Workshop. Redskaber til måling af parathed før og produktivitet efter tilbagevenden til arbejde?
|
|
- Frederik Nørgaard
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Workshop Redskaber til måling af parathed før og produktivitet efter tilbagevenden til arbejde? Oplæg på Arbejdsmiljøkonferencen 10. November 2015 Anne-Mette Momsen, forsker Merete Labriola, seniorforsker Rikke Rosbjerg, forskningsassistent Arbejdsrettet rehabilitering, MarselisborgCentret, CFK CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
2 CASE Du er ansat i et firma Du har været sygemeldt med stress i 8 uger Du regner med at vende tilbage Du er indkaldt til møde på jobcentret Du udfylder spørgeskemaet inden samtalen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
3 Anvendelse - muligheder Fordele? Ulemper? Brugere? I Jeres praksis? CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
4 Formål med workshoppen Præsentation af udviklingsprojekt med oversættelse og validering af: The Return to Work Self-efficacy Scale - tro på egne evner i forhold til tilbagevenden (TTA) The Readiness for Return to Work Scale egen vurdering af parathed for TTA og fastholden efter TTA Work Role Functioning Questionnaire arbejdsevne i forhold til krav i arbejdet efter TTA Diskussion: Fordele og dilemmaer ved anvendelse af redskaber i praksis
5 Samarbejdspartnere DK: CFK & Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning Jobkompagniet, Silkeborg HR Region Syddanmark Regionshospitalet Silkeborg Aarhus Kommune Norge: Rauland Rehabiliteringscenter Hysnes Rehabiliteringscenter, Trondheim Bergen, Institutt for samfunnsmedisin, Det Medisinske Fakultetet Udviklingsprojektet er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden
6 Overgange fra sygemeldt til tilbagevenden i arbejde (TTA) Før sygefravær Under sygefravær Efter sygefravær Individ Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Kontakt TTA overvejelser TTA tiltag Modificeret arbejde Nye job funktioner Organisationen Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Registrering af sygefravær Kontakt til sygemeldte Justering i forhold til kollegaer Justering af produktionen Systemet Overenskomster Arbejdstilsynet Samarbejde med kommunen Sundhedsvæsnet Dagpengesystemet Opfølgning ift. offentlige ydelser hvis nødvendigt Inspireret af Gensby el al. A Classification of Components of Workplace Disability Management Programs: Results from a Systematic Review. J Occu Reh. 2013
7 Overgange fra sygemeldt til tilbagevenden i arbejde (TTA) Muligheder for at vende tilbage i arbejde Før sygefravær Under sygefravær Efter sygefravær Individ Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Kontakt TTA overvejelser TTA tiltag Modificeret arbejde Nye job funktioner Organisationen Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Registrering af sygefravær Kontakt til sygemeldte Justering i forhold til kollegaer Justering af produktionen Systemet Overenskomster Arbejdstilsynet Samarbejde med kommunen Sundhedsvæsnet Dagpengesystemet Opfølgning ift. offentlige ydelser hvis nødvendigt Inspireret af Gensby el al. A Classification of Components of Workplace Disability Management Programs: Results from a Systematic Review. J Occu Reh. 2013
8 Overgange fra sygemeldt til tilbagevenden i arbejde (TTA) Muligheder for at vende tilbage i arbejde Parathed til at vende tilbage i arbejde Før sygefravær Under sygefravær Efter sygefravær Individ Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Kontakt TTA overvejelser TTA tiltag Modificeret arbejde Nye job funktioner Organisationen Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Registrering af sygefravær Kontakt til sygemeldte Justering i forhold til kollegaer Justering af produktionen Systemet Overenskomster Arbejdstilsynet Samarbejde med kommunen Sundhedsvæsnet Dagpengesystemet Opfølgning ift. offentlige ydelser hvis nødvendigt Inspireret af Gensby el al. A Classification of Components of Workplace Disability Management Programs: Results from a Systematic Review. J Occu Reh. 2013
9 Overgange fra sygemeldt til tilbagevenden i arbejde (TTA) Muligheder for at vende tilbage i arbejde Parathed til at vende tilbage i arbejde Tilbagevenden til arbejde (arbejdsrolle) Før sygefravær Under sygefravær Efter sygefravær Individ Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Organisationen Arbejdsmiljø Sundhedsfremme Kontakt TTA overvejelser Registrering af sygefravær Kontakt til sygemeldte TTA tiltag Modificeret arbejde Nye job funktioner Justering i forhold til kollegaer Justering af produktionen Systemet Overenskomster Arbejdstilsynet Samarbejde med kommunen Sundhedsvæsnet Dagpengesystemet Opfølgning ift. offentlige ydelser hvis nødvendigt Inspireret af Gensby el al. A Classification of Components of Workplace Disability Management Programs: Results from a Systematic Review. J Occu Reh. 2013
10 Return to work Self-efficacy Scale Self-efficacy Forventninger til egne evner til at kunne håndtere givne fremtidige udfordringer Situationsspecifik
11 Return to work Self-efficacy Scale Udviklet fra fokusgruppeinterview med sygemeldte Har vist sig at kunne prædiktere TTA på tværs af såvel fysiske som psykiske diagnoser Subskalaer: At kunne imødekomme job krav At kunne iværksætte ændringer i arbejdsopgaver At kunne kommunikere behov om ændringer til kolleger og overordnede
12 Readiness for Return to Work Scale Udviklet på baggrund af Stages of change or the transtheoretical model of behaviour change Har vist sammenhæng med livsstilsændringer og adfærd
13 Readiness for Return to Work Scale Overvejelse (ambivalens) Beslutning (forberedelse) Ikke-parat (før overvejelse) Handling (laver planer) Ny sygemelding Sikker fastholdelse Efter tilbagevenden Usikker fastholdelse
14 Readiness for Return to Work Scale Fire faser under sygefravær Før-overvejelse (ubevidsthed/modstand i fht. forandring) Overvejelse ( I think I should work on it ) Forberedelse (scorer højt på både 2. og 4.) Handling (Aktion) ( I am really working hard to change ) To faser efter TTA: Usikker fastholdelse Sikker fastholdelse
15 Parathed til TTA - Under sygefravær Fase 2: Overvejelse Du vil gerne have råd og vejledning om, hvordan du kan vende tilbage til arbejde Du mangler ideer til, hvad der skal gøres for, at du kan vende tilbage til arbejde Du har overvejet, om der er noget, du selv kan gøre for at vende tilbage til arbejde I modsætning til fasen før-overvejelse er personen bevidst om problemet, men har endnu ikke forpligtet sig til at handle (generelt ca 40 %)
16 Fastholdelse efter TTA Usikker fastholdelse ( maintenance ) Du er tilbage på arbejde, men er ikke sikker på, at du kan blive ved med at yde den samme indsats Du føler, du har brug for hjælp, hvis du skal kunne fastholde dit arbejde Du er bekymret for, om du bliver nødt til at holde op med at arbejde igen på grund af dit helbred Ændringer sker i spiral tilbagefald (85 % til tidligere fase) Minimér skyldfølelse/skam- over tilbagefald (for både borger/beh.)
17 + Work Role Functioning questionnaire 17 WL-27 (WRF) Af Benjamin C. Amick III Måler arbejdsevne i forhold til krav i arbejdet og fysisk og psykisk helbred Sociale krav Mentale krav Fysiske krav Produktionsmæssige krav Krav om fleksibilitet
18 + Work Role Functioning: A Conceptual Overview 18 Arbejdskrav Helbredsrelateret arbejdsfunktion Individuel præstation Arbejdsproduktivitet Helbredsstatus
19 19
20 Processen i udviklingsprojektet Oversættelse og tværkulturel tilpasning 5 trin Validering af spørgeskemaer Test af reliabilitet - test-retest Validitet - indhold, sammenhæng med lignende skalaer Responsiveness - ændringer over tid
21 Oversættelse og tværkulturel tilpasning Oversættelse er ikke kun sproglig oversættelse Opmærksomhed på forskelle mellem egen kultur og den kultur, som testen er udviklet i
22 OVERSÆT ET SPØRGSMÅL Do everything you are trained to do Diskuter i tre-personersgrupper hvordan I vil oversætte spørgsmålet
23 Opsummering af oversættelsesproces Item 15 Do everything you are trained to do Oversætter 1 = Udføre alt du er uddannet eller oplært til Oversætter 2 = Gøre alt det du er uddannet til Syntese a = Gøre alt det du har lært du skal gøre Syntese b = Gøre alt det du er oplært til Syntese c = Anvende din uddannelse i dit arbejde Tilbageoversættelse = Apply your education in your work Pilot version = Anvende dine kompetencer i dit arbejde Endelig version = Anvende dine kompetencer i dit arbejde
24 Status på projektet Status for Return to Work - Self-efficacy Status for Parathed for TTA Status for Arbejdsrolle i fht. krav Beta-versioner og de færdige versioner vil være at finde på: Offentligt tilgængelige Publikation af tre artikler primo 2016
25 Fordele og dilemmaer ved brug af spørgeskemaer i praksis?? Erfaringsudveksling af de bedste anvendelsesområder for spørgeskemaer??? Borgerperspektiv Sagsbehandlerperspektiv Arbejdsmiljøprofessionelles perspektiv Hvad er alternativerne?? Opsamling
26 Litteratur 1) Return to Work Self-Efficacy Scale Lagerveld SE, Blonk RWB, Brenninkmeijer V, Schaufeli WB. Return to work among employees with mental health problems: Development and validation of a self-efficacy questionnaire. Work Stress 2010;24(4): Shaw WS, Huang YH. Concerns and expectations about returning to work with low back pain: identifying themes from focus groups and semistructured interviews. Disabil Rehabil /15;27(21): Shaw WS, Reme SE, Linton SJ, Huang YH, Pransky G. 3rd place, PREMUS best paper competition: development of the return-to-work self-efficacy (RTWSE-19) questionnaire--psychometric properties and predictive validity. Scand J Work Environ Health ;37(2): Volker D, Zijlstra-Vlasveld MC, Brouwers EP, van Lomwel AG, van der Feltz- Cornelis CM. Return-to-Work Self-Efficacy and Actual Return to Work Among Long-Term Sick-Listed Employees. J Occup Rehabil 2014 Oct 30. Brouwer S, Franche RL, Hogg-Johnson S, Lee H, Krause N, Shaw WS. Returnto-work self-efficacy: development and validation of a scale in claimants with musculoskeletal disorders. J Occup Rehabil ;21(2): Bandura, A. (1977): Self-efficacy. Toward af unifying theory of behavioral change, Psychological Review, 84, Bandura, A. (1997): Self-efficacy the exercise of control. Oversat i Norge
27 Litteratur 2) Readiness for Return to Work Scale Franche RL, Krause N. Readiness for return to work following injury or illness: conceptualizing the interpersonal impact of health care, workplace, and insurance factors. J Occup Rehabil ;12(4): Franche RL, Corbiere M, Lee H, Breslin FC, Hepburn CG. The Readiness for Return-To- Work (RRTW) scale: development and validation of a self-report staging scale in lost-time claimants with musculoskeletal disorders. J Occup Rehabil ;17(3): Prochaska JO, DiClemente CC. Stages and processes of self-change of smoking: toward an integrative model of change. J Consult Clin Psychol 1983 Jun;51(3): Braathen TN, Brage S, Tellnes G, Eftedal M. Psychometric properties of the readiness for return to work scale in inpatient occupational rehabilitation in Norway. J Occup. Rehabil 2013; 23: Oversat i Norge 3) Work Role Functioning Questionnaire Amick BC,III, Habeck RV, Ossmann J, Fossel AH, Keller R, Katz JN. Predictors of successful work role functioning after carpal tunnel release surgery. J Occup Environ Med ;46(5): Ramada JM, Serra C, Amick BC,III, Castano JR, Delclos GL. Cross-cultural adaptation of the Work Role Functioning Questionnaire to Spanish spoken in Spain. J Occup Rehabil ;23(4): Abma FI, Amick BC,III, Brouwer S, van dk, Bultmann U. The cross-cultural adaptation of the work role functioning questionnaire to Dutch. Work 2012;43(2): Oversat i Canada, Brasilien, Spanien, Sverige, Norge, Holland, Tyskland 4) Kulturel oversættelse Beaton DE, Bombardier C, Guillemin F, Ferraz MB. Guidelines for the process of crosscultural adaptation of self-report measures. Spine (Phila Pa 1976 ) /15;25(24):
28 Tak for deltagelsen
Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola.
Interventioner på arbejdspladsen - hvad virker iht. den videnskabelige litteratur Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola merlab@rm.dk Vi skal have
Workshop. Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, DEFACTUM Lektor, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet.
Workshop Værktøjskasse hvordan kan man arbejde med sygefravær? Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, DEFACTUM Lektor, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet. Workshop Hvordan jeres arbejdsplads på
Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?
+ Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen
Merete Labriola DEFACTUM, Region Midtjylland Aarhus universitet, Institut for Folkesundhed
Hvad siger den internationale forskning? Den organisatoriske vinkel på sygefraværsindsatsen 29. marts 2017 Merete Labriola DEFACTUM, Region Midtjylland Aarhus universitet, Institut for Folkesundhed 20/80!
Sygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Raskmeldtes tilbagevenden til arbejde efter langtidssygemelding
Raskmeldtes tilbagevenden til arbejde efter langtidssygemelding Kirsten S. Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region
Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask.
Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask. Eva Ladekjær Larsen, Antropolog PhD, Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Baggrund Fasen efter raskmelding i
Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd De næste 10-15 minutter Begreber Baggrund
Sygefravær og Psykisk arbejdsmiljø? Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, lektor DEFACTUM & Institut for folkesundhed Århus Universitet.
Sygefravær og Psykisk arbejdsmiljø? Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, lektor DEFACTUM & Institut for folkesundhed Århus Universitet. Hver dag sygemelder ca. 150.000 medarbejdere sig på landsplan. 35.000
Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen
Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker, ph.d. Birgit Aust, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Mit foredrag 1. Udbredelse og
Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.
Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører
Arbejdsrettet rehabilitering definition, redskaber og indsatser
+ Merete Labriola, Ergoterapeut, Ph.d. CFK Forskning og Udvikling, MarselisborgCentret Anne-Le Morville, Ergoterapeut, Ph.d. Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Arbejdsrettet rehabilitering
Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results
Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen
Afslutningsrapport ARBEJDSMILJØFORSKNINGSFONDEN
Afslutningsrapport ARBEJDSMILJØFORSKNINGSFONDEN Udviklingsprojekt 20 2013 09: Validering af spørgeskemaer Kulturel tilpasning, afprøvning og validering af den danske version af spørgeskemaer om arbejdsfunktion,
Fasen efter raskmelding
Fasen efter raskmelding - i et arbejdspladsperspektiv Ladekjær Larsen E, Petersen KS, Labriola M, Nielsen CV Arbejdsmiljøforskningsfondens Årskonference 2015 MarselisborgCentret CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.
Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. INDHOLD 1) Betydning og konsekvenser af sygefravær 2) Definition af Work disability
Merete Labriola Arbejdsmiljøforsker og seniorforsker, ph.d på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning.
Merete Labriola Arbejdsmiljøforsker og seniorforsker, ph.d på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning. Fakta om kvinder og sygefravær En af Danmarks førende arbejdsmiljøforskere vil give
Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish
Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish The linguistic and cross-cultural adaptation process of KOOS-child from Swedish to Danish followed international guidelines
2. nordiske konference om arbejdsrettet rehabilitering - i krydsfeltet mellem forskning og praksis
2. nordiske konference om arbejdsrettet rehabilitering - i krydsfeltet mellem forskning og praksis Tema: Psykisk helbred den 12.-14. september 2012 Baggrund Arbejdsrettet rehabilitering skal bidrage til
FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt
Afsluttende formidlingsmøde FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt Professor Karen Søgaard, SDU Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA 26. og 28. oktober 2011 Overordnet
Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU
Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte
Sygedagpengereformen Samarbejde om fastholdelse. Mette Bøgehus, MSc. Psychology. Aut. Health and Safety Advisor, Corporate Health and Safety
Sygedagpengereformen Samarbejde om fastholdelse Mette Bøgehus, MSc. Psychology. Aut. Health and Safety Advisor, Corporate Health and Safety 1 Agenda Præsentation Den strategiske og forebyggende indsats
DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk
DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation
VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017
VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?
En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren
En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,
Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt
Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Erfaringer og læring Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Århus, 13.9.2016 Birgit Aust Seniorforsker NFA Det Store TTA-projekt TTA: Tilbagevenden til arbejde
Kræft kom godt tilbage til arbejde
Kræft kom godt tilbage til arbejde VERDANA 14 PKT. RGB: 235-102-67 Breast Cancer Days, Aarhus Universitets Hospital, 18. maj 2017 www.defactum.dk Christina M. Stapelfeldt chrstp@rm.dk Tværsektorielt samarbejdsprojekt
Hvordan har unge det i de nordiske lande?
Hvordan har unge det i de nordiske lande? Nordisk topmøde om psykisk helse Oslo 27. februar 2017 Pernille Due Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Formål med oplægget Hvordan har nordiske
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes
Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også
Plan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! 04-02-2011
Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Bispebjerg Hospital og NFA Plan for oplægget Hvilke ergonomiske forebyggelses tiltag har effekt
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser
Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning
OBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT
OBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT MORTEN VILLUMSEN PHD FELLOW, MSC IN CLINICAL SCIENCE
Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer
Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer Projekt 31-2008-09 Reiner Rugulies & Marie Martin Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Arbejdsmiljøforskningsfondens
Manual til den danske version af. Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01.
Manual til den danske version af Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01.14 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål og målgruppe... 3 Beskrivelse
Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?
Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?
Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.
Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008 Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Sygefravær en fælles udfordring Flere og flere bliver sygemeldte Hver
Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred
Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred Ida E. H. Madsen, phd, seniorforsker Stressbehandlingskonferencen, d. 18. januar, 2018 Indhold Oversigt over psykosocialt arbejdsmiljø og depression Komplekse
Et pilot og udviklingsprojekt
Et pilot og udviklingsprojekt ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom Forskningsassistent/konsulent, MPH,
Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.
Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.0) Nina Beyer 1, Kristian Thorborg 2, Anders Vinther 3. 1 Department
Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery
Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com
HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden
HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering Fredericia 7. september 2015 AGENDA Baggrund Investering Målgrupper Redskaber Proces Evaluering HOVEDFORMÅL 1. Hensynet
Tilbage til arbejde. Forebyggelse, fastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet med ergoterapeutisk intervention
Tilbage til arbejde Forebyggelse, fastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet med ergoterapeutisk intervention Forord Hver dag er 150.000 mennesker eller svarende til fem procent af arbejdsstyrken hjemme
Sygefraværet rasler ned er vi blevet mindre syge?
Sygefraværet rasler ned er vi blevet mindre syge? Hernes 10-02-2014, Merete Labriola Merete Labriola CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling -et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet,
Arbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET
FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET I denne brochure kan du få mere viden om, hvordan du og din virksomhed kan få styr på sygefraværet. Der er gode råd og guidelines til at få udarbejdet en sygefraværspolitik samt
Erhvervsrettet rehabilitering
Erhvervsrettet rehabilitering Forebyggelse, fastholdelse og inklusion på arbejdsmarkedet med ergoterapeutisk intervention Notat udarbejdet af Ergoterapeutforeningen 2010 i samarbejde med: Fastholdelsesergoterapeut
SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.
SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke
Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv
Afrapportering for projektet Nakke-skuldersmerter og erhvervstilknytning blandt tidligere syersker en opfølgningsundersøgelse. Projekt nr. 02-2015-0920150067117 Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Danske
Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger
Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider
Helbredsundersøgelsen af søfarende
Helbredsundersøgelsen af søfarende Sundhed i nationalt og internationalt perspektiv Mette Gabriel, Søfartslæge Leder af Lægekontoret Danmarks Rederiforening Lægekontoret, Danmarks Rederiforening Ca. 1.600
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Ergonomi i frisørarbejdet
Arbejdsstillinger og muskelsmerter Arbejdsopgavernes karakter Ensidigt gentagne bevægelser Statiske arbejdsstillinger Akavede arbejdsstillinger Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Fysiske arbejdskrav Blandt
Hvordan oplever sygemeldte med stress og depression tilbagevenden til arbejde? Malene Friis Andersen, post.doc på NFA ph.d., cand.psych.aut.
Hvordan oplever sygemeldte med stress og depression tilbagevenden til arbejde? Malene Friis Andersen, post.doc på NFA ph.d., cand.psych.aut. Hvad skal vi nå. Hvilke barrierer og muligheder for TTA oplever
Det nye fokus i forebyggelse af muskel og skeletbesvær. Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital og NFA
Det nye fokus i forebyggelse af muskel og skeletbesvær Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital og NFA Plan for oplægget Hvor står vi i dag? Kan vi forhindre opståen
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer
NFA gå-hjem-møde 16. november 2016 Morten Kallehauge, cand.psych.aut Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer Understøttelse af psykisk sundhed hos medarbejdere i Københavns Kommune Dette oplæg 1. Hvad
Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats
Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter
Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø
faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er
Samfunds- og adfærdsøkonomiske vinkler på sygefravær
Samfunds- og adfærdsøkonomiske vinkler på sygefravær Michael Rosholm Institut for konomi, Aarhus Universitet INSTITUT FOR KONOMI Overlevelseskurver for sygedagpenge, I godt 1/3 af forløbene var borgeren
Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven
Nyborg marts 2015 Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven Erfaringer fra Tidlig Indsats i Københavns Kommune Program Tidlig Indsats samtaler med fokus på fastholdelse Vigtige principper i fastholdelsesarbejdet
Skabelon for fastholdelsesplan
Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver
Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :
HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without
Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse
Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Merete Labriola Arbejdsmedicinsk Klinik Herning e-mail Merlab@rm.dk Arbejdsmiljøkonference torsdag d. 27. september 2012 Sygedagpenge-"volumen", antal
Forandringer på arbejdspladsen. Forsker Johan Simonsen Abildgaard, Cand. Psych, Ph.d.
Forandringer på arbejdspladsen Forsker Johan Simonsen Abildgaard, Cand. Psych, Ph.d. Disposition Hvad er forandringer? Hvad er konsekvensen af forandringer og hvordan kan de belaste arbejdsmiljøet? Hvad
Kort om phd-projektet
Coaching som redskab til at skabe motivation for og struktur på sikkerhedsarbejdet Arbejdsmiljøkonferencen i Nyborg 2009, Phd-workshop 2, Styringsformer og ledelse, d. 10/11 2009 Louise M. Pedersen, ph.d.-studerende,
At måle recovery - personlig og organisatorisk
At måle recovery - personlig og organisatorisk Lisa Korsbek, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, PC Ballerup 1 Måleområdet Målemetoder - Skalaer/måleinstrumenter: individuelt niveau (personlig
De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan
De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed
03-12-2013. Præsentation. Hvad er muskelsvind? Præsentation. Funktion. Muskelsvindsygdomme
Præsentation Hvordan og på hvilket niveau måler vi fysisk funktion og rehabilitering? Og hvordan sikrer vi, at vores metoder afspejler det er der vigtigt for brugeren? Hvem er jeg? Hvad er RehabiliteringsCenter
Fasen efter raskmelding i et arbejdspladsperspektiv et kvalitativt studie af raskmeldtes tilbagevenden til arbejde
AMFF Projekt nr. 31-2011-03, Journal nr. 20110038323 Fasen efter raskmelding i et arbejdspladsperspektiv et kvalitativt studie af raskmeldtes tilbagevenden til arbejde Slutrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden
Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier
Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for
Motivationssamtalen i en klinisk kontekst
Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,
Sundhedsmentor Øg trivslen og minimér sygefraværet
Sundhedsmentor Øg trivslen og minimér sygefraværet Med Sundhedsmentor gør vi dine medarbejdere langtidsholdbare. Gennem støtte og rådgivning kan vi Forhindre sygemeldinger Få sygemeldte medarbejdere tilbage
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
HJØRRING KOMMUNE. Hjørringmetoden. 125 mio. kr. i perioden 2015-2018. Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering
HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering 125 mio. kr. i perioden 2015-2018 Kolding 10. november 2015 HOVEDFORMÅL 1. Hensynet til den enkelte borger - Vi skal
Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr
Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Stress. og hvad så TILBAGE PÅ JOB
TILBAGE PÅ JOB Stress og hvad så Hvad sker der på arbejdspladsen, når en medarbejder sygemeldes med stress? Et stort dansk forskningsprojekt giver vigtig viden om, hvordan ledelse og kolleger tænker og
Sygdom er en privatsag men hvad med sygefraværet?
Sygdom er en privatsag men hvad med sygefraværet? Workshop nr. 210 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 15.30 17.00 Dagens temaer Sygefraværet er et fælles anliggende sygdommen er ikke! Er sygefravær et
Studieplan modul 10 Teori og metode Forår 2014
Uge/dato Lek. Emne Litteratur Uv. 17 /4 1 Modul introduktion Modul 10 beskrivelsen PIJO 4/ 1 Introduktion til projekt Pjecen at arbejde i projekt (Fronter) Pijo 4/ 3 Introduktion til projekt 5 /4 Arbejdsmiljøarbejde
Vurdering af Barthel-100 (Shah-89)
Danske Fysioterapeuter, Projekt Måleredskaber Vurdering af Barthel-100 (Shah-89) Vurderet af Annette Winkel, udviklingsfysioterapeut. M.Sc. Bente Holm, fysioterapeut M.Sc Vurderingen er afsluttet medio
Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse
Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:
Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik
Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.
Job & Sind. Nationale retningslinjer til forebyggelse, opsporing og fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer
Job & Sind Nationale retningslinjer til forebyggelse, opsporing og fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer Projektgruppen Otto Melchior Poulsen Mette Andersen Nexø Josefine Vejlby Kristensen
Vær på forkant - spot stress. Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard Mobil
Vær på forkant - spot stress Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard dor@cabiweb.dk Mobil 20805007 Agenda Hvad er stress? Flow fra trivsel til stress generelle symptomer Ledelsesmæssige fokuspunkter
MEDARBEJDERKURSUS. Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere. November/december 2014
MEDARBEJDERKURSUS Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere November/december 2014 Introduktion Formålet med kurserne At understøtte intentionerne i sygedagpengereformen om en tidlig og virksomhedsrettet
November Sunde og attraktive arbejdspladser
November 2016 F A G N N I E S R E AD T L D P N S Å D H J E R O RB F A K I Å T P I L S S O P RE ST Sunde og attraktive arbejdspladser INDHOLD Forord 3 Mål og holdning 4 Synlighed 5 Bilag 1 6 Trivsel, åbenhed
Fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet -trivsel på arbejdspladsen? Oplæg på arbejdsmiljømesse RSD sept. 2012 Fysisk aktivitet -trivsel på arbejdspladsen? Hvorfor giver det mening at bruge fysisk aktivitet som en del af arbejdsmiljøindsatsen?
Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885. Tema: Sygefraværet fra betændt syg til konstruktivt raskmeldt!
Nr. 4 2012 Tema: Sygefraværet fra betændt syg til konstruktivt raskmeldt! Konkrete redskaber til at arbejde med at nedbringe sygefraværet Lad to ting stå klart, inden du går i gang med dette nummer af
Når læger involveres i sygemelding VI
Niels E. Ebbehøj, Claus Vinther Nielsen, Ulrik Steen Møller, Jens Hilden & Margit Maltesen SOCIAL- MEDICIN 1337 Når læger involveres i sygemelding VI Danske interventionsstudier Trods det store omfang
Behandling af Stress (BAS) - projektet
Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange
Fysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Implementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk
Implementering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3 www.socialkvalitetsmodel.dk Planlægge Hvordan nås kvalitetsmålet? Handle På baggrund af kvalitetsovervågning iværksættes
Hvad ved vi om forholdet mellem helbred og arbejdsevne ud fra undersøgelserne om muskel og skelet problemer?
Hvad ved vi om forholdet mellem helbred og arbejdsevne ud fra undersøgelserne om muskel og skelet problemer? Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling og NFA Plan for oplægget Hvad er muskel- og skelet
EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK
EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK Eksempel på færdig sygefraværspolitik Herunder ses et ideoplæg til en færdig sygefraværspolitik. Formål Sygdomspolitikken skal understøtte en tidlig, aktiv indsats, der skal
TRIO-samarbejde om trivsel og sygefravær Søde sager eller syrlige drops?
TRIO-samarbejde om trivsel og sygefravær Søde sager eller syrlige drops? Erhvervspsykolog Michael Munch-Hansen Seniorkonsulent Anne Sophie Hensgen Arbejdsmiljøkonference d. 11. november 2014 Formål 1.
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet