Den arbejdsløse vækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den arbejdsløse vækst"

Transkript

1 Den arbejdsløse vækst Kan beskæftigelsen klare sig uden vækst? Næsten mennesker er sat uden for det danske arbejdsmarked. En del af dem er ikke i stand til at arbejde på grund af sygdom eller andre problemer. Men de fleste af dem ville gerne have et arbejde. Løsningen er økonomisk vækst, siger politikere og økonomer. Men de giver ingen anvisninger på, hvordan det skulle kunne lade sig gøre at få flere arbejdspladser, samtidig med at man effektiviserer og rationaliserer masser af arbejdspladser væk og eksporterer resten til lande, hvor arbejdskraften er billlig, og miljø er for de rige. Alt sammen for at få gang i væksten. Tro kan måske flytte bjerge, men det skaffer ikke arbejdspladser, uanset hvor meget man beder til vækstguden. Der skal andre ting til, og det har ikke noget at gøre med vækst, men med genskabelse eller nyskabelse, om man vil, af et samfund, hvor kvalitet vejer højere end kvantitet, og hvor produktivitet afløses af omhu og omsorg for mennesker og naturen. Vækst er intet værd i sig selv. NOAHs Forlag 2015

2 Arbejdsløshed historisk set Arbejdsløhed er et relativt nyt begreb i menneskets historie. Indtil for nogle få hundrede år siden, afhængigt af, hvor på Jorden, vi befinder os, eksisterede begrebet ikke. Og i de få overlevende, oprindelige folkeslag, som stadig formår at opretholde en traditionel levevis, har ordet ingen mening. I jægersamler-samfundet var arbejde forbundet med overlevelse. Man arbejdede for at få den mad, man havde behov for, og man arbejdede for at fremstille de redskaber, man skulle bruge til det, og for at skaffe sig beskyttelse mod vejret i de skiftende årstider. Hvor meget, man havde behov for at arbejde, afhang af årstiderne og vildtets tilgængelighed. Arbejdsløshed er et relativt nyt begreb i menneskehedens historie. Senere samlede man sig i små landbysamfund med husdyr og et primitivt landbrug kombineret med indsamling af bær og nødder og med fiskeri og jagt. Men arbejdsindsatsen var stadig præget af opfyldelsen af de elementære behov og årstidernes skiften, og den gennemsnitlige arbejdstid var for de fleste sandsynligvis mindre end i dag. Først med Middelalderens opvoksende bysamfund kunne man begynde at tale om noget, der lignede arbejdsløshed. Den stigende lagdeling i samfundet fik nogle til at ryge til bunds i samfundet, og de måtte overleve som tiggere og daglejere. Med det stigende antal landarbejdere og daglejere har der sandsynligvis i perioder været arbejdsløshed, men arbejdsløshed, som vi kender til det i dag, kan man ikke tale om. Først med industrialiseringen, hvor mange mennesker opgav landbruget og vandrede til byerne for at udbyde deres arbejdskraft til fabriksejerne, kan man begynde at tale om arbejdsløshed, som vi forstår den i dag. Var man først flyttet til byen, var man som ufaglært arbejdskraft nødt til at opretholde en lønindtægt ved at sælge sin arbejdskraft for at have et sted at bo og få noget at spise. Faldt produktionen på fabrikkerne på grund af faldende efterspørgsel, eller fordi fabrikkerne fik nye maskiner, som kunne lave det samme ved hjælp af mindre arbejdskraft, opstod der arbejdsløshed. Industrialiseringen gav også arbejde til kvinder og børn, men som regel til usle lønninger og arbejdsvilkår. I jægersamler-samfundet var arbejde forbundet med overlevelse. Man arbejdede for at skaffe sig det, man havde behov for. Det primitive landbrugssamfund havde brug for alle hænder, og arbejdet var præget af årstidernes skiften. Først med industrialiseringen, hvor mange flyttede til byerne for at sælge deres arbejdskraft, opstod der arbejdsløshed, i den forstand vi kender den i dag. 2

3 Produktivitet, vækst og arbejdsløshed Industrialiseringen skabte ganske vist mange arbejdpladser, men den betød også, at en række håndværksfag blev overtaget af maskinerne. Efterhånden skabte industrialiseringen et permanent lag af ledige en arbejdskraftreserve, som industrien kunne benytte sig af. Den stigende produktivitet op gennem 1800-tallet blev efterhånden udmøntet i en kortere arbejdstid. Omkring år 1900 var den faldet fra timers arbejde i døgnet 6 dage om ugen til ca. 60 timer om ugen og med den stigende organisering kom den ned på 48 timer efter 2. Verdenskrig og 37 timer i En del af stigningen i produktiviteten er altså blevet omsat i kortere arbejdstid, mens resten er blevet omsat i et stigende forbrug, som har holdt beskæftigelsen oppe. Hertil kommer en stigende beskæftigelse i de såkaldte serviceerhverv og den offentlige sektors voksende velfærdssystem og uddannelsessektor efter 2. Verenskrig Industrialiseringen betød, at en række håndværksfag blev erstattet af maskiner. Kun et stigende forbrug og dermed en stigende produktion kunne holde beskæftigelsen oppe. Overordnet set kan man se, at en stigende produktivitet i industrien har skabt en tendens til arbejdsløshed, som så er blevet modvirket af dels af kortere arbejdstid, dels et stigende forbrug og dels af en voksende offentlig sektor. Kravet om et stadigt voksende afkast i industri og erhvervsliv skaber et ønsket om en fortsat stigende produktivitet, hvor dyr arbejdskraft kan erstattes af billigere energi og teknologi med en faldende beskæftigelse til følge. Denne faldende beskæftigelse hævder man, må så igen modvirkes af mere vækst skabt af større forbrug. Og et større forbrug er jo netop, hvad industri og erhvervsliv ønsker for at få et stigende afkast. Men et stigende forbrug kræver en høj beskæftigelse og en stigende realindkomst. Dette strider direkte imod erhverslivets interesse i lat holde lønningerne nede. Når en stigende del af produktionen så lægges i lande med lave produktionsomkostninger, så vil beskæftigelsen presses endnu mere. Når arbejdstiden ikke mere bliver kortere og beskæftigelsen i den offentlige sektor går ned på grund af rationaliseringer, så bliver det svært at få gang i det forbrug, som skal drive væksten. Det er altså en meget relativ sandhed, at vækst i sig selv skaber flere arbejdspladser. Kravet om et stadigt stigende afkast kræver en stadig produktivitetsstigning, hvor dyr abejdskraft erstattes af mere effektive maskiner og robotter. Det er en meget realitiv sandhed, at vækst i sig selv skaber flere arbejdspladser. 3

4 Beskæftigelse i en ligevægtsøkonomi Alt tyder altså på, at vi har malet os op i et hjørne, hvor væksten nærmest er gået i stå, og de gængse midler ikke mere virker. Men ønsker vi en bæredygtig udvikling, så er mere vækst i det materielle forbrug under alle omstændigheder ikke vejen frem tværtimod. Hvordan skal vi så håbe på at få en stigende beskæftigelse? Et væsentlig element er at holde op med at fokusere blindt på produktivitetsstigninger og rationaliseringer som dem, vi har set de seneste år. De økonomiske fordele, højere produktivitet medfører på kort sigt, betyder samtidig stigende arbejdsløshed med heraf følgende sociale problemer, mere stress hos de ansatte og stigende sundhedsudgifter på længere sigt. Alt sammen faktorer, som hurtigt kan æde den besparelse, man i første omgang forsøgte at opnå. Vækst i det materielle forbrug er ikke længere en farbar vej til at skabe mere beskæftigelse. Et samfund i økologisk balance er et samfund med et helt andet fokus. Det er et samfund, hvor kvalitet tæller højere end kvantitet og produktivitet, og balance tæller højere end blind fremdrift. Det første skridt er en lang omstillingsproces, og den kan i sig selv give et stort antal arbejdspladser. Et af de håndtag, man kan dreje på, for at få beskæftigelsen op uden at få forbruge til at vokse, er at flytte pengene fra det private forbrug til offentlige investeringer. Og det er i høj grad det, der skal til, for at skabe en bæredygtig omstilling. Et samfund i økologisk balance er et samfund, hvor kvalitet tæller højere end kvantitet. En bæredygtig omstilling indebærer bl.a. en målrettet indsats for at reducere vores energiforbrug. Et af de steder, det er oplagt at begynde, er boligopvarmningsområdet, som står for ca. 40 procent af det samlede varmeforbrug. Der er store besparelser at hente ved at klimarenovere den gamle boligmasse. Fordeler man en sådan indsats over en årrække, vil det give mindst arbejdspladser årligt over en periode på ca. 10 år. Omstilling af vores energiforsyning til vedvarende energi og udbygning af den kollektive transport vil tilsvarende give en stor beskæftigelseseffekt. Et forsigtigt skøn giver en samlet effekt på mellem og arbejdspladser over en periode på ca. 20 år. En omstilling af vores energiforsyning og vores transportsystem vil kunne skabe flere end arbejdspladser. 4

5 Kvalitet i stedet for kvantitet Vi har siden slutningen af 2. Verdenskrig i højere og højere grad satset på masseproduktion af billige forbrugsgoder. To steder, hvor det måske tydeligst kan ses, er landbruget og fødevareproduktionen. Danmark var indtil for få år siden et land med mange mindre landbrugsbedrifter og et stort antal andelsslagterier og andelsmejerier. De landbrug, som fandtes i 1960, er nu svundet ind til færre end , og antallet falder stadig. Den samme udvikling har fundet sted inden for fiskerierhvervet. Samtidig er de mange små, lokalt forankrede forarbejdningsvirksomheder i fødevaresektoren svundet ind til nogle få, meget store virksomheder. Udviklingen har medført massive miljøproblemer, overfiskning af de danske farvande og billige, industrielt forarbejdede fødevarer af en generelt dårlig kvalitet. Samtidig er i tusindvis af arbejdspladser forsvundet. Denne udvikling kan vendes om som en del af en bæredygtig omstilling af landbruget. Den såkaldte Dalby-plan fra organisationen Frie Bønder viser, hvordan man konkret kan bryde nutidens industrilandbrug op i mindre landbrugsbedrifter, som kan danne grundlaget for en genskabelse af lokalt forankrede fødevarevirksomheder, hvor der er en tæt sammenhæng mellem produktion, forarbejdning og afsætning, og hvor en høj fødevarekvalitet er i højsædet. En grov vurdering viser, at der kan skabes mindst nye, permanente arbejdspladser ved en sådan omlægning. En omlægning af fiskeriet til naturskånsomt og kystnært fiskeri vil ligeledes kunne skabe i tusindvis af nye arbejdspladser og tilmed medvirke til at genskabe de ødelagte fiskebestande. En tilsvarende omlægning af en lang række erhverv fra industrialiseret masseproduktion af billige varer til en mere håndværkspræget produktion af højkvalitetsprodukter med lang holdbarhed vil ligeledes kunne medvirke til et nedsat energi- og ressourceforbrug, samtidig med at der kan skabes i tusindvis af nye arbejdspladser. Det betyder ikke, at vi skal tilbage til tidligere tiders nedslidende fysiske arbejde. Men vi skal lære bruge vores teknologiske muligheder smart og effektivt ikke som en erstatning for den håndværksmæssige kunnen men som en hjælp. I 1960 erne fandtes der landbrug i Danmark. I dag er tallet under Den stadigt stigende industrialisering har medført såvel massive miljøproblemer som forringet fødevaresikkerhed. En omlægning af nuværende, industrialiserede landbrug til mindre, bæredygtige landbrugsbedrifter vil kunne skabe i tusindvis af nye arbejdspladser. Vi skal ikke tilbage til tidligere tiders nedslidende, fysiske arbejde. Men teknologien skal hjælpe, ikke erstatte, den håndværksmæssige kunnen. 5

6 Bedre fordeling af arbejdet Mellem og mennesker i den såkaldte erhvervsaktive alder står i øjeblikket uden for det danske arbejdsmarked. Det drejer sig om ledige på dagpenge eller kontanthjælp, om seniorer på efterløn, mennesker på sygedagpenge og en stor gruppe på førtidspension. En del af denne gruppe har fysiske eller psykiske problemer, som gør, at de har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet, som det ser ud i dag. Men langt de fleste ville gerne arbejde, men kan enten ikke finde arbejde eller har svært ved at klare de omstændigheder, som arbejdsmarkedet kan tilbyde. Samtidig har vi et arbejdsmarked, hvor mange mennesker også i dårligt lønnede stillinger føler sig presset til det yderste af rationaliseringer og effektivitetskrav, og mange føler sig tvunget til at arbejde langt mere end de krævede 37 timer for at kunne bevare deres job. På trods af at der helt tydeligt ikke er arbejde at få til alle dem, der gerne vil have det, er det stadig en udbredt holdning, at arbejdsløse ofte ikke gider arbejde, og man kan altid finde et arbejde, hvis man bare vil. Vi ligger stadig under for flere generationers indoktrinering gående ud på, at man bør arbejde, og at det grundlæggende er umoralsk ikke at gøre det. Så ligger man samfundet til last, på trods af at der ikke er noget arbejde at få, eller at man måske er ude af stand til at klare vilkårene på nutidens voldsomt konkurrence- og effektivitetsprægede arbejdsmarked. Mellem og mennesker i den såkaldte erhvervsaktive alder står i dag uden for det danske arbejdsmarked. Mange mennesker på arbejdsmarkedet er presset til det yderste af rationaliseringer og effektivitetskrav. De fleste af os vil gerne have et arbejde, og for langt de fleste er det er både økonomisk og socialt belastende at stå uden for arbejdsmarkedet. Men de fleste vil også gerne have fritid, tid til deres børn og tid til samvær med famile og venner. En bæredygtig omstilling af vores samfund vil kunne skabe tusindvis af kvalitetsjob. Men der kan stadig blive brug for at dele det arbejde, der er. Kortere arbejdstid og mindre stresset arbejde burde veje højere end mere velstand og gør det for de fleste, hvis de fik muligheden for at vælge. Kortere arbejdstid og et mindre stresset arbejde burde veje tungere end mere velstand og gør det for de fleste, hvis de fik muligheden for at vælge. 6

7 Vækstdogmets fallit Samfundets økonomiske vækst har i mange årtier medført både stigende velstand og bedre velfærd. Men den økonomiske vækst har også ført til rovdrift på klodens ressourcer, global forurening og klimaændringer, som truer med at tage magten fra os. Og nu ser vi, at væksten er ved at gå i stå, og at de mere og mere panikagtige tiltag for at få den i gang igen betyder nedskæringer i vores velfærd, stigende sociale og psykiske problemer for flere og flere mennesker og en arbejdsløshed, som er langt fra at forsvinde. Hvad betyder det, når alting måles i penge, og det eneste fokus er økonomisk vækst?. Det er svært at sige det tydeligere, end den indiske fysiker og miljøaktivist Vandana Shiva gør det: Grænseløs vækst er økonomernes, koncernernes og politikernes livsløgn og hele deres målestok for fremskridt. Sandheden er, at den dominerende model for økonomisk udvikling er blevet livsfjendsk. Når økonomi alene skal måles i pengeflow, bliver de rige rigere og de fattige fattigere. Og nok bliver de rige rigere målt i penge. Men de bliver også fattigere i den bredere sammenhæng af, hvad det vil sige at være menneske. Det er en myte uden hold i virkeligheden, at højere beskæftigelse og bedre velfærd nærmest som en naturlov kræver økonomisk vækst. Traditionel tænkning har spillet fallit. Det kræver en ændring af hele vores økonomiske tankegang at standse den nedadgående spiral, som vækstdogmet har ført os ind i. Det kræver politisk omstillingsparathed i tanke såvel som i handling. Den økonomiske vækst har ført til rovdrift på klodens ressourcer og til en global forurening, som truer med at tage magten fra os. Skal vi ud af den nedadgående spiral, som vækstdogmet har ført os ind i, kræver det en ændring af hele vores økonomiske tankegang. Det kræver politisk omstillingsparathed i tanke såvel som i handling. Grænseløs vækst er økonomernes, koncernernes og politikernes livsløgn - og hele deres målestok for fremskridt. 7

8 Film og pdf-hæfter om vækst Dette hæfte er udarbejdet som baggrundsmateriale til filmen Den arbejdsløse vækst, som kan ses på YouTube på NOAHkanalen. Filmen og det tilhørende hæfte er en del af en serie bestående af: Den grænseløse vækst Hvad er eksponentiel vækst? Den korte vækst Er økonomisk vækst overhovedet en normaltilstand? Den grønne vækst Hvad dækker begrebet grøn vækst over? Den arbejdsløse vækst Er økonomisk vækst en betingelse for flere arbejdspladser? Til de fire film er udarbejdet fire korte baggrundshæfter, der kan downloades som pdf-filer. Links til både film og hæfter kan findes på NOAHs hjemmeside: under materialer til undervisning. Såvel hæfter som film er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Udlodningsmidler. Den arbejdsløse vækst Kan beskæftigelsen klare sig uden vækst? Tekst: Stig Melgaard, NOAH Modvækst Udgivet af NOAHs Forlag, ISBN (kun som pdf-publikation): Miljøbevægelsen NOAH, Friends of the Earth Denmark, Nørrebrogade 39, 2200 København N Tlf.: Giro: Hjemmeside: NOAH, maj 2015

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

Den grønne vækst. Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? NOAHs Forlag

Den grønne vækst. Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? NOAHs Forlag Den grønne vækst Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? Grøn vækst eller endda bæredygtig vækst er slagord, vi har hørt mange gange i de senere år. Mest fra politikere, som gerne vil vise en høj miljøprofil,

Læs mere

Grænser for Vækst. NOAHs Forlag

Grænser for Vækst. NOAHs Forlag Grænser for Vækst I løbet af de seneste 100 år er velstanden og det materielle forbrug i den rige del af verden steget eksplosivt. Vi lever i dag i en hidtil uset overflod og forventer endda, at velstandsvæksten

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Den grænseløse vækst

Den grænseløse vækst Den grænseløse vækst Er eksponentiel vækst mulig? Siden den såkaldte finanskrise begyndte i 2008, har vi næsten dagligt hørt politikere og økonomer tale om vækst. Vi skal sætte gang i væksten, Vi skal

Læs mere

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag Geotermisk energi Energien under vores fødder Vores undergrund rummer energi nok til at dække en stor del af vores opvarmningsbehov. Men hidtil har denne energikilde ligget næsten ubenyttet hen. På trods

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 UDFORDRINGEN KUNSTNERNE OG DE KREATIVE KULTUR SKABER VÆKST Kunstnerne og de kreative er en stor del af drivkraften i en af de største og hurtigst voksende sektorer i Danmark

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K

FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Fax 33 36 88 80 Email: ftf@ftf.dk www.ftf.dk FTF OG VELFÆRDSSAMFUNDET FTF og velfærdssamfundet

Læs mere

vækst og beskæftigelse?

vækst og beskæftigelse? Danmark herfra til år 2032 Vækst og beskæftigelse Socialdemokraterne er efter 10 år kommet i regering. Vores ministre er sammen med Folketingets nye flertal i fuld gang med at håndtere de mange store udfordringer

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Udgivet af Miljøbevægelsen NOAH, juli 2002

Udgivet af Miljøbevægelsen NOAH, juli 2002 Indkomst & forbrug miljø Udgivet af Miljøbevægelsen NOAH, juli 2002 Danskernes gennemsnitlige indkomster og forbrug stiger år for år. I dag forbruger en gennemsnits dansker godt dobbelt så meget som for

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Strategisk arbejdsmiljøledelse

Strategisk arbejdsmiljøledelse Jan Lorentzen Chefkonsulent, DI Cand.merc. strategi, organisation og ledelse 2 3 Krav-ressource modellen S A L U T O G E N E RESSOURCER Kontrol Autonomi Mening Belønning Social støtte og samarbejde Ergonomiske

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati

Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati I flere år har meningsdannere forsøgt at få alle til at tro, at det største problem i Danmark er, at den offentlige

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Center for Arbejdsliv, Teknologisk Institut Marts 2010 Indholdsfortegnelse Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

GNBO Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling. 100.000 jobs med bæredygtig omstilling. 100år. 100år. små enheder

GNBO Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling. 100.000 jobs med bæredygtig omstilling. 100år. 100år. små enheder KRONER KRONER forskellig hastighed forskellig hastighed fælles faciliteter fælles faciliteter kollektiv transport kollektiv transport bedre kvalitet bedre kvalitet omprioritering omprioritering retfærdig

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere