HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. juli 2015

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. juli 2015 Sag 43/2014 (1. afdeling) A (advokat Nicolai Mallet) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 20. afdeling den 15. januar I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jytte Scharling, Marianne Højgaard Pedersen, Poul Dahl Jensen, Lars Hjortnæs og Kurt Rasmussen. Påstande Appellanten, A, har gentaget sine påstande. Indstævnte, Ankestyrelsen, har påstået stadfæstelse. Anbringender A har supplerende anført navnlig, at hun er angivet som aftalepart i bokser/manager-kontrakten og bokser/promotor-kontrakten, fordi en juridisk person som X ApS efter Dansk Professionelt Bokse-Forbunds regler ikke kan opnå licens til at være manager eller promotor. Tre af de fem forpligtelser, som B ifølge ordlyden af managerkontrakten havde over for A, blev efter parternes fælles forståelse ikke efterlevet i praksis. Det var kun de to helt sædvanlige managerbetingelser om, (1) at manageren havde eneret, og (2) at bokseren skulle yde sit bedste, der blev efterlevet i praksis. Forpligtelserne til (3) ikke uden tilladelse at lade sit navn

2 - 2 - udnytte kommercielt, (4) ikke at deltage i andet træningsprogram mv. og (5) at aflevere 1/3 af ethvert beløb til A blev ikke efterlevet i praksis. Ankestyrelsen har heroverfor anført navnlig, at oplysningerne om, at en licens til at være manager og promotor ikke må gives til en juridisk person, men kun til en fysisk person, entydigt støtter, at A faktisk var kontraktspart. Det er for sagens afgørelse uden betydning, om A rent faktisk udnyttede de instruktionsbeføjelser, der tilkom hende, og som hun hvis hun ville kunne have udøvet. Den måde, hvorpå A forvaltede sine instruktionsbeføjelser over for B, kan under alle omstændigheder ikke siges at være udtryk for, at managerkontrakten ikke blev efterlevet i praksis. Supplerende sagsfremstilling A har for Højesteret fremlagt afregningsbilag, checks og skatteoplysninger, der viser, at de beløb, der tilkom B efter manager- og promotorkontrakterne, blev betalt af X ApS. A har endvidere fremlagt lønsedler og skatteoplysninger, der viser, at hun i perioden fra 2001 til 2008 alene har modtaget en fast månedsløn fra X ApS. I punkt 1 og 3 i Licensregulativ for Dansk Professionelt Bokse-Forbund (2004) hedder det: Punkt 1 Enhver der, som promotor, manager, matchmaker, bokser, sekundant, kampleder, dommer eller tidtager, medvirker ved professionelle boksekampe skal være i besiddelse af et af bestyrelsen udstedt licens. Licensen udleveres gennem bestyrelsen, når den licensansøgende har underskrevet en erklæring om at kende og ville overholde Forbundets love og regulativer, samt at være indforstået med, at de heri givne strafbestemmelser er bindende for begge parter. Licens udstedes for et kalenderår ad gangen.... Punkt 3 Promotorlicens kan søges af enhver uberygtet person med dansk statsborgerskab, subsidiært af en person med udenlandsk statsborgerskab, som har fast bopæl i Danmark.

3 - 3 - Ansøgning om promotorlicens skal indeholde følgende: a. Skriftlig redegørelse for den økonomiske baggrund for at kunne arrangere stævner. b. Skriftlig redegørelse for den sportslige indsigt i og baggrund for at kunne arrangere professionelle boksestævner. c. Dansk Professionelt Bokse-Forbund har i en erklæring af 2. juni 2015 besvaret følgende spørgsmål således: Spørgsmål 1: Af Dansk Professionelt Bokse-Forbunds licensregulativ, punkt 3, fremgår det blandt andet, at promotorlicens kan søges af enhver uberygtet person med dansk statsborgerskab, subsidiært af en person med udenlandsk statsborgerskab, som har fast bopæl i Danmark. Efterleves disse krav i praksis? Svar: Ja, de efterleves i praksis. Spørgsmål 2: Det fremgår ikke direkte af Dansk Professionelt Bokse-Forbunds licensregulativ, hvilke krav der stilles til ansøgere om managerlicens. Hvilke krav stiller Dansk Professionelt Bokse-Forbund i praksis til ansøgere om managerlicens? Svar: Der stilles de samme krav til opnåelse af Managerlicens som til opnåelse af Promotorlicens. Dette fremgår nu, også udtrykkeligt af det aktuelle Licensregulativ. Spørgsmål 3: Er de ved besvarelsen af spørgsmål 2 beskrevne krav identiske med de krav, der blev stillet til ansøgere om managerlicens i perioden ? Såfremt ovenstående besvares benægtende, hvorledes adskiller de nuværende krav sig fra de krav, der stilledes til ansøgere om managerlicens i perioden ? Svar: Ja, kravene er identiske. Spørgsmål 4:

4 - 4 - Var det muligt for juridiske personer (som f.eks. et aktieselskab eller et anpartsselskab) at opnå managerlicens i perioden ? Svar: Nej, det var og er kun muligt for fysiske personer. Forsikring & Pensions responsumudvalg har i en erklæring af 5. januar 2015 udtalt følgende: Spørgsmål 1 Blev der i perioden 2001 til 2008 udbudt lovpligtig arbejdsskadeforsikring for professionelle boksere på det danske forsikringsmarked? I bekræftende fald bedes det oplyst, i hvilket omfang sådanne forsikringer blev tegnet? I benægtende fald bedes det oplyst, om Forsikring & Pensions medlemmer i den nævnte periode modtog anmodninger (efterspørgsler) om tegning af efter arbejdsskadesikringslovens pligtige forsikringer til dækning af ulykker, som måtte overgå boksere. Svar på spørgsmål 1 Responsumudvalget er gået ud fra, at der i spørgsmålet med ordet udbudt menes, om danske forsikringsselskaber i den nævnte periode tegnede arbejdsskadeforsikring for professionelle boksere. Det er Responsumudvalgets opfattelse, at der faktisk i den nævnte periode blev udbudt forsikringer af den nævnte art, men det har ikke været muligt at finde eksempler herpå blandt udvalgets medlemmer. Spørgsmål 2 Var der, Forsikring & Pension bekendt, i perioden , branchegrupper, for hvilke Forsikring & Pensions medlemmer afviste anmodninger fra arbejdsgivere om tegning af efter arbejdsskadesikringslovens pligtige ulykkesforsikringer? I tilfælde af et bekræftende svar bedes Forsikring & Pension oplyse, hvilke branchegrupper der var tale om, og årsagen til at tegning af lovpligtige forsikringer blev nægtet. Svar på spørgsmål 2 Nej, ikke hvis betingelserne i arbejdsskadelovgivningen var opfyldt. Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaring af A. Der er endvidere afgivet forklaring af B og C.

5 - 5 - A har forklaret, at hun ikke har beskæftiget sig med boksning efter På mødet den 12. september 2001 med B skulle der sættes underskrift på en aftale, der allerede var drøftet forinden. Rammerne var således på plads, og det var E eller F, som forud herfor havde talt med C og B. Hun gennemgik ikke bokser/manager-kontrakten eller bokser/promotor-kontrakten med B på mødet den 12. september 2001 eller på noget andet tidspunkt. Baggrunden for, at hun som person og ikke X ApS stod som manager og promotor var, at de havde fundet ud af, at det gav mere presseomtale, når hun var i front. Da det endvidere skulle være en fysisk person, der stod på kontrakten, blev det hende. Det følger af Dansk Professionelt Bokse-Forbunds regler, at det er en fysisk person, der skal være manager eller promotor. Det samme er tilfældet for en bokser. Det var X ApS, der betalte pengene til bokserne og i øvrigt opfyldte alle forpligtelser efter kontrakten. Det var B og hans træner, C, der bestemte forholdene angående Bs træning. Hun havde ingen indflydelse på den daglige træning og gav ingen anvisninger. Hun har aldrig været med til at tilrettelægge Bs træning. Hun har heller aldrig drøftet træningen med B eller hans træner. Så vidt hun husker, har hun heller ikke overværet en træning. Hun går ud fra, at B trænede i Horsens, hvor han bor. Hun har aldrig været i Horsens. Hun har aldrig blandet sig i, hvor hans træning skulle foregå, og hun var ikke involveret i hans valg af træningsudstyr og træningstøj. Hun kan huske, at B havde to sponsorer: H, hans arbejdsgiver, samt en virksomhed, som vist forhandlede eller producerede sennep. Hun var ikke med til at skaffe sponsorerne. Den ene sponsor har hendes far måske skaffet, og den anden har B selv skaffet. Hun havde ikke noget med det at gøre, og hun har aldrig talt med de to sponsorer. Hun ved ikke, hvor store indtægterne fra sponsorerne var. Hun modtog ikke nogen del af indtægterne. B beholdt det hele selv. B spurgte hende ikke om lov, før han indgik sponsoraftaler. Hun blev ikke orienteret om det, men fandt selv ud af det. Det var OK, at B selv skaffede sponsorer. Hun gik ikke så meget op i det. Til stævner kan der være en hovedsponsor. Paragraffen var også indsat, for at man f.eks. ikke reklamerede for spillefirmaer og politiske partier. I praksis var det ikke noget problem og ikke

6 - 6 - noget, hun gik op i. Hun gjorde derfor heller ikke B opmærksom på bestemmelsen om sponsorer i managerkontrakten. Der er ingen af dem, der har kigget på kontrakten efter underskriften. Den blev bare lagt i skuffen. Hun overværede ikke altid Bs kampe. Hun var til stede ved alle stævner, men B boksede som regel på tidspunkter, hvor hun var optaget af andre ting. På et stævne kan der være 8-12 kampe. Stævnerne var arrangeret at X ApS. Hun var der i kraft af sin ansættelse i X ApS og ikke i kraft af, at hun var manager for B. Det var B selv og hans træner, der lagde taktikken for, hvordan boksekampene skulle gribes an. Det var ikke noget, hun skulle godkende. Hun drøftede således ikke taktiske forhold vedrørende kampene med B eller træneren. Det var X ApS, der sørgede for Bs boksehandsker, som blev indkøbt i udlandet. I perioden så hun kun B til stævner. Hun havde dog lidt mere at gøre med ham ved de sidste to kampe i december 2007 og maj 2008, da hendes far blev syg. Ellers var det først og fremmest F og hendes far, der havde kontakten til B. En promotor er en, der arrangerer stævner med alt, hvad dertil hører, f.eks. at leje haller, booke hoteller og flybilletter, indhente polititilladelser og sørge for at få de udenlandske boksere hertil. Managerens opgaver er beskrevet i managerkontraktens 3. I realiteten udfyldte hun ikke manageropgaverne. B var tilknyttet promotorvirksomheden, så hans kampe blev arrangeret automatisk. Hovedkraften bag stævnerne var hendes far, E. Det var ham, der skaffede bokserne. Den administrative del var det mest hende, der stod for. Den forpligtelse, der følger af managerkontrakten til at skaffe bokseren indbringende kampe, var dermed i virkeligheden overflødig. Kampene kom af sig selv via promotorselskabet. I perioden , hvor hun stod angivet som manager, modtog hun kr. om måneden i fast løn fra X ApS. Hun fik ingen beløb herudover, hverken fra X ApS eller fra B. Hun

7 - 7 - fik heller ikke bonus eller andre honorarer. Bs europamesterskab udløste ingen ekstra betaling til hende. Hun fik som nævnt heller ingen andel af Bs sponsorindtægter. Hendes indkomst i denne periode var fuldstændig uafhængig af B. Hun fik således heller ikke 1/3, som angivet i managerkontraktens 2. Det var, fordi hun reelt ikke udførte manageropgaverne. De opgaver, der var, blev udført af X ApS, hvor hun var ansat og aflønnet i forvejen. Hun stod også som manager for mange andre boksere. Managerkontrakten blev ikke efterlevet på dette punkt eller i øvrigt som helhed. De fremlagte checks vedrører honorarer fra X ApS til B. Det er honorarer udbetalt i henhold til promotorkontrakten, og betalingerne er sket fra X ApS. De fremlagte nyhedsmeddelelser er lagt på hjemmesiden, da mange bokseinteresserede følger med, samt af hensyn til pressen. Det er korrekt, at hun var til stede i Italien og i Frankrig i stedet for sin far, som var meget syg på det tidspunkt. Det var hendes far, der var med frem til Når hun deltog i stævner, var det som repræsentant for promotorselskabet. Hun havde ingen aktiv rolle. Der var også andre boksere fra X ApS til stævnerne. Til begge stævner i henholdsvis Italien og Frankrig havde de også Claus Bertino med. Med hensyn til hendes tidligere advokats bemærkninger i brev af 8. september 2010 til Arbejdsskadestyrelsen er det ikke rigtigt, at hun tog kontakt til sparringspartnere. Det var hendes far, der skaffede sparringspartnere. Hvis hun har haft noget med det at gøre, har hun kun booket flybilletter, hvis hun er blevet bedt om det. I starten stod der på al korrespondance fra Arbejdsskadestyrelsen Team E og herefter A. Hendes fars bemærkninger under forklaringen for landsretten om, at hun forhandlede kontrakter i branchen, herunder i udlandet, må være en generelt ment bemærkning. Det var noget, hun gjorde i sin egenskab af ansat i selskabet. Det var ofte hende, der repræsenterede firmaet i udlandet mv. Hun har ikke deltaget alene i kontraktforhandlinger. B har forklaret, at han har bokset siden ca og frem til I dag arbejder han hos H, hvor han har været siden 2006.

8 - 8 - I 2001 indgik han en manageraftale og en promotoraftale med A. Aftalerne blev indgået på Café ABC. C, A, F og E var til stede. Han mener, at aftalen var kommet i stand, ved at F havde ringet til C og arrangeret mødet. Han fik ikke gennemgået aftalen, før de sad til mødet. C var hans svigerfar og træner og har været hans træner siden Han havde ikke før mødet i 2001 mødt A eller talt eller skrevet med hende. Han kendte hende slet ikke. Det var hans opfattelse, at han indgik aftale med Team E. Alle vidste, hvem E og A var. Som amatørbokser ville man gerne være professionel, så det var en oplagt mulighed. Team E havde gode kontakter, som man kunne bruge, når man skulle videre i karrieren, så man kunne få de rigtige kampe med de rigtige modstandere. Han opfattede det sådan, at det var E, der var den styrende. På mødet i september 2001 gennemgik de paragrafferne i kontrakterne. Han kan ikke huske, hvem der gennemgik bestemmelserne. Han kan heller ikke huske, om A var aktivt deltagende. A blandede sig ikke i hans træningsforløb. Hun var ikke med til at tilrettelægge træningen, det var ikke hendes opgave. Hun blandede sig ikke i noget, der vedrørte hans træning, og overværede heller ikke træningen. A var heller ikke med til at bestemme træningsudstyr og tøj. Det var noget, som han selv og C stod for. Til den første kamp havde han J som sponsor. Han har også haft K, en tømrer, som sponsor og tillige H, hans arbejdsgiver. Han fik en lille smule penge fra sponsorerne pr. kamp. Han skaffede selv alle sponsorer. Han spurgte ikke A om lov, men orienterede hende om aftalerne. Han mener, at A altid var med til hans kampe til stævnerne. Der var også andre boksere med fra Team E til stævnerne. Der var måske 8 boksere. A blandede sig ikke i taktikken i forhold til boksekampene. Det var ham selv og træneren, der stod for det. Efter manageraftalens 2 fik han et beløb, hver gang han boksede kampe. Han fik beløbet udbetalt, men betalte ikke noget videre til A. Det var, fordi hun samtidig var promotor. En manager skal skaffe bokseren kampe, og en promotor står for stævnerne. Her var det det samme.

9 - 9 - Af de fremlagte checks fremgår, at de beløb, han fik udbetalt for kampene, fik han af A. Han vidste godt, at beløbene kom fra X ApS. Han boksede i alt 26 kampe som professionel. En kamp kom normalt i stand ved, at han blev ringet op, som oftest af F, som sagde, at der var et stævne, og at han skulle være klar. I starten sparrede han med en kammerat. Han kan ikke huske andet om kontakten med A, end at hun var til stævnerne. Hvis han skulle bruge billetter til kampene, var det A, han ringede til. Han skiftede træner på et tidspunkt. Først havde han som nævnt C, men senere skiftede han til D. Han havde tre kampe med D. Han skiftede, fordi han ville prøve noget nyt. A vidste, at han skiftede træner, og havde ingen indvendinger herimod. D var også træner for andre Team E- boksere. C har forklaret, at han har været boksetræner siden den 1. januar Han har været træner for B, der er hans svigersøn. Han var træner for B indtil september 2007 og var det således også i Han kender manager- og promotoraftalerne. Aftalerne kom i stand i 2001 på den måde, at han blev ringet op af F. Han gav F Bs telefonnummer. De var interesserede i, at B skulle være professionel. Han så først aftalerne på mødet, hvor han gennemgik dem med E. På mødet var E, B og han selv til stede. Han mener ikke, at F var med. A var i restauranten, men sad ved et andet bord med en anden bokser. På mødet fik han forelagt kontrakten, og han kiggede den igennem. B sad klar med pennen. Han ville selv gerne have haft kontrakten med hjem, men E sagde til ham, at der i så fald ingen kontrakt blev. Bs interesse i kontrakten var, at der var penge i det. Der var ingen penge i amatørboksning, og aftalerne skulle være indgangsbilletten til professionel boksning. Mødet blev holdt med E, fordi han nærmest havde monopol på boksning på det tidspunkt. E var således en central person inden for professionel boksning. Det var ham, der stod for dét.

10 Han bed ikke mærke i, at A stod anført som aftalepart i aftalerne. Aftalerne er også først underskrevet af hende senere. Det var E, han talte med. Kontrakten blev ikke gennemgået paragraf for paragraf. Han kan ikke huske, om A kom til deres bord efterfølgende. A spillede ingen rolle i forhold til kontrakterne. Promotoren er den, der arrangerer kampene på stævnerne. Manageren er den, der forsøger at få det bedste resultat. I Danmark er det dog anderledes, da manageren og promotoren i praksis er én og samme person. Det er hans opfattelse, at aftalen blev indgået med E. Det var altid E, de skulle henvende sig til. A blandede sig overhovedet ikke i tilrettelæggelsen af træningen. Han har aldrig talt med hende om træningen eller talt med hende i det hele taget. Han har højst hilst på hende ved stævner. Han tror, at A altid var der til stævnerne, men han er ikke helt sikker. På stævnerne var der som oftest 7-8 boksere fra Team E. A blandede sig heller ikke i taktikken i forhold til kampene. Det var noget, han selv og B stod for. A havde ikke noget at skulle have sagt i alt det her. Han havde ikke noget med sponsorerne at gøre. B fandt dem selv. Han har heller ikke rådgivet B om økonomi. Han har således ikke vurderet, om de beløb, som B modtog for kampene, var passende. Vedrørende de fremlagte checks kan han huske, at han har fået beløb udbetalt. Horsens AL står for Horsens Atletklub, som var hans klub. Det var E, der udbetalte beløbene. Han har ikke som sådan bidt mærke i, at der stod X ApS på checkene, men han vidste, at det var Es firma. Han kender ikke noget til bestemmelsen i managerkontraktens 2 om managerens modtagelse af 1/3 af beløbet.

11 Retsgrundlag Arbejdsskadesikringslovens 2, stk. 1, 48, stk. 1, 55, stk. 1, 1. pkt., og 57, stk. 1-2, lyder således (lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013): 2. Personer, der ansættes til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver, er berettigede efter denne lov, jf Arbejdet kan være lønnet eller ulønnet og kan være varigt, midlertidigt eller forbigående. 48. Enhver arbejdsgiver, som i sin tjeneste beskæftiger personer som nævnt i 2, har sikringspligt efter loven for disse personer, jf. dog stk. 3, 5 og Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. 48, skal betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf Hvis der foreligger en erhvervssygdom og den sikringspligtige arbejdsgiver ikke har betalt bidrag, betaler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forskudsvis de udgifter, der er nævnt i 11, 35, stk. 3 og 4 og 38 og 59. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring de udbetalte beløb, jf. stk. 1, medmindre Arbejdsskadestyrelsen skønner, at der har foreligget sådanne undskyldende omstændigheder, at den pågældende helt eller delvis bør fritages for betaling. I lovforslagets bemærkninger til arbejdsskadesikringslovens 2 er anført (Folketingstidende , tillæg A, lovforslag nr. L 216, s. 6613): Bestemmelsen afløser gældende lovs 1 og beskriver, hvilke personer der er berettigede efter loven. Stk. 1 er sprogligt forenklet. 2. pkt. i gældende lovs stk. 1 er flyttet til stk. 2. Der er ikke tilsigtet en realitetsændring. Arbejdsskadesikringslovens 2 viderefører den tidligere gældende bestemmelse i 1 i lov om arbejdsskadeforsikring. Denne bestemmelse var sålydende (lov nr. 79 af 8. marts 1978 om arbejdsskadeforsikring): Enhver, der mod løn eller som ulønnet medhjælper antages til i en arbejdsgivers tjeneste varigt, midlertidigt eller forbigående at udføre arbejde her i landet, er forsikret mod følgerne af arbejdsskade efter denne lov. I lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2, er anført bl.a. (Folketingstidende , tillæg A, sp. 915):

12 Forslagets 1 om lovens personkreds og 5 om de efter loven forsikringspligtige arbejdsgivere afløser stort set gældende lovs kapitler om forsikringsret og forsikringspligt indenfor industri, håndværk, handel og private tjenesteforhold m. v., søfart og fiskeri samt landbrug, skovbrug og havebrug m. v. Denne forenkling er mulig, fordi der i dag ikke længere er større forskel i henseende til forsikringsret og forsikringspligt indenfor de forskellige erhverv. Enhver person, der er antaget til at udføre arbejde her i landet er forsikringsberettiget. Omvendt har enhver, som i sin tjeneste antager andre til at udføre arbejde her i landet forsikringspligt for de antagne. I lovforslagets bemærkninger til 1 hedder det bl.a. (Folketingstidende , tillæg A, sp. 926): Som omtalt i de almindelige bemærkninger, pkt. 2, er det foreslået, at gældende lovs bestemmelser om den forsikringsberettigede personkreds, som med mindre formuleringsafvigelser er gentaget i alle lovens kapitler om den forsikringsberettigede personkreds indenfor de forskellige erhverv, samles i en bestemmelse. Ved den foreslåede bestemmelse gøres retten til forsikring til det primære forhold og betinger således omfanget af forsikringspligten, jfr. forslagets 5. Gældende lov følger det omvendte princip, idet den tager udgangspunkt i arbejdsgiverens forsikringspligt og derigennem indirekte beskriver de, der er forsikringsberettigede efter loven. Efter forslaget er enhver person, som pådrager sig en arbejdsskade under arbejde, som han er antaget til at udføre her i landet, erstatningsberettiget for arbejdsskadens følger uden hensyn til arbejdsgiverens nationalitet og hjemsted, virksomhedens art, omfang og hovedsædets beliggenhed. Arbejdsskadesikringslovens 57 viderefører tidligere gældende bestemmelser i 52 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. I lovforslagets bemærkninger til 52 hedder det (Folketingstidende , 2. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 3, s. 283): Forslaget i 52 svarer indholdsmæssigt til bestemmelsen i forslagets 47. Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler udgifterne til erstatning og godtgørelse m.v., i de sager, hvor arbejdsgiveren ikke har betalt bidrag. Det foreslås, at arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring de udbetalte beløb, og at arbejdsgiveren kan fritages for betaling, når der har foreligget undskyldende omstændigheder. Det foreslås, at det bliver Arbejdsskadestyrelsen, der træffer afgørelse om eventuel fritagelse. På denne måde sikres en ensartet praksis for alle typer af arbejdsskader, idet det efter forslagets 47 er Arbejdsskadestyrelsen, der træffer disse afgørelser for så vidt angår ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger. Arbejdsskadestyrelsens hidtidige praksis for eftergivelse og fritagelse efter gældende lovs 47 vil finde tilsvarende anvendelse i disse tilfælde, jf. bemærkningerne til forslaget til ny affattelse af 47.

13 I lovforslagets bemærkninger til 47 hedder det (Folketingstidende , 2. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 3, s. 282): Forslagets 47 svarer til 48 i gældende lov. Det foreslås, at Arbejdsskadestyrelsen forlods afholder udgifterne til erstatning og godtgørelse m.v. i de sager, hvor arbejdsgiveren ikke har tegnet forsikring mod følger af ulykkestilfælde eller skadelige påvirkninger. Det foreslås videre, at arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsskadestyrelsen de udbetalte erstatnings- og godtgørelsesbeløb, og at arbejdsgiveren kan fritages for betaling, når der har foreligget undskyldende omstændigheder. Det foreslås, at Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om eventuel fritagelse. Med den foreslåede ændring sigtes ikke til ændring i praksis for fritagelse for betaling. Udgangspunktet i Arbejdsskadestyrelsens praksis er, at Arbejdsskadestyrelsen hverken fritager arbejdsgiveren for betaling eller eftergiver arbejdsgiveren beløbet. Højesterets begrundelse og resultat I 2001 indgik A en managerkontrakt og en promotorkontrakt med bokseren B. I 2008 stoppede B sin professionelle karriere, efter at det var blevet konstateret, at han havde pådraget sig hjerne- og synsskader, som arbejdsskademyndighederne senere har anerkendt som en erhvervssygdom. Sagen angår, om A må anses som arbejdsgiver i arbejdsskadesikringslovens forstand og dermed sikringspligtig over for B. Hvis dette er tilfældet, skal det afgøres, om der er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse om, at A ikke kan fritages helt eller delvis for at refundere beløb, der er kommet eller måtte komme til udbetaling til B i forbindelse med dennes arbejdsskadesag. Personer, der ansættes til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver, er berettigede til ydelser efter arbejdsskadesikringsloven, jf. lovens 2, stk. 1. Arbejdet kan være lønnet eller ulønnet og kan være varigt, midlertidigt eller forbigående. Efter den tidligere gældende 1 i lov om arbejdsskadeforsikring omfattede den forsikringsberettigede personkreds enhver, der mod løn eller som ulønnet medhjælper antages til i en arbejdsgivers tjeneste varigt, midlertidigt eller forbigående at udføre arbejde. På baggrund af denne bestemmelse og lovens for-

14 mål havde der dannet sig en praksis, hvorefter bestemmelsen ikke var begrænset til egentlige ansættelsesforhold, jf. herved f.eks. FED Ø. I den nugældende bestemmelse i 2 er der bl.a. sket den ændring, at ordet antages er ændret til ansættes. Det fremgår af forarbejderne til 2, at der alene er tale om en sproglig forenkling. Ved den konkrete vurdering af, om der foreligger et ansættelsesforhold i lovens forstand, hvor A er arbejdsgiver for B, må der lægges vægt på, om A havde en økonomisk og erhvervsmæssig interesse i Bs boksekampe, og hvilke instruktionsbeføjelser hun havde i forhold til ham. Efter kontraktsgrundlaget havde A en økonomisk og erhvervsmæssig interesse i Bs boksekampe. Højesteret finder, at denne interesse bestod, selv om A disponerede således, at det var selskabet X ApS, som foretog betalinger til B, og at hun alene modtog fast løn som ansat i selskabet. Efter kontraktsgrundlaget havde A instruktionsbeføjelser, som navnlig angik, hvordan, hvor og med hvilken bistand B skulle træne, hvilke kampe han skulle bokse, og hvilke aftaler om kommerciel udnyttelse af sit navn han kunne indgå. Højesteret finder, at A ikke har godtgjort, at de pågældende instruktionsbeføjelser efter parternes fælles opfattelse ved aftaleindgåelsen ikke skulle gælde. A har heller ikke godtgjort, at den måde, parterne efterfølgende har handlet på, har medført en ændring af retsforholdet mellem dem. På den anførte baggrund tiltræder Højesteret, at A var sikringspligtig arbejdsgiver for B. Der var tale om et erhvervsmæssigt kontraktsforhold mellem A og B om hans virke som professionel bokser, og Højesteret tiltræder af de grunde, som landsretten har anført, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens skøn, hvorefter der ikke foreligger sådanne undskyldende omstændigheder, at A helt eller delvis bør fritages for betaling. Højesteret stadfæster derfor dommen. Thi kendes for ret:

15 Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale kr. til Ankestyrelsen. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.