JORD TEMA: + Merkur i 2014 Uddrag fra årsrapporten SLUT MED KUNSTGØDNING I ØKO-JORDBRUG 08 GOD JORD SMAGER GODT 04

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JORD TEMA: + Merkur i 2014 Uddrag fra årsrapporten SLUT MED KUNSTGØDNING I ØKO-JORDBRUG 08 GOD JORD SMAGER GODT 04"

Transkript

1 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R GOD JORD SMAGER GODT 04 SLUT MED KUNSTGØDNING I ØKO-JORDBRUG 08 EN BEDRE FREMTID FOR INDIENS BØRN 14 TEMA: JORD + Merkur i 2014 Uddrag fra årsrapporten

2 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R LEDER PENGEVIRKE - 1/2015 JORDEN KALDER! 2015 er internationalt FN-år for den frugtbare landbrugsjord, under navnet International Year Of Soils. Og der er god grund til, at jordbunden kommer i fokus og får sit helt eget år. Ifølge FN er jordbunden truet af voksende byområder, skovhugst, u-bæredygtigt jordbrug, forurening og klimaforandringer. Planter og skov kan beskytte jord. Men vi fælder 13 millioner hektar hvert år. Ligesom rent vand og ren luft er en sund og frugtbar jord afgørende for vores levevilkår. Jord er base for dyreog planteliv. Jord producerer rent drikkevand. Jord holder på kulstof og modvirker klimaforandringer. Og jord vedligeholder vigtige økosystemer. Hvis vi bliver ved med at rydde skove og udpine jorden i sårbare områder, sætter vi de økosystemer under pres. Det er også i jorden, vi dyrker de afgrøder, som vi skal leve af. Det skal gerne være sunde og næringsrige afgrøder, som vi bliver sundere af at spise, og bæredygtigt jordbrug er afgørende både for kvaliteten af vores fødevarer og for miljø og klima. Hvis vi ikke fører ny næring tilbage til jorden i samme omfang, som vi fragtager den, forsvinder der langsomt mere og mere dyrkbar jord. Arealet af frugtbar jord pr. indbygger på planeten mindskes hver dag, og hvis vi fortsætter i samme tempo, vil det areal være halveret i Den måde, vi forbruger vores jord på nu, svarer til at bruge af din bankkonto, men aldrig sætte noget ind og regne med ikke at løbe tør for penge. Vi er selv ansvarlige for at passe på de livsvigtige ressourcer, vi har. Ni milliarder mennesker skal deles om vores jord i Det er helt bogstaveligt vigtigt, at jorden ikke forsvinder under vores fødder. Ida Bjørg Meldgaard, Pengevirke Pengevirke 1/2015 ISSN / Online: ISSN GOD JORD SMAGER GODT 04 SLUT MED KUNSTGØDNING I ØKO-JORDBRUG 08 EN BEDRE FREMTID FOR INDIENS BØRN 14 TEMA: JORD + Merkur i 2014 Uddrag fra årsrapporten Udgives af MERKUR Den Almennyttige Andelskasse Redaktion Karl Johnsen (ansvarshavende) og Ida Bjørg Meldgaard Merkur har et redaktionelt samarbejde med Cultura Bank. Layout Jes Boesgaard Madsen og Tobias Frost Imperiet imperiet.dk Oplag: Udkommer Fire gange om året Næste gang 19. juni Frist: Bidrag til næste udgave aftales med redaktionen. Deadline 28. april Tryk: Scanprint A/S Forside: Foto: Kiselgården Holdninger og synspunkter, der kommer til udtryk i de enkelte artikler og indlæg, er de pågældende forfattere selv ansvarlige for. De er således ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens synspunkter. Pengevirke er trykt på RePrint papir, fremstillet af 50% genbrugsfibre og 50% cellulosefibre. Papiret er Svaneog FSC mærket.

3 PENGEVIRKE - 1/2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 INDHOLDSFORTEGNELSE PENGEVIRKE NR God jord smager godt Det betyder noget for smagen i guleroden, hvordan jorden dyrkes. Vi tager på besøg på et biodynamisk jordbrug Slut med kunstgødning i øko-jordbrug Vi skal passe på næringsstofferne i landbrugsjorden og stoppe med kunstgødning i økologisk jordbrug, siger Økologisk Landsforening. Men hvad skal der gødes med i stedet? 10 Sådan dyrkes en sårbar jord Regnskoven er under pres. Er det muligt at drive bæredygtigt skovlandbrug? 13 Talside En bedre fremtid for Indiens børn Undervisning i IT og engelsk er vejen ud af fattigdom. Aktion Børnehjælp driver skoler og børnehjem for fattige børn i Indien. 17 Kort nyt 18 Medarbejderejet tefabrik i Uganda Nyt fra Merkur Merkur i 2014 uddrag fra årsrapporten 25 Til fælles kamp for grøn omstilling AB Søpassagen er Danmarks første CO2-neutrale andelsboligforening. 26 Boganmeldelse 14 25

4 04 PENGEVIRKE - 1/2015

5 PENGEVIRKE - 1/2015 TEMA: JORD 05 KISELGÅRDEN Drevet efter biodynamiske principper siden Råder over 70 hektar jord med grøntsager og krydderurter. Står midt i et generationsskifte, hvor Ask Rasmussen overtager gården fra sine forældre. Den internationale tænketank, Food Tank, har i 2014 udpeget Ask Rasmussen som én af de 20 unge på verdensplan, der gør mest for den globale fødevaredagsorden. På Kiselgården passer man godt på den høje jordkvalitet. En god og frugtbar jord kan nemlig smages, når guleroden havner på tallerkenen. Af Ida Bjørg Meldgaard, Pengevirke Fotos: Ida Bjørg Meldgaard og Kiselgården - Der er jo ikke så meget, der gror lige nu. Ask Rasmussen kigger på rækkerne af savojkål og rød spidskål, der som de eneste afgrøder byder frosten trods. Der er iskrystaller på de vintergrønne kålblade og kold vind ud over markerne, da vi en diset januar-dag besøger Kiselgården. Gården, der ligger ved Ugerløse i Vestsjælland, er kendt for sine biodynamiske grøntsager i Michelin-klassen og kan blandt andet fremvise et regulært kål-mekka, der giver granvoksne stjernekokke tårer i øjnene. På 40 ud af gårdens 70 hektar jord dyrkes der et hav af forskellige grøntsager, og i drivhusene gror der krydderurter, som for eksempel mexicansk kanelbasilikum, thaibasilikum og rød skovsyre. Hvad det lige er, det med det biodynamiske, vender vi tilbage til. For vi starter med at stikke fingrene ned i det, det hele handler om: Jorden. DEN GODE DANSKE MULD Jord er nemlig ikke bare jord. Jord kan være blød, hård, leret, lys og sandet eller mørk og muldagtig. Den kan være frugtbar og fyldt med levende organismer, så ting kan vokse og gro i den. Og den kan være gold og uden næring og umulige at dyrke noget i. Jorden her på Kiselgården er mere tung og leret end længere nordpå. Lader du en håndfuld smuldre gennem dine fingre, vil den føles som en mellemting mellem ler og sand blød, muldet og lidt kornet. Egentlig er den lerede jord ikke så velegnet til grøntsager. Den giver mere modstand, og planterne skal arbejde hårdere for at gro ned igennem den. De støder på sten, de må vokse uden om eller nogle gange igennem, og det giver nogle sjove resultater af og til. - Så bliver de lidt sære og skæve. Til gengæld vokser de i en jord med meget næring. Jeg plejer at sige, at grøntsager skal have det hårdt, men så får de også en bedre smag, siger Ask Rasmussen.

6 06 TEMA: JORD PENGEVIRKE - 1/2015 Ask Rasmussen i marken, hvor der om vinteren er kål og porrer, mens kølerummet er fyldt med gulerødder og pastinak fra efterårshøsten, som kan holde sig til april. Den gode smag, sødme og sprødhed kendetegner netop Kiselgårdens grøntsager. Igen er vi nede i mulden. Den lidt tunge lerjord holder godt på næringsstofferne. Når det regner, suger jorden langsomt vandet og holder bedre på det, så man ikke behøver vande så meget for at holde fugtigheden i jorden. Samtidig sørger leret i jorden for, at den ikke bliver for blød og falder sammen, når regnormene graver deres gange. Og det er vigtigt, at ormene er glade for jorden. Regnormene omdanner organisk materiale som planterester og komøg til den gødning, som planterne bedst kan optage (det man kalder humus). På den måde er de med til at gøre jorden ekstra frugtbar. Det tager også længere tid at frigøre gødningen i en leret jord. Derfor bruger grøntsagerne længere tid på at optage næringsstofferne og en pastinak, der vokser i en lerjord, tager derfor længere tid om at vokse. Det er igen godt for smagen: - Vi får et produkt ud i den anden ende, der smager af mere, netop fordi den vokser i den hastighed, den nok i virkeligheden har brug for. Den får næringsstoffer i det tempo, der passer til den, og den når at danne flere sukkerstoffer, der giver mere smag, forklarer Ask. VI VIL GERNE UDVIDE MED FLERE HEKTAR, OG VI LEDER HELE TIDEN EFTER MERE JORD. MEN DET TAGER TRE ÅR AT OMLÆGGE FRA ALMINDELIG TIL BIODYNAMISK DYRKNINGSJORD. - ASK RASMUSSEN KISEL OG KOMØG Med den gode smag er vi tilbage til det med biodynamikken. Det er nemlig det, der er i fokus for Ask Rasmussen, som har overtaget gården og den biodynamiske drift fra sine forældre. Den gode kvalitet og smag. Og det handler både om det biodynamiske og om jorden. - Man kan godt dyrke en biodynamisk gulerod, der ikke smager af noget, hvis den vokser i en dårlig jord. Det biodynamiske er bare et ekstra tiltag. Vi skal stadig passe på, at vi ikke dyrker jorden for hårdt og udpiner den, siger han. På Kiselgården går der altid fire år imellem, at den samme grøntfamilie står på en mark, og markerne får på skift lov til at stå et par år uden at blive pløjet. På den måde kan rødderne fra for eksempel kløvergræs, og de mange regnorme, hjælpe til med at give jorden ny næring, inden der sås igen. - Jeg mener jo, at de biodynamiske afgrøder er lige den smule bedre end de økologiske. Ask Rasmussen bukker sig ned og napper et skud af den røde spidskål af for at vise de fine farver i bladene. Man kan mærke hans glæde ved det, han laver, og han er nærmest kærlig i blikket over for det lille kål-skud. Han befinder sig godt, som han står der med fødderne plantet på den ellers ret kolde jord midt i marken. En af forskellene fra økologisk jordbrug er, at der ikke bruges konventionelt gylle. Det er kun jordens egne ressourcer, der skaber næring og livskraft til afgrøderne. Og det hele er en lukket cyklus. Gården leverer hø fra egne marker til en anden biodynamisk gård med køer. Høet leveres tilbage igen som komøg, der køres tilbage på markerne. Når komøget kommer hjem til gården, ligger det i et år, hvor det bliver vendt en gang imellem og siden spredt med særlige biodynamiske præparater. - Kisel er en krystal, som vi knuser og blander op med vand. Krystallerne tiltrækker lys således, at planterne får mere lys, forklarer Ask, der selv er overbevist om den gode virkning, selv om han ved, at det kan være lidt svært at forklare. - Man skal tro lidt på det, siger han pragmatisk.

7 PENGEVIRKE - 1/2015 Der er meget håndarbejde i produktionen på gården. Det giver mest mening i forhold til de TEMA: JORD 07 mange forskellige afgrøder, der dyrkes. Det er fine små skud som dette, restauranterne gerne vil lægge på tallerkenen. MAN KAN GODT DYRKE EN BIO- DYNAMISK GULEROD, DER IKKE SMAGER AF NOGET, HVIS DEN VOKSER I EN DÅRLIG JORD. DET BIODYNAMISKE ER BARE ET EKSTRA TILTAG. VI SKAL STADIG PASSE PÅ, AT VI IKKE DYRKER JORDEN FOR HÅRDT BIODYNAMISK RIMER PÅ NOMA På Kiselgården vil de gerne have, at det biodynamiske ikke klinger for meget af hippier og hokuspokus. For Ask Rasmussen vil bare gerne dyrke sin jord på en fornuftig måde, der følger med efterspørgslen uden at gå ud over hverken jord eller afgrøders kvalitet. Og langhåret eller ej, forbrugere og gourmetkokke elsker smagen i de grøntsager, der skyder op af jorden på Kiselgården. På gården er de i daglig kontakt med kokke fra blandt andet restauranter som Noma, Geranium og Relæ, der har kreative ideer og ønsker til meget små, meget store eller lilla og blå gulerødder. Inspirationen går begge veje, uden dog at miste fokus: - I bund og grund vil de helst have en gulerod, der smager af noget og passer i størrelsen på en tallerken. Og mens biodynamisk jordbrug giver et mindre udbytte, end konventionelt, smager det til gengæld af mere, påpeger Ask Rasmussen: - Det vil vi hellere end at masseproducere afgrøder, der ikke smager af noget. Det handler om kvalitet frem for kvantitet, for som han siger: - Du behøver jo ikke spise en masse gulerødder for at få den gode smag af gulerod i munden. Til foråret er bittesmå hvidløg og forårsløg klar til restauranterne som de første forårsfriske varer på tallerkenen. Og netop fordi restauranterne er aftager af alle biprodukterne, går det hele op i en højere enhed. I gårdbutikken og i deres abonnementsordninger, til for eksempel Årstiderne, sælges de almindelig størrelse grøntsager, mens restauranterne glade snupper de mindste løg og de helt små rødbeder. På den måde afsætter Kiselgården stort set alt det, de producerer. Og derfor kan de blive ved med at have fokus på kvaliteten, den gode smag og den gode jord. Kiselgården er kunde hos Merkur. TYPER AF JORD Der er fire slags jord. Lerjord, siltjord, sandjord (også kaldet mineraljord) og organisk jord. Den gode dyrkningsjord indeholder omkring 10% ler, 5% silt, 80% sand (heraf 20% finsand) og 5% humus (organisk materiale). Kilde: Deljorden.dk FORSKELLEN PÅ ØKOLOGISK OG BIODYNAMISK De internationale Demeterregler stiller krav ud over økologireglerne, blandt andet: Længere omlægningstid før Demeter-godkendelse. De særlige biodynamiske præparater* skal anvendes for at styrke livskræfterne i kompost, jord og planter. Der skal være husdyr (især drøvtyggere) på gården** eller i et fast gård-samarbejde. Dyrene må kun få biodynamisk og økologisk dyrket foder. Køer må ikke afhornes og skal have levevilkår, så deres horn ikke giver problemer. Ingen brug af gylle fra konventionelle gårde. Ingen dampbehandling af jorden. * Præparaterne laves af røllike, kamille, brændenælde, egebark, mælkebøtte og baldrian samt kogødning og kisel. ** Ikke obligatorisk for gartnerier og frugtplantager. Kilde: Biodynamisk.dk

8 08 TEMA: JORD PENGEVIRKE - 1/2015 SLUT MED KONVENTIONEL GØDNING I ØKO- JORDBRUG For at bevare en næringsrig og frugtbar agerjord arbejder Økologisk Landsforening for en udfasning af konventionel husdyrgødning i økologisk jordbrug. Af Joachim Kjeldsen, Økologisk Landsforening FOTO: MORTEN TELLING

9 PENGEVIRKE - 1/2015 TEMA: JORD 09 DET BETYDER ØKOLOGI Frit oversat fra græsk betyder økologi 'videnskab om husholdning'. Wikipedia definerer desuden et økosystem blandt andet som et 'livsfællesskab' og skriver, at et økosystem er et afgrænset område i naturen, hvor der sker et samspil mellem levende organismer og deres omgivende miljø. Kilde Wikipedia.org - Samfundet har brug for, at vi fører flere næringsstoffer og ressourcer tilbage fra by til land, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening. Sammen med folkevalgte, virksomheder og Landbrug & Fødevarer fremsatte eksperter fra Økologisk Landsforening i foråret 2014 en fællesudtalelse, der sigter mod systematisk inddragelse af økologisk landbrug i samfundets ressourceplanlægning. - Genbrug af restprodukter, affald eller ressourcer, som det retteligt er, er helt centralt i økologisk jordbrug. Både for at sikre næringsstoffer til planterne og for at holde hus med ressourcerne, siger Per Kølster. Når man høster en afgrøde, fjerner man samtidig nogle næringsstoffer fra jorden, som skal erstattes, for at nye planter har samme vækstvilkår. Derfor er det vigtigt at føre næringsstoffer tilbage til agerjorden, når vi dyrker den. Og det er netop målet for økologisk fødevareproduktion. I dag er det stadig tilladt for økologer at anvende en vis mængde konventionel husdyrgødning i økologisk jordbrug, hvis økologisk gødning ikke kan skaffes. Men hvis man gøder med konventionel gødning, bliver der ikke tilført jorden noget. Det giver næring til planten, men der bliver ikke noget tilbage til jordens levende organismer. DER GEMMER SIG GULD I KOMPOSTEN Blandt økologerne i Danmark bliver der arbejdet for et fælles mål om at lukke næringsstofkredsløbet og overflødiggøre behovet for konventionel husdyrgødning over en årrække. FOR MEGET KUNSTGØDNING KAN FORURENE JORD OG GRUNDVAND. Derfor vinder for eksempel kompost i større skala frem inden for det økologiske landbrug, som en måde at føre næringsstoffer tilbage til dyrkningsjorden på. Økologisk Landsforening har sammen med en række landmænd undersøgt den jordforbedrende effekt af forskellige typer af kompost og komposteringsmetoder, og det interessante er kompostens evne til at hæve kulstofindholdet i jorden. - Det kan forbedre jordbundsfrugtbarheden væsentligt, siger projektleder og planteavlskonsulent i Økologisk Landsforening Martin Beck og forklarer, at det er det varige kulstof, man er interesseret i. Det som holder i jorden i 100 år. Det dannes ved, at bakterier forkuller træflis under iltfrie forhold, og det er netop det, der sker i en god kompost. GOD JORD GIVER HØJERE UDBYTTE Jo højere kulstofindhold i jorden, jo bedre er jordens evne til at holde på vand og skabe optimale levebetingelser for de bakterier og mikroorganismer, der omsætter organisk materiale i jorden. Dermed spiller kulstofindholdet også en afgørende rolle for udbyttet i marken. Udbytterne i økologisk jordbrug på vore breddegrader er typisk lavere, end i et konventionelt dyrkningssystem, hvor man anvender kunstgødning. Økologisk jordbrug er til gengæld designet til at forbedre jordens frugtbarhed og dermed dens ydeevne i form af udbytter på lang sigt. Det handler om at opbygge og ikke bruge af jordens kulstofpulje. Det drejer sig om at få næringsstoffer tilbage til jorden. Der findes allerede mange mulige alternativer til konventionel husdyrgødning, og mange steder er de er også tilgængelige lokalt. Økologisk Landsforening er kunde i Merkur.

10 10 TEMA: JORD PENGEVIRKE - 1/2015 Sådan dyrkes en sårbar jord FOTO: JULIE HELQUIST

11 PENGEVIRKE - 1/2015 TEMA: JORD 11 Hvis regnskoven fældes for at give plads til plantagedrift og landbrug, er jorden udpint kun få år senere. Men sådan behøver det ikke at være. Verdens Skove hjælper folk, som lever i skoven, med at dyrke jorden på en måde, så de både får noget at leve af samtidig med, at regnskoven bliver stående. Af Nikolai Lang, Verdens Skove Regnskoven er det frodigste sted på landjorden. Regnskoven i Ecuador har den største rigdom af dyr og planter i verden. På én hektar finder man op til 655 træarter. Det er mere end det samlede antal træarter i Nordamerika. Men denne rigdom af liv lader sig ikke direkte overføre til økonomisk rigdom. Der lever mange fattige mennesker i de tropiske skove, og for dem kan det være fristende at fælde skoven for at bruge jorden til dyrkning af afgrøder eller plantagedrift. Men hvis skoven fældes, vil jorden hurtigt blive udpint. Jens Holm Kanstrup er biolog og rådgiver i den danske miljøorganisation Verdens Skove, som arbejder med at bevare regnskoven i Latinamerika. Han sammenligner jorden i regnskoven med den jyske hede: - En fed østdansk muldjord kan sagtens dyrkes igen og igen, uden at udbyttet går ned, fordi den er smækfyldt med organiske næringsstoffer. Modsat er det med heden, der er nem at dyrke op, men er en let jord, så den er hurtig udpint efter en høst eller to, forklarer han og tilføjer, at mens heden er forholdsvis ny, er jorden i regnskoven meget gammel: - Leret er brudt ned, og salte og næringsstoffer er vasket ud. Det er en jord, som er meget mager, fordi de fleste af næringsstofferne befinder sig i planterne. Hvis man fjerner dem, fjerner man også næringsstofferne. NÆRING FRA BILLER OG BLADE Jens Holm Kanstrup er bosiddende i Danmark, men har både lavet feltarbejde i Asien og Latinamerika og har en omfattende viden om regnskoven og dens folk. Blandt andet er der en god grund til, at oprindelige folk i de tropiske skove typisk bosætter sig tæt ved floder, forklarer han: - Jorden ved floderne bliver jævnligt oversvømmet med næring, når floden lejlighedsvist går over sine bredder. Det giver ny næring til jorden. Den generelt næringsfattige jord betyder, at når skoven fældes, vaskes jorden let væk under de kraftige regnskyl, som falder over regnskoven. - Og når mulden er vasket væk, har regnskoven meget svært at gro frem igen, pointerer Kanstrup. I en dansk skov har træerne rimelig dybe rødder, som kan suge næring op fra jorden. Men i regnskoven ligger de fleste rødder simpelthen oven på eller lige neden under jorden. I stedet får planterne derfor næring fra biologisk materiale, som visne blade og ådsler, der ligger og rådner i skovbunden, og som bliver nedbrudt at en hær af orme, tusindben og biller. Insekterne findeler det organiske materiale og frigiver næring, som træerne kan suge op igen. ET PRESSET ØKOSYSTEM Dette kredsløb skaber det meget fintfølende og sårbare økosystem, som regnskoven er. Et økosystem som er under pres. Effekterne af jagten på ressourcer og ændringer i klimaet går hårdt ud over de fleste skov-samfund. De er pressede og oplever stigende ulighed og marginalisering som følge af vækst og globalisering. Det lægger pres på udnyttelsen af jorden. For Verdens Skove handler det om at mindske behovet for jord og dermed lette presset, forklarer Kanstrup: - Bæredygtigt skovlandbrug handler om at sikre de lokale en indtægt gennem salg af afgrøder, eller muligheden for at blive så godt som selvforsynende. Det er lidt forskelligt alt efter hvilke afgrøder, der er tale om. Kanstrup fastslår, at det først og fremmest handler om at skabe en planlagt og effektiv udnyttelse af jorden, som både bevarer skoven, og som samtidig giver de lokale noget at leve af. - Vi rådgiver de folk i, hvordan de

12 12 TEMA: JORD PENGEVIRKE - 1/ Verdens regnskove bliver ryddet med en hastighed, der svarer til en fodboldbane hvert tredje sekund. 2. En oliepalmeplantage. Palmeolie bruges i alt fra chokolade til sæbe, og oliepalmer rydder regnskoven. 3. Over en milliard mennesker verden over har skoven som livsgrundlag. 4. Rød pilegift frø. Over halvdelen af jordens landlevende arter lever i regnskoven. FOTOS: VERDENS SKOVE kan udnytte jorden bæredygtigt ved at kombinere skov og mark og blande de forskellige afgrøder hensigtsmæssigt. Der er ikke én løsning, der passer til alle skovsamfund. Den rigtige løsning kommer an på de specifikke forhold. BÆREDYGTIGT SKOVLANDBRUG - Ofte handler om det om sædskifte altså at skifte mellem afgrøder fra år til år. Først sår man for eksempel korn og majs, som er meget næringskrævende. Så stivelsesholdige rodfrugter, som for eksempel maniok, og så træer, buske og frugttræer. Til slut giver man jorden lov til at springe i skov, forklarer Kanstrup og tilføjer, at det er vigtigt at tænke langt frem: - Andre steder lægges alle frø samtidig i skovmarken, og høsten af majs, maniok, bønner og tobak vil så være højest de første år. Senere, for eksempel 3-25 år efter beplantningen, erstattes de af frugttræer og bær til dyr og mennesker. Hvis markerne er spredt ud over området, er der god plads til, at naturen hænger sammen, og dyr kan passere gennem landsbyen. Derved sørger man for, at biodiversiteten har plads til at udfolde sig. - Husk på, at der faktisk har levet indianere i Amazonas i årtusinder, uden at det er gået ud over skoven. Med den rette tilgang kan det sagtens lade sig gøre for mennesker at leve af skoven, siger Kanstrup. HÅB FOR FREMTIDEN Hvis landsbyen har meget plads, er der plads til at skifte mellem forskellige marker. Men hvis der er mindre plads, er permanent skovlandbrug også en mulighed: - Her kan man for eksempel kombinere nitrogenfikserende bælgplanter med planter, der kan give føde til husdyr, eller med afgrøder, som familien kan sælge på markedet. Det kan for eksempel være kaffe eller kakao, som kan give familien en indtægt og skabe behov for mindre jord. Det er især i Honduras, Nicaragua og snart også i Bolivia, at Verdens Skove arbejder med bæredygtigt skovlandbrug. - De løsninger, som vi har erfaret virker, handler om at give oprindelige folk og lokale skovsamfund mulighed for at leve af deres skov på en bæredygtig måde. Så bliver skoven stående, understreger Kanstrup. Det gavner ikke både regnskoven og dens folk, men også de fremtidige generationer. Verdens Skove er kunde hos Merkur

13 PENGEVIRKE - 1/2015-1/2015 TEMA: JORD TALSIDE 13 ØKOLOGI JORD 4-6,7 % mere sukker Der er flere levende organismer i en skovlfuld frugtbar jord, end der er mennesker på planeten. Kilde: Soils.org Økologiske æbler indeholder 4-6,7% mere sukker, og er mere faste i frugtkødet, end ikke økologiske æbler af samme sort. Kilde: Økologisk Landsforening, Iloveoko.dk JORD Hvert år omdannes jordområder på størrelse med Berlin til byområde. JORD 3 x Danmarks størrelse Kilde: Food and Agriculture Organization of the UN JORD 10 cm = 2000 år Så meget jord i Afrika bliver hvert år overtaget af spekulanter i forbindelse med fødevareproduktion til fremstilling af biobrændstof. Det tager år at danne 10 cm frugtbar jord. Kilde: Ms.dk Kilde: Food and Agriculture Organization of the UN JORD 162 millioner kroner har Merkur lånt ud til økologiske og biodynamiske jordbrug i Det er en stigning på 8,5% i forhold til året før. JORD 2015 er udnævnt af FN til internationalt år for jord International Year of Soils

14 14 PENGEVIRKE - 1/2015 Det er blevet almindeligt at opfatte Indien som en ny supermagt og et center for softwareudvikling med en købekraftig middelklasse. Men samtidig er fattigdommen så dyb og uligheden så stor, at udfordringerne er kolossale. Af Rune-Christoffer Dragsdahl, antropolog og bestyrelsesformand i Aktion Børnehjælp Fotos: Bettina Stuhr Lindskow og Sally Bergh Palmvig Den gennemsnitlige indkomst for en inder er på blot cirka 700 kr. om måneden. Hele 900 millioner indere lever for under 2 US dollars (12 kr.) om dagen, og halvdelen af Indiens børn under fem år er så underernærede, at deres krop og hjerne ikke udvikler sig fuldt ud i løbet af de første leveår. Netop de første år er ellers afgørende for hjernens udvikling, og meget potentiale går derved tabt i en tidlig alder. Det påvirker også børnenes indlæringsevne. Kun halvdelen af Indiens børn lærer at læse, skrive og regne i løbet af grundskolen. Derfor samarbejder Aktion Børnehjælp med ti lokale indiske partnere om at drive gode skoler og børnehjem for fattige og udsatte børn i landdistrikterne. På børnehjemmene og skolerne får børnene nærende måltider og sundhedstjek. Aktion Børnehjælp er den ældste danske NGO, som kun arbejder i Indien, og har siden 1965 formidlet direkte hjælp til over en million fattige børn i Indiens slumkvarterer og landdistrikter. NGO en kender sine samarbejdspartnere rigtig godt og har arbejdet med dem i årtier nogle af dem sågar i mere end 45 år. Historisk udspringer Aktion Børnehjælp af Abbé Pierres klunserlejre, som i 1960erne var en bred, folkelig bevægelse i det danske samfund, og som støttede Moder Teresas arbejde. I dag er Aktion Børnehjælp en nonprofit udviklingsorganisation uafhængig af politiske og religiøse interesser. KASTELØSE, STAMMEFOLK OG ROMAER Størstedelen af Indiens 250 millioner kasteløse behandles stadig dårligt som følge af deres kaste, især i landområderne. Det skyldes, at resten af samfundet fortsat forbinder dem med arbejde, der er fysisk og symbolsk urent, som for eksempel at vaske tøj eller slagte køer. Der findes kvoter, som skal hjælpe de kasteløse til uddannelse og jobs, men det er kun mindretallet, der er så heldige at få disse kvotepladser. Indiens cirka 100 millioner stammefolk har det om muligt endnu vanskeligere. Mange lever i mindre fremkommelige områder med begrænset infrastruktur, hvor underernæring er udbredt. Andre tvangsforflyttes uden kompensation for den jord, de mister.

15 PENGEVIRKE - 1/

16 16 PENGEVIRKE - 1/2015 Helt på bunden af det indiske samfund befinder romaerne sig. Europas romaer kommer faktisk oprindeligt fra netop Indien, hvor man i øvrigt i dag stadig kalder dem gypsies, sigøjnere. Dem er der ikke engang kvoter til, da de ikke opfattes som en del af samfundet. FEM KLASSER PÅ ÉN GANG Der er gratis offentlige skoler for alle, men hvis børnene er så heldige, at læreren overhovedet møder op, er undervisningen de fleste steder ringe. I landsbyerne er det ikke unormalt, at én lærer underviser første til femte klasse på én gang. Og hvis man er kasteløs, er der stor sandsynlighed for, at man på grund af sin families lave status diskrimineres af læreren, som ofte kommer fra en kaste med højere status. Det får mange af de svageste børn til at droppe tidligt ud. DRØMMEN OM EN GOD SKOLE Alle familier håber derfor på at sende mindst ét af deres børn på privatskole. Med privatskole menes der ikke luksus af nogen art. Blot en velfungerende skole med de basale fornødenheder: Gode lærere og brugbart undervisningsmateriale. Det er sådanne private skoler, målrettet de fattigste og mest udsatte børn, som Aktion Børnehjælp samarbejder med lokale indiske NGO er om at drive. Skolerne arbejder løbende på at udvikle deres pædagogik, og de inspirerer de lokale offentlige skoler, så den gode undervisning når ud til endnu flere. Derfor har de ofte flotte navne såsom Drømmeskolen, Idealskolen og Visdomsskolen. Foruden at drive skoler og børnehjem for de mest udsatte, samarbejder organisationen desuden med lokale partnere om workshops, der skal oplyse Indiens marginaliserede borgere om deres rettigheder. FRA KASTE TIL KVALIFIKATIONER Hvor jobmuligheder i det traditionelle kastesystem følger ens kaste, findes der i dag en del jobs, som ingen kaster har patent på. Eksempelvis er det kvalifikationer, der er afgørende for at blive ansat i IT-sektoren, ligesom engelskkundskaber markant øger sandsynligheden for at få et job. Aktion Børnehjælp arbejder derfor på at sikre, at alle børnene i deres projekter får undervisning i IT og engelsk på højt niveau. Organisationen samarbejder desuden med virksomheder, der tilbyder gode jobs og rådgivning til de unge mennesker om deres fremtid. De børn og unge, som er så heldige at gå på en af Aktion Børnehjælps skoler, klarer sig rigtig godt og er efterspurgte på arbejdsmarkedet. Mange er taknemmelige resten af livet og forsøger på forskellig vis at give noget igen til arbejdet for den næste generation af fattige. Lige fra den højtuddannede i storbyen, der sender penge, til den lokale autorickshaw-chauffør, der kører ærinder uden betaling. Aktion Børnehjælp er kunde i Merkur 50 ÅRS JUBILÆUM Aktion Børnehjælp fylder 50 år i Det er muligt at støtte både gennem individuelle fadderskaber og hele projekter. Læs mere på Har du lyst til at samarbejde med Aktion Børnehjælp, for eksempel i forbindelse med jubilæet, så skriv til

17 PENGEVIRKE - 1/2015 TEMA: KORT JORD NYT 17 B FOR BERLIN OG BÆREDYGTIGHED FOTO: LEILA OG ORIGINAL UNVERPACKT KUN TIL LÅNS Gennemsnitligt bliver en boremaskine brugt 13 minutter i løbet af sin levetid. Ud fra en overbevisning om, at det derfor ikke kan betale sig, at hver person skal købe sin egen elektriske boremaskine, har Nikolai Wolfert startet den lille udlånsbutik Leila i Berlin. Og boremaskinen er den mest populære udlånsting i butikken, fortæller han. Med butikken ønsker Nikolai Wolfert at bidrage til et grønnere lokalmiljø. Butikken fungerer som et bibliotek, hvor medlemmene kan låne alt muligt, det eneste de skal gøre er at melde sig ind og indlevere én genstand hver. Du kan låne alt fra vinglas til rygsække, juicemaskiner og altså en elektrisk boremaskine. Efter at Leila åbnede i 2012, er flere fulgt efter i både Berlin, Kiel og Wien. Den deleøkonomiske tendens vokser, og I Danmark har vi blandt UNDGÅ KEMI I BØRNETØJET Tøjindustrien er en af de mest miljøforurenende industrier på verdensplan, og tit er slutproduktet desværre også fyldt med kemikalier. Kun cirka én procent af det bomuld, der produceres på verdensplan, er økologisk, og udvalget af økologisk børnetøj er småt. Ofte kan du dog andet flere delebils-ordninger, By-del.dk og kjolebytte-butikken Resecond. Kilde: The Guardian EMBALLAGE-FRIT SUPERMARKED 16 mio. ton emballage-affald. Så meget genereres af tyskernes dagligvareindkøb. I sommeren 2014 åbnede det første emballage-fri supermarked, Original Unverpackt i Berlin. Her sælges de fleste varer i løs vægt, du medbringer egne beholdere og får vejet af, hvor meget du har købt for. Du kan også købe genbrugsbeholdere i butikken. Frem for at opfordre forbrugerne til at genbruge emballage er tanken helt at undgå den. Projektet er delvist finansieret gennem crowdfunding. bruge musen til at klikke dig uden om tøj fyldt med kemikalier. I webshoppen Little Green People kan du købe 100 procent økologisk tøj til børn fra 0-5 år. En del af tøjet er også Fair Trade produkter. Webshoppen har fokus på både sundheden for dit barn og på miljøet og udvælger derfor nøje deres produkter og gør kun brug af bæredygtige forsendelses- og indpakningsmaterialer. Som en bonusinfo har du hos Little Green People mulighed for at betale med børnepenge. Du kan bestille varer, få dem leveret hurtigt og vente med betaling til de næste børnepenge kommer. Se mere på Littlegreenpeople.dk Little Green People er kunde hos Merkur. VERDENS BEDSTE MÆLKECHOKOLADE Udover to bronzemedaljer vandt Merkur-kunden Friis-Holm Chokolade for anden gang guld ved International Chocolate Awards. 'Bedst i verden bedst for verden' er mottoet, og kakaobønnerne købes for eksempel uden om mellemhandlere direkte fra små mellemamerikanske bønder, hvilket sikrer bonden en tre-fire gange højere pris. Den prisvindende chokolade laves af en enkelt sort kakaobønner for hver plade. For eksempel Johe-kakaobønnen, som Mikkel Friis- Holm smagte sig frem til i Nicaragua og Honduras, hvor firmaets egenproduktion i sin tid kom i gang gennem et Danida-projekt. Fokus er fortsat på produkt, kvalitet og etik frem for bundlinje og profit, lover den danske chokolademager, trods succesen: - Vi vil ikke bygge vores forretningsmodel på ryggen af børne- og slavearbejde i den tredje verden, slår Mikkel Friis-Holm fast. Friis-Holm er medstifter af organisationen Direct Cacao, som arbejder for en mere ligeværdig samhandel med bønderne i den tredje verden. Til foråret flytter produktionen fra Frankrig hjem til Danmark, når Friis-Holm åbner sin egen chokoladefabrik i Hvalsø. FOTO: FRIIS-HOLM CHOKOLADE

18 18 GLOBAL ALLIANCE FOR BANKING ON GLOBAL VALUES ALLIANCE FOR BANKING ON VALUES PENGEVIRKE - 3/2014 Merkur er medstifter af et internationalt netværk af værdibaserede banker. I dag er der 25 banker i netværket fra seks kontinenter, der alle arbejder for at finde bæredygtige løsninger på globale problemer. I denne serie bringer vi i hvert nummer en artikel om en kunde fra en af netværkets banker. Læs mere om GABV på: Medarbejderejet tefabrik i Uganda Mpanga Growers Tea Factory i Uganda ejes af dem, der dyrker teen. Centenary Bank, der ligesom Merkur er medlem af Global Alliance for Banking on Values, har hjulpet med at forbedre indtjeningen. Mpanga Growers Tea Factory er en af fire fabrikker der førhen var ejet af Uganda Tea Growers Corporation. Virksomheden blev oprindeligt grundlagt ved lov i 1966 i kølvandet på Ugandas uafhængighed. Fabrikkerne blev bygget med henblik på at beskytte de små tedyrkeres husmandsinteresser imod konkurrenter, med henblik på at gøre dem til selvejere i fremtiden. I 1995 blev virksomheden privatiseret og husmændene blev opmuntret til at købe andele. Navnet blev ændret til Mpanga Growers Tea Factory A/S, og foretagendet er nu helt igennem ejet af husmænd. Mpanga Growers Tea Factory er en af de førende tedyrkere i Uganda, og producerer te af høj kvalitet til både lokale og internationale markeder. Centenary Bank har spillet en nøglerolle med hensyn til financieringen af foretagendets vækst igennem årene. De har ydet mere end 5,5 millioner kr. i lån, hvilket har resulteret i, at virksomheden har gennemgået en fuldstændig fornyelse af sin fremstillingsproces og fordoblet sin produktion fra tons te om året til Okello James, der er revisor hos virksomheden, mener at væksten skyldes Centenary Banks støtte og hjælpsomme råd: - Vores forhold til dem er rigtig godt, og vi er glade for at være vækstpartnere. Mpanga Growers Tea Factory er hovedindtægtskilde for 800 familier i Kabarole og Kyenjojo distrikterne. Mere end mennesker får deres levebrød fra tefabrikken.

19 PENGEVIRKE CENTENARY BANK - 3/2014 Centenary Banks mål er at tilbyde finansielle ydelser og ikke mindst mikrolån GLOBAL ALLIANCE FOR BANKING ON VALUES 19 til alle i Uganda særligt i landområderne. Banken startede i 1983 og har i dag 1,2 mio indlånskunder og yder lån til kunder. De giver donationer til ungdomsinitiativer, børns helbred og til programmer mod fejlernæring. FOTO: GLOBAL ALLIANCE FOR BANKING ON VALUES MPANGA GROWERS TEA FACTORY ER HOVEDINDTÆGTSKILDE FOR 800 FAMILIER I KABAROLE OG KYENJOJO DISTRIKTERNE. MERE END MENNESKER FÅR DERES LEVEBRØD FRA TEFABRIKKEN.

20 20 NYT FRA MERKUR PENGEVIRKE - 1/2015 GENERALFORSAMLING 2015 VÆR MED TIL AT SÆTTE DIT PRÆG PÅ MERKUR zz Generalforsamlingen er med til at afslutte årets første kvartal, når arrangementet løber af stablen lørdag, den 21. marts på Diamanten i København. Alle andelshavere er stemmeberettigede med hver en stemme, uanset antallet af andele, og ved at møde op en gang om året og bruge din stemmeret, kan du som andelshaver være med til at sætte dit præg på Merkur. Som andelshaver er du med, når årsrapport og vedtægtsændringer skal godkendes, og når der skal vælges medlemmer til repræsentantskabet, som arbejder med at fastholde og udvikle Merkurs idégrundlag og desuden vælger repræsentanter til bestyrelsen. Du kan også som andelshaver stille forslag på lige fod med FOTO: DEN SORTE DIAMAND bestyrelsen og repræsentantskabet. Man behøver ikke at være andelshaver for at deltage på generalforsamlingen, og både den ordinære generalforsamling og det indledende fagseminar er åbent for alle. Temaet for dette års fagseminar er deleøkonomi. Tendensen med at koble behov og allerede eksisterende ressourcer sammen uden om de traditionelle markeder, er stigende, og seminaret ser på de fordele og udfordringer, der ligger i deleøkonomien. Udover Merkurs administrerende direktør Lars Pehrson taler forfatter Claus Skytte om deleøkonomiens muligheder ud fra sin bog om emnet: Skal vi dele? (bogen anmeldes på s. 26). SOLCELLER PÅ TAGET? zz Er du husejer, og overvejer du at etablere solceller, er det måske nu, du skal handle på det. En ny tilskudspulje, som netop er åbnet for ansøgning her i marts, kan lette finansieringen. Puljen er begrænset, og uddeles efter først til mølle princippet, og Merkur har udsendt kundebreve for at oplyse om muligheden. Skulle du ikke have modtaget brev fra Merkur om dette, kan du stadig nå at hive fat i din rådgiver og høre nærmere. Merkur hjælper selvfølgelig gerne med at finansiere omlægning til grøn energi. Se mere på Merkur.dk/nyheder FOTO: WIKIPEDIA.COM NYT OM MEDARBEJDERNE zz 1. januar 2015 fik Merkur en ny chef for investering og pension, Karsten Korreborg, der kommer fra en stilling som firmapensionskonsulent hos Jysk Pension. Karsten Korreborg har tidligere været chef for investering og pension i Farsø Sparekasse. 16. februar 2015 fik Aarhus Afdeling en ny kunderådgiver til private kunder. Anders Tække kommer fra en stilling i Realkredit Danmark i Aarhus, er uddannet i Danske Bank og har arbejdet med bank- og realkreditrådgivning siden Lene Lillelund, København Afdeling har opsagt sin stilling som privatkunderådgiver pr. 31. december 2014 for at starte et job i Nykredit. Bente Toftegaard Kristiansen er stoppet i sit vikariat i serviceteamet i København Afdeling. ANDERS TÆKKE KARSTEN KORREBORG

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp - Hvordan din virksomhed kan gøre en endnu større forskel Hvem er Aktion Børnehjælp? Aktion Børnehjælp har siden 1965 formidlet hjælp til over 100.000 fattige

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE

BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp - Hvordan din virksomhed kan gøre en endnu større forskel Hvem er Aktion Børnehjælp? Aktion Børnehjælp har siden 1965 formidlet hjælp til over 100.000 fattige

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort

FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort Vi er en Godkendt af By FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort Kommunen skal træffe et fair valg Fairtrade By er en del af en samlet kampagne, der inkluderer Fairtrade By, Fairtrade Universitet,

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

DE SYV K PERATIVE PRINCIPPER

DE SYV K PERATIVE PRINCIPPER DE SYV K PERATIVE PRINCIPPER Indledning I 1844 satte en gruppe arbejdere i den engelske by Rochdale sig ned og formulerede syv principper for, hvordan en virksomhed kunne være til nytte både for sig selv

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 2 Tilfredsstillende indtjening, solide økonomiske nøgletal og rekord mange nye kunder i Middelfart

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Jeg anmoder ved fremsendelse af nærværende materiale om et lån fra Holkegårdfonden på 525.000 kr. Formålet med lånet er at sikre ressourcer til at

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Agenda Centeret skal med udgangspunkt i Det bæredygtige Albertslund : - Opmuntre, rådgive og praktisk støtte især borgere og boligområder, men også foreninger,

Læs mere

Konference om solceller på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 31. oktober 2014 v/afdelingsdirektør Søren Thomsen

Konference om solceller på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 31. oktober 2014 v/afdelingsdirektør Søren Thomsen Konference om solceller på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 31. oktober 2014 v/afdelingsdirektør Søren Thomsen Agenda 1: Merkur, Den Almennyttige Andelskasse 2: Klimalån a) energirenovering b)

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Sikkerhed i sparekassen - Fakta om Broager Sparekasse og indskydergarantien

Sikkerhed i sparekassen - Fakta om Broager Sparekasse og indskydergarantien Indskydergaranti Sikkerhed i sparekassen - Fakta om Broager Sparekasse og indskydergarantien Er dine penge i sikkerhed hos os? Den nye indskydergaranti Den 1. oktober 2010 indførtes en permanent forhøjelse

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Referat fra møde i bestyrelsen onsdag den 14. september 2011 hos Carsten og Lis (udsat fra 31. august)

Referat fra møde i bestyrelsen onsdag den 14. september 2011 hos Carsten og Lis (udsat fra 31. august) Referat fra møde i bestyrelsen onsdag den 14. september 2011 hos Carsten og Lis (udsat fra 31. august) Deltagere: Klaus, Carsten, Lis, referent: Lis. Afbud fra Rikke, Karin og Helle 1. Fastsættelse af

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

Ingen forældre. synes, at deres børn skal arbejde

Ingen forældre. synes, at deres børn skal arbejde Interview Heick og Brygmann i Afrika Ingen forældre synes, at deres børn skal arbejde Debatten om børnearbejde er blusset op igen efter en dokumentarfilm om kakaobøndernes levevilkår. Derfor rejste Annette

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer,

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer, Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening Kære Medlemmer, Aarhus, Det er en fornøjelse at kunne sætte jer ind i foreningsåret 2013/2014 set fra et økonomisk perspektiv. Som altid præsenteres her

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Hvem er vi og hvad vil vi? Growing Trees Network er en socialøkonomisk virksomhed, hvis almennyttige formål er plantning

Læs mere

Biodynamisk Forening for livskraft og sundhed i muld, mad og mennesker

Biodynamisk Forening for livskraft og sundhed i muld, mad og mennesker Biodynamisk Forening for livskraft og sundhed i muld, mad og mennesker Noget af det der ikke er plads til at forklare i den lille folder om forskellene på økologisk og biodynamisk jordbrug og fødevarekvalitet

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

VERDENS BØRNS VELFÆRDSORGANISATION. Giv lidt af dig selv - og giv håb til verdens børn

VERDENS BØRNS VELFÆRDSORGANISATION. Giv lidt af dig selv - og giv håb til verdens børn VERDENS BØRNS VELFÆRDSORGANISATION Giv lidt af dig selv - og giv håb til verdens børn Side 2 Kære læser, Vi er tilbage igen i år med anden udgave af VBVO Review, hvor du kan læse om vores projekter fra

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Værd at vide om din bank

Værd at vide om din bank Værd at vide om din bank August 2011 www.sparekassenfaaborg.dk Overskud i 1. halvår 2011 Sparekassen igen i plus Sparekassen Faaborgs regnskab for første halvår af 2011 viser mange positive tendenser.

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

ORDINÆR GENERALFORSAMLING I MERKUR, DEN ALMENNYTTIGE ANDELSKASSE

ORDINÆR GENERALFORSAMLING I MERKUR, DEN ALMENNYTTIGE ANDELSKASSE ORDINÆR GENERALFORSAMLING I MERKUR, DEN ALMENNYTTIGE ANDELSKASSE LØRDAG DEN 21. MARTS 2015 DEN SORTE DIAMANT, SØREN KIERKEGAARDS PLADS 1, 1221 KØBENHAVN K Forud for generalforsamlingen indbyder Merkur

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

SPØRGEKORT ENIG / UENIG

SPØRGEKORT ENIG / UENIG I min familie afleverer vi tomme flasker og dåser i returautomaten i supermarkedet. Hvorfor er det en god idé? Så kan de blive brugt igen og igen, og det er godt for miljøet. Man kalder det closed loop

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere