DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN GULDBORGSUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN GULDBORGSUND"

Transkript

1 DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN GULDBORGSUND 1

2 VELKOMMEN Velkommen til Den pædagogiske læreplan GULDBORGSUND, som fra 1. januar 2019 danner grundlag for det pædagogiske arbejde i alle kommunale dagtilbud i Guldborgsund Kommune. Målgruppen for dette hæfte er de 500 pædagoger, PA ere, dagplejere og medhjælpere, som alle hver dag arbejder med det fælles formål, at børn i dagtilbud trives, udvikles, lærer og dannes i sociale børnefællesskaber. Ved at arbejde med udgangspunkt i denne læreplan, bidrages der til kommunens kerneopgave: Vi skal styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgerne sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber. Den pædagogiske læreplan GULDBORGSUND beskriver dels det pædagogiske grundlag, vi arbejder ud fra, og dels rammen og indholdet i KOMPAS. Som supplement til dette hæfte er der udarbejdet fire KOMPAS-hæfter tre aktivitetstemahæfter og ét læringstemahæfte. Den pædagogiske læreplan GULDBORGSUND tager sit udspring i Dagtilbudsloven og i de erfaringer vi i Guldborgsund har gjort os dels med projektet Fremtidens Dagtilbud og dels med de seneste to års arbejde med KOMPAS. I indholdet er der således inddraget evalueringer af disse erfaringer. God arbejdslyst KATHRINE ERSTED SØRENSEN CENTERCHEF CENTER FOR BØRN & LÆRING 2

3 FOTO PÅ FORSIDEN ER FRA IDRÆTSBØRNEHUSET MØLLEGÅRDEN BAGGRUND I Danmark går stort set alle børn i alderen 0-6 år i dagpleje, vuggestue eller børnehave hver dag. Det giver dagtilbuddene en unik rolle i forhold til at understøtte alle børns generelle trivsel og udvikling. Forskning peger på, at dagtilbud af høj kvalitet har en markant positiv betydning for især børn fra hjem, hvor forældrene ikke i tilstrækkelig grad kan stimulere og støtte børnene. Kvalitet vil i denne sammenhæng sige en fagligt kvalificeret pædagogisk indsats med fokus på at udvikle børns intellektuelle, sociale og emotionelle kompetencer. Gode dagtilbud bidrager derfor til, at flere børn får et liv, hvor de har mulighed for at forfølge deres mål og drømme. I 2018 vedtog Folketinget den nye Dagtilbudslov, som Den pædagogiske læreplan GULDBORGSUND bygger på. CENTRALT I LÆREPLANEN ER: Et fælles pædagogisk grundlag med en række centrale elementer (blandt andet leg, børnefællesskaber og et bredt læringsbegreb), som er udgangspunktet for arbejdet med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i dagtilbud. Et pædagogisk læringsmiljø hele dagen, herunder i rutinesituationer, planlagte aktiviteter og børneinitieret leg. At den pædagogiske læreplan skal forholde sig til børn i udsatte positioner, forældresamarbejde om børns læring, sammenhæng til børnehaveklassen samt samarbejde med det omkringliggende samfund. HVAD SIGER LOVEN? DAGTILBUDSLOVENS FORMÅLSPARAGRAF 7 Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse samt bidrage til, at børnene får en god og tryg opvækst. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk miljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar samt forståelse for demokrati. Dagtilbuddet skal bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med det danske samfund. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre børn en god overgang fra hjem til dagtilbud. Dagtilbud skal endvidere i samarbejde med forældre og skole sikre børn en god sammenhængende overgang mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle og understøtte deres grundlæggende kompetencer og lyst til at lære. Etablering af en evalueringskultur i dagtilbud. IDRÆTSBØRNEHUSET MØLLEGÅRDEN 3

4 HVAD BETYDER DET I PRAKSIS? PÆDAGOGISK LÆRINGSMILJØ OG BØRNEPERSPEKTIV I skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem et trygt og pædagogisk læringsmiljø. Der skal tages udgangspunkt i et børneperspektiv, uanset om der er tale om hverdagssituationer, aktiviteter igangsat af børn eller voksenplanlagte forløb. DANNELSE I skal fremme børns dannelse, hvor begrebet dannelse refererer til en dybere form for læring, hvor barnet som aktiv deltager forankrer værdier og viden i egen personlighed som rettesnor for at orientere sig og handle i en global verden som et hensynsfuldt, kritisk og demokratisk menneske. Dannelse refererer både til det pædagogiske formål, indhold og form. Dannelse, ligestilling og demokrati skal medtænkes i den daglige pædagogiske praksis, så børnene oplever, at de er medvirkende til at have indflydelse på udformning af dagligdagen og aktiviteterne uanset baggrund, køn, alder og kultur. Det dannende indhold skal være meningsfuldt, udfordre barnet og være afsæt for barnets måder at begribe og handle på i en digitaliseret og global verden. I skal invitere barnet til at være aktivt deltagende, så barnet selv er med til at skabe sin læring. BØRNEMILJØ Et godt børnemiljø omhandler ikke blot den fysiske indretning af dagtilbuddet, men også de psykiske og æstetiske forhold i dagtilbuddet, hvor disse forhold tilsammen medvirker til, at børnene får de optimale betingelser for at udvikles og lære. DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE I skal give børn medbestemmelse, medansvar samt forståelse for demokrati. I skal være med til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med det danske samfund. Børnene skal i forlængelse af dette have mulighed for at få indflydelse på og medbestemmelse med hensyn til deres dagligdag afhængigt af alder og modenhed. Hensigten er, at barnet udvikler selvstændighed, medansvar og evner til at samarbejde og indgå i forpligtende fællesskaber. Alle dagtilbud skal bygge på de demokratiske værdier, der kendetegner danske dagtilbud og medvirke til integration i det danske samfund, så børnene kan begå sig i det danske samfund. Det indebærer, at dansk er hovedsproget i alle dagtilbud, at børnene skal introduceres til danske traditioner, at børnene medinddrages, mv. FORÆLDRESAMARBEJDE OM BØRNS TRIVSEL OG LÆRING I skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse. I skal bidrage til, at børnene får en god og tryg opvækst. Barnets behov og udvikling er i centrum, og indsatsen skal tilrettelægges i samarbejde med forældrene. OMSORG Omsorgen er et nødvendigt fundament for barnets tro på sig selv og tillid til omgivelserne. Det indebærer, at barnet skal have både den nødvendige pasning, den nødvendige fysiske omsorg og den nødvendige følelsesmæssige kontakt i dagtilbuddet. SAMMENHÆNG I skal i samarbejde med forældrene sikre børn en god overgang fra hjem til dagtilbud. Overgangen fra hjem til dagtilbud markerer et nyt kapitel for barnet, hvor barnet går fra at blive passet i familien til at blive passet i nye rammer og med nye voksne og børn, som barnet skal lære at kende. Det er derfor afgørende, at dagtilbud og forældre i samarbejde sikrer, at overgangen sker så trygt som muligt for barnet. Herudover skal I, i samarbejde med forældre og skole, sikre børn en god, sammenhængende overgang mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle og understøtte deres grundlæggende kompetencer og lyst til at lære. Hensigten er, at skoleforløbet opleves som en naturlig forlængelse af det lærings- og udviklingsforløb, barnet er i gang med i dagtilbuddet, og at dagtilbud, forældre og skole samarbejder om at gøre overgangen så harmonisk som muligt for barnet. 4

5 LEG Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Legen er også grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling, og legen fremmer blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes, for at alle børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn. Børns spontane leg skal både anerkendes og respekteres og gives betydelig plads i hverdagen i dagtilbuddene. I har samtidig et ansvar for at være opmærksomme på, hvordan legefællesskaberne blandt børnene udvikler sig ved løbende at vurdere, om det er nødvendigt at rammesætte legen, prøve nye roller eller sociale kombinationer, så alle børnene trives i legen. Rammesatte legeaktiviteter kan fx tage udgangspunkt i, at børn og voksne sammen snakker om, hvordan legen kan udformes og udvikles. Pædagogiske legeaktiviteter åbner også mulighed for at inddrage de børn, der eventuelt står uden for legen. SOFIEHUSET 5

6 PÆDAGOGISKE LÆRINGSMILJØER OG DET BREDE LÆRINGSBEGREB I skal skabe alsidige, inddragende og trygge miljøer, der fremmer lysten til at lære, eksperimentere og opleve mere. Arbejdet med barnets læring tager udgangspunkt i et bredt læringsbegreb, hvor barnets kropslige og motoriske, sociale, emotionelle og kognitive læring alle er elementer i det pædagogiske arbejde. I skal støtte, guide og udfordre børnene, både når der er tale om spontane eller planlagte situationer i form af leg, aktiviteter og rutiner. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som I sætter rammerne for. Relationer og venskaber er afgørende for, at alle børn oplever at være en del af fællesskabet og blive respekteret og lyttet til. LÆRING HELE DAGEN Det pædagogiske læringsmiljø er til stede HELE dagen ved modtagelsen af barnet, under bleskiftet, under frokosten, under legen og gennem planlagte pædagogiske forløb. Læring skal forstås bredt og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter, udforskning af naturen og ved at blive udfordret. Det pædagogiske læringsmiljø handler om at fremme børns kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og forståelse. Læring i dagtilbud er meget mere end fx tilegnelse af kulturelle værdier, kundskaber, færdigheder og handlemønstre. Læring i dagtilbud sker i en vekslen mellem blandt andet lege igangsat af børn, voksenplanlagte aktiviteter og rutinesituationer som fx frokosten. I skal skabe et læringsmiljø, der fører børnene videre i deres sociale, emotionelle og kognitive udvikling. Leg, planlagte aktiviteter igangsat af voksne, spontane aktiviteter, aktiviteter igangsat af børn samt daglige rutiner skal give børnene mulighed for at trives, lære, udvikles og dannes. At etablere et pædagogisk læringsmiljø i de daglige rutiner vil fx handle om at skabe rammer for at: tale med barnet, mens det får skiftet ble, så barnet får stimuleret sin følelsesmæssige tilknytning og sproglige udvikling støtte barnet i selvhjulpenhed, når det tager flyverdragt på i garderoben lære barnet at tage hensyn til andre ved frokosten som en del af arbejdet med barnets alsidige personlige udvikling og sociale udvikling skabe tid og plads for børnenes egen leg. I Guldborgsund Kommune kalder vi vores læreplansarbejde for KOMPAS. Børn lærer ved at udforske med krop og sanser, ved at undre sig og stille spørgsmål, ved at blive mødt af spørgsmål og udfordringer samt ved at eksperimentere med forskellige materialer og gøre opdagelser. Børn lærer gennem kommunikation og sociale interaktioner. De lærer ved at opleve nyt og ved at opleve, at de fx kan bidrage til at ændre på regler og finde innovative og kreative løsninger på udfordringer i sammenhænge, de indgår i, i fællesskab med andre børn og voksne. Børns læring fremmes af at turde begå fejl, famle og slippe fantasien løs. Det betyder, at I skal skabe et alsidigt, inddragende og trygt læringsmiljø, der fremmer sådanne eksperimenterende kompetencer samt lyst til at lære og opleve mere også efter dagtilbudstiden. 6

7 KOMPAS MODELLEN KOMPAS er læring HELE dagen og tager udgangspunkt i de centrale elementer i dette hæfte, Den pædagogiske læreplan GULDBORGSUND. Med udgangspunkt i de pædagogiske mål og indholdsbeskrivelser for læreplanstemaerne skal KOMPAS fungere som et pædagogisk redskab, der via korte, relevante pædagogiske overvejelser, refleksioner og eksempler skal skabe en klar fælles retning for det pædagogiske arbejde, der foregår i dagtilbuddet herunder sikre, at den tilsigtede pædagogik er til stede HELE dagen og i ALLE aktiviteter, rutiner med børnene mv. KOMPAS står for: KVALITET I DAGTILBUD O MSORG FOR DET ENKELTE BARN M ÅL, REFLEKSION OG EVALUERING P LANLAGTE AKTIVITETER A NERKENDELSE OG RELATIONER S AMSPIL I FÆLLESSKABER KOMPAS bygger på, at barnet tilegner sig nye kundskaber, færdigheder og handlemåder i aktivt samspil med andre. Her udgør barnets tilknytning og trivsel grundlaget for, at barnet kan få udbytte af de lege- og læringsforløb, det indgår i. Dagtilbuddene må altså opfattes som et dynamisk læringsmiljø, som opstår i et samspil mellem det enkelte barn, børnegruppen, personalet og det pædagogiske indhold. KOMPAS bygger på fire pejlemærker for, hvordan man kan sikre kvalitet i arbejdet med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse: 1. En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og trivsel. 2. Målrettet forældresamarbejde. 3. En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling. 4. Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer. 1. FOKUS PÅ LÆRING OG TRIVSEL Det er vigtigt, at I gør jer overvejelser om, hvad målene er med pædagogikken og er tydelige i jeres kommunikation om det. Målsætningen skal laves ud fra det enkelte barns forudsætninger og modenhed. Dette gøres ved at opdele børnene i mindre grupper og målrette læringsindsatsen efter den aktuelle børnegruppes behov. Små børn lærer gennem leg. Læringsforløb må derfor tilrettelægges med afsæt i legens karakter. I tilrettelæggelsen af læringsforløb er følgende afgørende: Læring som meningsfuld fordybelse: Leg bygger på barnets indre motivation. Læring forløber bedst, når barnet har lyst til at lære, og når det i samspil med kammerater på baggrund af en undren stræber efter at udforske og finde løsninger. Læring som social interaktion: Leg er båret af en udveksling mellem roller, social interaktion og kommunikation. Læring forløber, ligesom leg, gennem social interaktion. Læring sker i to faser: først i samspil mellem mennesker, det vil sige, når barnet handler sammen med personalet og andre børn, og efterfølgende omdannes denne sociale læring lidt efter lidt til individuel læring. Læring som nyskabende og kreativ virksomhed: Legen er karakteriseret af, at virkeligheden suspenderes, og at børnene skaber et fiktivt rum, hvor de overskrider virkeligheden og skaber nyt. Disse elementer indgår tilsvarende i læringen. Læringen foregår ved, at barnet gennem observation og refleksion tilegner sig og gengiver verden på en 7

8 subjektiv, kritisk og forvandlet måde. Læring er ikke en mekanisk gengivelse af det sete og hørte, men netop en omdannende virksomhed, da den involverer forestillede situationer og skaber meninger, der ofte er nye og kreative. Læring gennem bevægelse: Fysisk aktivitet styrker børnenes trivsel, udvikling og læring. Fysisk aktivitet forbedrer børnenes problemløsning, logiske tænkning, rumopfattelse, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed og kan være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer. Dette kræver varierende fysiske aktiviteter, som giver børnene passende udfordringer. 2. MÅLRETTET FORÆLDRESAMARBEJDE Dagtilbuddene og skolen har en stor betydning for et barns livschancer, men den mest betydende faktor er forældrene. Forskning viser, at familiens ressourcer det være sig økonomiske, kulturelle og sociale spiller en afgørende rolle for, hvordan barnet klarer sig. En del af det pædagogiske arbejde i dag handler derfor om at sikre sig at hele forældregruppen involverer sig og spiller en aktiv rolle. Ledelse og personale bør sammen med forældrene forholde sig til, hvordan og hvornår forældrene individuelt og kollektivt inddrages, og hvad formålet er med forældresamarbejdet. Det skal være klart, hvad der er personalets rolle og opgaver, og hvad der er forældrenes. I familier, der af den ene eller anden grund er i udsatte positioner, har forældrene større behov for vejledning og støtte. I skal her støtte og vejlede familien for at sikre, at barnet får et sammenhængende, trygt og udviklende børneliv på tværs af dagtilbud og hjem. Barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse påvirkes af det, der finder sted i hjemmet og i dagtilbuddet og ikke mindst i samspillet mellem de to arenaer. En god kontakt mellem forældre og personale er vigtig for barnet, og jo bedre kontakt, desto mere oplever barnet kontinuitet, positive følelser og tryghed i forhold til dagtilbuddet. I og forældrene vil naturligt indtage forskellige roller i samarbejdet, selvom fokus for begge parter er barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse. Forældrene tager et naturligt udgangspunkt i deres eget barn og deres forudsætning for at indgå i et samarbejde med barnets dagtilbud er den følelsesmæssige og familiære tilknytning, der gør dem til eksperter i barnets hjemmeliv. I tager udgangspunkt både i det enkelte barn og i børnegruppen som en social gruppe. Jeres faglighed gør jer til eksperter i barnets dagtilbudsliv. Målrettet forældresamarbejde handler om at forene de to typer af ekspertviden til gavn for barnet. Et målrettet forældresamarbejde bidrager til et dynamisk læringsmiljø. At få samarbejdet til at fungere er et fælles ansvar mellem personale og forældre. Det betyder, at det ikke alene er jeres opgave at definere samarbejdet og forældrenes rolle. Forældrenes rolle i samarbejdet defineres i interaktionen mellem den enkelte forælder og personalet, så forældrene indgår i samarbejdet med afsæt i deres forskellige forudsætninger, men også med inddragelse af ledelsen og forældrebestyrelsen. Opbakning og ejerskab på tværs af forældregruppen er vigtigt. Det betyder også, at det er vigtigt at inddrage de forskelle, der er i forældregruppen, gennem inddragelses- og dialogformer, som er målrettet forældrenes forskellige udgangspunkter og forudsætninger. Herved skabes et stærkere afsæt for et dynamisk læringsmiljø, hvor børn med forskellig baggrund og forskellige forudsætninger får mulighed for at udvikle sig på egne præmisser til gavn både for det enkelte barn og for børnegruppen som helhed. I KOMPAS defineres forældresamarbejde ud fra to fokusområder: 1. ORGANISERING af forældresamarbejdet 2. RELATIONEN i forældresamarbejdet Et målrettet forældresamarbejde forudsætter, at I organiserer forældresamarbejdet på måder, der understøtter sammenhængene i barnets liv. En god organisering af forældresamarbejdet handler om at skabe klare rammer og systematik for, hvornår og hvordan forældre inddrages som deltagere i arbejdet med barnets/børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse i dagtilbuddet. Der er fastlagt en række principper for målrettet forældresamarbejde, som kan fungere som inspiration til, hvordan målrettet forældresamarbejde kan tilrettelægges og faciliteres. Principper for ORGANISERING af forældresamarbejdet er: Der er klare rammer og systematik for, hvornår og hvordan forældre inddrages som deltagere i arbejdet med barnets/børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse I organiserer samarbejdet med forældrene på måder, der understøtter sammenhængene i barnets liv og specifikt mellem dagtilbud og hjem I tager højde for forskelle i forældregruppen, som kræver differentierede dialogformer om barnets og børnegruppens trivsel, udvikling, læring og dannelse I understøtter forældre i at kommunikere og samarbejde med andre forældre om barnet og børnegruppen i dagtilbuddet. Et andet vigtigt fokusområde i et målrettet forældresamarbejde er relationen. Med hensyn til forældresamarbejde handler den gode relation om, at I tager ansvar for at få afstemt de gensidige forventninger med forældrene, herunder forventninger til kommuni- 8

9 kationen, opgaverne og ansvaret i samspillet mellem dagtilbud og hjem. Principper for RELATIONEN i forældresamarbejdet er: I og forældrene har opmærksomhed på egen rolle og handlen med hensyn til barnets og børnegruppens fællesskab i dagtilbuddet I tager ansvar for at få afstemt de gensidige forventninger med forældrene, herunder forventninger til kommunikationen, opgaverne og ansvaret i samspillet mellem dagtilbud og hjem I formidler viden til forældrene om mål og metoder i det pædagogiske arbejde med børnene I udveksler erfaringer med forældrene om barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. 3. EVALUERINGSKULTUR MED FOKUS PÅ KVALITETSUDVIKLING Evaluering handler om refleksion over egen praksis. Ideelt set er en stærk evalueringskultur kendetegnet ved en refleksiv praksis, hvor der kontinuerligt arbejdes med: At sætte mål og planlægge aktiviteter At gennemføre aktiviteterne Systematisk at indsamle dokumentation for om målene opnås At vurdere, hvad der lykkes godt, og hvad der lykkes mindre godt. På den baggrund sættes nye mål og planlægningen af nye aktiviteter justeres ud fra den erfaring, men har opnået. Æ B L E H USE T Gennem arbejdet med refleksion og evaluering dannes således et afsæt for, at I kan styrke samspillet mellem børn og voksne i et dynamisk læringsmiljø, hvor børnene løbende møder passende udfordringer, og hvor I løbende arbejder med at nedbryde hindringer for børnenes trivsel, udvikling og læring. Jeres refleksion over den pædagogiske praksis vil foregå i et tæt samarbejde med kollegaer både på planlagte møder og gennem løbende sparring, når der i den daglige praksis er rum for at udveksle tanker om og erfaringer med arbejdet i børnegrupperne. 4. LEDELSENS ROLLE I KOMPAS er ledelsens rolle i dagtilbuddet koncentreret om tre aktiviteter: Etablering af organisatoriske rammer for det målrettede pædagogiske arbejde Faglig sparring og udvikling af den pædagogiske praksis Facilitering af en refleksions- og feedbackkultur i dagtilbuddet. Det er et centralt ledelsesansvar at tilrettelægge de organisatoriske rammer i dagtilbuddet, så de bedst muligt understøtter de kommunale og dagtilbudsbestemte mål for det pædagogiske arbejde. Hertil kommer også etablering af rammer for målrettet forældresamarbejde. Ligeledes er det et ledelsesmæssigt ansvar at sikre en kontinuerlig, faglig udvikling af medarbejderne gennem inddragelse, faglig sparring, motivation og supervision. Endelig er det ledelsens opgave at skabe en refleksions- og feedbackkultur, hvor refleksion over egen praksis danner baggrund for løbende kvalitetsudvikling i dagtilbuddene. 9

10 PÆDAGOGISKE PRINCIPPER: OMSORG OG INTERAKTION Omsorgs- og interaktionskvaliteten, dvs. kvaliteten af relationen og samspillet mellem jer og børnene, har stor betydning for deres trivsel, udvikling, læring og dannelse i dagtilbud. Denne læring understøttes mest effektivt i samspil med lydhøre og anerkendende voksne, som organiserer og udnytter både planlagte og spontane læringssituationer. I KOMPAS er der fastlagt en række pædagogiske principper, som fremmer en høj kvalitet i omsorgen for og interaktionen med det enkelte barn. Der er en række generelle, pædagogiske principper, der er gennemgående, uanset hvilket læreplanstema, der arbejdes med. Herudover er der i de enkelte temahæfter en række temaspecifikke pædagogiske principper, som knytter sig til det pågældende tema. De pædagogiske principper handler om det pædagogiske personales bevidste overvejelser over egen rolle i de pædagogiske aktiviteter. I skal således overveje, hvordan de pædagogiske principper bringes i spil i interaktionen med børnene, når aktiviteterne gennemføres i den enkelte børnegruppe. DE GENERELLE PÆDAGOGISKE PRINCIPPER ER: Eksplicit og målrettet Børnenes udvikling og læring styrkes bedst, når I præsenterer formålet og målet med en bestemt aktivitet dvs. viser barnet, hvad der konkret skal ske. Tilsvarende styrkes børnenes læring og udvikling, når de voksne hjælper barnet med at organisere viden ved eksplicit at samle op på, hvad barnet har udforsket, oplevet og lært. Systematisk Ny læring bygger oven på det, barnet allerede kan. Børnenes udvikling, læring, trivsel og dannelse understøttes derfor bedst, når børnene møder nye udfordringer, der er afstemt i forhold til barnets individuelle forudsætninger og udvikling, og som præsenteres i en systematisk rækkefølge, der tager højde for, at nogle erfaringer og noget videns indhold er vigtigt at præsentere og engagere barnet i før andet. Afhængigt af det enkelte barns forudsætninger vil der naturligvis være forskel på, hvordan det enkelte barn konkret understøttes i sin læring inden for læringsmålene. Engagement og involvering Børnenes læring og udvikling forudsætter, at barnet er aktivt engagereret og involveret i læringsaktiviteten. Det er derfor vigtigt, at I fremmer det enkelte barns aktive og ansvarlige deltagelse i børnefællesskabet og i læringsaktiviteterne, bl.a. ved at undersøge og understøtte barnets interesse, nysgerrighed og eksperimenteren ved at stille undersøgende og opfølgende spørgsmål. Tilsvarende må I løbende balancere organiseringen af aktiviteten, så det enkelte barn ikke mister interessen. I må skiftevis lade barnet føre an og hjælpe og understøtte barnet i aktiviteter, der udvider barnets kompetencer. Differentering/stilladsering Det enkelte barn har brug for at blive udfordret der, hvor barnet er i forhold til det pågældende læringsområde. Det er derfor vigtigt, at I har fokus på, hvordan I bedst understøtter det enkelte barns evner og udviklingsmuligheder, og hvordan I inkluderer det enkelte barn i læringssituationen. Stilladsering tager afsæt i barnets nærmeste udviklingszone, hvor der er bevidsthed om, hvor barnet allerede mestrer en given udfordring, og hvor barnet har behov for støtte i at mestre udfordringen. Stilladsering dækker her over jeres nødvendige, men midlertidige støtte i forbindelse med at mestre udfordringen, som skal bidrage til, at barnet selv lærer at mestre lignende udfordringer. Social understøttelse Børns udvikling, trivsel og læring forudsætter varme og nære relationer, som udfoldes gennem tydelighed og anerkendelse i kommunikation og respons med både voksne og andre børn. Det er derfor vigtigt, at I indgår i en nærværende, lyttende og anerkendende kommunikation med det enkelte barn og den 10

11 enkelte børnegruppe, og at I har opmærksomhed på de roller og positioner, som barnet tager eller bliver givet i børnegruppen. I må derfor være opmærksom på, hvordan I organiserer og faciliterer samspil og relationer mellem børnene og mellem børn, der ikke sædvanligvis, og på eget initiativ, ville indgå i samspil med hinanden. Brug af rollemodeller Børns trivsel, udvikling, læring og dannelse styrkes gennem samspil med og relationer til gode rollemodeller. I må derfor være opmærksom på, hvordan I selv indgår som rollemodel i barnets leg og læring. Forskning viser, at små grupper giver de mest gunstige rammer for at bringe de pædagogiske principper i spil i interaktionen mellem jer, det enkelte barn og børnegruppen. I KOMPAS skal I derfor arbejde med smågrupper som omdrejningspunkt for jeres pædagogiske aktivitetsforløb. Disse aktivitetsforløb kan derefter suppleres af aktiviteter i den samlede børnegruppe. det enkelte barn kan udvikle sig på sine egne præmisser og blive set, accepteret og værdsat som det unikke menneske, det er. BØRNEGRUPPEN: FÆLLESSKAB FOR ALLE Det dynamiske læringsmiljø består ikke blot af relationen mellem jer og det enkelte barn, men også af fællesskabet i den bredere børnegruppe. Et inkluderende børnefællesskab i dagtilbuddet indebærer en erkendelse af og respekt for, at børnene er forskellige, men samtidig et fokus på udvikling af fællesskaber med afsæt i disse forskelligheder. Dette indebærer, at I har blik for, hvad der udgør hindringer eller ekskluderingsmekanismer for leg, læring og aktiv deltagelse for alle børn og ikke kun børn med særlige behov. Det handler om at vende blikket fra et fokus på hindringer hos det enkelte barn til at have fokus på hindringer for den aktive deltagelse i børnefællesskabet og i dagtilbuddets læringsmiljø. Dette skaber en øget bevidsthed om, hvordan arbejdsmåder, organisering og indhold i sig selv kan skabe hindringer for børn. Et fokus på de hindringer, som det enkelte barn møder, skaber også bevidsthed om mangler i læringsmiljøets generelle evne til at rumme mangfoldigheden. BARNET: FORUDSÆTNINGER, ANERKENDELSE OG VÆRDSÆTTELSE Det enkelte barns trivsel, udvikling, læring og dannelse styrkes, når barnet er aktivt deltagende og engageret i de pædagogiske aktiviteter. Vejen til aktiv deltagelse og engagementet kræver forståelse af barnets forudsætninger og tidligere erfaringer. Børnene træder ind i dagtilbuddets læringsmiljø med forskellige forudsætninger, som er et resultat af deres tidligere erfaringer både i hjemmet og i dagtilbuddet. Disse forudsætninger og tidligere erfaringer har betydning for, hvordan barnet indgår i læringsmiljøet. I må derfor have forståelse af det enkelte barns forudsætninger og undersøge, hvordan det bedst understøtter det enkelte barns aktive deltagelse i leg, læring og samarbejde i dagtilbuddet. Her må der være særligt fokus på, at der i læringsmiljøet er rum til, at INDHOLD: ENGAGEMENT OG DELTAGELSE Børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse forudsætter, at børnene er engagerede og aktivt deltagende i læringsmiljøet hvad enten det handler om aktiviteter igangsat af børn, voksenstøttede aktiviteter eller mere strukturerede, vokseninitierede aktiviteter. Derfor er det afgørende, at I reflekterer over, hvordan arbejdet tilrettelægges på en måde, der bygger på og udvider barnets eksisterende viden, færdigheder og kompetencer. I kan derfor ikke blot anvende et eksisterende materiale, men må aktivt bringe jeres kendskab til det enkelte barn og jeres generelle faglige viden i spil for at målrette indholdet for aktiviteten, så det understøtter barnet/børnegruppen. 11

12 RAMMEN Rammen for det pædagogiske arbejde i KOMPAS består af følgende elementer: Der arbejdes med pædagogiske forløb med strukturerede pædagogiske aktiviteter i mindre børnegrupper af fleksible størrelser. 1-5 børn i aldersgruppen 0-2 år, 6-8 børn i aldersgruppen 3-4 år og børn i aldersgruppen 5-6 år. Børnegruppen opdeles i relevante læringsfællesskaber med udgangspunkt i alder. Der arbejdes integreret med læreplanstemaerne i tre gange fire måneders aktivitetstema forløb fordelt over et kalenderår fra januar til januar. Inden for hver fire måneders periode placeres minimum 10 ugers planlagte pædagogiske KOMPAS-forløb. Det bestemmes lokalt i det enkelte dagtilbud i hvilken rækkefølge de tre aktivitetstemaer placeres på årshjulet, og hvornår de minimum 10 ugers planlagte forløb placeres heri. De pædagogiske forløb tilrettelægges, så der minimum to dage om ugen gennemføres forløb i de enkelte børnegrupper af minimum en halv times varighed og at der herudover er fokus på, hvordan det integrerede arbejde understøttes i de øvrige aktiviteter i dagtilbuddet. Det bestemmes lokalt, hvornår man ligger refleksion og sparring inden for den 10 ugers periode. De resterende uger integreres arbejdet med aktivitetstemaet i hverdagen eller evt. i små forløb på tværs af dagtilbuddet. Det skal fremgå af dagtilbuddets hjemmeside, hvornår der arbejdes med de forskellige aktivitetstemaer. AKTIVITETSTEMAER LÆRINGSTEMAER I KOMPAS ER LÆREPLANSTEMAERNE OPDELT I TO TYPER: Aktivitetstemaer. Omfatter Kultur, æstetik og fællesskaber, Krop, sanser og bevægelse og Natur og udeliv Læringstemaer. Omfatter Alsidig personlig udvikling, Social udvikling, Kommunikation og sprog og Science Som det fremgår af hæfterne er læreplanstemaet Natur, udeliv og science i KOMPAS opdelt i to. Det er det for at dække temaets bredde og for at understøtte jeres arbejde med alle de forskellige områder. Natur og udeliv er et aktivitetstema, mens Science indgår som et læringstema. I hæfterne kan der læses mere om, hvad de indeholder. 12

13 O P DE L IN G E N A F SP E JL E R T E M A E R NE S INDBY R DE S F O R SK E L L IG HE D: De enkelte aktivitetstemaer danner rammen om et sammenhængende forløb, som gennemføres på en sådan måde, at indholdet sideløbende understøttes af læringsmål for hvert af de fire læringstemaer. Det betyder, at der arbejdes med de enkelte aktivitetstemaer i et sammenhængende forløb, som giver mulighed for at arbejde i dybden med det pågældende tema, mens der i hele perioden arbejdes med progressionen i børnenes kompetencer inden for de fire parallelle læringstemaer. Nogle temaer lægger op til, at der tilrettelægges forløb, hvor børnene får mulighed for at udforske og undersøge et tema fra forskellige perspektiver. Andre temaer omhandler kompetencer, der udvikles gennem konkrete erfaringer, men hvor kompetencen ikke handler om et konkret indhold, og hvor de konkrete erfaringer derfor må findes i de aktiviteter, der iværksættes, som fx kan handle om kultur, natur eller krop. LÆRINGSOMR ÅDER OG LÆRINGSMÅL For at understøtte arbejdet med KOMPAS er der udarbejdet TEMAHÆFTER. Disse bruges i tilrettelæggelsen af de pædagogiske aktivitetsforløb. Inden for hvert af de tre aktivitetstemaer er der med afsæt i eksisterende viden udpeget fokusområder, som er vigtige at arbejde med for at understøtte børnenes læring og udvikling. Til hvert fokusområde hører et pejlemærke for barnets udvikling og læring inden for temaet. I læringstemahæftet er der opstillet læringsområder og læringsmål, for de fire temaer som de pædagogiske aktiviteter skal understøtte. Læringsområderne beskriver de underliggende kompetenceområder, som forskningen viser, er vigtige for at styrke børnenes læring og udvikling. Fordi KOMPAS bygger på viden om, at fokus i læringsmålene bør afspejle børns forudsætninger for at tilegne sig erfaringer og viden inden for læringstemaet, er der opstillet aldersopdelte læringsmål for børn i aldersgrupperne 0-2 år og 3 år-skolestart. FYSISKE PRINCIPPER OG MATERIALER Det er vigtigt med en løbede refleksion over, hvordan de fysiske rammer samt materialer bedst bringes i spil, så de understøtter de valgte pejlemærker og læringsmål. Der er derfor temaspecifikke principper for de fysiske rammer og materialer, som skal være grundlæggende for det aktivitetstema og de læringstemaer, som I har fokus på i de pædagogiske forløb af fire måneders varighed. 13 Æ B L E H USE T

14 GENNEMFØRELSE I KOMPAS arbejdes der med en målrettet og systematisk pædagogisk didaktik som ramme om de tre gange fire måneders aktivitetsforløb. Dette arbejde kan illustreres med følgende faser og opgaver: DIDAKTISK PROCESHJUL Fase 4: Evaluering og refleksion Evaluering af det enkelte barns udbytte Evaluering af egen indsats Fase 1: Forberedelse Analyse af det enkelte barns udgangspunkt Analyse af læringsmiljø Fase 3: Gennemførelse Løbende understøttelse af det enkelte barn Fase 2: Planlægning Fastlæggelse af mål Fastlæggelse af form og indhold 14 DAGPLEJEN

15 FASE 1: FORBEREDELSE AF PÆDAGOGISK FORLØB Analyse af børnegruppen Ved hjælp af kompetenceprofilen gennemføres en analyse af børnegruppens forudsætninger og kompetencer. Denne analyse laves forud for opstart af hvert aktivitetstemaforløb. Analyse af egen praksis Med udgangspunkt i principper for interaktionen mellem voksen og barn og principper for de fysiske rammer, som I finder i aktivitetstemahæfterne skal I foretage en analyse af jeres eksisterende praksis. Det væsentlige er, at I reflekterer over, hvad der kendetegner interaktionen med børnene i dag og hvor I ser behov for ændringer. FASE 3: GENNEMFØRELSE AF PÆDAGOGISK FORLØB Anvendelse af pædagogiske principper og strategier I gennemførelsen anvender I løbende de pædagogiske principper for interaktionen i aktiviteten og hjælper børnene med at holde fokus på de valgte læringsområder og læringsmål ved at anvende læringsstigen, som giver forslag til, hvordan I kan gøre aktiviteten lettere eller sværere for barnet. De generelle pædagogiske principper findes i denne vejledning, og de temaspecifikke principper fremgår af læringstemahæftet. FASE 2: PLANLÆGNING AF PÆDAGOGISK FORLØB Udvælgelse af fokusområder, pejlemærker, læringsområder og læringsmål På baggrund af jeres analyse af børnegruppens kompetenceprofil skal I udvælge, hvilke fokusområder og læringsområder, I vil arbejde med i den forestående periode og hvilke pejlemærker og mål, I vil have fokus på i arbejdet. I skal udvælge mindst ét fokusområde og læringsområde og mindst ét læringsmål for hvert læringsområde. Dette sker med afsæt i planlægningsredskabet. Refleksion over og planlægning af aktiviteter og brug af pædagogiske principper I skal udvikle og tilrettelægge de pædagogiske aktiviteter til de planlagte aktivitetsforløb. De pædagogiske forløb skal belyse det aktuelle tema, fx Natur og udeliv, fra forskellige perspektiver, og I skal samtidig tilrettelægge aktiviteter, hvor I arbejder med udvalgte mål i forhold til barnets Alsidige personlige udvikling, Sociale udvikling, Kommunikation og sprog og Science, forstået som matematik og problemløsning. FASE 4: EVALUERING OG REFLEKSION Analyse af refleksion og egen virkning i forhold til børnegruppens udvikling Undervejs i et planlagt 10 ugers forløb er der placeret en refleksionssamtale med egen leder. I drøfter her jeres refleksioner og vurdering af udviklingen i børnegruppen, ligesom I undersøger og reflekterer over, om der er behov for justeringer af jeres tilgang til at arbejde med de generelle og temaspecifikke pædagogiske principper. Det er en god idé at lave refleksionsnoter undervejs i de pædagogiske forløb. Disse noter kan man så med fordel tage udgangspunkt i, når der reflekteres og evalueres. Ved afslutningen af et aktivitetstemaforløb evalueres det samlede forløb i teamet internt på stuen. 15

16 JERES ARBEJDE TRIN FOR TRIN I FASE 1-4 FASE 1: FORBEREDELSE Et fire måneders pædagogisk aktivitetstemaforløb begynder med en forberedelsesfase, hvor I reflekterer over både det enkelte barns og børnegruppens forudsætninger for at deltage i og få glæde af de pædagogiske aktivitetsforløb. 1. I foretager forud for hvert forløb en analyse af det enkelte barns situation som grundlag for at få et billede af børnegruppens samlede kompetenceprofil. En væsentlig opgave i forberedelsesfasen er også at reflektere over: Hvilke principper der er en grundlæggende del af jeres praksis? Hvilke principper oplever I, er mindre synlige i jeres pædagogiske praksis? Og hvorfor? På tilsvarende vis reflekterer I over, hvorvidt og hvordan jeres pædagogiske praksis understøtter principperne for de fysiske rammer. Formålet med disse refleksioner er, at I danner jer et fælles billede af, hvordan I som voksne påvirker og skaber stimulerende læringsmiljøer med positive dynamikker, og hvor der konkret er potentialer for at styrke læringsmiljøet. 2. I reflekterer desuden over egen praksis, interaktionen og de fysiske rammer med udgangspunkt i det specifikke tema. FASE 2: PLANLÆGNING HVILKE UNDERSTØTTENDE REDSKABER SKAL I BRUGE? Del 1: Kompetenceprofilen anvendes til at få et samlet overblik over børnegruppen og over det enkelte barns udgangspunkt for at deltage i lege- og læringsaktiviteter. Del 2: I skal sammen foretage en analyse af jeres eksisterende praksis med udgangspunkt i de principper for interaktionen mellem voksen og barn og for de fysiske rammer, som I finder i aktivitetstemahæfterne. Det væsentlige er, at I reflekterer med hinanden over, hvad der kendetegner jeres interaktion med børnene i dag, og hvor I ser behov for ændringer. Anvendes før hvert aktivitetstemaforløb. ARBEJDSPROCESSEN: HVAD GØR I? Forud for hvert aktivitetstemaforløb skal I ved hjælp af kompetenceprofilen reflektere over og besvare spørgsmål om det enkelte barns udgangspunkt for at indgå i lege- og læringsaktiviteter. Redskabet giver jer mulighed for at tale om barnets særlige behov og for at skabe et billede af barnets profil, hvor barnets ressourcer, kompetencer og udviklingsretninger drøftes. Jeres refleksioner i forberedelsesfasen udgør et kvalificeret og nødvendigt grundlag for det videre arbejde i planlægningsfasen. På baggrund af jeres refleksioner over de enkelte børn og egen praksis planlægger I nu et minimum 10 ugers aktivitetsforløb, så det er fuldt udfoldet og klar til at gennemføre med sammenhængende aktiviteter minimum to dage om ugen. Planlægningen spænder over opgaver fra udvælgelse af læringsområder og læringsmål til egentlig udvikling af konkrete pædagogiske aktiviteter, som belyser pejlemærker for det aktuelle aktivitetstema og samtidig understøtter de udvalgte læringsmål for læringstemaerne. Derudover skal I fastlægge en procesplan for, hvornår, og i daginstitutioner af hvem, de forskellige pædagogiske aktiviteter gennemføres i de enkelte uger. HVILKE UNDERSTØTTENDE REDSKABER SKAL I BRUGE? Planlægningsredskab Ved at benytte planlægningsredskabet sikres det, at I kommer omkring alle dele af planlægningsarbejdet fra udvælgelse af læringsområder og mål til udarbejdelse af en egentlig procesplan for, hvornår de konkrete aktiviteter skal gennemføres. Når I har drøftet de enkelte børn i hver børnegruppe i fællesskab, er det den enkelte pædagogiske medarbejder, som er knyttet til børnegruppen, der registrerer jeres svar. Herefter visualiseres børnenes kompetenceprofil, så I kan danne jer et overblik over gruppens væsentligste ressourcer og behov som grundlag for det videre planlægningsarbejde i fase 2. Temahæfte om det aktuelle aktivitetstema samt temahæftet om læringstemaerne. I læringstemahæftet finder I beskrivelser af udpegede læringsområder for hvert tema, ligesom I finder tilknyttede læringsmål for de enkelte læringsområder. I aktivitetstemahæfterne kan I læse om de fokusområder og tilknyttede pejlemærker, som er 16

17 vigtige for at understøtte barnets erfaringer, leg og viden i relation til temaet. Derudover finder I konkrete forslag til, hvordan aktiviteter kan tilrettelægges, som I kan lade jer inspirere af. SONDRING MELLEM VUGGESTUE-/DAGPLEJE- OG BØRNEHAVEDIDAKTIK Det er afgørende at skelne mellem en vuggestue-/dagpleje- og en børnehavedidaktik. ARBEJDSPROCESSEN: HVAD GØR I? For at understøtte en samlet analyse af barnets situation er det vigtigt, at I først perspektiverer og drøfter de kompetenceprofiler som jeres analyser af de enkelte børn har givet anledning til. Det gør I ved at reflektere over, hvilke livsbetingelser, familieforhold og aktuelle pædagogiske betingelser, der kan skabe eventuelle hindringer for barnets leg og deltagelse eller omvendt understøtte barnets ressourcer. En fremgangsmåde kan være, at I indtænker både jeres, børnenes og forældres perspektiver på hverdagens mange situationer og herigennem får fokus på, hvilke rammebetingelser og relationer, der har betydning for trivsel, læring, udvikling og dannelse for eksempelvis de børn, som befinder sig i en udsat position. Med udgangspunkt i ovenstående drøftelser af børnegruppernes erfaringer, handlemåder og kundskaber udvælger I for hver børnegruppe minimum et eller evt. flere læringsområder og læringsmål, som modsvarer børnegruppens behov i forhold til de enkelte læringstemaer. Læringsmålene er aldersopdelte, så I skelner mellem, hvilke mål der skal være retningsgivende for aktivitetsforløbet, afhængigt af om det er 0-2-årige børn eller børn i alderen 3 årskolestart. I planlægningsredskabet skal I kort begrunde, hvorfor de udvalgte læringsmål er relevante at understøtte i den enkelte børnegruppe. Dette arbejde udfører I gerne i fællesskab på stuen. Derudover skal I drøfte, om I arbejder med et eller flere fokusområder og pejlemærker inden for det aktuelle aktivitetstema for at understøtte det enkelte barns og børnegruppens erfaringer og viden med temaet. En differentiering kommer især til udtryk i forbindelse med fastlæggelse af mål og vedrørende beslutning af de pædagogiske principper, der skal være styrende for gennemførelse af praksis. Fordi de etårige ved start i dagtilbud adskilles fra deres forældre, der er deres primære tilknytningspersoner, er det afgørende, at dagtilbuddet organiserer personalet således, at alle børn har en primær tilknytningsperson. En stabil, empatisk og emotionel relation mellem det enkelte barn og dets tilknytningsperson er forudsætning for barnets tilknytning, trivsel og udvikling. Pædagogisk set betyder det, at især de yngste børn har brug for organisering af de pædagogiske læringsmiljøer, hvor der er mindre børnegrupper i fysisk afskærmede miljøer med et minimum af forstyrrelser og støj, og hvor den pædagogiske medarbejder arbejder alene for at skabe de bedst mulige betingelser for at skabe zoner af intimitet og følelser. Hermed skabes betingelser for, at børnene kan indgå i et lærerigt samspil med en nærværende voksen, der kan skabe fælles og især delt opmærksomhed om et meningsfuldt indhold. Når læringsmålene er udvalgt, skal I udvikle og tilrettelægge de pædagogiske aktiviteter. Det pædagogiske forløb skal belyse de fire læreringstemaer, fra forskellige perspektiver, og I skal samtidig tilrettelægge aktiviteter, hvor I arbejder med de udvalgte mål inden for Alsidig personlig udvikling, Social udvikling, Kommunikation og sprog og Science, forstået som matematik og problemløsning. Derudover har I frie hænder til at tilrettelægge forløbene. I kan således selv vælge, om den enkelte aktivitet skal have fokus på et eller flere af de udvalgte læringsområder og læringsmål, men det er vigtigt at balancere aktiviteterne på en måde, hvor der gennem det samlede forløb er nogenlunde lige meget vægt på de udvalgte læringsområder og deres læringsmål. Det vil være en stor fordel at udvikle de pædagogiske aktiviteter i fællesskab, så I kan bruge hinandens idéer til at tilrettelægge et særskilt pædagogisk forløb, hvor aktiviteterne er tilpasset, så den enkelte børnegruppe møder passende udfordringer. 17

18 I indskriver de planlagte aktiviteter i planlægningsredskabet for den børnegruppe, som I er ansvarlige for. Som led i planlægningsfasen er det relevant, at I ligeledes drøfter, hvorvidt og hvordan aktivitetstemaet kan belyses gennem de øvrige aktiviteter og handlinger i jeres pædagogiske praksis, og hvordan læringsmålene på tilsvarende vis kan understøttes. Det gælder både gennem øvrige strukturerede læringsaktiviteter, gennem de spontane aktiviteter og gennem daglige rutiner som frokost, påklædning, bleskift mv. I noterer i planlægningsredskabet, hvilke dele af jeres praksis, der kan understøtte arbejdet med det aktuelle aktivitetstema. Samtidig skal I overveje og beskrive i planlægningsredskabet, hvordan I ønsker at samarbejde med forældrene om de pædagogiske forløb. I det målrettede forældresamarbejde er det centralt, at forældrene får indblik i de mål og pædagogiske aktiviteter, som børnene deltager i. Det giver forældrene mulighed for at tale med deres barn om oplevelserne samt at understøtte barnet på områder, hvor barnet eventuelt er særligt udfordret. I afslutter planlægningsforløbet med at udarbejde en procesplan for, hvornår aktiviteter gennemføres i de enkelte børnegrupper to dage om ugen. I daginstitutionerne skal I samtidig angive, hvem der gennemfører de enkelte aktiviteter. FASE 3: GENNEMFØRELSE I denne fase gennemfører I de planlagte pædagogiske forløb og aktiviteter. I forbindelse med gennemførelsen er det vigtigt, at det enkelte barn føler sig set, anerkendt og værdsat. Den sociale understøttelse af det enkelte barn i gruppen er helt central, og der er derfor en række både generelle og temaspecifikke pædagogiske principper, som I skal bringe i spil for at understøtte det enkelte barns deltagelse og engagement i aktiviteterne. Samtidig er det vigtigt, at alle børn møder passende udfordringer og får hjælp til at minimere og håndtere hindringer undervejs i aktiviteterne. Der vil derfor være behov for at differentiere aktiviteterne i forhold til det enkelte barns forudsætninger, hvor I kan gøre brug af forskellige strategier for at gøre aktiviteterne lettere eller sværere for barnet. og dermed sikrer passende udfordringer i forhold til det enkelte barns forudsætninger. Refleksionsnoter, fokus på gennemførelsen af aktivitetsforløbene, arbejdet med de forskellige læringsområder og læringsmål samt det enkelte barns deltagelse, engagement og udbytte. Noterne danner ligeledes grundlag for jeres refleksion over gennemførelsen af de enkelte aktivitetsforløb og kan derfor samtidig fungere som et redskab til at tilpasse kommende aktivitetsforløb. ARBEJDSPROCESSEN: HVAD GØR I? Før aktiviteten gennemgår I planen for den aktuelle aktivitet og overvejer, hvordan aktiviteten understøtter de valgte læringsområder og læringsmål. I overvejer også, hvordan I vil gøre brug af de generelle og temaspecifikke pædagogiske principper i gennemførelsen af aktiviteten. Som introduktion til aktiviteten rammesætter I aktiviteten for børnene og afhængigt af børnenes alder, tydeliggør I formålet med aktiviteten. Undervejs i aktiviteten anvender I løbende de pædagogiske principper for interaktionen i aktiviteten og hjælper børnene med at holde fokus på de valgte læringsområder og læringsmål ved at anerkende og følge op på børnenes egne interesser. I udfordrer og hjælper børnene med gennemførelse af aktiviteterne ved at gøre aktiviteten lettere eller sværere for børnene afhængigt af behov (læringsstigen). Efter aktiviteten udfylder I refleksionsnoter, som opfølgning på gennemførelsen af aktivitetsforløbet, herunder jeres egen brug af de pædagogiske principper og børnenes deltagelse og engagement. HVILKE UNDERSTØTTENDE REDSKABER SKAL I BRUGE? De generelle og temaspecifikke pædagogiske principper, som sikrer, at I, i jeres interaktion med børnene, understøtter børnenes engagement, aktive deltagelse og læring. Differentieringsstrategier ved hjælp af redskabet læringsstigen, som giver forslag til, hvordan I, i samspillet med børnene, kan målrette aktiviteterne, så de bliver lettere eller sværere for det enkelte barn, 18

19 Refleksionerne kan anvendes som afsæt for løbende justeringer af jeres tilrettelæggelse og gennemførelse af forløbene. Fx kan I bruge refleksionsnoterne til at få blik for, om nogle børn er mindre engagerede i en type af aktiviteter, og bruge dette som afsæt for en refleksion i personalegruppen over, om der er særlige hindringer for det enkelte barns involvering i denne type af aktiviteter, og hvordan I som personale håndterer denne hindring. I kan ligeledes have glæde af at anvende refleksionsnoterne i jeres evaluering og refleksionsdialog med jeres leder. FASE 4: MIDTVEJS- SAMT SLUTEVALUERING OG REFLEKSION I denne fase følges op på det aktuelle 10 ugers pædagogiske temaforløb. I midtvejsevalueringen danner den indledende situationsanalyse sammen med refleksionsnoterne afsæt for en fælles refleksion mellem leder og medarbejder. Her foretages en vurdering af og refleksion over det gennemførte forløb med fokus på børnenes deltagelse og engagement i aktiviteterne, børnenes udbytte af aktiviteterne og brugen af de pædagogiske principper i aktiviteterne. HVILKE UNDERSTØTTENDE REDSKABER SKAL I BRUGE? En mødeguide: Evaluerings- og refleksionsfasen understøttes af en mødeguide med beskrivelse af roller og ansvar på statusmøderne og med forslag til refleksionsspørgsmål, som kan guide jer gennem processen. ARBEJDSPROCESSEN: HVAD GØR I? Jeres dagplejepædagog eller pædagogiske/daglige leder i dagtilbuddet er i forbindelse med et 10 ugers pædagogisk forløb ansvarlig for at indkalde til et statusmøde for hver enhed/stue eller legestuegruppe. Jeres leder/dagplejepædagog er mødeleder og faciliterer opfølgningen og evalueringen af temaforløbet med afsæt i mødeguiden. På mødet starter I med at kigge bagud på det gennemførte pædagogiske temaforløb. Start med faktuelt at forholde jer til, om I gennemførte forløbet og de enkelte aktiviteter som planlagt, før I med afsæt i jeres refleksionsnoter analyserer børnenes deltagelse og engagement og jeres egen interaktion med og understøttelse af børnene i aktiviteterne. Når I vurderer de enkelte børns udbytte, udvikling og behov, kan I have glæde af at bruge jeres oprindelige registrering i kompetenceprofilen som ramme for refleksionen over barnet og den enkelte børnegruppe. Med afsæt i jeres evaluering af det gennemførte forløb drøfter I, om der er behov for at justere og udvikle jeres tilgang til at anvende de pædagogiske strategier, og om der er forhold i organiseringen og tilrettelæggelsen af læringsmiljøet, der skal ændres for at give alle mulighed for aktiv deltagelse og engagement i gruppeaktiviteterne i det kommende forløb. I evalueringen af jeres egen praksis og rolle i interaktionen med det enkelte barn og børnegruppen kan I med fordel anvende videooptagelser af aktivitetsforløbene. Enten kan I selv se jeres egen videooptagelse igennem med fokus på, hvordan I hver især understøtter det enkelte barns mulighed for aktiv deltagelse og engagement, og om der er behov for ændringer i jeres interaktion med det enkelte barn/ børnegruppen. Eller I kan også vælge at indgå et læringspartnerskab med en kollega, hvor I udveksler videooptagelser og giver hinanden feedback på brugen af de pædagogiske principper og det læringsmiljø, der udfolder sig i aktiviteten. Ved afslutning af et samlet aktivitetstemaforløb reflekterer I internt på stuen over det samlede forløb. Her bringes refleksion over børnenes deltagelse og udbytte igen i spil ligesom refleksionen over egen praksis, herunder rolle i interaktionen og brug af de pædagogiske principper. Du kan læse mere om KOMPAS på 19

VEJLEDNINGSHÆFTE FOR DEN PÆDAGOGISKE BASISMODEL

VEJLEDNINGSHÆFTE FOR DEN PÆDAGOGISKE BASISMODEL VEJLEDNINGSHÆFTE FOR DEN PÆDAGOGISKE BASISMODEL 1 BAGGRUND Igennem de seneste år er der gennemført store reformer på børne- og unge området og nu retter opmærksomheden sig mod dagtilbuddet. Indsatsen i

Læs mere

VEJLEDNING DEN PÆDAGOGISKE BASISMODEL I UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD

VEJLEDNING DEN PÆDAGOGISKE BASISMODEL I UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD VEJLEDNING DEN PÆDAGOGISKE BASISMODEL I UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD Indhold 3 Indledning 5 Fremtidens Dagtilbud kort fortalt 8 Det dynamiske læringsmiljø 17 En målrettet, systematisk pædagogisk

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi 1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø

Læs mere

Redskab til selvevaluering

Redskab til selvevaluering GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis ud fra

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan

Den styrkede pædagogiske læreplan Den styrkede pædagogiske læreplan Rammer og indhold Læs mere om det fælles pædagogiske grundlag og de seks læreplanstemaer GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Indholdsfortegnelse Indledning 3 Rammer for

Læs mere

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform Formålsparagraf - Dagtilbud Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer,

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber

Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber 12. Oktober 2017 Den indgåede aftale Blev offentliggjort den 27. april 2017 Aftale indgået 9. juni i Folketinget Høring frem til 22.

Læs mere

Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling

Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling I Troldehøjen skal børn trives og udvikle sig i et omsorgsfuldt og trygt miljø, med nærværende voksne og gode venner. I forbindelse med den

Læs mere

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG Blomsterspiren blev en kombineret institution den 1.7.2016, hvor vi har haft 2 læreplaner for henholdsvis vuggestue og børnehave. Da vi i 2018 / 2019 skal lave ny styrket læreplan,

Læs mere

INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...

INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG... Indhold INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG... 3 - BARNESYNET... 3 - DANNELSE OG BØRNEPERSPEKTIV... 3 - LEGEN... 3 - LÆRING... 4 - BØRNEFÆLLESSKABER... 4 - PÆDAGOGISK

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig

Læs mere

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres

Læs mere

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag

Læs mere

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner 0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer

Læs mere

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Redskab til selvevaluering

Redskab til selvevaluering GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden

Læs mere

Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen

Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen I Troldehøjen skal børn trives og udvikle sig i et omsorgsfuldt og trygt miljø, med nærværende voksne og gode venner. I forbindelse

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Mariehøj 2019

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Mariehøj 2019 Pædagogisk læreplan for Børnehuset Mariehøj 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret. Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

LÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN. Dagtilbuddets navn: Kastaniegården

LÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN. Dagtilbuddets navn: Kastaniegården LÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Dagtilbuddets navn: Kastaniegården 1 2 ET PÆDAGOGISK LÆRINGSMILJØ HELE DAGEN Dagtilbud skal etablere et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte

Læs mere

Holstebro Kommune. Skovbørnehaven Myretuen DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Holstebro Kommune. Skovbørnehaven Myretuen DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Holstebro Kommune DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 3 1.1 Læsevejledning 3 1.2 Dagtilbuddets beskrivelse til læreplanen 4 2 DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG 5 2.1 Et pædagogisk

Læs mere

Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber

Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber 4. Oktober 2017 Den indgåede aftale Blev offentliggjort den 27. april 2017 Aftale indgået 9. juni i Folketinget Høring frem til 22.

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019 Pædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding

Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding 19.04..2017 18. april 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 18-04-2017 2 Hvad skal underbygge kvaliteten i dagtilbud?

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017 Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 21-06-2017 2 Den pædagogisk læreplan Successer - Mere systematisk

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...

Læs mere

9 punkts plan til Afrapportering

9 punkts plan til Afrapportering 9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på

Læs mere

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen

Læs mere

MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.

MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER. SOLRØD KOMMUNE Årsplan 2018 MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER. DE SMÅ BØRNEHAVER, HVOR ALLE KENDE ALLE 1. Indledning - Mosebo og Pilebo er to små 40 børns børnehaver der beliggende tæt ved Solrød station (Mosevej

Læs mere

Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje

Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje Redigeret efterår 2016 Pædagogisk tilsyn i dagplejen I dette hæfte kan du læse om; Kommunens tilsynsforpligtelse, hvilken pædagogisk tilgang vi lægger

Læs mere

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:

Læs mere

UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN

UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 8 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER. Senest til sommeren 2020 skal dagtilbuddet have sin nye læreplan på plads.

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Pædagogisk arbejdsgrundlag på dagtilbudsområdet. Oplæg for BSU juni 2017

Pædagogisk arbejdsgrundlag på dagtilbudsområdet. Oplæg for BSU juni 2017 Pædagogisk arbejdsgrundlag på dagtilbudsområdet Oplæg for BSU juni 2017 Indhold i oplægget Baggrund for udarbejdelse af det pædagogiske grundlag Sammenhæng mellem Master for styrket pædagogisk læreplan

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Indsæt billede se vejledningen s. 7.(husk at slette teksten her efterfølgende) EKSEMPEL: SYMFONIENS LÆREPLAN

Indsæt billede se vejledningen s. 7.(husk at slette teksten her efterfølgende) EKSEMPEL: SYMFONIENS LÆREPLAN Indsæt billede se vejledningen s. 7.(husk at slette teksten her efterfølgende) EKSEMPEL: SYMFONIENS LÆREPLAN 2016-2018 Kig ind i vores arbejde med pædagogiske læreplaner INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan BUPL Storkøbenhavn Den 24.05..2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 06-06-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering af og læringsmiljøet

Læs mere

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Beskrivelse af læreplansarbejdet, - visioner, værdier, metoder, modeller og værktøjer.

Beskrivelse af læreplansarbejdet, - visioner, værdier, metoder, modeller og værktøjer. Beskrivelse af læreplansarbejdet, - visioner, værdier, metoder, modeller og værktøjer. Indholdsfortegnelse Forord... 2 Visionen for et godt børneliv... 2 Værdier:... 3 Indledning... 4 Formål og principper

Læs mere

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018 VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018 Udarbejdet juli 2018 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid, empati,

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

RESULTATRAPPORT RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING. Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune

RESULTATRAPPORT RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING. Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Lege- og Læringsmiljøvurvering 218 RESULTATRAPPORT Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 4 2 LÆSEVEJLEDNING

Læs mere

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Oplægget i dag Dagtilbudsaftalen - indhold Dagtilbudsloven: 1. Formålsparagraf 2. Den styrkede pædagogiske læreplan 3. Områder

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Ledelseskonference BUPL Nordsjælland Den 11-12.01.2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 09-01-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Flintehøj 2019

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Flintehøj 2019 Pædagogisk læreplan for Børnehuset Flintehøj 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

En styrket pædagogisk læreplan

En styrket pædagogisk læreplan En styrket pædagogisk læreplan Hvad er det nye? Oplæg af Joan Lindskov Landskonferencen Kvalitet i dagplejen 2018 Hjælp fra FOA Hvad er en pædagogisk læreplan? Loven beskriver, hvad der skal arbejdes med

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017

Gør tanke til handling VIA University College. Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017 Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017 1 De pædagogiske læreplaner Successer Mere systematisk tilgang til læring Styrket fokus på dokumentation og evaluering

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. til børnehave

DEN GODE OVERGANG. til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave Indledning I Danmark går stort set alle børn i alderen 0-6 år et dagtilbud 1 hver dag. Det giver dagtilbuddene en unik rolle i forhold til

Læs mere

Læreplan - uddrag. Målsætning

Læreplan - uddrag. Målsætning Læreplan - uddrag Målsætning Vi vil skabe et kreativt miljø der udfordrer og inspirerer børnene til kreative udfoldelser, leg og læring. Vi prioriterer en åben og positiv stemning og er opmærksomme og

Læs mere

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan 1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere