Lokalplan 277. Bevarende lokalplan for Voldtofte. Glamsbjerg Kommune, december Forslag

Transkript

1 Lokalplan 277 Bevarende lokalplan for Voldtofte Glamsbjerg Kommune, december 2006 Forslag

2 2 Lokalplan 277 Hvad er en lokalplan En lokalplan er en kommunal plan, som har til hensigt at regulere anvendelsen og udformningen af det område, som lokalplanen omfatter. En lokalplan er således en detaljeret fysisk plan, der i dette tilfælde fastlægger anvendelsen af området til boligformål og omfanget af byggemuligheder i området. Lokalplanens lovgrundlag er lov om planlægning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004, i det følgende benævnte Planloven. Intentionerne med Planloven er bl.a. at give borgerne mulighed for indflydelse på og kendskab til den lokale planlægning. Derfor skal kommunen udarbejde lokalplaner før større bygge- og anlægsarbejder igangsættes, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Kommunen er forpligtet til at offentliggøre lokalplanforslag i mindst 8 uger før, de vedtages endeligt. På den måde får borgerne lejlighed til at gøre indsigelser eller komme med bemærkninger og ændringsforslag til lokalplanen. En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen (og dens tillæg), mod regionplanen eller mod de såkaldte landsplandirektiver. Ifølge planloven er der udarbejdet en kommuneplan for hele kommunen. Denne skal tjene som grundlag for udarbejdelse af lokalplaner. Kommuneplanlægningen og lokalplanlægningen skal være i overensstemmelse med hinanden. Læsevejledning Dette hæfte består af tre dele, redegørelsen til lokalplanen og lokalplanen med bestemmelser samt bilag. Redegørelsen er en beskrivelse af de eksisterende forhold og af planerne for den fremtidige udvikling i området samt de virkninger, planerne ventes at få. Den har alene til formål at orientere nuværende og fremtidige beboere samt de interesserede parter. Lokalplanens bestemmelser er et juridisk dokument, der er bindende for grundejere og panthavere m.fl. Lokalplanen tinglyses på ejendommene i lokalplanområdet. Bilagene består dels af kortbilag, dels af en række supplerende bilag, herunder en Vejledning i god byggeskik i Voldtofte. Yderlige oplysninger: Assens kommune Teknisk Forvaltning Indre Ringvej Aarup

3 Lokalplan Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan Indholdsfortegnelse Redegørelse Baggrunden for lokalplanen Lokalplanens område og omgivelser Bevaringsværdier i Voldtofte Planværksted Lokalplanens formål og indhold Lokalplanens forhold til anden planlægning Miljøforhold Lokalplanens forhold til anden lovgivning Retsvirkninger Kommuneplantillæg nr Bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens område 3 Områdets anvendelse 4 Vej- sti- og parkeringsforhold 5 Tekniske anlæg 6 Bebyggelsens omfang og placering 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 8 Bevaringsværdige bygninger 9 Ubebyggede arealer og beplantning 10 Miljø 11 Forudsætninger for ibrugtagning 12 Ophævelse af ældre lokalplaner 13 Lokalplanens retsvirkninger 14 Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Vedtagelsespåtegning Bilag Bilag 1: Vejledning - god byggeskik i Voldtofte Bilag 2: Litteratur Bilag 3: Miljøscreening Kortbilag 1: Matrikelkort Kortbilag 2: Bevaringsværdige bygninger og ny bebyggelse Kortbilag 3: Ubebyggede arealer og beplantning Herudover findes»registrant - bygninger og bymiljøer i Voldtofte«som selvstændigt bilag.

4 4 Lokalplan 277 redegørelse Baggrunden for lokalplanen Voldtofte er en af Fyns mest bevaringsværdige landsbyer. Byen er udpeget som bevaringsværdigt Kulturmiljø af Fyns Amt, men er også før dette ofte blevet brugt som eksempel, når landsby- og landbokulturen skulle studeres. Byen er især unik på grund af de mange gårde, der ikke er udflyttet, men bevaret i selve byen. I bogen»bondegårde i Danmark«bruges Venekærgård i Voldtofte som introduktion til bindingsværksgården, fordi den er tæt på at være den perfekte repræsentant for typen. Og Venekærgård er blot en enkelt af de bevarede, firlængede gårdanlæg i byen. Mens Venekærgård, Villumgård og Toftegård er fredede, er der siden 1980 erne sket adskillige nedrivninger af særligt udlænger på de resterende gårde i byen. Resultatet er et markant ændret bybillede, samtidig med at byens unikke karakter med de mange firlængede gårde udviskes. Kommunalbestyrelsen i Glamsbjerg Kommune har på den baggrund besluttet at udarbejde en bevarende lokalplan for Voldtofte. Den bevarende lokalplan skal dels sikre den bevaringsværdige bystruktur og bygninger, men samtidig give muligheder for øget aktivitet og bosætning. Som led i arbejdet med lokalplanen er der afholdt en række aktiviteter. Der er udarbejdet en registrant over bevaringsværdierne i byen -»Registrant - bevaringsværdige bymiljøer og bygninger i Voldtofte«. Registranten findes som særskilt bilag til lokalplanen, og supplerer den tidligere udarbejdede»bygningshistorisk registrant - Gårde og huse i Voldtofte«, udarbejdet af Lokalhistorisk arkiv for Glamsbjerg Kommune i Mens den tidligere bygningshistoriske registrant gav en indgående beskrivelse af bygningshistorien for byens oprindelige bebyggelse, giver den nye registrant et overblik over bevaringsværdier i samtlige bygninger i byen. Borgerne i Voldtofte har været inviteret til at deltage i processen. Der har været nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra byen, som løbende har fulgt og kommenteret arbejdet. Herudover har der været afholdt et planværksted, hvor en gruppe på 12 borgere i løbet af en dag kom med bud på udviklingen i fremtidens Voldtofte. Endelig har der i forbindelse med projektet været afholdt en række borgermøder. Fig. 1 Voldtofte i slutningen af 1800-tallet. Bemærk især de mange gårde inde i»store Holm «og langs Voldtoftevej. I midten af 1900-tallet var fl ere af disse væk, så der blot var 14 fi rlængede gårde mod tidligere 20. I dag er der 6 fi rlængede gårde og et par trelængede. De øvrige er enten helt nedrevet, eller har kun stuehus og måske en enkelt længe tilbage. Mål 1:10.000

5 Lokalplan 277 redegørelse 5 Fig. 2 Lokalplanområdets afgrænsning. Mål 1: Kappelvænget Ebberupvej Voldtoftevej Hårbyvej Holmen Voldtofte Vænge Fig. 3 Gadeparti fra Voldtoftevej. Bymiljøet veksler mellem tæt bebyggelse og åbne kig til landskabet. Bindingsværksbyggeri sætter sit stærke præg på byen - også i mere eller mindre vellykkede renoveringer. Lokalplanens område og omgivelser Lokalplanområdet omfatter kommuneplanens rammeområde L.210 (Voldtoftevej), samt en del af område B.201 (Kappelvænget). Områdeafgrænsningen er fastlagt så området omfatter alle dele af byen, som er orienteret mod de centrale veje. Byen gennemskæres af landevejen Assens-Fåborg (Ebberupvej og Hårbyvej). Voldtofte består i hovedsagen af tre gader: Voldtoftevej, Fåborg-landevejen (Hårbyvej/Ebberupvej) og Holmen. Byen har form af en slynget vejby, men kan også have haft en forte (en fælles plads centralt i byen) hvor Holmen og Voldtoftevej mødes. De tre gaderum fremstår i dag med ret forskellig karakter. Langs Hårbyvej og Ebberupvej er bymiljøet ret fragmenteret. En tidligere servicestation ligger på den mest prominente plads i byen på hjørnet Hårbyvej/Voldtoftevej. Byrummet præges af åbne områder. Holmen har et tættere og mere bymæssigt miljø, men bebyggelsen langs den sydlige side præges af nyere parcelhuse. Diger langs sydsiden er med til at give fornemmelsen af et tæt byrum. Voldtoftevej er byens længste gade, og rummer hovedparten af bygningerne. Tætheden varierer, og det åbne forløb understreges af at flere gårde mangler to eller tre længer. Også her er der langs store

6 6 Lokalplan 277 redegørelse Fig. 4 Gadeparti med stendiger fra Voldtoftevej Fig. 5 Gårdrummets skjulte verden ses i glimt gennem porten. Denne dobbelthed er blandt landsbyens attraktioner. Toftegård. dele af gaden stendiger, som dog er lavere end langs Holmen. Voldtoftevej fremstår som den mest helstøbte af gaderne. Her er en stor koncentration af bindingsværkshuse og gårde, og samtidig er hovedparten af bebyggelsen bygget tæt til vejen, hvilket giver en bymæssig tæthed og stemning, vekslende med udsigt over det åbne land. Lokalplanområdets omgivelser Mod syd, øst, vest og nordøst er området omgivet af åbent land, der drives som landbrug. Her ligger nogle af de få udflyttergårde, blandt andet Runegård, og fra nyere tid Ny Rindebækgård. Mod nordvest ligger landsbyen Flemløse. De to landsbyer er i dag vokset sammen ved et nyere parcelhuskvarter, som stil- og stemningsmæssigt ikke har megen sammenhæng med den øvrige bebyggelse. Fig. 6 Bevaringsværdier i Voldtofte. Bevaringsværdierne omfatter fredede og bevaringsværdige bygninger, den oprindelige vejstruktur, diger, gadekær, tofteskel samt bevaringsværdig beplantning i form af træer og abildgårde. Mål 1:10.000

7 Lokalplan 277 redegørelse 7 Bevaringsværdier i Voldtofte Lokalplanen udpeger en række bevaringsværdier, som søges beskyttet og bevaret gennem lokalplanens bestemmelser. Det drejer sig om bygninger, vejstruktur, diger, tofteskel, gadekær samt træer og abildgårde, som vist på fig 6 (se også kortbilag 2 og 3, samt»registrant - bevaringsværdige bymiljøer og bygninger i Voldtofte«). Udpegningen af bevaringsværdige bygninger er baseret på bygningsregistranten. Alle bygninger, der får tildelt bevaringsværdien 1-4 udpeges som bevaringsværdige. Hermed sikres det, at bygninger der har kulturhistorisk, arkitektonisk eller rumlig værdi for byen bevares. Blandt andet omfatter udpegningen hovedparten af gårdene, såvel intakte, tre- eller firlængede anlæg, som anlæg hvor kun stuehus og enkelte længer er bevaret. De bevaringsværdige bygninger omfatter en lang række bindingsværksbyggerier, hvoraf flere stammer helt tilbage fra 1700-tallet, og således fortæller om den folkelige byggeskik og produktionsformer fra den tid. De udpegede bygninger omfatter desuden de bedste eksempler på nyere stilarter, såsom klassicisme, historicisme, Bedre Byggeskik og det industrialiserede landbrugsbyggeri i starten af 1900-tallet. De bevaringsværdige bygninger omfatter også bygninger med lokalhistorisk betydning. Skolerne i byen fra den første pogeskole (en slags forskole, som angiveligt lå på Voldtoftevej 33), over skolen på Holmen 13 (som en overgang også fungerede som sparekasse og tømrerværksted), til den nyeste Fig. 7-8 Voldtoftevej 27 i starten af 1960 erne og i dag. Taget har fået tagryttere, og haveplanen er ny, men ellers fremstår bygningen som dengang. Fig To af byens tidligere skoler. Den ældste egentlige skole lå på Holmen 13, og fungerede senere bl.a. som sparekasse. Den nyere skole på Hårbyvej har senere været anvendt til legetøjsfabrik. Fig. 11 Bageriet på hjørnet af Ebberupvej og Kirkebjergvej. Fig. 12 Den gamle købmandsgård på Holmen 5.

8 8 Lokalplan 277 redegørelse Fig. 13 Stendigerne fi ndes over det meste af byen. Her et fi nt eksempel fra Voldtoftevej 35. Fig. 14 Af de oprindeligt tre gadekær er i dag de to tilbage. skole fra omkring forrige århundredeskifte på Hårbyvej 21, er alle omfattet. Det samme gælder det gamle bageri på Ebberupvej 2, og den tidligere købmandsgård på Holmen 5. En række bygninger i byen er i forvejen fredede. Fredningslovens bestemmelser sikrer en langt højere grad af beskyttelse end det er muligt i en bevarende lokalplan. Vejstrukturen i byen fremstår stort set som i midten af 1800-tallet, og er derfor udpeget som bevaringsværdig sammen med de oprindelige stier og stikveje, der stadig kan findes. Stendigerne er karakteristiske for Voldtofte. De har oprindeligt, udover at optage terrrænspring, tjent til at holde kvæget på vejen, når det skulle drives til og fra jordene udenfor byen. Alle digerne er udpeget, trods meget forskellig udformning og tilstand. Byens to bevarede gadekær er også udpeget som bevaringsværdige. De udgør en del af byens oprindelige struktur, og har gennem tiden tjent mangfoldige formål: Som branddamme, til vanding af kreaturerne, vask af hestevogne osv. De gamle tofteskel fortæller om byens oprindelige ejendomsforhold. Tofteskellene er typisk markeret med en hæk eller tilsvarende beplantning. En række solitære træer er udpeget som bevaringsværdige. Træer er byelementer på lige fod med bygninger, og det er derfor hensigtsmæssigt at bevare særligt markante træer, så længe de ikke er til fare for mennesker eller bygninger. Enkelte abildgårde er udpeget som bevaringsværdige. Abildgårdene var en del af produktionen, og fremstår samtidig som charmerende rumlige elementer i bybilledet.

9 Lokalplan 277 redegørelse 9 Planværksted Som et led i forarbejdet til lokalplanen blev der afholdt et planværksted, hvor beboerne fik mulighed for at komme med konkrete idéer og forslag til byens fremtidige udvikling, og til udformningen af de bevarende bestemmelser i lokalplanen. Dagens Forløb Dagen blev indledt med en gennemgang af bygningsregistranten, med særlig vægt på de overordnede konklusioner. Der fremkom enkelte kommentarer til registranten, men ingen indvendinger mod vurderingerne generelt. Som oplæg til den efterfølgende diskussion præsenterede konsulenterne fra Sven Allan Jensen as et idéoplæg, som især kredsede om hvordan man kan anvende de overflødiggjorte driftsbygninger og om mulighederne for nybyggeri. Hovedpointen var, at lokalplanen skal give mulighed for at genetablere den historiske landsbystruktur, der var præget af de mange, tætliggende firlængede gårdanlæg. Oplægget gav anledning til en række frugtbare diskussioner om hvilke funktioner man kunne forestille sig, og om det realistiske i at få genopført nedrevne længer. Herefter fortsatte arrangementet med en byvandring. Robert Mogensen og Lars Lund fortalte om bygningsdetaljer og udpegede karakteristiske træk, mens beboerne kunne fortælle om husenes tidligere brug og byens udvikling. Workshoppen Efter frokost blev deltagerne delt i to grupper, der blev bedt om at give deres bud på fremtidens Voldtofte. Forslagene blev tegnet ind på store kort og suppleret med stikord. Grupperne arbejdede engageret, og det var svært at stoppe dem, da tiden var gået. Grupperne var stort set enige om mulighederne for placering af nybyggeri. Ingen af grupperne havde taget idéen om genopføring af nedrevne længer til sig. Gennem den efterfølgende debat viste det sig, at det ikke skyldtes modstand mod idéen som sådan, men snarere at deltagerne ikke selv kunne tænke sig at genopføre dem der hvor de boede. Begge grupper foreslog desuden, at gadekæret ved Holmen skulle bruges som mødested. Den ene gruppe gik et skridt videre, idét de foreslog den gamle skole og sparekasse på Holmen 13 Boks 1 Deltagerne i planværkstedet omfattede beboere, politikere, repræsentanter fra forvaltningen samt konsulenter. Deltagere fra Voldtofte: Kjeld Nielsen, Voldtoftevej 27 Kim Bruun Pedersen, Voldtoftevej 26 John Kirketerp Møller, Voldtoftevej 36 Hans Jørgensen, Voldtoftevej 35 Kurt Christensen, Voldtoftevej 34 Gordon Nielsen, Kappelvænget 14 Erling Hammer, Holmen 11 A M Rasmussen, Haarbyvej 22 A C Rasmussen, Haarbyvej 22 Karl Lyng, Haarbyvej 3 Ingemann Jensen, Voldtoftevej 10 Sara Schuwendt, Voldtoftevej 28 Øvrige deltagere: Lars Lund, arkitekt Robert Mogensen, arkitekt MAA, begge fra Sven Allan Jensen as, Tim Vangsaae Erik Thornøe begge fra Glamsbjerg Kommunes tekniske forvaltning. Ellen Warring, Fyns Amt og Glamsbjerg Kommunes lokalhistoriske arkiv. Deltog om eftermiddagen og aften.

10 10 Lokalplan 277 redegørelse Fig Billederne illustrerer bybilledet før og efter genopførelse af længerne på Ravnsgård, Voldtoftevej 29. Genopførelse genskaber det oprindelige, tæt bebyggede landsbymiljø Boks 2 De principper for bebyggelse og bevaring, som blev formuleret på planværkstedet. Arkitektur og nybyggeri Længehuse, vinkelhuse, 3- eller firlængede. Taghældning grader Ingen udhæng, bortset fra stråtag Tage i skifer, tegl eller stråtag Mure i tegl (evt. pudset) eller træ (ikke»bjælkehuse«!) og glas Farvepalet for bindingsværk Kviste, ikke tagvinduer Garager, carporte og skure Taghældning som hovedhus Opføres i træ (brædder) eller mures Tage i tegl, strå, skifer eller tagpap Placeres gerne tilbagetrukket på grunden Tilbygninger Tilbygninger til eksisterende byggeri skal respektere og videreføre bygningernes formsprog og materialer. Længehuse kan forlænges. Klumphuse (Bedre Byggeskik og lignende) tilbygges ved forskudte sidehuse Bevaringsprincipper Bevaringsværdige huse må kun ændres, hvis oprindelig stand derved genskabes Må ikke nedrives uden kommunalbestyrelsens tilladelse Bindingsværkshuse skal bevares sådan (farvepalet) Stråtag skal opretholdes Tilbygninger til bevaringsværdige huse skal vende væk fra offentlig vej, og følge hovedhusets stil og materialer Andet Der dannes et frivilligt digelav, som arrangerer en årlig digedag inkl. øl og gule ærter, samt forestår renholdelse af digerne Der dannes et frivilligt netværk, som tilbyder rådgivning i vedligeholdelse af husene Der arbejdes for at kommunen tilbyder arkitektrådgivning ved til-, om- og nybyggeri

11 Lokalplan 277 redegørelse 11 anvendt som mødested og»medborgerhus«. Et forslag, der selvfølgelig forudsætter, at ejeren vil sælge, og at projektet kan financieres. En af grupperne foreslog en bebyggelse af jordbrugsparceller mellem Voldtofte og Flemløse. Idéen var dels at binde de to byer sammen, og dels at tilbyde en boligform, der er anderledes end de allerede eksiterende. Den foreslåede placering er dog ikke realistisk, da det er et af de rigeste broncealder-fundområder i Danmark. Endelig blev det foreslået at etablere en rundkørsel i krydset Voldtoftevej/Hårbyvej. Rundkørslen skal etableres, så den ikke tager jord fra den fredede have ved Hårbyvej 2. Det blev også foreslået at etablere fartdæmpning, for eksempel i form af chikaner, ved indkørslerne til byen på Ebberupvej og Hårbyvej Beboernes input blev bearbejdet i løbet af eftermiddagen. Resultatet blev dels en plan med udbygningsmuligheder og trafikløsning, dels en række principper for lokalplanens bestemmelser. Fig. 17 Skitse til indretning af gadekær. Skitsen viser hvordan betonkanterne dækkes med et stenglacier, som dels er smukkere, og dels kan afl øse hegnet i bestræbelsen på at holde småbørn fra vandet. Ud mod Holmen kan der anlægges et trædæk, hvor der bliver plads til at sidde med tæerne i vand - og måske fange en guldfi sk... Fig. 18 Samlet skitse over byudviklingsmuligheder som diskuteret på workshoppen. Diskussionen på aftenmødet førte til, at en del af byggemulighederne ikke er medtaget i lokalplanen.

12 12 Lokalplan 277 redegørelse Borgermødet Dagen blev afsluttet med et borgermøde. Efter en indledende præsentation af dagens arbejde udspandt sig en livlig diskussion. Der fremkom kun enkelte konkrete forslag til forbedringer af oplæggets forslag. Det blev foreslået at udvide paletten af tagtyper, så der særligt for driftsbygninger bliver mulighed for at bruge prisbillige materialer. Der blev stillet spørgsmålstegn ved, om det er rigtigt lægge byggefelter ud, når de oprindelige bygninger ikke har stået på grunden i mere end 75 år. Herudover var der ingen indvendinger mod oplægget. Oplægget fra borgermødet udgør sammen med de ovennævnte kommentarer en del af grundllaget for lokalplanen. Lokalplanens formål og indhold Det er lokalplanens formål at sikre den historiske landsbystruktur, samt at udpege og sikre bevaringsværdig bebyggelse i Voldtofte at sikre harmonisk sammenhængende arkitektur i såvel bevaringsværdig som øvrig bebyggelse at sikre byelementer som gadekær, træer, diger og tofteskel at give mulighed for forskellige boformer og erhverv at sikre rammer for en levende landsby Lokalplanens formål udmøntes i en række bestemmelser som kort beskrives nedenfor. Det er ikke muligt at fastlægge enkle og entydige bestemmelser for en kompleks landsbybebyggelse med en lang historie som Voldtofte. Bestemmelserne suppleres derfor når det skønnes nødvendigt med en forklarende tekst, der beskriver bestemmelsens overordnede mål og forskellige muligheder for fortolkning. Bygningernes anvendelse Lokalplanen giver mulighed for et bredt spektrum af anvendelser indenfor lokalplanområdet. Alle anvendelser, som er forenelige med bosætning er i princippet tilladt. Det er muligt at lave forskellige boligformer (privat ejerbolig, udlejning, andelsboliger, boligforeninger mm). Det er også muligt at drive forskellige former for erhverv, herunder udlejning til ferieformål, restaurant, butik, galleri og mindre håndværksvirksomheder. Lokalplanen fastlægger dog et maksimalt samlet bruttoetageareal for butikker på 500m², og for den enkelte butik på 200m². Formålet er at begrænse størrelsen og antallet af butikker. Det er ikke meningen, at Voldtofte skal udvikles som et handelsområde, men blot at give mulighed for butikker primært i form af gallerier, gårdbutikker og lignende. Vej- og stiforhold Lokalplanen udlægger den eksisterende vejstruktur som bevaringsværdig. Det betyder, at eksisterende veje og stier som er anvist på Kortbilag 3, ubebyggede araler og beplantning, skal opretholdes. Tilkørselsforhold til bevaringsværdige bygninger skal i princippet bevares som i dag, men kan naturligvis tilpasses de aktuelle behov.

13 Lokalplan 277 redegørelse 13 Endelig fastlægger lokalplanen bestemmelser for parkering. Tekniske anlæg Mindre bygninger til områdets tekniske forsyning skal indpasses i bybilledet både hvad angår beliggenhed og arkitektur. Antenner og paraboler skal placeres, så de er mindst muligt synlige fra offentig vej. Bygningers placering, omfang og udseende Lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens placering og omfang sigter imod dels at fastholde den historiske bebyggelsesstruktur, dels at give mulighed for genetablering af nedrevne længer, samt at trække ny bebyggelse, der ikke er en del af den historiske struktur, ud mod vejen. Den historske bebyggelse ligger i næsten alle tilfælde tæt på vejskel, og bebyggelsen har derfor mange steder været meget tættere, end den opleves i dag. Bebyggelsens placering styres ved at udlægge byggefelter ved de oprindelige gårdanlæg, samt byggelinier langs vejen ved øvrig bebyggelse. Endelig fastlægger lokalplanen en maksimal bebyggelsesprocent på 40% for gårdene og 25% for øvrigt byggeri. For hele området gælder en maksimal bygningshøjde på 8,5m. Lokalplanen fastlægger bestemmelser for udformning og materialevalg for nybyggeri, tilbygninger, småbygninger (skure, garager mv) samt eksisterende bebyggelse. Der fastlægges også bestemmelser for skiltning. Formålet med bestemmelserne er at sikre en generel arkitektonisk kvalitet, samtidig med at eksisterende bebyggelse kan opretholdes eller tilbageføres til sin oprindelige skikkelse. Blandt de væsentligste bestemmelser skal nævnes, at alt byggeri skal opføres med saddeltag, og at tilbygninger og kviste skal videreføre hovedhusenes taghældning. Der fastlægges bestemte muligheder for udformning kviste og ovenlys. Bestemmelserne giver mulighed for at opføre ny- og tilbygninger som træbyggeri. Det kan dog ikke være»bjælkehuse«, klink eller»en på to«, men skal være i form af en glat træklædning, eller alternativt en klædning hvor samlinger dækkes af en smal liste. Formålet er at også træbyggeriet skal opretholde en vis arkitektonisk standard, samtidig med at der skabes en fælles stil i byen. Bevaringsværdige bygninger Bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives uden en forudgående offentlig høring og byrådets efterfølgende godkendelse. Herved sikres bevaringsværdige bygninger mod vilkårlig nedrivning, mens det fortsat kan være muligt at nedrive bygninger i fremskredent forfald. Ombygninger skal respektere bygningens oprindelige stil og materialevalg. Formålet med bestemmelserne er, at den løbende ombygning og vedligeholdelse tilbagefører eller bevarer huset i den oprindelige form. Hvis en bevaringsværdig bygning nedrives af den ene eller anden årsag giver det i hovedparten af tilfældene ikke mening at genopføre bygningen i samme stil. I disse tilfælde skal nybyggeri følge de almindelige bestemmelser. Gårdbebyggelse skal dog genopføres på samme sted, for at bevare landsbyens historiske struktur. Der fastlægges bestemmelser om tilbygning til bevaringsværdige bygninger. Tilbygninger skal udføres, så bygningens oprindelige form og udstrækning stadig er tydelig. Herved kan tilbygninger medvirke til at fortælle bygningens historie.

14 14 Lokalplan 277 redegørelse Ubebyggede arealer og beplantning Lokalplanen udpeger træer med særlig betydning for bybilledet samt abildgårde, som ikke må fældes uden byrådets tilladelse. Digerne i byen beskyttes mod nedrivning, og der lægges op til at diger fortsat kan opføres. Tofteskel udpeges og bevares. Tofteskellene må ikke ændres eller fjernes. Gadekærene beskyttes, og der fastlægges bestemmelser som giver mulighed for at indrette dem til attraktive byrum. Desuden udlægges et areal, hvor byens gamle tredje gadekær ved Hårbyvej kan genskabes. Endelig gives der mulighed for at plante en række træer langs Hårbyvej/Ebberupvej. Træerne kan være med til at markere gaderummet, og har samtidig en hastighedsdæmpende effekt. Lokalplanens forhold til anden planlægning Regionplan Voldtofte er i Fyns Amts Regionplan 2005 udpeget som»særligt bevaringsværdig landsby«. Inden for de særligt bevaringsværdige landsbyer må der alene meddeles tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt bevaringsinteresserne ikke tilsidesættes. De udpegede særligt bevaringsværdige landsbyer skal optages i kommuneplanerne med en beskrivelse af de konkrete bevaringsværdier, der ligger til grund for udpegningen, og som skal tilgodeses. Såfremt der lokalplanlægges for landsbyerne, skal lokalplanbestemmelserne sikre de pågældende bevaringsværdier. Voldtofte ligger i et område med drikkevandsinteresser. Der er desuden et vandværk med tilhørende indvindingsopland i en radius af 300 m fra boringen. Der må ikke etableres grundvandstruende aktiviteter indenfor indvindingsoplandet. Kommuneplan Lokalplanen dækker Kommuneplanens rammeområde L.210, Voldtoftevej, samt en del af område B.201, Kappelvænget. Rammebestemmelserne for område L.210 fastlægger den maksimale bebyggelsesprocent til 25 for boligbebyggelse og 40 for anden bebyggelse. Nærværende lokalplan fastlægger en maksimal bebyggelsesprocent på 40 for gårdene uanset anvendelse. Rammebestemmelserne for område B.201 fastlægger den maksimale bebyggelsesprocent til 25, med mulighed for at hæve bebyggelsesprocenten for enkelte parceller til 35. Området rummer en gård på Kirkebjergvej 47, hvor lokalplanen tillader en bebyggelseprocent på 40. Lokalplanen forudsætter derfor at der udarbejdes et kommuneplantillæg. Kommuneplantillæg nr. 7 indgår som en del af nærværende lokalplan. Kommuneplantillægget ændrer rammeområdernes afgrænsning, så lokalplanen fremover alene omfatter rammeområde L.210, Voldtoftevej. Zoneforhold Lokalplanområdet ligger delvis i landzone, men overføres med vedtagelsen af nærværende lokalplan til byzone. Vandforsyning Området vandforsynes fra Voldtofte Vandværk

15 Lokalplan 277 redegørelse 15 Spildevand Lokalplanområdet er omfattet af spildevandsplanen for Glamsbjerg Kommune Varmeforsyning Området er ikke underlagt særlige krav angående varmeforsyning. Lokalplaner Den del af lokalplanområdet, som er omfattet af Kommuneplanens rammeområde B.201, Kappelvænget, er dækket af Byplanvedtægt nr. 5. Ved den endelige vedtagelse af nærværende lokalplan aflyses Byplanvedtægt nr. 5 for de pågældende ejendomme. Miljøforhold Støj Det vurderes, at bebyggelsen i området ikke vil blive udsat for støjpåvirkninger, der nødvendiggør en egentlig dokumentation. Jordforurening Glamsbjerg Kommune har ikke kendskab til, at der har været aktiviteter i området, der har kunnet give anledning til jordforurening. Hvis der under bygge-, anlægs- og jordarbejder træffes forurening eller tegn på forurening, skal arbejdet standses, og Kommunalbestyrelsen underrettes. Der skal herefter foretages en vurdering af forureningen i forhold til grundvand, arealanvendelse m.m. Eventuelt er en umiddelbar indsats overfor forureningen påkrævet. Amtsrådet vurderer, om der skal fastsættes vilkår for det videre arbejde, og om den fundne forurening skal kortlægges efter reglerne i forureningsloven. Der henvises i øvrigt til Miljøbeskyttelsesloven 21 og jordforureningsloven 71. Miljøvurdering I henhold til loven om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. maj 2004, skal der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Glamsbjerg Kommune har besluttet, at der ikke skal foretages en videre gående miljømæssig vurdering. Afgørelsen er truffet på grundlag af en screening foretaget af kommunen og på baggrund af: at lokalplanen ikke giver mulighed for anlægsprojekter omfattet af lovens bilag 3 og 4 at lokalplanen ikke ses at kunne påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde at det vurderes, at planen ikke kan få væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Screeningen med beskrivelser af miljøpåvirkning og vurdering af påvirkningens væsentlighed fremgår af bilag 3, miljøvurdering. Afgørelsen om, at der ikke skal foretages en miljøvurdering, kan påklages. Det er kun retslige spørgsmål, der kan påklages. Klager kan indgives til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K eller på mail til nkn@nkn.dk inden 4 uger fra datoen for offentliggørelse af

16 16 Lokalplan 277 redegørelse lokalplanforslaget d.v.s. den xx.xx Det koster 500 kr. at få behandlet en klage. Gebyret tilbagebetales, hvis der gives helt eller delvis medhold i klagen. Ønskes afgørelsen indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra den offentliggjorte bekendtgørelse. Lokalplanens forhold til anden lovgivning Fortidsminder Lokalplanområdet rummer diger, som er omfattet af Museumslovens beskytter diger med kulturhistorisk betydning i landsbymiljøer og lignende. Med lokalplanens vedtagelse overføres området til byzone, og her gælder 29 ikke. Lokalplanen fastlægger istedet bestemmelser, der sikrer digerne den samme grad af beskyttelse som Museumsloven. Hvis der ved anlægsarbejde findes fortidsminder, skal arbejdet straks standses, og der skal rettes henvendelse til Odense Bys Museer. I det omfang fortidsmindet berøres af anlægsarbejde, kan Kulturarvstyrelsen kræve arbejdet standset, indtil en arkæologisk undersøgelse er gennemført. Forudgående prøvegravning kan forebygge standsning af anlægsarbejder. Servitutter Planlovens 18 medfører, at private tilstandsservitutter, hvis indhold er uforeneligt med en lokalplan, falder bort som følge af planen. Hvis servitut og lokalplan ikke kan opfyldes samtidig, anses servitutten for at være fortrængt af lokalplanen. Det kaldes indholdsmæssig uforenelighed. Der er ikke foretaget en egentlig servitutundersøgelse, da lokalplanens formål primært er bevarende. Før lokalplanens enkelte byggemuligheder søges realiseret må de respektive grundejere således afklare om der er private servitutter, der regulerer bebyggelsen. Retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger Indtil forslaget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen, gælder et midlertidigt forbud mod udstykning. Området må ikke bebygges eller udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra forslagets offentliggørelse, og indtil forslaget er endeligt vedtaget - dog højst et år efter forslagets offentliggørelse. Endelige retsvirkninger Efter byrådets vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge Lov om planlægning kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan dog forsætte som hidtil, og lokalplanen medfører ikke i sig selv et krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensation ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

17 Kommuneplantillæg nr Forslaget til lokalplan 277, Bevarende lokalplan for Voldtofte, er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2000, for så vidt angår kommuneplanens bestemmelser om bebyggelsesprocenter i rammeområderne B.201, Kappelvænget og L.210, Voldtoftevej. Med nærværende kommuneplantillæg foretages derfor følgende ændringer. Afgrænsningen mellem rammeområderne B.201 og L.210 ændres, således at rammeområde L.210 udvides til at omfatte hele lokalplanområdet, som vist på kortene side 18. Rammebestemmelserne for rammeområde L.210 ændres som det fremgår med kursiv af nedenstående. Eksisterende bestemmelser: Anvendelse: Områdets anvendelse skal fastlægges til boligformål og bebyggelse til offentlige formål samt til butikker til områdets daglige forsyning. Området kan endvidere indeholde lettere erhvervstyper, som uden gener kan indpasses i omgivelserne. Bebyggelsesplan: Det skal sikres, at ny bebyggelse placeres således, at der opstår mindst mulige gener for omgivelserne. Bebyggelsesprocent: Bebyggelsesprocenten for den enkelte parcel må ikke overstige 25 ved boligbebyggelse og ikke overstige 40 ved anden bebyggelse. Bygningshøjder: Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m over terræn. Zonestatus: Byzone. Planer: Ingen Nye Bestemmelser: Anvendelse: Bebyggelsesplan: Bebyggelsesprocent: Bygningshøjder: Zonestatus: Planer: Områdets anvendelse skal fastlægges til boligformål og bebyggelse til offentlige formål samt til butikker til områdets daglige forsyning. Området kan endvidere indeholde lettere erhvervstyper, som uden gener kan indpasses i omgivelserne. Det skal sikres, at ny bebyggelse placeres således, at der opstår mindst mulige gener for omgivelserne. Bebyggelsesprocenten for den enkelte parcel må ikke overstige 25 åbenlav bebyggelse, og ikke overstige 40 ved gårdbebyggelse i tre eller fire længer. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1½ etage. Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m over terræn. Byzone. Lokalplan Bevarende lokalplan for Voldtofte.

18 18 Kommuneplantillæg nr. 7 Kommuneplanens rammeområder, eksisterende forhold Kommuneplanens rammeområder, nye forhold

19 Lokalplan 277 bestemmelser 19 1 Lokalplanens formål 1.1 Det er lokalplanens formål at sikre den historiske landsbystruktur, samt at udpege og sikre bevaringsværdig bebyggelse i Voldtofte at sikre harmonisk sammenhængende arkitektur i såvel bevaringsværdig som øvrig bebyggelse at sikre byelementer som gadekær, træer, diger og tofteskel at give mulighed for forskellige boformer og erhverv at sikre rammer for en levende landsby, hvor udvikling kan ske uden at ødelægge bevaringsværdierne. 2 Lokalplanens område 2.1 Lokalplanen omfatter følgende matrikler, som vist på kortbilag 1, Matrikelkort: 1a, 1d, 3a, 3g, 3i, 4c, 4a, 4e, 4n, 4p, 5h, 5n, 5o, 5q, 5t, 6a, 7a, 8a, 8ac, 8b, 8bb, 9a, 9c, 9f, 10e, 10l, 11d, 12f, 12m, 13i, 14e, 14g, 16a, 17f, 17p, 18a, 20s, 20l, 20z, 23f, 24a, 24c, 26a, 27f, 27b, 27c, 27d, 28a, 28c, 28d, 42a, 43a, 43c, 43d, 59, 60, 61, 62b, 64a, 64b, 65, 66a, 66b, 67, 68, 70a, 70c, 75, 83, 84, 85, 86, del af 2a, 5a, 8am, 8al, 11n, 17a 18f, 20a, 23c, 25a, 26l, 26l, 27a, 28f, 56b, 63, vejlitra»c«, del af vejlitra»b«,»l«,»æ«, alle Voldtofte by, Voldtofte. 2.2 Med lokalplanens vedtagelse overføres hele området til byzone. 3 Områdets anvendelse 3.1 Lokalplanområdet må anvendes til boligformål i form af åben-lav og tæt-lav bebyggelse, mindre butikker, offentlig service, erhverv af miljøklasse 1-3 såsom mindre håndværks- og produktionsvirksomheder, undervisning, restauration og ferielejligheder. 3.2 Der må indenfor området etableres butikker med et bruttoetageareal op til 200m². Det samlede butiksareal for området må ikke overstige 500m². Bestemmelsen skal sikre en bred vifte af anvendelsesmuligheder for bebyggelsen. Det er vigtigt at anvendelse til andre formål end boligformål ikke er til gene for beboerne. Derfor skal støj, lugt- og trafi kgener reduceres. Bestemmelsen fastlægger den maksimale størrelse for den enkelte butik, og giver samtidig en ramme for det samlede butiksareal i byen. Det sker for at sikre en afbalanceret mængde butikker i byen.

20 20 Lokalplan 277 bestemmelser 4 Vej-, sti-, og parkeringsforhold 4.1 Den eksisterende vejstruktur skal bevares, som vist på kortbilag 3, Ubebyggede arealer og beplantning. Ved Krydset Voldtoftevej/Ebberupvej/Hårbyvej kan der dog etableres en rundkørsel som indikeret på kortbilag 3, Ubebyggede arealer og beplantning. 4.2 Ved bevaringsværdige ejendomme skal eksisterende adgangsveje bevares. Det er dog tilladt at ændre bredden på adgangsveje, når det er nødvendigt for den daglige brug. 4.3 Der skal etableres 2 parkeringspladser per bolig ved åben-lav bebyggelse. Ved tæt-lav bebyggelse skal der etableres 1,5 parkeringsplads per bolig. Der skal etableres 1 parkeringsplads per 50m² butiks-, kontorareal, og 1 parkeringsplads per 5 siddepladser ved restaurationsformål. Ved øvrige erhvervsformål skal der etableres 1 parkeringsplads per 100m². 4.4 Langtidsparkering af lastbiler udover 6 timer er ikke tilladt. Både og campingvogne må ikke henstå på veje mere end en uge. Vejstrukturen bevares, da den er en del af landsbyens kulturhistorie. Formålet med bestemmelsen er at sikre den oprindelige struktur i byen, samtidig med at det er muligt at tilpasse den til moderne forhold. 5 Tekniske anlæg 5.1 Mindre bygninger til områdets tekniske forsyning skal tilpasses den øvrige bebyggelse, og opføres jvf Antenner, paraboler og lignende må ikke placeres på husets facade ud mod offentlig vej, eller på arealet mellem facaden og vejen. 5.3 Solvarmeanlæg og solceller skal indbygges i tagkonstruktionen. Bestemmelsen omfatter pumpestationer, vandværk, transformatorstationer o. lign. Formålet er at antenner og paraboler skjules, så de ikke er meget synlige fra offentlig vej. 6 Bebyggelsens omfang og placering 6.1 Der udlægges byggefelter, som giver mulighed for at genetablere tidligere, firlængede gårdanlæg, som vist på kortbilag 2: Bevaringsværdige bygninger og ny bebyggelse. Bebyggelsen skal placeres, så den ydre facade flugter med byggefeltets ydre kant. Bygningsdybden kan De tre- og fi rlængede gårdanlæg opfattes som en meget væsentlig del af landsbystrukturen. Bestemmelsen giver mulighed for hel eller delvis genopførelse af disse bygninger, således at den ydre dimension og placering bevares. Bestemmelsen åbner op for en større og mere tidssvarende

21 Lokalplan 277 bestemmelser 21 være op til 8 meter, uafhængigt af tidligere forhold. 6.2 På ejendomme, hvor der ikke udlægges byggefelter er der udlagt byggelinier, som vist på kortbilag 2: Bevaringsværdige bygninger og ny bebyggelse. Ny bebyggelse skal placeres med facade paralelt medbyggelinien. byggeeliniernes placering er vejledende, idet facader langs Holmen skal placeres mellem nul og to meter fra vejskel facader langs Voldtoftevej skal placeres mellem en og tre meter fra vejskel facader langs Voldtofte Vænge skal placeres mellem tre og otte meter fra vejskel facader langs Hårbyvej skal placeres mindst fem meter fra vejskel. Ny bebyggelse kan dog altid genopføres på sokkelen af tidligere bebyggelse. 6.3 Der kan kun opføres ny bebyggelse på ejendomme, hvor der er udlagt byggefelter eller byggelinier, som vist på kortbilag 2: Bevaringsværdige bygninger og ny bebyggelse. Undtaget herfra er småhuse under 50m² til dyrehold. 6.4 Ny bebyggelse må opføres med op til 1½ etage og max højde over terræn på 8,5 meter. 6.5 For tre- eller firlængede gårdanlæg må bebyggelsesprocenten ikke overstige 40. For øvrig bebyggelse må bebyggelsesprocenten ikke overstige Småbygninger Garager, skure, carporte og lignende skal placeres, så de ikke skygger for øvrige bygninger. Hvis øvrig bebyggelse ligger mellem nul og fem meter fra vejskel skal småbygninger trækkes mindst en meter længere tilbage end øvrig bebyggelses facade mod vej. 6.7 Tilbygninger Tilbygninger placeres efter følgende retningslinier: Længehuse tilbygges ved forlængelse eller vinkeltilbygning, som kan udføres i flugt med den oprindelige facade eller forskudt væk fra offentlig vej. Ved huse med kvadratisk eller næsten kvadratisk grundplan skal tilbygninger udføres som forskudte tilbygniner bygningsdybde. Bestemmelsen skal sikre, at bebyggelsen orienterer sig mod gaden, og dermed medvirker til at skabe en tæt bebyggelse langs gaden. Bestemmelsen sikrer, at der bevares åbne kig til landskabet på steder, der historisk ikke har være bebygget. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at småbygninger ikke dominerer bybilledet. Bestemmelsen angiver tilbygningsformer, som er naturlige for de forskellige bygningstyper. Ved længehuse kan tilbygningen således indarbejdes som en integreret og tilsyneladende original del af hovedhuset, mens tilbygningen til bygninger med kvadratisk grundplan udføres, så den oprindelige bygninskrop er klart afl æselig. Den endelige udformning må altid bero på et konkret skøn. Se vejledningen s31 for en beskrivelse af de forskellige tilbygningsformer.

22 22 Lokalplan 277 bestemmelser Tilbygning som forlængelse i flugt med oprindelig facade, eller forskudt. 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1 Nybyggeri Tage skal være saddeltage med taghældning mellem 45 og 55 grader. Tage skal være uden udhæng. Undtaget herfra er stråtage. Tage skal være skifer, eternitskifer, røde vingetegl eller stråtag. Hvis bygningen indgår i et firlænget anlæg, og ikke er stuehuset, kan taget herudover være blik eller stål. Vægge skal opføres i tegl (mursten), glat bræddebeklædning eller beklædning hvor samlingerne dækkes af smalle lister, eller bindingsværk. Murstensmure kan pudses og kalkes eller males. Dele af facaden kan være glas. Tage på stuehuse og fritliggende huse bør udføres i en høj kvalitet. Det holder længere, og giver smukkere huse. For tidligere driftsbygninger gives mulighed for at fastholde den forskel i status, som altid har været typisk, ved at lægge et billigere tag. Dette gælder også selvom bygningerne anvendes til beboelse. For en nærmere beskrivelse af bræddebeklædninger, se vejledningen, s37 Bestemmelsen skal forhindre bebyggelse som»bjælkehuse«eller»et på to«i sommerhusstil, som ikke hører hjemme i byens historiske miljø. Vinduer skal være træ eller malet stål. Lysåbninger i taget udføres som frontkviste, saddeltagskviste eller pultkviste. Saddeltagskviste og pultkviste skal placeres mindst tre tagsten (eller tilsvarende afstand) fra tagfladens sider, top og bund. Taghældning på saddeltags- og frontkviste skal være som hovedtaget. Der må ikke være mere end tre kviste i en tagflade. Kvistenes samlede bredde må ikke overstige halvdelen af tagets bredde. Pultkviste må være op til halvdelen af tagets bredde. Øvrige kviste må ikke være breder end 1/3 af tagbredden. Kviste kan suppleres med mindre ovenlys med en dimension svarende til to gange to tagsten. De forskellige kvisttyper er beskrevet i vejledningen, s34. Det er vigtigt at kvistenes placering og antal følger husets rytme. Ellers bliver resultatet let klodset. Se vejledningen s34. Bestemmelsen skal sikre, at der er et harmonisk forhold mellem kvistene og den øvrige tagfl ade. Store veluxvinduer eller tilsvarende virker skæmmende eller dominerende på tagfl a- den. De mindre ovenlys giver mulighed for at supplere større lysåbninger i kviste.

23 Lokalplan 277 bestemmelser 23 Ved firlængede anlæg skal bygningen mod gaden opføres med portgennemgang. For udformning af portgennemgang henvises til vejledningen. 7.2 Tilbygninger Tilbygninger skal udføres med samme materialer, tagform- og hældning samt detaljering som hovedhuset. Alternativt kan tilbygningen opføres i træ jvf Taghældningen skal være som hovedhuset. Er tilbygningen en forlængelse af et længehus skal hovedhusets materialer og detaljer altid videreføres. For bindingsværkshuse kan forlængelsen dog udføres alene som pudset og kalket murværk uden bindingsværk. Tilbygninger kan være lavere, men ikke højere end hovedhuset. 7.3 Småbygninger Garager, skure, carporte og lignende kan opføres som nybyggeri efter 7.1, Småbygninger kan desuden have tag af tagpap. Taget skal have samme hældning som hovedhuset. 7.4 Eksisterende bebyggelse Eksisterende bebyggelse må altid tilbageføres til sin dokumenterede oprindelige skikkelse. Derudover gælder følgende: Tage og kviste udføres som nybyggeri efter 7.1. Dog må eksisterende tagbeklædning videreføres ved omlægning. Vinduer skal være træ. Bindingsværkshuse, der ikke er omfattet af 8 skal bevares som bindingsværk. 7.5 Skiltning Skilte skal udformes, så de tilpasses bygninger og bymiljø. Skilte kan placeres som udhængsskilte på facaden eller som hængende skilte på fritstående stander. Ved privat salg kan anvendes løse skilte. Der må ikke anvendes lysskilte. Portgennemgangene var en integreret del af den fi rlængede bindingsværksgård, der var den dominerende type i Voldtofte helt frem til 1980 erne. Se vejledningen s38 for forskellige udformninger af portgennemgangen Bestemmelsens formål er at sikre en god arkitektonisk sammenhæng mellem hovedhus og tilbygning. I nogle tilfælde kan det dog være en fordel klart at signalere, at tilbygningen er ny. Det kan ske ved at anvende bestemmelsens mulighed for at bygge i træ. Dette er dog kun en mulighed, når tilbygningen er forskudt for hovedhuset, eller er en vinkeltilbygning. Vælger man at udføre småhuse med stråtag skal man være opmærksom på, at taget ikke bliver for kraftigt, og udhænget ikke for stort Den oprindelige skikkelse kan dokumenteres ved fotos (f. eks. fra lokalhistorisk arkiv), oprindelige tegninger mv. Er huset født med udhæng kan dette bevares eller genskabes jvf. ovenstående Bindingsværksbyggeriet opfattes som en vigtig del af bybilledet. Der henvises til vejledningen s39

24 24 Lokalplan 277 bestemmelser 8 Bevaringsværdige bygninger 8.1 Bygninger, der er udpeget som bevaringsværdige er vist på kortbilag 2: Bevaringsværdige bygninger og ny bebyggelse. 8.2 Bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives uden kommunalbestyrelsens tilladelse efter forudgående offentlig høring. Hvis bevaringsværdige bygninger nedrives eller brænder skal de genopføres efter bestemmelserne i 6 og 7. Hvis det kun er en del af et samlet anlæg der nedrives eller brænder kan de dog genopføres i den oprindelige placering og udformning. Tre- eller firlængede gårdanlæg skal altid genopføres i den oprindelige placering. 8.3 Ombygning af bevaringsværdige bygninger skal udføres, så husets oprindelige udseende og materialer bevares eller genskabes. Særligt gælder at taget må ikke hæves, undtaget hvor en ny tagkonstruktion nødvendiggør det. der må ikke etableres udhæng, hvor dette ikke er en del af husets originale form originale halv- eller helvalme skal bevares eller genskabes. 8.4 Kviste udføres efter bestemmelserne i Tilbygninger til bevaringsværdige bygninger skal placeres og udformes, så husets oprindelige form og udstrækning klart kan aflæses fra offentlig vej. I øvrigt gælder Ubebyggede arealer og beplantning 9.1 Bevaringsværdige træer udpeget på kortbilag 3, Ubebyggede arealer og beplantning, må ikke fældes uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Tilladelse kan gives, når træet er til fare for bygninger eller forbipasserende, er udgået eller lider af sygdom. 9.2 Eksisterende diger som vist på kortbilag 3, Ubebyggede arealer og beplantning, må ikke fjernes. Dog Bevaringsværdige bygninger har fået bevaringsværdi 1-4 i»registrant - bymiljøer og bygninger i Voldtofte«. Bestemmelsen skal sikre mod nedrivning af især driftsbygninger. Bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at tillade nedrivning, eksempelvis når bygningens tilstand er for dårlig til at istandsættelse er økonomisk mulig. Som udgangspunkt er der ingen idé i at forsøge at genopføre bevaringsværdige bygninger som de så ud. For gårdanlæggene gælder dog, at det er muligt at bevare den karakteristiske struktur i byen. Bestemmelsen lægger op til, at den løbende vedligeholdelse og istandsætning medfører en tilbageføring til bygningens oprindelige stand. Bestemmelsen lægger særlig vægt på de overordnede træk, som er afgørende for husets fremtræden, men omfatter også detaljer som vinduer, døre m.v. Kviste bør placeres med stor omhus. En forkert placeret eller dimensioneret kvist ændrer husets karakter dramatisk. Se i øvrigt vejledning s34. Bestemmelsen giver mulighed for tilbygninger til bevaringsværdige bygninger, når disse ikke slører eller ændrer husets fremtræden i bybilledet.træer er et ligeså vigtigt element i bybilledet som bygninger. Der er upeget træer, som er særligt markante i bybilledet. Mange af digerne er omfattet af Museumslovens 29. Lokalplanen sikrer samme beskyttelse fremover.

25 Lokalplan 277 bestemmelser 25 kan de tilpasses ved ændringer af adgangsveje og lignende. Diger der er sat med løse marksten skal bevares sådan. Diger der er muret i kløvede marksten kan bevares sådan, eller sættes i løse marksten. 9.3 Tofteskel, som vist på kortbilag 3, Ubebyggede arealer og beplantning, må ikke ændres eller nedlægges. 9.4 Bevaringsværdige abildgårde, som vist på kortbilag 3, Ubebyggede arealer og beplantning, må ikke fjernes. Udgåede eller syge træer erstattes med nye af samme art. 9.5 Gadekær som vist på kortbilag 3, Ubebyggede arealer og beplantning, skal udføres med kanter af stenglacier. Langs én side kan stenglacieret erstattes af et trædæk, der placeres mellem 20 og 40 cm over normal vandstand, og som går op til 120 cm ind over vandfladen. Gadekærene må ikke indhegnes. 9.6 Ved Hårbyvej udlægges et areal, hvor der kan etableres et tredje gadekær, som vist på kortbilag 3, Ubebyggede arealer og beplantning. 9.7 Langs Hårbyvej kan der plantes frugttræer med regelmæssige mellemrum, i princippet som vist på kortbilag 3, Ubebyggede arealer og beplantning. Diger sat med løse marksten må opfattes som den originale form, og er formentlig den mest holdbare form. Samtidig er reperationer let at udføre på disse diger. Bestemmelsen skal dels sikre abildgårdenes placering, dels at træerne for lov til at ældes, så længe de er sunde og raske. Bestemmelsen giver mulighed for at indrette gadekærene som aktive og attraktive elementer i bymiljøet. I redegørelsen s11 vises mere konkrete forslag til en indretning af gadekærene. På dette sted lå oprindeligt et gadekær. Gadekæret blev nedlagt i forbindelse med en udvidelse af Hårbyvej. Træerne understøtter gaderummet og medvirker til trafi ksikkerheden ved at give trafi kanterne en bedre orientering og fornemmelse af by. 10 Miljø 10.1 Der må udelukkende etableres virksomheder af miljøklasse 1-2, som for eksempel butikker, servicevirksomheder, frisører, kontorvirksomhed mm. i lokalplanområdet. 11 Forudsætninger for ibrugtagning 11.1 Før ny bebyggelse tages i brug skal bebyggelsen være tilsluttet kloak-, el- og vandnettet, og den skal være tilsluttet den kommunale renovationsordning.