Folkehjælp. Juni 2011 nr. 96 Udgives af Dansk Folkehjælp. Helt frivilligt

Transkript

1 Folkehjælp Juni 2011 nr. 96 Udgives af Helt frivilligt

2 leder Indhold: Foto: Jan Kjær Leder: Skal frivillige sikre velfærden? 3 på Facebook 4-5 Helt frivilligt 6-9 Rene hænder i Tanzania Kampagne mod omskæring i Somalia Tre år med Taking the Lead Fornem formandspost til Nye ferietilbud for udsatte børn Bliv indsamler ved folketingsvalget Opslagstavlen Det rumler derude i civilsamfundet. EU har udpeget 2011 til Europæisk Frivillighedsår, og en lang række medlemslande lancerer initiativer, som skal sætte fokus på det frivillige arbejde. Socialminister Benedikte Kiær vil arbejde på, at halvdelen af alle danskere udfører frivilligt arbejde i Mange mener, at ministerens vision er for ambitiøs, men lige så mange siger, at den slet ikke er ambitiøs nok. Ja, nogle taler endda om at gøre frivillighed til en pligt, og enkelte går så vidt som til at tale om frivillig social værnepligt. Skal frivillige sikre velfærden? 18 HJÆLP OS AT hjælpe ANDRE Folkehjælp udgives af: Industriparken Holeby Tlf.: post@folkehjaelp.dk folkehjaelp.dk Ansvarshavende og tilrettelæggelse: Klaus Nørlem Deadline for næste nummer: 1. august 2011 Udkommer oktober Forsidefoto: Jan Kjær, unge frivillige i lærer at håndtere tilskadekomne. Layout og tryk: Klausen + Partners A/S Østerfælled Torv 14b 2100 København Ø ISSN: Eftertryk og citater er tilladt med kildeangivelse. Indlæg bragt i Folkehjælp er ikke nødvendigvis sammen faldende med s mening og strategier. I dag arbejder omkring 30 pct. af alle danskere allerede frivilligt, og 22 pct. af dem, der ikke er frivillige, overvejer faktisk at blive det. Inden for vores verden udgør det frivillige sociale arbejde beskedne 6 pct. af alt frivilligt arbejde i Danmark, så der er fortsat meget at komme efter. En årlig frivilligdag EU s Frivillighedsår skal synliggøre den store frivillige indsats. Og som noget helt nyt vil man nu hvert år rive en dag ud af kalenderen i september måned og dedikere den til frivillighed. Frivilligdagen er i år fastlagt til fredag den 30. september, sjovt nok på s mangeårige Mærkedagen. Men EU s Frivillighedsår byder også på en række politiske visioner for, hvorledes det frivillige arbejde i Danmark skal udvikle sig. Ministeren lancerede i slutningen af 2010 en ny Civilsamfundsstrategi, hvor der peges på en række muligheder for, at det frivillige arbejde kan understøtte og supplere fx den sociale indsats i kommunerne. Samtidig er der bud på, hvorledes der på det økonomiske plan kan arbejdes med allian- cer mellem det offentlige, private og de frivillige organisationer. Det skal være let at være frivillig I er vi helt enige i, at vi i samarbejde med staten skal finde støttemuligheder, som skal sikre det rum og de rammer, der gør det muligt at rekruttere og fastholde flere frivillige. Tænk bare, hvad vi i ville kunne løse af frivillige, civilsamfundsnyttige opgaver, hvis vi fik blot en brøkdel af det årlige tilskud, som fx Hjemmeværnet modtager fra den danske stat. Det skal være let og fremkommeligt for den enkelte at yde en indsats, og vi skal være åbne for nye måder at samarbejde på. Men de frivillige skal ikke overtage centrale offentlige kerneopgaver, og der skal være stor fokus på de besparelser, som det danske velfærdssamfund går i møde. Vi skal som frivilligorganisation heller ikke være naive omkring de mange politiske visioner for det frivillige sociale arbejde. Vores holdning er klar: Det offentlige skal lave det, som det offentlige er god til. De frivillige skal lave det, de frivillige er gode til. Men der er behov for et stærkt samarbejde mellem de frivillige og det offentlige, hvor vi kombinerer det bedste fra de to verdener for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende social indsats. Mulighed for belønning Med en nødvendig, politisk ambitiøs målsætning om at flere skal arbejde frivilligt, så må staten også stoppe op og spørge sig selv, om grundlaget er i orden. løser i dag væsentlige sociale problemer. Vi anslår, at staten på det sociale område årligt yder en støtte svarende til 20 pct. af vores aktiviteter. Støtten er ofte øremærket og står ikke mål med ambitionen om, at flere skal arbejde frivilligt. Vi vil pege på nødvendigheden af, at de frivillige sociale organisationer i højere grad skal have mulighed for at belønne deres frivillige. Det er én væsentlig forudsætning, hvis der skal skabes en rimelig platform for det frivillige sociale arbejde på lige fod med frivilligt arbejde inden for andre sektorer, eksempelvis idrættens verden. 2 Mød s ambassadører på de næste sider >> 3

3 på facebook Facebook Tekst: Marianne Kruse-Andersen Grafik: Klausen + Partners A/S Første udkast til Facebook-siden. Den kommer ikke til at se helt sådan ud, men giver en idé om tankerne, opbygningen og elementerne på siden. Bemærk: Telefon- og sms-numre er ikke korrekte og kan ikke benyttes. Det eksakte tidspunkt for, hvornår siden går i luften, kendes endnu ikke, men vi vil informere nærmere herom i Medlemsnyt. være et logo øverst og i forlængelse heraf nogle billeder, der illustrerer vores arbejde. Under dette vil der være en menu til navigation på siden. I midten vil der øverst være en tydelig bjælke, hvor man kan klikke Synes godt om og derved sprede budskabet. Herefter vil der være et stort billede med tekst. Dette vil være et fokusområde eller en kampagne, som vi kører. I perioder, hvor der sker meget, kan der være to fokusområder/ kampagner. Under det store billede vil der være 2x2 billeder/grafik. De vil fungere som links eller genveje til hhv. Støt os, Bliv medlem, Nyhedsbrev og Alt det gør vi. Vær med til at gøre organisationens nye Facebook-side levende og vedkommende. Sociale medier herunder Facebook - vinder stadig mere frem i danskernes hverdag. De er en mulighed for at formidle ens budskab enkelt til mange brugere, hvilket også flere og flere organisationer får øjnene op for. Man kan få øget kendskabsgrad og flere til at støtte op om ens sag ved netop at befinde sig dér, hvor danskerne er. På den baggrund besluttede bestyrelsen i i februar måned, at skal have en officiel og central Facebook-profil. Målet er at udbrede kendskabet til Dansk Folkehjælp, skabe interesse og i sidste ende forhåbentlig også øge antallet af medlemmer og bidragydere. Facebook har vist sig at være et ideelt medie til at skabe en nærværende kontakt til og dialog med mange brugere. Den enkelte bruger bliver grebet af et emne eller en nødsituation og ønsker at hjælpe her og nu. Som organisation er det afgørende at få bidrag og allerhelst faste bidrag, men også små, spontane bidrag er vigtige. Sådan ser Facebooksiden ud Siden vil blive bygget op på traditionel vis, hvor der i venstre side vil Indholdet til Facebook-siden leverer vi, mens Klausen + Partners står for den grafiske udformning. Når en Facebook-side etableres, vil der være mange ønsker til funktionaliteten, men det er vigtigt at understrege, at det ikke er en Facebook-kopi af s hjemmeside, som vi laver. Det skal det heller ikke være. Fokus er at få de informationer og muligheder på siden, som i essensen fortæller, hvem er, hvad vi gør, og hvordan man kan støtte os. Meget vil i starten være grafik og tekst, der linker over til vores eksisterende hjemmeside, hvor vi rent teknisk har mulighed for at redigere indholdet. På sigt kan det være, at der bliver udviklet flere sider på selve Facebook. Spred budskabet Som på alle andre Facebook-sider vil der være en væg, hvor venner kan skrive om, hvad der eksempelvis foregår ude i en lokalafdeling, hvis der er en særlig begivenhed eller måske en artikel i en avis, som man ønsker at dele med andre. Væggen vil også være dér, hvor det er muligt at komme direkte i kontakt med Hovedkontoret. En mulighed, som vi håber, at rigtig mange vil benytte sig af, så siden bliver levende og vedkommende for alle besøgende. Siden skal imidlertid ikke kun være et sted, hvor den enkelte kommunikerer med Hovedkontoret eller om organisationsrelaterede emner. Der vil være et punkt på menuen, der hedder Byttecentralen. Det er brugernes eget univers. Her vil det være muligt uforpligtende at bytte og forære ting væk. Det kan være, at én har en cykel, som han vil af med, en anden vil måske bytte børnetøj eller lignende. Selvom det er brugernes sted, vil vi herfra stadig følge med i, hvad der foregår, så vi sikrer, at al aktivitet er reel og korrekt. Kommunikationen på Facebook vil i sagens natur være uformel, men der skal stadig være en sober tone, da alt indhold uanset type smitter af på billedet af organisationen udadtil. Vi håber, at rigtig mange medlemmer, støtter, fans og venner vil støtte op om siden og være med til at sprede budskabet, så vi kan få en levende, vedkommende og aktiv side. 4 Mike Tramp Hans-Henrik Søndersted-Olsen Kurt Ravn Jakob Kjeldberg >> 5

4 Frivillighedsåret 2011 Helt frivilligt 2011 er udnævnt til EU s år for frivillighed. Folkehjælp har støvet Danmark igennem for at finde fem forskellige frivillige: Morten, Noor, Lisbeth, Peer og Kirsten. De er livsnerven i organisationen. Men hvorfor stiller de op i regn og slud? Hvad får de ud af at bruge weekender og aftener, ferier og fridage på frivilligt arbejde for? Tekst: Jan Kjær Altmuligmanden Førstehjælp, samaritervagter, juleindsamling, organisationsbestyrelse, formand for afdelingen i Vamdrup og ferieophold med både grønlandske børn og danske familier. Ja, det er hele vejen rundt, siger 39-årige procesoperatør Morten Lynggaard Jensen, der må ligge højt på listen på s frivilligbarometer. Sidste år brugte han syv uger alene på forskellige ferieophold og nok ti uger i alt på hele organisationspakken. Hvorfor dog det? Jeg har ikke stiftet familie, og derfor kan jeg bruge al den tid på det, som jeg vil, forklarer Morten. Den unge førstehjælper Tre dages samariterkursus og derefter tre dage med HAT - Håndtering af tilskadekomne. Sådan så påsken ud for 18-årige Noor Ben Rubayaa. Jeg synes bestemt ikke, det er spild af tid at bruge påsken på denne måde. Jeg ser det som noget helt oplagt at bruge i min skolegang. For eksempel når vi har biologi og menneskets anatomi eller førstehjælp ved idræt, forklarer Noor, der går i 2.g på HTX. Førstehjælpskurserne har rykket nogle grænser. Før var jeg meget piget og turde ikke se blod og skader. Det var skræmmende og klamt, men sådan oplever jeg det slet ikke længere, siger hun efter den fjerde dag på kursus i Hillerød sammen med andre unge fra. Det er også sjovt, spændende og udfordrende at møde så mange nye mennesker. Stemningen er god, og selv om vi er forskellige, kan vi nemt snakke sammen og få tiden til at gå. Og vi deler jo samme interesse, og folk er meget ambitiøse. Det gør, at man selv yder en stor indsats for at lære. Noor har kun været medlem af i et halvt år og havde aldrig prøvet førstehjælp, men nu er det det, der trækker. Hun har allerede været med ude som aspirant to gange på samartitervagter, dels ved et løb i Gilleleje og dels ved motocross. Men frivilligt arbejde er ikke første gang. Da jeg for fire år siden var asylansøger, arbejdede jeg på en frivilligcafé i asylcentret, fortæller Noor, der er flygtet fra Irak. I asyllejren så hun frivillige fra andre humanitære organisationer lege med børnene, og det gjorde indtryk. Formålet var at gøre andre mennesker glade. At give asylbørnene en normal hverdag og se, at der sker noget uden for asylcentret. Og Noor vil også andet end førstehjælp i. Ja, til sommer skal jeg være frivillighjælper på ferielejre for udsatte familier. Og så kunne jeg godt finde på at melde mig som indsamler til Folketingsvalget. Tag nu ferielejrene. Man kommer gående, og så dukker et lille barn op og siger: Nej, hvor er det dejligt at være her. Mor og far er meget gladere nu. Eller de grønlandske børn. Dem glemmer jeg aldrig. I Middelfart efter busturen fra lufthavnen løb de hen for at røre et træ. Noget, de aldrig havde set før. Sådanne oplevelser kan ikke gøres op i penge. Man gemmer dem inde i sig selv og tager dem frem mange gange. Morten er især forundret over, hvor meget der kan ske på et ferieophold. Når de kommer, lever de meget i deres egen, lukkede verden. Når man efter en uge ser, hvordan de åbner sig, og hvor positive de bliver, så er det næsten ubeskriveligt. Møder man dem et år efter, fortæller de, at det var det bedste ferieophold, de nogensinde har haft. Det varmer jo langt inde. Morten har været aktiv i, siden han var ti år. Foto: Jan Kjær Min far var medlem af, så jeg er næsten født ind i arbejdet. Som barn blev jeg slæbt rundt til arrangementer, erindrer Morten, for hvem det frivillige arbejde er næsten et kald. Elsk din næste. Det dækker faktisk meget godt. Og man skal ikke skele til, om det er nogen fra Danmark, Grønland eller den tredje verden. Vi er alle lige i mine øjne. Vi er skabt på samme måde, forklarer Morten. Nogle gange møder man modgang i livet. Så er det rart, at andre tænker på en. Det betyder meget, at nogen har overskuddet og kan give en hånd. Foto: Jan Kjær Læs også lederen side 2, og deltag på Frivilligdagen den 30. september. 6 Ernst Trillingsgaard Helle Degn Torben C. Nilsson Hans Jensen 7 >>

5 Frivillighedsåret 2011 Det er Lisbeth th. Foto: PR-foto Eventmageren kroner til ferieophold for udsatte børnefamilier fra Guldborgsund Kommune. Det fik 32-årige Lisbeth Kallsoy og en dynamisk gruppe studerende bestående af hollændere, tyskere, ukrainere, danskere, uzbekere og en halv færing og dansker i kassen ved at kombinere studie med frivilligt arbejde. Lisbeth og de øvrige studerende havde faget Event Management på bachelorstudiet Leisure Management i Nykøbing Falster og skulle i den forbindelse planlægge et arrangement. Vi blev enige om at gøre noget for samfundet i Nykøbing og samtidig hjælpe andre. Vi havde mange organisationer oppe at vende, men syntes, at med ferieprogrammet var den mest interessante. Grunden til det var enkel. Vi talte meget om vores egen situation. Vi synes selv, vi har det godt, men havde hørt, at der var mange med mindre mellem hænderne. Og så er det typisk børnene, det går ud over. Så det startede med at ville samle et lille beløb ind.. Resultatet af deres anstrengelser blev velgørenhedsløbet Løb for et beløb i begyndelsen af april. Vi fik mere end dobbelt så mange penge, som vi havde regnet med. Det var vi rigtig godt tilfredse med. Har det givet lyst til mere frivilligt arbejde? Ja, det har det helt sikkert. Til sommer kan vi komme med ud at se, hvor glade børnene bliver på ferieopholdet. Så kan vi høste frugterne af vores arbejde. Det har været rigtigt godt og sjovt, men også hårdt og lærerigt. Vi er i hvert fald ikke blevet afskrækket. Men man skal have tiden til det. Det er ikke noget, man skal gøre halvhjertet. Superaktiv pensionist Somme tider føles det, som om det er et fuldtidsjob. Sådan siger den 68-årige pensionist Kirsten Lindstrøm, der skønner, at hun i snit bruger 2-3 timer om dagen på det frivillige arbejde for. Ud over at bestride formandsposten i Odense-afdelingen er hun også leder af alle de sociale aktiviteter. Og dem er der mange af. Ikke mindst aktiviteter for handicappede og ældre er et stort hit i Danmarks 3. største by, hvor ca. 30 ud af de 152 medlemmer er aktive frivillige. Det kører fantastisk godt, fortæller Kirsten, der selv står for mange af arrangementerne for de ældre, fx syng sammen og busture til festarrangementer eller friluftsspil. Hvorfor gør I så meget for de ældre og handicappede i Odense? Det har været sådan, så lang tid jeg kan huske. Et slag på tasken så går 70 pct. af arbejdet i afdelingen med ældre og handicappede. Men Kirsten står også for ferier for enlige forsørgere og er samarit på Esbjerg Højskole, når der er ældrehøjskole. Den superaktive frivillige har været med i Dansk Folkehjælp i Odense i 13 år. I sit tidligere arbejdsliv var hun beskæftigelsesvejleder på et plejehjem. Frivillighed som livsstil Det bliver en livsstil. Det er en del af den rygsæk, man bærer rundt på, siger 63-årige Peer Kristjansen, der har mange frivilligjern i ilden. Han er ikke blot med i organisationsbestyrelsen og formand for s afdeling i Køge og deltager i alle aktiviteterne der. Han sidder også med i menighedsråd, provstiudvalg, skolebestyrelse og er formand for den lokale beboerforening. Jeg har altid lavet frivilligt arbejde og startede som spejder og blev siden spejderfører. Det er nok nogle af de gener, jeg har med hjemmefra. Min far var frihedskæmper, og både far og mor var med i Odd Fellow. Foto: Det har ligget i opdragelsen, at kan man hjælpe, så skal man gøre det. Og så får jeg nogle oplevelser ud af det, som jeg aldrig ellers ville have fået. Jeg synes, det er sjovt, spændende og udviklende, for jeg kan godt lide at have med mennesker at gøre, siger Peer, der har en lang karriere bag sig, bl.a. har han været udsendt til Kosova og Albanien for. Nu er han ansat i HK. Det, jeg lavede i terapien, er faktisk det samme, jeg laver nu. På den vis er det lidt morsomt, fortæller Kirsten, der godt ved, hvorfor hun nu arbejder frivilligt. Det er et stort arbejde, men den taknemmelighed og den glæde, som specielt de ældre viser efter et arrangement, giver mig meget. Det er også det, de andre hjælpere siger. Privatfoto Jeg kunne være gået på efterløn som 60-årig, men så længe jeg synes, tingene er sjove, og det er rart at være med i det pulserende liv, vil jeg være med. Køge-afdelingen har 25 medlemmer, men Peer arbejder aktivt på at få flere frivillige ind, ikke mindst unge. Det er især førstehjælp og samaritervagter, der står på programmet, men julehjælp bliver der også plads til. Jeg ved godt, at jeg ikke kan frelse hele verden, men jeg kan gøre et stykke arbejde, og med det kan jeg gøre det bedre 8 for et par eller nogle få mennesker, slutter Peer. Gert Jonassen Mai-Britt Vingsøe Christian Have Stig Elling 9 >>

6 Tanzania Skoleeleverne i landsbyen Kambi ya Faru undervises i god ernæring og hygiejne. Sange, digte og spørgsmål fra læreren er nogle af metoderne. Rene hænder i Tanzania hjælper i tre landsbyer i Karatu-distriktet med at højne hygiejnen og skaffe rent vand. Jan Kjær har haft kameraet med til området med den røde jord tæt på det berømte Ngorongoro-krater og leverer denne billedreportage om dem, der hjælper og dem, der bliver hjulpet. Fakta om MUAVIKA arbejder i Tanzania sammen med organisationen Karatu Development Association, der har eksisteret siden Hygiejne- og sanitetsprojektet MUAVIKA skal styrke landsbyboernes viden om hygiejne, og der skal laves lavteknologiske latriner og regnvandstanke. Træning af skoleelever og landsbyboere står i centrum for projektet, der løber over 18 måneder og støttes af en bevilling på kr. fra Projektrådgivningen. Let at gøre rent og med vand til at vaske hænder i bagefter. Det højner hygiejnen og mindsker maveinfektioner og andre sygdomme hos eleverne. Tønder med rent vand til at drikke og vaske hænder i er skaffet til veje af. 10 Camilla Martin Frans Rasmussen Annette Heick Christine Antorini Vibeke Hartkorn 11

7 Tanzania Agripina fra Karatu Development Association (tv), Lotte fra (th) og tre medlemmer af sundhedskomitéen i Kambi ya Faru er med til at føre hygiejne- og sanitetsprojektet ud i livet. Vi støtter. De gør et stort arbejde både ude og hjemme for mennesker i nød. Læs også Folkehjælp 94 side 22-23, hvor s frivillige Lotte Juul Mikkelsen fortæller om sine oplevelser med MUAVIKA-projektet. Medlemstur til fantastiske Tanzania Se s udviklingsarbejde med egne øjne og få enestående oplevelser i tre af Tanzanias berømte dyreparker. inviterer medlemmerne på en 11 dages tur med 8 overnatninger i Tanzania. Tidspunkt: Turen foregår i perioden omkring efterårsferien oktober er altid med på vore kongresser og andre arrangementer. er - som vi - en serviceorganisation i CENTRUM! I Karatu-distriktet ved det verdensberømte Ngorongorokrater arbejder vi i tre landsbyer med at forbedre hygiejnen og skaffe rent vand. Udover at besøge vores samarbejdspartner Karatu Development Association og landsbyerne, vil vi med firhjulstrukne safaribiler køre rundt blandt giraffer, løver og elefanter i to af de flotte nationalparker i nærheden og selvfølgelig Ngorongoro-krateret. Derudover vil der være besøg hos lokale håndværkere, landmænd, familier, kirker, markeder og museer i og omkring byerne Karatu og Arusha. Pris: Ca kr. inklusiv fly fra København, overnatning i dobbeltværelser i Arusha og Karatu, transport, fuld forplejning, entré til naturparkerne og de forskellige besøg. Vaccinationer, forsikringer, visum, lommepenge, drikkevarer og drikkepenge er ikke inkluderet. Hele programmet og en udførlig beskrivelse kan findes på Yderligere information hos Jan Kjær på Forhåndstilkendegivelse hurtigst muligt på post@folkehjælp.dk og senest 1. juli, da billetter skal reserveres. Serviceforbundet Uppsalagade København Ø Tlf Telefax Prisen er baseret på en dollarkurs på 5,5 kr. Store udsving 12 Guide på turen er Tanzania-ekspert, journalist og forfatter Jan Kjær fra Better-World.dk. i kursen vil påvirke prisen. Det samme vil store udsving i flypriserne. 13

8 somalia Tekst og fotos: Allan Vokstrup, s internationale afdeling Kampagne mod omskæring af piger i Somalia Efter flere års forarbejde sætter og to somali-organisaioner nu aktiviteter i gang for at få Puntlands befolkning til at forlade den umenneskelige og skadelige praksis med at omskære sine døtre. I Somalia er det stadig udbredt, at unge piger bliver omskåret. Alt efter typen af omskæring har overgrebet livslange sundhedsmæssige konsekvenser for den enkelte kvinde og sociale og økonomiske omkostninger for hele det somaliske samfund. Omkring 50 kvinder og mænd lytter til indlæg under åbningskonferencen, der markerer starten på kampagnen mod omskæring. 3 spørgsmål til Allan Vokstrup Der har gennem årene været mange forskellige initiativer til at bekæmpe den kvindelige omskæring, men uden den store effekt. og vores to partnere Puntland Aid Service (PAS) og KAALO har derfor valgt at samarbejde med Puntland State University om at lave en kortlægning af initiativer og en erfaringsopsamling, som danner baggrund for vores aktiviteter. Rapporten viser, at det stadig er en udbredt opfattelse i befolkningen, at omskæring er krævet af Islam, hvilket ikke er korrekt. Der hersker også det sociale pres, at en pige skal være omskåret for at blive gift. Landbefolkning og nomader Hvor man tidligere næsten over én kam har lavet oplysningskampagner rettet mod kvinderne, har og partnerne PAS og KAALO valgt at arbejde med fire fokusgrupper: en gruppe bestående af mødre og unge kvinder; en med de kvinder, der omskærer; en gruppe af mandlige og kvindelige rollemodeller, og en gruppe bestående af imamer og lokale ledere. Man taler i dag mere åbent om omskæring af piger i Somalia. Arbejdet i fokusgrupperne skal lede hen mod en lokalt forankret kampagne, der som et pilotprojekt forventes at løbe af stablen i starten af Efter pilotprojektet er evalueret, skal der laves en massiv kampagne rettet imod landbefolkningen og nomaderne. Et sikrere Puntland Et andet formål er at styrke samarbejdet mellem civilsamfundet i Dan- mark og civilsamfundet i det skrøbelige Puntland for at gøre stedet mere sikkert. Et sted, hvor den enkelte borger har indflydelse på sin egen situation og kan tage del i udviklingen. De somaliske organisationer i Danmark, som også kan kaldes diasporaorganisationer, spiller en vigtig rolle i begge civilsamfund. Samarbejdet skal også være med til at styrke disse organisationer. Af Jan Kjær Hvor åbent kan der tales om omskæring i Somalia? En af effekterne af de mange oplysningskampagner er, at det ikke er så tabubelagt længere. Man kan tage debatten i det offentlige rum. Det er en diskussion, der også fremmes af myndighederne, der gerne ser denne praksis forsvinde. Det gør det nemmere at diskutere det, men det gør det absolut ikke nemmere at ændre adfærden. Mine erfaringer er, at kvinder taler meget åbent om sundhedsmæssige og andre problemer, som er afledt af omskæringen. Paradokset er, at det på trods af den viden kun er få af dem, der vil undlade at lade deres egne døtre omskære. Når man spørger dem hvorfor, så siger de, at de er bange for det omgivende samfund og det kulturelle pres. Nogle af dem, der lægger hårdest pres, er ældre kvinder som bedstemødre, tanter og andre slægtninge. Hvordan kan vi overhovedet arbejde i et USIK - kert område som Puntland? har jo qua sin historie valgt at arbejde i skrøbelige stater under usikre forhold. Det har vi gjort i Afghanistan i mere end 27 arbejder sammen med den somaliske diasporaorganisation PAS og KAALO, som er en af Puntlands største og mest erfarne humanitære udviklingsorganisationer. Partnerskabsinitiativet kom i stand på initiativ af Puntland Aid Service, der henvendte sig til os. I aktiviteterne arbejdes der tæt sammen med Ministeriet for kvindeanliggender og udvikling. Partnerskabsaktiviteterne støttes økonomisk af Projektrådgivningen, som administrerer Danida-midler til styrkelse af civilsamfundet. år. Det har vi en vis erfaring i. Vi har valgt Somalia, fordi vi med det mandat og de erfaringer, vi har, vil kunne gøre en forskel. Vi vil kunne have et langsigtet engagement. Det kræver selvfølgelig, at man tilrettelægger sit arbejde efter, at det er under skrøbelige forhold. Sikkerhed i forhold til forsyningssikkerhed, personlig sikkerhed og kvalitetssikring er store udfordringer. Der mener vi, at vi kan bygge på erfaringerne fra Afghanistan. Selv om det er forskelligt, er der en række fællestræk, vi som organisation er gearet til. Hvordan er det at være i Puntland? Det er en underlig fornemmelse, fordi det er et krav fra myndighederne, at jeg har bevæbnet livvagt med. Det vanskeliggør mit eget personlige beslutningsmønster for at kunne bevæge mig. Folk hilser, men jeg bevæger mig ikke til fods. Der er en interesse og en imødekommenhed til møderne, eller når jeg får et måltid mad eller en kop kaffe, men folk falder ikke om af benovelse

9 Klik ind på folkehjaelp.dk/bidrag og støt vores arbejde! Få hjælp hvis du bliver mobbet på jobbet HK arbejder for at skabe et godt arbejdsmiljø. Hvis du er medlem af HK, hjælper vi med at løse problemer som mobning, sexchikane eller stress. Og gerne i samarbejde med både kolleger og arbejdsgiver. Meld dig ind i HK hk.dk/fordele HK hjælper dig med at gøre din arbejdsplads bedre HK_Fordel_ann_210x148_4-Mobbet.indd 1 04/01/ Bliv støttemedlem Vi hjælper mennesker i nød både i Danmark og ude i verden Uden din hjælp kan vi ikke arbejde. Bliv derfor støttemedlem hos. Det koster kun 250 kr. om året, og så hjælper du mennesker i nød overalt. Dit medlemskab gør en forskel for et menneske i nød som hér efter jordskælvet i Haiti. til post@folkehjaelp.dk eller skriv til, Industriparken 4, 4960 Holeby med oplysning om navn og adresse og helst telefonnummer ring Genoplivning Du kan tilmelde dig som støttemedlem på følgende måde: Som støttemedlem gør du en god gerning. online på under Bliv medlem (støttemedlem) Tak for din støtte! Gør en forskel og hjælp Sammen kan vi for kr. hjælpe en familie med et nødhus, for kr. med et toilet, for 500 kr. med senge og for 100 kr. med grydesæt. Manikiner Hjertestartere 16 17

10 taking the lead Nu ser jeg frem til at tage til USA i sommerferien og lære om frivillighed dér. Snuse lidt til det internationale. Det bliver rigtig fedt. Sportscamp, uddannelses- og virksomhedsmesse, virksomhedspraktik, frivilligt arbejde, tur til USA. Hvordan har de elementer fungeret? Tre år i førertrøjen Integrationsprojektet Taking the Lead, hvor unge med anden etnisk baggrund uddannes som rollemodeller og aktive medborgere, synger på sidste vers. Folkehjælp har talt med nogle af hovedpersonerne. Tekst: Jan Kjær. Fotos:, Jan Kjær og Linda Johansen Integration på hovedet. Se ressourcer i etniske unge. Medborgere og rollemodeller. Det var nogle af nøgleordene for projektet Taking the Lead, da det så dagens lys for tre år siden. To hold med hver 60 unge har allerede været igennem det etårige forløb, og det tredje og sidste er ved at være færdigt. Alt i alt 180 unge har dermed været igennem Taking the Lead. Det at blive en god leder har været en del af hele processen, og to af holdene har yderligere været så heldige at få en tur til USA. Selv om projektet formelt ophører, lever det videre. Ikke bare i mennesket Lotfi, men også i de mange frivillige aktiviteter rundt om i Danmark, som de unge er med til at sætte i gang eller understøtte. Har allerede fået en elevplads i Alka Forsikring - med lidt hjælp fra organisationens formand. Man lærer sig selv bedre at kende gennem Taking the Lead, og de problemer, man har, får man simpelthen løst. Det er et redskab, man kan bruge. Hvad har du fået ud af Taking the Lead? Faisal Khiljee (i midten) har i tre år som leder af Taking the Lead sørget for god stemning og energi. Jeg har også lært, hvordan man kan prøve sin viden af. Før var jeg lidt genert over at holde oplæg. I dag stiller jeg mig bare op uden nogen problemer. Nu er jeg rollemodel. Det betyder, at jeg det andet år i Taking the Lead har fået mere ansvar for fx dialoggrupper og aften- og morgenvagter, da den nye årgang var på sportscamp på Gerlev. Hvordan har du det med, at projektet slutter? Det er ret trist. For mig har det nu varet to år, som har været meget lærerige. Det har givet mig gejsten til at være med til at lave nogle spændende ting. Lige nu er jeg i gang med at planlægge ferieaktiviteter for asylbørn for. Der er også et ferieophold for enlige forsørgere, som jeg står for. Derudover har jeg været frivillig i en klub for unge. Jeg synes Taking the Lead har indeholdt lige nøjagtig det, det skulle. Det hele hang bare sammen, og alt det lovede er blevet overholdt. Projektleder Faisal Faisal Majeed Khiljee har været projektets tovholder gennem alle de tre år. Jeg synes, Taking the Lead er lykkedes bedre end forventet. Hvert år er der opnået gode resultater og vi har samtidig udviklet os for hvert år, der er gået. Jeg synes, der har været en rigtig god tråd i hele forløbet. Sportscampen inspirerer til at gå videre med projektet. På uddannelsesmessen har der været mere fagligt indhold, hvilket de bagefter har kunnet gå ud og bruge i deres hverdag. Bagefter får de nemlig lov at komme i praktik og blive aktive i frivilligt arbejde. Det er obligatorisk. Ind imellem kommer de unge til individuelle samtaler. En coaching, hvor man får vurderet deres målsætning for at være med i projektet og deres fremtidige ønsker, hvor vi kan hjælpe dem på vej. Hvilke øjeblikke husker du bedst? At det har rykket? Jeg arbejdede hårdt med første års rollemodeller, og jeg følte rigtig, at det rykkede, da jeg så, hvordan de tog ansvar som frivillige i projektet, og hvor meget de voksede på et år. Denne udvikling blev meget synlig under USA-turen, hvor de overraskede mig med deres argumentation. Samtidig var de blevet en stærk og homogen gruppe. Dernæst til di- 18 Og det har gjort den berømte forskel at kunne trække i førertrøjen. 19-årige Lotfi Attia fra 2. årgang siger det kort og godt: Det største ved Taking the Lead er, at det har udviklet mig som menneske. Lotfi har ligesom de 179 andre deltagere kunnet hoppe rundt mellem de tre hjørnestene i projektet: En sportscamp af en uges varighed på Gerlev Højskole med fysiske udfoldelser, der skulle ryste gruppen sammen; en uddannelses- og foreningsmesse med efterfølgende praktik; og aktiv som frivillig i Foreningsdanmark. Som kronen på værket er Taking the Lead ved at blive en eksportartikel. Natasha, Aida og Yasmin fra 3. hold forsøger at overføre konceptet til Sydafrika. Unge fra Tumaholes sorte township skal også mærke, hvordan det føles at tage førertrøjen. Rollemodel Waled 18-årige Waled Hakim fra Taking the Leads anden årgang er i dag en meget aktiv frivillig i. Waled er født og opvokset i Danmark, men familien stammer fra Egypten. Han bor på Nørrebro og er i gang med at afslutte Handelsskole HG. Waled Hakim fra Taking the Lead Jeg er blevet mere selvsikker og er i stand til se tingene fra forskellige perspektiver. Jeg har oplevet så meget, som jeg ellers ikke ville have oplevet, fx praktik i militæret. Det foregår ikke på den måde i folkeskolen. Jeg har også fået et større netværk, som jeg kan bruge på mange måder, eksempelvis hvis jeg vil studere videre. Jeg kender fx mennesker i kommunen, der kan guide mig videre. Hvad har været mest spændende? Uddannelses- og foreningsmessen, så afgjort! Der var gang i den både fagligt og praktisk. Sportscampen var mere en smagsprøve. På messen gik man i dybden og lærte meget mere om frivillighed. Jeg havde slet ikke forestillet mig at være frivillig overhovedet, inden jeg startede i Taking the Lead. 19

11 taking the lead plomceremonierne på Ekstra Bladet, hvor man ser, hvor mange unge der er kommet videre med at blive aktive medborgere. Det har været nogle af de store oplevelser. Hvad har været den største succes? Den største succes ved projektet er de mange delprojekter, der er kommet ud af det. Her er de unge selv primus motorer og bidrager aktivt i det danske samfund. På den måde blomstrer det. Hvad har været det sværeste? Nogle gange har der været for mange kokke i projektet. Det har været det sværeste, men det har på samme tid været styrken, at der har været så mange forskellige personer ind over. Der har også været rigtig mange bolde i luften, og mange ting skulle nås på kort tid, men ressourcerne har været begrænsede. Formand Christian PR-eksperten Christian Have er formand for bestyrelsen i Taking the Lead og ambassadør for. Foto: PR-foto Der er mange, der har gjort et fantastisk stykke arbejde og har del i at gøre Taking the Lead til den succes, jeg synes, det er. Tre år med Taking the Lead. Hvad har det givet? De mange unge, som er kørt igennem Taking the Lead, har bevist, at der ligger et kæmpe potentiale. Der blev jo på forhånd stillet visse spørgsmål: Vil de tage et ansvar? Vil de påtage sig en lederrolle? Det vil de gerne - hvis ellers man kan facilitere viden og kompetence og dele det med dem. Og så skal man inspirere dem. Hvor har det rykket mest? Det mest spændende ved dette projekt er, at man går efter lederpotentiale. Man taler ellers altid om, hvor vi kan redde nogle mennesker, der er i nød. Her har det drejet sig om at få et potentiale til at spire og vokse, så de unge selv kan gå ud og hjælpe. Derfor vil jeg kalde dette projekt for et bæredygtigt socialt projekt. Og svaghederne? Svagheden er, at det er et projekt med en tidsmæssig begrænsning. At bevillingen løber ud. For det er begyndelsen på en måde at tænke og agere på, som er den rigtige i samfundet lige nu. Projektet ligger lige der, hvor det skal. Hvad husker du bedst? Jeg skulle holde oplæg for de unge om formidling, kommunikation, medier og at brande sig selv. Da jeg så var færdig, var der en af de unge, der sagde: Når du nu snakker om at være et godt eksempel, en rollemodel, må vi så komme til dig og få gode råd? Vil du give en halv time til at være mentor? De ringede mit kontor ned, og der kom unge de næste uger. De ville afprøve mig. Ville jeg selv gøre det, som de skulle? Jeg fik lov til at smage min egen medicin i dette projekt, og det er nøjagtig sådan, det skal være. Hvad betyder sådan et projekt for? Jeg synes, det er et meget meningsfuldt projekt. Det har klædt Dansk Folkehjælp at være med - og være igangsætter. Når man senere kigger tilbage, vil og de andre samarbejdspartnere kunne være stolte af det og se på det med glæde. Og forhåbentlig fortsætte med at inspirere andre til at forløse det potentiale, der er hos alle, uanset hvor de befinder sig på samfundets rangstige. Når bare de får chancen. Fakta om Taking the Lead Taking the Lead er et samarbejde mellem Integration og Fritid i Københavns Kommune, den Amerikanske Ambassade i Danmark, Gerlev Idrætshøjskole, United Hearts Fonden, Ekstra Bladet (som medie partner) og som sekretariat. Projektet har fået støtte fra United Hearts Fonden og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. En mindre pulje er kommet fra Integration og Fritid i Københavns kommune. Turen til USA betales af Den Amerikanske Ambassade. Første diplomoverrækkelse til unge deltagere i Taking the Lead. Foto: Linda Johansen, Ekstra Bladet 20 21

12 Fornem formandspost Dansk Førstehjælpsråd består af Beredskabsstyrelsen, Beredskabsforbundet, Dansk Røde Kors, Falcks Redningskorps, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Forsvarets Sundhedstjeneste og. Tekst og fotos: Jan Kjær Thomas har i mere end halvdelen af sit liv været aktiv førstehjælper. Thomas Egesborg Pedersen (th) boltrer sig som en fisk i vandet, når han underviser i førstehjælp. Fornem formandspost til Vores egen næstformand Thomas Egesborg Pedersen sætter sig for bordenden i Dansk Førstehjælpsråd. Det er en sand førstehjælpsildsjæl, der nu kan sætte sig i formandsstolen i Dansk Førstehjælpsråd. Thomas Egesborg Pedersen har i mere end halvdelen af sit 36-årige liv beskæftiget sig med kunsten at kunne redde menneskeliv. Og han er helt vild med førstehjælp. Det er nærmest min lidenskab. Jeg synes, det er fascinerede, at almindelige mennesker med nogle ganske få håndgreb og ganske få timers uddannelse i ryggen kan gøre forskellen på, om personen er i live eller ej, når ambulancen kommer. Det er da fantastisk, fortæller Thomas, der er uddannet førstehjælpsinstruktør, holder utallige kurser og tillige er s konsulent på området. Sikre kvalitet i førstehjælpen Dansk Førstehjælpsråd med dets syv medlemmer skal sikre god kvalitet i førstehjælpen i Danmark og desuden rådgive myndigheder og ministerier. Hidtil har dansk Folkehjælps formand Ib Jensen siddet som menigt medlem af rådet, der siden oprettelsen i 1996 har haft Beredskabsstyrelsen som formand. Det er den ordning, der nu laves om på, efter at Falck mente, at en af frivillighedsorganisationerne skulle have formandsposten. Valget faldt på Dansk Folkehjælp uden modkandidater. Den nye formand Thomas Egesborg Pedersen har tidligere siddet i et af rådets stående udvalg, nemlig Uddannelsesudvalget. Ingen løftet pegefinger Hvad vil den nye formand gerne rykke ved? Der er ingen grund til at revolutionere det hele. Men jeg synes, at rådet i langt højere grad skal positionere sig i forhold til førstehjælpsdebatten i Danmark. Når der er debatter om førstehjælp, sker det typisk på grund af tragiske begivenheder. Her skal det være rådet, der er på banen med markeringer af, hvilke standarder der er brug for på området og ikke så meget de enkelte organisationer. Formanden ser også en kæmpe opgave i at få danskerne til ikke nødvendigvis at blive bedre til førstehjælp, men til at handle, når der sker noget. Derfor vil han kigge på pædagogikken i førstehjælpsuddannelsen. Vi skal have dette vigtige budskab frem: Det eneste, man kan gøre forkert, er ikke at gøre noget. Måske husker man ikke 100 pct., når man står derude ved ulykken, men kun 85 pct. Det er stadig langt bedre end nul pct., siger Thomas. Han mener, at førstehjælpsuddannelsen har haft en tendens til at været præget af en løftet pegefinger. Jeg frygter lidt, at nogle kursister i dag kan gå hjem efter et kursus med den opfattelse, at hvis ikke du kan gøre det 100 pct., risikerer du at gøre mere skade end gavn. Unikt at konkurrenter samarbejder En anden af udfordringerne i Dansk Førstehjælpsråd for den nye formand er samarbejdet organisationerne imellem. I virkeligheden er rådet unikt. For dybest set er organisationerne konkurrenter, da førstehjælp jo også betyder en indtjening for organisationerne. Men i Dansk Førstehjælpsråd sætter konkurrenter sig sammen for at skabe højere standard på området. Hvad får Dansk Folkehjælp ud af det? Vi får markeret, at vi er en af de seriøse førstehjælpsorganisationer. Det var os, der blev peget på, da der skulle vælges ny formand. Der er en accept fra de andre organisationer af, at er en af de store inden for området. At give os førertrøjen, og lade os lede dem. Formandsposten betyder også, at sekretariatet flyttes fra Beredskabsstyrelsen til. Det giver rigtig god mening og energi, at sekretariat og formandspost ligger samme sted. Rent logistisk gør det også bare tingene meget, meget nemmere, forklarer Thomas. Ti års bestyrelsesarbejde Thomas har været førstehjælpsinstruktør siden 1995 og samarit siden Han har 20 års jubilæum i. I 1991 tog jeg mit første førstehjælpskursus i forbindelse med frivilligt arbejde i en handicapforening. Der gik ikke mange år, inden jeg syntes, førstehjælp var så spændende, at jeg droppede det frivillige handicaparbejde og brugte al min fritid på førstehjælpen, erindrer Thomas. I knap ti år har han siddet i bestyrelsen i, heraf de fire som næstformand. Ud over det frivillige bestyrelsesarbejde er han stadig frivillig i Odense Afdeling, hvor fokus er ja rigtigt gættet førstehjælp. Så ofte det kan lade sig gøre, tager jeg ud som samarit til fx fodboldkampe og motocross, siger Dansk Førstehjælpsråds nye formand. Thomas er egentlig uddannet som isenkræmmer. Det kan føre til meget, bare man forlader det i tide, slutter den nye formand

13 Feriehjælp Nye ferietilbud for udsatte børn giver sårbare og udsatte børn en ny mulighed for at få sjove ferieoplevelser og danne netværk. Sund levevis og motion står også på menuen. har i mange år tilbudt sårbare og udsatte børn gode og indholdsrige ferieophold i skolesommerferien, ligesom andre målgrupper udsatte familier, enlige forsørgere og ensomme ældre - har nydt godt af at komme på en uges ferie med alt betalt. I de foregående år er børnene blevet samlet fra hele landet på de forskellige ferieophold. De nye ferier sigter på børn mellem mellem 6 og 16 år. Men i år har vi ændret konceptet for ferier for sårbare og udsatte børn, siger Lene Sletved, der er leder af s National Afdeling. Ønsket er, at ferieopholdet også skal danne basis for opbygning af det enkelte barns netværk. Vi tilbyder derfor kommunerne, at femten børn fra den samme kommune kan komme på en uges ferie i Vingstedcentret sammen med fem frivillige og en fagperson for eksempel en lærer eller en pædagog, forklarer Lene Sletved. Sjov, aktiv og sund uge Vingstedcentret i Vejle Ådal har de perfekte rammer for aktiv ferie, og sammen med centrets aktivitetsmedarbejdere vil de frivillige fra sikre børnene en sjov, aktiv og sund uge. Nye netværk skal dannes, når børnene i sommerferien mødes på Vingstedcentret. har altid vægtet, at børnene får en sommerferieoplevelse, der er værd at fortælle om i kammeratskabskredsen. Og i år vil vi derudover også inspirere til en sundere levevis, hvor det at røre sig og spise sund mad bliver en naturlig del af at holde ferie og have det rart med hinanden. De frivillige hjælpere søges derfor i gruppen af unge mennesker, der selv synes, det er sjovt at boltre sig i naturen og dyrke alle sportsdisciplinerne i Vingstedcentret. De unge frivillige skal være rollemodeller for børnene, og det vil være rigtig godt, hvis de frivillige hjælpere kommer fra den samme kommune som børnene, forklarer Lene Sletved. Børn mellem 6 og 14 år Det er fortsat den enkelte kommune, der visiterer børnene, og børnene skal være mellem 6 og 14 år. Kommunen kan vælge at visitere børn fra et bestemt boligområde eller for eksempel børn, der har den samme Bliv frivillig Vil du gerne være med som frivillig hjælper for de udsatte børn, så henvend dig på hovedkontoret i Holeby på tlf problematik. Nogle kommuner vil gerne selv vælge fagpersonen, der tilknyttes den enkelte gruppe og på den måde fra kommunalt hold være med til at sikre det efterfølgende netværksopbyggende arbejde. Drømmen må være, at den 14-årige lømmel, der er med på et af Dansk Folkehjælps ferieophold i år, om fem år selv er med som frivillig hjælper på et ferieophold for sårbare og udsatte børn fra den by, han selv bor i, slutter Lene Sletved. w w w. s l. d k En særlig støtte Solidaritet med svage og udsatte grupper, både i Danmark og internationalt. Det er kodeordene for den indsats, som yder og har ydet igennem mere end 95 år. For Socialpædagogerne betyder solidaritet især at holde sammen de svage og med de udsatte. Derfor støtter vi. De medlemmer af Socialpædagogerne arbejder hver dag sammen med børn, unge og voksne, der har særligt behov for støtte i form af professionel omsorg - og solidaritet

14 Meld dig som indsamler Når valget kommer Børn må ikke stemme, men på s ferier får de lov til at sætte bolden i krydset. Foto: Morten Lynggaard Jensen Meld dig som indsamler ved folketingsvalget 2011 og hjælp de børn, der ikke har noget valg. Senest den 13. november 2011 skal der afholdes folketingsvalg, og vil som ved tidligere valg samle ind ved valgstederne. Denne gang er det til fordel for vores arbejde for at sikre bedre vilkår for udsatte og omsorgssvigtede børn. dagen, søger råd og vejledning og - ikke mindst - finder ud af, at andre er i samme båd, forklarer generalsekretær Klaus Nørlem. Vi er allerede nu i gang med at planlægge valgindsamlingen, og vi får brug for din hjælp. Kan du afse tre timer af din tid, og vil du gerne samle ind til et godt formål, så meld dig sitive påvirkninger, som sådanne fællesoplevelser kan give. Fraværet heraf beskrives af mange børn som et stort afsavn. Sårbare børn oplever social eksklusion med deraf følgende ensomhed og isolation. s frivillige indsats for udsatte og omsorgsvigtede børn rækker endnu længere. 26 enten online på eller ved til post@folkehjaelp.dk eller ved at udfylde og sende nedenstående kupon til, Industriparken 4, 4960 Holeby børn lever i fattigdom Danske børn hører til de mest privilegerede i verden, men alligevel har mange børn det svært. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skønner, at børn i Danmark bor i familier, der lever under fattigdomsgrænsen og dermed har svært ved at deltage i sociale aktiviteter eller komme på ferie. I takt med mange familiers fastlåsning i fattigdommen bliver der større og større behov for, at børn og unge fra fattige familier får mulighed for et frisk pust væk fra en belastende hverdag, forklarer generalsekretær i, Klaus Nørlem. Han fortsætter: Mange børn i fattige familier oplever i langt mindre grad end deres jævnaldrende at holde fødselsdag for deres kammerater og at komme på udflugt til f.eks. forlystelsesparker, i skoven eller på ferie med familien. Det betyder, at disse børn stort set aldrig får fællesoplevelser sammen med deres kammerater og familie. De får ikke de po- Nærhed og omsorg Siden 1944 har hjulpet udsatte børn ved at sende dem på ferieophold. Og behovet bliver stadig større. I 2010 oplevede Vi sætter sund livsstil, motion og kostvaner på dagsordnen. Vi stimulerer børnenes fritidsinteresser, tilbyder lektiehjælp, arrangerer forskellige endagsarrangementer med spændende oplevelser eller giver dem en voksen ven igennem vores projekt Bedste Ven, slutter Klaus Nørlem. en stigning på mere end 50 pct. i antallet af henvendelser om feriehjælp. s børneprogram arbejder med OMSORGSSVIGT og SOCIAL UDSATHED. For at sikre et antal socialt udsatte og et antal omsorgssvigtede børn en god og positiv oplevelse gennemfører Dansk Folkehjælp børneferier vel vidende, at disse børns problemer ikke løses med et ferieophold. Målet er også at give børnene et pusterum og muligheden for at profitere af de spidskompetencer, som Dansk Folkehjælps frivillige har tilegnet sig, nemlig nærhed og omsorg begreber, som har meget stor betydning for et barns positive udvikling. Netværk arbejder også på at bryde ensomheden og isolationen og give såvel børn som voksne succesoplevelser. Vi skaber netværk, hvor både børn og voksne mødes om succesoplevelser, har mulighed for at drøfte de problemer, som optager dem i hver- Jeg vil gerne være indsamler ved folketingsvalget 2011: (Din tilmelding er ikke bindende du vil blive kontaktet, når datoen for valg offentliggøres) Navn Adresse Telefon (helst mobil) Telefon på arbejde Eventuelle bemærkninger Foto: Giv dit bidrag til et godt samspil mellem børn og voksne. Foto: Morten Lynggaard Jensen

15 Afdelingerne Midt- og vestsjælland afdeling Tlf Nordals afdeling Tlf vojens afdeling Tlf Kan du stave til solidaritet? Horsens Afdeling Vejen afdeling Vamdrup afdeling Tlf Tlf Tlf Hjørring afdeling Tlf MARIAGERFJORD afdeling Tlf Brønderslev afdeling Tlf Dansk Metal støtter og projekter, der giver bedre forhold for arbejdere rundt om i verden Se mere om fagforeningen for dig, der arbejder med it, teknik og mekanik på danskmetal.dk Grindsted Billund ølgod afdeling Korsør - skælskør afdeling Vesthimmerlands afdeling Tlf Tlf Tlf Haderslev afdeling Tlf holstebro afdeling Tlf Nakskov-Lolland afdeling Tlf Herning afdeling Tlf århus afdeling Tlf Odense afdeling Tlf

16 Malerforbundet i Danmark Solidaritet lokalt - nationalt & internationalt Mogens Pedersen kunderådgiver, Sønderborg Nej til jobudsalg! Den danske fødevarebranche mister tusindvis af job. Arbejdet flyttes syd for grænsen og overtages af arbejdere fra Central- og Østeuropa. De ansættes midlertidigt til lønninger langt under hvad der ellers er sædvanligt i både Danmark og Tyskland. Denne sociale dumping skal der sættes en stopper for. Det kræver samarbejde i fagbevægelsen også på tværs af landegrænserne. Det kræver en indsats af politikerne. God rådgivning bygger på åbenhed Herhjemme og i EU. Nej til løndumping! fagforening for ansatte i fødevarebranchen. I Arbejdernes Landsbank fokuserer vi på det, der er værdifuldt for vores kunder. Derfor handler god rådgivning om, at være åben over for hvad rigdom er for dig. Kom ind og hør mere over en kop kaffe eller klik ind på al-bank.dk

17 opslagstavlen har fået endnu en lokalafdeling i Grønland nemlig i Sisimiut, øens næststørste kommune med indbyggere. Hermed øger endnu en gang organisationens engagement for de udsatte grønlandske børn. Den nye lokalforening skal arbejde med de samme frivillige sociale aktiviteter, som organisationens øvrige afdelinger er engageret i. Især de udsatte børn vil der fra starten være fokus på, og det er målet, at der allerede i år kommer en gruppe børn og frivillige til Danmark på et 14 dage langt ferieophold. Derudover vil der være endagsaktiviteter, hvor der sættes fokus på børnenes behov, eller anden form for hjælp, eksempelvis lektiehjælp. Få fx tjek på bestyrelsesarbejdet eller foreningens økonomi. Skaf flere medlemmer til. Bliv bedre til at kommunikere. Hvordan bliver du en bedre leder i arbejdet med de frivillige? Eller hvordan skaffer vi flere midler fra kommunens kasser til vores frivillige sociale arbejde? Der er hjælp at hente for de medlemmer, som har tillidsposter i. juni 2011 Folkehjælp nr De fleste af kurserne er gratis. Mange af kurserne ligger i Odense, så det bliver centralt for så mange som muligt. Meld dig til kurserne på Medlemsforum på Folkehjaelp.dk Forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, skal være organisationens hovedkontor i hænde senest 2 måneder før årsmødets afholdelse. Foreløbigt program: Kl. 10:00 11:00 Ankomst og registrering Kl. 11:00 12:30 Årsmøde Kl. 12:30 13:00 Frokost Kl. 13:00 17:00 Årsmøde fortsat Kl. 17:00 Forventet afslutning af årsmødet, hjemrejse. Pris for deltagelse pr. person: Kr. 200,- inkl. forplejning, som bedes indbetalt ved tilmelding. Tilmelding bedes foretaget via egen lokalafdeling og meddelt hovedkontoret senest den 7. august. Vel mødt! Søg sociale partnerskaber med virksomheder Socialministeriet har netop udgivet et idékatalog, der kunne tjene som inspiration for dig og din afdeling i. Sociale partnerskaber med virksomheder gennemgår en række eksempler på store og mindre virksomheder, der engagerer sig samfundsansvarligt i udsatte boligområder. Resultatet er nye alliancer og partnerskaber, som tilfører ny inspiration, ressourcer og drivkraft til ellers problemramte områder. Der skabes nye netværk, som bidrager til sammenhængskraften lokalt. Der er også kursus i psykisk førstehjælp og naturligvis kurser for vagtsamaritter og Håndtering af Tilskadekomne (HAT). Desuden er der flere tema-arrangementer med idéer til frivilligt socialt arbejde, og to tematiske netværk etableres. I lighed med tidligere er det muligt for afdelingerne at få tilhørere med til årsmødet, så længe ledige pladser haves. Delegerede nyder naturligvis førsteprioritet. Den nye lokalafdeling i Sisimiut er også interesseret i at arbejde med organisationens forebyggelses- og førstehjælpsuddannelser, og det giver god mening at sætte fokus på dette område i et land, hvor der ofte er langt til nærmeste ambulance eller hospital. Det er derfor planen, at der på sigt uddannes 1 til 2 førstehjælpsinstruktører i den nye lokalafdeling. Inspirationskataloget indeholder de bedste eksempler på offentlig-private partnerskaber og alliancer, som er til gavn for både virksomheder og beboere i udsatte by- og boligområder. Kig i kataloget og se, om det kan bruges i din afdeling af. Idékataloget kan hentes på juni 2011 har sendt Uddannelseskatalog 2011 på gaden, og her får du som medlem serveret en række gode tilbud om at dygtiggøre dig. Men den mellemfolkelige dimension kommer også til at spille en rolle. vil de kommende år forsøge at bygge bro mellem vores afdelinger i Danmark og dem i Grønland. Vi ved fra andre aktiviteter, at vores lokalafdelinger i Danmark kan støtte op om de grønlandske afdelinger, for eksempel ved etablering af genbrugsbutikker, uddeling af julehjælp eller andet relevant, frivilligt arbejde. Årsmøde 2011 afholdes søndag den 18. september på adressen 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Folkehjælp nr. 96 Tag på kursus Mere frivilligt arbejde i Grønland Kom til årsmøde 33

18 Softshell m/logo Fås i både en dame- og herremodel Str. XS XXXL Pr. stk. inkl. moms kr. Termokrus Fra Menu Fås i sort Pr. æske. m. 2 stk. inkl. moms kr. T-shirt m/logo Sort eller hvid Str. S-XXXL Pr. stk. inkl. moms kr. 17,- 60,- Profilvarer i netbutikken Langærmet t-shirt m/logo og skrift Fås i både en dame- og herremodel, Skrift hhv. SAMARIT og FRIVILLIG Str. S-XXXL Pr. stk. inkl. moms kr. Paraply m/logo Fås i sort Pr. stk. inkl. moms kr. Helt nye profilvarer Mulepose m/logo Pr. stk. inkl. moms kr. 99,- 50,- Kuglepen m/logo Fås i sort Pr. stk. inkl. moms kr. Nøglebånd m/logo Pr. stk. inkl. moms kr. Førstehjælpspude Til bilen, hjemmet, sommerhuset, båden etc. Fås i hvid Pr. stk. inkl. moms kr. Varerne kan bestilles i vores netbutik på folkehjaelp.dk. Her kan du også se måleskemaer over produkterne. 170,- 95,- 10,- Polo m/logo Fås i både en dame- og herremodel Str. S-XXXL Pr. stk. inkl. moms kr. 599,- 230,- 130,-

19 ID-Nr , Industriparken 4, 4960 Holeby Hjælp os at hjælpe andre Sammen kan vi: I Danmark Tilbyde udsatte børnefamilier ferieophold på feriecentre og hjælp til at komme ud af den sociale isolation, som fattigdom ofte medfører Sikre, at flere tusinde fattige børnefamilier får julehjælp Tilbyde udsatte børn, der har brug for voksenkontakt, en Bedste Ven Tilbyde ensomme ældre gratis ferieophold Ude i verden Give familier, som er ofre for naturkatastrofer og konflikter, midlertidigt husly eller genopbygge deres bolig, lige nu i Haiti Bygge skoler i Afghanistan og hjælpe forældreløse børn i Sydafrika Forebyggelsesog førstehjælpsarbejde Være med til at sikre, at vi alle får undervisning i førstehjælp, herunder som obligatorisk emne i folkeskolerne Sørge for at uddanne frivillige samaritter, som kan tage hånd om befolkningen ved sportsstævner, kulturarrangementer og koncerter Tilmeld dig til PBS ved at sende skemaet til, Industriparken 4, 4960 Holeby, eller kontakt os på telefon Betaling via PBS er en nem og billig betalingsform. Ordningen kræver ikke megen administration, og vi kan bedre planlægge det fremtidige arbejde. Dette kommer dem, vi vil hjælpe, til gode. Du kan altid afvise et bidrag, som du ikke ønsker at betale. Det skal ske senest den 7. i måneden hos dit pengeinstitut. Navn Adresse Postnr.: Jeg vil fremover støtte Tlf. (helst mobilnr.) By: Beløb pr. opkrævning (sæt kryds) 500 kr. 250 kr. 100 kr. 50 kr. Hvor ofte skal beløbet betales (sæt kryds) Hver måned Hvert halve år Hver anden måned Hvert år Oplysninger om pengeinstitut og cpr-nr.: Reg. nr. Konto nr. Cpr-nr. PBS - tilmelding og også skattefradrag kræver oplysning om dit cpr-nr. Læs mere om skattefradrag på folkehjaelp.dk. Kort fortalt er der fradrag for beløb over 500 kr. Det maksimale fradrag er kr.