nummer takt for takt for at gentænke dem endnu en gang. Hårdt arbejde, men hvis man lytter godt efter, tror jeg man kan høre den røde tråd, som løber igennem de ti numre og gør dem til et samlet album. Der er da også en særlig konsekvens over Overmoons lyd. Det stramme rytmiske fundament opbygges og opløses af de skiftende melodiske figurer, en lyd som både er fremmed og meget velkendt. Dansabel easylistening på steroider, sådan beskriver bandet selv deres musik og lover, at publikum kan forvente lidt af hvert af det kommende albumudspil. Titelnummeret Into the Light har et næsten middelalderligt drømmende udtryk og bevæger lytteren et helt andet sted hen end de to numre, som vi hidtil har udgivet, fortæller Simon Gent. First we take Manhattan De fire år med kun horisonten af stirre på har givet bandet en kæmpe trang til at gå i land. Albummets landgang er i kikkerten, men dog et stykke ude i fremtiden. Derfor er det med en særlig spænding, bandet ser frem til den kommende koncert på Kulturhuset Islands Brygge. Det er lidt ligesom at skulle ud og spille en vigtig fodboldkamp. Spændingen er enorm, og man kan frygte at blive overtændt. Jeg er dog sikker på, at publikum vil kunne fornemme den enorme energi og spilleglæde, lover Simon Gents. Bandet er godt begyndt, men har allerede oplevet, hvordan vinden kan skifte. I første omgang håber bandet, at deres musik vil fænge et dansk publikum også udenfor København, men allerede nu har de stiftet bekendtskab med et udenlandsk publikum efter at have afholdt koncerter i Berlin. Inden Overmoon indtager scenen på Kulturhuset Islands Brygge, kan publikum nyde det nye københavnske orkester med det mundrette navn Charlie Said I Was A Romantic, og den militaristiske forkortelse CSI WAR. Bandet har en EP-udgivelse på vej og en masse nyt materiale at fremføre, når de i fælleskab med Overmoon spiller Kulturhuset op. CSI WAR og Overmoon Kulturhuset Islands Brygge den 28. november klokken 20:30. Entré 50 kroner

9 Din lokale ejendomsmægler på Bryggen ISLANDS BRYGGE - Weidekampsgade 61 1 tv ISLANDS BRYGGE - Weidekampsgade 33 6 th ØRESTAD - Edvard Thomsens Vej 85 6 tv Åbne rumforløb, smukke lysindfald og stilrent interiør. Lyder det som noget for dig? Så kig nærmere på denne 3V'er, der blandt andet byder på velindrettede m2 og to altaner. Sag: M Kontant/udb: / Brutto/Netto: / Alternativ finansiering: Delvist afdragsfrit 8.198/7.727 Bolig m² 93 Etage 1 Vær 3 Opført 2006 Velkommen til en storcharmør af en bolig! Denne lejlighed har to altaner med kig til himlen, og et fantastisk lysindfald gennem kæmpestore vinduer. Tæt på metro og Bryggebadet. Sag: H Kontant/udb: / Brutto/Netto: / Alternativ finansiering: Delvist afdragsfrit 9.114/8.273 Bolig m² 87 Etage 6 Vær 3 Opført 2007 Denne skønne udsigtslejlighed ligger lige ved Fields, og den lokker både med en solrig altan, adgang til fælles tagterrasse og en fantastisk udsigt til Byparkens grønne arealer. Sag: H Kontant/udb: / Brutto/Netto: /9.490 Alternativ finansiering: Delvist afdragsfrit 5.296/5.125 Bolig m² 67 Etage 6 Vær 2 Opført 2005 Skal du sælge din lejlighed? Vi har solgt rigtig mange lejligheder i 2014 og oplever stor interesse for alle typer lejligheder på Islands Brygge. Kig forbi butikken, ring eller send en mail og bestil en gratis salgsvurdering. Vi er stolte over, at så mange af vores kunder vil anbefale os til andre.* Det forpligter! *Kundeanbefaling: 9,2 ud af besvarelser, Boligsiden 7/ Måske har vi allerede køberen til din lejlighed. Vi har tid til dig, det viser vores kundetilfredshed. Nybolig Islands Brygge - Schlichting & Nielsen A/S Vestmannagade 1, 2300 København S Tlf @nybolig.dk Én af vores 5 butikker på Amager.

10 10 BRYGGEBLADET 2. SEKTION 27. november 2014 BRYGGEKURREN Ringdue eller skovdue? Alt det, du ikke ved om duer: Tag med Bryggebladets naturvejleder på en magisk tur i duernes forunderlige verden Af Johnny Hedegaard redaktion@bryggebladet.dk Hvad smager bedst: Skovdue eller ringdue? Jeg søger svaret på Google ved at skrive skovdue. Det giver muligheder. Af de første 20, der popper op, er de 14 madopskrifter. De seks andre er henvisninger til ordbog, Youtube, ornitologisk foreninger og så videre. Madopskrifterne er mange og varierede: Grydestegt, ovnstegt, hele eller halve. Serveres med blomkål og mormordressing, svampesauce, smørstegte grøntsager, sprød bacon, ristede cashewnødder og kokosris, linsesalat og peberrodscreme. Det er åbenlyst, at der er en kulinarisk verden fyldt med skovduer. Samme fugl Derefter googler jeg ringdue. Det giver ikke færre end muligheder. Blandt de første 20 opslag er der imidlertid kun én opskrift. Og den drejer sig om, hvordan du lokker duen til foderbrættet. Resten er henvisninger til alle mulige biologiske hjemmesider, naturcentre og så videre. Ringduens fremtid i den kulinariske verden er overskuelig. Konklusion: Skovdue smager bedst. Men der er flest informationer om ringdue. Hér kommer så det sjove: Skovdue og ringdue er én og samme fugl. Men ligesom man ikke finder opskrifter på ringdue, kan man heller ikke slå skovdue op i en fuglebog. Retfærdigvis skal lige indskydes, at på engelsk kalder de den wood pigeon skovdue. Som et lille kuriosum skal lige nævnes, at jeg også googlede den latinske betegnelse for samme fugl. Latinske betegnelser bruges af fagfolk på tværs af sprog og nationaliteter. Google var rundhåndet og gav muligheder på Columba palumbus. Kulturduer Duer har fulgt mennesket gennem hele historien. De er blevet spist som delikatesse, de har haft medicinsk betydning (dueblod til såvel ind- som udvortes, tørret duekød rullet i aske var godt mod øjensygsomme), for længe siden hjalp en due kaptajn Noah med at finde land, da han var kommet langt til havs, Picasso tegnede fredsduen. Og duen er kendt for sin stedtrofasthed. Det gjorde den til brevdue. Og hvis man vil underholdes eller undres, skal man google de efterfølgende racer eller gå ind på raceduen. dk/galleri. Hér kan man se racekulturduer som for eksempel tumlinger, kropperter, højstjerter, florentiner, homer og mæfikker. Sidstnævnte kan kun selv holde liv i ungerne den første uges tid, hvorefter man er nødt til at bruge ammemødre, hvilket giver anledning til etiske debatter. Nogle er kønne, andre hører til i et freak-show, men alle kulturduer uden undtagelse stammer fra klippeduen, som der blandt andet er en stamme af inde på Københavns Rådhus. En sjuskedorte Ringduen er ikke noget kulturprodukt og færdes helt naturligt i det danske land og derfor også på Amager Fælled. Den er blandt de 15 mest almindelige fugle i Danmark. Almindelig betyder i denne sammenhæng, at der er næsten ynglepar i landet. De er temmelig yngledygtige og har cirka tre kuld om året. Somme tider helt op til fire-fem kuld. Men de lægger som regel kun to æg ad gangen. Som familieforsørger er ringduen, og duen i almindelighed, imidlertid ganske sløset. Reden er sjusket bygget, og man kan ofte se de hvide æg gennem redebunden. Det betyder, at fjenderne hurtigt får øje på dem, og ofte går kuldet til grunde, før de kommer på vingerne. Vandreduens endeligt Der er jagttid på ringduen fra den 1. november til den 31. januar. I denne periode bliver nedlagt omkring duer. I hele Europa vurderes det, at der bliver nedlagt omkring ni millioner ringduer om året. Selv om man synes, det er mange, er det dog ikke noget i forhold til jagten på den amerikanske vandredue. Det vurderes, at der på et tidspunkt omkring 1800 var mindst tre milliarder af dem. Himlen blev i bogstaveligste forstand sort, når flokkene, der blev talt i millioner, trak op over horisonten. Skovhugst og det hæmningsløse jagttryk gjorde, at bestanden gik fra astronomiske mængder i 1800 til udryddet i Som eksempel blev der fra én by afsendt slagtede duer om dagen gennem fire uger. Den allersidste af arten døde i Cincinnati Zoologisk Have i en alder af 29 år i året På landet og i byen Så skidt går det forhåbentlig ikke med vores ringdue, og selv om vi stort set kan opleve den overalt, opfattes den da heller ikke som en plage. Bortset fra landmændene der mener, at duerne gør for stort indhug i deres såsæd og afgrøder. Selv vores gårdmiljøer på Bryggen har den indtaget og bygger rede i træerne hér. Tidligere var det jo efterkommere af klippeduen, der byggede reder overalt på gesimser, tagrender og så videre. Hvilket husmure og solbænke bar tydeligt præg af. Ringduen holder sig (endnu) til træerne. På Fælleden På Fælleden er den i stort antal, især her ved vintertid. De samles i store flokke, sover sammen, søger føde sammen. Om morgenen kan man se næsten endeløse flokke, der letter fra træerne for nu at søge ud i terrænet efter føde, og i hestefolden ved rideskolen kan man ofte se mange af dem. Selv om flokken ser tilfældig og ustruktureret ud, er det ikke tilfældet. De der går inderst i flokken er de stærkeste og mest dominerende, og de yderste er nederst i hierarkiet. En fordel for de stærke i tilfælde af angreb. Mange af dem, vi ser lige nu, kommer fra vore nabolande og overvintrer her. Cirka halvdelen af de herboende drager sydover. Det er især de byboende duer, der bliver. Når ringduen trisser omkring, kendes den især på de to store hvide pletter på hver side af halsen. Og til forskel fra den alment kendte gårddue har den ikke så strålende et farvespil på hals og nakke. Ringduen er også større og mere buttet. Yngleperiode Som tidligere nævnt er der jagttid på duerne. Der bliver sagt og ment rigtig meget om jægere. Men én ting er sikkert: De skyder ikke i dyrenes yngletid. Og da ringduen stort set yngler året rundt, har man på et tidspunkt skåret en måned af jagttiden. Duerne holder som regel ynglepause i vintermånederne. Men der er set unger både i november og i februar. Både når den er i parringshumør, og når der er fare på færde, kan man både se og høre den tydeligt: Den flyver højt til vejrs med tydeligt hørbare klaprende vingeslag, på toppen af bølgen lader den sig glide nedad på stive vinger, for at gentage klapperiet, når den kommer i bund og flyver opad igen. Duemælk Efter cirka 17 dage kommer ungerne ud af æggene. Det er kun et kønt syn for forældrene. Det påstås, at dueunger ligger i front i konkurrencen om at være de grimmeste og mest ucharmerende fugleunger. Duer er vegetarer og spiser fortrinsvis korn, frø og andet svært fordøjeligt plantemateriale. Derfor har de, ligesom høns, en ekstra pose på spiserøret. Kroen. Her ligger fødeemnerne og bliver opblødt, så de bliver lettere at fordøje for den voksne fugl, det er fuldstændig ubrugeligt til ungerne. Mange andre planteædende fugle giver ungerne insekter under opvæksten, fordi de er nemmere at fordøje. Andre fugle gylper halvt fordøjede føderester op, som ungerne kaster sig over. Duen gør ingen af delene. Som de eneste i fugleverdenen giver de mælk. Duemælk. I yngletiden producerer forældrene i kroen et, efter sigende, temmelig ildelugtende, tyktflydende sekret. Uanset lugt og konsistens er det sundt: Det indeholder mere end 10 procent protein og op til syv procent fedt. Det gylpes op i halsen, hvor ungerne selv stikker hovedet ned og henter det. Efter fem til syv dage går de over til mere fast føde. De eneste i fugleverdenen er en anelse fleksibelt: Visse pingvinarter kan i nødsituationer producere et sekret, der minder om duens. Og flamingoen kan også noget. Men det er en helt anden historie. Næb som sugerør Duer kan også noget andet, som kun få andre kan: Når en due drikker, ser man hurtigt, at den adskiller sig synligt fra de andre fugle: De fleste fugle tager lidt vand i næbbet, løfter hovedet og lægger det tilbage, hvorefter vandet synkes. Duer derimod kan lukke næseborene. Det gør, at den så at sige kan bruge næbbet som sugerør og suge vand op og drikke uden at løfte hovedet. Skovdue eller ringdue Duen er der bare. Den kalder sig hverken det ene eller det andet. Sover, når det er nødvendigt, og spiser, når tiden er til det. Drikker vand på sin egen måde uden at føle sig som noget særligt. Og kan kende en artsfælle fra ikke-artsfæller, selv om der ikke er navneskilt på. Glæd dig over, at den er der! På Fælleden eller på bordet.

11

12 12 BRYGGEBLADET 2. SEKTION 27. november 2014 BRYGGEMIX 100 procent København Biblioteket i Njalsgade har poesi, sociologi og en superskurk på programmet men julen er selvfølgelig ikke glemt Det begynder i bibliotekets magasinkælder i aften. Her kan du sidde i et poetisk hjørne og høre andre læse op. Det fortsætter i morgen, hvor biblioteket både har nissebesøg og åbner udstillingen 100% København hvor du kan møde seks bryggeboere på plancher. Bagefter banker julen på Her er en oversigt over arrangementerne: Kælderlæsninger den 27. november klokken Oplæsning ved tre uprøvede stemmer i magasinet. Tilmelding og information på Kælderlæsnings Facebook-side. 100% København den 28. november 5. januar En plancheudstilling. Københavns Museum og Københavns Internationale Teater har i samarbejde med fotograf og kulturproducent Maja Nydal Eriksen skabt udstillingen 100% København. Udstillingen tager udgangspunkt i forestillingen 100% København, der spillede på Skuespilhuset i sommeren 2013, og viser, hvad 100 borgere, der repræsenterer København statistisk, mener om forskellige sociopolitiske emner, og hvilke personlige historier der gemmer sig bag statistikken. Deltagerne er valgt ud fra kriterierne: Køn, alder, etnicitet, familiesammensætning, geografi og socioøkonomisk status. De sætter ansigt og fokus på emner som alkoholisme, anoreksi, sexisme, boligmangel, bæredygtighed, stress, ligestillingsproblematikker, depression, alderdom, tro, prostitution, uddannelsespres, overvægt, barnløshed med mere. Islands Brygge Bibliotek udstiller seks plancher, som fortæller om seks bryggeboere. Børneteater den 28. november klokken Nisser i nød en musikalsk fortælling for børn i alderen halvandet til fem år Ved Spilotten og Hottentotten. Tilmelding på telefon Gratis. Juleklip den 29. november klokken juleklip for børn i alderen fire til otte år sammen med frivillig på biblioteket, Hang. Ingen tilmelding og kom gerne løbende. Gratis. Gløgg på biblioteket den 5. december i tidsrummet klokken Vi inviterer alle vores lånere på børne- og voksengløgg og almindelig julehygge. Nissen kommer på besøg og synger lette julesange sammen med de små og deres forældre. Vi andre må også godt synge med. Vores juletræ er pyntet af en lokal vuggestue, Det lille univers. Ingen tilmelding. Gratis. Julehistorie den 6. december klokken Der er Jul på Bryggen, og vi har inviteret den professionelle fortællerske Sanne Hvilsom til at komme og fortælle en julehistorie for børn i alderen fire til otte år. Ingen tilmelding. Gratis. Filmklubben IB den 6. december klokken 15 afholdes i Kulturhuset, Salen En superskurk har ambitioner om at blive verdens ondeste mand og beslutter sig for at stjæle månen! Det kræver hensynsløshed og ubegrænsede tekniske ressourcer, og Gru råder over både en videnskabsmand og en hær af gule robotter. Men så dukker tre forældreløse piger op og gør ham til superfar. Varighed: En time og 30 minutter. Alder: Fra fem år. Ingen tilmelding. Gratis adgang. Popcorn: 10 kroner. - ha Julemanden lever og har det godt. Han får i hvert fald masser af breve. JUL I FORMVERK DECEMBER Kom og nyd et glas hvid gløgg. Udvalgte varer er sat ned med 24 % se hvilke på: www. formverk.dk CLIP. Øreringe. ARENA / CORNER / CONE. Forgyldt kr. 650,- Sølv kr. 550,- Designet af Michala Eken for EKEN + APPEL Copenhagen Thorshavnsgade 12, kld. / Åbningstider: tir.-fre lør / mail@formverk.dk / Tlf