Lærende fællesskaber

Transkript

1 Forældreinformation om skolens undervisning - og struktur Lærende fællesskaber

2 Lærende fællesskaber Siden skoleåret har vi praktiseret Aldersintegreret undervisning på Glyngøre Skole. Det indebærer blandt andet, at jeres barn kommer til at indgå i flere fællesskaber på skolen. Denne folder fortæller om, hvordan vi har tilpasset skolen til de vilkår, vi har som grundskole, og hvordan vi derfor har valgt at skabe en struktur, der skaber ro, harmoni og læring for eleverne. Baggrunden Siden Glyngøre Skole blev til en grundskole i Skive Kommunes skolevæsen, har vi tilpasset skolens undervisning bedst muligt til de økonomiske ressourcer, vi har til rådighed. Kigger vi ud i fremtiden, vil vi få dalende men også meget svingende årgange antalsmæssigt. Det er en stor udfordring at udnytte lærerkræfterne bedst muligt. De svingende årgange betyder, at nogle skal undervise klasser med op til 28 elever, og andre skal undervise årgange på elever. Det er en meget ulige fordeling af arbejdskraften. Hvis vi ikke gør pædagogiske tiltag, vil resultatet blive samlæsning af flere klasser i flere fag. Hvert år vil der opstå uro omkring, hvilke eller hvilken klasse det nu skal gå ud over Derfor har vi valgt en struktur, der er mindre følsom over for svingede årgange, så vi kan skabe de bedste rammer om børnenes undervisning. Samtidigt mener vi også, at undervisningsformen indeholder gode muligheder for læring og undervisning, som udvikler børnenes læringskompetencer i en mere fremtidsorienteret retning. Skolens undervisning bliver ressourceorienteret men vi har valgt at se mulighederne frem for begrænsningerne! Undervisning og læring på tværs af årgange Vores mål er at skabe en rød tråd i det enkelte barns skolegang. At der er harmoni, ro og plads til udfordring og læring. Undervisning skabes bedst i fællesskaber. Men hvem siger, at fællesskabet er netop den årgang man tilhører? Børn lærer i høj grad af hinanden. Videnskaben ved i dag, at udvikling af hjernen foregår, når vi er sammen og udveksler sprog og erfaring med hinanden. Når vi leger, lytter, skriver og taler sammen. Børnene interagerer med hinanden og med de voksne, og her er forskelligheden styrken: Forskellen mellem voksen og barn, mellem dreng og pige og forskellen i alder har betydning for udvikling og læring. Det kaldes med et fint ord for Cross-age læring. Det er lige så simpelt, som når søskende og kammerater lærer af hinanden. Noget der udnyttes som en naturlig ting i f.eks. familien, idrætsklubber eller i andre sammenhænge, hvor man indgår i fællesskaber.

3

4 Fællesskaberne A I - klassen: Barnets nye fællesskab er A I gruppen (A I = Alders Integreret). Her kan være børn fra flere årgange. Her er tilknyttet flere emnelærere. AI-klassen er et sted, hvor man hvert år modtager en lille gruppe nye børn, og samtidigt sender andre børn videre til en anden afdeling. Det er netop AI-klassens styrke, at der kan skabes en god kultur, som kan gå i arv til andre. Undervisningen tilrettelægges i emner, så eleverne kan arbejde sammen om det. De kan udvikle kompetencer omkring samarbejde, fællesskaber og problemløsning. Ikke mindst personlige og sociale kompetencer udvikles; men i høj grad også kompetencer, som efterspørges af fremtidens uddannelses- og erhvervsliv. Årgangsklassen: Der er behov for solide faglige kundskaber. Det er der ikke ændret ved. Der er brug for gode kundskaber i dansk, matematik og engelsk. Dette bliver som udgangspunkt tilgodeset i det traditionelle fællesskab: årgangsklassen. Her har eleverne basisfag med streg under faglighed og bliver undervist på netop deres niveau.

5 Hvordan ser den aldersblandede undervisning ud? Børnene på Glyngøre Skole bliver i skoleåret undervist i 3 teams. Omkring hver team er der oprettet lærerteams, som planlægger undervisningen i fællesskab: Indskoling Mellemgruppe Mellemgruppe klasse klasse klasse Lærerteam Lærerteam Lærerteam AI - emnerne indeholder elementer fra dansk, matematik, natur- og teknologi, kristendom og historie således, at eleverne har modtaget undervisning i alle Folkeskolens fagområder svarende til Undervisningsministeriets mindstetimetal, når skoleåret er omme.

6 AI-klasser og Årgangsklasser: I hver afdeling kommer eleverne til at indgå i mindst 2 fællesskaber. Først og fremmest AI-klassen og Årgangsklassen: AI - klassen: Aldersblandet A I undervisning AI-lærere Årgangsklassen: Årgangsdelt Basisfag Faglærere Klasselærer

7 Klasselæreren og teamet Klasselæreren følger naturligvis stadig med i barnets udvikling, både fagligt og socialt. Klasselæreren er barnets ambassadør og drager omsorg for barnet i alle dele af hverdagen. I samtaler med AI-lærerne og i teamet er klasselæreren med til at danne den røde tråd for barnet. Klasselæreren samler information og dokumentation omkring barnet. Skolehjemsamtalerne holdes med klasselæreren og andre lærere i barnets klasse. De øvrige lærere i teamet samarbejder omkring alle forhold, der har med barnets undervisning og trivsel at gøre. Forældrerollen Jeres roller i forhold til samarbejdet med skolen er fortrinsvist at samarbejde med jeres barns klasselærer. Årgangsklassen er fortsat rammen om forældremøder og samtaler. Det er her I skal lave jeres aftaler med klassens lærere omkring klassens trivsel, og hvordan I bedst bakker jeres børn op. Vi beder om opbakning til: At I accepterer, at der altid mindst er to sider af en historie. At I deltager i den gode samtale med andre forældre og skolens personale. At I udtaler jer loyalt om skolen, dens medarbejdere og andre elever, når jeres barn er til stede. At I spørger, hvis I er i tvivl om noget. At det er et fælles ansvar for forældre og skole, at alle børn trives. At samarbejdet er præget af åbenhed, ordentlighed og ærlighed. Vi vil til gengæld lægge os i selen for at skabe nogle fagligt stærke og socialt orienteret dygtige børn og unge, som får en god ballast og er rustet til at tage en uddannelse, så de kan skabe sig et godt liv.

8 KRAP orienteret Skole På Glyngøre skole har vi fokus mod den anerkendende pædagogik! KRAP står for Kognitiv Ressourceorienteret og Anerkendende Pædagogik Vi arbejder ud fra den anerkendende tilgang i alle sammenhænge. Vi går på jagt efter guldet (ressourcer) frem for at finde fejl. Vi har fokus på at finde frem til, hvilke ressourcer barnet/forældre/kollegaer har, frem for at være fejlfindere. Det er bedre at anvise barnet nye handlemuligheder/strategier frem for at fortsætte med at grave i et problem. Vi er tydelige voksne og siger, hvad vi gerne vil have i stedet for at sige: det må du ikke. På Glyngøre skole skal der være plads til alle, men ikke plads til alt.