Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg"

Transkript

1 Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg

2

3 Indledning I februar 2006 afsluttede trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet sit arbejde. FTF deltog i udvalgsarbejdet sammen med andre af arbejdsmarkedets parter. Den afsluttende rapport indeholder en række overvejelser og anbefalinger, der retter sig mod det offentlige udbud af VEU (voksen- og efteruddannelse). Af de vigtigste kan nævnes behovet for en styrket indsats, forbedret udbud på det videregående niveau, forbedret vejledning og anerkendelse af realkompetencer. For FTF-organisationerne var de vigtigste konklusioner: Der er et voksende behov for VEU for alle grupper på arbejdsmarkedet. Offentlige midler prioriterer allerede i dag kortuddannede. Der er behov for systematisk uddannelsesplanlægning for både kortuddannede medarbejdere, medarbejdere med en videregående uddannelse og ledere. Der er brug for en vejledningsreform for beskæftigede voksne. Trepartsudvalget kom ikke med nogen konkrete anbefalinger til, om overenskomst- og aftalesystemet i højere grad skal anvendes til at styrke VEU-indsatsen men overlod den diskussion til arbejdsmarkedets parter. Med denne pjece lægges op til en debat om behovet for en øget VEU-indsats, og der præsenteres nogle eksempler på, hvordan en evt. overenskomstmodel kan se ud. Det er vigtigt at understrege, at en evt. styrkelse af VEU-området i overenskomsterne ikke skal resultere i en simpel omfordelingsmanøvre, hvor slutresultatet bliver, at overenskomsten kommer til at betale for uddannelsesaktiviteter, der i dag er offentligt finansieret eller finansieret af arbejdsgiveren.

4

5 Fremtidens opgaver Arbejdsmarkedet er i konstant forandring, og der stilles nye krav til arbejdsstyrken. Det kræver dygtige medarbejdere, der har den tilstrækkelige viden, så forandringerne kan imødekommes kvalificeret. Samtidig medfører globaliseringen og den teknologiske udvikling, at behovet for viden vokser og vil fortsætte med at vokse i de kommende år. Efter- og videreuddannelse for alle er et vigtigt element til at sikre tidssvarende kompetencer og dermed ruste såvel den enkelte som samfundet og arbejdspladsen til fremtidens forandringer og opgaver. Inden for FTF s område efterspørges flere og bedre tilbud om efter- og videreuddannelse på det videregående niveau. Krav om udvikling At sikre, at den enkelte medarbejder har tidssvarende kompetencer, stiller store krav. Det gælder både krav til den udvikling, medarbejderen gennemgår i relation til sit arbejde og krav til den udvikling medarbejderen opnår i forbindelse med bredere uddannelsesaktivitet. Kompetenceudvikling kan defineres som udvikling af ny viden, færdigheder og/eller holdninger. Der er altså tale om en forøgelse, supplering eller forandring af medarbejderens eksisterende kompetencer. Kompetenceudvikling kan ske gennem efterog videreuddannelse både lange og korte forløb - sidemandsoplæring eller anden læring på arbejdspladsen mm. 5

6 Indsats giver gevinst Der er mange gevinster forbundet med en øget indsats for at opkvalificere arbejdsstyrken. For den enkelte kan motivationen til deltagelse være faglig, personlig eller karrieremæssig udvikling, bedre tilknytning til arbejdsmarkedet eller højere løn. Også for arbejdspladserne er der gevinster ved en opkvalificering af medarbejderne. Bedre uddannede og tilfredse medarbejdere øger evnen til at klare fremtiden. Det gælder i forhold til kvalitet og service i arbejdet og arbejdsmiljøet for de ansatte, men også i forhold til de traditionelle mål som produktivitet og økonomi. 6

7

8

9 Uddannelse er sat i system På mange arbejdspladser er uddannelse sat i system. På andre arbejdspladser er det op til den enkelte medarbejder i samarbejde med arbejdsgiveren at tage initiativ til uddannelse. Arbejdspladsen kan have en praksis for at give adgang til kurser og uddannelse. Ofte har samarbejdsudvalget eller medbestemmelsesudvalget vedtaget en uddannelsespolitik. Der kan også være stillet krav om bestemte uddannelsesforløb i den overenskomst eller aftale, som er indgået mellem den faglige organisation og arbejdsgiveren. Som udgangspunkt betaler arbejdsgiveren den uddannelse, der er nødvendig for at kunne varetage jobbet. Kortsigtet uddannelsespolitik er ikke nok Traditionel uddannelsespolitik går ud på at uddanne medarbejderne til det job, personen har nu, eller som arbejdspladsen vil have behov for indenfor den nærmeste fremtid. Arbejdspladsen tager ansvar, fordi den kan få imødekommet sit behov for ny eller opdateret viden. Kan arbejdspladsen ikke få dækket dette behov gennem uddannelse af eksisterende medarbejdere, tackles situationen ved at søge medarbejdere med den nødvendige viden. Eller arbejdsopgaven overlades til andre arbejdspladser. 9

10 Forskellige behov for kompetenceudvikling Trepartsudvalget har peget på, at der er et særskilt behov for opkvalificering af de læse-/stavesvage. For FTF-grupperne, der både kan læse og skrive, er behovet et andet. Fælles er dog: Globaliseringen og den teknologiske udvikling stiller nye krav til hele arbejdsstyrken. Der er behov for et kompetenceløft i hele arbejdsstyrken, da den demografiske udvikling betyder, at kvalifikationstilskuddet fra de nye årgange bliver beskedent (der kommer ikke tilstrækkelig ny/opdateret viden ind i arbejdsstyrken via de nyuddannede) 10

11 Behovet for kompetenceudvikling kan opdeles i tre kategorier: 1 Det korte (akutte) kompetencebehov, der kan karakteriseres som nogle konkrete værktøjer, der gør det muligt at løse basale opgaver. 2 Kompetenceudvikling i forhold til det nuværende job og konkrete arbejdsopgaver. 3 Den kompetenceudvikling, der øger den enkelte persons arbejdsmarkedsværdi og eventuelt uddanner personen til et nyt job.

12

13 Krav om en øget indsats? Skal der ved de kommende overenskomstforhandlinger stilles krav om en øget indsats for kompetenceudvikling? Er det et arbejdsgiverkrav, et lønmodtagerkrav, eller er det en opgave for det offentlige system? Vil arbejdsgiverne stille krav om, at lønmodtagerne bidrager til udviklingen? Der kan stilles mange spørgsmål, men uanset formen er kompetenceudvikling på dagsordnen og et tema, man er nødt til at forholde sig til i den nærmeste fremtid. Et helt centralt spørgsmål i debatten er, hvordan en eventuel øget indsats skal finansieres, og hvordan en eventuel aftale skal sammensættes, så den tilfredsstiller flest mulige behov. Skal der laves en aftale, må der laves et sæt spilleregler mellem den faglige organisation og arbejdsgiveren. En aftale skal beskrive grundpillerne: Hvilken ret opnås? Hvordan rådgives? Hvilken økonomi er til rådighed? Hvem er omfattet? Hvem bestemmer? Hvad skal medarbejderen gøre? Rettigheder ved skift af arbejdsplads? Nogle grundpiller vil være fælles for alle ansatte, mens andre grundpiller må tilpasses efter personalegruppens behov. 13

14 Gammel erfaring og ny viden giver yderligere kompetence En øget indsats kræver kvalificeret rådgivning i forhold til, hvad der er muligt i det eksisterende system og en afklaring af, hvilke behov den enkelte har. For arbejdspladserne er der behov for en fortsat arbejdsgiverfinansiering af den jobnære, virksomhedsspecifikke kompetenceudvikling. Det er vigtigt, at en øget indsats ikke betales af den eksisterende finansiering. En øget indsats skal derfor målrettes, så den enkelte udvikler sig ud over allerede opnået realkompetence. Med realkompetence forstås en persons samlede kvalifikationer, viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet. Indsatsen kan ske på baggrund af en personlig udviklings-/eller kompetenceplan. Midlet til at opnå den nye kompetence kan være formel efter- og videreuddannelse udbudt på diverse uddannelsesinstitutioner. Det er ofte uddannelsessteder, der har tilknytning til en eller flere faggrupper Ny kompetence kan også opnås på alternative måder, og antallet af kursusudbydere er her stort og mangeartet. For at sikre at evt. overenskomstmidler ikke bare smides ud ad vinduet, må det diskuteres, om der skal stilles kvalitetskrav til uddannelsernes indhold som forudsætning for at kunne bruge overenskomstmidler til formålet. Her kan positivlister med udvalgte kurser være et middel til at sikre anvendelsen af de opsparede midler. 14

15 Efter- og videreuddannelse som hidtil + Parternes kompetenceudvikling som supplement Evne til at håndtere fremtidens udfordringer

16

17 Aftale om øget indsats Skal der laves en aftale om en øget indsats med henblik på at opkvalificere en medarbejdergruppe, er udgangspunktet en aftale om kompetenceudvikling mellem den faglige organisation og arbejdsgiveren. Aftalen bør dække alle, der er omfattet af overenskomsten eller anden ansættelsesaftale. Aftalen har til formål at give medlemmerne ret til efteruddannelse og andre former for kompetenceudvikling. Medlemmernes ret kan basere sig på en ret til kompetenceudvikling i enten tid eller penge. Opsparingen finansieres af overenskomstmidler og er ud over de midler, som arbejdsgiveren hidtil har anvendt på uddannelse. To eksempler På de følgende sider gives en beskrivelse af to konkrete eksempler på en overenskomstmodel, der bygger på enten individuelle eller kollektive principper. De to eksempler beskriver nogle af de individuelle og kollektive elementer for opsparing, der kan indgå i en overenskomstmodel samt opsummerer fordele og ulemper. Der er tale om yderpunkter, så andre modeller kan opstilles fx ved at kombinere elementer fra de to modeller. 17

18 1. Individuel Det enkelte medlem får via overenskomsten tildelt rettigheder i form af tid eller penge til kompetenceudvikling. De opnåede rettigheder tilhører den enkelte og kan ikke anvendes af andre. Princippet i denne model er, at hvert medlem tager mest muligt vare på sin egen situation. I princippet er der tale om en individuel ordning der kan sammenlignes med den måde, pensionsordninger er opbygget på. Modellen fungerer ved, at arbejdsgiveren hver måned sætter et beløb/eller et antal timer ind på hver medarbejders udviklingskonto. Den enkelte medarbejder har herefter selv dispositionsret over midlerne, varetager selv opgaven som kontobestyrer og vurderer selv, hvornår der er penge eller tid nok til en ønsket uddannelsesaktivitet. Udviklingskontoen gælder i forhold til overenskomstens eller ansættelsesaftalens område. Hvis medarbejderen forlader området, skal restbeløbet/-tiden på kontoen bruges inden for en frist på fx et par måneder eller overføres til den nye arbejdsgiver. Ved pensionering kan restbeløbet på udviklingskontoen udbetales. Er der opsparet tid, kan det også udbetales efter en nærmere bestemt omregningsfaktor. Medarbejderen er sin egen opsparer, administrator, udviklingsrådgiver, mægler og indkøber. 18

19 Fordele Den enkelte medarbejder har fuld råderet over sin egen opsparing. Stor opmærksomhed/motivation for den enkelte Klarhed om dispositionsret/ejerskab Ulemper Der kan gå lang tid, inden den enkelte har opsparet tilstrækkelige store beløb/tid til at gennemføre en ønsket uddannelsesaktivitet. Større administration. Uhensigtsmæssig brug af midlerne

20 2. Kollektiv I en kollektiv model er rettigheder og midler ikke bundet til det enkelte medlem, men til en gruppe medarbejdere. Princippet i denne model bygger på, at der for en gruppe af medarbejdere fx indenfor et overenskomstområde oprettes en fælles udviklingskonto, hvorfra den enkelte medarbejder kan søge om midler til kompetenceudvikling. Modellen kan være en central ordning, eller den kan være organisations- eller virksomhedsrettet og dermed dække den enkelte branche, organisation, overenskomstområde eller den enkelte virksomhed. I beskrivelsen er der taget udgangspunkt i en organisationsrettet model. Arbejdsgiveren sætter månedligt et beløb eller et antal timer pr. medarbejder ind på en fælles konto for personalegruppen. Tillidsrepræsentanten beslutter i fællesskab med arbejdsgiveren, hvordan midlerne skal fordeles. Den enkelte medarbejder ansøger om at få midler fra puljen og kan søge om uddannelsesrådgivning fra fællesskabet. Fællesskabet bruges således til at være en professionel administrator, udviklingsrådgiver, udbyder og mægler.

21 Fordele Der gives en kollektiv ret til kompetenceudvikling for alle ansatte og aktiviteten kan målrettes fælles interesser. Modellen giver samlet set en større volumen og medfører, at der kan iværksættes kompetenceudvikling for medarbejdere fra starten. Der kan forhandles prisrabatter på uddannelse mv, og sammen med arbejdsgiverne kan der tilrettelægges særlige udviklingsforløb, som medarbejderne tilbydes. Ulemper Der kan være medarbejdere, der ikke får tildelt midler fra den fælles pulje. Motivationen for den enkelte kan være mindre Bureaukrati 21

22 Læs mere om emnet på FTF s hjemmeside: Her kan du blandt andet læse om Trepartsudvalgets konklusioner Velfærdsaftalen FTF ernes efter- og videreuddannelse Eksempler på uddannelsesregler i overenskomster Lovgivning om realkompetence behandles i Folketinget i foråret 2007 (L 94), og materiale til brug for kompetencevurdering på alle niveauer i voksen- og efteruddannelsessystemet til og med diplomniveau vil herefter blive stillet til rådighed Generelt følge udviklingen.

23 PowerPoint-serie kan rekvireres ved kontakt til FTF s sekretariat att.: Mette Terp på telefon eller ved mail på Pjecen er udarbejdet af FTF s sekretariat i samarbejde med en OK-arbejdsgruppe bestående af: Torben Fersløv Andersen, BUPL, Yvonne Hindsberg, Danmarks Lærerforening, Mariann Skovgaard, SKAF, Knud Vammen Filt, SKAF, Charlotte Vinderslev, Sundhedskartellet, Svend Kronborg Kristensen, Finansforbundet og Else Medom Madsen, Farmakonomforeningen med Per Seerup Knudsen, Birgitte Hjerrild og Bodil Rasmussen fra FTF s sekretariat. Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef Illustration/layout: Zoulmade.com Tryk: atm 1. oplag eksemplarer Februar 2007 ISBN-nummer:

24 h o v e d o r g a n i s a t i o n f o r o f f e n t l i g t o g p r i v a t a n s a t t e Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks København K Tlf

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 14. februar 2006 Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering for alle på arbejdsmarkedet Den 2. februar offentliggjorde

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU 1 Indholdsfortegnelse 3 5 6 7 8 9 9 10 Overenskomstresultatet for 2015 Løn Minipension Styrket lokalt samarbejde Bedre

Læs mere

Bedre vejledning og rådgivning. Informationsmøde Specialkonsulent Mads Justsen Undervisningsministeriet

Bedre vejledning og rådgivning. Informationsmøde Specialkonsulent Mads Justsen Undervisningsministeriet Bedre vejledning og rådgivning Informationsmøde 05.09.07 Specialkonsulent Mads Justsen Undervisningsministeriet Velfærdsaftalen om VEU, 2006 Massivt løft i VEU-indsatsen: Ekstra 2 mia. kr. til: - De basale

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU OK15 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Udgivet af Offentligt Ansattes

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er et stærkt og demokratisk fællesskab, der sætter rammen om gymnasielærernes arbejdsfællesskab. 5 GODE GRUNDE TIL AT

Læs mere

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til Danmark ligger i front i deltagelse i VEU Andel af 25-64-årige,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere?

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Niels Petterson, Chef for VEU-center Østjylland Inspirationsseminar, CABI 8. marts 2016 Hvordan kommer

Læs mere

Kompetencesekretariatet

Kompetencesekretariatet Kompetencesekretariatet Kompetencesekretariatet er de statslige overenskomstparters fælles sekretariat for kompetenceudvikling. Kompetencesekretariatet styrker arbejdet med kompetenceudvikling på statens

Læs mere

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner

Læs mere

FTF Hovedorganisation

FTF Hovedorganisation FTF er hovedorganisation for 81 faglige organisationer. 450.000 ansatte i den offentlige og private sektor er gennem deres faglige organisationer også medlem af FTF. På den måde er FTF fælles talerør for

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

Hvorfor skal vi satse på realkompetence?

Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Første gang jeg stødte på realkompetenceproblematikken var faktisk før, man havde fundet ud af, at der er noget, der hedder realkompetence. I 70 erne i sidste århundrede

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING

OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING OM BARRIERER FOR KOMPETENCEUDVIKLING og hvordan man måske alligevel kan komme i gang 1. Baggrund for pjecen Det danske arbejdsmarked generelt, og ikke mindst den kommunale opgaveløsning, er under konstant

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Cirkulære om aftale om. Kompetenceudvikling. Cirkulære af 27. juni 2008 Perst. nr. 019-08 J.nr. 07-610-8

Cirkulære om aftale om. Kompetenceudvikling. Cirkulære af 27. juni 2008 Perst. nr. 019-08 J.nr. 07-610-8 Cirkulære om aftale om Kompetenceudvikling 2008 Cirkulære af 27. juni 2008 Perst. nr. 019-08 J.nr. 07-610-8 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger...3 Aftale 1. Indledning....5 2. Anvendelsesområde...5

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Den overordnede uddannelsespolitik for Næstved Kommune. Bilag 3

Den overordnede uddannelsespolitik for Næstved Kommune. Bilag 3 Den overordnede uddannelsespolitik for Næstved Kommune. Bilag 3 I MED-aftalen er der i 8 stk.3, punkt 3, beskrevet de overordnede retningslinjer for efter- og videreuddannelse af medarbejdere, herunder

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016

Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016 Arbejdsgruppen til Trepartsforhandlinger 2016 II Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016 Indledning Danmarks konkurrenceevne afhænger af, at vi har en

Læs mere

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g FOA: Teknik- og servicesektoren Mundtlig bere t n i n g Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Joe Anderson Forsidefoto: Niels Åge Skovbo Layout og indhold: Teknik- og servicesektoren Oplag: 300 Tryk: FOAs

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Til brug for uddannelsesinstitutionernes arbejde med vurdering og anerkendelse af realkompetencer (IKV)

Til brug for uddannelsesinstitutionernes arbejde med vurdering og anerkendelse af realkompetencer (IKV) Til brug for uddannelsesinstitutionernes arbejde med vurdering og anerkendelse af realkompetencer (IKV) Spørgeramme til besøg på arbejdspladser Huskeliste til møde med ledelsen og TR på arbejdspladsen

Læs mere

1.0 Udviklingen af folkeskolen

1.0 Udviklingen af folkeskolen 1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Organisationen ønsker

Læs mere

indmeld dig her

indmeld dig her m e l d e M v i l B / k d. k www.h Indmeld dig her Whats in it for me Hvorfor Jeg har et professionelt talerør og optimal indflydelse på mit fag og min arbejdsplads Jeg har et kæmpe netværk og egne jurister

Læs mere

Grundlag for trainee 2015-2016

Grundlag for trainee 2015-2016 NOTAT 11-1010 - TODA - 17.11.2014 KONTAKT: Torben D Jensen - TODA@FTF.DK - TLF: 33 36 8850 Grundlag for trainee 2015-2016 Som led i politisk aftale om beskæftigelsesreform afsættes i 2015 og 2016 10,2

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer m.fl. og præster)

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012 Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Jobrotation - sådan Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Nogle af disse spørgsmål kan du få svar på i denne pjece. Bliv klædt på som tillidsrepræsentant

Læs mere

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING VELKOMMEN I GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING GYMNASIELÆRERNES FAGFORENING FOR STX, HF, HHX, HTX, IB, STUDENTERKURSER, VUC SE MERE PÅ WWW.GL.ORG Gymnasieskolernes Lærerforening er den faglige organisation

Læs mere

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske

Læs mere

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Jobrotation - sådan Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Nogle af disse spørgsmål kan du få svar på i denne pjece. Bliv klædt på som tillidsrepræsentant

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

FAQ DEN KOMMUNALE KOMPETENCE FOND. Ofte Stillede Spørgsmål om Den Kommunale Kompetencefond. Hvilke arbejdspladser er med? Hvem kan søge?

FAQ DEN KOMMUNALE KOMPETENCE FOND. Ofte Stillede Spørgsmål om Den Kommunale Kompetencefond. Hvilke arbejdspladser er med? Hvem kan søge? FAQ Ofte Stillede om Den Kommunale Kompetencefond Hvilke arbejdspladser er med? Hvem kan søge? Gruppevis ansøgning Hvad kan man søge til? Hvor meget kan man søge? Hvem får pengene udbetalt? Hvor hurtigt

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs egne

Læs mere

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Efter- og videreuddannelse for FTFere 2004-2005

Efter- og videreuddannelse for FTFere 2004-2005 Efter- og videreuddannelse for FTFere 2004-2005 September 2005 Sanne Ipsen, CASA Pernille Bottrup og Per Bruhn, Kubix Efter- og videreuddannelse for FTFere 2004-2005 September 2005 ISBN 87-7356-102-9 FTF

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked flere og bedre job

Fremtidens arbejdsmarked flere og bedre job Fremtidens arbejdsmarked flere og bedre job Uddannelse, efteruddannelse og løbende opkvalificering Anne Bruvik-Hansen Uddannelseskonsulent, LO SkanKomp Kick-off konference, Randers 24. november 2010 Hvad

Læs mere

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN Til den tillidsvalgte: REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN l sygefraværssamtale l mulighedserklæring l fastholdelsesplan 2 Hver dag er 150.000 mennesker sygemeldt fra

Læs mere

FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft

FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft NOTAT 16-0367 - ANAN - 06.04.2016 KONTAKT: Andy Andresen - ANAN@FTF.DK - TLF: 33 36 833 36 88 11 FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft I de kommende trepartsforhandlinger

Læs mere

Pædagogisk grunduddannelse med merit. profil2000. Det gør en forskel. om pædagogisk grunduddannelse til omsorgsmedhjælpere

Pædagogisk grunduddannelse med merit. profil2000. Det gør en forskel. om pædagogisk grunduddannelse til omsorgsmedhjælpere profil2000 Pædagogisk grunduddannelse med merit Det gør en forskel om pædagogisk grunduddannelse til omsorgsmedhjælpere Det gør en forskel er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte og henvender sig

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Mål, metoder, udfordringer og resultater, KOMPETENCEmidt. Indlæg MEAmidt 1. marts 2011 v/marie-louise Vagnby

Mål, metoder, udfordringer og resultater, KOMPETENCEmidt. Indlæg MEAmidt 1. marts 2011 v/marie-louise Vagnby Mål, metoder, udfordringer og resultater, KOMPETENCEmidt Indlæg MEAmidt 1. marts 2011 v/marie-louise Vagnby Et par spørgsmål til dig? Har du deltaget i efter- og videreuddannelse inden for det seneste

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Kompetenceudviklings fonde. - et fagligt værktøj

Kompetenceudviklings fonde. - et fagligt værktøj Kompetenceudviklings fonde - et fagligt værktøj 2 Indhold Kompetenceudviklingsfonde et fagligt og personligt værktøj s. 5 Kompetenceudviklingsfonde i din overenskomst s. 7 Kompetenceudviklingsfonde: IKUF

Læs mere

Beskæftigelsesregionerne. Jobrotation Muligheder, regler og økonomi på 45 minutter

Beskæftigelsesregionerne. Jobrotation Muligheder, regler og økonomi på 45 minutter Beskæftigelsesregionerne Jobrotation Muligheder, regler og økonomi på 45 minutter Program Hvad er jobrotation? Regler og økonomi Muligheder og erfaringer med jobrotation Hvordan kan I bruge jobrotation?

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

JAs arbejdsmarkedspolitik

JAs arbejdsmarkedspolitik JAs arbejdsmarkedspolitik Oktober 2015 Formål JAs arbejdsmarkedspolitik tegner foreningens holdning til arbejdsmarkedsforhold og ansættelsesvilkår. Arbejdsmarkedspolitikken er det fælles grundlag, der

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

IF seminar: Klar besked til målgruppen. Koldingfjord 31. maj 2016

IF seminar: Klar besked til målgruppen. Koldingfjord 31. maj 2016 IF seminar: Klar besked til målgruppen Koldingfjord 31. maj 2016 Program for eftermiddagen Læring fra BYG OVEN PÅ indsats for at få flere faglærte til at videre- og efteruddanne sig Portrætter af en arketypiske

Læs mere

Jobrotation. Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job!

Jobrotation. Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job! Jobrotation Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job! Jobrotation Ved jobrotation forstås en aftale mellem en eller flere lønmodtagere og en arbejdsgiver om deltagelse i uddannelse, hvor lønmodtagerne

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 10. november 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Vi kender endnu ikke det præcise indhold af den nye toårige EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den studieforberedende del (2.

Læs mere

EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS

EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS GØR DIN ARBEJDSPLADS STÆRKERE Medarbejderne er den vigtigste ressource, og med en god pensionsordning gør du din arbejdsplads stærkere. Du øger

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere

1.0 Udviklingen af folkeskolen

1.0 Udviklingen af folkeskolen 1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Foreningen ønsker

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov

Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov LO s holdning / den politiske målsætning Hvor stor er udfordringen Hvad skal der til / værktøjer i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Side 1 RLTN. Vejledning om. udmøntning af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling på RLTN s område

Side 1 RLTN. Vejledning om. udmøntning af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling på RLTN s område Side 1 RLTN Vejledning om udmøntning af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling på RLTN s område November 2008 Side 2 Indledning I forbindelse med trepartsaftalerne i 2007 blev der afsat et engangsbeløb

Læs mere

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning

Læs mere

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4

Læs mere

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk

Læs mere

> KLOGERE I SLAGELSE < KLOGERE I SLAGELSE side 1

> KLOGERE I SLAGELSE < KLOGERE I SLAGELSE side 1 > KLOGERE I SLAGELSE < KLOGERE I SLAGELSE side 1 Side 2 KLOGERE I SLAGELSE KLOGERE I SLAGELSE Denne folder er henvendt til dig, som ønsker at vide mere om jobrotationsprojektet Klogere i Slagelse. Klogere

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere