Udtalelse om kompensation for ægdonation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udtalelse om kompensation for ægdonation"

Transkript

1 Udtalelse om kompensation for ægdonation

2 s udtalelse om kompensation for ægdonation... 3 Opsummering... 4 Om problemer knyttet til kommercialisering... 5 Kommercialisering og motivation... 5 Kommercialisering kan ændre forståelsen af det kommercialiserede objekt... 7 Kommercialisering og underlæggende værdier... 7 Udnyttelse... 8 Motiver og incitamenter til at donere æg... 9 Forskellige typer af incitamenter Sammenligning af æg- og sæddonation Grænsen mellem kompensation og handel Fertilitetsturisme Problemer ved et globalt marked Anbefalinger Side 2 af 20

3 s udtalelse om kompensation for ægdonation ønsker med denne udtalelse at bidrage til debatten om, hvorvidt Sundhedsstyrelsens vejledning om kompensation for donation af ubefrugtede æg bør ændres. Ifølge 12 i lov om kunstig befrugtning er det ikke tilladt at sælge, formidle salg eller på anden måde medvirke til salg af ubefrugtede eller befrugtede menneskelige æg. Dog kan dokumenterede udgifter direkte relaterede til donationen refunderes og en kompensation for ulemperne på 500 kr., svarende til gældende kompensation til sæddonorer, kan accepteres. Sundhedsministeren har bebudet, at der er behov for at se på den gældende vejledning og mulighederne for kompensation af donorer, men at der fortsat bør værnes om, at donation af æg skal ske frivilligt og ikke gøres til genstand for handel. 1 hilser en debat om dette tema velkommen. Der er tale om et tema, som er aktuelt også i relation til globaliseringen og de voksende muligheder for fertilitetsturisme, som udfordrer de danske regler på området. Det Etiske Råd har nedsat en arbejdsgruppe, som vil færdiggøre et mere omfattende arbejde om handel med kropsdele på tværs af grænser i slutningen af året. Heri vil Rådet blandt andet diskutere, om det nødvendigvis i alle situationer vil være forkert at gøre kropsdele til varer. I nærværende udtalelse vil Rådet dog tage udgangspunkt i, at det i Danmark og i de lande, der har tilsluttet sig Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin, er forbudt at handle med kropsdele. Alene kompensationen for udgifter og for besvær og ubehag forbundet med hormonbehandling og udtagning af æggene er altså på tale, og kun kompensationens størrelse er til debat. Her er tale om et dilemma: For at øge kompensationen taler, at en højere kompensation, der måske mere svarede til de reelle omkostninger, kunne øge udbuddet af æg, som der for nuværende er stor mangel på. Der er altså et hensyn at tage til de barnløse par, som har et stort, måske eksistentielt, ønske om at blive forældre. I den forbindelse spiller det også ind, at mulighederne for at adoptere børn er blevet væsentligt begrænset i de senere år. Imod en øget kompensation taler, at vi dermed vil nærme vi os en markedssituation, hvor kropsdele bliver varer. Som udgangspunkt bør donation af kropsdele være frivillig og baseret på et princip om altruisme. Nogle medlemmer finder, at det er vigtigt, at den afgørende præmis for debatten ikke bliver, at der skal skaffes flere æg, for dette må ikke ske på bekostning af væsentlige principper, såsom det at kropsdele ikke må gøres til varer. Her er det også væsentligt at være opmærksom på, at hvis man åbner for kompensationer for ægdonation, der er så høje, at de kommer betænkeligt tæt på egentlig betaling, vil dette meget let kunne forplante sig til andre områder, hvor kropsdele doneres. Det kunne fx være donation af organer, som ikke gendannes, og som derfor må anses for at endnu mere indgribende end donation af æg. 1 Jf. svar fra ministeren for sundhed og forebyggelse fra 21. december 2012 på spørgsmål nr. 171 Sophie Løhde (V). Side 3 af 20

4 Opsummering finder, at det er bedre at donere æg af altruistiske end af økonomiske grunde. Mulighederne for at foretage altruistisk motiveret donation skal derfor understøttes. Desuden viser undersøgelser, at altruisme i nogle tilfælde udgør en motivationskraft, der fører til flere donationer. Der er således ikke en entydig sammenhæng mellem kompensationens størrelse og antallet af donerede æg. tilslutter sig lovgivningens formuleringer om, at menneskelige æg ikke må gøres til genstand for salg, ud fra et ønske om at undgå disse mulige konsekvenser af kommercialisering. Samtidig anerkender Rådet, at dette princip er foreneligt med, at ægdonoren får sine udgifter refunderet. Nogle medlemmer finder desuden, at principper er foreneligt med, at kvinden kan få en symbolsk anerkendelse for sin indsats og/eller få kompensation for besvær og ubehag. Et flertal af Rådets medlemmer anbefaler, at der alene ydes refusion for transportudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Medlemmerne mener principielt, at de samme vilkår skal gælde i forbindelse med sæddonation. Et af disse medlemmer mener, at samfundet kan takke ægdonoren ved at give hende mulighed for at donere et beløb på omkring fem tusinde kroner til velgørende formål efter eget valg, idet denne mulighed ikke sætter den altruistiske motivation over styr. En anden gruppe af medlemmer finder, at ægdonoren skal have refunderet sine reelle udgifter og herudover kan modtage en symbolsk anerkendelse af sin indsats. Medlemmerne mener, at den symbolske anerkendelse af kvindens indsats ikke bør være så attraktiv, at den i sig selv kan motivere, at nogle kvinder melder sig som ægdonorer. Disse medlemmer går ind for, at den symbolske anerkendelse skal være på samme niveau som ved sæddonation, idet beløbet dog til en vis grad skal afspejle den større indsats, der er forbundet med ægdonation. Der skal således være tale om et relativt lavt beløb, det kunne fx være en fordobling af beløbet for sæddonation. Endelig mener en tredje gruppe af medlemmer, at der udover symbolsk anerkendelse kan gives kompensation for ægdonationen, idet kompensationsbeløbet dog ikke bør være så stort, at udbetalingen får karakter af at være egentlig betaling for donationen. Disse medlemmer lægger dog også vægt på at anerkende den store indsats, kvinden faktisk yder for at hjælpe de kvinder og par, som oplever barnløshed som et eksistentielt problem. Disse medlemmer har forskellige opfattelser af, hvor grænsen for kompensation bør ligge, idet der peges på beløb mellem få og adskillige tusinde kroner. Rådet finder det også relevant at forholde sig til, at vi lever i en globaliseret verden, hvor såkaldt behandlingsturisme er et voksende fænomen. Mangel på tilgængelig æg får allerede danskere til at rejse til lande, hvor det er let at få adgang til donor-æg, fordi der her er et marked for menneskelige æg. Side 4 af 20

5 Markedsdannelsen giver anledning til flere problemer. Dels sker der i økonomisk forstand en rangordning af ægdonorerne, hvor nogle kommende forældre i den ene ende af spektret betaler meget store beløb for æg fra kvinder med bestemte egenskaber. Dels føler fattige eller særdeles fattige donorer sig i den anden ende af spektret presset til at sælge deres æg for meget små beløb, og samtidig udsættes de ofte for risici, fx overstimulering ved for store hormondoser, der skal sikre, at de modner mange æg til udtagning, eller udnyttes af mellemmænd og behandlere. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt dansk lovgivning bør indrettes efter disse realiteter, fx ved at kompensationsniveauet for ægdonation tilpasses opadgående med det formål at skaffe flere danske ægdonorer og dermed forhindre denne reproduktionsturisme. Et flertal i finder ikke, dette vil være en god begrundelse for at hæve det økonomiske kompensationsniveau for ægdonation. Dansk lovgivning bør hvile på de værdier og principper, vi anser for at være de rigtige, uanset om man i andre lande ser anderledes på dem. Om problemer knyttet til kommercialisering Som nævnt forbyder bioetikkonventionen handel med kropsdele. Derimod er det tilladt at yde kompensation for at donere kropsligt materiale. Man kan diskutere, om denne skelnen er kunstig, fordi det i praksis kan være vanskeligt at skelne mellem kompensation og betaling. Men det er nærliggende at se den som et udtryk for, at der kan være etiske problemer knyttet til at kommercialisere kropsligt materiale, mens disse problemer mere eller mindre kan undgås, hvis der alene ydes kompensation. I det følgende vil nogle af de problemer, der helt generelt kan knytte sig til kommercialisering, kort blive beskrevet. Beskrivelsen af de mulige problemer ved kommercialisering tager udgangspunkt i Michael J. Sandel s nyligt udgivne værk What Money Can t Buy. 2 På baggrund af overvejelserne i dette værk kan man opdele de mulige faldgruber ved kommercialisering i tre sammenhængende hovedgrupper: 1. Kommercialisering kan ændre de involverede personers motiver og dermed deres adfærd. 2. Kommercialisering kan ændre forståelsen eller betydningen af det, der købes og sælges. 3. Kommercialisering kan være i modstrid med værdier, som vi forbinder med det kommercialiserede objekt, og kan bidrage til at underminere disse værdier. Desuden kan kommercialisering medføre udnyttelse. Kommercialisering og motivation En meget vigtig pointe for Sandel er, at økonomiske incitamenter kan ændre de involverede aktørers motivation og dermed deres adfærd, hvilket kan have flere negative konsekvenser, hvoraf særligt to er alarmerende. Sandel illustrerer dette med en lang række eksempler. To af dem skal nævnes her. 2 Michael J. Sandel (2012): What Money Can t Buy The Moral limits of Markets, Allen Lane, Penguin Books. Side 5 af 20

6 Det første er et eksperiment, der blev udført af to økonomer. Økonomerne inddelte nogle studerende, der skulle samle penge ind til velgørenhed, i tre grupper. Den første gruppe fik ingen penge for at samle ind, mens den anden og den tredje gruppe selv fik henholdsvis 1 % og 10 % af det indsamlede beløb. Dette beløb blev betalt med eksterne midler, så beløbet til velgørenhed ikke blev mindre. Da indsamlingen var afsluttet, viste det sig, at den første gruppe havde indsamlet 55 % mere end gruppen, der fik 1 % udbetalt, mens gruppen med 10 % lå imellem disse to grupper. På baggrund af eksperimentet foreslår Sandel, at resultatet skal forklares på den følgende måde, idet denne forklaring også harmonerer med en række andre undersøgelser: Most likely, it was because paying students to do a good deed changed the character of the activity. Going door-to-door collecting funds for charity was now less about performing a civic duty and more about earning a commission. The financial incentive transformed a public-spirited activity into a job for pay. 3 At kommercialisering på denne måde kan underminere altruistiske og andre fællesskabsorienterede motiver eller dyder, har længe været et tema i samfundsfilosofien. Et væsentligt indslag i denne debat har været Richard Titmuss velkendte forsøg på at påvise en lignende forskel i motivation og effektivitet mellem altruistisk baseret og kommercielt drevet bloddonation. 4 For Titmuss var det imidlertid ikke kun relevant, at altruistisk drevet bloddonation så ud til at føre til en større mængde donationer og en bedre kvalitet af det donerede. 5 Det var også væsentligt, at en altruistisk og en kommercielt drevet donationspraksis ikke så ud til at kunne fungere parallelt, fordi den kommercielle logik tilsyneladende hen ad vejen kom til at infiltrere den altruistiske donationspraksis og medførte et væsentligt fald i antallet af altruistisk orienterede donorer. En tredje helt central pointe for Titmuss var imidlertid også, at en altruistisk baseret donationspraksis sammen med andre lignende praksisser er et nødvendigt middel til at skabe sammenhængskraft i samfundet. Sådanne praksisser er nemlig ifølge Titmuss med til at skabe og understøtte de motiver og dyder, der er nødvendige for at få samfundet til at fungere som et hele. At altruistiske donationspraksisser kan bidrage til at skabe sammenhængskraft i samfundet er en påstand, det kan være vanskeligt at dokumentere. Men man kan også pege på, at udøvelsen af altruisme er et gode i sig selv, som det kan være værd at fremme. Formodentlig finder de fleste personer det mere tiltalende at leve i samfund med altruistisk donation end i et, hvor donationen sker mod betaling. Det skal nævnes, at det ifølge Sandel ikke kun er modtageren af penge, der kan ændre motivation og adfærd i forbindelse med kommercialisering. Det gælder 3 Ibid. p Se Richard Titmuss (1970): The Gift Relationship. 5 Det sidste fordi altruistisk orienterede donorer ikke har en interesse i at donere blod, der kan udgøre en smitterisiko, mens dette ikke nødvendigvis gælder for kommercielle donorer. Side 6 af 20

7 også betaleren. Sandel giver et pudsigt eksempel på dette. I en børneinstitution indførte man et bødesystem for forældre, der hentede deres børn efter lukketid. Men stik imod forventning førte disse bøder ikke til, at færre forældre hentede deres børn for sent. Tværtimod skete der med tiden det, at langt flere børn blev hentet senere og denne virkning holdt sig endda efter, at bødesystemet blev ophævet. En mulig forklaring kunne ifølge Sandel være, at forældrene opfattede bøden som en betaling, de var villige til at betale, så de dermed også fik ret til at hente børnene senere. Og dermed blev de normale normer for ansvarlighed over for de ansatte og børnene suspenderet i en sådan grad, at de ikke uden videre lod sig genetablere ved, at der ikke længere blev opkrævet bøder. Det første eksempel med indsamling af penge til velgørenhed demonstrerer, at der ikke er nogen garanti for at få flere donor-æg ved at hæve størrelsen på kompensationen. Det andet eksempel peger derimod på, at en kommercialisering af donationsforholdet også kan have betydning for modtagerens opfattelse af udvekslingen. Hvis der betales et større beløb for ægget, kan det blive forstået ud fra en markedsøkonomisk logik og måske i højere grad blive betragtet som en vare, man har betalt for og derfor kan stille krav til jævnfør også den kendsgerning, at prisen på æg i USA afhænger af donorens uddannelsesmæssige baggrund, mv. Kommercialisering kan ændre forståelsen af det kommercialiserede objekt Det er en gammelkendt sandhed, at penge ikke kan købe alt. Man kan fx ikke købe kærlighed eller venskab, for den slags relationer forudsætter, at der etableres nogle gensidige følelser og forventninger, som man ikke kan skabe ved hjælp af betaling. En mindre kendt sandhed, som i virkeligheden knytter sig logisk til den første, er, at der er mange ting, man godt kan købe, men ikke uden at de ændrer betydning. Et eksempel på det er statsborgerskab. Hvis vi her i Danmark begynder at sælge dansk statsborgerskab til meget velbetalende personer sådan som man er tæt på at gøre i USA er vi så småt ved at opløse den forståelse af statsborgerskab, som vi indtil nu har betjent os af. Ud fra den handler statsborgerskab blandt andet om graden af tilknytning til landet og ikke alene om vedkommendes økonomiske forhold. Kommercialisering og underlæggende værdier I det omtalte værk om kommercialisering giver Michael J. Sandel netop et bud på, hvornår kommercialisering kan siges at virke korrumperede: We corrupt a good, an activity, or a social practice whenever we treat it according to a lower norm than is appropriate to it. So, to take an extreme example, having babies in order to sell them for profit is a corruption of parenthood, because it treats children as things to be used rather than beings to be loved. 6 Eksemplet er velvalgt, fordi det bringer pointen tydeligt frem: I nogle tilfælde er vores forståelse af goder eller aktiviteter tydeligvis forbundet med værdier og normer, der er helt og aldeles uforenelige med kommercialisering. Men det er 6 Michael J. Sandel (2012), p. 46. Side 7 af 20

8 væsentligt, at sådanne goder og aktiviteter er yderpunkt på et spekter, hvor der i den anden ende findes objekter eller aktiviteter, som det forekommer uproblematisk at kommercialisere. De vanskelige tilfælde befinder sig midt imellem disse yderpunkter. Her er det nødvendigt at foretage en form for værdimæssigt udgravningsarbejde for at finde ud af, hvad det er for værdier og normer, der eventuelt kan korrumperes. Sandel giver et meget relevant eksempel på, hvilken karakter dette udgravningsarbejde har: In order to determine whether a woman s reproductive capacity should be subject to a market transaction, we have to ask what kind of good it is: Should we regard our bodies as possessions that we own and can use and dispose of as we please, or do some uses of our bodies amount to self-degradation? This is a large and controversial question that also arises in debates about prostitution, surrogate motherhood, and the buying and selling of eggs and sperm. Before we can decide whether market relations are appropriate to such domains, we have to figure out what norms should govern our sexual and procreative lives. 7 At det stillede spørgsmål er yderst kontroversielt at besvare, kan illustreres med diskussionen om begrebet værdighed, der indgår i The Council of Europe s Convention for the protection of human rights and dignity of the human being with regard to the application of biology and medicine, som er fra I denne konvention anføres det, at underskriverne af konventionen skal beskytte alle menneskers værdighed og identitet. Men i diskussionerne om ægdonation er der uenighed om, hvorvidt det er uforeneligt med menneskelig værdighed at kommercialisere æg. Nogle mener, at der eksisterer en sådan uforenelighed, fordi det er at behandle mennesket som middel og ikke som mål i sig selv at handle med kropsdele. Andre har derimod den modsatte opfattelse ud fra den betragtning, at menneskets værdighed ikke anses for at være knyttet til anvendelsen af enkelte kropsdele. 8 At der faktisk eksisterer sådanne uenigheder skaber yderligere komplikationer i forhold til spørgsmålet om, hvordan området skal reguleres lovgivningsmæssigt. Udgør uenighederne et argument for at lave en liberal lovgivning og overlade beslutningen til de relevante kvinder selv? Eller bliver vi som samfund nødt til at bestemme, hvilke værdier vi ønsker denne type af transaktioner skal basere sig på? Udnyttelse Det skal nævnes, at spørgsmålet om regulering ikke kan besvares uafhængigt af en anden problemstilling, som også ofte trækkes frem i forbindelse med kommercialisering af kvinders reproduktion, nemlig om denne form for kommer- 7 Ibid. P For en nærmere diskussion se fx kap. 4 i The Nuffield Council on Bioethics (2011): Human bodies: donation for medicine and research. Side 8 af 20

9 cialisering altid rummer en udnyttelse af kvinden. Et standardargument i debatten om prostitution er således fx, at ingen kvinder frivilligt vælger at være prostituerede. Deres deltagelse i prostitution skyldes derfor altid, at de befinder sig i en sårbar eller udsat situation og derfor er mulige at udnytte. Og netop derfor skal kvinderne ikke have lov at bestemme selv, de skal tværtimod beskyttes gennem lovgivningen. Et modsat synspunkt kan være, at nogle grupper af kvinder udmærket er i stand til at forholde sig til, om de ønsker at være prostituerede, mens andre kvinder ganske rigtigt har brug for en form for beskyttelse gennem lovgivningen på grund af deres udsatte situation. Men man kan udmærket hævde, at den beskyttelse, disse udsatte kvinder har behov for, ikke nødvendigvis er et forbud mod at være prostituerede eller fx ægdonorer. Det kan derimod være at sikre, at de garanteres ordentlige forhold i forbindelse med deres ydelse, så de får en rimelig betaling og ikke sætter deres helbred og sikkerhed over styr. Motiver og incitamenter til at donere æg I det forudgående er det blevet beskrevet, hvordan kommercialisering kan føre til en ændring af de involverede personers motivation og også til en ændring af forståelsen af den ydelse eller det objekt, der bliver genstand for kommercialisering. Hvis det netop er disse mulige konsekvenser af kommercialisering, man ønsker at undgå ved at yde kompensation i stedet for egentlig betaling, er det nødvendigt at sige noget om, hvordan dette at give kompensation adskiller sig fra at give betaling. Desuden må man argumentere for, hvorfor denne forskel kan medvirke til at etablere en anden forståelse af såvel selve donationen som det donerede objekt, end den som den markedsstyrede transaktion kan føre til. Hvis dette ikke er tilfældet, er der nemlig en risiko for, at kompensation reelt blot kommer til at fungere som dårlig betaling, hvilket kan have en social slagside. Som det formuleres af journalisten og forfatteren Scott Carney: In terms of what motivates a person to give up her eggs, there isn t much difference between the words compensation and payment except that one translates to a lower price. Not surprisingly, these low payments only act as incentives for the poorest or most desperate persons. 9 I forlængelse heraf beskriver Scott Carney, at de kvinder, der fungerer som ægdonorer i lande som Spanien og Cypern, primært er dårligt stillede personer eller fattige udlændinge, særligt fra Østeuropa, fordi de mere velstillede kvinder ikke er villige til at acceptere betingelserne for donationen. Fx hævder Scott Carney, at mange af de donerede æg i Spanien ikke primært som mange antager stammer fra studerende, men fra immigranter: Clinics recruit heavily at Spanish universities and occasionally pepper campuses with flyers. A college diploma is a selling point to customers especially when they can t know much more than this about the donor. However, much 9 Scott Carney: The Red Marked, William Morrow, Harper Collins Publishers, 2011, p Side 9 af 20

10 more reliable and less talked-about sources of human eggs especially in Spain, where unemployment soars close to 20 percent are illegal South American immigrants who have few other options to earn money. 10 Det følger af overvejelserne om kommercialisering ovenfor, at et af formålene med at yde kompensation i stedet for betaling kan være at sikre, at donoren foretager donationen ud fra altruistiske motiver. Hermed ikke være sagt, at donoren ikke må have andre motiver til at donere end altruisme, men der kan være en risiko for, at altruistiske og økonomiske motiver har vanskeligt ved at sameksistere. Det må antages, at muligheden for en sådan sameksistens afhænger af flere forhold. For det første må det antages, at muligheden for sameksistens af altruistiske og økonomiske motiver afhænger af, hvor stor kompensationen er. At dette er tilfældet kan illustreres med det følgende citat fra en dansk ægdonor, Stinne Fruelund, som tidligere har doneret æg et par gange for et beløb på cirka 1900 kr. pr. gang. Heraf var de 500 kr. for selve donationen, mens de øvrige penge var afregning for transportomkostninger. Ifølge Stinne Fruelund ville det kunne ændre hendes forståelse af donationen at hæve kompensationen til fx 5000 kr.: Nu har jeg valgt at blive donor, før jeg vidste, at jeg ville få noget for det økonomisk. Derfor ved jeg med mig selv, at jeg stadig ville gøre det, fordi jeg gerne ville hjælpe andre. Men kr. er rigtig mange penge for en enlig mor som mig. Så et eller andet sted kunne jeg godt overveje at donere æg som en eventuel løsning, hvis jeg var i pengenød. Jeg synes i hvert fald, det er et farligt dilemma. 11 Citatet demonstrerer, at det kan være vanskeligt at fastholde et altruistisk motiv til at donere, hvis kompensationen er tilstrækkelig høj. Stinne Fruelunds antagelse er således, at hvis kompensationen var på kr. i stedet for 500 kr., ville hun formodentlig kun kunne opfatte sin donation som altruistisk, fordi hun tidligere havde doneret til en væsentligt lavere pris. Hvis kompensationen fra starten af havde været kr., ville det altså for hende have været sværere at opfatte det som en altruistisk motiveret handling. I forbindelse med sæddonation er det et velkendt og velbeskrevet fænomen, at betingelserne for donationen kan være afgørende for, hvilke donorer man rekrutterer. Fx tiltrækker anonym og ikke-anonym donation forskellige typer af donorer, idet de anonyme donorer blandt andet er yngre og mere økonomisk orienterede end de ikke-anonyme donorer, der i højere grad har altruistiske motiver til at donere. 12 Citatet med Stinne Fruelund demonstrerer, at dette også må formodes at være tilfældet i forbindelse med ægdonation, hvor en tilstrækkeligt stor kompensation i højere grad vil appellere til kvinder, der donerer af økonomiske grunde. 10 Ibid p Berlingske 11. december 2012, 1. sektion, side 6: Ægdonor: Penge skaber et farligt dilemma. 12 Se (2002): Etiske Problemer vedrørende kunstig befrugtning, 2. del, anonymitet og selektion i forbindelse med sæddonation. Side 10 af 20

11 Det skal nævnes, at hvis gruppen af ægdonorer hen ad vejen stort set udelukkende kommer til at bestå af økonomisk motiverede donorer, vil den generelle opfattelse af ægdonation let kunne ændre sig, så både de involverede aktører, selve transaktionen og de donerede æg forstås i markedsøkonomiske termer. Men hvis der fandt et sådant perspektivskifte sted, ville dette kunne have en række konsekvenser for denne praksis. Fx ville det principielt set være irrationelt for en dansk ægdonor at foretage sin donation i Danmark, hvis hun kan få en højere pris i udlandet. Hypotetisk set ville en forhøjelse af kompensationen for ægdonation i Danmark derfor i det lange løb kunne føre til knaphed på æg, fordi donorerne ville være rent økonomisk orienterede og derfor ville søge derhen, hvor prisen var højest. Dette vil ikke nødvendigvis ske, hvis donorerne så sig selv som deltagere i en delvist altruistisk orienteret praksis. Scott Carney hævder, at konsekvenserne af denne markedsorienterede logik er let at få øje på i en række lande, ikke mindst i USA, fordi den økonomiske logik i høj grad er fremherskende her: In the United States, where the market is the most open and prospective donors post their profiles online for patients to peruse, a one-hundred-point increase in SAT scores correlates with about a dollar 2,350 rise in egg price. 13 Som nævnt må det antages, at muligheden for sameksistens af altruistiske og økonomiske motiver afhænger af, hvor stor kompensationen er. Men den afhænger formodentlig også af, hvad der ydes kompensation for og på hvilken måde. Forskellige typer af incitamenter The Nuffield Coucil on Bioethics skelner i deres redegørelse Human bodies: donation for medicine and research (2011) mellem forskellige måder at motivere potentielle donorer til at donere på. En type af tiltag er dem, der fokuserer på og forsøger at understøtte den altruistiske motivation, den potentielle donor allerede er i besiddelse af. Sådanne tiltag kan fx bestå i: 1. At informere om behovet for donation af kropsligt materiale til behandling af andre eller til forskning. 2. At udvise anerkendelse af og taknemmelig for den altruistiske donation på en måde, som er passende set i forhold til donoren og det donerede. 3. At fjerne nogle af de barrierer og forhindringer, som personer, der er motiverede til at donere, oplever. 4. Tiltag, der giver personer, der allerede er disponerede for at donere, en ekstra tilskyndelse eller opmuntring i forhold til at donere. 14 Ifølge The Nuffield Council er de fire nævnte tiltag relativt ukontroversielle, fordi de understøtter en allerede eksisterende altruistisk motivation og altså ikke medvirker til at fjerne den. Eksempelvis er der ifølge The Nuffield Council intet 13 Scott Carney (2011) p The Nuffield Council on Bioethics (2011): Human bodies: donation for medicine and research, p. 7, Rådets oversættelse. Side 11 af 20

12 problem i at bevare en altruistisk motivation, selv om donoren kompenseres for transportudgifter og reelt tabte arbejdsfortjeneste, mv., hvis det ikke ligefrem stiller personen økonomisk bedre, end personen ville være stillet uden donationen. Omvendt forholder det sig med de to følgende tiltag, der ifølge The Nuffield Council ikke har fokus på altruistiske motivation, men tværtimod kan medvirke til at underminere den altruistiske motivation, en potentiel donor i forvejen var i besiddelse af. Netop derfor er disse tiltag problematiske og må altid overvejes nøje: 5. Tiltag, hvor der tilbydes fordele eller goder, som er af samme karakter som det donerede eller har tilknytning til donationen og kan opmuntre personer, der ellers ikke ville have overvejet at donere, til at gøre det. 6. Økonomiske incitamenter, hvor donorens økonomi forbedres på grund af donationen. 15 Som et eksempel på tiltag 5 anfører The Nuffield Council æg-deling, hvor en kvinde, der selv er barnløs og overvejer et IVF-forløb, gives mulighed for at få et barn 16, fordi hun får behandlingen gratis eller til nedsat pris mod at give overskydende, ubefrugtede æg videre til andre kvinder. På baggrund af den opstillede liste over typer af tiltag tilkendegiver The Nuffield Council flere holdninger, der uden videre er relevante for diskussionen om kompensation for ægdonation: Tiltag af type 5 er mindre problematiske end tiltag af type 6, fordi de er sværere at opfatte som egentligt salg af kropsdele. Man bør afprøve mindre problematiske tiltag, før man iværksætter mere problematiske, dvs. tiltag 1-4 før tiltag 5-6 og også som nævnt tiltag 5 før tiltag 6. Hvis man benytter sig af tiltag 6, skal transaktionen have en sådan karakter, at betalingen opfattes som en belønning til den person, der donerer og altså ikke som en betaling for det donerede. Fx skal betalingen til en ægdonor ikke afhænge af antallet af æg eller deres kvalitet. Sammenligning af æg- og sæddonation Som supplement til overvejelserne ovenfor vil pege på, at der kan være nogle indbyggede vanskeligheder knyttet til at sammenligne æg- og sæddonation. Ofte synes en underforstået præmis i diskussionerne om kompensation til ægdonorer at være, at der skal være en proportionalitet mellem kompensationens størrelse og den indsats, henholdsvis en sæddonor og en 15 Ibid. 16 The Nuffield Council bruger vendingen the opportunity to bear a child for at markere, at der netop ikke er tale om betaling, men derimod om en modydelse, der er en associated benefit in kind. Side 12 af 20

13 ægdonor yder. Denne præmis er eksempelvis bygget ind i den følgende underoverskrift i Berlingske Tidende 17 : Mod et beløb på 500 kroner skal fertile kvinder stikke sig med hormoner i ti dage, møde op på fertilitetsklinikker fem-seks gange og gennemgå potentielt smertefuld æg-udtagning. Det er urimeligt, siger fertilitetslæger. Senere i artiklen citeres Peter Lundstrøm, klinikchef ved Fertilitetsklinikken IVF i Ballerup for at have udtalt at: Det er religiøst og etisk misforstået, at noget der er så ubehageligt som at få taget æg ud, skal sidestilles med noget, der er så behageligt som at få sædafgang. Det har jeg helt ærligt svært ved at forstå. Selv om overvejelserne naturligvis er forståelige nok, må man forholde sig til, i hvilken udstrækning størrelsen på de respektive kompensationer skal være proportional med den tid og de ubehageligheder, der er forbundet med donationerne. Hvis man forventer fuldstændig proportionalitet, synes der i høj grad at være tale om en form for betalingslogik, idet kompensationen i så fald modsvarer ydelsen og belastningen. Hvis man i stedet betragter kompensationen som sammensat af en kompensation for transport og tabt indtjeningsmulighed samt en symbolsk anerkendelse af donorens indsats (jævnfør tiltag 2 og 3 hos The Nuffield Council ovenfor), behøver der derimod ikke at være et fuldstændigt krav om proportionalitet. Man kan endda tænke sig, at kompensationen til en ægdonor ikke kun består af penge, men i stedet som nævnt muligheden for at få et barn eller for donorer, der ikke skal i fertilitetsbehandling et betalt rekreationsophold, der kunne benyttes som rekreationsophold efter donationsforløbet. Sådanne former for kompensation ville være eksempler på tiltag af type 5 hos The Nuffield Council ovenfor. Et andet problem ved at sammenligne ægdonation med sæddonation er, at det ikke kan tages for givet, at kompensationsordningen i forbindelse med sæddonation faktisk kan siges at fungere tilfredsstillende. Hvis det, man ønsker, er at stimulere altruistisk donation, tyder nogle undersøgelser på, at kompensationen på 500 kr. til sæddonorer reelt er for høj. Flere undersøgelser demonstrerer således, at den økonomiske gevinst udgør en ganske fremtrædende motivation for flertallet af sæddonorer. 18 Hvis standarderne for kompensation til sæddonorer uden videre overføres til kompensationen for ægdonorer, risikerer man derfor at skabe en tilsvarende motivation her. En tredje problemstilling, som Rådet har diskuteret ved flere lejligheder 19 er, om forskellen på mænds og kvinders naturlige reproduktionsproces har betydning 17 I artiklen Læger ønsker øget kompensation til ægdonorer, 3. december 2012, 1. sektion, side Se (2002): Etiske Problemer vedrørende kunstig befrugtning, 2. del, anonymitet og selektion i forbindelse med sæddonation. 19 Se fx Rådets høringssvar om kunstig befrugtning afgivet den 27. februar 2012: Side 13 af 20

14 for det forhold, mænd og kvinder har til henholdsvis deres sæd og deres æg. Fx kan man hævde, at kvinder helt naturligt opfatter æggene som en integreret del af deres krop og medtænker dem som en del af deres identitet, mens mænd ikke har en lignende tilknytning til deres sæd. Hvis dette er tilfældet, kan man måske argumentere for, at det er nærliggende at etablere helt forskellige regler og ordninger på de to områder. Endelig skal det nævnes, at man kan diskutere, i hvilken grad det er det offentliges opgave at medvirke til, at behovet for donerede æg dækkes. The Nuffield Council har en meget klar holdning til dette: We return here to the idea of the state as the steward of good health, and reiterate the stance that the underpinning concept of the state as steward of public health is equally applicable to the responsibilities of states with respect to the donation of bodily materials. In our view, this stewardship role is as applicable to the donation of reproductive material as it is to other forms of bodily material, notwithstanding the view (very firmly expressed by some) that fertility is essentially a private concern. 20 Men selv om man har dette synspunkt, er det naturligvis ikke acceptabelt at fremskaffe hverken kropsligt eller reproduktivt materiale for enhver pris. Der kan være andre hensyn, der peger i den modsatte retning. I forbindelse med ægdonation er nogle af de modsatrettede hensyn, det virker mest oplagt at tage i betragtning fx således hensynet til donoren, som udsættes for store gener og også udsætter sig for en risiko for overstimulation af æggestokkene 21 ; hensynet til at bevare fællesskabsværdier ved at understøtte altruistisk baserede donationer; samt hensynet til det kommende barn, som må leve med en viden om at have en anden biologisk mor end den sociale mor, hvis donationsforholdet da ikke forties, hvilket heller ikke er uden problemer for barnet. 22 Grænsen mellem kompensation og handel I debatten skelnes mellem kompensation for donation af æg og egentlig handel med æg. Denne skelnen kan af pragmatiske grunde være relevant, men den er imidlertid også vanskelig at gennemføre så vanskelig at nogle medlemmer vil afvise, at altruisme og kompensation kan sameksistere. Der vil nødvendigvis være en betragtelig gråzone, som man også kender det fra sæddonationen, hvor især mennesker med lave indkomster vil vælge at donere af økonomiske grunde. Jo fattigere, disse mennesker er, jo større vil risikoen være for, at de vil lade sig presse til at donere under forhold, der ikke er betryggende, eller for meget lave priser, så der kan blive tale om udnyttelse af sårbare mennesker. Denne risiko er uden tvivl størst i lande, hvor der findes mange fattige eller udsatte befolkningsgrupper. 20 The Nuffield Council on Bioethics (2011): Human bodies: donation for medicine and research, p , Rådets oversættelse. 21 Se fx 22 Se fx den tilsvarende problematik i forbindelse med sæddonation i (2002). Side 14 af 20

15 Man kan imidlertid ikke se bort fra, at globaliseringen betyder, at disse markeder også har relevans for Danmark og danskere. I de senere år er det blevet klart, at der allerede findes et internationalt marked for handel med kropsdele, herunder æg, som også danske borgere deltager i. Mens der i Danmark mangler ægdonorer, er der i primært syd- og østeuropæiske lande opstået en række klinikker, som tilbyder at skaffe donor-æg, i nogle tilfælde såvel donor-æg som donorsæd, i forbindelse med fertilitetsbehandling. Man må antage, at alle de lande, der har tilsluttet sig Europarådets Konvention om Menneskerettigheder og Biomedicin, har indført dens forbud mod at den menneskelige krop og dens bestanddele giver anledning til økonomisk gevinst i deres lovgivning. Men da kompensationer til donorerne er tilladt, og da niveauet for disse varierer såvel fra land til land som inden for landene, er der en del evidens for, at kvinder reelt sælger deres æg som varer. Også danske fertilitetsklinikker deltager i denne trafik, idet de via deres hjemmesider tilbyder at formidle kontakt til klinikker i blandt andet Spanien og Grækenland, som kan tilbyde fertilitetsbehandling med donor-æg mod betaling. De danske klinikker tilbyder også at formidle mandens sæd til klinikken med henblik på befrugtning af donorægget, samt at stå for hormonbehandling af de danske kvinder, så de kan modtage det befrugtede æg. 23 Danske borgere kan altså vælge at omgå et dansk forbud mod handel med æg ved at rejse til lande, hvor eventuelle forbud håndhæves så lempeligt, at der reelt er tale om, at der findes et marked for æg fra kvinder. Det er et marked, som er delvist illegalt, hvorfor data om omfanget af markedet er utilstrækkelige. En del undersøgelser og reportager fra de senere år taler dog for, at der er tale om et marked i vækst. Man kan hævde, at dette taler for, at man i Danmark skal øge kompensationsbeløbet for donation af æg i håb om, at man dermed afhjælper manglen på danske donor-æg, så danske kvinder ikke skubbes ud på dette marked, hvor der er ringe mulighed for at kontrollere, om hormonbehandling og æg-udtagning foregår under kontrollerede forhold. Det vil tage stilling til i denne udtalelse, efter at have set på fakta om fertilitetsturisme med donor-æg og på de etiske spørgsmål, dette rejser. Fertilitetsturisme Da man ikke i de europæiske lande registrerer data om egne borgeres fertilitetsrejser, findes der ikke officielle tal på omfanget af fertilitetsturisme. Men forfatterne til en omfattende undersøgelse af patienter på 46 fertilitetscentre i seks europæiske lande, som modtager patienter fra andre lande, anslår, at patienter årligt får udført fertilitetsbehandlinger i andre lande end deres eget. Blandt de par, der indgik i undersøgelsen, modtog 22,8 % donor-æg og 23 Se fx og Side 15 af 20

16 3,4 % embryodonation, og Spanien og Tjekkiet var de mest søgte europæiske lande for de kvinder, der rejste for at modtage ægdonation. 24 Kun altruistisk ægdonation er tilladt i såvel Spanien som Tjekkiet, men der gives kompensation til donorerne. En almindelig kompensation i Spanien er på 900 Euro (cirka kr.) mens den i Tjekkiet er på cirka 800 Euro (6.000 kr.). 25 Her er det dog vigtigt at tage højde for det relative prisniveau i forskellige lande. I Tjekkiet udgør 800 Euro således langt mere end en månedsløn for en fabriksarbejder. Det er også vigtigt at tage højde for landets velstandsniveau og de donerende kvinders mulighed for at finde arbejde. Fx er kvinder fra Ukraine i nogle tilfælde villige til flyve til Cypern for at donere æg for cirka $500 (3.000 kr.). 26 Endnu billigere æg kan købes i egentlige udviklingslande, således beretter det britiske dagblad The Guardian om kvinder i Indiske landsbyer, som sælger deres æg for cirka 650 kr, hvilket svarer til det dobbelte af en mands månedsløn. 27 I den anden ende af spektret ligger USA, hvor æghandel ikke er forbudt på føderalt niveau, men overladt til selvregulering guidet af retningslinier fra The Ethics Committee of the American Society for Reproductive Medicine. Selskabet anbefaler, at fertilitetsklinikkerne betaler mellem $5.000 ( kr.) og $ (cirka kr.) for donoræg. Ifølge et studie fra 2006 af 105 annoncer indrykket i 63 studenteraviser tilbød 50% $5.000 eller mindre, 27% tilbød $ og 23% tilbød mere, en enkelt annonce tilbød $ ( kr.) for et æg fra den rette donor. Priserne er afhængige af donorens udseende, etnicitet og intelligens (høje karakterer på prestige-skoler). 28 I den forbindelse er det værd at bemærke, at den åbning for udvidede donorprofiler, som er indført i Danmark i 2012, kan ses som et skridt i retning mod en sådan rangordning af kønsceller. Der eksisterer dog ikke en tilsvarende prisforskel på sæd alt afhængig af donorens egenskaber i Danmark, men der eksisterer i nogle tilfælde en prisforskel, som afhænger af, hvor mange sygdomsmutationer sæden er screenet for. Trods de højere priser rejser nogle europæere, der søger ægdonation, også til USA. Således viser amerikanske data, at 45 % af de kvinder, der årligt rejser til USA for at modtage ægdonation, kommer fra Europa. Samtidig rejser nogle amerikanske par til lande, hvor priserne på donoræg og på behandlingspakker 24 Shenfield et al Cross border reproductive care in six European countries. Human reproduction published March Bergman, S Reproductive agency and projects: Germans searching fo regg donation in Spain and the Czech Republic. Reproductive Biomedicine online, 23. Side 601ff 26 Caney, S Unpacking the global human egg trade. Se: 27 Prasad, Raekha The fertility tourist. The Guardian. Wednesday 30 July. 28 Levine, A Self-Regulation, Compensation, and the Ethical Recruitment of Oocyte Donors. Hastings Center Report 40, no. 2: Side 16 af 20

17 er lavere end i USA. 29 Priserne varrierer meget globalt: I USA koster behandling med doneret æg $ ( kr), på Cypern $8.000 (cirka kr.). 30 Problemer ved et globalt marked Der er altså i sandhed tale om et globalt og diversificeret marked for handel med menneskelige æg. Problemet med det er ikke bare, at det er i modstrid med et princip om, at menneskekroppen og dens dele ikke bør gøres til genstand for handel. Som det amerikanske eksempel viser, betyder afvigelsen fra dette princip, at der i økonomisk forstand sker en rangordning af ægdonorerne, hvor nogle kommende forældre forsøger at købe sig til et barn med nogle bestemte egenskaber, ved fx at købe æg fra smukke elitestuderende. Det kan man i sig selv finde betænkeligt, ikke mindst for det barn, der kommer ud af transaktionen (og som eventuelt ikke måtte udtrykke de egenskaber, forældrene forventer). Men måske ligger det største problem ved markedet, som det fungerer, i den anden ende af spektret ved de fattigste donorer, som har en så svag position, at de risikerer at blive udnyttet og udsat for uforsvarlig behandling i forbindelse med donationen. For at øge antallet af æg, som kan udtages i en cyklus (og dermed den modtagende kvindes graviditetschancer), giver nogle læger doser af follikelstimulerende hormon, der langt overstiger det anbefalede. Dette kan føre til ovarielt hyperstimuleringssyndrom (OHSS), som er en potentielt livstruende tilstand med blandt andet forstørrede ovarier og væskeansamlinger. 31 På grund af sådanne risici er ægdonation en langt mere risikabel procedure, end sæddonation. Fattige og ressourcesvage donorer forholdes ofte oplysninger om sådanne risici, og de får af økonomiske grunde ikke den nødvendige behandling, hvis de bliver overstimulerede. 32 Selvom tilstandene formentlig ikke er så grelle alle steder, kan det som køber af donor-æg i et andet land være svært at vide, om ægdonoren har været igennem en proces med informeret samtykke, har fået forsvarlige doser af medikamenter og er blevet betalt en pris, der kan anses for rimelig, for sine æg. Kontakten til ægdonoren sker gennem fertilitetsklinikken, og i mange tilfælde er der også mellemmænd involveret, og det er disse led, der henter de største fortjenester på proceduren. Fattige donorer løber derfor ofte en risiko for en meget lav betaling. 29 Her fra Hudson et al Cross-border reproductive care: a review of the literature. Reproductive Biomedicine Online 22: Caney Ingerslev, J. et al Udvikling og udfordringer i fertilitetsbehandling i Danmark. Ugeskrift for læger, 174/ Prasad, Raekha The fertility tourists. The Guardian 30. juli Side 17 af 20

18 Anbefalinger Dansk lovgivning hviler på et princip om, at den menneskelige krop og dens dele ikke bør give anledning til økonomisk gevinst. tilslutter sig lovgivningens formuleringer om, at menneskelige æg ikke må gøres til genstand for salg, ud fra et ønske om at undgå disse mulige konsekvenser af kommercialisering. Samtidig anerkender Rådet, at dette princip er foreneligt med, at ægdonoren får sine udgifter refunderet. Nogle medlemmer finder desuden, at principper er foreneligt med, at kvinden kan få en symbolsk anerkendelse for sin indsats og/eller få kompensation for besvær og ubehag. Et flertal af Rådets medlemmer (Christian Borrisholt Steen, Christina Wilson, Edith Mark, Jacob Birkler, Lotte Hvas, Mickey Gjerris, Niels Jørgen Cappelørn, Søren Peter Hansen og Thomas Ploug) anbefaler, at der alene ydes refusion for transportudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Medlemmerne mener principielt, at de samme vilkår skal gælde i forbindelse med sæddonation. Et af disse medlemmer (Mickey Gjerris) mener, at samfundet kan takke ægdonoren ved at give hende mulighed for at donere et beløb på omkring fem tusinde kroner til velgørende formål efter eget valg, idet denne mulighed ikke sætter den altruistiske motivation over styr. En anden gruppe af medlemmer (Ester Larsen, Jørgen E. Olesen og Lillian Bondo) finder, at ægdonoren skal have refunderet sine reelle udgifter og herudover kan modtage en symbolsk anerkendelse af sin indsats. Medlemmerne mener, at den symbolske anerkendelse af kvindens indsats ikke bør være så attraktiv, at den i sig selv kan motivere, at nogle kvinder melder sig som ægdonorer. Disse medlemmer går ind for, at den symbolske anerkendelse skal være på samme niveau som ved sæddonation, idet beløbet dog til en vis grad skal afspejle den større indsats, der er forbundet med ægdonation. Der skal således være tale om et relativt lavt beløb, det kunne fx være en fordobling af beløbet, der udbetales for sæddonation. Endelig mener en tredje gruppe af medlemmer (Anne-Marie Mai, Jørgen Carlsen og Rikke Bagger Jørgensen), at der udover symbolsk anerkendelse kan gives kompensation for ægdonationen, idet kompensationsbeløbet dog ikke bør være så stort, at udbetalingen får karakter af at være egentlig betaling for donationen. Disse medlemmer lægger dog også vægt på at anerkende den store indsats, kvinden faktisk yder for at hjælpe de kvinder og par, som oplever barnløshed som et eksistentielt problem. Disse medlemmer har forskellige opfattelser af, hvor grænsen for kompensation bør ligge, idet der peges på beløb mellem få og adskillige tusinde kroner. Et stort mindretal i Rådet vil desuden pege på, at mulighederne for at skaffe flere donor-æg ved at anvende fx krydsdonation, overskydende æg eller ægdeling måske ikke er undersøgt og/eller afprøvet i Danmark i tilstrækkelig grad. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at det er nødvendigt at informere og at udvikle velfungerende institutionelle rammer omkring tiltagene, hvis de skal bidrage til at afhjælpe manglen på æg. Side 18 af 20

19 Rådet finder det dog også relevant at forholde sig til, at vi lever i en globaliseret verden, hvor såkaldt behandlingsturisme er et voksende fænomen. Enkeltpersoner rejser i stigende omfang på eget initiativ til lande, hvor de kan få adgang til behandlinger, der ikke er tilgængelige i deres eget land. Også danske par rejser til især sydeuropæiske lande, hvor donor-æg er tilgængelige, og hvor det er forholdsvis veldokumenteret, at kvinder, ofte fattige kvinder, donerer æg på grund af den økonomiske kompensation, de modtager. I det omfang, lave kompensationsniveauer i Danmark fører til mangel på ægdonorer, vil flere danskere rejse ud og deltage i, hvad man kunne kalde, et internationalt marked for menneskelige æg. Et marked der er delvist illegalt, og hvor der ikke er nogen sikkerhed for, at de donerende kvinder ikke overstimuleres ved hormonbehandlingen, at æggene udtages under betryggende medicinske forhold, eller at kvinderne ikke udnyttes af mellemmænd og behandlere. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt dansk lovgivning bør indrettes efter disse realiteter, fx ved at kompensationsniveauet for ægdonation tilpasses opadgående med det formål at skaffe flere danske ægdonorer og dermed forhindre denne reproduktionsturisme. Et flertal i finder ikke, dette vil være en god begrundelse for at hæve det økonomiske kompensationsniveau for ægdonation. Dansk lovgivning bør hvile på de værdier og principper, vi anser for at være de rigtige, uanset om man i andre lande ser anderledes på dem. Nogle vil her hævde, at man ved at indføre en vis betaling for ægdonation i Danmark vil kunne forhindre en værre situation, hvor danske borgere rejser til lande, hvor æg-handlen foregår på måder, som er mindre betryggende for de kvinder, der sælger deres æg. Det forekommer dog usandsynligt, at man vil kunne reducere behandlingsturismen eller forbedre donorernes vilkår ved at slække på dansk lovgivning. Antagelig vil man bare opnå at forringe situationen i Danmark, uden at situationen for udsatte donorer i andre lande reelt forbedres. I stedet bør målet være, at danske borgere ikke rejser ud og bidrager til praksisser, der forekommer at være etisk problematiske. Rådet anerkender, at det er vanskeligt at forhindre danske borgere i at rejse til lande, hvor tilgangen af donor-æg er rigelig på grund af økonomiske incitamenter til donorerne. Det finder dog, at det er væsentlig at informere danske borgere, som overvejer på denne måde at deltage i handel med donor-æg, om de vilkår, denne handel foregår under. Rådet finder det i forlængelse heraf etisk problematisk, at danske fertilitetsklinikker formidler kontakt mellem par, der ønsker donation af æg - i nogle tilfælde donation af hele embryoner - og klinikker i lande, hvor kønsceller kan fremskaffes mod økonomisk kompensation. Rådet henstiller til lovgivere om at afklare, om sådanne samarbejder er i overensstemmelse med de principper, der ligger til grund for den danske lovgivning. Et medlem af Rådet (Lene Kattrup) ønsker at stå udenfor udtalelsen, da medlemmet ikke finder, at ægdonation eller salg af æg bør være tilladt. Ethvert barn bør efter medlemmet mening være sikret retten til at kunne stole på, at den Side 19 af 20

20 kvinde, barnet er blevet født af, også er dets biologiske mor. En imødekommelse af denne ret bidrager til at skabe vished og tryghed, fordi det enkelte menneske så har en sikker viden om, hvor det stammer fra og dermed en følelse af identitet og af at høre hjemme. Det nævnte medlem henviser til, at der ikke er mangel på børn i verden eller i Danmark, men mener, der bør forskes mere i årsagerne til den faldende fertilitet, som er bekymrende. Dette burde prioriteres højere end fertilitetsassistance. Hun peger desuden på initiativer til at fremme og lette muligheden for adoption. Side 20 af 20

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Hvad er ubetalt bloddonation egentlig?

Hvad er ubetalt bloddonation egentlig? Hvad er ubetalt bloddonation egentlig? Lande med ubetalt bloddonation I 62 lande er blodforsyningen baseret på 100 % eller næsten 100 % (mere end 99 %) frivillig og ubetalt bloddonation Hvor går grænsen?

Læs mere

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg NOTAT 02. september 2013 J.nr.: 1303943 Dok. nr.: 1288419 HKJ.DKETIK har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ændring af sundhedsloven (adgang til ydelser og patienters rettigheder m.v.)

Høring over udkast til forslag til ændring af sundhedsloven (adgang til ydelser og patienters rettigheder m.v.) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Att: sum@sum.dk med kopi til ani@sum.dk. Rentemestervej 8 2400 København NV Tel + 45 7221 6860 www.etiskraad.dk Den 1. maj 2012 J.nr.:

Læs mere

Det Etiske Råds stillingtagen til international handel med menneskelige æg, surrogatmoderskab

Det Etiske Råds stillingtagen til international handel med menneskelige æg, surrogatmoderskab Det Etiske Råds stillingtagen til international handel med menneskelige æg, surrogatmoderskab og organer 1 Det Etiske Råds stillingtagen til international handel med menneskelige æg, surrogatmoderskab

Læs mere

International handel med menneskelige æg, rugemoderskab og organer. En redegørelse fra Det Etiske Råd

International handel med menneskelige æg, rugemoderskab og organer. En redegørelse fra Det Etiske Råd International handel med menneskelige æg, rugemoderskab og organer En redegørelse fra Det Etiske Råd International handel med menneskelige æg, rugemoderskab og organer En redegørelse fra Det Etiske Råd

Læs mere

Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor?

Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor? 1 Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor? Her kan du læse mere om det at blive ægdonor på Copenhagen Fertility Center 2 Danske regler om donation af ubefrugtede æg:

Læs mere

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger:

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse spok@sum.dk cc ani@sum.dk 9. Februar 2012 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.

Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Ændrede regler for sæddonation) 1 I lov om kunstig befrugtning i forbindelse

Læs mere

Bekendtgørelse om assisteret reproduktion

Bekendtgørelse om assisteret reproduktion BEK nr 672 af 08/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1301525 Senere ændringer til

Læs mere

Familiedannelse. efter sæd- eller ægdonation

Familiedannelse. efter sæd- eller ægdonation Familiedannelse efter sæd- eller ægdonation 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 6 Donationsformer 8 Antal behandlinger efter donation i Danmark 10 Om at anvende donorsæd 12 Hvad siger loven om faderskab

Læs mere

Ma: yes øhhm og så øhh laver vi lige sådan en kort opsummering om hvad ægdonation handler om

Ma: yes øhhm og så øhh laver vi lige sådan en kort opsummering om hvad ægdonation handler om Interview med Mona Ma: Vi starter lige med lidt generelle ting Mo: Ja Ma: som øhh ja din alder? Mo: 0:53: 35 Ma: og øh din beskæftigelse? Mo: Jeg er lære Ma: og hvor er du opvokset? Mo: I sønderjylland

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Speciallæge Peter Lundström, Fertilitetsklinikken IVF Centrumgaden 24, 2. sal, 2750 Ballerup Tlf. 44 60 90 20, ivf@lundstrom.dk,

Læs mere

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation

Læs mere

Æg og sæd - med eller uden afsender

Æg og sæd - med eller uden afsender Nr. 18 maj 2004 Æg og sæd - med eller uden afsender Børn har ret til at kende ophav > Sverige: Anonymitet ophævet > Danmark mangler ægdonorer > Når et barn bliver født, skal der så et til- og frakort på

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03

Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03 Sundhedsudvalget Christiansborg 3. marts 2006-03-03 Vedr. 2005-06 - L 151: Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. L

Læs mere

Insemination med donor sæd

Insemination med donor sæd 1 Insemination med donor sæd - IUID Når mandens sædkvalitet ikke efter nøje vurdering kan anvendes, kan man vælge at anvende donor. Kvinder som ikke lever sammen med en mand, kan også vælge denne løsning

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om screening af sæddonorer

Det Etiske Råds udtalelse om screening af sæddonorer NOTAT 26. september 2011 J.nr.: 1108754 Dok. nr.: 662262 HKJ.ER s udtalelse om screening af sæddonorer Den 18. maj 2011 modtog en henvendelse fra to kvinder, der var blevet insemineret med sæd fra en sæddonor,

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet udkastet på møder og har følgende kommentarer:

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring. Rådet har behandlet udkastet på møder og har følgende kommentarer: NOTAT 27. marts 2014 J.nr.: 1303669 Dok. nr.: 1423787 Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig

Læs mere

L 138 Forslag 1 »Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.« » 6 b. 10. 11. » 5 a. 12.

L 138 Forslag 1 »Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.« » 6 b. 10. 11. » 5 a. 12. Lovforslag nr. L 138 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. marts 2012 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Pia Olsen Dyhr, fg) Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse

Læs mere

Patient information. Ægdonation. - I udlandet. www.nordica.org 1

Patient information. Ægdonation. - I udlandet. www.nordica.org 1 Patient information Ægdonation - I udlandet 1 Patient information Nordica Fertilitetsklinik Lygten 2C 1.sal 2400 København NV Tlf.: +45 3325 7000 E-mail: copenhagen@nordica.org Ægdonation - I udlandet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. LBK nr 93 af 19/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1406589 Senere ændringer

Læs mere

Interview med Elisabeth C. Larsen d. 18-04-2012

Interview med Elisabeth C. Larsen d. 18-04-2012 Interview med Elisabeth C. Larsen d. 18-04-2012 Interviewer - 01.15 Har du et billede af den typiske ægdonorer i Danmark kan man sige noget generelt, om den kvinder som donere æg på nuværende tidspunkt?

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

"Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn"

Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål

Læs mere

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Horace Engdahl i interview i Politiken Bøger, 7. december 2014: [Hos os i Norden]

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

M: Jeg vidste godt det var en mulighed, men jeg vidste ikke hvordan det egentlige forløb er.

M: Jeg vidste godt det var en mulighed, men jeg vidste ikke hvordan det egentlige forløb er. Interview med Malene J: 00.27: først så skal jeg spørge om hvor gammel du er? M: 25 J: Studere eller arbejder du? M: Jeg arbejder J: Hvor er du opvokset henne? M: Køge J: Og hvilket postnummer bor du i

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Nyt om donorsæd. Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet

Nyt om donorsæd. Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Nyt om donorsæd Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Oktober 2014 Oversigt Hvem har brug for donorsæd Nye regler for anvendelse af donorsæd Faderskab/medmoderskab Klinikkernes ansvar Rådgivning

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om kloning.

Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup SEPA Direct Debit Mandat Vejledning 2013.03.15 Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Tilknyttet dokumentation... 3 1.2 Kontakt til Nets... 3 2. Krav til SEPA

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Udtalelse om embryoog dobbeltdonation

Udtalelse om embryoog dobbeltdonation Udtalelse om embryoog dobbeltdonation Det Etiske Råds udtalelse om embryo- og dobbeltdonation Udgivet af Det Etiske Råd, 9. juli 2014 ISBN: 978-87-91112-94-2 Forsidefoto: istockphoto Udgivelsen kan hentes

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

Få, men gode råd til dig,

Få, men gode råd til dig, 0 Få, men gode råd til dig, der kender en Forlaget publist DER LÆNGES EFTER AT BLIVE FORÆLDER Pjecen er skrevet af sociolog og coach Kirsten List Larsen, der også har skrevet bogen "Far, mor og donorbarn.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

Høring over udkast til forslag til Lov om kliniske forsøg med lægemidler. Det Etiske Råd takker for tilsendelse af ovennævnte i høring.

Høring over udkast til forslag til Lov om kliniske forsøg med lægemidler. Det Etiske Råd takker for tilsendelse af ovennævnte i høring. Til Sundheds- og Ældreministeriet Center for psykiatri og lægemiddelpolitik Holbergsgade 6, 1057 København K psykmed@sum.dk med kopi til hbj@sum.dk og jjo@sum.dk Holbergsgade 6 1057 København K Tel + 45

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

DI Den 9. november 2009 SGA

DI Den 9. november 2009 SGA DI Den 9. november 2009 SGA I det seneste år har der været en debat om behovet for internationale skoler. For at kvalificere den debat har DI spurgt en række danske virksomheder om deres behov for internationale

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I KLASSEN Viden og inspiration til lærere og pædagoger 1 KÆRE LÆRER OG PÆDAGOG I 0. - 3. KLASSE VÆR NYSGERRIG OG AFSTEM FORVENTNINGER I disse år nærmer flere og flere donorbørn sig skolealderen,

Læs mere

Pfizer Oncology І Lautrupvang 8 І 2750 Ballerup І Danmark І Tel: +45 44 20 11 00 І Fax 44 20 11 06

Pfizer Oncology І Lautrupvang 8 І 2750 Ballerup І Danmark І Tel: +45 44 20 11 00 І Fax 44 20 11 06 Patientforeningen Lungekræft Sekretarieat Virkelyst 1 4420 Regstrup Att: Formand Alice Skjold Braae Ansøgning om økonomisk støtte til Patientforeningen Lungekræft 7. juni 2013 Kære Alice I forlængelse

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun To nyere kendelser fra Klagenævnet for Udbud har skabt tvivl om lovligheden af evalueringsmodeller,

Læs mere

TA BUSSEN - LINIE 888 - HURTIGT BILLIGT BEHAGELIGT NEMT KØBENHAVN SILKEBORG ÅRHUS THISTED AALBORG KUN 120 KR. til Århus og Silkeborg. Aalborg og Thisted kun 140 kr. Ovenstående priser er for studerende

Læs mere

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet

Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Dato: 1. juli 2014 Sag: FO-14/02011-20 Sagsbehandler: /tmn Notat om forbrugerens hæftelse for en eventuel værdiforringelse, jf. forbrugeraftalelovens 24, stk. 5. Formålet med notatet Den nye forbrugeraftalelov

Læs mere

Must I be a registered company in Denmark? That is not required. Both Danish and foreign companies can trade at Gaspoint Nordic.

Must I be a registered company in Denmark? That is not required. Both Danish and foreign companies can trade at Gaspoint Nordic. General Questions What kind of information do you need before I can start trading? Please visit our webpage www.gaspointnordic.com under the heading How to become a participant Is it possible to trade

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Konen med æggene - En fortælling om krydsdonation set i et etisk perspektiv 1. INDLEDNING 4 2. LÆSEVEJLEDNING 6

Konen med æggene - En fortælling om krydsdonation set i et etisk perspektiv 1. INDLEDNING 4 2. LÆSEVEJLEDNING 6 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 4 2. LÆSEVEJLEDNING 6 3. DET ETISKE DILEMMA 7 3.1 PROBLEMFORMULERING 7 3.2 DILEMMAET 7 4. AFGRÆNSNINGER 11 5. FEJLKILDER 13 5.1 INTERVIEWPERSONER 13 5.2. STRUKTURERING

Læs mere

Generelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler.

Generelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K E-mail: sum@sum.dk Cc: sbpe@sum.dk 20. august 2014 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter. 8. januar 1999

Bekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter. 8. januar 1999 Bekendtgørelse af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter 8. januar 1999 Lovbekendtgørelse nr. 69 af 8. januar 1999 Herved bekendtgøres lov nr. 503 af

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Organdonation DANSKERNES VIDEN, HOLDNING OG ADFÆRD

Organdonation DANSKERNES VIDEN, HOLDNING OG ADFÆRD Organdonation 1995-2015 DANSKERNES VIDEN, HOLDNING OG ADFÆRD 2016 ORGANDONATION 1995-2015 Danskernes viden, holdning og adfærd Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus Side 1 af 5 Velkommen til Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus. Indholdsfortegnelse: Om Fertilitetsklinikken Henvisning til klinikken Gentagne aborter Inseminationsbehandling Ventetid til inseminationsbehandling

Læs mere

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN K R O M A N N R E U M E R T C V R. N R. 6 2 6 0 6 7 1 1 R E G. A D R. : S U N D K R O G S G A D E 5 DK- 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. og

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. og Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark familieret@sim.dk og mjo@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

MARKEDSFØRINGS- PLAN

MARKEDSFØRINGS- PLAN MARKEDSFØRINGS- PLAN Karatbars Program for Affiliate Partnere Det er dig, der bestemmer hvilken type indkomst, du ønsker at få. Der er 7 muligheder at tjene penge på. 7 Indkomstmuligheder 1. Direkte Provision

Læs mere