Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for forsatsvinduer. Juni Indholdsfortegnelse

Transkript

1 Enerimærknin Tekniske Bestemmelser for forsatsvinduer Juni 2001 Indholdsfortenelse

2 Enerimærknin af forsatsvinduer Side 2 Indlednin 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyrin 7 4. Reler for overvånin 8 5. Krav til produkterne Krav til dokumentation 11 Bilasfortenelse Bila 1: Bila 2: Bila 3: Bila 4: Reler for mærknin m.m. Intern kontrol. Checkliste for produktkontrol Ekstern kontrol. Checkliste for produktkontrol Eksempel for bereninsprocedure for de enerimæssie forhold for forsatsvinduer

3 Enerimærknin af forsatsvinduer Side 3 Indlednin Grundlaet for en enerimærkninsordnin for forsatsvinduer er udarbejdet med økonomisk tilskud fra Eneristyrelsen. Ud over nærværende tekniske bestemmelser omfatter rundlaet Vedtæt for mærkninsordninen. Formålet med en enerimærkninsordnin for forsatsvinduer er: - at ive forbruerne et dokumenteret retvisende rundla for bedømmelse af de enerimæssie eenskaber ved forsatsvinduer - at tilskynde til øet anvendelse af komponenter med de bedste eneri- o miljømæssie eenskaber Ordninen accepterer forsatsvinduer fra andre EØS-medlemsstater, som på tilsvarende måde opfylder betinelserne i den danske enerimærkninsordnin. Ordninen accepterer oså tilsvarende enerimærkninssystemer i andre EØSmedlemsstater.

4 Enerimærknin af forsatsvinduer Side 4 1. Definitioner 1.1 Transmissionskoefficient En byninsdels transmissionskoefficient (U) er størrelsen af varmetransmissionen i Watt ennem 1 m 2 af byninsdelen ved en temperaturforskel på 1 K. Enheden er W/m 2 K. U-værdien for et forsatsvindue skal anives som den værdi, der er ældende for den samlede konstruktion (rude o ramme-karm) jf. Tillæ 1 til DS 418. U-værdien for et forsatsvindue skal anives for en samlet konstruktion bestående af et referencevindue med forsatsvinduet påmonteret. U-værdien skal være ældende for standardforhold jf. punkt 1.5. Metoden til bestemmelse af U-værdien for forsatsvinduer er yderliere beskrevet i bila Lineær transmissionskoefficient Den lineære transmissionskoefficient benyttes ikke for forsatsvinduer Den lineære transmissionskoefficient (Ψ ) dækker den forøede varmetransmission ved rudens afstandsprofil o omivende indbyninsmaterialer jf. Tillæ 1 til DS 418. Enheden er W/mK. 1.3 Sollystransmittans Et forsatsvindues sollystransmittans (τ) aniver forholdet mellem lysstrømmen på en flade umiddelbart inden for (svarende til det mindste af rudearealerne i referencevinduet eller forsatsvinduet) o uden for den samlede konstruktion af et referencevindue med forsatsvinduet påmonteret med et areal svarende til referencevinduets udvendie karmmål. Enheden er et rent tal, der anives i %. Værdien af sollystransmittansen skal være ældende for vinkelret indfald af sollys med en spektralfordelin som anivet i DS/EN 410. Metoden til bestemmelse af sollystransmittansen for forsatsvinduer er yderliere beskrevet i bila Total soleneritransmittans Et forsatsvindues totale soleneritransmittans () aniver evnen for en samlet konstruktion af et referencevindue med forsatsvinduet påmonteret til at transmittere soleneri som solstrålin o som varme. Den totale soleneritransmittans

5 Enerimærknin af forsatsvinduer Side 5 anives som forholdet mellem den soleneri, der afives til rummet ba forsatsvinduet, o den samlede soleneri, der påvirker det udvendie areal af referencevinduet udefra. Enheden er et rent tal, der anives i %. Metoden til bestemmelse af den totale soleneritransmittans for forsatsvinduer er yderliere beskrevet i bila 4 Den totale soleneritransmittans skal være ældende for standardforhold jf. punkt 1.5 o for vinkelret indfald af solstrålin med en spektralfordelin som anivet i DS/EN Standardforhold Standardforhold er her defineret ved en udvendi o indvendi overansisolans på hhv. 0,04 o 0,13 W/m²K o en udvendi o indvendi lufttemperatur på hhv. 0 C o 20 C. For øvrie definitioner o bereninsreler henvises til Tillæ 1 til DS 418 af 13. auust 1997 samt bila Dækninsområde Nærværende tekniske bestemmelser dækker alle sædvanlie forsatsvinduer. 1.7 Bestemmelsernes rundla De tekniske bestemmelser vil blive revideret i overensstemmelse med kommende europæiske (EN) standarder for vinduer o ruder, der behandler forhold i relation til mærkninsordninen.

6 Enerimærknin af forsatsvinduer Side 6 2. Krav til virksomheden 2.0 Generelt Virksomheden skal være en fremstillinsvirksomhed, der producerer forsatsvinduer. Ordninen er lieledes ældende for virksomheder som fremstiller/samler produktet på byepladsen. Produktprorammet kan omfatte en eller flere materialekateorier som fx. træ, træ/aluminium, plast o aluminium. Virksomheden skal have et kvalitetsstyrinssystem, der aftales individuelt ved optaelsesbesø. 2.1 Produktionsanlæ På alle anlæ i produktionen, hvor der foretaes operationer der kan have betydnin for de færdie produkters enerimæssie eenskaber, skal det sikres, at produktionsudstyr o operationer er i overensstemmelse med de foreskrevne opstillins- o arbejdsinstruktioner. 2.2 Larin Enerimærkede produkter skal oplares på en sådan måde, at elementernes eneri- o miljømæssie eenskaber ikke forrines under larinen. 2.3 Ledelse o personale På hver virksomhed skal der være udpeet én person, der er øverst ansvarli for alle forhold vedr. enerimærkede produkter. Alt personale, der deltaer i kontrol o/eller mærknin af enerimærkede produkter, skal have uddannelse/instruktion i disse operationer. 2.4 Brochurer o andet salsmateriale Oplysniner om enerimærkede produkter i brochurer o andet salsmateriale skal ives på en sådan måde, at der ikke forekommer tvivl om mærkninens dækninsområde.

7 Enerimærknin af forsatsvinduer Side 7 Ved oplysnin om specifikke eneritekniske data skal der være henvisnin til reference/dokumentation for disse data. I forbindelse med tilbud, hvor der indår enerimærkede forsatsvinduer, skal der opives U-værdi, sollystransmittans o total soleneritransmittans for såvel ruder som forsatsvinduer på en vedlat enerimærkat, som lever op til Eneristyrelsens krav med hensyn til layout o indhold. 2.5 Produktbeskrivelse For alle virksomhedens produkter skal der forelie oplysnin om: - U-værdi - Sollystransmittans - Total soleneritransmittans De anivne værdier skal være ældende for forsatsvinduet kombineret med et referencevindue jf. kapitel 1. Definitioner. Der skal endvidere forelie oplysnin om transmissionskoefficient, sollystransmittans o total soleneritransmittans for de i produkterne anvendte ruder. 2.6 Dokumentationsmateriale Der skal forelie dokumentation for alle data, der vedrører produkternes enerimæssie eenskaber. Krav til dokumentation er nærmere beskrevet i kapitel Mærknin af produkterne Kun produkter, der overholder kravene i enerimærkninsordninen, kan være mærket med det for ordninen ældende mærke. Nærmere reler for mærknin er anivet i Bila 1.

8 Enerimærknin af forsatsvinduer Side 8 3. Krav til kvalitetsstyrin 3.0 Generelt Virksomheden kan have et nærmere aftalt kvalitetsstyrinssystem, som omfatter de aktiviteter, der har betydnin for produkternes enerimæssie eenskaber. Der stilles ikke krav om et fuldt kvalitetsstyrinssystem, men afhæni af produkttype o praktiske muliheder aftales der hvilke elementer af et kvalitetsstyrinssystem, der skal ælde for den påældende producent. Den følende tekst er således ikke et krav, men er medtaet for at vise hvordan et kvalitetsstyrinssystem kan opbyes. 3.1 Indholdet i kvalitetsstyrinssystemet Kvalitetsstyrinssystemet skal i sin struktur o rækkeføle stemme overens med relevante dele af indholdet i DS/EN 9002 o indeholde de procedurer o arbejdsinstruktioner, der er nødvendie til sikrin af de enerimæssie eenskaber, der er stillet krav om i nærværende tekniske bestemmelser. Der skal endvidere sikres opfyldelse af andre eenskaber vedrørende enerimæssie forhold, som virksomheden måtte have beskrevet for enerimærkede produkter.

9 Enerimærknin af forsatsvinduer Side 9 4. Reler for overvånin Der aftales nærmere reler med hver producent. De følende reler tjener som udanspunkt for dette. 4.0 Generelt Overvåninen har til formål at sikre, at enerimærkede produkter på alle områder overholder de krav, der er anivet i nærværende tekniske bestemmelser. Denne sikrin sker ennem intern o ekstern kontrol. 4.1 Intern kontrol Virksomhedens een overvånin af enerimærkede produkter skal omfatte alle operationer, der kan have betydnin for de enerimæssie eenskaber. For at sikre en systematisk kontrol skal der mindst en an om uen udtaes 5 færdie enerimærkede elementer, der ennemås i henhold til en checkliste, som mindst skal omfatte de punkter, der er anivet i Bila 2. De udfyldte checklister skal opbevares i mindst 5 år, o de skal være tilænelie for den eksterne kontrol. Den interne kontrol skal endvidere omfatte de anlæ o instrukser, der kan have betydnin for de færdie produkters enerimæssie eenskaber. 4.2 Ekstern kontrol Tilslutnin til enerimærkninsordninen indebærer, at virksomheden aflæes 1-2 kontrolbesø om året. Besøet kan foreå på produktionsstedet eller på et installationssted. Der udføres 1 kontrolbesø hvis produktionen er under 2000 forsatsrammer/las o 2 kontrolbesø ved større produktion. Besøene foranstaltes af enerimærkninsordninen o kan foretaes uanmeldt på sædvanlie arbejdsdae. Kontrollen har til formål at verificere, at produktionen af enerimærkede produkter sker i henhold til virksomhedens kvalitetsstyrinssystem, o at de færdie produkter er i overensstemmelse med de ældende tekniske bestemmelser.

10 Enerimærknin af forsatsvinduer Side 10 Ved hvert besø foretaes tillie en enneman af dokumentationsmaterialet for den interne kontrol, o det kontrolleres, at den interne kontrol er ennemført som foreskrevet o med tilfredsstillende resultat/opfølnin. Kontrol af overensstemmelse med de tekniske bestemmelser sker ved enneman af en stikprøve på 5 stk. enerimærkede elementer i henhold til en checkliste som anivet i Bila 3. Bemærkniner i forbindelse med enneman af den interne kontrol anføres i besøsrapporten. Alle afvielser fra de tekniske bestemmelser samt aftaler med virksomheden om afhjælpnin o dokumentation herfor skal reistreres i besøsrapporten. Reler for bedømmelse af afvielser o bestemmelser for sanktioner i tilfælde af afvielser fra de tekniske bestemmelser fastsættes af mærkninsudvalet.

11 Enerimærknin af forsatsvinduer Side Krav til produkterne 5.1 Enerimæssie krav Hvis der i forsatsvinduet anvendes termoruder, skal rudernes enerimæssie eenskaber være dokumenterede som i enerimærkninsordninen for vinduer o ruder. For alle produkter skal der være tilænelie oplysniner om: - U-værdi - Sollystransmittans - Total soleneritransmittans Alle tre værdier anives for den samlede konstruktion bestående af det påældende forsatsvindue monteret på et referencevindue. 5.2 Miljømæssie krav Imprænerin af træelementer må ikke foretaes til en klasse højere end klasse P5 i henhold til DS/EN Det anvendte imprænerinsmiddel skal endvidere være odkendt af Miljøstyrelsen. PVC profiler til plastelementer må ikke indeholde bly som stabilisator. Producenter af plastvinduer skal være tilsluttet en ordnin, hvor en sådan findes, for returtanin o enbru. 5.3 Øvrie krav Forsatsvinduers tilslutnin til referencevinduer skal være lufttæt for at undå kondenserin i hulrummet. Lufttæthed opnås ved anvendelse af tætninslister i henhold til kravene, der er anivet i ældende udave af VSO s Tekniske Bestemmelser. Det tilstræbes at forsatsvinduer kan opfylde klasse 4 jf. DS/EN for lufttæthed. Dokumentation for lufttæthed kan eftervises ved afprøvnin efter DS/EN 1026 på et akkrediteret laboratoriet eller på stedet. For at sikre en tilstrækkeli ventilerin af luftmellemrummet mellem forsatsvinduet o det eksisterende vindue skal der være en ventilation mod det fri. For vinduer med ående rammer kan det sikres med en luftspalte på max 3 mm mellem ramme o karm, o for faste rammer kan ventilationen sikres ved borin af huller i bund o top Den visuelle kvalitet vurderes på barund af relevante krav i VSO s Tekniske Bestemmelser. 6. Krav til dokumentation

12 Enerimærknin af forsatsvinduer Side Enerimæssie krav Der skal forelie dokumentation for produkternes U-værdi. Denne dokumentation kan være i form af: - Berenin - Målin Ved bee former for dokumentation skal rundlaet være Tillæ 1 til DS 418. Ved berenin anvendes endvidere metoden beskrevet i bila 4. Anvendes der ved berenin lavere værdier for U o U r end anivet i Tillæ 1 til DS 418, skal der forelie særskilt dokumentation for sådanne værdier. Oplysniner om værdier for U o ækvivalent varmeledninsevne, der er ivet af en rudeleverandør, som er tilsluttet Enerimærkninsordninen for ruder, vil blive betratet som yldi dokumentation. Dokumentation ved målin skal ske i henhold til ISO CD jf. Anneks A i Tillæ 1 til DS 418. For elementer med ruder skal der forelie dokumentation for produkternes sollystransmittans o totale soleneritransmittans ældende for den samlede konstruktion bestående af et referencevindue med forsatsvinduet påmonteret jf. kapitel 1. Definitioner. Dokumentationsrundlaet for såvel berenin som målin skal være odkendt af Enerimærkninsordninen. 6.2 Miljømæssie krav For træelementer skal der forelie oplysnin om anvendt imprænerinsmiddel. For plastelementer skal det være dokumenteret, at PVC-profiler ikke indeholder bly som stabilisator. 6.3 Øvrie krav For virksomheder skal dokumentationsrundlaet o dets opfyldelse i hvert tilfælde verificeres o odkendes af Enerimærkninsordninen.

13 Enerimærknin af forsatsvinduer Bila 1 Reler for mærknin m.m. Mærknin af produkter Permanent mærknin Den permanente mærknin skal som minimum omfatte: - Ordninens loo i farve eller sort - Oplysniner som sikrer sporbarhed, f.eks. producentens navn, telefon nummer, o produktnummer. Øvri mærknin Forsatsvinduer, der er underlat enerimærkninsordninen, kan forsynes med en mærkat med oplysnin om rudens o forsatsvinduets eneriklasse, øvrie enerimæssie data, ordre nr. m.m. Anvendelse af ordninens loo På producentens brevpapir m.v. samt i brochurer o linende materiale må ordninens loo anvendes efter nærmere reler.

14 Enerimærknin af forsatsvinduer Bila 2 Se bemærknin i afsnit 4. Intern kontrol Checkliste for uentli produktkontrol Element nr. Type Ordre nr. Virksomhed: Element nr Kontrolpunkt ja nej Ja nej ja nej ja nej ja nej A. Er elementet enerimærket? B. Er mærkninen i overensstemmelse med mærkninsrelerne jf. Bila 1? C. Er ruden/ruderne enerimærkede? Ved kryds under nej anives for det påældende punkt/element en beskrivelse af afhjælpninsforanstaltniner i denne rubrik eller på basiden. Dato Underskrift

15 Enerimærknin af forsatsvinduer Bila 3 Se bemærknin i afsnit 4. Ekstern kontrol Checkliste for produktkontrol Element nr. Type Ordre nr. Virksomhed: Dato: Sin.: 5 Element nr Kontrolpunkt ja nej ja nej ja nej ja nej ja nej A. Er den interne kontrol udført? B. Er elementet enerimærket? C. Er mærkninen i overensstemmelse med mærkninsrelerne jf. Bila 1? D. Er ruden/ruderne enerimærket? E. Forelier der dokumentation for ruden/rudernes enerimæssie data? F. Er der dokumentation for elementets U værdi? G. Er der dokumentation for elementets sollystransmittans? H. Er der dokumentation for elementets totale soleneritransmittans? I. Er kravene under punkt 6.3 i de tekniske bestemmelser opfyldt? Evt. bemærkniner til svar:

16 Enerimærknin af forsatsvinduer Bila 4 Side 1 Bereninsprocedure for de enerimæssie forhold for forsatsvinduer Nærværende dokument beskriver en procedure til bestemmelse, af de enerimæssie forhold for forsatsvinduer. Det skal noteres, at bereninen er baseret på en foreløbi metode, som skal underbyes af måliner. Den beskrevne fremansmetode er ældende for lasafstande på over 40 mm mellem eksisterende rude o ruden i forsatsvinduet. For lasafstande mindre end 40 mm anvendes metoden beskrevet i standarden pren ISO Den anvendte bereninsmetode for behandlin af store lufthulrum har rundla i EN ISO 6946 Buildin components and buildin elements Thermal Resistance and thermal transmittance. Problemstillin Anvendelsen af forsatsruden skaber et isolerende luftla mellem det eksisterende vindue o det påsatte forsatsvindue. Det er derfor under bereniner nødvendit at tae højde for det isolerende mellemrum. Standarden pren ISO foreskriver en bereninsmetode til bestemmelse af enerimærkninsdata, hvor vinduets totale U-værdi baseres på en center U-værdi for ruden, en linietabsværdi for rude-ramme samlinen, U-værdien for ramme/karm o U- værdien for lodpost. Metoden beskrevet i standarden kan ikke anvendes ved bereniner på forsatsvinduer, da der vil opstå en skæv fordelin mellem linietabet o U-værdien for ramme/karmkonstruktionen. Referencevindue Forsatsvinduer påsættes normalt på eksisterende vinduer af ældre dato, hvor ramme/karmkonstruktionen er af træ. Den anvendte rude er typisk 3 mm tyk. En skemamæssi beskrivelse af referencevinduet fremår af skemaerne baerst i bilaet. Materialedata for referencevindue Der anvendes data som for standard 3 mm float lass. Værdier for sollystransmittans, τ, o total soleneritransmittans,, kan findes ved hjælp af fx. prorammet Glas 98. Som reference rude anvendes τ = 0,90 o = 0,87. Ramme/karm o lodpost For ét las vinduer berenes den totale U-værdi, af et vindue, ud fra kendskab til center U-værdi for ruden, U-værdien for ramme/karm o U-værdien for lodpost.

17 Enerimærknin af forsatsvinduer Bila 4 Side 2 Berenin af referencevinduets U-værdi af hhv. ramme/karm eller lodpost, findes fx ved anvendelse af bereninsprorammet Therm. Den anvendte laslænde i modellen, l, skal være 190 mm. Der anvendes følende randbetinelser iføle pren ISO T inde = 20 C T ude = 0 C h u = 23 W/m²K h i = 8 W/m²K h r = 5 W/m 2 K ( for reduceret strålin) q = 0 (adiabater i top o bund) Skitseret profiler for en ramme/karm- o lodpostprofil for referencevinduet. l l tot l l r l tot l r Fiur Illustrerin af referenceprofil af hhv. ramme/karm o lodpost Berenin i Therm iver varmestrømmen ennem modellens rand for både inde- o udeklimaet i W/m². De to størrelser vil typisk være identiske, men middelværdien, U middel anvendes. Renes der for lodpostprofilet, anvendes varmestrømmen kun for de betratede lænder, svarende til halvdelen af U middel. U- Værdien for ramme/karm-, eller lodpostprofilet, findes som U r U = middel l tot l r U l U henviser her til rudens center U-værdi o l til laslænden anvendt i modellen. Center U-værdien for ruden berenes på barund af ind- o udvendie overansisolanser, samt tykkelse, s, o varmeledninsevne af den anvendte rude, λ. Rudens center U-værdi findes som U 1 = hi 1 + h u s + λ 1

18 Enerimærknin af forsatsvinduer Bila 4 Side 3 Berenin af referencevinduets enerimæssie data for vilkårli vinduesstørrelse Transmissionskoefficienten for et helt vindue, af vilkårli størrelse, findes efter følende linin. U = A U + Ar U ' A r hvor A : er lasarealet, m² A r : er ramme/karm eller lodpost areal, m² A : er vinduets ydre areal, m² U : er transmissionskoefficienten midt på ruden, W/m²K U r : er transmissionskoefficienten for ramme/karm eller lodpost, W/m²K Værdier for sollystransmittans, τ, o total soleneritransmittans,, findes på barund af forholdet mellem vinduets las- o profilareal. τ A τ A = o = ' ' A A Referencevindue med forsatsvindue Samme bereniner foretaes på et vindue, hvor der er påsat forsatsvindue på referencevinduet Materialedata for referencevindue med forsatsvindue Værdierne for center U-værdien, U, sollystransmittansen, τ, o soleneritransmittansen, skal fremskaffes o dokumenteres af lasfabrikanten. 1 Værdien af U anvendes senere til bestemmelse af randbetinelser af den opbyede model. Ramme/karm o lodpost Standarden pren ISO kan ikke anvendes til berenin af U-værdien af ramme/karm- eller lodpostprofiler, da der vil opstå en skæv fordelin mellem linietabet o U-værdien for ramme / karmkonstruktionen. 1 Hvis der anvendes en hård lavemissionsbelænin fra Pilkinton kan værdier for center U-værdien, U, sollystransmittans, τ, o soleneritransmittans,, findes som tilnærmelse ved hjælp af prorammet Glas 98. Prorammet er ikke i stand til at rene korrekt på de afstande, som vil kunne forekomme mellem referencevinduet o det påsatte forsatsvindue. Prorammet kan maksimalt rene med en afstand mellem vinduerne på 60 mm. Fejlen vurderes at være lille, o samtidi anvendes der i forvejen estimerede værdier for referencevinduet.

19 Enerimærknin af forsatsvinduer Bila 4 Side 4 Iføle standarden pren ISO , der kun behandler vinduer med lille lasafstand, indsættes et fiktivt materiale i mellem de to lasla, med en ækvivalent varmeledninsevne. Problemet i denne fremansmetode er, at der derved opstår urealistiske temperaturforhold mellem de to lasla ved karmen. Der benyttes derfor følende procedure til berenin af U-værdien for ramme/karm- o lodpostprofiler. Proceduren skal undersøes/underbyes ved måliner. Proceduren svarer til den i EN 6946 afsnit 5 beskrevne metode svarende til hulrum med stor tykkelse. Bereninsprocedure for bestemmelse af U-værdier for ramme/karm- eller lodpostprofiler Ideen i den her beskrevne metode er, at der ikke anvendes et materiale med en ækvivalent varmeledninsevne i mellemrummet mellem de to lasla. I stedet fordeles isolansen af luftlaet på de overflader, som rænser ud mod hulrummet. Der opbyes en model af vinduet inkl. forsatsvindue fx i berenins prorammet Therm jf. fiur 2 o fiur 3. Den anvendte laslænde i modellen, l, skal være 190 mm. l l tot l r Fiur 2 Ramme/karmprofil med påsat forsatsvindue

20 Enerimærknin af forsatsvinduer Bila 4 Side 5 l tot l l r Fiur 3 Lodpostprofil med påsat forsatsvindue Generelt anvendes de randbetinelser, som er beskrevet i standarden pren ISO , hvilket vil sie T inde = 20 C T ude = 0 C h u = 23 W/m²K h i = 8 W/m²K h r = 5 W/m 2 K ( for reduceret strålin) q = 0 (adiabater i top o bund) Disse randbetinelser påtrykkes bereninsmodellens ind- o udvendie overflade. Den nederste del af ramme/karm konstruktionen, o toppen af de to las, sættes som adiabater. Randbetinelserne for luftrummet, mellem de to ruder, skal findes på barund af den ækvivalente termiske resistans, R ækv, for luftlaet. Denne findes på barund af den i WIS berenede center U-værdi for ruden. R ækv findes som R ækv 1 = U 1 hi 1 + h u s + λ 1 1 s + λ 2 2 Her er s 1 o s 2 : Tykkelsen af hhv. eksisterende rude o ruden anvendt i forsatsvinduet λ 1 o λ 2 : Varmeledninsevnen af hhv. eksisterende rude o ruden i forsatsvinduet

21 Enerimærknin af forsatsvinduer Bila 4 Side 6 Den ækvivalente termiske resistans af hulrummet deles lielit på de to lasoverflader, som vender imod hinanden i hulrummet. Halvdelen af R ækv læes altså som randbetinelse på hver lasoverflade, samt på overfladen af ramme/karmkonstruktionen, som befinder si i hulrummet. Sidste randbetinelse for de to lasflader baseres på temperaturen i hulrummet. Denne temperatur vil ikke være den endelie randbetinelse, men anvendes som startæt i den første berenin som foretaes. Renes der fra udeklima mod indeklima findes temperaturen som T midt 1 1 hu + T λ 1 = u + 1 U s R + 2 ækv ( T T ) i u R Randbetinelserne ækv o T midt anvendes på de tre flader i mellemrummet: Eksisterende rude, forsatsrude, samt på den del af ramme/karm konstruktionen som er i mellem- 2 rummet. Anvendes de opstillede randbetinelser, opnås følende model (med forbehold for områder hvor der anvendes reduceret strålin). Randbetinelserne er her kun vist for ramme/karmprofilet, men kan lieledes anvendes for lodpost. q = 0 q = 0 T u = 0 C h u = 23 W/m²K T midt h midt = Rækv 2 T i = 20 C h i = 8 W/m²K q = 0 Fiur Anivelse af randbetinelser for ramme/karm Modellen berenes i Therm, o der fremkommer et resultat af den totale U-værdi af hhv. den indvendie o udvendie overflade af bereninsmodellen. Disse to tal vil sandsynlivis ikke være identiske o det vil derfor være nødvendit at ændre på T midt i modellens randbetinelser indtil U-værdierne for den indvendie o udvendie side, er

22 Enerimærknin af forsatsvinduer Bila 4 Side 7 tæt på værende ens. Middelværdien af U-værdierne, U middel, af de to sider anvendes til den videre berenin. Når U-værdi af hhv. den indvendie o udvendie overflade af bereninsmodellen er identiske kan transmissionskoefficienten for rammen udrenes som U r U = middel l tot l r U l De nødvendie størrelser til berenin af den samlede transmissionskoefficient for vilkårlie størrelser af vinduer er herved fundet. Det skal ien noteres, at den beskrevne metode er behæftet med usikkerheder, o skal derfor underbyes af måliner Berenin for samlet U-værdi for vilkårli vinduesstørrelse, med forsatsvindue Transmissionskoefficienten, for et helt vindue af vilkårli størrelse, renes efter samme linin som anivet under referencevinduet. U = A U + Ar U ' A r Værdier for sollystransmittans, τ, o total soleneritransmittans,, findes på barund af forholdet mellem vinduets las- o profilareal. Det anvendte lasareal hidrører fra det mindste lasareal af hhv. referencevindue eller forsatsvindue. Typisk vil referencevinduet have det mindste lasareal. τ A τ A = o = ' ' A Værdierne af Sollystransmittans, τ, o soleneritransmittans, skal stamme fra dokumentation fra lasfabrikanten. A svarer til det mindste af rudearealerne i referencevinduet o forsatsvinduet. A