koda.dk COOL NOK? Superproduceren Thomas Troelsen gider ikke andet end musik TEMA: KODA s kollektive båndmidler er livsvigtige Nr.

Transkript

1 koda.dk Nr. 2 / Juni 2005 COOL NOK? Superproduceren Thomas Troelsen gider ikke andet end musik TEMA: KODA s kollektive båndmidler er livsvigtige for musikken Kursuskatalog for medlemmer efteråret 2005

2 Medlemsblad for komponister,sangskrivere og musikforlæggere koda.dk Nr. 2 / Juni 2005 koda.dk udgives af KODA Landemærket Postboks 2154, 1016 København K Tlf.: Fax: info@koda.dk Internet: Ansvarshavende: Niels Bak Redaktør: Stine Nissen Sekretær: Lone Holtmann og Birgitte Nordkvist Layout/produktion: GJ design Billedbrug: Mediefabrikken/Scanpix Reproduktion og tryk: Mediefabrikken INDHOLD TEMA: KODA s kollektive båndmidler 3 Interview med superproduceren Thomas Troelsen 7 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling 11 Podcasting - fremtidens lydformidling? 12 Årets musikskolepriser 15 KODA støtter sommerjazzen 16 Spil Dansk Dagen for femte gang 18 KODA s nationale midler 20 Meditationsmusik er en god forretning 21 Forside: Thomas Troelsen, fotograferet af Søren Solkær Starbird Hardwareproducenternes musikmarked? MICHAEL ULFELDT LEDER Af Hans Dal Foråret og sommeren er en god tid. KODA s hovedafregning falder i juni, og i foråret uddeler vi støtte til en række kunstneriske projekter. Støtten kommer fra blankbåndsmidlerne og udgør årligt mere end 30 mio. kr. KODA s støtte til cd-produktion er dermed langt den største i Danmark. Der er et stort behov for disse penge. Så stort, at selv kulturministeren har indset, at det er nødvendigt med mere støtte til cd-udgivelser, fordi det danske marked er så lille, at kun ganske få produktioner kan klare sig på kommercielle vilkår. Derfor har han netop bevilliget 4 mio. kr. årligt i tre år til at støtte dansk cd-produktion inden for pop og rock. Brian Mikkelsen har løbende udvist stor forståelse for musikkens økonomi. Men jeg skal alligevel bruge anledningen til at huske ministeren på, at KODA s båndmidler står i fare for at blive reduceret markant. Industrien arbejder hårdt på at få nedsat afgifterne på blanke cd er og dvd er, og sker det, vil KODA s helt afgørende støtte til cd-produktionen forsvinde. Det er vigtigt at fastholde, at ministerens 4 mio. kr. årligt er et kærkomment og nødvendigt tiltag, men alene kan ses som et supplement til vores egne bevillinger. Reduceres afgiften på blanke cd er og dvd er skal vi finde en måde at kompensere for det tab, som komponister, sangskrivere og forlag vil få. En mulighed er at lægge en mindre afgift på medier med indbygget hukommelse. Det giver god mening, da økonomien omkring salget af musik er forandret radikalt! Et godt eksempel er den populære ipod: Apple har med ipod en sat sig på mere end 90 pct. af verdenssalget af harddiskbaserede MP3-afspillere. 38 pct. af Apple s samlede omsætning kommer fra ipod en. I første kvartal af 2005 steg Apple s omsætning til 3,24 mia. dollar. Det var en øget omsætning på hele 70 pct. i forhold til første kvartal i En god forretning skal man ikke have ondt af. Men man kan med en vis rimelighed spørge sig selv, om Apple og andre tilsvarende udbydere skal have lov til at sætte sig så markant på markedet uden hensyntagen til rettighedshaverne. Apple har jo ikke blot en indtjening på salget af selve ipod en. Gennem musiksalget sikrer de sig også en øget indtjening på deres software og skaber samtidig grundlag for at ejerne af en ipod ikke køber andre former for mp3-afspillere, men investerer i ipod ens efterfølger. En mp3-fil købt i Apple s itunes MusicStore er nemlig krypteret og kan ikke spilles på andre afspillere end Apple s egen. Det vil med andre ord sige, at salget af vores musik i deres forretning optimerer deres produkters værdi og sikrer dem en fremtidig kundekreds. Apple s store indtjening på ipod en afspejler jo heldigvis også, at online-markedet er begyndt at fungere, og at forbrugerne ser fordelene i at købe deres musik på nettet. Det er vanskeligt at observere de ulovligheder, der begås online, og vores virtuelle færden på online-markedet beror et langt stykke hen ad vejen på en fælles moral og etik. Derfor er det også af meget stor betydning, at vi gennem fælles spilleregler for alle online-markedets udbydere af musik fastholder, at onlinemarkedet ikke er et tagselvbord, men præcis som andre markedspladser er reguleret af fornuftige og velovervejede regler. Vi har en stor interesse i, at det lovlige marked for salg af musik på nettet professionaliseres. Derfor er vi også glade for, at der stadig kommer flere velfungerende virtuelle musikbutikker i Danmark. Rettighedshaverne skal naturligvis have en ordentlig betaling, når de sælger deres musik på nettet. Det skal ske ved tariffer, der er lige for alle udbydere, og vi skal sikre, at der er en ordentlig minimumsats. 12 pct. af kundens pris med et minimum på 75 øre per sang kan næppe kaldes urimelig. Slet ikke når musiksalget skal være med til sælge ipods, bredbåndsløsninger mm. Som en passende afrunding på alt dette kan jeg nævne, at ca KODA-medlemmer i juni modtager en KODA-udbetaling for anvendelsen af deres musik. Disse medlemmer modtager i gennemsnit kr. Det synes vi ikke er for meget! 2 koda.dk 2/ 2005

3 KODA s kollektive båndmidler TEMA Støttekronerne regner lige nu ned over danske musikere. Men hvem får del i de såkaldte båndmidler? Og hvor nødvendig er pengene for det danske musikliv? Af Henriette Lungholt og Anders Houmøller Thomsen En livsvigtig håndsrækning»der er rigtig mange cd er, der aldrig ville udkomme, hvis det ikke var for KODA s kollektive båndmidler. Der må og skal være en pulje til musikere, der laver kvalitetsmusik og som ikke kan få støtte andre steder,«siger Morten Bay, musiker og medlem af KODA s Båndudvalg. I foråret 2004 kunne rigtig mange musikere, bands og komponister glæde sig over støttekroner fra KODA s kollektive båndmidler. I alt 245 ansøgninger blev i 2004 godkendt, og de heldige musikere fik andel i et samlet støttebeløb på over fire mio. kr. Det betød, at mange kunstnere fik råd til at optrykke og udgive et album i flere tusinde eksemplarer. Andre fik et hårdt tiltrængt arbejdslegat - og atter andre fik støtte til projekter af almen kulturel karakter. Beløbet kunne typisk være kr. Ved koda.dk s deadline i begyndelsen af maj var KODA s særlige»båndudvalg«i fuld gang med at fordele støtteportionerne Morten Bay fra Båndudvalget opfordrer generelt ansøgere til KODA s kollektive båndmidler til at sende godt med information:»generelt er det bedst med CV, budget og musik. Hvis ikke ny musik, så noget man har lavet tidligere,«siger han. Foto: Anders Bloch-Jensen Det kan du søge til Du kan søge om støtte fra KODA s kollektive båndmidler til projekter, der har tilknytning til dansk musikliv. Det kan bl.a. være til cd-udgivelser, film/videoprojekter og arbejdslegater. I særlige tilfælde kan du søge støtte til uddannelse, rejser, koncerter, komponisthonorarer samt til tværgående projekter, der involverer andre typer af rettighedshavere. Ansøgningsfristen er hvert år den 1. februar. Se for mere information. for 2005, og de begunstigede skulle findes blandt hele 754 ansøgninger. Pengene fra KODA s kollektive båndmidler - i år lidt under fire mio. kr. - stammer fra vederlag på uindspillede medier (»blankmedier«), som fx bånd og cd er, og der er tale om en unik støttemulighed for kunstnere, som ellers har svært ved at leve af musikken - eller som er ved at blive etablerede.»jeg er fuldstændig overbevist om, at båndmidlerne er livsvigtige for det danske musikliv,«siger musiker Morten Bay, som ud over at sidde i bestyrelsen i Danske Populær Autorer også er med i KODA s Båndudvalg. De fire personer i udvalget bestemmer, hvem der skal have del i støtten, og udvalget manglede at gennemgå et par koda.dk 2/

4 Reggae lever godt i undergrunden - og genren har hjulpet danske Bikstok Røgsystem højt på hitlisten. Men reggae er nærmest fraværende i ansøgningsbunken til båndmidlerne. (Foto: Jasper Carlberg) hundrede af de 754 ansøgninger, da koda.dk talte med Morten Bay. Men hvorfor tale om»livsvigtig«støtte?»jeg kan jo se ud fra ansøgningerne, at rigtig mange musikere er ludfattige, og at de er nødt til at have job ved siden af musikken for at kunne overleve. Så der er rigtig mange cd er, der aldrig ville udkomme, hvis det ikke var for KODA s kollektive båndmidler. Der må og skal være en pulje til musikere, der laver kvalitetsmusik og som ikke kan få støtte andre steder - og som ikke som udgangspunkt kan klare sig på kommercielle vilkår,«siger Morten Bay, der har bemærket, at kvaliteten i år er høj i ansøgningsfeltet. Men spredningen i genrer overrasker ham. Jazz-dominans»Det musikalske niveau er meget højt. Jeg har i andre sammenhænge vurderet musik på amatørbasis, så jeg har noget at sammenligne med. Der er også forbavsende få ansøgninger til båndmidlerne fra helt nyetablerede bands, som først lige er gået i gang med at lære at spille. Men genrerne er lidt skævt fordelt i ansøgningerne. Det afspejler ikke rigtig tidens musikalske trends, bortset fra at singer/songwriterscenen er godt repræsenteret. Jeg er overrasket over, at der stort set ingen ansøgninger har været inden for reggae/ska, som jo ellers er et miljø på vej op. Til gengæld er der så meget freeform-jazz, at det næsten er for meget. Det har nok noget at gøre med, at der er mere kendskab til båndmidlerne på de danske musikkonservatorier, end der fx er i reggae- og hiphopmiljøet. Det er ærgerligt, for så får vi ikke bredde i uddelingen. På samme måde er der en del ansøgninger om støtte til electronica: Men langt overvejende til laptopmusik på grænsen til lydkunst - og ikke til den mere dansevenlige diskoteks-electronica.»coldplay-rocken«og børnemusikken er heller ikke så rigt repræsenteret, og der er meget få ansøgninger fra hiphop-, R&B/urban- og indie-musikere,«konstaterer Morten Bay. Ud over de mere gængse ansøgninger, har der også været mere usædvanlige anmodninger denne gang:»vi får selvfølgelig mange ansøgninger om penge til cd-produktion, og antallet af folk, der selv vil udgive musikken, er eksploderet. Flere skriver også, at de kun ønsker at udgive musik via nettet. Og så er der mere specielle projekter iblandt. Denne gang fx mad/musik-koncerter - og der er produktionsselskaber fra teaterverdenen, der søger penge på vegne af komponister. Feltet er meget bredt,«konstaterer Morten Bay fra Båndudvalget. Kort om båndmidlerne KODA modtager - ligesom COPY-DAN Båndkopis andre medlemsorganisationer - sin andel af vederlag til fordeling fra COPY-DAN Båndkopi. En tredjedel af pengene skal ifølge loven bruges til kollektive formål. I 2005 har der været 754 ansøgninger til båndmidlerne. Pengene uddeles i maj måned. I 2004 var der 758 ansøgninger, hvoraf 245 fik støtte. Der blev i alt uddelt kr. Samlet støtte i årene forinden: 2003: kr. 2002: kr. 2001: kr. 4 koda.dk 2/ 2005

5 En drøm gik i opfyldelse I 2002 kunne man opleve musikteaterprojektet»miki Alone«på Den Anden Opera i København. I en af de flotte anmeldelser kunne man læse:»efter oplevelsen af Miki Alone på Den Anden Opera læner man sig tilbage og siger: Endelig. Hvor skønt at der kan skabes ny musikdramatik i Danmark, som taler lige ud af posen, som giver rum til latter og tårer.«(information). Komponisten bag, den 37-årige Peter Bruun, havde i samarbejde med en række musikere, teaterfolk m.m. skabt et moderne stykke klassisk musikdramatik, og efter urpremieren fik de lyst til at indspille musikken på cd. Da de ikke selv havde penge til projektet, søgte de KODA s båndmidler. Peter Bruun fik kr., og ønsket kunne omsættes til en cd.»pengene indgik i det samlede budget for produktionen af cd en; honorar til tekniker/producer, honorar til musikere, leje af lokale. Ja, alle de udgifter, der er forbundet med at indspille en cd, «fortæller Peter Bruun, der også understreger, at støtten var helt afgørende for indspilningen af»miki Alone«. Uden den - ingen cd.»komponister inden for mit arbejdsområde, den ny klassiske musik, er som regel dybt afhængige af, at de kan få støtte til deres projekter. Når man udgiver cd er, er det ikke økonomien, altså salget af cd er, der betyder noget. Man laver dem - som regel i samarbejde med musikere og ensembler/orkestre - fordi man mener, udgivelserne har en kunstnerisk betydning og for at dokumentere det arbejde, man laver med musikken. Derfor er det helt afgørende, at udgivelserne er finansieret på forhånd.«når man er komponist inden for den klassiske musik, er man ofte ikke selv udøvende. Det betyder, at man skal have kontakt til musikere, solister, ensembler og orkestre og koncertforeninger, festivaler osv., der vil spille den musik, man laver.»økonomisk betyder det, at man ikke rigtig har nogen mulighed for selv at skaffe sig indtægt ved sin musik. Man er afhængig af, at nogle vil spille ens musik, bestille nye værker osv.,«fortæller Peter Bruun og fortsætter:»heldigvis er der en del ensembler og musikere, som interesserer sig for at spille nye værker og for at samarbejde med komponister. På den måde er der økonomi»komponister inden for mit arbejdsområde er som regel dybt afhængige af, at de kan få støtte til deres projekter,«siger Peter Bruun.(Foto: Marianne Grøndahl) PETER BRUUN har studeret komposition og teori hos Nils Marthinsen og filosofi ved Århus Universitet Peter Bruun er uddannet i komposition og musikteori fra det Det Jydske Musikkonservatorium, og i 2000 modtog han WH s komponistpris. Peter Bruun har skrevet og udgivet en række værker inden for den klassiske musik. i det. Når et ensemble/orkester eller en musiker fx bestiller et nyt værk fra en komponist, er der mulighed for, at de kan søge støtte til at honorere komponistens arbejde fx gennem Statens Kunstfond eller KODA. Og når en komponists værker opføres, får han penge fra KODA,«siger Peter Bruun, der dog synes, at det generelt er meget svært at få en stabil indtægt fra musikalske/kompositoriske aktiviteter. Derfor må langt de fleste komponister inden for klassisk musik have et job ved siden af. koda.dk 2/

6 Hverken laser eller luksus Sangskriveren Jens K debuterede i 2001 med»hen over byens tage«, som kun nåede et ganske lille publikum. Men med sit nye album fra i år,»luksus og laser«, skulle Jens K gerne blive en mere kendt profil på den danske musikscene, og den rigtige retning er udstukket, for det nye udspil har fået venligt stemte anmeldelser i medier som Politiken, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Information, Ekstra Bladet og Gaffa.»Præcise iagttagelser af andedammen«, lyder det fra Ekstra Bladets anmelder. Og det er bl.a. takket være en støtte på kr. fra KODA s kollektive båndmidler, at albummet blev til en smuk svane - og ikke blev hængende i dyndet i andedammen.»uden støtten ville albummet nok være udkommet på et tidspunkt alligevel, for jeg brænder virkelig for musikken. Men uden båndmidlerne ville det have været en meget hårdere, mere forgældet og mere langtrukken proces. Så der er tale om en uvurderlig god støtte for os musikere. Ikke mindst for en endnu ret uetableret sangskriver som mig, der befinder sig lidt i gråzonen mellem popmusik og et reflekterende singer/songwriter-udtryk,«siger Jens K til koda.dk. Han var samtidig så heldig at få økonomisk rygstød fra Dansk Artist Forbund og Dansk Musiker Forbund, så det i alt blev Jens K - alias Jens Kristiansen - har fået et mindre gennembrud med sit nye album,»luksus og laser«, som blev støttet med kr. fra KODA s båndmidler. JENS K er født i Hvidovre i Tidl. tilknyttet Billedstofteatret og Kom De Bagfra. Musiker, performer, tekstforfatter og komponist. Udgav i 2001 debuten»hen over byens tage«(exlibris) til støttekroner til»luksus og laser«, som blev indspillet Så økonomien var altså ikke til laser og pjalter, da pladen skulle laves, men bestemt heller ikke til ren luksus:»pengene forsvinder jo hurtigt til studietid og produktion af cd er. Så for tiden er det da også nødvendigt for mig at have deltidsarbejde ved siden af musikken. Det ville selvfølgelig være skønt, hvis millionerne kom trillende ind, men det er jo ikke realistisk, så foreløbig prøver jeg bare på at få penge nok i kassen til at kunne realisere den næste plade. Så længe jeg brænder for det, har jeg ikke rigtig noget valg - ud over at fortsætte,«siger Jens K. Han kalder produktionen af»luksus og laser«for»prisbevidst«. Der er dog blevet albuerum til at indhente hjælp fra producer Nils Lassen, og to kendte musikere har været på besøg i studiet: Guitarist Peter Peter og Margrethe Björklund (bl.a. Darleens), og både P3 og P4 gav efter udgivelsen Jens K s musik spilletid. Sæt din egen musik til salg på nettet Har du overvejet at markedsføre og sælge din musik på nettet? Med PopUp- Shop får du muligheden. KODA yder støtte til de medlemmer, der er interesseret i at lave deres egen virtuelle musikbutik med PopUpShop. Du kan klikke ind på og for at læse mere om mulighederne for at oprette en virtuel musikshop. På kan du læse mere om støttemulighederne. 6 koda.dk 2/ 2005

7 Drop handelsskolen og skriv nogle sange Lige siden han var 17 år, har han arbejdet med musik på fuld tid.»jeg håber, at jeg kan inspirere nogen til ikke at hoppe på den der med, at musik er noget, man kan lave i fritiden,«mener Thomas Troelsen, der skred fra hjemstavn og jantelov for at bygge sit eget musikstudie. En højst nutidig kunstner, der ikke kender nogen grænser.»når de får noget at drikke i Jylland, får den fuld gas. Så skal der uddeles øretæver, og jeg er en af dem, der står først for. Jeg går i andet tøj, end de gør! Jeg fører mig mere frem, end de gør! Så jeg er et naturligt offer,«siger Thomas Troelsen. Foto: Søren Solkær Starbird Af Søren Prehn»Jeg er allerede 23 år, og i går var jeg 15 år...det går fandeme stærkt, så jeg skal nå en masse ting. Det er der ingen, der skal bremse!«. Klokken er otte om morgenen, det er regnvejr, og stedet er en baggård i Rødovre med små selvstændige håndværkervirksomheder - og en enkelt jantelovsbryder. På motorvejen lidt derfra holder utålmodige bilister stadig i kø på vej ind til city, mens de første håndværkere allerede er mødt op til endnu en arbejdsdag i Rødovre. En typisk dansk hverdag er ved at gøre sig klar til start. Trofast indtager vi vores tildelte pladser og trives godt med ikke at skille os for meget ud. Eller det vil sige, de fleste af os. Der er jo også dem, som sejrssikkert stikker snotten frem og skiller sig ud fra mængden. Sangeren, sangskriveren, produceren og DJ en Thomas Troelsen hører til i den kategori.»jeg har altid været kold over for janteloven - jeg vil frem! Jeg har altid gjort, hvad jeg har lyst til. Det værste, der kan ske, er, at du falder, og så kan du jo bare rejse dig op igen.«en holdning og attitude der både giver tæsk - og bonus. For Thomas Troelsen har i den grad rejst sig fra den jyske muldjord, og af mange udråbes han til at være en af de mest originalt tænkende kunstnere på den danske pop- og rockscene i disse år. Sidste år modtog han DR s P3 guld Respekt Pris som en anerkendelse for sin ekstraordinære indsats. Kun 23 år gammel har han allerede sat sit markante præg på den danske musikscene, dels som komponist og forsanger i Skive-bandet Superheroes og dels som idémand og producer med sin helt egen lyd, der blandt andet kan høres på Junior Seniors albums. Det første tegn på, at det er en jantelovsbryder af dimensioner, der holder til i disse bygninger i Rødovre, er den store sølvgrå jaguar XJ 12 fra 1975, som skiller sig markant ud fra alle de andre biler i gården. Den tilhører Thomas Troelsen. På et skilt til venstre for bilen står der»delta Lab«- hans studie - og går man først op ad trapperne, der fører derop, bliver navlestrengen for alvor klippet til dansk leverpostej og rugbrød. Det er som at komme i en anden tidslomme i et andet univers. På gulvet i forkontoret ligger røde og blå ryatæpper, væggene er fyldt med udklip fra gamle aviser og musikblade fra 60 erne og 70 erne, og inde i selve studiet er alt holdt i røde farver med orange nuancer med klare referencer til designeren Verner Panton. Derudover er der en af de største samlinger af ældre keyboards fra før 1985.»Det skal ikke ligne et studie, men et kreativt sted. Man skal føle noget, når man træder ind i studiet, og det har jeg fået mange udenlandske kunder på«, for- koda.dk 2/

8 tæller Thomas Troelsen, som tager imod iført hvide støvler og en hvid nålestribet smoking, der står i kontrast til hans blåsorte kraftige hår. Han viser rundt i lokalerne og udpeger stolt hjertet i det studie, som han grundlagde i En gammel tweed/neve mixerpult, der engang stod hos BBC i England, men som en 17- årig Thomas Troelsen forelskede sig i. Og en dag stod pulten så i en kæmpe kasse på Esbjerg havn og blev startskuddet for ham til at finde et studie og flytte til København. På det tidspunkt var han allerede karismatisk frontfigur og forsanger i bandet Superheroes, der blev dannet i 1996 i Skive, og som to år senere skrev kontrakt med pladeselskabet Crunchy Frog og udgav debutalbummet»dancing Casanova«. Albummet»Superheroes«fra 2002 er produceret i Delta Lab. Og siden er det gået stærkt for Thomas Troelsen. Det er bag den analoge pult, han har produceret eller remixet for navne som TV-2, Dear, Angoradrengene, Remee, Darleens, Power Solo og ikke mindst Junior Senior, hvis nye sange også er kommet til verden oppe i Delta Lab studiet.»pulten gør det nemmere at få det til at lyde godt, men mit speciale er ikke at være tekniker. Min opgave er at gå ind og grave i det kreative, lave om i arrangementerne, finde klimaks i sangene og gøre dem bedre. Jeg er god til at finde det, man vil huske i et nummer, og forstærke det, så man husker det endnu bedre. Jeg har ingen specielle tricks, min indgangsvinkel er bare hårdt arbejde og så prøve en masse ting af«, konstaterer Thomas Troelsen. Og det gør han med glæde, da han er storforelsket i musikkens univers. Han er ikke i tvivl om, at musik er det største, mennesket har skabt:»fuck fodbold, det er så røvsygt i forhold til...ja, alt er dårligt sammenlignet med musik. Det kan jo trykke på alle mulige knapper inde i en. Det kan trykke på hjernen, i maven og om fredagen på fødderne«. Da vi møder Thomas Troelsen, er han netop hjemvendt fra sommerhuset, hvor en masse nye sange er kommet til verden. Lige nu er han i gang med at skrive et nummer til et populært band fra Mexico. Det første han gør, når han får en bestilling, er at kigge i sit arkiv.»jeg har et kæmpe arkiv af sange, der bare skal finpudses lidt. Derudover har jeg et par hundrede hooklines liggende på diktafon.«hele tiden er han på jagt efter det gemte hit. Mangler danske hits Allerede i fjerde klasse gik musikkens magi op for Thomas Troelsen, og i sjette klasse begyndte han at skrive sine første sange uden endnu at kende opskriften. Dengang var mange ting stadig en gåde for ham, men det brugte han som en force.»jeg synes altid, der har været noget spændende over det, jeg lavede. I starten af Superheroes lavede vi ting, der strittede imod sangbogsreglerne, såsom at slutte med ledende akkorder, så lytteren tænkte:»nu skal jeg høre mere«- men der kom ikke mere!«. I dag har Thomas Troelsen fuldt styr på virkemidlerne, både når han skriver egne sange og producerer for andre kunstnere. Hans referencer er udenlandsk musik fra tidsperioden , og han nævner blandt andre Village People.»Det var en periode, hvor pladeindustrien virkelig var grisk og sagde:»nu skal vi lave nogle hits«. Hemmeligheden bag en god melodi er at pakke den ind, så den er spændende at lytte på, så du får historier og fortællinger i musikken og arrangementet. Du starter med et fortællende vers, så en forløsning i omkvæd, så kommer endnu et fortællende vers og et 8 koda.dk 2/ 2005

9 »Det skal ikke ligne et studie, men et kreativt sted. Man skal føle noget, når man træder ind i studiet, og det har jeg fået mange udenlandske kunder på,«fortæller Thomas Troelsen, der her står foran den veltjente mixerpult, som engang stod hos BBC i London. Foto: Søren Solkær Starbird endnu mere pompøst omkvæd, så skal du skifte vibe et øjeblik, hvor du gør det endnu mere sørgeligt eller endnu mere pompøst - og så tilbage til den helt store forløsning. Sådan er den gængse pop-opskrift nu til dags, og jeg kan godt lide de ting, for de fungerer godt.«på trods af at Thomas Troelsen kender opskriften på et hit, er der ikke indbygget nogen automatpilot i hans pult. Tværtimod.»Man kan ikke forudsige de magiske ting, det er bare med at klø på. Jeg har fem seks sange, hvor jeg har sagt:»fuck, hvor er det fedt«. Sangen»Move Your Feet«er en af dem. Den lyder helt vildt sej - den holder bare 100 procent!«. Sangen stammer fra Junior Seniors debutalbum, som Thomas Troelsen producerede, spillede og sang med på, og som blev et kæmpe hit for duoen og var med til at gøre dem kendte i udlandet. Stemmen i omkvædet tilhører Thomas Troelsen:»Vi indspillede vokalen klokken 8 om morgenen efter en bytur, lige inden jeg skulle af sted på en rejse. Jeg kunne straks høre, der var noget spændende over det.«men Thomas Troelsen savner flere, der kan skrive den slags hit herhjemme.»den digitale teknologi gør, at mange mennesker laver musik, og den større konkurrence er lig med bedre produkter i sidste ende. Der har lige været en bølge med gode danske artister. Samtidig har det været inspirerende at se, at danske artister er lykkedes i udlandet, og jeg får en masse gode demoer, men der mangler hits! Det er sjældent, at der er én rigtig god sang på demoerne, til gengæld er der gode ideer.«det problem har Thomas Troelsen en løsning på, som vi vender tilbage til lige om lidt. Først skal vi for en kort stund vende blikket mod bilisterne i køen på motorvejen, den danske tryghed, janteloven og alle koda.dk 2/

10 SCANPIX»Jeg elsker deres paranoialyd. Den er dejlig hysterisk«thomas Troelsen om danske kunstnere han har arbejdet med: Darleens:»Det var et sjovt eksperiment med at prøve at lave gammeldags start- 60 er country pop og få den til at lyde old school. Cd en var sjov at lave, og de var nogen søde mennesker.«dear:»det var rimelig meget hans plade, og jeg producerede den ikke så meget, som folk tror. Det er meget hans eget værk.«remee (om deres samarbejde på deres fælles cd-projekt:»fast Moving Consumer Goods«):»En halv time efter vores første møde begyndte vi at lave musik sammen. Vi skriver godt sammen, og er begge umiddelbare, vi fyrer den af i nuet.«(på billedet herover er de to fotograferet i Delta Lab-studiet.) Junior Senior (om den nye cd):»det har været en lang proces, og det er blevet noget af det fedeste, jeg har lavet. Det har været Jespers ting. Jeg har været hans støtteben og sørget for, at han ikke faldt på vejen. De er sindssygt dygtige begge to.«power solo:»fandt dem på nettet engang, og jeg ringede og spurgte, om de ikke ville have lavet et gratis nummer. Så kom de i deres Volvo stationcar og fyrede den af, hvorefter de kom videre til Crunchy Frog. Jeg elsker deres paranoialyd. Det er dejligt hysterisk.«de løftede pegefingre, som følger os fra vugge til grav. Alt det man skal kæmpe imod, når man render rundt i hvide støvler og nålestribet habit med en mission om at erobre verden. Thomas Troelsen stopper op et øjeblik og tager så et kort tilløb til det, han nu vil sige:»danmark er hyggelig, København er en smuk by, og Vesterhavet er smukt. Men jeg forestår ikke strukturerne i Danmark! Hvorfor har kunstnere ikke bedre kår? Hvorfor kan man ikke blive behandlet med det samme på sygehuset? Jeg forstår det simpelthen ikke!!«. Thomas Troelsen kigger op - han er ikke færdig:»jeg kunne godt tænke mig at prøve noget andet - det er så uinspirerende på mange punkter i Danmark. Vi vil ingen steder. Det er ikke kun musikalsk, det er også politisk. Når Fogh nu siger, forskerne skal have penge, så er det halvhjertet. Alle dem, der har gode ideer, flygter altid. De spirer ikke så godt her.«. Drop sikkerheden Selv flygtede Thomas Troelsen fra sin hjemstavn Oddense ved Skive så hurtigt det kunne lade sig gøre at klippe hul i trådhegnet.»hjemme i stuerne er der hyggeligt, men når de får noget at drikke i Jylland, får den fuld gas. Så skal der uddeles øretæver, og jeg er en af dem, der står først for. Jeg går i andet tøj, end de gør! Jeg fører mig mere frem, end de gør! Så jeg er et naturligt offer. Det har jeg lært at leve med, selv om jeg er bitter over, at det skal være sådan. Det er derfor, at jeg lever herovre.«thomas Troelsen er ikke en af dem, der føjer sig og retter til. Alt hvad der er halvhjertet dur ikke - det gælder også musik.»jeg håber, at jeg kan inspirere nogen til at lave musik og få dem til ikke at hoppe på den der med, at musik er noget, man kan lave i fritiden. Hvis jeg lavede musik i fritiden, ville jeg for det første tjene meget færre penge. For det andet ville jeg blive en almindelig lønslave med et røvsygt liv. Musik i fritiden, det er bandlyst. Hold op med at gå på handelsskole og skriv nogen sange i stedet for!«. Thomas Troelsen kigger på uret. Et stykke tid har de hvide støvler rastløst vippet ind i bordkanten. Et af Danmarks største bands har meldt sin ankomst, en ny opgave kalder. I skrivende stund må vi ikke afsløre navnet på bandet, men de synger på dansk med et ironisk smil om læben. Selv har Thomas Troelsen kun sunget på dansk én gang. Det var på cd en»danske læber«med danske Leonard Cohen-fortolkninger - og det gør han aldrig mere.»det føles ikke rigtigt i min mund, og jeg vil heller ikke indskrænke mig til at kun at være i Danmark.«Men han lytter til dansk musik og fremhæver et nummer som Dieters Lieders»Dig og mig«, som et nummer med et kæmpe potentiale.»det undrer mig, at de ikke fulgte op på det nummer. At de ikke lavede en engelsk version. Det kunne blive et kæmpe hit, hvis det var lavet (produceret, red.) ordentligt.«. Skulle det blive med Thomas Troelsen bag pulten, så bliver det ikke i Rødovre. Snart slår han dørene op til sit nye studie i midten af København, og øjnene stråler, når man spørger, hvordan det kommer til at se ud.»det må du selv komme og se!«og for resten. Hvis nogen af jer læsere har et svensk sommerhus ligesom Pippis til salg, der ligger ned til en sø, så vil Thomas også gerne høre fra jer.»sådan er jeg, der skal hele tiden ske noget. Sådan lidt dampagtig«. 10 koda.dk 2/ 2005

11 Vi er alle ambassadører Det er medlemmerne, der er KODA s ambassadører, betonede rådsformand Hans Dal på KODA s generalforsamling, der blev afholdt 26. april. KODA afholdt generalforsamling 26. april. Formanden for KODA s råd, Hans Dal, gav i sin beretning udtryk for, at man som KODA-medlem endnu en gang kunne glædes over et godt årsregnskab. Formanden gennemgik de sager, der har præget KODA s forretning i 2004, herunder bl.a. piratkopiering af musikfiler, men også det arbejde KODA har været igennem for at sikre en betaling fra danske radiostationer, der afspejler det forhøjede musikforbrug. Hans Dal afsluttede sin beretning med at lægge tryk på, at KODA er medlemmerne. Han fremhævede, at det er medlemmerne, der er KODA s ambassadører, og han opfordrede derfor medlemmerne til at bakke op om KODA, for, som han sagde,»det er os medlemmer, der er hovedansvarlige for vores eget selskabs image.«koda s årsregnskab blev gennemgået, og medlemmerne fik lejlighed til at stille spørgsmål til KODA s råd og ledelse. Vagn Nielsen fik lejlighed til at argumentere for det forslag, som han havde på dagsordenen, og der blev efterfølgende stemt om forslaget. Der var ikke opbakning til Vagn Nielsens forslag. KODA ønskede endelig at forandre lovene, således at indkomne forslag i fremtiden bl. a. kan offentliggøres på hjemmesiden i forbindelse med generalforsamlinger. Der blev stemt for forslaget, der dog for at blive endelig vedtaget skal til afstemning på en ekstraordinær generalforsamling. Som det fremgår af opslaget herunder, indkalder KODA til ekstraordinær generalforsamling mandag den 18. juli. Til KODA s medlemmer EKSTRAORDINÆR Generalforsamling KODA indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling i KODA, Landemærket 23-25, 5. sal, København Mandag den 18. juli 2005, kl D A G S O R D E N Valg af dirigent Forslag til ændring af KODA s loves 17, stk. 3 sidste punktum 17, stk. 3, sidste punktum affattes således:»forslag tilsendes medlemmerne inden generalforsamlingen eller stilles til rådighed på anden måde.«på KODA s generalforsamling den 26. april 2005 blev ovenstående forslag til ændring af KODA s love vedtaget. Generalforsamlingen var ikke en- 3. deligt beslutningsdygtig, idet under halvdelen af de ordinære medlemmer var til stede. Til vedtagelse kræves efter KODA s love 16, stk. 3, at to tredjedele af de tilstedeværende ordinære medlemmer stemmer for de foreslåede lovændringer. Den ekstraordinære generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antallet af de fremmødte. Eventuelt København, den 13. maj 2005 NIELS BAK Direktør koda.dk 2/

12 Podcasting er radio Abonnér på dit yndlingsradioprogram og lyt til det på din ipod hvor og hvornår, du vil. Podcasting kan være første skridt til en helt ny anvendelse af radioen og dermed musikforbruget. Det får betydning for komponister og musikere. Af Martin Blom Hansen»Mulighederne er store. Først og fremmest fordi podcasting resulterer i, at programmerne får en større værdi for slutbrugerne,«siger Martin Gormsen, underdirektør i KODA. Programmerne er i denne sammenhæng radioprogrammer, der bliver tilgængelige for lytterne som flyvske mp3-filer, der lander på tidens hurtigst voksende musikmedie; den bærbare mp3-afspiller. En udvikling, der kan betyde markante ændringer i musikforbrugsmønsteret. Og som kan indebære, at en langt større del af musikernes og komponisternes indtægter skal komme fra vederlag for broadcasting i forhold til salg af cd er. Kong ipod Det amerikanske computerfirma Apple har i de første tre måneder af 2005 haft et rekordoverskud på 1,7 mia. kr. Det er en stigning på 70 procent i forhold til sidste år. Smilene hos Apple er næppe til at tørre af, og det samme gælder givetvis de tusindvis af konfirmander, der har fået en ipod for nylig. Den lille trendy mp3-afspiller er blevet et gigantisk hit verden over og er en væsentlig årsag til Apple s succes. ipod en sidder på 70 procent af markedet for mp3-afspillere i verden. Dens enorme popularitet er samtidig indirekte årsag til en helt ny måde at forbruge radio på, nemlig podcasting. Podcasting er sammensat af ordene ipod og broadcasting. Her møder en radioudsendelse den bærbare mp3-afspiller. Brugeren downloader en radioudsendelse, overfører den til sin ipod eller en anden mp3-afspiller og lytter til det, når han eller hun har tid og lyst. Der er ikke tale om traditionel internetradio, hvor man klikker sig ind på et program og lytter med. Man behøver med andre ord ikke at sidde og hænge foran sin computer for at høre programmet. Podcasting adskiller sig fra internetradio ved, at der teknisk set ikke er tale om streaming - det vil sige, hvor lydfilen bliver afspillet, men stadig befinder sig på udbyderens server. 12 koda.dk 2/ 2005

13 lige i øret DR på vej med podcasting ILLUSTRATION: APPLE CORP. Podcasting er ikke kun en naturlig følge af ipod ens og mp3-afspillernes udbredelse. Teknisk set sker formidlingen af en podcast ved hjælp af et såkaldt RSS-feed - kort fortalt en form for direkte link fra en bruger til en udbyder af information. Hele weblog-kulturen er baseret på teknologien, som efterhånden også alle nyhedsmedier på nettet bruger. Brugeren tilmelder sig et feed - lidt på samme måde, som man tilmelder sig et nyhedsbrev. Herefter får man automatisk overført et link, hvor man kan downloade seneste nyt - hvad enten det er tekst, foto eller en lydfil. Podcasting er blevet en kolossal succes i USA, siden det første podcast blev lanceret i august sidste år af den tidligere MTV-vært Adam Curry. Mange amerikanske radiostationer tilbyder podcasting, BBC gør det, og Danmarks Radio er også på vej.»vi starter i det små. For selv om vi kan se, at radiolyttere i andre lande er vilde med det, er det jo ikke givet, at radiolyttere i Danmark fanger det på samme måde. Det bliver i første omgang et tilbud om, at man kan gå ind og hente sin Orientering, sin Radioavis eller dokumentarudsendelser,«siger Ole Mølgaard, radioudviklingschef i DR, der regner med at have podcasts klar inden sommerferien i år. DR og KODA har allerede haft de første indledende drøftelser om podcasting med musik. Ole Mølgaard ser podcasting som naturlig del af den udvikling, hvor kombinationen af radio, mp3-afspillere, online og mobiltelefoner smelter sammen.»kigger vi på Internet og radiomediet, har de to formået at konvergere fantastisk smukt til brugernes og radiostationernes glæde og fornøjelse. Podcasting vil blive en af de nye måder, man vil kunne høre radio på,«siger Ole Mølgaard. koda.dk 2/

14 Hvad er podcasting? Podcasting er sammensat af ordene ipod og broadcasting. En slags opsøgende radio, hvor brugeren kan abonnere på bestemte radioudsendelser eller lydfiler. Går også under navnene iradio eller audioblogging. Lydfiler bliver gjort tilgængelige på nettet, og brugerne kan ved hjælp af særligt software, for eksempel det gratis program ipodder, modtage de nyeste indslag på de blogs eller radiostationer, de abonnerer på. Når man tilslutter sin ipod eller mp3-afspiller til pc en, bliver lydfilen overført, og man kan lytte til programmet uafhængigt af tid og sted. Podcasting er baseret på den såkaldte RSS-feed teknologi. RSS står for»rich Site Summary«eller»Really Simple Syndication«. RSS-feeds er vokset frem sammen med weblog-kulturen, hvor»bloggere«og dagbogsskrivere på nettet formidler information hurtigt og enkelt. Podcasts er med andre ord weblogs i lyd eller»audio-weblogs«. En af hovedpersonerne bag podcasting er amerikaneren Adam Curry (billedet), tidligere MTV vært. Han lancerede i august 2004 softwareprogrammet ipod, der gør det muligt at downloade lydfiler og radioprogrammer i mp3-format til ipod eller andre mp3-afspillere. I USA har flere end 6 mio. amerikanere downloadet radioprogrammer via nettet og ind på deres ipods eller andre mp3-afspillere. BBC tilbyder podcasting, og DR er på vej. Download eller broadcasting? ipod en, den lille smarte, bærbare mp3- afspiller, som med et slag vendte regnskabstallene i Apple Corporation, som ellers havde været presset på markedet for hjemmecomputere. Foto: Apple Corp. Men når nu podcasting rent teknisk er download, hvilken betydning får det så for afregningen til KODA? Martin Gormsen, underdirektør i KODA, mener, at man i første omgang skal være pragmatiske og bruge de aftaler, der gælder på broadcasting-området.»brugerne skal nødvendigvis skabe erfaringer, så der opstår klarhed om udnyttelsens omfang. Men det er klart, at den øgede brugsværdi for slutbrugerne kombineret med det forhold, at nogle brugere vil høre udsendelserne flere gange, bør resultere i højere vederlag,«siger Martin Gormsen, der mener, at KODA skal være positive over for nye udnyttelsesformer.»de teknologiske muligheder indebærer en individualisering af musikforbruget. Brugerne har mere og mere adgang til musik uafhængigt af tid og sted. Det kan få den konsekvens, at en større del af indtægterne i fremtiden skal komme fra broadcasting og nye medier og en mindre andel fra salg af cd er,«siger Martin Gormsen. For DR er det ifølge Ole Mølgaard vigtigt, at lytterne i en digital fremtid har let og uhindret adgang til radioprogrammerne, hvad enten de indeholder musik eller ej. Et musikprogram som Tjeklisten kunne for eksempel være på ønskelisten. Martin Gormsen siger:»med Tjeklisten, der stort set kun består af musik, er der tale om en programtype, der i højere grad vil blive genbrugt. Dermed får udnyttelsen i mindre grad karakter af broadcasting. Dette er der i sig selv ikke noget problem i, men det får betydning for prisen.«koda s medlemmer skal ikke forvente en revolution fra den ene dag til den anden. De står nemlig allerede midt i den digitale revolution, og podcasting er blot et udviklingstrin på vejen.»specifikt i relation til podcasting er det svært at se nogen trussel. Selv hvis det er rene musikstrømme, der bliver udbudt, kan der jo tages højde for det i aftalerne. Det er dog klart, at DR i længden ikke vil have råd til at forære rene musikfiler til danskerne,«siger Martin Gormsen. Han peger på, at det kan blive pladeselskaberne, der bliver den største hindring for udbredelse af podcasting. Fordi podcasting juridisk set er download, skal de enkelte pladeselskaber spørges om tilladelse. På samme måde som med øvrig download af digital musik fra nettet. I USA indeholder de fleste pod-castprogrammer med musikbrug da også musik, der ikke er omfattet af beskyttelse af RIAA, Recording Industry Association of America. På mange måder ligner fremkomsten af podcasting situationen for en del år siden, da internetradio download af musik fra nettet for alvor tog fart. Med podcasting bliver forhandlingerne om rettigheder en blandet landhandel, hvor der både er tale om en radioudsendelse og download af konkrete musikværker. Læs mere om podcasting: koda.dk 2/ 2005

15 Elisabeth Nærum (th.) modtog hædersprisen som årets danske musikskoleelev 2005 ved KODA s og DAMUSA s prisuddeling på Musikskolernes Dag 22. maj. Talenternes fest Traditionen tro sponsorerede KODA også i år musikskolepriserne, der gik til en kommune, der har gjort særligt meget på musikskoleområdet samt til en af mange talentfulde elever. Festlighederne fandt sted i Tivoli 22. maj, hvor Bente Dahl (MF) på vegne af DAMUSA overrakte de musikalske priser. Af Stig Von Hielmcrone Der er mange udfordringer og opgaver for landets mange musikskoler: De stadig større ønsker og krav til skolernes formåen og alsidighed og den kommende strukturreform, der til dels sætter dybe rynker i panderne på lederne af musikskolerne rundt omkring. For bliver reformen en anledning til at skære ned på antallet af skoler? Netop 2005 er derfor et år, hvor der er ekstra grund til at støtte musikskolerne ved at fejre det afgørende arbejde, de påtager sig for udviklingen af dansk musik. Derfor var det med stor glæde, at KODA også i år kunne bakke op omkring skolerne ved at sponsorere årets musikskolepriser Herning satser på musikken Prisen som Årets Musikskole Kommune 2005 blev tildelt Herning Kommune, og i begrundelsen hed det:»prisen gives for Hernings satsning på musikskoleområdet. Dels det nytænkte musikskolebyggeri, dels de øgede økonomiske rammer til undervisning.«der blev endvidere lagt vægt på, at Herning har skabt nye faciliteter og dermed muligheder for Den Jyske Sangskole, Herning Garden samt for Ensemble Midt Vest. Herning Kommune modtog ud over den ærefulde titel en koncert til glæde for kommunens beboere. Jeg tager mig tiden Prisen til Årets Musikskoleelev gik til Elisabeth Nærum fra Hillerød på baggrund af hendes store talent på et af de mere sjældne orkesterinstrumenter - klarinetten. Derudover, lød det fra dommerkomiteen, har hun med et usædvanlig stort engagement i musikskolens sociale liv været med til at skabe gode rammer omkring elevaktiviteterne. For Elisabeth betyder musikken meget, men ikke alt: Efter sommerferien påtænker hun at begynde på matematikstudier på Københavns Universitet. Ud over klarinet spiller Elisabeth også klaver og kirkeorgel og synger. På spørgsmålet om, hvordan hun får tid til alt det, siger hun blot:»jeg tager mig tiden. Musikken bringer mig ind i en anden tilstand - den skaber ro og afslapning i forhold til de øvrige opgaver, jeg har.«elisabeth har stadig ikke helt forstået, at hun har vundet:»jeg er stadig lidt i chok over det.«den chokerede, men glade, Elisabeth modtog en check på kr. KODA bakker initiativet op for på den måde at være med til at fokusere og støtte det musikalske vækstlag og ønsker vinderne tillykke! FOTO: MARTIN JUUL CHRISTENSEN Støtte til dansk musikdramatik KODA-DRAMATIK s bestyrelse har besluttet at fortsætte støtteordningen til dansk musikdramatik. Da der kun er begrænsede midler til rådighed uddeles sædvanligvis portioner på kr. Hvad kan KODA-DRAMATIK støtte? Udarbejdelse og opførelse af ny, original dansk musikdramatik - fortrinsvis til projekter af nyskabende art. Opførelse af danske musikdramatiske værker på steder og i sammenhænge, hvor sådanne opførelser ellers ikke normalt finder sted. Under særlige omstændigheder ydes arbejds-, rejse- og studielegater til medlemmer af KODA-DRAMATIK. Sådanne legater ydes kun i tilfælde, hvor de kan bidrage til en styrkelse af dansk musikdramatik som helhed gennem iværksættelse af nyskabende projekter. Skriftlig ansøgning sendes til KODA-DRAMATIK Landemærket Postboks København K koda-dramatik@koda.dk Ansøgninger skal være KODA-DRAMATIK i hænde senest den 1. juli Ansøgningen skal indeholde en detaljeret beskrivelse af det projekt, der søges støtte til, og der skal indsendes et budget. Desuden skal der gives oplysning om, hvorvidt der er søgt støtte andre steder. Der vil blive lagt vægt på, om der er udsigt til, at projektet bliver gennemført, og det vil derfor oftest være praktisk, hvis budgettet suppleres med en skriftlig forklaring på, hvordan projektet tænkes realiseret. Budgettet skal endvidere altid indeholde oplysning om, hvorledes komponisten honoreres. Det er vigtigt, at komponisten sikrer sig både et bestillingshonorar og et opførelseshonorar. Det bemærkes, at KODA ikke afregner for musikdramatiske forestillinger. Er man i tvivl om honorarets størrelse kan man henvende sig til KODA-DRAMATIK. Det vil gavne behandlingen af ansøgningen, såfremt der indsendes eksempler på komponistens produktion (fx bånd o.l.) Af sikkerhedsgrunde bør man dog aldrig sende originaler - kun kopier. Materialet vil blive returneret efter behandlingen af ansøgningen. Meddelelse om hvilke ansøgninger, der er imødekommet, vil finde sted ca. 1. september koda.dk 2/

16 Sommertid er festivaltid. Det gælder nu også for KODA, der i 2005 har indgået et samarbejde med Copenhagen Jazz Festival omkring scenen på Gråbrødre Torv. På scenen finder man jazzmusikere, der gennem de sidste år er blevet støttet af KODA. Af Stine Nissen Når Copenhagen Jazz Festival går i luften 1. juli, er KODA med på banen. På Gråbrødre Scenen præsenterer jazzfestivalen en række af de kunstnere, der har modtaget støtte fra KODA gennem båndmidlerne. Lederen af jazzfestivalen, Signe Lopdrup, siger:»da vi fik henvendelsen fra KODA, syntes vi, at det lød som om et samarbejde, der ville gavne os alle. KODA har jo gennem årene støttet store dele af det musikalske talent på den danske jazzscene. Så det var ikke svært for os at sammensætte et program til Gråbrødre Torv, der har bredde, er båret af kvalitet og som samtidig viser eksempler på, hvad KODA har støttet gennem de sidste år.«traditionen tro indvarsles Copenhagen Jazz Festival med et traditionelt marchorkester. Her passerer det Gråbrødre Torv ved sidste års festival. Foto: Thorkild Amdi/Scanpix KODA slår på tromme for sommerjazzen Plakaten til dette års jazzfestival er skabt af kunstneren HuskMitNavn. KODA har to primære mål med samarbejdet. For det første ønsker KODA at gøre opmærksom på, at KODA s støtte til ny dansk musik er afgørende. For det andet vil KODA gerne medvirke til, at den nykomponerede musik, der støttes gennem båndmidlerne, også bliver præsenteret på scenerne rundt omkring.»i disse år er båndmidlerne truet,«forklarer KODA s direktør Niels Bak.»Hvis båndmidlerne reduceres væsentligt, formindskes KODA s støtte automatisk til 16 koda.dk 2/ 2005

17 Dem kan vi høre Programmet på KODA s scene på Gråbrødre Torv, Copenhagen Jazz Festival juli. kl : Hans Ulrik»Blue & Purple«3. juli. kl : Cordelia 4. juli. kl : Harald Haugaard / Anders Mogensen -»Spirits«5. juli. kl : Niels Ryde Group feat. Wolfgang Muthspiel 6. juli. kl : Mold 7. juli. kl : Pernille Bévorts Special Edition Ensemble udviklingen af ny dansk musik. Det kan vi naturligvis ikke acceptere. Derfor gør vi nu alt, hvad der står i vores magt for at fortælle offentligheden, hvor vigtige disse penge er for udviklingen af musikken. KODA s støtte til cd-produktion og arbejdslegater spiller en meget central rolle for mange danske komponister og sangskrivere, der ellers ikke ville have fået deres projekter realiseret. Når vi er med til at præsentere en række talenter og deres nye produktioner på jazzfestivalen, er det et meget synligt eksempel på, hvad disse penge går til. Herudover er vi meget glade for at kunne bidrage til, at de projekter, vi har støttet, når ud til et stort publikum.«læs mere om jazzfestivalen og scenen på Gråbrødre Torv på: Sangen får vinger med råd og støtte Sangskrivermiljøet spirer over det ganske land. Nye klubber etableres, og miljøet bobler af energi og nye tiltag. KODA følger med på sidelinien og søger at yde miljøet bistand. Af Stine Nissen Gennem de sidste år har KODA ydet en beskeden, men vigtig støtte til det frodigt voksende sangskrivermiljø, og det er KODA s mål fortsat at bidrage til udviklingen.»udviklingen af sangskrivermiljøet ligger naturligvis KODA meget på sinde,«fortæller Erik Martens, der til daglig har kontakt til sangskriverklubberne i Danmark.»Der er et stort behov for grundlæggende vejledning, men de få midler, vi har til rådighed, har også været meget afgørende for klubberne. Nogle klubber har fået støtte til udsendelse af materiale og trykning af plakater. Det er småpenge, men afgørende, når man er i etableringsfasen.«koda vil fortsat gerne følge med i sangskrivermiljøet og yde såvel økonomisk som rådgivningsmæssig støtte. Det sker naturligvis ud fra overvejelsen om, at netop et godt og progressivt sangskrivermiljø vil være i KODA s medlemmers interesse.»det er ikke KODA s opgave at yde støtte til honorarer,«siger Erik Martens,»men vi har mulighed for at støtte på et beskedent niveau i forhold til de udgifter, der måtte være i forbindelse med afholdelse af workshops, markedsføring mm. Mange klubber har stort behov for transportstøtte. Vores svar til dem er, at genreorganisationerne bl.a. har fået offentlig støtte til at varetage denne vigtige opgave. Klubberne skal altså søge deres genreorganisation om transportstøtte.«som et led i KODA s opbakning til sangskrivermiljøet bakkede vi op omkring sangskriverscenen på dette års SPOT festival ved at yde økonomiske støtte til de udgifter, der var i forbindelse med scenens drift. De fire genreorganisationer, hvor man kan søge om transportstøtte, er: Dansk Jazzforbund ROSA Folkemusikkens Fælles Sekretariat Foreningen for Verdensmusik koda.dk 2/

18 Kongeriget musikalsk forenet for femte gang 27. oktober 2005 løber Spil Dansk Dagen endnu en gang af stablen, og arrangørerne er glade. Interessen for dagen er fortsat stigende, og mange helt nye aktører melder sig på banen for at medvirke i den landsdækkende fejring af dansk musik. Af Stine Nissen Når Spil Dansk Dagen løber af stablen sidste torsdag i oktober, vil programmet være lige så mangfoldigt, som musik er forskellig. Lokale radiostationer, TV, spillesteder, skoler, kommuner, DR, biblioteker, koncertsteder og mange andre spiller dansk komponeret musik på dagen. Fejringen af den danske musik sker ud fra devisen: Jo flere, der oplever glæden ved musik, desto flere vil på sigt støtte udviklingen af dansk musik. Formålet med dagen er ganske enkelt at vise kvaliteten og bredden i dansk musik og samle så mange som muligt omkring musik. Et behov for Spil Dansk Dagen»At Spil Dansk Dagen på så kort tid er blevet etableret som en naturlig mærkedag for den danske musik, er et udtryk for, at der er et behov for at samles omkring den danske musik,«siger KODA s direktør Niels Bak.»Amatører og skoleelever samles i stort tal om musikalske arrangementer og fællessangen. På den måde er Spil Dansk Dagen med til at samle helt almindelige musikglade danskere omkring deres kulturarv,«siger Niels Bak og fortsætter:»når de professionelle musikere også har taget dagen til sig, er det et udtryk for, at der i branchen er et behov for at debattere den danske musik og sætte nyt fokus på musikken og dens vilkår. Den store opbakning til dagen viser, at der ikke bare er en interesse, men et reelt be- FOTO: ANDERS BEIER SPIL DANSK DAGEN arrangeres af en række foreninger og selskaber. Disse er: Dansk Artist Forbund, Dansk Jazz Forbund, Dansk Komponist Forening, Dansk Musikforlæggerforening, Danske Populærautorer, Dansk Solist Forbund, De konservatoriestuderendes landsråd, De Uafhængige Pladeselskaber, Det Danske Kulturinstitut, DJBFA, Dansk Musiker Forbund, DOKS, DR, Rytmisk Musik Danmark, Folkemusikkens Fælles Sekretariat, Folkeskolernes Musiklærerforening, Foreningen for verdensmusik i Danmark, IFPI Danmark, LMS, ROSA og SNYK. KODA er initiativtager og driver sekretariatet. Hvis du har en idé til et musikalsk arrangement eller til en Spil Dansk Koncert, kan du kontakte enten KODA eller din komponistforening for at høre, om de har mulighed for at støtte dit projekt. 18 koda.dk 2/ 2005

19 Eventuel spæd kongelig deltagelse Kun en ting kan vise sig at vække større interesse blandt danskerne end opbakningen til og deltagelsen i Spil Dansk Dagen. Det danske hof har nemlig meddelt, at kronprinsesse Mary forventes at føde kronprinsparrets førstefødte i slutningen af oktober.»men skulle det vise sig, at Danmarks kommende kronprins eller - prinsesse ser dagens lys 27. oktober 2005, så håber vi,«siger Niels Offenberg, der er koordinator for Spil Dansk Dagen,»at der er en dansk komponist eller sangskriver, der har forberedt sig og har skrevet en spil dansk sang til kongefamiliens nye baby.«hele Danmark synger med Også i år vil Spil Dansk Dagen sammen med DR samle Danmarks største kor. På P2 og P4 transmitteres RadioUnderholdningsOrkesterets og Pigekorets opførelse af de fire fællessange direkte fra studie 2. Sangglade entusiaster fra hele Danmark vil stemme i til den direkte transmission. De fire sange offentliggøres på Spil Dansk Dagens hjemmeside 1. juni. Ud over de fire fællessange vil»årets Danske Sang«i lighed med tidligere år blive uropført. Vinderen af komponistkonkurrencen offentliggøres 5. september, hvor også tekst og node kan hentes på hjemmesiden. Man tilmelder sig til fællessangen på: (billede herover fra arrangementet sidste år, fotograferet af Jean-Marie Babonneau) hov for at mødes i nye og overraskende konstellationer omkring musikken.«et nyt publikum En af de store gevinster ved Spil Dansk Dagen har været, at et stort nyt publikum har fundet vej til de mange forskellige og utraditionelle koncertsteder. Dagen har på den måde fungeret som øjenåbner for mange, der har nysgerrigheden med sig, men som ikke har for vane at overvære koncerter. Spil Dansk Dagen er på den måde en anledning for mange til at kaste sig ud i det musikalske univers. Forudsætningen for, at dagen fortsat udvikles, er, at alle - fra amatører til professionelle, fra kommuner til spillesteder - medvirker med deres Spil Dansk arrangement. Spil Dansk Dagen kan på den måde være en art helle, hvor parter i branchen, der normalt ikke arbejder sammen, kan samles omkring musikken. Pladeselskaber og spillesteder arbejder ikke normalt sammen, ligesom det er sjældent, at DRs musikeksperter tager ud på gymnasierne for at fortælle om den unge musik lige nu. Det er netop denne mangfoldighed og de helt nye møder, der er dagens store styrke. På den måde kan dagen være med til at skabe nye samarbejdsrelationer i branchen og udvikle den danske musik. Dagen må ifølge arrangørerne gerne udvikle sig til et musikalsk pusterum, hvor alle branchens organisationer samarbejder om at fejre musikken. Spil dansk og ikke syng dansk Da Spil Dansk Dagen i 2001 fandt sted for første gang, var det en ambition at samle så mange sangglade som muligt i Danmarks største kor. Det lykkedes så godt, at mange siden har troet, at Spil Dansk Dagen er en art syng-dansk dag, hvor man fejrer den danske sang. Men arrangørerne ønsker at gøre det soleklart for alle: Spil Dansk dagen er en fejring af den musik, der laves i Danmark. Det kan være musik helt uden tekst, eller det kan være musik med tekst på serbokroatisk. Spil Dansk Dagens sigte er netop at vise, hvor meget forskelligt musik der skabes i Danmark. Læs mere på SPIL DANSK DAGEN Musikalske kommuner Et omdrejningspunkt i Spil Dansk Dagen er konkurrencen om at blive årets Spil Dansk Kommune. Hvert år dyster de danske kommuner om prisen, og opfindsomheden er stor i det ganske land. Sidste år løb Åbybro Kommune med hovedprisen for et overvældende udbud af musikalske aktiviteter, mens Egtved løb med prisen for det mest originale arrangement. Arrangørerne af kommunens deltagelse kan være en hvilken som helst musikalsk ildsjæl knyttet til kommunen. Så hvis du er involveret i kommunens musikaktivitet på den ene eller anden måde, kan du også tilmelde din kommune til konkurrencen. Måske er der op til kommunesammenlægningen et særligt behov for at markere netop det, som kommunen kan og vil på det musikalske område. Præmien er en koncert for kommunens borgere og så naturligvis æren af at kunne smykke sig med titlen»årets Spil Dansk Kommune 2005«. Tilmelding sker på koda.dk 2/

20 Støtte fra KODA'S NATIONALE MIDLER til tilsluttede medlemmer KODA fratrækker hvert år 10 pct. af nettoindtægten til sociale og kulturelle formål, de såkaldte nationale midler. Ifølge KODA s love kan pengene bruges til følgende: 1. Ydelser til ældre eller vanskeligt stillede medlemmer af KODA eller andre rettighedshavere med tilknytning til KODA s forvaltningsområde samt til arbejds-, rejseog studielegater for samme. 2. Støtte til organisatorisk arbejde inden for foreninger med tilknytning til KODA. 3. Støtte til original dansk musik og hertil knyttet tekst. Hvem kan søge støtte? Pengene fordeles først og fremmest til KODA s medlemsorganisationer, som herefter foretager den videre fordeling til deres medlemmer. Herudover har KODA s råd besluttet, at også tilsluttede medlemmer, der ikke er medlem af en af de nedennævnte organisationer, skal have mulighed for at opnå støtte. En mindre sum afsættes derfor til fordeling efter individuel ansøgning fra disse KODA-medlemmer. Det vil sige, at medlemmer af følgende foreninger ikke kan søge direkte hos KODA: Dansk Komponist Forening, Danske Jazz-, Beat- & Folkemusikautorer, Danske Populærautorer og Dansk Musikforlæggerforening. Ligeledes henvises færøske medlemmer til at søge støtte via den færøske komponistforening, Felagid Føroysk Tonaskøld. Ansøgning - hvornår og hvordan? For at søge om andel i KODA s nationale midler skal du anvende et ansøgningsskema. Skemaet findes på KODA s hjemmeside ( - se: Medlemsservice - Støttemuligheder), eller det kan rekvireres ved opringning til KODA s Medlemsservice, telefon (kl ). Ansøgningen skal suppleres med budget, cd/båndmateriale og/eller nodemateriale. Ansøgninger, som ikke opfylder disse krav, vil ikke blive behandlet. Det medsendte materiale skal så vidt muligt relatere sig til det ansøgte projekt. Ansøgningen skal være KODA i hænde senest torsdag den 1. september Ansøgninger, som modtages efter denne dato, vil ikke blive behandlet. Ved behandling af ansøgningen vil der især blive lagt vægt på: At ansøgeren oplyser om sin baggrund og hidtidige virksomhed. At ansøgerens autorvirksomhed har professionel karakter. At ansøgeren udførligt beskriver et projekt (budget skal vedlægges) med klar tilknytning til ansøgerens virksomhed som KODA-medlem. At det på baggrund af ansøgningen kan skønnes, at der er rimelig sandsynlighed for projektets gennemførelse. Ved ansøgning om cd-støtte skal det fremgå, hvem der er ophavsmand til værkerne. Der ydes normalt ikke støtte til allerede afholdte udgifter eller til indkøb af udstyr. Et udvalg, nedsat af KODA s råd, behandler ansøgningerne. Støtten bevilges sædvanligvis i portioner på til kr. Svar på ansøgningen kan forventes i slutningen af oktober/begyndelsen af november.