TREKANTOMRÅDETS INNOVATIONSFORUM (TRIN)

Transkript

1 TREKANTOMRÅDETS INNOVATIONSFORUM (TRIN) VÆKSTSTRATEGI

2 Regional udvikling og konkurrenceevne Udgangspunktet For tre år siden tog kommuner, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner i Trekantområdet et vigtigt skridt ind i den globale videnøkonomi. Som den første region i Danmark formulerede Trekantområdet en langsigtet strategi for vækst og udvikling. Visionen er at udvikle Trekantområdet til en førende innovativ klyngeøkonomi. Bag strategien gemmer sig to vigtige erkendelser. For det første at Trekantområdet har brug for en visionær erhvervspolitik og et stærkt lederskab for at opnå succes i fremtiden. For det andet at succes i fremtiden bygger på andre faktorer end dem, der hidtil har gjort Trekantområdet til en af de rigeste regioner i Danmark. Trekantområdets høje velstand er skabt via en stærk forankring i industrisamfundet. Stærke produktionserhverv, en god infrastruktur og en central beliggenhed har været vigtigte aktiver i kampen om investeringer, øget eksport og flere jobs. De nyeste internationale og danske analyser peger på, at fremtidens succesregioner klarer sig godt på fire centrale vækstfaktorer. Desuden er der også i disse regioner en række stærke klynger bestående af netværk af innovative virksomheder, som er afhængige af samme viden og som både konkurrerer, samarbejder og køber varer og ydelser hos hinanden. Det er dokumenteret, at op imod 70% af forskellene i danske subregioners produktivitetsudvikling kan forklares af disse fire vækstfaktorer tilsammen. For hver vækstfaktor er der endvidere en klar sammenhæng mellem, hvor gode virksomhedernes præstationer er, og hvor gode virksomhedernes rammebetingelser er. Sagt på en anden måde: eksempelvis jo bedre en iværksætterinfrastruktur i form af rådgivning, risikovillig kapital, inkubator og vækstmiljøer der er i en region eller sub-region, jo højere er iværksætteraktiviteten. Det analytiske grundlag I dag konkurrerer regionerne på en bredere palet af rammebetingelser. Innovation, unikke kompetencer og ledelse med globalt udsyn karakteriserer vindervirksomhederne i den globale videnøkonomi. Trekantområdet kan med andre ord ikke bevare sin førerposition blot ved at bygge videre på fortidens styrker. Strategien Trekantområdets Innovationskapacitet fra industriel succesregion til førende klyngeøkonomi fra 2005 har fungeret som afsæt for en ny og visionær erhvervspolitik i Trekantområdet. TRIN har fået udarbejdet Trekantområdets Innovationsmonitor. Innovationsmonitoren bygger videre på Trekantområdets Innovationskapacitet fra 2005, og skal give en status over udviklingen i Trekantområdets innovationskraft. Den skal vise, hvor stærkt den nye erhvervspolitik slår igennem i erhvervslivets præstationer og om indsatsen kan aflæses i forbedrede rammebetingelser. Vækstfaktor Menneskelige ressourcer Iværksætteri Innovation Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) Relativ vægtning af forklaringsgraden 20% 40% 20% 20%

3 Trekantområdets erhvervsmæssige præstationer Nedenstående tabel giver et samlet overblik over Trekantområdets erhvervsmæssige præstationer inden for de tre centrale kilder til vækst menneskelige ressourcer, iværksætteri og innovation. Tabellen bygger på en benchmarking med ni andre regioner i Danmark. Inden for hvert præstationsområde er regionerne opdelt i tre gruppe frontgruppen, midtergruppen og den svageste gruppe. Tabellen viser, hvilken af grupperne Trekantområdet tilhører. Pilene viser, hvordan udviklingen har været siden Hvor der ikke er markeret med pile, er præstationen uændret. På tre af de seks indikatorer ligger Trekantområdet i frontgruppen. Virksomhederne er de mest innovative i Danmark. Anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi er i top. Og virksomhederne i Trekantområdet er blandt de hurtigste til at indføre nye ledelses- og organisationsformer. Inden for tre andre indikatorer er præstationerne knap så gode. Kompetenceniveauet ligger på et middelniveau. Det samme gælder omfanget af nye virksomheder i området. Endelig er evnen til at skabe vækst i nye virksomheder den store akilleshæl i Trekantområdet. TABEL 1.1. ERHVERVSLIVETS PRÆSTATIONER - HVOR LIGGER TREKANTOMRÅDET? SVAGESTE GRUPPE MIDTERGRUPPEN FRONTGRUPPEN MENNESKELIGE RESSOURCER Kompetencer i virksomhederne Ledelse og organisering af virksomhederne IVÆRKSÆTTERI Opstart af nye virksomheder Vækst i nye virksomheder INNOVATION Innovation i virksomhederne Anvendelse af ny teknologi Note: se Innovation Monitor Trekantområdet, 2008, for yderligere information om analysen.

4 Status for rammebetingelserne i Trekantområdet Erfaringer fra førende regioner i andre lande viser, at det tager år at nå i mål, når en ny kurs er sat. Men de beskedne forandringer gør det alligvel relevant at stille skarpt på områdets rammebetingelser. Har de mange initiativer i tilstrækkeligt omfang gjort Trekantområdet til en mere attraktiv region at starte og drive virksomhed i? Tabellen nedenfor giver et overblik. Den viser, hvor Trekantområdet klarer sig godt, og hvor de erhvervsmæssige rammer er mindre gode. Samtidig viser pilene de seneste års udvikling. Tabellen tegner både et positivt og et mindre positivt billede. Det positive er, at det er gået frem siden På fem områder er rammebetingelserne forbedret. Det mindre positive er, at der er få toppræstationer. Samlet set er rammebetingelserne middelmådige i Trekantområdet. Der er med andre ord fortsat et stort stykke arbejde at gøre. TABEL 1.2. DE VIGTIGSTE RAMMEBETINGELSER SVAGESTE GRUPPE MIDTERGRUPPEN FRONTGRUPPEN MENNESKELIGE RESSOURCER Udbud af uddannelsespladser Samspil med uddannelsesinstitutioner om uddannelse Rammer for strategisk ledelse og lederudvikling IVÆRKSÆTTERI Erhvervsservice for nye og mindre virksomheder Udbud af risikovillig kapital Iværksætterkompetencer Iværksætterkultur INNOVATION Samspil med vidensinstitutioner om innovation Innovationskompetencer og innovationskultur Klyngerelationer Note: se Innovation Monitor Trekantområdet, 2008, for yderligere information om analysen.

5 Menneskelige ressourcer Tabellen viser, at de største forbedringer er sket inden for menneskelige ressourcer. Fremgangen inden for strategisk ledelse og lederudvikling skyldes en markant stigning i udbuddet af lederuddannelser og lederkurser. Også når det gælder samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv er der ved at ske forbedringer. Imidlertid er der også flere svagheder i Trekantområdets rammebetingelser for menneskelige ressourcer. Udbuddet af videregående uddannelsespladser er blandt de mindste i landet. Det er en stor udfordring at tiltrække flere videregående uddannelser. Samtidig gøres der relativt lidt i Trekantområdet for systematisk at analysere og kortlægge virksomhedernes kompetencebehov og omsætte dette i nye og bedre uddannelser. Iværksættervilkår Med hensyn til iværksættervilkårene er der også fremgang at spore. Trekantområdet har fortsat en stærk iværksætterkultur og iværksætternes mulighed for kompetenceudvikling er forbedret kraftigt. Den lokale erhvervsservice er på mange måder velfungerende. Og områdets mange inkubatorer tilbyder videnbaserede iværksættere attraktive lejemål samt let og billig adgang til privat rådgivning. TRIN er også den organisatoriske enhed, der på vegne af Trekantområdet tillader sig at være ambitiøse om den fremtidige udvikling og vækst. Der udpeges en række strategiske indsatsområder, der har afgørende betydning for virksomhedernes produktivitet og rammevilkår. TRINs mission: At medvirke til at bevare Trekantområdet som et af Danmarks vækstområder gennem en målrettet og prioriteret styrkelse af rammevilkårene for iværksætteres og virksomheders konkurrenceevne. Fra industriel succesregion til førende videnøkonomi hvor skal der sættes ind? Trekantområdets velstand er opbygget gennem mange år og i en periode, hvor der var andre faktorer, der forklarede forskellene i vækst og velstand: Nationale faktorer som et stabilt arbejdsmarked, kontrol over inflationen og mere regionale faktorer som god infrastruktur og gode erhvervsarealer. Disse faktorer er i dag stadig vigtige, men kan karakteriseres som mere fundamentale rammevilkår og ikke vindende faktorer for regioner og subregioner. De største svagheder i rammerne for iværksætteri er, at der ifølge innovationsmonitoren mangler specialiseret rådgivning til iværksættere og etablerede virksomheder med et særligt stort vækstpotentiale, og at udbuddet af risikovillig kapital er beskedent i Trekantområdet. Innovation Tabellen viser, at rammerne for innovation både er i top og i bund. Når det gælder innovationskompetencer og innovationskultur, har Trekantområdet bevaret sin topposition fra Den flotte placering dækker bl.a. over, at Trekantområdet er den region, hvor erhvervslederne er mest tilfredse med medarbejdernes omstillingsparathed. Erhvervspolitikken i Trekantområdet er med til at fremme en stærk innovationskultur. Der afholdes i området en række konferencer, seminarer og events, der er med til at sætte fokus på innovation, og på hvordan virksomhederne kan arbejde med innovation i hverdagen. Det svage samspil om innovation kommer til udtryk på to måder. For det første er omfanget af innovationssamarbejde med Syddansk Universitet beskedent, når der måles på antallet af virksomheder, der samarbejder med et universitet i egen region. For det andet samarbejder erhvervsskolerne i mindre omfang end i andre områder af landet med virksomhederne om innovation. Med baggrund i blandt andet: Trekantområdets Innovationsmonitor FORA s SWOT-analyse fra 2005 Den virksomhedsstruktur, de styrkepositioner og den virkelighed vi har i Trekantområdet Differentieringsmulighederne for Trekantområdet i forhold til resten af Danmark er der udvalgt i alt fire strategiske temaer for perioden Indsatsområder, hvor TRIN vil gøre en særlig indsats i forhold til at styrke iværksætteres og virksomheders rammevilkår. De fire strategiske indsatsområder er: Brugerdreven innovation Kun en lille del af den innovation, der foregår i virksomhederne i Trekantområdet er forskningsdreven. Samtidig er det danske lønniveau så højt, at Trekantområdets virksomheder ikke kan satse på prisdreven innovation. Vores mange styrkepositioner inden for brugerdreven innovation som Designskolen, BIZ-ArT, de mange reklamebureauer mv. må kunne nyttiggøres bedre i samspil med vores mange små og mellemstore virksomheder samt store brugerdrevne virksomheder som Lego og Gumlink. Klyngeudvikling På klyngeområdet er der sket forbedringer. TRIN har været primus motor i at samle virksomheder inden for fødevare- og energiområdet i fælles satsninger. Der har været gennemført analyser af fælles udfordringer og behov, og der er udviklet visioner for den fremtidige udvikling. Hver af klyngerne har udviklet forslag til konkrete initiativer, hvoraf flere er ved at blive gennemført. Iværksætteri Trekantområdet har gode iværksættervilkår i form af en stærk iværksætterkultur og en god lokal erhvervsservice. For den almindelige iværksætter er der let adgang til rådgivning om at starte egen virksomhed. Og områdets mange inkubatorer tilbyder videnbaserede iværksættere attraktive lejemål samt let og billig adgang til privat rådgivning. Der er med andre ord en fin sammenhæng i Trekantområdet mellem rådgivning, kontorfællesskaber / innovationshuse, kompetenceudviklingstilbud etc. TRINs rolle i Trekantområdets fortsatte udvikling og vækst TRIN er et partnerskab mellem Trekantområdets kommuner og de virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der kan se en fordel i at tage et medansvar for at udvikle Trekantområdets erhvervspolitiske rammebetingelser og vækst. En af de største svagheder i rammerne for iværksætteri er, at udbuddet af risikovillig kapital er beskedent i Trekantområdet. Det gælder både fremmedkapital fra bankerne og venturekapital..

6 Uddannelse og kompetenceudvikling Højtuddannede og faglærte bidrager til virksomheders udvikling og innovation. Innovationsmonitoren viser, at der er sket forbedringer på dette område, men der er stadig en række svagheder. Udbuddet af videregående uddannelsespladser er blandt de mindste i landet. Det er en stor udfordring at tiltrække flere videregående uddannelser, og samtidigt udvikle målrettede kurser og uddannelser, der tager udgangspunkt i virksomhedernes behov. 180 Academy er et eksempel på et vellykket samarbejde om at udvikle en uddannelse, der dækker et behov hos Trekantområdets virksomheder. Der er fortsat et godt stykke vej, før Trekantområdet har nået målet om at blive en førende klyngeøkonomi. For det første er der behov for at identificere yderligere et antal klynger, der skal satses på. Eksempelvis har transport- og logistikklyngen stor regionaløkonomisk betydning samtidig med, at den står overfor store fremtidige udfordringer. For det andet bør det fremtidige klyngearbejde i Trekantområdet i endnu højere grad fokusere på projekter og netværk, der handler om at skabe umiddelbare forbedringer i virksomhederne. Det vil øge engagementet og skabe større interesse for at bidrage aktivt til projekter, der handler om klyngens langsigtede strategi. Også samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv er i fokus. Fra strategi til handling Klyngeudvikling Hovedmålet med Trekantområdets erhvervsstrategi fra har været at udvikle en førende klyngeøkonomi. Et vigtigt fokusområde er derfor at styrke de indbyrdes relationer mellem virksomhederne i Trekantområdets vigtigste klynger. Stærke klynger er netværk, hvor virksomhederne deler viden og samarbejder om innovation. TRIN tog i 2006 initiativ til en ambitiøs satsning, der går ud på at udvikle stærkere klyngerelationer inden for områder, hvor Trekantområdet er specialiseret. Frem til i dag er der gennemført forløb med virksomheder inden for fødevareerhvervet og inden for energiområdet. For at omsætte TRINs Vækststrategi til konkret handling er der udarbejdet en handlingsplan for Handlingsplanen beskriver de projekter, som TRIN vil arbejde med i de kommende år. Projekterne skal medvirke til at implementere TRINs vision om at gøre Trekantområdet til en førende klyngeøkonomi. Skemaet opsummerer de projekter, som TRIN 1) har igangsat, 2) vil arbejde med eller 3) overvejer at arbejde med i de kommende år. Du kan læse mere om projekterne i TRINs handlingsplan Fokus i indsatsen har været rettet mod at udvikle en fælles vision og en strategi for, hvordan klyngernes kompetencer, viden og forretningsmodeller kan udnyttes på fremtidens markeder. Samtidig har indsatsen været med til at give deltagende aktører et bedre kendskab til hinanden. Og den har åbnet nye muligheder for samarbejde. Brugerdreven innovation Iværksætteri Uddannelse /kompetencer Klyngeudvikling E-trans.dk Videnscenter for iværksætteri Food Arcitect Klyngeudvikling energi - Energystep Offentlig innovation /velfærdsteknologi Risikovillig kapital Concept Mariager Fjord Home Town Klyngeudvikling fødevarer - Foodstep Designsatsning Industri Invest Syd Øget samspil mellem vidensinstitutioner og erhvervsliv Klyngeakademi RegX 180 Academy Klyngeudvikling - E-handel og distribution

7 TREKANTOMRÅDETS INNOVATIONSFORUM (TRIN) HANDLINGSPLAN

8 Handlingsplan I TRINs Vækststrategi for der udvalgt i alt fire strategiske temaer for perioden Indsatsområder, hvor TRIN vil gøre en særlig indsats i forhold til at styrke iværksætteres og virksomheders rammevilkår: Projekterne befinder sig i forskellige faser. Et par af projekterne er initiativer, der er gennemført med succes, og som kører videre i en drifts- og videreudviklingsfase med et eller flere TRIN-medlemmer involveret. Disse projekter beskrives nedenfor under overskriften Projekter i drift. En stor del af projekterne er i fuld gang, og de beskrives i det nedenstående under overskriften Igangværende projekter. Brugerdreven innovation Iværksætteri Uddannelse / kompetenceudvikling Klyngeudvikling For at omsætte TRINs Vækststrategi til konkret handling er der udarbejdet en handlingsplan for Handlingsplanen beskriver de projekter, som TRIN vil arbejde med eller overvejer at igangsætte i de kommende år. Endelig har TRIN en del ideer, hvor det endnu ikke er afklaret, om de skal sættes i gang, overlades til andre eller udsættes. De beskrives under overskriften Projekter i pipelinen. Skemaet opsummerer de projekter, som TRIN har fokus på i de kommende år inden for de fire indsatsområder. Brugerdreven innovation Iværksætteri Uddannelse /kompetencer Klyngeudvikling E-trans.dk Videnscenter for iværksætteri Food Arcitect Klyngeudvikling energi - Energystep Offentlig innovation /velfærdsteknologi Risikovillig kapital Concept Mariager Fjord Home Town Klyngeudvikling fødevarer - Foodstep Designsatsning Industri Invest Syd Øget samspil mellem vidensinstitutioner og erhvervsliv Klyngeakademi RegX 180 Academy Klyngeudvikling - E-handel og distribution Projekter i drift Under denne overskrift er der initiativer, der er gennemført med succes, og hvor initiativerne kører videre i en drifts- og videreudviklingsfase med et eller flere TRIN-medlemmer involveret. 180 Academy 180 academy vil skabe et internationalt førende efteruddannelsescenter i praksisbaseret brugerdreven innovation og udvikle, teste og tilbyde nye metoder til brugerdreven konceptudvikling. Første skridt er en international uddannelse i brugerdreven radikal innovation, der har fokus på hele innovationsprocessen fra indsamling af data over konceptudvikling til evaluering af forretningspotentiale og markedsforberedelse. Uddannelsen bygger på idéen om at kombinere vidt forskellige fagligheder, tænkestile og nationaliteter. Uddannelsesforløbet er desuden praksisorienteret, idet deltagerne arbejder med konkrete problemstillinger fra deres egen virksomhed og andre deltageres virksomheder. Deltagerne eksamineres ud fra deres evner til at løse konkrete innovationsopgaver. Uddannelsen og akademiet blev i sin tid udtænkt og skabt af en gruppe af virksomheder sammen med Trekantområdets Innovationsforum - det drejer sig om virksomheder som Danfoss, Bang & Olufsen, LEGO, Nokia, Novo Nordisk, Gumlink og Middelfart Sparekasse. IBC har overtaget 180 Academy, og har planer om en videreudvikling af uddannelsen. Industri Invest Syd Industri Invest Syd er skabt af Middelfart Sparekasse, Fionia Bank, Danfoss, BDS Industri Invest og Vækstfonden. Selskabet har en kapital på 100 mio. kroner, der skal sætte skub i væksten i små og mellemstore virksomheder i den syddanske region. Industri Invest Syd fokuserer hovedsageligt på traditionelle industri-, handels- og servicesektorer. De foretrukne investeringsemner er virksomheder med et behov for professionel sparring og kompetent videntilførsel, hvor Industri Invest Syd kan bidrage til fornyelse.

9 Igangværende projekter Under denne overskrift er der projekter, som er i gang. Nogle af projekterne har kørt i flere år, mens andre lige er startet op. E-trans.dk Hvad kan få folk til at købe en elbil i stedet for en benzinsluger? Kan byerne planlægges, så det bliver mere fristende at vælge elbiler? Og hvordan indretter vi opladningen af elbilerne, så vi udnytter den vedvarende energi maksimalt? TRIN er gået ind i et design- og innovationsprojekt, der har til formål succesrigt at introducere elbiler i Trekantområdet. Det er Designskolen Kolding og Dong Energy, der har udviklet projektet, hvor TRIN deltager ved at skabe relationer til virksomheder, der kan indgå i projektet og ved planlægning af elbilernes anvendelse i Trekantområdet. Energiuddannelser I en rundspørge blandt Trekantområdets energivirksomheder efterspørges specifikke uddannelser for sektoren - fra operationelt til strategisk niveau. Samtidig arbejder flere uddannelsesinstitutioner med relevante tiltag, og vil gerne være med til at udvikle nye tilbud til energibranchen. Derfor har TRIN i samarbejde med Fredericia Erhvervsudvikling igangsat et projekt, der har til formål at udvikle og gennemføre kompetencegivende uddannelse, der kan effektivisere beslutningsprocesserne og skabe mere målrettet innovation i energivirksomhederne. Food Architect Food Architect-programmet er et uddannelsesprogram, som sætter fokus på radikal innovation i fødevareindustrien. Visionen er klar og ganske ambitiøs der sigtes nemlig på at positionere Danmark, som det førende land indenfor industriel produktion af differentierede fødevarer. Programforløbet skal styrke branchen, de deltagende virksomheder og mennesker, og dermed øge konkurrenceevnen. Deltagerne vil opnå indsigt i og konkrete erfaringer med at gennemføre en brugerdreven innovationsproces. Klyngeudvikling fødevarer: Foodstep Foodstep er et klyngeudviklingsinitiativ, der har til formål at udvikle nye forretningsmuligheder for fødevareindustrien. Visionen er at fokusere på fremtidens marked for sunde og friske måltider og skabe koncepter og løsninger, der sikrer fremtidige forretninger for fødevarevirksomheder, og som samtidigt bidrager til en sundere befolkning. Der er gennemført en analyse af forskellige salgskanaler for Fresh Convenience måltider. Derudover indgår en markedsundersøgelse. Analysen er færdiggjort i september Der er desuden sat gang i udviklingen af et bestiller- og logistiksystem, og der er udviklet en efteruddannelse i innovation efter principperne fra 180 Academy, kaldet Food Architect. Klyngeakademi RegX Formålet er at få etableret det nationale videncenter for klyngeudvikling i Trekantområdet. Initiativet forankres på Syddansk Universitet. Videncentret for klyngeudvikling skal være en central aktør i udvikling af klynger og netværk som en strategisk afgørende faktor i erhvervsudviklingen. Centret skal være en koncentration og videreudvikling af viden og erfaringer, der er indhøstet i de senere år i såvel Danmark som internationalt. Der bygges på tre søjler: Åben innovation Regional erhvervspolitik Klyngeudvikling. RegX skal være et videncenter under Det Samfundsfaglige Fakultet på SDU og placeres på Institut for Entreprenørskab i Kolding, hvor der klart vil være en række synergieffekter. Der etableres en bestyrelse, der skal varetage den faglige styring, mens SDU varetager den administrative og økonomiske styring. Home Town Ideen med HOME TOWN er at sikre bedst mulig fysisk og social integration af internationale medarbejdere i og uden for arbejdstiden. Herigennem gøres det mere attraktivt for kvalificerede udlændinge at tage et job i Danmark. HOME TOWN vil være med til at sikre dansk erhvervsliv den nødvendige, kvalificerede arbejdskraft fra udlandet, og bliver en del af løsningen på mange af de udfordringer, som danske virksomheder ellers oftest står alene med, når det handler om at hjælpe en udenlandsk medarbejder til rette - såvel i som uden for arbejdstiden. Klyngeudvikling energi: Energystep Under denne overskrift gemmer sig forskellige initiativer, der alle skal medvirke til at udvikle energiklyngen i Trekantområdet. Der er gennemført et klyngeforløb med det spanske konsulenthus Competitiveness i 2007/8. Arbejdet førte til en vision om at udnytte fleksibel energi i en ny værdikæde for at kunne optimere variationen både i energiproduktion og energiforbrug. To grupper arbejder nu med at konkretisere disse aktiviteter. Desuden arbejdes der på at etablere et innovationscenter.

10 Projekter i pipelinen Under denne overskrift er der projekter, hvor TRIN endnu ikke er gået i gang med det konkrete projekt, men hvor vi overvejer, analyserer og undersøger evt. lignende projekter at få afdækket, om det er et område, TRIN skal gå ind i. Offentlig innovation / velfærdsteknologi Innovation i den offentlige sektor giver værktøjer til at nytænke strategier, udvikle organisationer langt mere radikalt og inddrage deres brugere mere systematisk. Dette fører til at offentlige institutioner opnår bedre resultater med brug af færre ressourcer. Velfærdsteknologier og service er potentialer for nye forretningsmuligheder i teknologier og services rettet mod social- og sundhedssektoren. Med velfærdsteknologi forstås en teknologi, der kan hjælpe og assistere brugere inden for social- og sundhedsområdet og effektivisere arbejdsgangene. Kombinationen af velfærdsteknologi og offentlig innovation kan give unikke muligheder for at skabe ny dynamik som både skaber en mere effektiv offentlig sektor og hvor efterspørgslen fra den offentlige sektor skaber nye forretningsmuligheder i den private sektor. Netop innovative iværksættere kan have vanskeligt ved at opnå banklån på almindelige vilkår. Det er vanskeligt at vurdere potentialet i virksomheden, når produktet er nyt for markedet. Risikoen er større end normalt, og der er sjældent aktiver i virksomheden at stille sikkerhed i. TRIN er i gang med en afdækning af muligheden for at etablere et samarbejde mellem pengeinstitutterne, der både minimerer risikoen og sikrer, at iværksætteren tilføres den rette kompetence. Det har man gjort i Mariagerfjord Kommune i form af initiativet Concept Mariagerfjord, der giver iværksættere med et vist vækstpotentiale adgang til en kombination af opstartskapital og sparring med erfarne lokale mentorer. For at komme i betragtning skal iværksætterne besidde potentialet til at vokse til minimum 10 ansatte og et produkt eller koncept, der kan sælges internationalt. En række lokale pengeinstitutter deltager i initiativet og yder de deltagende iværksættere et fælles lån på op til kr. Bevillingskompetencen er uddelegeret til projektets styregruppe, der består af erfarne erhvervsfolk. De foretager den kommercielle vurdering af forretningsplanen, og matcher iværksætteren med ideelle sparringspartnere. Konceptet indebærer kun en lille risiko for det enkelte pengeinstitut, idet lånet deles ligeligt mellem de medvirkende pengeinstitutter. Metoden kan være et klyngeudviklingsprojekt, som netop kan udnytte samspillet mellem det offentlige, uddannelsesinstitutioner og virksomheder i en innovativ proces. Designsatsning Trekantområdet har et fortrin på designområdet. Designskolen ligger i Kolding, og der satses både i Kolding og Vejle på at skabe gode rammer for iværksætttere i de kreative fag. Desuden er der store virksomheder som Lego, hvor design er et vigtigt konkurrenceparameter. En indsats for en designsatsning bør ske på to fronter: Design ud til alle virksomheder for at skabe øget vækst. Denne indsats går på at markedsføre design som metode til innovation. Skabe bedre rammevilkår for designere. Såvel BIZ-ArT som House of Innovation har en inkubator for designere og støtter iværksætteri indenfor design. En barriere er den forretningsorienterede del af en designvirksomhed og opbygning af et professionelt back office kunne gøre samarbejdet mellem designer og virksomheder eller offentlige myndigheder lettere. Begge typer af satsning vil styrke design i virksomhederne. Videncenter for iværksætteri Innovationsmonitoren viser, at Trekantområdet er stærk på iværksætteri. Man kunne yderligere udbygge denne styrkeposition ved at etablere et videncenter for iværksætteri. Det kunne have den overordnede opgave at sikre mest mulig vækst per investeret krone. Dette kan ske ved løbende evaluering, analyse og formidling af best practice, uddanne konsulenter, mentorer og tæskehold. Desuden kunne et øget internationalt samarbejde løfte de danske metoder ved at udveksle viden og erfaringer med de bedste internationale spillere. Risikovillig kapital Adgangen til risikovillige lånekapital handler om bankernes kreditpolitik. Innovationsmonitoren antyder, at bankerne i Trekantområdet er mere tilbageholdende med lån til innovative iværksættere end i andre regioner. Øget samspil mellem vidensinstitutioner og erhvervsliv De offentlige uddannelsesinstitutioner rummer værdifuld viden og stærke kompetencer, som virksomhederne med fordel kan udnytte i deres arbejde med at skabe nye produkter, ydelser og forretningsgange. Både universiteterne, men i høj grad også AMU-centre, erhvervssskoler og de nye University Colleges, har en vigtig rolle at spille. Ofte er de lokale uddannelsesinstitutioner virksomhedernes naturlige indgang til ny offentlig finansieret viden. Det gælder særligt for de mange mindre og mellemstore virksomheder. Innovationsmonitoren viser, at Trekantområdet indtager en plads som nummer næstsidst på denne parameter. SDU har imidlertid igangsat en lang række initiativer, der skal forbedre samspillet med erhvervslivet: SDU Karrierecenter Link.SDU Forskerkontakten og Forskerservice Samarbejde med erhvervskontorer om udvikling af kompetenceværktøjer TRIN skal derfor nøje overveje, hvori udfordringen består og ikke blot arbejde på at etablere nye institutioner til at bygge bro mellem virksomheder og SDU, men nærmere fokusere på at udvikle og skabe synlighed om de eksisterende ordninger. Klyngeudvikling E-handel og distribution Trekantområdet huser en stor koncentration af logistik og transportvirksomheder og det har løbende været diskuteret om et klyngeinitiativ indenfor transportsektoren kunne styrke denne sektor på længere sigt. Et initiativ indenfor dette felt kunne være at udvikle et system, der kan håndtere fremtidens e-handel og øvrig distribution på en innovativ måde. I en fremtid, hvor e-handel er langt mere udbredt, og hvor hensynet til klima og miljø betyder, at man skal begrænse varetransport, kunne det være relevant at sætte rammer for udviklingen af nye logistik og transportsystemer. Et klyngeinitiativ skal også vurdere behovet for kompetenceudvikling i sektoren.