Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Transkript

1 1/6 Læsning læseforståelse i skønlitteratur fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau klasse (måske klasse) Varighed lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med læsning læseforståelse i både skønlitterære fagtekster fra danskfaget. Det er intentionen, at eleverne gennem en eksplicit undervisning i læsning læseforståelse bliver bevidste om, hvad der karakteriserer en aktiv læser, hvilke komponenter læseprocessen er sammensat af, at de får forståelse af, at deres læsekompetence kan udvikles gennem hele skoleforløbet. De skal selvfølgelig så have viden færdigheder til at forbedre deres læseforståelse til at blive aktive læsere. Derudover er det et mål, at elevernes skrivning inddrages for at optimere læseforståelsen, både i form af tænkeskrivning som afslutning i form af præsentationsskrivning, hvor eleverne forholder sig personligt til en læst tekst. Eleverne skal kunne kende forskel på en fagtekst en fiktionstekst vide hvilke komponenter, der har indflydelse på læseforståelsen vide, hvad der kendetegner en aktiv læser kende kunne bruge læseforståelsesstrategier i såvel faglige som skønlitterære tekster kunne anvende skrivning som et læringsredskab i forbindelse med læsning selv skriftligt kunne give udtryk for meninger i forbindelse med det læste kunne metareflektere i forhold til læsning, så de kan vurdere deres egen læsekompetence arbejde på at forbedre deres læseforståelse Faglig baggrund Læsning læseforståelse har gennem en meget lang årrække været aktuelle skolepolitiske emner problemstillinger, der aktualiseres med jævne mellemrum, når vi igen igen deltager i de internationale læseundersøgelser, hvor elevernes testresultater rangordnes i forhold til internationale bestemte kriterier. Og læseområdet fortjener stor

2 2/6 opmærksomhed. Ikke pga. internationale tests, men fordi den enkeltes læsekompetence er en vigtig faktor i forhold til at kunne gebærde sig i skolesammenhæng, i en uddannelsessituation aller vigtigst som borger i et demokratisk samfund. I skolesammenhæng har der blandt andet på grund af faghæfterne mange kommunale lokaler projekter i de seneste år været meget fokus på at inddrage læsning læseforståelse i fagundervisningen i alle fag. Men det er stadig danskfaget, der er basisfaget for elevernes grundlæggende undervisning i læsning skrivning. Af læsningens to grundkomponenter afkodning læseforståelse er danskfaget eneansvarlig for den tekniske del afkodningen har den grundlæggende største del af undervisningsforpligtigelsen for læseforståelsen. Læseforståelsen handler om at uddrage skabe mening med det, teksterne handler om drejer sig om. For at kunne uddrage mening, fastholde det læste kunne forholde sig til det, er det vigtigt, at læseren er aktiv går i dial med teksten så eleverne må ud over den tekniske afkodning kunne bruge mange varierede forståelsesstrategier, de skal kunne forholde sig metaknitivt til deres læsning. Teoretisk hviler afsnittet på de efterhånden gængse teorier om læsning læseforståelse på den trefasede læsepædagik før-under-efter, som har enig tilslutning fra alle teoretiske retninger. Ivar Bråtens teori om god læseforståelse hans opdeling af den komplekse læseforståelsesproces i forskellige komponenter har været fundamentet for afsnittets udmøntning af arbejdet med læseforståelse, helt specifikt er strategierne Fotrafen Spørgsmålstegnet hentet fra Elisabeth Arnbak. Strategien Stop--tænk har sin rod i materialet d dansk. Den store amerikanske rapport Writing to Read har været afsæt i forsøget på at integrere skrivning. Skrivning - dels som et redskab i elevernes tænke- læreprocesser dels som en udtryksform, hvor eleverne kan give udtryk for viden, refleksion holdninger til en ikke kendt eller nærværende modtager. Afsnittet kunne måske have haft titlen Faglig læsning, men da det i kapitlet er en pointe, at læsning er læsning bare med forskelligt formål - i forskellige tekster med deraf forskelligt benyttede strategier, har afsnittet fået titlen Læsning læseforståelse. Kapitlet adskiller sig fra de emner temaer eleverne almindeligvis traditionelt arbejder med i dansk på den måde, at det er en optimering af elevernes læsekompetence der er det primære mål. Derfor er meget af det arbejde eleverne skal beskæftige sig med i kapitlet så på et metaknitivt plan.

3 3/6 Overblik over forløbet Forløbet egner sig til et fælles klassearbejde, hvor eleverne i den indledende præsentation af alle kapitler arbejder med det samme stof, så de har mulighed for at drøfte deres besvarelse af opgaverne i mindre grupper eller team derefter fælles i klassen. Forløbet er tredelt: i første kapitel arbejder eleverne med læseforståelse generelt, de læser i den forbindelse en fagtekster om læseforståelse. I andet kapitel arbejder eleverne så med læsning læseforståelse i forbindelse med en faglig tekst fra danskundervisningen, men denne gang en kort tekst om aktive læsere, i 3. kapitel skal eleverne læse, forstå fortolke en fiktiv tekst, novellen, Sikre beviser af Bent Haller. Som afslutning på de tre kapitler skriver eleverne et digitalt læsebreve, hvor de forholder sig til det læste enten den fiktive novelles tema eller læsning som en generel nødvendig kompetence. Faglige mål Præsentation af de faglige mål for forløbet Indledning Før-fase kapitel 1 Optakt til læsning af fagtekst. Førlæse-aktiviteter. God Læseforståelse Under-fasen kapitel 1 Efter fasen kapitel 1 Før- fasen kapitel 2 Optakt førlæseaktiviteter. Fagteksten: Aktive læsere Under-fase kapitel 2 Efter-fasen kapitel 2 Før-fasen - kapitel 3 Under-fasen kapitel 3 Efter fasen - kapitel 3 Produkt Introduktion til fiktionslæsning. PÅ linjen mellem linjerne Læsning af novellen, Sikre beviser Bearbejdning af novellen Sikre beviser Eleverne skriver et læserbrev til skolens intra. Evaluering: Oplæg til evaluering

4 4/6 Assistenter Følgende assistenter indgår i forløbet: Personkarakteristik Fælles Mål, trinmål efter 6.kl.: Dette forløb fokuserer på følgende Fælles Mål:

5 Fælles Mål, trinmål efter 6.kl.: 5/6 Kompetence-område Kompetence-mål Fase Færdigheds- vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprforståelse Tekstforståelse Sammenhæng Læsning læse forholde sig til tekster i faglige offentlige sammenhænge vurdere relevans af søgeresultater på søgeresultatsider gennemføre billed- fuldtekstsøgning søgerelaterede læsestrategier teknikker til billed- fuldtekstsøgning orientere sig i tekstens dele sammenholde formål indhold med læseformål rubrikker, billeder, diagrammer grafik formål om læseformål læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele læse ukendte ord i fagtekster morfemer i danske ord stavemåde betydning af ord i fagtekster anvende overskrifter fremhævede ord til at skabe forståelse af tekster udlede dele af ords betydning fra konteksten ord udtryk, der forklarer nyt stof ordforståelsesstrategier gengive hovedindholdet af fagtekster anvende grafiske modeller til at få overblik over truktur indhold fag struktur grafiske modeller vurdere perspektiv på et emne vurdere anvendelighed metoder til sammenligning af perspektiver kriterier for anvendelighed Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation evaluering bruge it tænkeredskaber til at få ideer it- tænkeredskaber til ideudvikling konkretisere ideer gennem tænkeskrivning tænkeskrivning, brainstorm mindmap Eleverne kan udarbejde anmeldelser, instruktioner fagtekster kommenterende forklarende fremstillingsformer give modtage respons responsmetoder anvende afsnit sætte komma sætnings- tekststruktur fremlægge sit produkt for andre modtagerforhold Fremstilling udtrykke sig i skrift, tale, lyd billede i formelle situationer tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene i samarbejde med andre fremstillingsprocesser udarbejde forprodukter til dramatiske, dokumentariske interaktive produktioner synopse, manuskript storyboard udarbejde dramatiske, dokumentariske interaktive produkter virkemidler i drama dokumentar på film, i tv på nettet respondere kriteriebaseret på virkemidler respons ud fra fastlagte kriterier stave alle almindelige ord sikkert bøjningssystemer ords oprindelse revidere sin arbejdsproces frem mod næste produktionsforløb revision af arbejdsproces målsætning

6 Fælles Mål, trinmål efter 6.kl.: 6/6 Kompetence-område Kompetence-mål Fase Færdigheds- vidensmål Oplevelse indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Fortolkning forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur andre æstetiske tekster læse med fordobling udtrykke en æstetisk teksts stemning viden om at læse på, mellem bag linjerne måder at udtrykke stemning på undersøge fortællerpositioner undersøge rum tid fortællertyper scenarier tidsforståelser udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten sammenfatte sin fortolkning metoder til medskabende arbejde motiv tema anmelde litteratur andre æstetiske tekster vurdere en tekst i lyset af tekstens samtid anmeldelsesgenrer måder at vurdere tekster på i forhold til deres samtid sætte teksten i forhold til andre værker sætte det læste i forhold til tekstens samtid intertekstualitet udvalgte historiske kulturelle litterære perioder Dial Krop drama It kommunikation Spr kultur Sprlig bevidsthed Kommunikation kommunikere med bevidsthed om sprets funktion i overskuelige formelle sociale situationer påtage sig roller i samtalesituationer tage forskellige roller i en styret debat frie formaliserede samtaleformer debatroller bruge kropsspr stemme i oplæsning mundtlig fremlæggelse skabe fælles fortællinger sammen med andre talerens virkemidler improvisation, manuskript, korerafi scenrafi vurdere konsekvensen af ytringer på internettet videndele samarbejde via internettet muligheder faldgruber for kommunikation på internettet samarbejdsmuligheder på internettet indgå i sprligt mangfoldige situationer kommunikere i enkle situationer med nordmænd svenskere samspillet mellem spr, kultur sprlig mangfoldighed ligheder forskelle mellem dansk, norsk svensk spr trække tråde fra et spr til et andet iagttage en kommunikationssituation sprets historie sprfamilier kommunikationsmodeller