Service og Økonomi Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Budgetudkast

Transkript

1 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG Side: 1 Service og Økonomi Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Budgetudkast

2 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG Side: 2 Generelt om Sundheds- og forebyggelsesudvalget Den 24. juni 2005 blev Sundhedslov, Lov nr. 546 vedtaget i Folketinget. Som følge heraf har kommunerne fra 2007 ansvaret for sundhedsfremme, borgerrettet forebyggelse, samt genoptræning der ikke foregår under indlæggelse. Kommunen skal endvidere i samarbejde med regionen varetage den patientrettede forebyggelse. Kommunerne og regionerne forpligtes i lovgivningen til at samarbejde om sammenhæng i behandling, træning, forebyggelse og pleje. Som følge deraf har Svendborg Kommune udarbejdet og indgået en obligatorisk sundhedsaftale, som blandt andet indeholder aftaler om ind- og udskrivningsforløb for svage ældre patienter, samt aftaler om forebyggelse og genoptræning. Medfinansiering, finansiering og grundbidrag sygehus. Fra 2007 bidrager Kommunerne til finansiering af sygehusvæsenet som følge af kommunalreformen. Kommunerne betaler et grundbidrag pr. borger samt et aktivitetsbestemtbidrag pr. indlæggelse og brug af sundhedsvæsenets ydelser. Området omfatter også den nye opgave, med finansiering af den vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut m.v. Vederlagsfri fysioterapi Med lovændring af 17. juni 2008 har kommunerne fra 1. august 2008 fået ansvaret for vederlagsfri fysioterapi. Kommunerne er blevet kompenseret via midtvejsregulering i 2008 og kompenseres via bloktilskud fra 2009 og frem. Andre kommunale opgaver: Træning. I bred forstand udfører De Trænende Terapeuter træning, vejledning om træning samt en forebyggelsesmæssig indsats ved bl.a at instruere borgere i selvtræning. Service ydes til borgere der har brug for genoptræning efter sygdom, eller som generel alderssvækkelse, og til borgere der efter sygehusophold har et lægefagligt begrundet behov for optræning. Forebyggende hjemmebesøg Forebyggende hjemmebesøg er uopfordret, men ikke uanmeldt besøg i borgerens eget hjem. Ved forebyggende hjemmebesøg tilbyder kommune alle borgere, der er fyldt 75 år, (dog ikke borgere, som modtager både personlig og praktisk hjælp eller bor på plejecentrene) en samtale 2 gange årligt, og støtter grupper med særlige behov, f. eks. borgere, der lige har mistet en ægtefælle. De forebyggende besøg har til formål at støtte borgerne i at anvende deres egne ressourcer og bevare eller opbygge netværk, samt hjælpe borgerne med at bevare deres funktionsniveau. Tandplejeområdet. Tandplejens målgruppe er børn og unge i alderen 0-17 år og personer, der af psykiske eller fysiske årsager ikke kan modtage behandling i samfundets almindelige tandplejesystemer. Tandplejen omfatter forebyggelse, undersøgelse og behandling, samt. tandregulering, hvis der er behov herfor.

3 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG Side: 3 Sundhedsfremme pulje Dette område omfatter forskellige sundhedsfremmende og forebyggende projekter. Kommunen skal iflg. Sundhedslovens 119: sikre at varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne skaber rammer for en sund levevis sikre etablering af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne samarbejde med regionen om den patientrettede forebyggelse Der er udarbejdet en sundhedspolitik, hvor visionen er at Svendborg er en Sund Kommune. Svendborg Kommune er en del af Sund By netværket, som er et nationalt samarbejde mellem kommuner og regioner om sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsplejeområdet. Hovedopgaven på dette område er at sikre børn og unge en sund opvækst og dermed skabe gode forudsætninger for sund voksentilværelse. Tværgående indsatsområder Direktionen har valgt nedenstående indsatsområder, som går på tværs af organisationen. Efterfølgende er beskrevet direktionens motivation for, at området er udvalgt som tværgående indsatsområde. Under beskrivelsen af de enkelte politikområder, er der efterfølgende redegjort for, hvorledes området vil arbejde med at implementere indsatsområdet. Sundhed og trivsel/reduktion af sygefravær Med udgangspunkt i Svendborg Kommunes tiltagende udfordringer i at optimere medarbejderressourcer ønsker direktionen fokus på at mindske sygefraværet. Indsatser kan være af forebyggende art for at undgå sygdomsforløb såvel det drypvise som langtidssygdom samt initiativer i forhold til opfølgning vedrørende allerede sygemeldte medarbejdere for at tilstræbe en fastholdelse og hurtig tilbagevending til arbejdet. Initiativer som iværksættes lokalt supplerer de strategiske indsatser, som ventes iværksat på tværs af organisationen som resultat af analyse af årsagssammenhænge iværksat i 2008 af HR-afdelingen. Hvad vil vi opnå? I sundhedsafdelingen ønsker vi at have medarbejdere der føler glæde ved at gå på arbejde. Vi tror på at et meningsfyldt arbejde i et godt arbejdsmiljø giver energi, trivsel og et minimalt sygefravær. Hvordan kan det opnås? Tillid uddelegering og indflydelse er kodeordene. Vi vil i samarbejde med TR/SR og medarbejdere skabe rammerne for god trivsel og glæde ved arbejdet. Ved sygdom vil vi følge tæt op, således medarbejderne oplever vi tager os af dem og hjælper med at løse det vi kan ift deres sygdom.

4 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG Side: 4 Rekruttering og fastholdelse Befolkningsudviklingen og udviklingen på arbejdsmarkedsområdet indebærer, at der i de kommende år må forudses betydelige rekrutteringsproblemer. Direktionen ønsker derfor at sætte fokus på rekruttering og fastholdelse i hele organisationen og dermed sikre, at der tages de nødvendige initiativer, således at kommunen også fremover er i stand til at løse opgaverne. Hvad vil vi opnå? At sundhedsafdelingen er en attraktiv arbejdsplads der tiltrækker kvalificeret arbejdskraft. Vi vil skabe udvikling i organisationen for at fastholde medarbejdere der ønsker at være en del af en progressiv og fagligt velfunderet arbejdsplads. Hvordan kan det opnås? Vi vil fastholde/skabe en arbejdsplads med et arbejdsmiljø præget af trivsel, bl.a. ved at vi på personalemøder løbende drøfter dette, og vi i MUS prioriterer arbejdsmiljøet. Vi vil skabe synlighed i forhold til hvad vores arbejdsplads er for et sted, ved at vi profilerer sundhedsafdelingen både i ord og handling. Vi vil give nye medarbejdere en god introduktion, samt i det daglige arbejde skabe faglig udvikling, og rum til netværksdannelse og vidensdeling. Digitalisering: Der stilles nye krav og forventninger til kommunerne og til borgerbetjeningen i den nationale digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor, som kommunerne senest i 2012 skal leve op til. Strategien stiller forventninger til myndighedernes digitalisering gennem _ Borgere og virksomheder skal opleve en tilgængelig og serviceorienteret offentlig sektor _ Sammenhængende services og sætte borgere og virksomheder i centrum for opgaveløsningen _ Kommunikationskanalerne mellem det offentlige og borgerne skal målrettes og styrkes _ Den offentlige sektor skal målrettet inddrage borgere og virksomheder i udviklingen af digitale løsninger _ Sikker og tryg håndtering af data i den offentlige sektor Direktionen ønsker derfor, at alle områder i den kommunale organisation sætter fokus på udnyttelse af de eksisterende/videreudvikling af nye it-systemer, herunder: _ at der udarbejdes og implementeres en kanalstrategi _ at der skabes en fokuseret og målrettet kommunikation med borgere og virksomheder _ at brugernes behov og ønsker inddrages i udviklingen af serviceydelser - at gevinster og effekter ved de iværksatte tiltag dokumenteres Hvad vil vi opnå? Sundhesdafdelingen vil følge med den teknologiske udvikling så ressourcer udnyttes optimalt. Hvordan kan det opnås? Ved en ægte åbenhed og forandringsparathed i forbindelse med nye projekter En smidig servicering og support, hvor IT kan følge med ambitionerne.

5 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG Side: 5 Økonomi - budgetoverholdelse: For at sikre at kommunen fortsat har ressourcer til at skabe vækst, er det nødvendigt med en stram økonomisk styring. En stram økonomisk styring skal desuden sikre at kommunens totale ramme for serviceudgifter ikke overskrides, hvorved kommunen kan undgå evt. sanktioner fra regeringens side. Direktionen ønsker derfor at de udmeldte budgetter for 2009 overholdes, og at den daglige økonomistyring tilrettelægges således, at eventuelle problemområder identificeres i god tid, hvorved der gives politisk mulighed for at foretage de nødvendige tiltag. Hvad vil vi opnå? Sundhedsafdelingen udnytter ressourcer optimalt og overholder budgettet. Hvordan kan det opnås? Løbende opfølgning på budgettet overskuelige opsætninger og god kontakt til de økonomiske medarbejdere. Økonomisk oversigt for Sundheds- og forebyggelsesudvalg Budgetoversigt (1.000kr.) Sundheds- og Vedtaget Budget Budget Budget Budget forebyggelsesudvalget Budget Drift: Medfin., fin. og grundbidrag sygehus Vederlagsfri fysioterapi Andre kommunale opgaver Heraf Træning og forebyggende hjemmebesøg Tandplejen Sundhedspleje Sundhedsfremme - pulje Drift i alt Anlæg i alt Sundhedsudvalget i alt = Nettoudgift, - = Nettoindtægt Ændringen fra 2008 til vedr. driftsbudgettet skyldes pris- og lønfremskrivning samt midler afsat til den nye opgave vedr. vederlagsfri fysioterapi. Anlægsbudgettet vedrører inventarbevilling i forbindelse med etablering af ny tandklinik.

6 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG Side: 6 Medfinansiering, finansiering og grundbidrag sygehus Generelt om området Efter sundhedsloven skal de nye kommuner fra 2007 være med til at finansiere udgifterne til sygehuse og sygesikring. Finansieringen består dels af en grundbetaling, der bestemmes af antallet af indbyggere, og dels af hvor stort et forbrug befolkningen har i sygesikringen og i sygehusvæsenet. Økonomisk oversigt for medfinansiering, finansiering og grundbidrag sygehus Budgetoversigt (1.000kr.) Medfinansiering, Vedtaget Budget Budget Budget Budget finansiering og Budget grundbidrag sygehus 2008 Drift: Medfinansiering/finansiering Grundbidrag Drift i alt = Nettoudgift, - = Nettoindtægt Grundbidrag og aktivitetsbestemt bidrag pr. borger: Grundbidrag pr. borger, kr pr. år Aktivitetsbestemte bidrag, 2009 Somatisk aktivitet på private og Stationær behandling: 30 pct. af DRG-takst (eks. langliggertakst). Maks kr. pr. indlæggelse offentlige sygehuse Ambulant behandling: 30 pct. af DAGS-takst. Maks. 320 kr. pr. besøg. Det maks. beløb for gråzonepatienter udgør kr. Genoptr. under indlæggelse: 70 pct. af genoptræningstakst Psykiatrisk aktivitet på private og offentlige sygehuse Ambulant: 30 pct. af besøgstakst Obligatorisk plejetakst på kr. pr. døgn. 60 pct. af sengedagstakst. Maks kr. pr. indlæggelse. Færdigbehandlede patienter: Stationær behandling: Færdigbehandlede Obligatorisk plejetakst på kr. pr. døgn. patienter: Aktivitet i Almen læge 10 pct. af honorar på grundydelser praksissektoren Speciallæge: 30 pct. af honorar. Maks. 320 kr. pr. ydelse. Øvrig sygesikring 10 pct. honorar pr. ydelse (tandlæge, fysioterapi, kiropraktik, psykologhjælp, fodterapi samt anden behandling).

7 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG Side: 7 Vederlagsfri fysioterapi Generelt om området Myndigheds- og finansieringsansvaret vedr. vederlagsfri fysioterapi er flyttet fra regionerne til kommunerne den 1. august Lovændringen består af 3 hovedelementer: * Ansvaret for den vederlagsfri fysioterapi overgår til kommunerne pr. 1. august * Målgruppen af borgere der har krav på vederlagsfri fysioterapi udvides. * Der indføres frit valg for borgerne - de kan således vælge imellem at modtage den vederlagsfri fysioterapi i en privat fysioterapiklinik eller i Kommunen. Kommune har dog ikke pligt til at oprette egne tilbud - men mulighed herfor. Målgruppen for vederlagsfri fysioterapi Personer med svært fysisk handicap. Træningen kan være individuel træning eller holdtræning. Personer med fysisk funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. "Progressiv sygdom" er nærmere defineret i en diagnoseliste. Denne gruppe tilbydes udelukkende holdtræning. Set i lyset af den korte implementeringstid er der vedtaget en overgangsordning. Overgangsordningen betyder, at regionen i perioden 1.august 2008 til 31. december 2009 varetager afregning med de privatpraktiserende klinikker samt heraf afledt administration. Økonomisk oversigt for vederlagsfri fysioterapi Budgetoversigt (1.000kr.) Vederlagsfri Vedtaget Budget Budget Budget Budget fysioterapi Budget Drift: Vederlagsfri fysioterapi Drift i alt = Nettoudgift, - = Nettoindtægt Faldet i budgettet fra 2009 til skyldes, at der på lov- og cirkulæreprogrammet er afsat midler vedr. udvidelse af målgruppen for 2008 og 2009 alene. Det er aftalt, at sagen skal efterreguleres, og det er en forudsætning for videreførelse af opgaven, at der skabes finansiering hertil for 2010 og frem. Træning og forebyggende hjemmebesøg

8 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG Side: 8 Generelt om området Målgruppen for træning Pensionister bosat i Svendborg kommune, med behov for genoptræning eller vedligeholdende træning, enten som følge af sygdom uden indlæggelse på sygehus, eller som følge af generel alderssvækkelse. Borgerne i alle aldre der efter indlæggelse på sygehus, har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Disse borgere er omfattet af frit valg og kan være borgere fra den nye Svendborg Kommune, men også borgere fra andre kommuner, der ønsker genoptræning i Svendborg. Opgaver: Genoptræning Der tilbydes genoptræning til borgere, der har brug for genoptræning efter sygdom uden sygehusindlæggelse, eller som følge af generel alderssvækkelse. Vedligeholdende. Der tilbydes vedligeholdende træning til borgere, der har brug for hjælp til at vedligeholde et funktionsniveau, så dette ikke reduceres yderligere. Genoptræning efter genoptræningsplan. Efter Sundhedsloven skal kommunen vederlagsfrit tilbyde genoptræning til personer, der efter sygehusophold har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Denne genoptræning udføres efter en genoptræningsplan udstedt af en læge fra den udskrivende afdeling på sygehuset. Genoptræning og vedligeholdende træning udføres i henhold til Svendborg Kommunes vedtagne kvalitetsstandarder for området. Selvtræning. Udover den lovmæssigt angivne træning og rehabilitering, udfører terapeuterne i Svendborg kommune en forebyggelsesmæssig indsats bl.a ved at instruere borgere i selvtræning. Det er en flere år gammel politisk beslutning, at gratis selvtræning for borgere over 60 år er en mulighed i Svendborg Kommune. Selvtrænerne henvender sig selv til træningsafdelingen, eller henvises via hjemmeplejen, hvorefter de indbydes til instruktion hurtigst muligt. Der er i gennemsnit 430 selvtrænere i nuværende Svendborg Kommune. Der kan selvtrænes i alle de kommunale træningscentre, når lokalerne ikke er optagede af genoptræning / vedligeholdende træning. Træningslokalerne er åbne fra kl til kl alle ugens dage. Det vil via opslag det enkelte sted fremgå, hvornår lokalet er ledigt til selvtræning. Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse. Kommunerne skal også indtænke og forestå den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse. En del af denne opgave er også terapeutarbejde et eksempel herpå kan være selvtræning for borgere over 60 år. De Trænende Terapeuter i Svendborg kommune udfører træning samt vejledning om træning i bred forstand. Træning udføres med hjemmel i serviceloven eller sundhedsloven. Terapeuterne visiterer til og udfører træning, samt udfører træning efter henvisning. Henvisning modtages fra sygehus, praktiserende læge, speciallæge, hjemmeplejen, pårørende eller borgeren selv.

9 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG Side: 9 Terapeuterne i Svendborg Kommune yder bistand til hjemmeplejen i forhold til forflytninger. Hvert hjemmeplejeområde har sine egne forflytningsvejledere. Disse er hjælpere der er særligt velkvalificerede på området. Forflytningsvejlederne mødes 4-6 gange om året med en af terapeuterne, som er tovholdere for vejlederne. Der er 3 tovholdere, og på møderne med forflytningsvejlederne gives der undervisning, råd og vejledning. Tovholderne kan tage ud til akutte vanskelige forflytningsopgaver, hvis forflytningsvejlederen har brug for hjælp. Udover disse opgaver er der klinisk undervisning af ergo- og fysioterapi studerende. Genoptræning Hvad vil vi opnå? Vi skal være på forkant med de nyeste og evidensbaserede træningsmetoder, og der skal løbende kompetenceudvikles til gavn for borgernes træning. Mål for træning udarbejdes i samarbejde med borgeren. Målsætning for genoptræning er at opnå det tidligere funktionsniveau. Ved vedligeholdelsestræning stiler man mod at fastholde det nuværende funktionsniveau. Der arbejdes i øvrigt efter målsætningerne (tidsrammer) i de godkendte kvalitetsstandarder. Hvordan kan det opnås? Vedligeholdende træning iværksættes hurtigst muligt og maksimalt 14 dage efter bevilling af træning. Der opstilles mål i samarbejde med den enkelte borger. Genoptræning uden genoptræningsplan iværksættes hurtigst muligt og maksimalt 10 dage efter bevilling. Der opstilles mål i samarbejde med den enkelte borger. Ved genoptræning med genoptræningsplan fra sygehuset kontaktes borgeren hurtigst muligt, og senest 5 hverdage efter vi har modtaget genoptræningsplanen. Her skal borgeren have tilbud og introduktionssamtale / forundersøgelse eller information om starttidspunkt for træningen. Forebyggende hjemmebesøg Økonomisk oversigt for træning og forebyggende hjemmebesøg Budgetoversigt (1000 kr.) Træning og foreb. Vedtaget Budget Budget Budget Budget hjemmebesøg Budget Drift: Træning Forebyggende hjemmebesøg Drift i alt Aktivitetsforudsætninger

10 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG Side: Forventet antal genoptræningsplaner Foreb. hjemmebesøg, antal + 75 årige Aftalestyring 2009 Forebyggende hjemmebesøg Indledning Aftalestyring består af en række forpligtende aftalebeskrivelser på udvalgte områder mellem udvalg/direktion og de enkelte afdelingschefer. Aftalerne fastlægger, hvilke mål og forbedringstiltag, der skal opnås inden for en given tidsramme, samt hvilke ressourcer, der er til rådighed herfor. Ved indgåelsen af aftalen forpligter direktionen og afdelingschefen sig til målrettet at arbejde for at opfylde aftalens indhold. Udvalget og direktionen har ansvaret for at de nødvendige ressourcer er til rådighed. Direktionen har endvidere ansvaret for processen herunder, at der primo året iværksættes en dialog mellem fagudvalg og afdelingschefer om indholdet af det kommende års aftaler, at der umiddelbart efter budgetvedtagelsen udarbejdes et aftaleudkast til politisk godkendelse, samt at der foretages 2 årlige opfølgninger. Afdelingschefen er ansvarlig for at levere det aftalte serviceindhold, samt at opfylde de vedtagne målsætninger og indsatsområder. Dette skal ske inden for rammerne af kommunens værdier og styringsprincipper, områdets øvrige opgaver, samt den tildelte budgetramme. Aftaleparter 1. Udvalget for Sundhed- og Forebyggelse og socialdirektør Claus Sørensen 2. Sundhedschef Marianne Horstmann Aftalens tidsperiode Aftalen er gældende for budgetåret 2009 Vision/politik for Forebyggende Hjemmebesøg Iflg. lov nr af 20. december 1995 i lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre samt tillæg i lovændring af 1. maj 2005, skal alle borgere, der er fyldt 75 år tilbydes 2 besøg årligt.

11 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG Side: 11 I Svendborg Kommune er undtaget ældre, som modtager både personlig og praktisk bistand efter paragraf 83 i lov om Social service, samt ældre som bor på plejecentre. Ældre der modtager sygepleje får tilbudt det forebyggende besøg af sygeplejersken der kommer i hjemmet. Det forebyggende hjemmebesøg er et uopfordret, men ikke uanmeldt besøg i borgerens eget hjem. Formålet er at iværksætte den forebyggende og sundhedsfremmende indsats ved, via samtalen, at drøfte den pågældende borgers aktuelle livssituation. Hjemmebesøget skal altså hjælpe den ældre til bedre at udnytte egne ressourcer og bevare funktionsniveauet længst muligt. De forebyggende hjemmebesøg udføres som beskrevet i den udarbejdede kvalitetsstandard. Kvantitativ måling sker ved: Der udarbejdes statistik via Care, bl.a. med - antal udsendte breve - antal besøg - aldersfordeling - afvigelser Kvalitativ måling sker ved: Årlig undersøgelse af borgernes oplevelse af besøgene og deres indhold - der foretages en stikprøveundersøgelse (spørgeskema, telefon- eller fokusgruppeinterview) At medarbejderne i samarbejde med ledelsen evaluerer arbejdsmetoden på kvartalsvise personalemøder At henvendelsesformen og arbejdsmetoden årligt bliver drøftet med ældrerådet Resultatet af både den kvalitative og den kvantitative måling indgår i dialogen mellem afdelingschef, ældreråd og fagudvalg. Mål for de forebyggende besøg: Mål 1 Skabe tillid og tryghed, samt yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder. Resultatkrav: Hvad vil vi opnå?

12 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG Side: 12 At borgerne oplever: tillid og tryghed ift medarbejderne der udfører de forebyggende hjemmebesøg at de får støtte til, samt råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder at de har fået en kontaktperson til det offentlige Succeskriterier: Hvad vil vi gøre? I samtalen tages udgangspunkt i borgerens ønsker og behov, der ydes råd og vejledning, og borgeren støttes i at anvende egne ressourcer Give borgeren en kontaktperson til det offentlige. Succeskriterier: Hvordan kan det måles? Der gennemføres en undersøgelse blandt borgerne (beskrevet ovenfor) Der føres statistik over hvor mange borgere der ønsker genbesøg. Succeskriterier: At 90 % af de adspurgte borgere oplever at besøgene, bidrager til at skabe tillid og tryghed, samt vejledning i aktiviteter og støtte muligheder. Mål 2 Støtte den ældres evne til at tage vare på sig selv og anvende egne ressourcer. Resultatkrav: Hvad vil vi opnå? At borgerne oplever at: samtalen/ indsatsen tager udgangspunkt i deres ressourcer og livshistorie de har fået redskaber til at anvende egne ressourcer de støttes til bedre at tage vare på sig selv Succeskriterier: Hvad vil vi gøre? Tage udgangspunkt i borgerens beskrivelse af egen livshistorie. I samarbejde med borgeren analysere og evaluere på dennes fortælling.

13 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG Side: 13 Via medarbejderens samtaleguide sikre, at der indhentes de relevante oplysninger. Udrede borgerens ønsker og behov for mere viden. Oplyse om muligheder for interne og eksterne tilbud. Yde råd og vejledning i at anvende og bevare egne ressourcer. Succeskriterier: Hvordan kan det måles? Der gennemføres en undersøgelse blandt borgerne (beskrevet ovenfor) Der føres statistik over hvor mange borgere der ønsker genbesøg. Succeskriterier: At 90 % af de adspurgte borgerne oplever, at besøget bidrager til at de kan tage vare på sig selv og anvende egne ressourcer. Mål 3 Støtte den ældre til at bevare sit funktionsniveau. Resultatkrav: Hvad vil vi opnå? At borgerne oplever at: de støttes til at bevare funktionsniveau de får råd og vejledning ved tab af funktionsniveau Succeskriterier: Hvad vil vi gøre? Observere og undersøge borgerens færden i og udenfor boligen. Færdigheder og funktioner analyseres og vurderes, og mulighederne for kompensation af eventuelle funktionstab afdækkes. Yde individuelt råd og vejledning i at bevare og udvikle eget funktionsniveau. Succeskriterier: Hvordan kan det måles? Der gennemføres en undersøgelse blandt borgerne (beskrevet ovenfor) og den suppleres med hvor mange borgere der henvises til læge, hjælpemidler, træningsterapeuter, diverse fysiske aktiviteter i og udenfor kommunalt regi, samt den oplevede effekt heraf. Der føres statistik over hvor mange borgere der ønsker genbesøg.

14 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG Side: 14 Succeskriterier: At 90 % af de adspurgte borgere oplever at besøgene bidrager til, at de fastholder funktionsniveauet, eller minimerer funktionstabet. At 90 % af de adspurgte borgere oplever at eventuelle henvisninger til læge, hjælpemidler, træningsterapeuter, diverse fysiske aktiviteter i og udenfor kommunalt regi, medvirker til at de fastholder funktionsniveauet, eller minimerer funktionstabet. Mål 4 Støtte den ældre i at bevare eller opbygge netværk. Resultatkrav: Hvad vil vi opnå? At borgerne oplever at: der tages udgangspunkt i deres egen oplevelse af sociale netværk de støttes til at bevare og/eller opbygge netværk Succeskriterier: Hvad vil vi gøre? Observere og lytte til borgerens egen oplevelse af sit sociale netværk. Hvis borgeren udtrykker behov for øget eller ændret netværk, yde råd og vejledning med relevante muligheder. Generelt oplyse om mulighederne ift netværk. Succeskriterier: Hvordan kan det måles? Der gennemføres en undersøgelse blandt borgerne (beskrevet ovenfor) Succeskriterier: At 90 % af de adspurgte borgere oplever, at besøget bidrager til, at de bevarer eller opbygger sociale netværk. Mål 5 Støtte borgere eller grupper af borgere med særlige behov, herunder gruppen af borgere der bliver alene. Dette gøres ved at tilbyde forbyggende hjemmebesøg til alle over 65 år der bliver alene, for at yde råd og vejledning ift. deres ændrede livssituation.

15 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG Side: 15 Resultatkrav: Hvad vil vi opnå? At borgerne oplever at: der er særlig støtte til grupper/borgere med særlige behov (ved tab af ægtefælle) vi tilbyder særlig støtte ved ændrede livssituationer Konstatere om der er et behov for denne ydelse. Succeskriterier: Hvad vil vi gøre? Udarbejde informationsfolder som vil blive lagt hos privat praktiserende læger, bedemænd, biblioteker, Kontakt mellem mennesker, samarbejdspartnere i kommunen, fx dagcentre, visitatorer, træningsterapeuter, hjælpemiddelterapeuter, ældre konsulenter, ældreidræt mv. Tilbyde hjemmebesøg ca. 1-3 måneder efter at en person over 65 år bliver enke/ enkemand eller alene efter samlevers død. Lytte til personens ændrede livssituation, skabe tryghed og tillid, samt yde individuel råd og vejledning. Give tilbud om genbesøg. Registrere antallet at udsendte breve, samt registrere antallet der ønsker besøg Succeskriterier: Hvordan kan det måles? Der laves en stikprøve undersøgelse (evt. telefoninterview) blandt de borgere ca. et halvt år efter 1. besøg. Registrere udsendte breve og besøg via Care. Succeskriterier: At 90% af de adspurgte borgere giver udtryk for, at de oplever god effekt af besøget i forhold til råd og vejledning om deres ændrede livssituation. Opfølgning Opfølgning på aftalen sker i august/september sammen med den løbende økonomiopfølgning til fagudvalg/økonomiudvalg. Anden opfølgning foretages sammen med regnskabsafslutningen primo 2010.

16 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG Side: 16 Generelle aftaleforhold Ændring af aftalen/genforhandling: Såfremt der sker en ændring af de forudsætninger, som ligger til grund for aftalen, kan aftaleparterne anmode om en genforhandling af aftalen. Dette kan evt. ske ved at aftalen suppleres med en tillægsaftale. Ved manglende opfyldelse af aftalen, foretages en konkret individuel vurdering af situationen, årsager til situationen og fremadrettede korrigerende handlinger. Vurderingen baseres på dialog mellem aftaleparterne. Øvrige forhold: Aftaleparterne er underlagt de til enhver tid gældende regler, retningslinier, lovgivning, overenskomster m.v.

17 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG Side: 17 Tandplejen Generelt om området Målgruppe børn og unge i alderen 0-17 år personer, der af psykiske eller fysiske årsager ikke kan modtage behandling i samfundets almindelige tandplejesystemer Opgaver Forebyggende, undersøgende og behandlende tandpleje i henhold til Lov Nr. 546 om Tandpleje med tilhørende bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger etc. Børn og ungdomstandpleje 0-15 år Der er i dag 2 forskellige organisationsformer for børn og ungdomstandplejen: kommunal klinik praksistandpleje Der er indgået aftale med 20 tandlæger, der er interesseret i at behandle børn. Aftaler er indgået efter modellen for en forhandlet licitation, idet der blev stillet følgende prækvalifikationskrav: 1. Klinikken skal være placeret i rimelig geografisk/trafikal afstand fra patientgruppen: børn med bopæl i Svendborg Kommune 2. Tandlægen skal forpligte sig til at modtage mindst 150 børn. Tandlægen angiver selv antallet. Når antallet af indskrevne er nået, stoppes der for tilgang, til der igen er plads. 3. Tandlægen skal forpligte sig til at gå ind i et samarbejde om at tilrettelægge Svendborg kommunale tandplejes faglige niveau. Svendborg kommunale tandplejes ydelsesbeskrivelser danner udgangspunkt for forhandlinger herom. 4. Tandlægen skal forpligte sig til at indgå aftale om honorering. Denne aftale er ens for alle involverede tandlæger. Der betales et grundhonorar for hvert barn som er tilskrevet tandlægen. Grundhonoraret dækker beskrevne basisydelse, eventuel behandling udover disse basisydelser afregnes efter BUT-overenskomst. Alle børn og unge i Svendborg Kommune har valgfrihed mellem den kommunale tandpleje og de tandlæger, der er indgået aftale med. Tandregulering varetages dog af den kommunale tandpleje. Forældre, der ikke ønsker at benytte ovenstående tilbud, henvises til Tandplejelovens fritvalgs bestemmelser. Der er indgået aftale om udførelse af tandreguleringsopgaver for Ærø Kommune. Ungdomstandpleje år Ifølge tandplejeloven kan unge på 16 og 17 år vælge at modtage vederlagsfri kommunal tandplejetilbud hos praktiserende tandlæge efter eget valg, eller vælge at modtage tilbuddet i den kommunale tandpleje. Afregning med privatpraktiserende tandlæge foregår efter BUT-overenskomsten.

18 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG Side: 18 Omsorgstandpleje Ordningen hvori der er frit valg mellem den kommunale tandpleje, tilmeldte privat praktiserende tandlæger og tilmeldte tandteknikere er bibeholdt. Der er p.t. ingen privatpraktiserende tandlæger som ønsker at deltage i ordningen. Der er en klinisk tandtekniker med i ordningen. Der er lavet en overgangsordning for borgere i omsorgstandpleje fra tidligere Gudme og Egebjerg kommuner som har gået til privattandlæge. Disse borgere kan fortsætte i privat praksis hvis ikke andet bliver aftalt Specialtandpleje Gruppen har et meget specielt behandlingsbehov, der stiller store krav til behandlerne og de tekniske faciliteter, hvorfor opgave løses i en entreprenørmodel sammen med Odense Kommune. Organisering af tandplejen Formålet med denne organiseringsform er at sikre en økonomisk forsvarlig og styrbar løsning. Samarbejdet med privat praktiserende tandlæger sikrer, at der opretholdes et godt serviceniveau, og borgerens valgfrihed mellem den kommunale tandpleje og de privat praktiserende tandlæger, der er indgået aftale med, sætter borgerens interesser i centrum. Samarbejdet mellem de offentlige og de private giver mulighed for god interaktion og gensidig læring. Områdets egne indsatsområder Hvad vil vi opnå? Børne- og Ungdomstandpleje Der ønskes en tandpleje med mulighed for økonomisk styring Tandplejetilbuddets faglige indhold skal være ens for alle børn og unge i kommunen og det faglige niveau være på højde med det bedste Tandplejen skal i sin behandling respektere børns og forældres ret til selvbestemmelse Der skal gives valgfrihed inden for de rammer, der sættes af ønsket om økonomisk styring og faglig ensartethed Hvordan kan det opnås? Der er udarbejdet faglige resultatkrav i Svendborg kommune, som bl.a. er nedfældet i tandplejens ydelsesbeskrivelse. Kortfattet kan de vigtigste siges at være: Undersøgelsesintervaller skal fastlægges individuelt inden for en ramme på 6-18 måneder. Der tilstræbes en tandreguleringsprocent på 25.

19 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG Side: 19 Økonomisk oversigt for tandplejeområdet Budgetoversigt (1000 kr.) Tandplejeområdet Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Drift: Kommunal tandpleje - børn og unge Omsorgs- og specialtandpleje Drift i alt Anlæg i alt Området i alt = Nettoudgift, - = Nettoindtægt Korrigeret budget for drift på tandplejeområdet er på 20,0 mio. kr. i Der var afsat en samlet anlægsbevilling på 27,0 mio. kr. til etablering af en ny central tandklinik. Bevillingen var fordelt 15,1 mio. til 2006 budget, og 11,9 mio. til 2009 budget. Efter vurdering af sagen er der besluttet, at indgå en lejeaftale i stedet for bygning af klinikken. Største del af anlægsbevillingen bruges til årlig husleje. Huslejebevillingen er indarbejdet fra 2010 og frem. Takster Grundydelse til privatpraktiserende tandlæger, der reguleres 2 gange årligt efter BUT-aftale 582,26 kr. pr Fritvalgs bestemmelse, egen betaling 35% årige i fritvalgs ordning Afregnes efter BUT Aktivitetsforudsætninger Tandplejeområdet år børn i beh. Privat praksis Kommunalt Svbg børn i alt Børn fra Ærø/tandreg Tandregulering i % Sundhedspleje Generelt om området Målgruppe: familier med spæd og småbørn

20 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG Side: 20 skolebørn og deres forældre familier og børn med særlige behov gravide efter behov skoler, daginstitutioner og den kommunale dagpleje Opgaver: Den kommunale indsats består i en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats en individorienteret indsats rettet mod alle børn og unge en øget indsats til børn og unge med særlige behov at deltage i tværfaglig gruppe, der skal sikre fremme af den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel. At formidle relevant kontakt til lægefaglig, psykologisk og anden sagkundskab bistand til skoler og kommunale dagtilbud med vejledning om almene og specifikke sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger Sundhedsplejen arbejder efter lov nr. 546 af 24.juni 2005, videreført i Sundhedsloven af 1. januar Efter denne har kommunalbestyrelsen ansvaret for at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Områdets egne indsatsområder Hvad vil vi opnå? Sundhedsplejersker og leder har formuleret kvalitetsmål. Disse skal ses som realistiske mål i forhold til de ressourcer Sundhedsplejen har til rådighed: Kvalitetsmål 1 Sundhedsplejersken tilbyder alle førstegangsfødende 6 hjemmebesøg i løbet af barnets første leveår alle flergangsfødende 5 hjemmebesøg i løbet af barnets første leveår familier med særlige behov flere besøg ud fra en faglig vurdering Sundhedsplejersken tilrettelægger og udfører den sundhedsfaglige indsats efter en indholdsprofil som bl.a. består af undersøgelse af barnet samt en generel og specifik sundhedsfaglig og sundhedsfremmende vejledning. Formålet er at medvirke til så tidligt som muligt at opspore eventuelle fysiske, psykiske og sociale problemer hos barnet, iværksætte relevante tiltag, samt at udvikle familiens handlekompetence i forhold til egen sundhed. Kvalitetsmål 2 Alle familier med spæd- og småbørn tilbydes at deltage i en mødregruppe. Formålet er at danne sociale netværk i lokalsamfundet og dermed optimere rammerne for gensidig støtte i familierollen. Kvalitetsmål 3

21 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG Side: 21 Alle familier med spæd- og småbørn samt alle unge kan få telefonisk sundhedsfaglig vejledning på alle hverdage. Sundhedsplejersken træffes mellem kl og kl Sekretæren træffes kl til kl Formålet er hurtig indsats i forhold til eventuelle sundhedsmæssige problemstillinger. Kvalitetsmål 4 Alle familier med børn samt alle unge kan få telefonisk sundhedsfaglig vejledning uden for kommunens åbningstid. Dette forudsætter at kommunen fortsat er med i ordningen: Sundhedsplejersketelefonen. Formålet er tidlig indsats i forhold til sundhedsmæssige problemstillinger. At borgeren oplever at kunne få hjælp når behovet opstår. Kvalitetsmål 5 Alle mødre tilbydes screening for efterfødselsreaktion og efterfølgende. opfølgning. Kvinder som opnår positiv test, henvises til Mødrerådgivningen eller egen læge. Formålet er tidlig indsats til kvinder, som udvikler fødselsreaktion Kvalitetsmål 6 Alle skoleelever har jævnligt kontakt med sundhedsplejersken. Sundhedsplejersken tilbyder ind- og udskolingsundersøgelse herudover 4 sundhedsfremmende, individuelle samtaler og helbredsundersøgelser i løbet af skoletiden. børn og unge med særlige behov tilbydes hyppigere kontakt børn og unge med vægtproblemer og spiseforstyrrelser tilbydes en intensiveret indsats Formålet er i tæt samarbejde med forældrene, så tidligt som muligt at opspore fysiske, psykiske og sociale problemer hos skolebarnet og iværksætte adækvate handlinger. at yde en både generel og specifik sundhedsfremmende indsats, der motiverer eleverne til at øge deres handlekompetence i forhold til egen sundhed. Dette kan være relateret til f.eks. livsstil, sundhedsadfærd og trivsel. Kvalitetsmål 7 Børn og unge med særlige behov skal tilbydes en særlig specifik og individuelt tilrettelagt sundhedsfaglig ydelse. Sundhedsplejersken har i sit daglige arbejde en særlig opmærksomhed rettet mod denne gruppe. Sundhedsplejersken deltager i tværfaglig gruppe på skolerne

22 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG Side: 22 Formålet er at sikre kvalitet og kontinuitet i indsatsen for børn og unge med særlige behov. Kvalitetsmål 8 Unge i Svendborg har massiv opdateret og evident viden om sund seksuel adfærd. Sundhedsplejerskerne deltager som undervisere i Sund Sex Skolen. Formålet er at give de unge det bedst mulige grundlag for at træffe de sunde valg. Kvalitetsmål 9 Alle gravide, hvor jordemoder, sagsbehandler og/eller egen læge har vurderet et særligt behov, tilbydes besøg i hjemmet af sundhedsplejerske før fødslen. Formålet er kontakt samt støtte i moderrollen, hvor denne forventes at blive særlig svær. Kvalitetsmål 10 På alle skoler, i daginstitutioner og dagplejer fungerer sundhedsplejersken som konsulent for personalet i forhold til sundhedsrelaterede problemstillinger. Formålet er bred implementering af generel sundhedsfremme og forebyggelse, samt vejledning i mere specifikke sundhedsrelaterede problemstillinger. Hvordan kan det opnås? Målopfyldelsen vil blive fulgt og beskrevet løbende. Kvantitativ måling foretages 1 gang årligt ved hjælp af statistisk udtræk fra Novax. Kvalitativ måling foretages 1 gang årligt ved hjælp af dialog med samarbejdspartnere. Økonomisk oversigt for sundhedspleje Budgetoversigt (1.000kr.) Sundhedspleje Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Drift: Sundhedspleje = Nettoudgift, - = Nettoindtægt Sundhedsfremme pulje Generelt om området Målgruppen: Alle borgere i Svendborg Kommune.

23 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG Side: 23 Opgaver: Sundhedsfremmepuljen dækker primært udførelsen af opgaven om indgåelsen af Sundhedsaftaler samt udmøntningen af Sundhedslovens 119. Sundhedslovens 119 indebærer at Forebyggelsessekretariatet skal: 1. sikre at varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne, skaber rammer for en sund levevis 2. sikre etablering af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne 3. samarbejde med regionen om den patientrettet forebyggelse I tilknytning til ovenstående er det forebyggelsessekretariatets opgave, at arbejde for sammenhængende forløb for borgere mellem de kommunale instanser, sygehus og praktiserende læger. Koordinering og sammenhæng Forebyggelsessekretariatet arbejder jævnfør ovenstående på tre fronter i udmøntningen af Sundhedslovens 119. For at sikre sammenhæng og koordinering af området, vil der blive udarbejdet relevante overordnede strategier for Forebyggelsesområdet. Der afrapporteres årligt til Sundheds og Forebyggelsesudvalget samt til Direktionen i forhold til udmøntningen af Sundhedslovens 119 med skildring af indsatserne på de tre fronter. Forebyggelsessekretariatet er ansvarlig for udarbejdelsen af rapporten, hvor indlæg fra alle direktørområder i kommunen indgår. I forbindelse med afrapporteringen skal der på sigt indarbejdes kvalitetssikrings metoder. 1. Rammer for sund levevis Når Svendborg Kommune skal sikre at der i kommunens opgaveløsning skabes rammer for sund levevis for borgerne, vil Forebyggelsessekretariatet være en væsentlig medspiller. Initiativet til arbejdet med rammerne om sund levevis i kommunes opgaveløsning, skal dels ske fra de enkelte driftsafdelinger, dels fra Forebyggelsessekretariatet. Der skal ligeledes tages højde for rammerne om sund levevis i den tværgående kommunale opgaveløsning f.eks. i forhold til planstrategi og arbejdsgruppen om bæredygtig planlægning. Der er nedsat en sundhedskoordinationsgruppe på tværs af direktørområderne, med repræsentanter fra hvert direktørområde. Sundhedskoordinationsgruppen skal sikre koordineringen af driftsafdelingernes arbejde med sundhedsområdet, samt udgøre den platform hvorfra Forebyggelsessekretariatet opbygger samarbejdsrelationer til driftsafdelingerne. Forebyggelsessekretariatet vil således på tværs af direktørområderne, medvirke til udbygning og udvikling af sundhedsmæssige indsatser for borgerne i samtlige afdelinger i kommunen. 2. Etablering af Forebyggende og sundhedsfremmende tilbud

24 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG Side: 24 Etableringen af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser i Svendborg Kommune tager udgangspunkt i kommunens Sundhedspolitik. Udmøntningen af Sundhedspolitikken er skitseret i det vedlagte dokument Udmøntning af sundhedspolitik. Sundhedsafdelingen i den forbindelse forskellige roller. Rollefordelingen afspejler den ledelsesmæssige forankring af indsatserne som følger princippet om at: Forankringen af en sundhedsmæssig indsats sker i den driftsafdeling der naturligt er tilknyttet målgruppen. Er der i kommunen ikke en naturlig driftsafdeling for den pågældende indsats, forankres indsatsen i Forebyggelsessekretariatet. Den ledelsesmæssige forankring af indsatserne i de tilhørende driftsområder, skal medvirke til at sikre ejerskab i driftsafdelingen og skabe mulighed for en mere helhedsorienteret tilgang til målgruppen. Forebyggelsessekretariatet vil med baggrund i Sundhedspolitikken, være ansvarlig for at der etableres en række forbyggende og sundhedsfremmende indsatser i kommunen. Da de enkelte indsatser ofte forankres i andre driftsafdelinger, vil Forebyggelsessekretariatet varetage en koordinerende og udviklingsorienteret rolle i forhold til de enkelte indsatser. Forebyggelsessekretariatet vil herunder sikre, at Svendborg Kommune er aktiv part i nationale kampagner på sundhedsområdet samt indgår i relevante netværk om forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Dette element udgør en del af det netværksarbejde der ligger i afdelingen. 3. Patientrettede forebyggelse Samarbejdet om den patientrettede forebyggelse har sit omdrejningspunkt i det sammenhængende patientforløb for kronisk syge borgere. Det er i den forbindelse et kommunalt ansvar, at samarbejde med regionen om at udvikle og bidrage til indsatser indenfor den patientrettede forebyggelse. Opgaven inden for den patientrettede forebyggelse kan først beskrives nærmere, når snitfladerne og rollefordelingen mellem region og kommune bliver mere tydelige bl.a. i forbindelse med revideringen af Sundhedsaftalen. Sundhedsaftaler Udarbejdelsen og løbende revision af Sundhedsaftalen mellem Svendborg Kommune og Region Syddanmark er forankret i sundhedsafdelingen. I sundhedsaftalen er der beskrevet en række forhold og gensidige forpligtelser bl.a. forebyggelse af indlæggelser, sammenhæng i patientforløb, snitflader og krav til samarbejde mellem kommune, praksis og region. For at formalisere samarbejdet, er der nedsat et lokalt samordningsforum. Den interne koordinering af sundhedsaftalens snitflader til de forskellige afdelinger i kommunen, er forankret i sundhedsafdelingen. For at opfylde vores forpligtelser i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse, er der udarbejdet og vedtaget en sundhedspolitik hvor visionen er, at Svendborg Kommune er kendt som en Sund Kommune, og at det er et fælles anliggende, hvor alle arbejder for at fremme sundheden - både den enkelte og fællesskabet.

25 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG Side: 25 Sundhedspolitikken beskriver den overordnede ramme for Svendborg Kommunes indsats på området med sundhedsfremme og forebyggelse, og skal ses i sammenhæng med kommunens værdier og øvrige politikker, f.eks. idræts-, frivilligheds- og børne- /ungepolitikken. Svendborg Kommunes sundhedspolitik opstiller målene for den kommunale sundhedsindsats og skal være med til at sikre, at hele kommunen arbejder i samme retning for at fremme borgernes sundhed. I sundhedspolitikken målrettes indsatsen i forhold til ressourcetænkning i stedet for problemtænkning. Der fokuseres på hvad der holder borgerne raske i stedet for hvad der gør dem syge. Risikofaktorerne i regeringens folkesundhedsprogram tager udgangspunkt i de forebyggelige årsager til de store folkesygdomme: Aldersdiabetes, forebyggelige kræftformer, hjerte-karsygdomme, knogleskørhed, muskel- og skeletsygdomme, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser, rygerlunger (KOL). De i sundhedspolitikkens beskrevne indsatsområder og de enkelte målsætninger danner et idé katalog, som man politisk skal prioritere imellem. Idé kataloget beskriver en bred vifte af ideer, målsætninger og eksempler på hvilke krav det stiller til kommunen, netværket og den enkelte. Udvælgelsen og prioriteringerne vil ske i forhold til ønsker og muligheder, og skal ses i relation til de budgetmæssige rammer. Indenfor for hvert prioriteret indsatsområde skal der vurderes på behovet for dokumentation og evaluering. Når sundheds- og forebyggelsesudvalget udvælger indsatsområder, er det vigtigt at samarbejde om implementeringen på tværs af direktørområderne. Dette både for at der sker en konsekvensvurdering for det enkelte sektor/direktørområde, samt for at der sikres sammenhæng og mulighed for synergieffekt. Sundheds- og forebyggelsesudvalget beslutter hvert år hvilke indsatsområder der skal fokuseres på, og i er det: Fysisk aktivitet Unge og rusmidler Fastholdelse af funktionsniveauet hos ældre bl.a. via forebyggende hjemmebesøg Svendborg Kommune er en del af Sund By netværket. Områdets egne indsatsområder Hvad vil vi opnå? Svendborg Kommunes sundhedspolitik opstiller målene for den kommunale sundhedsindsats og skal være med til at sikre, at hele kommunen arbejder i samme retning for at fremme borgernes sundhed. Hvordan kan det opnås? Sundhed skal medtænkes i alle politiske og fagligt/administrative beslutninger og handlinger, og derfor skal de sundhedsmæssige konsekvenser altid beskrives (i lighed med de økonomiske konsekvenser) før man træffer politiske beslutninger.

26 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG Side: 26 Borgernes sundhed prioriteres i Svendborg Kommune, og med en sundhedspolitik sættes der fokus på forebyggelse og sundhedsfremme og på sammenhængen mellem levevilkår og sundhed Mødrerådgivningen Mødrerådgivningen er en frivillig organisation, der har kørt et projekt finansieret delvis af Kommunen og delvis af Socialministeriet. Fra budgetforliget for 2008 og overslagsårerne er der afsat 1,064 mio. kr. til videreførelse af projektet. Målgruppen omfatter gravide og mødre under 25 år, som tilbydes åben rådgivning og støttesamtaler ved tvivl om abort. Projektet henvender sig også til sårbare gravide og børnefamilier med henblik på at støtte forældrene i at blive kompetente forældre og fastholde deres eventuelle tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelse. Økonomisk oversigt for Sundhedsfremme og forebyggelse Budgetoversigt (1.000kr.) Sundhedsfremme- Vedtaget Budget Budget Budget Budget pulje Budget Drift: Sundhedsfremme - pulje = Nettoudgift, - = Nettoindtægt