Nr. 1 Marts årgang Kræftens Bekæmpelse. Side 20. Konstant kamp mod smerter. At elske og savne side 6 Reddet af tyske stamceller side 26

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 1 Marts 2012 10. årgang Kræftens Bekæmpelse. Side 20. Konstant kamp mod smerter. At elske og savne side 6 Reddet af tyske stamceller side 26"

Transkript

1 Nr. 1 Marts årgang Kræftens Bekæmpelse Side 20 Konstant kamp mod smerter At elske og savne side 6 Reddet af tyske stamceller side 26

2 Forside: Kai Andersens store passion er at gå på jagt. I det sidste års tid er det kun blevet til tre-fire jagter. Og det er alt for lidt, når ens halve liv har været jagt, og man som Kai Andersen har nedlagt råbukke, kronvildt og vildsvin mv. indhold At elske en ny når man savner en anden Det kan være svært at indlede et nyt forhold, når man har mistet sin partner. Martin Perch Møller og Arne Kubert har hver især mistet deres ægtefælle og fundet nye partnere. 11 Masser af dansk forsøgsbehandling Kræftpatienter kan deltage i videnskabelige forsøg, hvor man eksempelvis afprøver ny medicin. Forsøgsbehandling kan ske både tidligt i et behandlingsforløb eller på et stadie, hvor der ikke er flere behandlingstilbud. 18 Hæderspris til frontløbere i tidlig diagnostik Kræftens Bekæmpelses hæderspris gik i år til overlægerne Thomas Skjødt og Tina Ormstrup fra Røntgenafdelingen på Vejle Sygehus Kroniske smerter er som et fængsel Kai Andersen er en af de danskere, der lider af kroniske smerter. For hans vedkommende efter en operation for lungekræft Reddet af tyske stamceller Eneste håb for Mikkel Holm Sørensen var en stamcelletransplantation. Men der var ingen donor, der passede. Først efter tre år dukkede en tysk donor op. Leder Forsøgsbehandlinger til gavn Leif Vestergaard Pedersen, adm. direktør Det kan være overvældende at få at vide, at man har kræft og samtidig skulle beslutte, om man eventuelt vil deltage i et forsøg. Alligevel er Danmark godt med, når vi taler om forsøgsbehandlinger blandt kræftpatienter i et tidligt stadium af sygdommen. Det er flot og imponerende, at danske kræftpatienter gerne vil medvirke til, at behandlingen hele tiden bliver bedre, mere skånsom og med færre bivirkninger for de - desværre - kommende kræftpatienter. Nyt håb Og når alle muligheder for standardbehandling er udtømt, tilbyder de store kræfthospitaler herhjemme eksperimentelle behandlinger. Det er behandlinger, som endnu ikke er færdigafprøvede, og hvor dokumentationen fortsat er mangelfuld. Men det giver patienten nyt håb, og for nogen længere levetid og mere livskvalitet. Og betyder samtidig, at nye behandlinger/ lægemidler bliver afprøvet og kan komme hurtigere på markedet, så de forhåbentlig kan hjælpe flere patienter. Der oplever vi også, at rigtig mange kræftpatienter stiller sig til rådighed. Og det er flot, at så mange i en svær situation også er med til at hjælpe andre. Overblik over alle forsøgsbehandlinger Men det kan være svært som patient at overskue alle mulige forsøgsbehandlinger. Selv for læger, der dagligt arbejder indenfor kræftområdet, kan det være svært. Det er baggrunden for, at vi sammen med de kliniske forskningsenheder på kræfthospitalerne har åbnet databasen cancerforsoeg.dk. Vi håber, at du som patient eller pårørende vil benytte dig af muligheden for at søge information og dermed blive bedre rustet til at tale med lægen. Og vi håber, at også lægerne ser databasen som et nyttigt værktøj, de kan bruge, når de skal vejlede kræftpatienterne om mulige behandlinger. For det er i en tillidsfuld dialog med lægen, at det videre behandlingsforløb skal tilrettelægges. Det bør altid være patienten, der har det sidste ord, når det drejer sig om behandling, der kan forlænge livet eller give en bedre livskvalitet. 2 tæt på kræft Marts 2012

3 Meld dig som indsamler Vis flaget søndag den 25. marts vi har alle sammen en grund. I år er det 27. gang, at Kræftens Bekæmpelse gennemfører sin årlige husstandsindsamling. Af Jytte Dreier Kræftens Bekæmpelses årlige husstandsindsamling finder sted søndag den 25. marts dagen, hvor danskerne sætter bekæmpelse af kræft på dagsordenen. Kræft berører desværre os alle på et eller andet tidspunkt i livet enten som patient, pårørende eller efterladt, siger Finn Christensen, der er projektchef for landsindsamlingen. Vis flaget Jeg er indsamler, fordi det er en god ting at samle ind til Kræftens Bekæmpelse. Det er en naturlig ting at gøre for mig, for vi kan jo alle få kræft på et tidspunkt, fortæller Henning Christensen, der har været indsamler 10 gange. I år får indsamlerne mulighed for at vise netop deres grunde til at samle ind under kampagnen: Vis flaget vi har alle sammen en grund. Kræftens Bekæmpelse opfordrer nemlig hver eneste indsamler til at skrive sin grund til at samle ind på en vimpel. Årsager kunne eksempelvis være: Jeg fik hjælp, Det giver mening og For min mor. Håbet er, at vimplen kan være med til at skabe en relation mellem indsamler og giver. Vi lever i en tid, hvor den bedste kommunikation bogstaveligt talt foregår i øjenhøjde, siger Finn Christensen. TV-spot, sociale medier Finn Christensen angiver, at det også er vigtigt, at denne måde at kommunikere på bakkes op af en kampagne, der skal understøtte vimpel-aktiviteten. Og det kommer til at ske blandt andet gennem TV-spot og ikke mindst via Facebook. Den netværksbaserede kommunikation, der finder sted på Facebook, matcher Vis flaget -kampagnen godt. Når du sætter ord på din grund til at samle ind, sætter det automatisk tanker i gang tanker, som mange vil dele med sine nærmeste. Men vimplen er altså kun ment som en mulighed ikke en nødvendighed. Det er helt op til indsamleren selv, om man vil skrive sin grund på en vimpel og bære den på ruten eller lade være, fastslår Finn Christensen. Vil du hjælpe? Kræftens Bekæmpelse har brug for indsamlere i hele landet. Vil du hjælpe? Du kan melde dig som indsamler på eller på indsamling.dk Ved sidste års landsindsamling var omkring indsamlere på gaden. Den store fælles indsats resulterede i 30,5 millioner kroner til kræftsagen. Det er med til at sikre arbejdet med forskning, forebyggelse og støtte til mennesker berørt af kræft. n Marts 2012 tæt på kræft 3

4 kort nyt Sund mad i idrætshallerne Det skal være slut med friturelugt og pommes frites. I stedet ind med frisk luft og sund, lækker mad. Idrætshallernes cafeterier skal gøres til det hyggelige og sunde samlingssted efter træning og kamp med et nyt projekt Sundere mad i idrætslivet, der blandt andet bygger på erfaringer fra Kræftens Bekæmpelse. Formålet med projektet er at skabe et helt nyt koncept for, hvordan et cafeteria i en hal kan være: Lyst, indbydende og selvfølgelig først og fremmest med sund og lækker mad. Fem idrætshaller skal gøres til kulinariske fyrtårne, der skal være med til at sætte de helt nye standarder for arbejdet med sund mad i idrætten. Derudover skal 25 andre haller rådgives til at servere sund mad. Målet er, at mindst 75 andre idrætsfaciliteter skal gå i gang med at arbejde med sund mad. Projektet er et samarbejde mellem DGI-huse og haller, Fødevarestyrelsen, Københavns Madhus, Halinspektørforeningen, Nordea-fonden og Kræftens Bekæmpelse. Forskning i verdensklasse Den internationale Scimago Institutions Rankings over videnskabelig produktion placerer Center for Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse som nr. 10 i Europa og en suveræn nr. 1 i Norden og dermed i Danmark. Scimago Institutions Rankings har vurderet de forskningsinstitutioner, som i 2009 fik publiceret flere end 100 forskningsresultater i de mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter. Forskerne i Kræftens Bekæmpelse fik i perioden publiceret 887 videnskabelige artikler i de bedste videnskabelige tidsskrifter. Samtidig kom 89 procent af artiklerne i den bedste kategori, og deres forskning blev citeret mere end dobbelt så meget som gennemsnittet af al forskning i verden. Kræftens Bekæmpelses 29. plads på listen er en fremgang i forhold til den seneste opgørelse, hvor forskerne blev rangeret som nr. 30 af forskningsinstitutioner. Schulstad støtter Lev livet mand Fra uge 12 og resten af året donerer brødvirksomheden Schulstad 50 øre til Kræftens Bekæmpelses mandekampagne Lev livet mand, hver gang du lægger en pose Schulstad Levebrød Rugklappere i kurven. Derudover støtter Schulstad ved at synliggøre kampagnen på emballager, i marketingmaterialer, og de giver et yderligere økonomisk beløb. TV2 og Kræftens Bekæmpelse: Knæk cancer TV2 og Kræftens Bekæmpelse er gået sammen om et stort årligt indsamlingsshow Knæk cancer, der sendes på TV2 første gang til efteråret. Showet, der kommer til at byde på både oplysende indslag og bidrag fra kendte kunstnere, skal samle penge ind til kampen mod kræft og sætte fokus på den hyppigste dødsårsag i Danmark. 4 tæt på kræft Marts 2012

5 Fuldkorn beskytter mod tarmkræft Årsagen til, at alkohol øger risikoen for brystkræft, er fundet Man ved, at alkohol øger risikoen for brystkræft hos kvinder efter overgangsalderen. Nu har forskere fra DTU i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse lokaliseret det gen, som er årsag til sammenhængen. Bag opdagelsen står professor Ulla Vogel fra DTU Nanotech. 70 procent af alle kvinder har den genvariant, som får alkohol til at øge risikoen for brystkræft efter overgangsalderen. Opdagelsen styrker den sammenhæng, vi har kunnet se i befolkningsundersøgelser. Selv meget små mængder alkohol øger risikoen for brystkræft hos kvinder efter overgangsalderen. Helt generelt må vi sige, at alkohol er et kræftfremkaldende stof, som man skal begrænse indtagelsen af. En smule alkohol beskytter mod hjerte-karsygdomme, men hos kvinder skal der kun en tre-fire genstande til pr. uge for at få den effekt. I forhold til specielt brystkræft er det hver eneste genstand, som øger risikoen, siger overlæge Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse. Det er fuldkorn, der gør forskellen, i hvert fald når det gælder tarmkræft. Fibre fra kornprodukter har en markant beskyttende effekt, mens der ikke ses effekt af fibre fra frugt og grøntsager. Og når man ser på fuldkornsprodukter altså de fødevarer, hvor hele kornet indgår, ser den beskyttende effekt ud til at være endnu stærkere. Det viser en undersøgelse, der har gennemgået Skaf et medlem Kræftens Bekæmpelse vil gerne have flere medlemmer. Måske kender du nogen i din familie, på dit arbejde eller i vennekredsen, der kunne tænke sig at blive medlem? Vi kvitterer med en gave efter dit eget valg. I vedlagte folder kan du se de gaver, du kan vælge imellem, og hvordan du gør. Der er flere grunde til, at Kræftens Bekæmpelse gerne vil have flere medlemmer. Medlemmernes kontingent betyder meget for foreningens indtægter, og jo flere medlemmer, der er i en demokratisk opbygget forening, jo større gennemslagskraft har man rent politisk. Ved udgangen af 2011 var privatpersoner og familier medlem af Kræftens Bekæmpelse mod året før. al dokumentation på området. Afdelingsleder og overlæge Anne Tjønneland, Kræftens Bekæmpelse mener, at noget af det, der gør undersøgelsen stærk, er, at man har skelnet mellem, om fibrene kommer fra frugter, grøntsager eller kornprodukter. Fuldkornsprodukter adskiller sig fra andre kronprodukter ved, at alle dele af kernen indgår i fødevaren. Det kan både være kerner fra hvede, rug, byg, havre, majs (tørret), hirse og ris, og kernerne kan både være hele og forarbejdede. Det afgørende er, at alle dele af kornet er taget med også den ydre skal og den inderste kimdel, da det er her, alle vitaminer og mineraler sidder. Hvorfor fibre fra kornprodukter og fuldkorn har en forebyggende virkning, mens fibre fra frugt og grønt ikke har, er endnu uklart. Billigere HPV-vaccine til kvinder Kvinder over 26 år, og som derfor ikke er omfattet af det forestående tilbud om gratis HPV-vaccine, har nu mulighed for at blive vaccineret billigere. GlaxoSmithKline har valgt at sætte prisen på deres HPV-vaccine ned med en tredjedel af prisen. Prisen for vaccinen Cervarix er i dag kroner, men sænkes til kroner. Dertil kommer eventuelt gebyr til den praktiserende læge. Det er en god nyhed for de kvinder, som er over 26 år og gerne vil have den ekstra sikkerhed, men har holdt sig tilbage, fordi det var for dyrt, siger overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse mener, at mange kvinder stadig vil have glæde af vaccinen, selv om de for længst har haft deres seksuelle debut. Man kan ikke sætte regler for, hvem der har gavn af vaccinen, men det er især relevant for kvinder, som har skiftende seksuelle kontakter. Og er man eksempelvis blevet smittet med det ene af de to typer virus, vil man stadig kunne opnå beskyttelse mod det andet, siger Iben Holten. Marts 2012 tæt på kræft 5

6 Parforhold Det kan være ømtåleligt at indlede et nyt forhold, når man har mistet sin partner, og for nogle er det forbundet med en del skyld og skam. Tabuet opstår, fordi mange fejlagtigt tror, at den gamle kærlighed er glemt, når en ny forelskelse opstår. Men savn og sorg kan godt eksistere ved siden af ny kærlighed og glæde. At elske en ny når man savner en anden Af Mai Brandi Ludvigsen Når man mister en ægtefælle, lever mange efterladte længe i et dobbelt spor, hvor de veksler mellem sorg og savn og et spor med lyst og liv. Det er en balance mellem at leve med minderne og savnet og at leve videre. Man pendler mellem at være i sorgen og det gamle liv og ude af sorgen og i det nye liv, siger Jette Winge, der er psykolog og rådgivningsleder i i Roskilde. Derfor er det også muligt at forelske sig i en ny, selv om man stadigvæk savner den gamle kærlighed. Det tænker man måske ikke på, når man står og kigger ind over hækken og ser den nye bil, der holder i indkørslen. Det var godt nok hurtigt, tænker man måske. Men ingen ved, hvad der sker inde i hovederne på andre, siger Jette Winge. Måske savner den efterladte stadigvæk den døde ægtefælle, men vil gerne opleve kærligheden igen. Det møder vi jo her i rådgivningen. Folk kan i en og samme sætning sige, jeg er så forelsket, men der går ikke en dag uden, at jeg tænker på min kone, som jeg har mistet. Vi kender jo heller ikke forhistorien. Måske var forholdet allerede dødt, eller måske var forløbet så langt og barskt, at man reelt har mistet sin ægtefælle gennem flere års sygdomsforløb. Hvor lang tid skal der gå? Netop omgivelsernes og ikke mindst børnenes reaktion betyder meget for de efterladte. Mange kommer i rådgivningen og spørger, om det er for hurtigt. Men det kan der ikke sættes tal på, lyder det fra Jette Winge. Det er individuelt, hvornår man er parat til at møde kærligheden igen. Nogle er meget optagede af at komme videre hurtigt og finde en ny partner. Andre kan ikke forestille sig nogen sinde at møde en ny. Endelig er der nogen, som har et seksuelt behov, de gerne vil have dækket, uden at de har lyst til et fast parforhold. Mange, der har mistet, er i tvivl om, hvad det egentlig er, de har brug for. Er det nærhed og tryghed, er det sex, er det at livet går videre, eller skal de først til at finde ud af, hvordan deres liv nu skal se ud? Man kan ikke sige, at det er for tidligt på noget tidspunkt, og nogle er måske allerede i gang med at orientere sig i månederne efter. Vi kan kun understøtte folk i, at deres liv går videre. Det kan være en måde at klare livet på, og nogen vil have det sådan, at de ikke magter at leve alene, siger Jette Winge. Jette Winge vil nødig generalisere det kan man ikke men det er hendes indtryk, at de yngre efterladte og mændene er lidt hurtigere til at finde en ny partner. Mænd er typisk gode til at handle i forhold til udfordringer i tilværelsen, og de vil typisk også være hurtigere til at genoptage arbejdet. Og ifølge udsagnene fra de børn, der kommer i rådgivningen, er det oftere faren end moren, som ikke er god til at være alene. Det kan være svært for børnene Det er dog ikke altid, at børnene er enige i forælderens valg. Både for den femårige og den 20-årige kan det være svært at se, at deres far eller mor har lyst til et nyt liv med en ny partner. De savner stadigvæk deres mor, men tror, at deres far er videre. Og de mindre børn kan føle, at de er alene med den sorg og det savn, de har. Her hjælper det at få talt sammen, lyder rådet fra Jette Winge: Nogle børn synes, det er for tidligt, at en ny partner skal ind og overtage pladsen. Der hjælper familiesamtaler, hvor børnene hører, at far også savner mor. Og hvor børnene får sagt, at de synes, det er svært, at den nye kæreste skal bestemme, hvad de skal spise til påskefrokosten. Når vi går i dialog, så bliver konflikten dæmpet, og man får øjnene op for, hvad det er for nogle følelser, der ligger bag. Det er vigtigt at tage hensyn til børnenes følelser, men der forskel på, om det er en femårig eller en 32-årig, der er flyttet hjemmefra. I nogle tilfælde sker det, at de voksne børns ønsker kommer til at fylde for meget. Nogle af dem, der har mistet, oplever, at deres voksne børn er meget optagede af, hvordan de skal leve deres liv. Det kan give konflikter, og der må vi nogle gange spørge, om de skal have sat nogle grænser på en respektfuld facon. Men det kan nogle gange være svært for en far eller mor at få sagt fra over for en voksen datter, som har stærke følelser og holdninger til, hvordan en forælder skal leve videre, siger Jette Winge. Tilladelse fra afdøde Udover børnenes og omgivelsernes reaktion kan det have stor betydning, om den afdøde kvinde eller mand har givet nogle tilkendegivelser. At de har opfordret til, at den efterladte finder en ny kæreste, eller sagt, at han eller hun må love at leve videre. Vi kan se, at det betyder meget, hvis man har fået en slags tilladelse til at gå ud og finde en ny. Det kan give en utrolig stor lettelse på den skyldfølelse, som nogen har over, at deres liv går videre, lyder det fra Jette Winge. Forståelse fra den nye partner I forhold til den nye ægtefælle bliver det hele lidt nemmere, hvis han eller hun kan acceptere, at der stadigvæk er nogle stærke bånd knyttet til det, der er mistet. Der er jo bånd til den, man har mistet, der ikke nødvendigvis skal kappes. De kan godt eksistere side om side med nye bånd. Igen kan det være godt at tale om, så den nye partner forstår, at man er glad for det nye, man har i sit liv, men at man også har noget andet med sig, hvor man mindes det liv, man havde med en anden, siger Jette Winge. n 6 tæt på kræft Marts 2012

7 Den tre-årige Zoe er klar til at tage billeder af sin far, Martin Perch Møller, stedmor Pia og lillesøster Audrey. Dejligt at være forelsket igen Af Ida Nymand Ammundsen Foto Tomas Bertelsen Martin Perch Møller mistede sin kone, Annette, gennem 14 år. Fire måneder efter dødsfaldet blev han kæreste med Pia. Venner og familie var forundrede og forargede over, at der ikke gik længere tid, inden han fandt en ny. Men for Martin indebærer den nye forelskelse ikke, at Annette er glemt. I dag er det lidt over to år siden, 39-årige Martin Perch Møller mistede sin kone Annette. Hun døde af tarmkræft efter seks måneders sygdom. De nåede at kende hinanden i 14 år. De drev et hotel sammen i Dalby på Midtsjælland, og de havde ni måneder før Anettes død fået datteren Zoe. Jeg var rigtig ked af det, især når jeg skulle i seng om aftenen. Når jeg slukkede lyset og lå alene, meldte alle tankerne sig. Vi havde oplevet så meget sammen, at vi kendte hinanden ud og ind. Vi havde lige fået et barn, og vi havde hotellet. Det virkede helt forkert, at vi ikke ville få mulighed for at blive gamle sammen, siger Martin Perch Møller. Forundring og forargelse Efter det voldsomme sygdomsforløb og chokket over hustruens død tænkte Martin, at det var vigtigt for hans sorgproces at give sig selv lov til at søge de ting, der skulle til for, at han kunne fungere som menneske. Jeg sørgede for at gøre noget, der gjorde mig glad, være sammen med min datter og mine venner. Og så blev jeg forelsket i Pia. Jeg mærkede efter, og det føltes rigtigt at være forelsket i hende, fortæller Martin. Men Martins beslutning om at begynde et nyt forhold fire måneder efter dødsfaldet vakte forundring og forargelse hos Marts 2012 tæt på kræft 7

8 Parforhold har stadig mange følelser for Annette. Der går ikke en dag, uden hun er i mine tanker. Vi var sådan et fasttømret par, at hun er en del af mig, og det vil hun altid være, forklarer han. Forelskelsen i Pia fjernede ikke Martins sorg, men den ændrede den. Jeg oplevede, at forelskelsen gjorde mig i bedre humør og gav mig overskud. Det betød eksempelvis, at jeg i stedet for kun at have billedet af Annette som syg begyndte at tænke på de gode ting, hun og jeg havde haft sammen, forklarer han. Jeg er så forelsket i Pia, men jeg savner Annette hver eneste dag, siger Martin Perch Møller. omgivelserne. Annettes mor blev rigtig ked af det, og Martins egne forældre og nogle af vennerne havde også svært ved at acceptere hans valg. Når jeg efterrationaliserer, forstår jeg selvfølgelig Annettes mor. Hun havde mistet sin mand et par år tidligere og nu sin datter. Der er meget, der skal bearbejdes for hende, og jeg ved godt, at normen siger, at der skal gå længere tid, inden man starter et nyt forhold. Det har jeg svært ved at forholde mig til. Hvad er det, jeg skal vente på? Når det føles rigtigt at være forelsket, bør en norm ikke bestemme, hvad jeg skal gøre, fastslår Martin. Annette vil altid være en del af mig Da Martins familie og venner så, at han hurtigt fandt sammen med Pia, fejltolkede de det og mente, at det måtte betyde, at han klarede sig godt. Men en gang i mellem kunne han godt have brugt lidt mere støtte. Han ville for eksempel gerne have haft, at folk havde spurgt mere ind til, hvordan han havde det. For selv om han havde mødt Pia, betød det ikke, at sorgen over Annette var væk. Er du i offerrollen i længere tid, er folk nok mere opmærksomme på dig, men jeg Ny familie med plads til minder I dag arbejder Martin og Pia sammen på hotellet. De har fået en datter, og han er glad for at have hende som sin kæreste og som mor til den nu tre-årige Zoe. Men vi taler om Annette herhjemme, og på væggene hænger noget af hendes kunst. Og så har Zoe og jeg blandt andet et ritual med at tage på kirkegården og sætte klistermærker på Annettes gravsted. På den måde sørger jeg for, at Zoe vokser op med bevidstheden om hende. Og når hun engang bedre kan forstå, hvad liv og død er, kender hun til sin mor. n Læs mere: I en lille film fortæller rådgiver Jette Winge fra kræftrådgivningen i Roskilde om at finde en ny partner, når man har mistet. Martin Perch Møller fortæller om at møde kærligheden få måneder efter, han mistede sin kone. Filmen kan ses på cancervideo.dk eller ved at scanne denne kode med mobilen. 8 tæt på kræft Marts 2012

9 Mine børn har reageret positivt på, at jeg har fået en kæreste. De kan se, jeg er blevet gladere, siger Arne Kubert. Klar til nye kapitler Arne og Bodil Kubert tilbragte næsten 40 år af deres liv med hinanden og var parate til sammen at nyde den tredje alder. Men Bodil døde i 2010 efter fem års hård sygdom. Et år efter hjalp Arne Kuberts datter Siv ham i gang med at oprette en datingprofil, og i dag er Arne sammen med Lillian Kruse Jørgensen. Af Ida Nymand Ammundsen Foto Tomas Bertelsen Bodil Kubert fik i 2005 en hjernesvulst. Trods forskellige behandlingsformer voksede den sig langsomt større. Hun forsøgte at fortsætte sit liv, som hun plejede, gik på arbejde, nød børn og børnebørn og tog ud på rejser med Arne. Men sygdommen forværredes langsomt, og hun døde i oktober 2010, 58 år gammel. Arne Kubert støttede sin hustru under hele forløbet. I den sidste tid tog han plejeorlov for at få bedre tid til at tage sig af hende i deres hjem. Især den sidste del af sygdomsperioden var meget hård. Sygdommen medførte, at hendes personlighed begyndte at forandre sig, og den påvirkede hendes evne til at huske. I starten var hun selv klar over, Marts 2012 tæt på kræft 9

10 Parforhold at hun var en anden, end hun gerne ville være. Men til sidst havde hun svært ved at kende ham. Jeg prøvede at fortælle og vise billeder af os og børnene. Hun kunne godt kende sig selv, men hun mente ikke, at jeg var den, der var på billedet. Nogle gange måtte jeg ringe til min ene datter og bede hende forklare, hvem jeg var, siger 62-årige Arne Kubert og tilføjer: Efter Bodils død var mit savn over at have mistet hende utrolig stort. Men siden hen har jeg måttet erkende, at selv om jeg fysisk mistede Bodil i oktober 2010, havde jeg faktisk mistet hende længe før. Datter foreslog netdating Et år efter dødsfaldet fortalte hans 31- årige datter Siv om en kollega, der var enke, og som havde fundet en ny mand og var blomstret op. Min datter sagde: Det skulle du også tage at gøre, far! Men jeg havde jo ikke forstand på sådan noget, så det kunne vi godt glemme alt om, griner Arne. Datteren insisterede på, at han skulle prøve at komme videre, og hun præsenterede ham for et datingsite på internettet. Arne kendte intet til netdating og var meget skeptisk. Alligevel gav han datterens forslag et forsøg, og med hendes hjælp fik de sammen udfyldt en profil med et billede. Jeg gik med til det for fredens skyld. Jeg var helt sikker på, at der ikke ville komme noget ud af det, siger han. Bud efter ham Engang i december måned skrev Lillian til Arne og foreslog at mødes. Og nu er vi så kærester. Det går rigtig godt. Han fandt siden ud af, at hun for flere år siden også havde mistet sin mand på grund af kræft. Vi ved begge, hvad det indebærer at leve med en syg ægtefælle og at miste. Så når vi snakker sammen om vores fortid, er der en del ting, vi ikke behøver pensle så meget ud. Der har vi et slags indforstået sprog, siger Arne. Gamle og nye kapitler Arne bor stadig for sig selv i det samme hus, som han gjorde med Bodil, og han tænker på hende hver dag. Blandt andet ved at have talt med en psykolog og deltaget i en sorggruppe i Kræftens Bekæmpelses rådgivning i Holbæk er han kommet frem til, at der i hans liv er plads til både savnet og mindet om Bodil og til følelserne for Lillian. Mit liv er lidt som en roman. Lige nu er der måske 10 kapitler i romanen. Det er gode, velskrevne kapitler, men de ér skrevet. Og nu ønsker jeg at skrive flere kapitler til bogen. Men det er ikke sådan, at jeg ikke kan finde på at læse de gamle kapitler, siger han. Vil dele livet med en anden Arnes Kuberts omgivelser, deriblandt hans tre voksne børn, har reageret positivt på, at han har fundet en ny kæreste. De kan se, jeg er blevet gladere, og at jeg kan se mere fremad. Bodil og jeg talte ikke om, hvordan min fremtid ville være efter hendes død. Men jeg er helt overbevist om, at hvis det var mig, der var død, havde hun gjort nøjagtig det samme. Vi var begge to skabt til at dele vores liv med en. n Datteren Siv insisterede på, at Arne Kubert skulle give netdating en chance, og det var hende, der hjalp ham i gang. 10 tæt på kræft Marts 2012

11 Forsøgsbehandling Masser af dansk forsøgsbehandling Kræftpatienter kan deltage i videnskabelige forsøg, hvor man eksempelvis afprøver ny medicin. Forsøgsbehandling kan ske både tidligt i et behandlingsforløb eller på et stadie, hvor der ikke er flere behandlingstilbud. På cancerforsoeg.dk kan du få et nemt og hurtigt overblik over samtlige forsøgsbehandlinger i Danmark. Af Jytte Dreier Danmark har været med i front i mange år, for så vidt angår forsøgsbehandlinger blandt kræftpatienter i et tidligt stadium af sygdommen. På Rigshospitalet har man eksempelvis kørende mellem 80 og 90 aktive forsøgsbehandlinger hele tiden. Patienterne er med til at afprøve nye typer kræftmedicin i forhold til anden i håb om færre bivirkninger eller bedre effekt, siger overlæge Morten Mau-Sørensen fra Rigshospitalet. Ifølge Morten Mau-Sørensen er der mange forsøgsbehandlinger også på de andre kræfthospitaler herhjemme. Danske læger ser det som en af deres helt store opgaver at opdage og afprøve ny medicin, så man hele tiden kan forbedre behandlingen og gøre den mere skånsom. Eller måske få ny viden om et bestemt middel også virker på andre kræftformer, siger Morten Mau-Sørensen. Flere kræftpatienter tilbydes eksperimentel behandling Når alle almindelige behandlingsmetoder er afprøvet, har mange kræftpatienter tidligere betalt mange tusinde kroner for alternativ behandling i blandt andet Kina i håb om at blive helbredt. Men siden 2005 har man kunnet få eksperimentel behandling herhjemme uden selv at skulle betale en krone. Og det er blevet populært. Patienter med livstruende sygdomme kan således få vurderet, om der findes yderligere muligheder for behandling, når de kendte behandlingsformer er afprøvet uden tilstrækkelig effekt. Det er Sundhedsstyrelsens second opinion panel, som rådgiver hospitalerne i disse situationer. Da vi på Rigshospitalet startede med de såkaldte eksperimentelle behandlinger, Da vi på Rigshospitalet startede med de såkaldte eksperimentelle behandlinger, tilbød vi nogle behandlinger, som ikke fandtes på de almindelige kræftafdelinger. Mange af disse behandlinger i er i dag blevet til standardbehandling. Morten Mau-Sørensen tilbød vi nogle behandlinger, som ikke fandtes på de almindelige kræftafdelinger. Mange af disse behandlinger i er i dag blevet til standardbehandling, siger Morten Mau-Sørensen. I dag handler den eksperimentelle behandling på de store kræfthospitaler i langt højere grad om at afprøve lægemidler. Det betyder flere behandlingstilbud, og at man finder flere effektive lægemidler, og at man er med til at udvikle nye lægemidler. Database med eksperimentel kræftbehandling Hidtil har ingen haft det fulde overblik over, hvad der findes af forsøgsbehandlinger herhjemme. Det forsøger databasen cancerforsoeg.dk at råde bod på. Foreløbig er der beskrivelse af 188 lægefaglige forsøgsbehandlinger en version for patienter og en for sundhedspersonalet. Håbet er at give målgrupperne et nemt og hurtigt overblik over alle forsøgsbehandlinger herhjemme samt linke til lovende forsøgsbehandlinger i udlandet. Det betyder blandt andet, at du som patient og pårørende selv kan søge information og blive bedre rustet til dialog med lægen, når det drejer som om valg af behandling. Samtidig får lægerne et bedre overblik og et værktøj, de kan bruge, når de skal vejlede patienter om mulige forsøgsbehandlinger. Læs mere om forsøgsbehandling i databasen cancerforsoeg.dk. Her kan du også læse om, hvilke overvejelser du bør gøre dig, inden du deltager i forsøg. På de næste sider fortæller vi om to forskellige forsøgsbehandlinger. n Marts 2012 tæt på kræft 11

12 Forsøgsbehandling På Vejle Sygehus tilbyder man forsøgsbehandlingen Watchful Waiting, hvor man undersøger, om patienter med kræft i endetarmen helt kan undgå operation efter kemoterapi og strålebehandling. Per Klitt er med i forsøget, og tæt på kræft følger ham til hans anden efterkontrol. Der holdt øje bliver med Per Klitt Af Jytte Dreier Foto Tomas Bertelsen Der er lidt sommerfugle i maven hos Per Klitt denne torsdag eftermiddag. Han er netop ankommet til Vejle Sygehus til sin anden efterkontrol. Han skal have foretaget en skanning og kikkertundersøgelse af tarmen. Per Klitt er én af de patienter med kræft i endetarmen, som er med i det såkaldte Watchful Waiting forsøg, der undersøger, om man helt kan undgå operation efter kemoterapi og strålebehandling. Hyppige toiletbesøg Egentlig havde Per Klitt det meget godt, men han måtte tit og ofte på toilettet. Så da det blev første feriedag i august sidste år, gik han til lægen. Han blev straks sendt videre til en koloskopi (kikkertundersøgelse af tarmen) og fik at vide, er der var en polyp i endetarmen, som skulle fjernes. Det viste sig, at der var tale om en lille kræftsvulst, og den ville man kunne fjerne ved operation. Men prisen var, at jeg skulle have en 12 tæt på kræft Marts 2012

13 Men prisen var, at jeg skulle have en stomi, så jeg udbad mig betænkningstid. Var det den eneste mulighed, ville jeg selvfølgelig vælge den løsning, men jeg fandt selv ud af, at forsøgsbehandlingen her måske kunne være en mulighed. Per Klitt stomi, så jeg udbad mig betænkningstid. Var det den eneste mulighed, ville jeg selvfølgelig vælge den løsning, men jeg fandt selv ud af, at forsøgsbehandlingen her måske kunne være en mulighed, fortæller den 57-årige Per Klitt fra Aabenraa. Lidt træt om aftenen Per Klitt fik tilbudt behandlingen, som består af 30 strålebehandlinger, kemoterapi i pilleform og én indvendig strålebehandling og efterfølgende mange kontroller. Han fik en aftale med sin arbejdsplads om, at han kunne komme og gå, som han ville. Men fravær er det overhovedet ikke blevet til, for Per Klitt har snildt kunne passe sit arbejde. Han fik det lavet sådan, at han kunne få strålebehandling om morgenen på Vejle Sygehus og derefter køre af sted på arbejde i Aabenraa. Min behandlende læge sagde, at jeg ville lære alle toiletter at kende på hver rasteplads mellem Vejle og Aabenraa, fordi jeg ville få diaré på grund af strålebehandlingerne. Men jeg har kunnet melde hus forbi. Jeg har som det eneste haft lidt vandladningsbesvær og været lidt mat i sokkerne om aftenen, fortæller han. Ikke altid gratis at blive opereret Det danske Watchful Waiting forsøg startede i Inspirationen til forsøget stammer fra erfaringer i For mig har det været afgørende, at jeg under mit sygdomsforløb har kunnet passet mit arbejde, siger Per Klitt. Marts 2012 tæt på kræft 13

14 Forsøgsbehandling Professor Anders Jakobsen og radiograf Elisabeth Madsen får sig en snak med Per Klitt, der både skal MR-skannes og have foretaget en kikkertundersøgelse. Brasilien tilbage i Det er professor Anders Jakobsen fra Vejle Sygehus, som står bag forsøget. Det er ikke altid gratis at blive opereret. Og slet ikke for patienter med kræft i endetarmen, hvor alternativet er en stomi. Der er tale om et meget alvorligt indgreb, som kan give store komplikationer og risiko for tilbagefald, siger han. I det danske forsøg deltager indtil videre 28 patienter, og status er, at kun én har fået tilbagefald af sygdommen. Det er i øvrigt sådan, at hvis man er med i Watchful Waiting forsøget og får et tilbagefald af sygdommen, så bliver man opereret med helbredende sigte helt på linje med de patienter, som fik operation som første behandling. En hollandsk undersøgelse Wait-and- See Policy som blev offentliggjort i slutningen af 2011, er meget lig forsøgsbehandlingen i Vejle. Den bekræfter de indtil videre opnåede resultater. 21 patienter med kræft i endetarmen behandlet med strålebehandling og kemoterapi er blevet fulgt nøje i over to år. Kun én af dem har fået tilbagefald. Plads til flere patienter Vejle Sygehus får i gennemsnit henvist en patient om måneden. Anders Jakobsen ser gerne, at de i stedet får henvist en patient om ugen. Jeg er bange for, at lægerne glemmer at oplyse patienterne om muligheden, men det må være i alles interesse, hvis man kan slippe for operation og stomi. Jeg har i hvert fald endnu ikke mødt en patient, der har været særlig glad for at skulle leve med stomi resten af livet, siger professoren. Anders Jakobsen medgiver, at hvis man får tilbagefald af sygdommen om nogle år, kan det måske blive sværere at operere patienten på grund af arvæv fra strålebehandlingen. Men vi skal huske på, at vi hele tiden Hver ny dag er en gave Kræftforløbet er helt sikkert langt mere belastende for ens partner end for en selv. Det må være ufattelig svært at være pårørende til en kræftramt. Thomas Kjærsgaard 14 tæt på kræft Marts 2012

15 bliver bedre til at strålebehandle og dermed til at mindske skaderne på det omkringliggende væv, og så udvikler kirurgien sig også hele tiden. Det ville jeg ikke bekymre mig om, siger Anders Jakobsen. Kontrol igen om to måneder Tilbage i ambulatoriet venter Per Klitt. Både scanning og kikkertundersøgelse er veloverstået, og nu venter han på at få svar. Alt er i den skønneste orden. Helt perfekt. Hvis du ikke har nogen spørgsmål, så ses vi igen om to måneder, siger Anders Jakobsen. Jeg er selvfølgelig lettet over, at alt er, Hvert år får flere end danskere konstateret kræft i endetarmen. Vejle Sygehus vil gerne have flere egnede patienter med i forsøget. Der er stor travlhed på hospitalerne, og derfor er jeg bange for, at lægerne glemmer at oplyse patienterne om muligheden for forsøget her i Vejle, siger professor Anders Jakobsen fra Vejle Sygehus. som det skal være. Og jeg gør mig overhovedet ingen tanker om tilbagefald af sygdommen, for jeg føler mig fuldstændig tryg, for der bliver virkelig holdt et godt øje med mig, fortæller Per Klitt. Det første år skal han gå til kontrol hver anden måned, og næste år kontrol hver tredje måned osv. Livskvaliteten bevaret Per Klitt er i det hele taget utrolig glad for, at han er kommet så let igennem behandlingsforløbet og ikke mindst, at han er sluppet for stomi. Jeg måtte i hvert fald se i øjnene, at jeg skulle stille fodboldstøvlerne på hylden. Det ville være et stort tab for mig, for efter en krævende dag på kontoret findes der ikke bedre afslapning end at kunne få lov til at drible med en bold, siger Per Klitt. n For Thomas Kjærsgaard har forsøgsbehandling på Herlev Hospital sidste sommer med T-cellebaseret immunterapi haft så god effekt, at han med sit nordjyske lune og glimt i øjet kan berette om den intense glæde ved en hverdag som aktiv familiefar. Otte måneder er nu gået, siden han fik indsprøjtet de 70 milliarder dræberceller, der skulle nedkæmpe den ondartede modermærkekræft. Af Lone ZiLSTORFF Foto Michael Bo Rasmussen Nu har jeg da vist også fået min dosis kemi her i livet, siger 42-årige Thomas Kjærsgaard med et lille skævt smil. Hentydningen er ikke specielt møntet på den T-cellebaserede immunterapi, men på den stribe af kraftigt virkende stoffer, han har fået for at bekæmpe modermærkekræften, der blev konstateret i For den ene behandlingsform efter den anden viste sig nyttesløs. Sygdommen vendte tilbage igen og igen. Thomas Kjærsgaard bor med sin hustru og deres to sønner på 8 og 10 i Frejlev, en hyggelig forstad til Aalborg. Efter behandlingen sidste sommer begyndte han at lufte racercyklen så ofte som muligt, genindtog rollen som chefkok i familiens køkkenregioner og optrappede sin arbejdstid, så den nu er omkring 30 timer om ugen. Træthed efter sygdommen og opslidende behandlinger er ikke noget, der plager. I hvert fald ikke udadtil. Det allervigtigste mål for Thomas Kjærsgaard er nemlig at få genetableret en normal hverdag. Det kan godt være, kræften har ædt 30 år af mit liv, men sygdommen skal ikke ødelægge de år, jeg har tilbage, siger han. Trak tiden Thomas Kjærsgaard var bare 37 år, da hans modermærke i panden begyndte at vokse. Men selv om henvisningen til hudspecialisten lå hjemme i adskillige måneder, og Thomas hustru blev ved med at presse på ham for at komme videre, ringede alarmklokkerne ikke rigtigt. Men da jeg først fik taget mig sammen, gik det hele som lyn og torden. Operation på Aalborg Sygehus, hvor lægerne også fandt kræftceller i den ene ørespytkirtel, men heldigvis ikke i de 42 lymfekirtler, de også fjernede, fortæller Thomas Kjærsgaard. Marts 2012 tæt på kræft 15

16 Forsøgsbehandling Det efterfølgende år gik med regelmæssige kontrolbesøg på sygehuset, men i 2009 var den gal igen. Thomas Kjærsgaard fandt selv en knude i arvævet på halsen. Ny operation fulgte. Men trods de efterfølgende strålebehandlinger vendte sygdommen igen tilbage. Håb om mirakelkur Kræftlægerne i Århus tog over. Generne ved behandlingerne i den efterfølgende periode med blandt andet interleukin-2 og interferon var med Thomas Kjærsgaards egne ord ubeskrivelig rædselsfulde. Men takket være støtten fra familien, det entusiastiske lægeteam og kontaktsygeplejersken holdt han modet oppe og håbede på en mirakelkur med det dengang nye stof ipilimumab et antistof, der genaktiverer immunsystemet, så det bliver i stand til at bekæmpe kræftcellerne. Månederne med de intensive behandlinger står ikke helt klart i Thomas Kjærsgaards erindring, men via et tæt samarbejde mellem Århus-teamet og lægerne på Centret for Cancer Immun Terapi på Herlev Hospital kom han også i forsøgsbehandling med dendritcelle-vaccination. Kræftvaccinen, der skal styrke patientens eget immunforsvar og evne til selv at bekæmpe kræftcellerne. Kapløb med tiden Jeg kunne mærke, at dendritterne ikke hjalp og pressede derfor på for at komme i gang med den T-cellebaserede immunterapi, siger Thomas Kjærsgaard og tilføjer eftertænksomt: Jeg var ikke i tvivl om, at det nu var et kapløb med tiden. T-cellerne hentes via en langvarig og kompliceret operation ud fra patientens eget kræftvæv. Derefter dyrkes cellerne intensivt i laboratoriet og formerer sig så kraftigt, at de ved en efterfølgende indsprøjtning er i stand til at gå til angreb på patientens metastaser og kickstarte immunsystemet efter en kortvarig, men meget intensiv kemobehandling. Sjette forsøgspatient Jeg var på daværende tidspunkt den sjette dansker, der forsøgte denne behandling, da jeg fik mine 70 milliarder dræberceller, fortæller Thomas Kjærsgaard og morer sig lidt ved erindringen om den hestesprøjte, der skulle til for at få den tyktflydende masse sprøjtet ind. Resultatet ved skanningen to måneder senere viste, at metastaserne var væk. Fejrede du det? Nej. Jeg turde næsten ikke tro på det. Jeg har været så meget igennem, at jeg også ved, hvor hurtigt det kan vende. På det stadie havde jeg næsten mistet ethvert håb. Man får et mærkeligt forhold til det at håbe. Men vi fortalte drengene, at det så lovende ud. Forud for hver kontrol er det da også med noget bævende hjerte, Thomas Kjærsgaard tager morgenflyet fra Aalborg for nogle timer senere at lægge sig i skanneren på Herlev Hospital. Tilbagemeldingerne har hidtil været positive, og nu nydes hver dag som en gave. Jeg er nok en helt anden end før sygdommen, hvor man kunne gå op i, hvilke alufælge der var på bilen. Men det er jo så tindrende ligegyldigt i forhold til glæden ved familien, det nære og naturen. Bare det at høre lærken synge. Og ved du hvad? Jeg er så nysgerrig efter at se mine drenge vokse op. Det er nok den største drivkraft for mig. n Thomas Kjærsgaard er blevet god til at leve i nuet. Men selv om forsøgsbehandlingen nu har virket i otte måneder, mærker han stadig hver dag efter, om der skulle være kommet knuder et eller andet sted. Jeg kan ikke rigtig lade være, siger han. 16 tæt på kræft Marts 2012

17 Forsøgsbehandling Lovende forsøgsbehandling med T-celler Kun få steder i verden tilbydes den komplicerede forsøgsbehandling med T-celler til patienter med spredning af modermærkekræft. Centret for Cancer Immun Terapi på Herlev Hospital er netop nu i gang med behandlingen af deres tiende patient. Af Lone ZiLSTORFF Det var den italienske læge og gæsteforsker Marco Donia, der stod for fremstillingen af de 70 milliarder T-celler, Thomas Kjærsgaard fik indsprøjtet i juli sidste år. Siden er det lykkedes næsten at fordoble antallet af T-celler ud fra en enkelt forsøgspatients eget kræftvæv. Knapt danskere lever i dag med diagnosen modermærkekræft. En aggressiv kræftform i voldsom vækst. Alene de sidste 10 år har der været en stigning i antallet af nye tilfælde på 63 procent, og sygdommen rammer stadig flere unge. De fleste tilfælde af modermærkekræft kan opereres væk, men når sygdommen spreder sig, er behandlingsmulighederne få. Derfor er der turbo på forskningen i Immunterapicentret i Herlev, der også støttes økonomisk af Kræftens Bekæmpelse. Center for Cancer Immun Terapi er et af de meget få steder i Europa, hvor der systematisk arbejdes med T-cellebehandlingen. Det højt specialiserede team består ud over den italienske gæsteforsker og læge Marco Donia også af læge Niels Junker, der etablerede teknikken og læge Eva Ellebæk, der tager sig af patienterne i forsøget. Flere forsøg Vi er netop nu i gang med flere forsøg for at finde ud af, hvordan vi kan øge effektiviteten og antallet af de T-celler, der anvendes for at slå patientens kræftceller ihjel, fortæller professor Inge Marie Svane, Center for Cancer Immun terapi på Herlev Hospital. T-celler udtages fra patientens eget kræftvæv, dyrkes derefter intensivt i laboratoriet og bliver til dræberceller i milliardvis. Efter indsprøjtning i patienten er T-cellerne parat til at gå direkte til angreb på de kræftceller, der ikke har vist sig modtagelige for anden behandling. Vi arbejder ad flere kanaler for at sikre os den optimale effekt. Blandt andet har vi netop fundet ud af, at jo højere T-cellernes evne er til at slå kræftceller ihjel i vævskulturer, desto større er chancen for virkning hos patienten, siger Inge Marie Svane. Samspil med anden behandling Hertil kommer samspillet mellem T-celleterapien og de andre nye behandlingsformer, herunder antistoffet ipilimumab, der er kommet til de seneste år for patienter med tilbagefald af modermærkekræft. Den kendte T-celle terapi kan imidlertid kun anvendes på omkring halvdelen af de patienter, hvor modermærkekræften har spredt sig. Det kan skyldes, at metastasen sidder et sted eksempelvis dybt inde i lungen hvorfra det er umuligt at udtage kræftvæv til dyrkning af T-celler. I andre tilfælde har det vist det sig, at de udtagne T-celler slet ikke vil gro i laboratoriet. Derfor arbejder vi nu med en metode til at stimulere patientens immunsystem med en kræftvaccine for derefter at høste og dyrke T-celler fra blodet, siger Inge Marie Svane. Centret er netop nu i gang med T- cellebehandling af deres tiende patient. n Marts 2012 tæt på kræft 17

18 Hæderspris til frontløbere i tidlig diagnostik Ventetider på uger og måneder har i årevis været et problem for kræftpatienter. Men ikke på Vejle Sygehus. Her tog de affære for mange år siden. Den indsats er blevet belønnet med Kræftens Bekæmpelses hæderspris, der i år gik til overlægerne Thomas Skjødt og Tina Ormstrup fra Røntgenafdelingen på Vejle Sygehus. Af Mai Brandi Ludvigsen Foto Tomas Bertelsen For ledende overlæge Thomas Skjødt startede det hele i omklædningsrummet efter den ugentlige fodboldkamp for 15 år siden. En af holdkammeraterne kunne ikke forstå, at hans far havde ventet over tre måneder på at blive behandlet for lungekræft. Og nu sagde lægerne, at han ikke længere kunne opereres. Thomas Skjødt tjekkede sygdomsforløbet, og kammeraten havde ganske rigtig ret. Det havde taget 3½ måned at få ham udredt, og i mens var muligheden for operation forsvundet. Vi kan simpelthen ikke forsvare det rent menneskeligt, at nogen skal vente så længe på at blive behandlet for kræft. Og det er sådan set uanset, hvad forskningen viser om overlevelsen. Spørgsmålet er, om det er anstændigt, og det er det ikke, siger Thomas Skjødt, ledende overlæge på Røntgenafdelingen, Vejle Sygehus. Oplevelsen i omklædningsrummet satte gang i arbejdet med at lave et nøje tilrettelagt forløb for patienter med mistanke om lungekræft. Det betød, at alle undersøgelser nu blev bestilt med det samme, frem for hele tiden at vente på resultatet af en undersøgelse, før man bestilte den næste. Resultatet var, at patienterne kunne udredes på mellem 7 og 10 dage i stedet for på tre måneder. Succesen blev udvidet til andre kræftsygdomme, men først efter mange år blev kræftpakkerne en realitet på alle landets sygehuse. Ubureaukratisk problemløsning Den 4. februar på World Cancer Day modtog Thomas Skjødt sammen med overlæge Tina Ormstrup Kræftens Bekæmpelses hæderspris. Med prisen ønsker Kræftens Bekæmpelse at fremhæve den særlige indsats, som kan inspirere andre, og det kan Thomas Skjødt og Tina Ormstrup. Vejle Sygehus var de første, der rykkede på den tidlige diagnostik. Det gjorde de fordi, der var nogle dygtige ansatte Kræftens Bekæmpelses hæderspris gik i år til overlægerne Thomas Skjødt og Tina Ormstrup fra Røntgenafdelingen på Vejle Sygehus. På billedet ses Tina Ormstrup sammen med Kræftens Bekæmpelses formand, professor Frede Olesen. på Røntgenafdelingen, som kiggede på problemerne og uden unødig bureaukrati lavede nogle nye, gode rutiner. De var de første til at lave nøje beskrevne pakkeforløb til kræftpatienter, og senest har de været helt i front med at få etableret et pakkeforløb til de mange kræftpatienter med ukarakteristiske symptomer. Samtidig har Vejle Sygehus som det første sted i landet lavet et diagnostisk center. Det er meget flot og forbilledligt, det de har gjort, siger Frede Olesen, formand i Kræftens Bekæmpelse. Patienter med ukarakteristiske symptomer Thomas Skjødt og Tina Ormstrup har sammen med resten af Røntgenafdelingen vist, at de er villige til at skabe forandringer, hvis det er til gavn for patienten. Senest i forhold til den store gruppe patienter, som har uklare symptomer og ikke umiddelbart passer ind i nogen af kræftpakkerne. Det har man løst ved at lave en alternativ pakke, praksispakken. Når en praktiserende læge sidder med en patient med uklare symptomer, kan lægen med det samme sende patienten til undersøgelse på Røntgenafdelingen. Dagen efter kan den praktiserende læge så give patienten resultaterne af både ultralydsskanning af maven, røntgen af lungerne og blodprøve. Giver det ingen svar, er der nye undersøgelser, der kan sættes i gang. Dem, der har mindst overblik, er jo patienterne, og det er ikke rimeligt, hvis de skal gå og holde øje med, om de får svar på den ene og anden undersøgelse. I praksispakken er det den praktiserende læge, som er tovholder og sender patienten videre og modtager svar, siger Tina Ormstrup, der er en af initiativtagerne til praksispakken. n 18 tæt på kræft Marts 2012

19 fem millioner kroner til psykosocial forskning Kræftens Bekæmpelse støtter 12 videnskabelige projekter inden for psykosocial kræftforskning med i alt fem millioner kroner. Projekterne har det til fælles, at de søger at klarlægge de psykiske og sociale problemer, som kræftramte oplever i relation til deres sygdom. De støttede projekter spænder vidt lige fra en undersøgelse af, om mindfulness-baseret terapi kan virke lindrende hos kvinder med brystkræft, over kræftrådgivning i et filosofisk perspektiv til et studie af etnicitet, socialt udsathed og kræftrehabilitering. kort nyt Flere end hver fjerde kræftpatient oplever fejl Set med kræftpatienternes øjne er der stadig plads til store forbedringer inden for det danske sundhedssystem. Det fremgår af Kræftens Bekæmpelses første store landsdækkende Barometerundersøgelse, hvor godt kræftpatienter har svaret på over 100 detaljerede spørgsmål om deres oplevelser under forløbet fra første symptom til behandling. Undersøgelsen viser blandt andet, at ifølge halvdelen gik der 78 dage eller mere, fra de selv mærkede første symptom, til behandling blev sat i gang. 25 procent oplyste, at der gik omkring et halvt år eller endnu længere. Et andet eksempel er, at flere end halvdelen af patienterne aldrig tidligere havde mødt den læge, der overbragte den alvorlige besked, og knapt hver tredje var ikke på forhånd blevet opfordret til at tage en pårørende til samtalen. Dertil kommer, at 27 procent har oplevet, at deres egen læge ikke blev tilstrækkeligt informeret om deres behandlingsforløb på sygehuset og derfor var ude af stand til at bistå dem og deres pårørende undervejs i forløbet. Barometerundersøgelsen, der er iværksat af Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse, er den hidtil mest omfattende af sin art. Fremover vil tilsvarende undersøgelser blive gennemført med jævne mellemrum. Men inden da er Kræftens Bekæmpelse klar med en opfølgning på, hvordan det så er gået de godt kræftpatienter, når det gælder kontrolforløb og rehabilitering. netbutikken Alle varer købt i netbutikken støtter Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte. Se hele udvalget på Nøglering med blomster Nøglering fyldt med små blomster og i hjertet af hver blomst er der en skinnende similisten. Længden på nøgleringen er 4 cm i alt. Pris: 79,- kr. Taske med HOPE design Kræftens Bekæmpelses taske i koksgrå udgave. Meget rummelig og i nylon Pris: 129,- kr. Tørklæde, blå med farvede kvaster Tørklæde i blødt 100 procent viskose. Tørklædet har påtrykt mønster i blåt og sort samt pastelfarvede kvaster hele vejen rundt i kanten. Tørklædet måler ca. 100 cm. x 100 cm. Pris: 159,- kr. Multifarvet jade armbånd Armbånd designet af Anni Pedersen. Armbåndet er af jade, og hvert armbånd er i farverne lilla, lyserød, rosa, grøn, turkis, blå, brændt orange m.fl., men ikke to armbånd er ens. Pris: 89,- kr. Broche med lyserød blomst Broche med lyserød blomst og et enkelt grønt blad. Brochen er ca. 7 cm høj og leveres i en organza smykkepose med Kræftens Bekæmpelses logo. Pris: 99,- kr. Marts 2012 tæt på kræft 19

20 Kroniske smerter er som et fængsel Kai Andersen er en af de danskere, der lider af kroniske smerter. Smerterne efter en operation for lungekræft satte for to år siden en brat stopper for alle planer for den tidligere ellers så aktive selvstændige håndværker fra Køge. Af Mette Vinter Weber Foto Tomas Bertelsen K ai Andersen ser næsten altid den sidste film i tv om aftenen. Ikke fordi han er en natteravn, men fordi smerterne er lidt mindre sent om aftenen. Her får han et strejf af ro. Til gengæld er morgenerne slemme, når hele kroppen skal i gang. De skadede nerver giver en skærende følelse af at stå i isvand med underbenene og af, at fødderne går på sten. Nogle dage ter ryggen sig også, hvor et skred, forårsaget af knogleskørhed efter kemobehandlingerne, sender brændende smerter ud. Værst er dog de konstante smerter i overkroppen efter operationen for lungekræft. Det gør bare ondt, ondt og ondt. Ikke altid samme sted, for smerterne flytter sig. De ødelægger min hverdag fuldstændig, fortæller Kai Andersen. Han har nu gennem et års tid været tilknyttet smertecenteret på Køge Sygehus. De har hjulpet ham til de glimtvis gode dage, der er alt for langt imellem. For to år siden slog den nu 61-årige Kai Andersens liv en kolbøtte. I august 2009 solgte han det isoleringsfirma, han havde ejet i 37 år timers arbejdsdage, weekendarbejde og aldrig en sygedag fra det arbejde, han brændte for, var afhændet. Forude ventede et tidligt pensionistliv med udsigt til gode år med solbeskinnede krydstogter og campingture med hustruen Annelise og jagtrejser med kammeraterne. Tre måneder senere fik han konstateret lungekræft. De første jag Det var en stædig smerte i venstre skulderblad, der afslørede kræften i venstre lunge. Kai Andersen blev tilbudt operation på Rigshospitalet, men ingen nævnte risi- Den røde Massey Ferguson har Kai Andersen selv sat i stand, og det har han kunnet gøre på de dage, hvor smerterne ikke havde taget overhånd. Familien bakker Kai Andersen 100 procent op, og det er dem, der får ham til at kæmpe. 20 tæt på kræft Marts 2012

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Nå, er du kommet dig over det?

Nå, er du kommet dig over det? Tema Tab har ikke noget med alder at gøre Nå, er du kommet dig over det? Anné Høj Andersens datter, Merete, døde sidste år, 54 år gammel på grund af kræft i hjernen. Tiden læger ikke alle sår. Det ved

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe Kræft i gang med hverdagen Sådan kan kommunen hjælpe Indledning Tekst og redaktion: Social- og Sundhedsafdelingen Køge Kommune Foto: Leah Kristensen Layout/opsætning: Andersson og Jantzen / aogj.dk 12890

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen At miste en essaysamling om sorg skrevet af unge Kræftens Bekæmpelse, 2015 Udgiver: Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev.

Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev. TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MARTS 2015 Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev.

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Vi har også cystisk fibrose

Vi har også cystisk fibrose Patientinformation Vi har også cystisk fibrose fire historier Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Har du yderligere spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte os: Bjørg Sørensen Tlf. 2887

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015 Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune Forår 2015 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Pårørende til en kronisk smertepatient. Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister

Pårørende til en kronisk smertepatient. Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister Pårørende til en kronisk smertepatient Viden og støtte til dig fra andre pårørende og fra smertespecialister FORORD... Kære pårørende At leve sammen med en af os der har kroniske smerter er ingen dans

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013 Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2013 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil vi gerne støtte og vejlede

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

»En gave i en virkelig grim indpakning«

»En gave i en virkelig grim indpakning« »En gave i en virkelig grim indpakning«hiv er i dag ikke en sygdom, man dør af, men den er fuld af tabu og skam. Den er stadig præget af uvidenhed, der gør det til en kamp at leve med hiv. Mads Damgaard

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere